Tidsskrift for åndsvidenskab - Nyimpuls.dk

Af Martinus
Lyset i mørket
”Lyset i mørket” er det rigtige udtryk for julen. Vi ser
også, hvorledes julen fejres ved at tænde millioner af
lys. I gaderne, i butiksvinduerne, i hjemmene, overalt
er der tændt lys, som stråler ud i vintermørket. Børnenes
øjne stråler om kap med alle julelysene ved tanken
om juletræ og julegaver, og selv de fleste voksne bliver
påvirket af julestemningen til trods for bekymringer og
travlhed. Mange af disse voksne mener dog absolut, at
julen er børnenes fest, og at de selv er vokset fra den slags
barnlige glæder. Alligevel påvirker alle lysene i mørket
deres mentalitet, og inderst inde ville de nødigt undvære
julefesten, som også kalder minderne frem om deres egen
barndoms julefester og juleglæder.
Når vi fejrer julen, fejrer vi et barns fødsel, et barn, som
voksede op og blev et lysende og strålende eksempel for
menneskene. Han blev et eksempel på, hvad det virkelig
vil sige at være menneske. Specielt i situationer, hvor han
mødte menneskers hån og spot, deres straf og forfølgelse,
alt det såkaldte onde, vi opfatter som mentalt mørke, at
man kan møde med sin bevidstheds lys i stedet for at
svare igen med nyt had eller ny hån eller spot. Han blev
et strålende lys i mørkets mentale vinterzone.
Men julen er ikke blot en fest til minde om barnet, som
blev født i Betlehem, og den vil ikke, som nogle irreligiøse
mennesker mener, efterhånden blive noget, der
falder bort, fordi menneskene vokser fra den slags ”naivitet
og overtro”. Tværtimod, julen er udtryk for noget,
der mere og mere vil komme til at gøre sig gældende i
den menneskelige psyke, fordi den er et produkt af det
skabelsesprincip, der har forvandlet jorden fra at være
en glødende ildmasse til den nuværende skønne, solbestrålede
verden, hvor intellektuelle mennesker kan leve.
Julens princip ”lyset i mørket” er i sig selv noget, der ikke
kan standses. At forsøge på at udrydde julestemningens
grundprincip i mennesket ville være det samme som at
forsøge på at slukke solen.
Juleglæden vil blive til livsglæde
Efterhånden som den nye verdensimpuls vinder indpas
i menneskenes bevidsthed, vil de naturligvis se anderle-
des på mange ting, end de gjorde, da de var under den
gamle verdensimpuls’ påvirkning, og det gælder også
julen. Julebudskabet i sin gamle form vil med tiden tabe
sin kraft, men det lys og den glæde, der udtrykkes gennem
beretningen, vil ikke alene bestå, men blive stærkere
og stærkere. En ny epoke er under udvikling blandt de
jordiske mennesker, i hvilken julen ikke blot vil være en
fest én gang om året, men skal blive en konstant funktion
i menneskenes psyke.
Juleglæden vil blive til livsglæde, julegaverne til, at mennesket
vil give sig selv, dvs sin livsglæde og sin skabeevne
til gavn for helheden, og julefreden vil blive til fred hele
året, ikke blot mellem de forskellige nationer, men også
mellem de enkelte mennesker. Der skal virkelig blive
”fred på jorden og velbehag iblandt menneskene”, som
det er bebudet i juleevangeliet. Men for virkelig at forstå,
hvad meningen er med dette gamle budskab, må man
lære det at kende, som det forkyndes for de vise og ikke
blot, som det har været under den gamle verdensimpuls,
for de enfoldige. Mennesket må lære at forstå universets
tale om julebudskabet.
Universets tale er netop talen om ”lyset i mørket”. I det
gamle testamente kan vi læse, at Gud sagde: ”Det vorde
lys”. Hvad mon det er for et ”lys”, der er tale om? Det
er ikke det fysiske lys, for senere i skabelsesberetningen
tales der om, at solen og månen sættes på himlen. Det er
bevidsthedens lys, åndens lys, der skal stråle i materiens
mørke verden. Og det er det, der er ved at ske gennem
menneskehedens udvikling på jorden. Menneskets
skabende tanke og humane evne eller evnen til næstekærlighed
er lyset, som skinner i mørket, og mørket er
3