Politisk forbrug og politiske forbrugere - Aarhus University Press

More documents

Recommendations

Info

3ROLWLVN IRUEUXJ RJ SROLWLVNH IRUEUXJHUH 7DEHO (WLVNH LQYHVWRUHU 3HQVLRQVNDVVHPHGOHPPHU 3URFHQW Så vil jeg gerne høre, om De er mest enig med A eller mest enig med B: Procent $ VLJHU Pensionskasserne skal tage etiske og politiske hensyn, når de investe 40 rer, også selv om det eventuelt kan betyde et mindre afkast % VLJHU Pensionskasserne skal koncentrere sig om at sikre et ordentligt afkast 52 til sparerne og overlade etiske og politiske hensyn til politikerne Ikke enig med nogen af parterne, ved ikke eller ubesvaret 8 Total (N=739; kun medlemmer af pensionskasser) Opinionsbalance: (A minus B, i procentpoint) 1) Eksklusive aktionærer, som kun ejer aktier i deres egen virksomhed eller bank. 4.5, er mønstret derimod et ganske andet. Den andel af aktionærerne, der ‘tager ... betydelige etiske eller politiske hensyn, når (de) investerer i aktier’, er meget lille. Selv om vi udelader de investorer, som reelt ikke kan vælge, fordi de alene ejer aktier i deres egen bank eller i deres egen virksomhed, er resultatet ikke anderledes. Kun 7 procent af dem, vi har kaldt ‘genuine investorer’, tager betydelige etiske eller politiske hensyn, og andelen, der alene går efter størst mulige afkast, er endnu højere end blandt samtlige aktionærer under ét. Der er altså en betydeligt lavere villighed til at tage politiske og etiske hensyn, når det drejer sig om investering af egne midler, end når det gælder politisk forbrug eller investeringspolitik i pensionskasserne. Og det bekræftes i øvrigt af, at tilslutningen til en nyoprettet etisk investeringsforening har været lavere end forventet (0RUJHQDYLVHQ -\OODQGV 3RVWHQ, 21.4.2001). 7DEHO (WLVNH LQYHVWRUHU $NWLRQ UHU 3URFHQW Tager De betydelige etiske eller politiske hensyn, når De investerer i aktier, eller koncentrerer De Dem om at få det bedst mulige afkast? A. Tager etiske eller politiske hensyn B. Først og fremmest bedst mulige afkast C. Ingen af delene, ved ikke, ubesvaret Total (N=581; 178 genuine investorer) Opinionsbalance: (A minus B, i procentpoint) Alle aktionærer 6 58 36 100 -52 1) Eksklusive aktionærer, som kun ejer aktier i deres egen virksomhed eller bank. 100 -12 Genuine investorer 1 7 66 27 100 -59 I tabel 4.6 har vi undersøgt sammenhængen mellem politisk forbrug og politiske investeringer. Der er som forventet en relativ stærk sammenhæng mellem det at være politisk forbruger og ønske, at pensionskasser skal tage etiske/politiske hensyn. Derimod er sammenhængen svag, når det kommer 34
0DUJLQDOW I QRPHQ HOOHU PHJDWUHQG til personlige investeringer i aktier. Selv blandt den femtedel af danskerne, der både er positive og negative politiske forbrugere (som altså både fra- og tilvælger varer af politiske grunde i bred forstand), er der kun 12 procent, som tager væsentlige etiske og politiske hensyn, når de investerer deres egne midler; 61 procent går efter pengene, hvilket giver en opinionsbalance imod politiske investeringer så høj som -49. 7DEHO 6DPPHQK QJ PHOOHP SROLWLN IRUEUXJ RJ SROLWLVNH LQYHVWHULQJHU 2SLQLRQVEDODQFHU WLO IRUGHO IRU SROLWLVNH LQYHVWHULQJHU 3URFHQW SRLQW Politiske investe- Politiske investe- Politiske investerinringer i pensions- ringer, egne aktier, ger, genuine invekasser alle aktionærer storer Ikke politisk forbruger -38 -56 -64 Kun tilvalg +1 -49 -58 Både til- og fravalg +19 -41 -49 N 341 295 80 233 160 59 170 126 41 Vi kan kun gisne om forklaringen. Man kunne naturligvis forestille sig, at aktionærerne – og specielt de genuine investorer – var et meget socialt og politisk skævt udsnit af befolkningen. Det ville det måske også være, hvis de blev vejet med størrelsen af deres investeringer. Men når vi alene tæller hoveder, så udgør selv de genuine investorer et ganske bredt udsnit af befolkningen, og svarfordelingen er næsten lige så skæv blandt den del af investorerne, der ligger til venstre for Socialdemokratiet. En nærliggende fortolkning af forskellen mellem synet på pensionskassens investeringer og egen investeringspraksis kunne være, at folk er mere egoistiske, når det kommer til deres egne penge. Selv om man nok ikke helt skal afvise denne forklaring, kan der dog også være en lidt mere flatterende fortolkning: Nemlig at folk ikke føler, de står i en position, hvor de kan tage store personlige økonomiske risici for at tjene et politisk/etisk formål; de potentielle omkostninger er langt større, end når vi taler om investeringer i pensionskasser, hvor risikospredningen pr. definition er stor, eller når vi taler om politisk forbrug, der måske nok koster lidt ekstra håndører, men ikke involverer nogen økonomisk risiko. Uanset hvad fortolkningen måtte være, bekræfter tallene imidlertid, at politisk forbrug har en stor udbredelse i den danske befolkning, ligesom de bekræfter hovedindtrykket af debatten fra pensionskasserne, nemlig at en 35
Page 2 and 3: 3ROLWLVN IRUEUXJ RJ SROLWLVNH IRUEU
Page 4 and 5: -¡UJHQ *RXO $QGHUVHQ RJ 0HWWH 7REL
Page 6 and 7: ,QGKROG .DSLWHO ,QWURGXNWLRQ .DSLWH
Page 20 and 21: Kapitel 3 )RUWRONQLQJHU RJ IRUNODUL
Page 74 and 75: 2P IRUIDWWHUQH Jørgen Goul Anderse

Politisk forbrug og politiske forbrugere - Aarhus University Press

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?