nr. 1 · marts 2012 · 24. årgang - Landsforeningen Rett Syndrom

Man bliver ikke automatisk
lykkelig af at forske i lykke,
siger Christian Bjørnskov.
Men jeg er helt klart blevet
mere opmærksom på, hvad
jeg selv kan gøre og kan
lettere se, hvis der er noget
der mangler.
Det kan være familie eller venner, men
i lige så høj grad kolleger. Det som betyder
noget er, at man har en positiv
tilgang til fremmede, det vil sige mennesker
vi ikke kender. Det er vi generelt
ret gode til i Danmark. Vi er måske ikke
helt så udadvendte som andre folkeslag,
men vi har til gengæld en helt fantastisk
tiltro til andre mennesker. Det ligger i
den danske folkesjæls natur at tro på
det bedste i mennesker, og undersøgelser
viser, at vi i høj grad også stoler på fremmede
mennesker, forklarer Christian
Bjørnskov.
en ForbløFFenDe
tilpAsninGsevne
Den anden væsentlige faktor er muligheden
for at have indflydelse på sit eget liv.
resUmÉ
Landsforeningen Rett Syndrom
Og også her scorer danskerne generelt
høje point.
Som folk har vi simpelthen en ukuelig
tro på, at selv om vi befinder os i en
situation som vi ikke bryder os om, så
har vi muligheden for at gøre noget ved
det, hvis det virkelig er noget der betyder
noget for os. Det er en utrolig vigtig ting,
når vi taler om lykke. For når man ved,
at man kan bringe sig selv i en anden og
bedre situation, så vejer problemet ikke
så tungt længere, siger den århusianske
lykkeforsker.
Og så skulle man måske tro, at mennesker
med handicap bliver hægtet af.
For uanset hvor mange positive og konstruktive
tanker man tænker, så får man
ikke benet og armen eller synet og hørelsen
tilbage igen. Men det er ikke tilfældet.
inkl.
Noget af det som vi har lært af de
sidste 15 års lykkeforskning er, at men-
nesket er ekstremt dygtigt til at tilpasse
sig en ny situation. Der er forsket en hel
del i varige personskader i forbindelse
med eksempelvis trafikuheld, hvor
folk mister førligheden eller enkelte
lemmer. Det er rigtigt, at i forbindelse
med at ulykken sker, og personens liv
bliver ændret på grund af det tilkomne
handicap, så sker der et dyk i den pågældendes
lykkefølelse.
- Men der går i gennemsnit to år, så
er langt hovedparten af de personer,
der har fået et handicap, oppe på det
samme lykkeniveau, som de var på inden
ulykken, siger Christian Bjørnskov.
De to år er den tid, det tager et menneske
at tilpasse sig en ny livssituation.
Lykken er for alle! Uanset om man er rig eller fattig, sort eller hvid og om man har en funktionsnedsættelse
eller ej. Det gode budskab kommer fra lektor i nationaløkonomi, Christian Bjørnskov,
der i de seneste otte år har forsket i lykke. Forskningen viser, at hvis blot to faktorer er til stede, så
er lykken opnåelig for alle. Den vigtigste forudsætning er gode sociale relationer til andre mennesker.
Den anden forudsætning er, at man som menneske føler, at man selv har indflydelse på
sit eget liv. Det sidste er en vigtig ting at huske for mennesker, der arbejder med mennesker med
funktionsnedsættelser. – Lad dem klare så meget som muligt selv og hjælp kun, hvis du bliver
spurgt eller kan se, at det er nødvendigt. Det værste man kan gøre er at umyndiggøre folk ved at
tage ansvaret for deres eget liv fra dem, siger Christian Bjørnskov.
9