nr. 1 · marts 2012 · 24. årgang - Landsforeningen Rett Syndrom
nr. 1 · marts 2012 · 24. årgang - Landsforeningen Rett Syndrom
nr. 1 · marts 2012 · 24. årgang - Landsforeningen Rett Syndrom
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Center for <strong>Rett</strong> <strong>Syndrom</strong><br />
AKTuEL INFORMATION<br />
Behandlingsredskab<br />
kontra hjælpemiddel<br />
Af Karina Kragerup, socialformidler<br />
Der er ingen tvivl om, at kommunerne<br />
er presset økonomisk, hvilket måske også<br />
er medvirkende til, at der opleves afslag<br />
på hjælpemidler med den begrundelse, at<br />
det ikke kan betegnes som et hjælpemid-<br />
del, men snarere som et behandlingsred-<br />
skab, hvorved kommunens forpligtelse<br />
bortfalder og regionens træder ind.<br />
Det er et svært og kompliceret felt at<br />
gebærde sig i, hvorfor formålet med dette<br />
er at gøre forløbet med en ansøgning om<br />
hjælpemiddel mere glidende og mere<br />
overskuelig i forhold til, om redskabet er<br />
at betragte som et behandlingsredskab<br />
eller et hjælpemiddel.<br />
behAnDlinGsreDskAber<br />
– er redskaber som patienten forsynes<br />
med som led i behandling på eksempelvis<br />
sygehus, hvor sygehusvæsenet varetager<br />
opgaven, eller redskaber som patienten<br />
forsynes med som led i eller som en fortsættelse<br />
af den iværksatte behandling<br />
med det formål enten at tilvejebringe<br />
yderligere forbedring af det resultat, som<br />
er opnået ved sygehusbehandlingen eller<br />
at forhindre forringelse af dette resultat.<br />
Det kan eksempelvis være hjælpemidler<br />
og apparatur, som indopereres som<br />
led i behandling. Pacemakere, endoproteser<br />
og trachealkanyler. Lungebehandlingsudstyr<br />
og orthoser. Iltapparater og<br />
insulinpumper.<br />
hjælpemiDler<br />
– jf. § 112 i serviceloven kan kommunen<br />
yde støtte til hjælpemidler til personer<br />
med varigt nedsat fysisk eller psykisk<br />
funktionsevne, når hjælpemidlet<br />
<strong>Landsforeningen</strong> <strong>Rett</strong> <strong>Syndrom</strong><br />
• i væsentlig grad kan afhjælpe de varige<br />
følger af den nedsatte funktionsevne<br />
• i væsentlig grad kan lette den daglige<br />
tilværelse i hjemmet eller<br />
• er nødvendig for, at den pågældende<br />
kan udøve et erhverv<br />
Funktionsevnen skal være varigt nedsat,<br />
hvilket vil sige, at der ikke inden for en<br />
overskuelig tid er udsigt til bedring af<br />
de helbredsmæssige forhold, og at der i<br />
lang tid fremover vil være et behov for<br />
at hjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne.<br />
Dog vil et behandlingsredskab godt<br />
kunne bevilges som et hjælpemiddel,<br />
hvis funktionen ikke er et behandlingsformål,<br />
men eksempelvis kan forklares<br />
som et pædagogisk middel til at afhjælpe<br />
de varige følger af en nedsat funktionsevne.<br />
veD GenoptræninG<br />
– træning af et barn/ung eller en voksen<br />
med <strong>Rett</strong> syndrom ved indlæggelse på sygehus,<br />
skal leveringen og finansieringen<br />
af de behandlingsredskaber eller hjælpemidler,<br />
der måtte være brug for i den<br />
forbindelse, ske via sygehuset, regionen.<br />
Ved udskrivning skal der tilbydes en<br />
genoptræningsplan til de patienter, der<br />
har et lægefagligt begrundet behov for<br />
genoptræning. Kommunen har herefter<br />
myndighedsansvaret for genoptræningen<br />
efter udskrivningen. Foregår genoptræningen<br />
på sygehuset (specialiseret<br />
genoptræning) har sygehuset, regionen<br />
driftsansvaret, men myndighedsansvaret<br />
er fortsat hos kommunen.<br />
Det vil dermed sige, at foregår genoptræningen<br />
på sygehuset, skal sygehuset<br />
levere de nødvendige behandlingsredskaber<br />
eller hjælpemidler, men udgiften<br />
afholdes af kommunen.<br />
Ved genoptræning uden for sygehuset,<br />
efter udskrivning, er det kommunens<br />
forpligtelse både at tilvejebringe hjælpemidlet<br />
samt afholde udgifterne dertil.<br />
tvivl om betAlinGen<br />
I tilfælde, hvor der opstår tvivl om hvilken<br />
myndighed, der er ansvarlig for betaling<br />
af et nødvendigt behandlingsredskab<br />
eller hjælpemiddel, som skal betales af<br />
regionen eller af kommunen, er det vigtigt,<br />
at tvivlen ikke kommer borgeren til<br />
skade. Den myndighed, der har den tætteste<br />
kontakt med borgeren, skal i givet<br />
fald umiddelbart levere det nødvendige<br />
behandlingsredskab eller hjælpemiddel<br />
til borgeren, hvorefter betalingsspørgsmålet<br />
må afklares efterfølgende mellem<br />
de involverede myndigheder.<br />
Kommunen og regionen kan ved<br />
uenighed forelægge sagen for enten<br />
Inde<strong>nr</strong>igs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet<br />
eller Sundhedsvæsenets<br />
Patientklagenævn.<br />
Inde<strong>nr</strong>igs- og Sundhedsministeriets<br />
udtalelse er vejledende, idet en retslig<br />
afprøvning af spørgsmålet foregår i Patientklagenævnet.<br />
Kilde:<br />
• Cirk. 149 af 21/12 2006.<br />
• Sundhedsstyrelsens hjemmeside d. 8.2.<strong>2012</strong><br />
– forside / Behandlingsforløb og rettigheder /<br />
Behandlingsredskaber og hjælpemidler.<br />
25