Tidsskrift for åndsvidenskab - Nyimpuls.dk

Af Mischa Lim
Denne artikel er en fortsættelse af min tidligere artikel
’Den skabende Guddom’ i Den Ny Verdens IMPULS
2/2009.
I september 2008 læste jeg for første gang om 0X, og
det vakte min interesse. Jeg havde hørt, at der i Impuls
stod nogle artikler herom, og at det refererede til et nyt
begreb, som Martinus havde nævnt i et af sine ufærdige
manuskripter, der var med i den tidligere udkomne bog
’Den Intellektualiserede Kristendom’.
Efter at have læst Ole Therkelsens artikel forstod jeg ikke,
hvorfor han ikke havde forklaret, hvori forskellen mellem
0X og X1 bestod, for når der - som han skrev - ikke er
”nogen væsensforskel”, kunne det jo kun betyde, at der
var en forskel. Da der for mig at se også måtte være en
grund til, at Martinus havde indført det nye begreb 0X i
sine ufærdige værker, manglede jeg disse forklaringer.
Jeg skrev en email til Ole, og hans svar lød: ”Du kan,
ligesom jeg lave en egen tolkning”, og i øvrigt ville han
svare mig, når han havde tid. Det undrede mig, at han kun
ville give mig en tolkning og ikke en seriøs forklaring,
for Uwe Todd havde også stillet nogle spørgsmål til hans
artikel, og han havde fået et pænt og fyldestgørende svar i
Impuls. Når Ole åbenbart kun havde lavet en tolkning, så
kunne jeg godt tænke mig at overvære hans og instituttets
undervisning af 0X, for hvis man virkelig overlader det
til hver enkelt deltager selv at tolke begrebet, så vil alt
jo – når vi ikke kan få et konkret svar - munde ud i det
rene kaos. Dermed ville vi igen være tilbage i troens favn,
og personligt er jeg selv løbet skrigende væk fra troen,
for jeg ønsker at vide! En tolkning er en formodning og
ikke en viden. Hvis hver enkelt kan komme med sin egen
tolkning, hvor er så videnskaben blevet af?
Efter at have læst Oles artikel sad jeg som sagt tilbage
med nogle ubesvarede spørgsmål, og det var kun dem, jeg
ønskede svar på. Da vi jo alle ved, at Martinus efterladte
manuskripter (se Strukturen 13 d og e) kun må udgives,
hvis man har forstået dem, og i så fald må de udgives i
uændret form, så måtte instituttets medarbejdere sidde
inde med forklaringen, da de jo skulle undervise i det. Nu
fire år senere har jeg rykket Ole for et svar, men modtog
blot nogle papirer, som stadig ikke giver svar på mine
simple stillede spørgsmål.
De 4 X’er
Vi kan vist godt slå fast, at udgivelsen af bogen ’Det
Intellektualiserede Kristendom’ er sket, uden at rådet og
Ole helt har forstået, hvorfor Martinus har indført 0X. På
et tidspunkt hvor Martinus overvejede, hvad der skulle
ske med hans ufærdige manuskripter, og hvorvidt de nu
også skulle udgives, sagde han: ”Når jeg er anerkendt
over hele verden, så gør det ikke så meget.” Og så blev
han meget stille. Men da Martinus og hans værker endnu
ikke er officielt anerkendt, bør Instituttet vente med at
udgive dem for ikke at risikere at begå den fejl at tro, at
de har forstået dem. Martinus kosmiske analyser er en
videnskab, og hvis vi vil udgive nye ting, må vi gå den
sikre vej. Det er det mest kærlige for alle de mennesker,
som interesserer sig for eller som netop har stiftet
bekendtskab med Martinus analyser. Hvis vi går ad troens
usikre vej, er der fare for, at vi afholder andre for nærmere
at studere Martinus analyser eller måske oven i købet at
forkaste Martinus værk Det Tredie Testamente. Kan vi
have det på vores samvittighed?
Udgivelsen af Det Tredie Testamente er ene og alene
Martinus ansvar. Det er den sikre vej at gå. Når Martinus
f.eks. ikke fik sine manuskripter færdigbearbejdet skyldes
det udelukkende, at vi - og jeg siger vi - ikke var parate til
at modtage disse analyser. Det var således ikke Martinus
fejl, at manuskripterne ikke blev lavet færdige, men
jordmenneskeheden var endnu ikke moden til at modtage
dem. Derfor skal vi ikke gå troens vej, men skal vælge
den sikre vej.
37