Tidsskrift for åndsvidenskab - Nyimpuls.dk

Martinus skrev i Livets Bog bind I stk. 95:
”At stile mod et højere mål vil altid betyde det samme som at overvinde hindringer, og
jordmenneskene har således også forskellige hindringer at overvinde, før deres lov- og
retsvæsen er nået til en højere form, end den vi nu kalder statsmagten. Disse hindringer vil
altså være resultaterne af den i jordmenneskene endnu forekommende dyriske selvopholdelsesdrift,
som netop er baseret på selviskhed eller egenkærlighed, der jo er det modsatte
af statsmagtens basis, alkærligheden eller uselviskheden.
Af disse to former for energi: uselviskheden og selviskheden, udgør den sidstnævnte langt
den overvejende del af individernes bevidsthedsmateriale. I den daglige tilværelse vil denne
igen give sig udslag i alt, hvad der kommer ind under begrebet ”privatinteressen”, medens
uselviskheden derimod giver sig udslag i alt, hvad der hører ind under ”fællesinteressen”.
Privatinteressen repræsenterer altså resterne af den dyriske selvopholdelsesdrift, eller dette:
”Enhver er sig selv nærmest”, medens fællesinteressen derimod udgør den gryende menneskelige
bevidsthed i individerne, eller dette ”Hellere at give end at tage”. Om disse to faktorer
drejer hele den jordmenneskelige bevidsthed sig.
Da privatinteressen endnu fremtræder som den største faktor i de enkelte jordmenneskers
bevidsthed, bliver denne faktor også den største og mest fremtrædende udadtil. Og vi genfinder
den derfor som det bærende grundlag for den realitet, vi har omtalt under begrebet
”Pengemagten”, som udgør den største materielle magt indenfor jordmenneskesamfundet.
Ligesom disse to faktorer: selviskheden og uselviskheden i det enkelte jordmenneskes
bevidsthed er at udtrykke som henholdsvis udgørende grundlaget for det såkaldte ”onde”
og det såkaldte ”gode”, således bliver de samme to faktorer også grundlaget for en lignende
spaltning i selve jordmenneskesamfundets samlede bevidsthedsliv.