nr. 1 · marts 2012 · 24. årgang - Landsforeningen Rett Syndrom

More documents

Recommendations

Info

Det er den tid det tager at finde ud af, enten hvordan jeg kan gøre de samme ting, som jeg gjorde før. Eller flytte fokus til hvilke nye muligheder der nu måtte være. Ret mange mennesker lever faktisk på automatpilot. Og det, at blive tvunget ud i at flytte fokus, kan have den positive gevinst, at nogle af de mennesker, der kommer ud for en ellers alvorlig ulykke, faktisk kan ende med at befinde sig på et højere lykkeniveau end før. Fordi de pludselig opdager, at de kan nogle ting, som de ikke før var klar over, forklarer Christian Bjørnskov. viGtiGt At klAre siG selv Men en forudsætning for at personer med handicap bliver lykkelige er, at de fortsat føler, at de selv ”kører bussen” i deres eget liv. Ifølge Christian Bjørnskov er det værste pårørende og mennesker, der arbejder med personer med handicap kan gøre, at problematisere handicappet og tage ansvaret fra dem. Det er ekstremt vigtigt, at man ikke i misforstået godhed pakker de handicappede ind i vat og gør alting for dem. Det bedste råd jeg kan give til de mennesker, der enten bor sammen med handicappede eller arbejder med dem er, at de skal tage sig i at gøre tingene for de pårørende/brugerne. Der er en masse ting, som de kan selv på deres egne præmisser. Det tager måske lidt længere tid, og det ser måske ikke lige så pænt ud. Men det er bare så vigtigt. Prøv at tænke på hvordan små børn reagerer, når vi pådutter dem vores hjælp, fordi det måske tager inFo Landsforeningen Rett Syndrom fem minutter længere, at tage støvler på. Og prøv så at tænke på, hvordan du som voksen ville have det med på den måde at blive umyndiggjort. Det er nok ikke noget, man bliver specielt lykkelig af, siger Christian Bjørnskov. FokUs væk FrA hAnDicAppet Genvejen til lykkefølelsen for personer med handicap er at finde de steder, hvor handicappet ikke har nogen betydning, og hvor man kan bidrage med de resur- ser, man indeholder så man får skabt en anden identitet. Christian Bjørnskov fremhæver idræt som en af de måder, hvor man kan blomstre op på en ny platform. Jeg har en fortid som konkurrence- svømmer. I klubben hvor jeg trænede, var der også en handicappet fyr med på holdet. Han var en superdygtig konkur- rencesvømmer, og nede i svømmeklub- ben var han nøjagtig på lige fod med os andre. Han var ikke Jesper, handicappet. Han var Jesper, konkurrencesvømmeren – ligesom vi alle sammen var det. På samme måde har jeg i mit forskningsmiljø en italiensk kollega, som er blind. Men i miljøet er han først og fremmest forsker og kollega og er det, fordi det er det han er rigtig god til, siger Christian Bjørnskov. Den lille UtilFreDsheD er viGtiG Selv om lykken og det gode liv først og fremmest kommer indefra, så er der ydre omstændigheder, der kan stå i vejen for lykken. Også for handicappede. - Tabuer og fordomme kan være en stopklods. Hvis omverdenen har besluttet, at det kan ”man” ikke, så kan det godt være en forhindring, der skal overvindes på vejen. Men det er jo bare endnu et godt argument for, at vi får tabuerne nedbrudt, siger Christian Bjørnskov. Han fremhæver den sydafrikanske sprinter Oscar Pistorious som et godt eksempel på en, der har taget kampen op. Til trods for, at han ikke har nogen ben har han først trænet hårdt for med specialfremstillede proteser at kunne løbe lige så hurtigt, som sprinterne med raske ben. Og dernæst har han kæmpet for at få lov til at stille op til de store, internationale konkurrencer. Kulminationen på den kamp kommer, når han ved OL i London sætter sig i startblokkene i de indledende heats i 100 meter løb. Man må sige, at han er en mand, der har taget kampen op med ”det kan man da ikke”. Og vundet, siger Christian Bjørnskov, der samtidig ser Pistorious som et godt eksempel på en anden drivkraft, der kan bibringe lykkefølelsen. Intiativ er meget vigtigt for lykken. Det er der sådan set ikke noget nyt i. Allerede i 1700-tallet skrev Adam Smith om værdien af den lille utilfredshed. Det, at vi er utilfredse med et eller andet, er i virkeligheden det, der driver os videre og holder udviklingen i gang. beGrænset ForskninG på hAnDicApområDet Stort set al den forskning, der er lavet, har udspring i ulykker. Christian Bjørnskov vil gerne et spadestik dybere. inkl. Er blinde mere lykkelige end døve? Og gør det nogen forskel, om man har levet med et handicap altid, eller om det er opstået pludseligt i forbindelse med sygdom eller en ulykke? Vi ved det ikke. Men det var da sådan nogle ting, det kunne være interessant at forske noget mere i. Vi har desværre ikke ret meget viden om lykke og personer, der er født med handicap. Af en eller anden grund har forskningen primært gået på de personer, der har fået handicap i forbindelse med ulykker. Men det kræver, at vi laver nogle mere specialiserede undersøgelser, siger Christian Bjørnskov. 11
Som FORæLDER til et udviklingshæmmet barn har man også FRIT SKOLEVALG ligger på Fyn i landsbyen Ølsted nær Brobyværk og har eksisteret siden 1990 som en selvstændig enhed under Rudolf Steiner skolen i Lindved. I landsbyen ligger desforuden døgninsti- tutionen/aflastningstilbuddet Elmehøjen (hvor flere af vores elever bor eller kommer i aflastning i weekender og hverda- ge) samt to bo- og arbejdsfællesskaber for voksne udviklingshæmmede: Midgård og Sophiagård. Vi er en lille, hyggelig landsbyskole. Vi har plads til max 25 elever, så der er plads og tid til alle. Vi har en stor luk- ket legeplads med gynger og sandkasse og vipper og flere moon-cars. Vi har mulighed for at lave mad og bage med børnene, hvilket vi gør flittigt. Skolen modtager børn med vidtgående indlæringsvanskeligheder. Det vil sige, at vi har en blandet gruppe af børn med svære medfødte hjerneskader og med et udviklingshandicap, som ikke gør dem i stand til at modtage undervisning i en almindelig folkeskoleklasse. Bl.a. har vi børn med Downs syndrom, med Cri du chat syndrom, med epilepsi som følge af en hjerneskade, med diagnosen infantil autisme og med tvangspræget adfærd (OCD). Alle vores elever har store koncentrationsvanskeligheder og sanseintegrationsforstyrrelser og har derfor brug for undervisning i små grupper og med støtte. Flere af dem har også brug for støtte til spisning og hygiejne samt påklædning (lyne, knappe o.s.v.). Vi har også børn, som foruden det psykiske handicap også har et fysisk handicap, altså børn der er stærkt gangbesværede. Vi arbejder ud fra Rudolf Steiners pædagogiske impulser, der bygger på Landsforeningen Rett Syndrom princippet om mennesket som et tanke-, følelses og viljesvæsen. Undervisningsforløbet er 10-årigt, og der undervises i boglige, kunstneriske og praktiske fag med vægt på et kreativt og trygt miljø. Der er også tilknyttet en fritidsordning, så skolen sammen med SFO udgør et heldagstilbud. Undervisningen er principielt alderssvarende men selvfølgelig på en måde, som er tilpasset elevernes muligheder for indlæring. Skoledagen begynder efter morgensamling og en kort gåtur med hovedfag. I hovedfagsstimen arbejder vi meget med rytmer og med motorikken for at vække viljeskræfterne i barnet og for at styrke hjernens muligheder for indlæring. Der er også mulighed for at øve eller træne motoriske øvelser (f. eks. Domann), som er angivet af fysioterapeuten eller lignende instans. Vi arbejder med mange forskellige bevægelses- og koordinationsøvelser, musik, sang, sanglege og folkedans og recitation. Derefter er barnet i stand til bedre at sidde stille og lytte til en fortælling og tage indlæringsstoffet til sig. Fortællestoffet, som vi øser af, er eventyr, legender, og fortællinger fra det gamle testamente i de yngste klasser over nordisk, græsk og romersk mytologi og historie i mellemskolen, til biografier, den nyere historie samt de naturvidenskabelige fag i de ældste klasser, for blot at nævne noget af undervisningsindholdet. Man kan så intensivere stoffet ved at dramatisere det, synge og spille eller tegne og male det. Der arbejdes kontinuerligt med regning og dansk, herunder skrivning og læsning, og i de yngste klasser med formtegning og i de lidt ældre klasser med geometri for at styrke øje-hånd-koordination. Primært lægges der stor vægt på det kunstneriske element på vores skole. Af fagtimer som vi tilbyder, kan nævnes bevægelsesfaget eurytmi, gymnastik, håndarbejde, sløjd, maling, musik, korsang og husgerning. Vi lægger vægt på årets højtider og fester, hvoraf vi fejrer flere sammen med beboerne på Midgård og Sophiagård. Se hertil de mange billeder på vores hjemmeside. skoleFritiDsorDninG: Vi har også en SFO, der tilbyder pasning af børnene og aktiviteter for dem frem til klokken 16. Dog kun til klokken 14 om fredagen. Om morgenen er der mulighed for pasning fra klokken 6.45. I fritidsordningen bager vi, hygger med te og boller, tager i svømmehallen, tager på cykelture og bruger vores naturskønne legeplads og have til forskellige aktiviteter såvel som fri leg. ForælDrekontAkt: Vi holder 2 årlige forældremøder og 1 gang om året et hjemmebesøg for der igennem at få en mere individuel kontakt omkring det enkelte barn. Der er, efter behov, en daglig eller ugentligt kontakt i kontaktbøgerne eller per e-mail og telefon. Vi har også en årlig udflugt og om efteråret basararbejde. Forældrene inviteres til flere af vores årstidsfester, men derudover stilles der ingen specielle krav til forældrene. Da vi er en friskole, skal man betale skolepenge. Beløbet er i 2012 på kr. 990,- om måneden. Dertil kommer et mindre beløb til SFO. Der kan søges om friplads. kontAkt Kontakt os gerne for et besøg eller hvis I ønsker at høre mere om vores lille skole. På hjemmesiden finder man flere oplysninger om skolen. Specialklasserne | Ølstedgårdsvej 4a | Ølsted | 5672 Broby | Telefon 6269 2992 | kollegiet@specialklasserne.dk | www.specialklasserne.dk 13
Page 1 and 2: nr. 1 · marts 2012 · 24. årgang
Page 3 and 4: Så kom vinteren alligevel over os,
Page 5 and 6: Vi bringer her to på hinanden føl
Page 7: Man bliver ikke automatisk lykkelig
Page 11 and 12: 16 ARTIKEL FRA MORGENAVISEN JYLLAND
Page 13 and 14: Kære medlem af Rett-foreningen I m
Page 15 and 16: ose, og hvad Kranio-Sakral terapi h
Page 17 and 18: Center for Rett Syndrom AKTuEL INFO
Page 19 and 20: opFølGninG på ForsiDen her er liD
Page 21 and 22: Aidt-sang starter Sjældnemarchen S
Page 23 and 24: Landsforeningen Rett Syndrom Fødse
Page 25 and 26: Hvordan bliver rett nyt til? Af Vis
Page 27: LANDSFORENINGEN RETT SYNDROM hvad e

nr. 1 · marts 2012 · 24. årgang - Landsforeningen Rett Syndrom

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?