Unødigt energispild fra nye hospitaler - LiveBook

vIDEN DNA-teknik har 

givet Lolita-forfatteren 

Vladimir Nabokovs sommerfugleteori 

nyt liv. 

SIDE 16-17 

Undervisningsminister 

Tina Nedergaard: 

jeg vil have 

undervisning 

i folkeskolen, 

der virker! 

SIDE 6 

98 

NYE JOB KARRIERE SIDE 26 

LOgIStIk Kilometerafgift 

for lastbiler vil bane vej 

for flådestyring i transportsektoren. 

SIDE 19-21 

Et politisk krav om, at de 

nye hospitaler skal investere 

i højisolering, vil betyde indkøb 

af billige, strømslugende 

computere, scannere og andet 

udstyr. Og varmeproblemet 

bliver samtidig så stort, 

at der skal installeres store 

køleanlæg. 

LavENErgIBYggErI 

Af Ulrik Andersen ula@ing.dk 

Flere af de kommende superhospitaler 

bliver nødt til at installere store, 

energislugende køleanlæg, fordi bygherrerne 

tvinges til at højisolere bygningerne 

og gøre dem super tætte. 

Resultatet er, at hospitalerne samlet 

set bliver en ringe løsning for klimaet. 

Sådan lyder advarslen fra projektlederne 

for hospitalerne i regionerne: 

»Det er ikke den smarteste beslutning, 

når man som Aarhus Kommune 

vil være CO 2-neutral i 2030. Det 

her er den gale vej at gå,« siger teknisk 

projektchef i Region Midtjylland, 

Peter Bejerholm, der leder det 

tekniske arbejde med det nye Skejby 

Sygehus. 

Projektgruppen har prøvet at overbevise 

kommunen om, at det vil gavne 

miljøet langt mere at opføre et 

standardbyggeri og i stedet bruge 

pengene på at købe grønne scannere 

og computere, men kommunen står 

fast på sit krav. 

»Det er fint, at kommunen siger, at 

nu skal vi saftsuseme være energirigtige. 

Men her risikerer vi, at vi først 

betaler en masse for at isolere bygningerne, 

og så bagefter skal betale 

en hel masse og bruge en masse 

energi på at køle dem ned igen,« advarer 

Peter Bejerholm. 

Ud over Skejby-byggeriet risikerer 

de nye supersygehuse i Køge og Hillerød 

at blive ramt af de samme lavenergikrav. 

Kritikken af lavenergikravene til 

5 

Siden 1892 

4. februar 2011 

ing.dk 

Unødigt 

energispild fra 

nye hospitaler 

hospitalsbygningerne får opbakning 

fra seniorforsker Rob Marsh fra Statens 

Byggeforskningsinstitut. 

»De organisationer og politikere, 

der presser på for at få kommunerne 

til at kræve lavenergibyggeri, er ofte 

meget fokuserede på boligbyggeri. 

De fleste steder giver det god mening 

at bygge lavenergi. Men i erhvervsbyggerier 

og særligt hospitalsbyggerier, 

er det samfundsøkonomisk 

mest fornuftigt at bruge pengene på 

at minimere elforbruget.« 

Indkøb af lidt dyrere strømbesparende 

computere, scannere og undersøgelsesudstyr 

giver både den fordel, 

at de bruger mindre energi i det daglige, 

og at spildvarmen fra udstyret 

bliver mindre, hvorved elforbruget til 

køling falder. 

Men når regionen tvinges til at bruge 

penge på at leve op til lavenergikravene, 

er der mindre til indkøb af 

grønt maskineri. 

I Aarhus Kommune er bygningsinspektør 

Thomas Brun enig i, at lavenergikrav 

ikke nødvendigvis fører 

til de mest bæredygtige hospitaler, 

men alligevel slipper hospitalet ikke. 

»Vi er bundet af det politiske krav 

om lavenergibyggeri, og fordi byggeriet 

først står klar i 2018, vil en stor 

del af det alligevel mindst opføres i 

lavenergiklasse 2015. Men det er da 

klart, at energien til apparatur og maskineri 

vil udgøre den største del (af 

CO 2-udledningen, red.),« siger han. 

En beregning af klimabelastningen 

for det nye universitetshospital i 

Odense bekræfter også, at lavenergikrav 

ikke er det vigtigste redskab, 

hvis man vil opnå den laveste klimabelastning 

fra et hospital over hele 

dets levetid. 

Klimabelastningen, som stammer 

fra energiforbruget til bygningsdrift, 

udgør nemlig kun 20 procent af den 

samlede klimabelastning fra hospitalet. 

Og det er vel at mærke, hvis 

man tæller energiforbruget til scannere, 

computere, etc. som ikke er reguleret 

af lavenergikravene, med. j 

LæS SIDE 4-5 

Tænk højT. Tænk sammen. Tænk videre … 

www.ramboll.dk 

Foto: Polfoto 

SprøJtEgIft Sæsonforbud mod 

Roundup var klar for otte år siden, 

men det faldt på eksperternes tvivl. 

SIDE 14-15

2 Ingeniøren · 1. sektion · 4. februar 2011 

Ingeniøren 

En velsignelsesrig tunnel bliver sænket 

LEdEr 

af Arne R. 

Steinmark 

ansv. chefredaktør 

ars@ing.dk 

vi kan kun finde

GRUNDFOSPRISEN 2011 

- inden for det tekniske og naturvidenskabelige område 

Grundfosprisen er indstiftet af Poul Due Jensen’s Fond i 2001 med det formål at stimulere, anerkende og 

støtte national og international forskning i banebrydende, samfundsgavnlige og fremsynede løsninger inden 

for det tekniske og naturvidenskablige område. 

I 2011 lægges særligt vægt på forskning inden for bæredygtige miljøteknologier. 

Indstilling til prisen: Enhver kan bringe kandidater til Grundfosprisen i forslag. 

Indstillingen består af en motivering (max. 3 A4-sider) samt kort CV. 

Frist for indstilling: 1. maj 2011. 

Grundfosprisen og dens uddeling: Prisen består af skulpturen “Be–Think–Innovate” 

samt et kontant beløb på 1 mio. DKK 

– 250.000 DKK går direkte til prismodtageren 

og 750.000 DKK til videre forskning inden for området.* 

Motiveringen sendes til: Grundfos Management A/S 

Grundfosprisens sekretariat 

Poul Due Jensens Vej 7 

8850 Bjerringbro 

Mrk: “Grundfosprisen 2011” 

Offentliggørelse af vinder: Prisuddelingen finder sted den 29. september 2011. 

Yderligere information: Besøg www.grundfos.dk/grundfosprisen 

Bedømmelseskomitéen består af koncernbestyrelsesformand Niels Due Jensen, Grundfos, bestyrelsesformand 

Lars Kolind, Poul Due Jensen’s Fond, tidligere rektor Sven Caspersen, 

Aalborg Universitet, professor Nina Smith, Århus Universitet og professor Preben Terndrup 

Pedersen, Danmarks Tekniske Universitet. 

* ) Hvis komitéen ikke finder en egnet kandidat uddeles prisen ikke.


FOKUS Lavenergibyggeri 

ensidigt fokus på lavenergi 

kan koste dyrt 

OPFØRELSEN: 8% 

Fødevarer 

Alle lige fra byrådspolitikere 

Andet 

til projekterende ingeniører 

Service 

og arkitekter vil gerne gøre 

at ventilationsbehov og brugstid kan 

være meget anderledes end i et standardbyggeri. 

Men samtidig er bygningsreglementet 

fyldt med kompo- 

Set over hele levetiden ligger den største 

klimabelastning for et hospital i alle de varer 

og services, der bliver indkøbt. Medicin, mad 

og uniformer udgør 55 procent af klimabelastningen, 

mens drift og vedligehold af bygninger 

kommende hospitaler Transport så bæredygtige 

som muligt. Men 

Materialer 

de gode intentioner kan føre 

nentkrav til vinduers isoleringsevne, 

byggeriets tæthed DRIFT osv. Og OG det VEDLIGEHOLD hjælper 

ikke nødvendigvis på AF et BYGNINGER: hospitals 27% 

energiforbrug, som overvejende ud- 

Drift og vedligehold 

af bygninger: 27% 

– og herunder af alt det maskineri, der er på et 

hospital – udgør den næststørste post på 27 

procent. Selve opførelsen af hospitalet 

udgør kun 8 procent 

til mindre bæredygtighed. gøres af køling og andre processer. 

af belastningen. 

erialerByggerI 

Maskiner 

Fornuft eller ej? 

Af Ulrik Andersen ula@ing.dk 

Energi 

Bliver et sygehus bæredygtigt af at 

Derfor sætter flere rådgivere nu 

spørgsmåltegn ved fornuften i at stille 

lavenergikrav til sygehuse. 

Opførelse: 8% 

man skærer 25 procent af energifor- »Vi gør en meget stor indsats for at 

bruget til bygningsdriften? Det lader fokusere på en meget lille del af ener- 

det til, at en del lokalpolitikere er 

Andet 

overbevist om – men det kan paragiforbruget,« 

siger Klaus Bræmer- 

Jensen fra Alectia, som er en del af 

Andet: 12% 

doksalt nok vise sig at øge klimabe- 

Service 

lastningen for nogle af de nye syge- 

rådgiverkonsortiet på Det Nye Universitetshospital 

i Aarhus. 

huse og ombygninger, Transport der for en pris At der virkelig er tale om en lille del 

på 41,4 mia. kr skal bygges frem mod af energiforbruget og hospitalets kli- 

2020. 

mabelastning, viser en beregning, 

For ifølge flere ingeniørrådgivere 

og forskere adskiller hospitalerne sig 

som rådgivningsvirksomheden Niras 

har lavet for Region Syddanmark, der 

Drift og 

vedligehold af 

så markant fra boliger og almindelige 

erhvervsbyggerier, at det risikerer 

at gøre mere skade end gavn for kli- 

bygger nyt hospital i Odense. 

Den del af klimabelastningen, som 

reguleres gennem lavenergikravene, 

bygninger: 24% 

OPFØRELSEN: 8% 

Halvdelen er 

Fødevarer omfattet af BR 

Service 

Transport 

Andet 

Energi 

maet, hvis der stilles lavenergikrav til 

materialer sygehusbyggerierne. 

Som f.eks. i Aarhus, hvor kommu- 

udgør kun to procent af den samlede 

klimabelastning og besparelsespotentialet 

er kun mellem tre og seks pro- 

Energi 

Materialer 

energi nalpolitikerne kræver, at det nye uni- 

transport versitetshospital i Skejby skal leve op 

til de energikrav, der kommer til at 

cent af den samlede Drift belastning. af hospitals- Det 

største potentiale services: for reduktioner 66% i anlægsfasen 

ligger faktisk i at minimere 


Andet 

Maskiner 

BetOn 

BelaSter ByggerIet 

fødevarer gælde i 2015. Og i København, hvor 

andet 

Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital 

står over for store udvidelser, i Kø- 

service ge, hvor region 60,0 Sjælland har placeret 

deres ‘supersygehus’ og i Hillerød. 

maskiner 

I de kommuner 55,0 kræver byrådspoli- 

brugen af CO2-tunge byggematerialer 

Service 

som stål og beton og ved at købe udstyr 

med et lavt strømforbrug. 

»På et hospital er der simpelthen så 

Transport 

mange processer, som bare skal Samlet køre: besparelsespotentiale på 25% af ... 

Renrum, scannere og serverrum. Og 

Materialer 

Beton, asfalt og mineraluld er nogle af 

de helt store kilder til CO2-emissioner fra anlægsfasen. Beton er på grund af 

DRIFT de OG anvendte VEDLIGEHOLD mængder særlig Drift proble- og vedligehold 

AF BYGNINGER: matisk. Derfor 27% kan der være 

af 

store 


tikerne nemlig allerede i dag, at nye det nytter ikke noget at lave et energi- 

klima-gevinster ved at minimere 

byggerier skal 50,0 leve op til 2015-kravene 

for at minimere bygningernes og 

kommunens 45,0 CO2-belastning. Og fordi 

lokalpolitikerne har pålagt deres 

40,0 

embedsmænd at skrive lavenergikravene 

ind i alle nye lokalplaner, så 

35,0 

kommer kravene automatisk til at 

gælde for de % nye 30,0hospitaler. 

»Lidt provokerende kan man overveje, 

om man 25,0 skal se hospitalerne 

optimeret rum omkring en scanner, 

brugen og vælge de mindst CO2- der i sig selv er hamrende ineffektiv. 

Maskiner 

producerende typer. 

Vi er nødt til at starte med processer- Materialer 

ne,« mener Peter Noyé fra Niras. 

Set over hele hospitalets levetid kan 

Energi 


den største reduktion i klimabelastningen 

faktisk hentes ved at stille 

krav til leverandører om, at de skal reducere 

deres CO2-udslip. Ad den vej Byggeforsker: vi stirrer os Andet: blinde 

12% 

Andet 

kan sygehusene ifølge Niras skære 

som unikabyggerier, hvor bygningsreglementets 

20,0 energikrav ikke kan 

bruges. Hvis man kan vise, at man 

kan opnå mere 15,0 bæredygtighed ved at 

16,5 procent af deres samlede klimabelastning 

i de første ti år af byggeriets 

levetid – over hele levetiden er potentialet 

væsentligt større. 

I 30 år har der været fokus Service 

på at nedsætte varmefor- Transport 

bruget i bygninger, men i 

ke mindst apparaturer som computere 

og fjernsyn. 

»Vi har brugt 30 år på at minimere 

varmeforbruget i vores bygninger, og 

For i takt med, at samfundet har 

udviklet sig til et vidensamfund, har 

vi i et stort omfang proppet it-udstyr 

og -installationer ind i bygningerne. 

gøre andre ting, skal man så ikke gø- 

10,0 

re det?« spørger Peter Noyé fra Niras, 

som er bygherrerådgiver for Region 

5,0 

Syddanmark på det nye universitetshospital 

i Odense. 0,0 

Designet til andre bygninger 

Lavenergikravene er nemlig designet 

I Aarhus Kommune kan Thomas 

Brun godt se problemet, men fra 

hans stol er der ikke meget, som 

kommunen kan gøre ved det: 

»Jeg er også stærkt i tvivl om, hvorvidt 

det kan betale sig at isolere så meget, 

men lavenergiklasse 2015-kravene 

forventes at blive generelle krav om 

dag udgør det kun en lille 

procentdel af bygningers 

samlede energiforbrug. Derfor 

skal fokus flyttes til helheden 

for at spare på energi 

og materialer mindske CO2-udledningen, det er blevet reduceret betragteligt. 

Men alle andre områder er vokset 

stort set uændret de sidste 30 år,« siger 

seniorforsker Rob Marsh fra Statens 

Byggeforskningsinstitut (SBi), 

der har kigget på danskernes varmeog 

elforbrug. 

Ifølge ham er elforbruget steget 

Og hvor elforbruget i bygninger slet 

ikke blev reguleret før 2006, er det i Drift og 

dag kun en mindre del af det, som vedligehold reguleres. 

bygninger: 2 

Ud over at det giver et højt elforHalvdelen 

omfattet af 

brug, kan det også give store indeklimamæssige 

problemer på grund 

af varmeafgivelse fra apparaterne. 

til bygninger, der ikke bliver brugt så 

intenst som et hospital, der er åbent 

24 timer i døgnet og stiller endda meget 

skrappe krav til udluftning, lysniveauer 

og maskinelt beredskab. Man 

slukker ikke bare for en scanner, selvom 

den ikke er i brug i et par timer, for 

den er også længe om at starte op 

igen. 

Lavenergikravene i det seneste byg- 

fire år, så både vi og projektgruppen 

bliver overhalet af udviklingen.« 

I Aalborg og Københavns Kommuner 

vil man derimod vente og se, 

hvad der viser sig at være den mindst 

klimabelastende teknologi i stedet 

for straks at kræve lavenergibyggeri. 

»Vi har en fælles interesse i at nedsætte 

energiforbruget så meget som 

muligt. Jeg kan ikke se andet, end at vi 

mener energi seniorforsker Rob 

Marsh fra SBi. 

transport 

fødevarer 

ByggerI 

Af andet Freja Czajkowski frc@ing.dk 

Danmark service har i mange år haft fokus 

på maskiner energibesparelse i bygninger, men 

lovgivningen har haft problemer med 

med mindst 0,5 procent hvert år de For at få bugt med indeklimaproble- 

sidste 20-30 år. Imens Drift er varmefor- af hospitals- merne, skal der så laves nogle andre 

bruget dalet i takt med, services: at huse 66% er ble- tiltag, og på den måde bliver der Opførelse 

vet bedre isoleret, og vi har fået mere brugt endnu mere el. Så hvis der 

miljøvenlige opvarmningsmetoder. kommer et større fokus på elforbru- 

Derfor skal fokus flyttes, så energibeget, vil det give store CO2-besparelser stemmelserne ikke kun omfatter var- på alle aspekter. 

meforbrug, men også så meget af 

Samlet besparelsespotentiale på 25% af ... 

bygningens elforbrug som muligt. Kun 20 pct. går til opvarmning 

»Vi har en lovgivning, der sætter I boliger fordeler varmeforbruget og 

ningsreglement tager i nogen grad er villige til at lytte til rådgiverne,« si- at følge med udviklingen. For i dag er nogle grænser for, hvad man kigger elforbruget sig således, at 35 procent 

højde for, at nogle bygninger er fyldt ger Lise Palm, der er områdechef i Kø- det ikke længere opvarmning af hu- på, og hvis man kun har fokus på én af energien bliver brugt til opvarm- 

med meget strømforbrugende og derbenhavns Kommunes Teknik og Milse, der er den største energi sluger. ting, kan det godt være, vi tager nogle ning af huset og af brugsvandet, 

med meget kølekrævende udstyr, og jøforvaltning. j 

Det er belysning, installationer og ik- forkerte beslutninger,« siger han. mens 65 procent bliver brugt på ap- 

DRIFT AF HOSPITALS- 

SERVICES: 55% 

Opførelsen 

Energi 


af bygninger 

Drift af hospitalsservices 

Materialer 

Maskiner 

Transport 

Service 

Andet 

Energi 


SERVICES: 55% 

Samlet 

KlImaBelaStnIng 

Drift af hospitalsservices: 

55%

60,0 

55,0 

50,0 

Materialer 

45,0 

Maskiner 

40,0 

35,0 

% 30,0 

60,0 

55,0 

50,0 

45,0 

40,0 

35,0 

% 30,0 

25,0 

20,0 

15,0 

25,0 

20,0 

15,0 

10,0 

5,0 

0,0 

Opførelsen 


af bygninger 


10,0 

5,0 på varmeforbruget 

0,0 

Opførelsen 

Transport 


af bygninger 

Service 

Andet 


parater, belysning og tekniske installationer. 

Hvis man derimod kigger på kontorbygninger, 

er forskellen mere 

markant. 20 procent går til opvarmning, 

mens 80 procent går til el og 

især it-udstyr. 

»Hvis du medregner elforbruget til 

apparaturer og installationer, så udgør 

det størstedelen af elforbruget,« 

siger Rob Marsh. 

Hvad skal der gøres for at ændre på 

det? 

»Det er et spørgsmål om at have fokus 

på de ting i byggeprocessen, som 

man ikke kan regulere gennem lovgivning. 

Der er en del faste installationer, 

som er en del af bygningen, 

men som ikke bliver reguleret af 

energibestemmelserne. Det er for eksempel 

CTS-installationer (Central 

Tilstandskontrol og Styring, red.). 

Det elforbrug kan være rigtig højt i 

nogle bygninger. Så er der også it-systemer 

i bygninger, og det bliver der 

heller ikke stillet nogen krav til, selv- 

Energi 

DRIFT OG VEDLIGEHOLD 

AF BYGNINGER: 27% 

elFOrBrUg I KOntOrer vOKSer KraFtIgt 

zs,.vXCVBlX 

materialer 

Primærenergiforbrug for nybyggede energi 

boliger fra 1975 til 2005: 

transport 

Primærenergiforbrug kWh/m 2 

200 

150 

100 

50 

elFOrBrUg Materialer 

BOn’er Ud 

0 

1975 1985 1995 2005 

Varmeforbrug Elforbrug 

om det er faste installationer,« siger 

Rob Marsh. 

I rigtig mange nye boliger bliver 

belysning for eksempel præinstalleret 

i form af halogenlamper i badevæ- 

materialer 

energi 

Materialer 


SERVICES: 55% 

transport OPFØRELSEN: 8% 

fødevarer Fødevarer 

andet 

Drift og 

Energi 

vedligehold serviceaf 


maskiner 

Halvdelen er 

omfattet af BR 

Andet 


66% Opførelse: 10% 

Materialer 

Kilde: niras for region Syddanmark 

Elforbrug er kilden til 55 procent 

af emissionerne inden for drift og 

vedligehold af bygninger og apparatur, 

mens fjernvarme 

udgør 17 procent, og gas- 

Drift og vedligehold forbruget udgør 

af bygninger: 3 27% procent. 


Andet: 12% 

Materialer 


fødevarer 

andet 

service 

maskiner 

Primærenergiforbrug for nybyggede 

kontorer fra 1975 til 2005: 

200 

150 

100 

50 

Fødevarer 

Maskiner 


SERVICES: 55% 

Maskiner 

Energi 

Andet 

Service 

Transport 

Energi 

Andet 

Service 

Transport 


55% 

Service 

Transport 

Energi 

Andet 

Service 

Transport 

0 

1975 1985 1995 2005 

relse og køkken, og selvom de er en 

del af bygningsprocessen, bliver der 

ikke stillet krav om regulering. 

Skal vi så udvide de energimærkninger, 

som allerede eksisterer? 

Materialer 

Maskiner 

Materialer 

Maskiner 

IndKøB 

er aFgørende 

Transport 


AF BYGNINGER: 27% 

Energi 

Ingeniøren · 1. sektion · 4. februar 2011 



Niras’ beregninger viser, at hospitaler 

potentielt kan skære 25 procent af deres klimabelastning. 

Diagrammet 

Opførelse: 

her 

8% 

viser, hvor man kan 

hente de 25 pct. Den største CO2-besparelse får man 

ved at stille krav til leverandører til hospitaler om, at 

de hvert år skal reducere Andet: deres klimabelastning 12% med 

eksempelvis et par procent. 

Metoden bruges af den amerikanske supermarkedskæde 

Walmart. Ved alene at fokusere 

på lavenergikrav ville man højst opnå 

en besparelse på omkring 12 procent 

af det fulde besparelsespotentiale. 

Drift og 



Halvdelen er 



66% 

Service 

Andet 


Transport 

Energi 

Beregningerne fra Niras viser 

overraskende, at langt den største 


klimabelastning kommer fra 

AF 

indkøb 

BYGNINGER: 27% 

af medicin, uniformer og forskellige 

services. Medicinalvarer og medicinsk 

udstyr alene er kilde til over 

10 procent af belastningen. 

danSKe hOSpItaler 

Kan BrUge Walmart-metOden 





Andet: 12% 

»Der er et krav til nye bygninger 

Drift og 



Halvdelen er 


Danmark er rimelig langt fremme på 

om, at de skal energimærkes. Man det her område i forhold til andre lan- 

kunne godt bruge samme system til de,« siger Rob Marsh. 

mange Drift af de af andre hospitals- elinstallationer i Og det generelle problem er, at vi 

bygningen, services: så vi får 66% et mærknings- mangler viden på området Opførelse: – vi har 10% 

system,« siger Rob Marsh. 

meget lidt viden om elforbrug i vores 

Han forklarer, at indkøb af compu- bygninger. 

tere og andre el-apparater dog kan Dog mener han, at det største pro- 

være lidt sværere at regulere. blem er de større bygningstyper så- 

Hvad andet kan man gøre? 

som kontorbygninger og forsknings- 

»Det kræver sikkert, Samlet at man besparelsespotentiale har lidt og undervisningsbygninger, på 25% af ... da der 

større samarbejde mellem forskelli- særligt mangler viden på det område, 

ge institutioner. For når vi snakker samtidig med at elforbruget er så 

energibesparelser i bygninger, er det højt. 

typisk varmeog ventilationsbran- Rob Marsh håber på, at der komchen, 

som er meget dominerende, mer mere debat på energispareområ- 

mens el- og it-ingeniører ikke har det, så man i stedet for kun at fokuse- 

spillet den store rolle. Det kunne være på varmeforbrug, får flere faktorer 

re interessant, hvis vi fik de andre fag ind i energibestemmelserne. Men 

involveret,« siger han. 

han tror, det kommer til at tage tid. 

Er der nogen erfaringer i andre lande, »Vi har haft 30 år til at få styr på 

som vi kan lære af? 

varmeforbruget i bygninger. Og det 

»De andre EU-lande er i gang med kan godt være det kommer til at tage 

samme proces, som Danmark er i li- 10-15 år, før vi kan får styr på det 

ge nu, da energibestemmelserne samlede elforbrug,« siger Rob 

stammer fra et EU-direktiv. Men Marsh. j 

5 

Drif 

se 

Drift af 

servic


IntervIew 

UndervISnIngSMInISteren: 

Undervisningsministeren vil 

løfte elevernes matematikevner 

med flere timer og 

praksisnær forskning. 

MateMatIk: Sådan! 

Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk 

Ingeniøren har sat undervisningsminister 

Tina Nedergaard (V) stævne 

for at finde ud af, hvordan hun vil sikre, 

at de danske elevers evner i matematik 

bliver forbedret. Hun forhandler 

netop nu med de andre partier om 

et nyt folkeskoleforlig, som hun har 

ambitioner om, skal få de danske elevers 

evner i topfem i verden i 2020. 

De danske elever ligger nu lige over 

gennemsnittet blandt OECD-landene 

med en 19. plads i verden i PISAundersøgelserne. 

Ministeren mener 

ikke, at det er godt nok, da hun ser 

matematik som et af to bærende fag i 

grundskolen og senere. 

Hvordan kan det så ske, når vi har en 

af verdens dyreste folkeskoler? 

»Måske har skolen for mange opgaver, 

så fagene bliver presset, så vi vil 

gerne give mere plads til undervisningen. 

Skal man booste matematik 

rigtig meget, går det selvfølgelig udover 

noget andet, men det er vi parate 

til i regeringen, for vi mener, at det er 

et kernefag, der skal løftes.« 

Skal der ikke ske noget før 2020, så vi 

ikke taber endnu en generation? 

»Det er et spørgsmål om, hvornår 

det hele kan være fuldt indfaset. De 

børn, der går i indskolingen nu, når 

f.eks. ikke at få ret meget glæde af 

den seks timers indskolingsdag i 0. 

til 3. klasse, som vi foreslår. Og det tager 

tid med forhandlingerne om et 

nyt folkeskoleforlig, men vi går i gang 

med de ting, vi kan, med det samme,« 

siger hun og forklarer: 

»Vi har afsat en halv mia. kr. til at 

lave en bedre it-strategi, hvilket vil 

kunne løfte matematik, vi har afsat 

penge til 100 ph.d.’er, og det er naturligt 

med mere forskning i, hvordan 

man lærer børn matematik, og så vil 

vi gerne have øget adgangskravene til 

læreruddannelsen, for ikke mindst i 

matematik skal fagligheden være på 

plads for at kunne lære videre.« 

Mulighed for flere timer 

Udover længere indskolingsdage indeholder 

Tina Nedergaards og regeringens 

udspil til forhandlingerne 

med de andre partier om fremtidens 

folkeskole også et forslag om at hæve 

minimumtimetallet til vejledende timetal, 

så der bliver mulighed for at 

give flere timer på alle klassetrin. 

Regeringen mener – ligesom Ingeniørens 

ekspertpanel ‘visionariet’, 

der kom med forslag i sidste uges avis 

– at der er brug for mere forskning i, 

hvad der virker i undervisningen. 

Men hvad har forskerne så lavet? 

»Det spørger jeg også om. Det er 

vanskeligt for os politikere at påvirke, 

hvad forskerne skal forske i, og det er 

meget fornuftigt, for vi kan ikke fortælle 

forskerne, hvad vi skal leve af i 

fremtiden. Men når det kommer til 

undervisningsforskning, er det en 

smule problematisk, for lige meget 

Tæt på undervisningsminister 

tina nedergaard (V) 

UndervISnIngSMInISter 

Tina Nedergaard mener, at matematik kan være mere 

nedslående end dansk, da der ofte er et entydigt facit, 

så det ikke nytter noget, at forsøge at diskutere sig ud 

af tingene, som man tit kan i dansk. 

hvad vi skal leve af, skal vi kunne matematik, 

læsning, engelsk og naturvidenskab. 

Men nu har jeg aftalt med 

Aarhus Universitets rektor, som Danmarks 

Pædagogiske Universitetsskole 

hører under, at når vi nu kommer med 

ekstra ressourcer til undervisningsforskning, 

så bliver det så praksisnært, 

som det er politikernes ønske,« 

siger hun og fortsætter: 

»I foråret lavede vi en undersøgelse 

af Canada, Finland og Singapore, 

som jo virkelig har gode resultater. 

De har alle evidensbaseret undervisning. 

Læreren ved rigtig meget om, 

hvilken undervisning, der virker. Så 

den idé stjæler vi og arbejder videre 

med. Det forventer jeg kan løfte Danmark 

betydeligt. Men det tager lang 

tid at få lavet forskningen, få den gennem 

læreruddannelsen og efteruddannelsen 

helt ud i skolerne og det er 

også derfor, vi siger 2020. Men fordi 

tingene tager lang tid, skal vi jo ikke 

Man skal bruge tid på

HVOR MEGET KAN DU SPARE? 

Det er ikke noget særsyn, at IDA-medlemmer sparer 

30 % på at flytte deres forsikringer til IDA Forsikring. 

Vi tilbyder ikke bare Danmarks nok billigste og bedst 

dækkende forsikringer, her er også fuld gennemsigtighed 

uden alt det med småt. 

Høje rabatter på 

forsikringer! 

Spar op til 30 % 

KUN FOR INGENIØRER OG CAND.SCIENT.ER 

GRATIS MEDLEMSKAB 

Alene på præmiebesparelsen i IDA Forsikring tjener mange 

medlemskabet af IDA ind. Samtidig får man adgang til 

bl.a. relevant rådgivning, faglige og sociale netværk, 

arrangementer, rabataftaler og Nyhedsmagasinet 

Ingeniøren hver fredag. 

Beregn din pris på idaforsikring.dk – og find din besparelse på få minutter 

STUDERENDE? 

Scan koden og find din forsikringspris. Scan senest 

30. april 2011 og deltag i konkurrencen om en iPad. 

NÅR GODE RÅD ER BILLIGE 

IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING - INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. www.shc.dk


teknologI 

kæmperobot skal 

effektivisere klapjagt 

på kræftstamceller 

4INCUBATOR. Cellerne vokser her 

i et kontrolleret miljø ved 37 °C, 

der efterligner kroppens. 

10 

3STREGKODE PRINT/PÅFØRING. 

Stregkoder på hver prøveplade påføres, 

så hvert forsøg kan identificeres. 

Kræftforskerne på Syddansk 

Universitet kan udføre 

op til 120.000 enkelteksperimenter 

på ti dage 

med ny robotstation, der 

er en af landets største. 

bIotek 

Af Søren Rask Petersen srp@ing.dk 

Grafik: Lasse G. Jensen lgj@ing.dk 

En ny robotstation giver kræftforskerne 

på Syddansk Universitet helt 

nye muligheder for at effektivisere 

PLADE-FORSEGLINGSAFTAGER 

8PLADE-FORSEGLER. Herefter køres 

pladerne i fryseren, hvor de 

opbevares til senere analysering. 

Protein spotter (ikke vist). Videre 

analyser foretages ved hjælp af en proteinspotter, 

der måler niveauet af proteiner. 

jagten på lægemidler, der kan 

dræbe kræftstamceller. 

Kæmperobotten, der er specialbygget 

af Birkerød-virksomheden 

Ramcon til universitetets nye Lundbeckfonden-center 

NanoCAN, kan 

udføre 120.000 enkelteksperimenter 

på ti dage og består i alt af 55 maskiner. 

Alle processer styres via computer, 

og robotstationen er indkapslet i 

plexiglas, så eksperimenterne kan 

udføres i sterile omgivelser. 

Robot kan forbedre sig selv 

»Den nye robotstation kan udføre 

mange menneskers arbejde, den er 

9FRYSER. Har kapacitet til 

1.000 prøveplader, der 

opbevares ved -20 °C. 

EN INDUSTRIROBOT servicerer 

robotstationens forskellige 

komponenter. Robotten opererer 

ved hastigheder op til 70 km/h. 

1PLADEHOTEL. Her indsættes prøvepladerne. 

Hver plade har op til 1.536 brønde, der hver 

repræsenterer et eksperiment. 

præcis, og den kan trænes til at kunne 

forbedre sig selv, så vores forskning 

rykker op i et andet niveau,« siger 

post.doc. Helle Christiansen, 

som har ansvaret for stationen. 

»Fremover vil vi kunne undersøge 

tusinder af molekylers virkning 

på specielt konstruerede kræftcellelinjer 

på den tid, det i dag tager at 

undersøge et par stykker,« forklarer 

hun. 

Når et eksperiment er slut, forseg- 

Robotstationen skal indkapsles 

i et plexiglas-kabinet, som skal 

holde alle uvedkommende 

partikler ude og dermed 

sikre, at eksperimenterne 

udføres i sterile 

omgivelser. 

SPAN8-ARMEN 

kan udvælge 

prøver til speciel 

behandling. 

ROBOTARM som kan tage 96 

eksperimenter på én gang. 

ler robotten automatisk pladerne 

med celler og gør dem klar til opbevaring 

i den integrerede fryser, 

hvorefter de måske 300 molekyler, 

som har vist potentiale, ud af de 

testede 20.000, kan gå videre til 

nye test i en separat proteinspotterrobot. 

Robotten, der har kostet et stort 

etcifret millionbeløb, er indkøbt for 

fondsmidler, som professor Jan 

Mollenhauers gruppe ved Syddansk 

Universitets Institut for Molekylær 

Medicin har fået af Lundbeckfonden 

til udvikling af nanomedicin. 

»Hvis ikke man har en robot til rådighed, 

må man ofte nøjes med at 

3.720 mm 

VASKESTATION, kan vaske cellerne 

i pladerne hvis nødvendigt. 

6PLADELÆSER. Efter reagens 

er tilsat, kan resultater af 

eksperimenterne aflæses. 

2MULTIDROP: Trækker væske med celler fra 

en bioreaktor og afsætter et antal levende 

celler i pladernes brønde. 

5Molekyle-biblioteker tilsættes til 

cellerne, hvorefter prøverne typisk 

genindsættes i incubatoren. 

7Cellelysater. Væsken fjernes, cellerne er 

tilbage. Reagens tilsættes, der får cellerne til 

gå i stykker (lyseres til en proteinopløsning). 

teste langt færre medicinprøver, 

nemlig dem, som man på forhånd 

regner med er bedst. Men med denne 

robot er vi sikre på at finde den allerbedste. 

Man kan sige, at den er 

god til overraskelser,« siger Jan 

Mollenhauer. 

Når det netop er kræftstamcellerne, 

som forskningen retter sig 

imod, skyldes det, at de er resistente 

over for kemo- og strålebehandling, 

og at meget tyder på, at blot et par 

kræftstamceller kan få en ellers helbredt 

tumor til at gendannes. 

Kræftforskerne venter at kunne 

tage robotsystemet i brug om få 

uger. j 

Kilde: Helle Christiansen, Syddansk Universitet 3.800 mm

YggeRI 

Af Christian 

Munch-Petersen 

Civilingeniør, DTU 

I sjældne tIlfælde kan det være 

godt ikke at være fagligt belastet. Det 

gælder specielt, hvis man køber et 

hus eller hyrer en håndværker til at 

udføre et reparationsarbejde. 

HvIs man eR byggeingeniør, og der 

er noget galt, kan det blive brugt mod 

én, at man har (burde have) forstand 

på emnet. 

f.eks. foRventes det klart, at en 

ingeniør kan se, at de underlige revner 

i murværket nok er sætningsrevner, 

der skyldes en dårlig fundering. 

Eller at vinduerne er monteret forkert. 

Det må en ingeniør da kunne se 

og skride ind over for håndværkerne. 

en byggejuRIst, jeg mødte i går aftes 

til en okay middag, fortalte, at det 

værste (bedste) var den enlige mor, 

pædagogen, der køber et hus eller hyrer 

en håndværker. Hun kan komme 

efter de professionelle, der har udnyttet 

den svage part. 


blog Synd for de fagligt belastede 

Hvad kan man så gøre som ingeniør? 

Intet udover at erkende problemet og 

så gå hårdt til sagen selv og tilknytte al 

den ekspertise, man kan finde i vennekredsen 

og i firmaet. 

jeg vaR engang ansat et sted, hvor vi 

havde en rigtig dygtig gammel ræv. 

Han var god til at se på huse, der overvejedes 

købt. Eneste problem var blot, 

at Egon var så dygtig, at ingen købte 

et hus, han havde gennemgået. Han 

fandt simpelthen altid for mange fejl. 

selv købte jeg engang et sommerhus 

og opdagede først senere, at der 

var kælder under huset – ikke så godt 

– men huset er stadig fint! j 

kommentaR 

kasper Revsbech 

Du har ret. Jeg synes dog stadig, man bør 

bruge sine evner på bedste vis, simpelthen 

for at undgå opslidende og dyre retssager. 

Pædagogen må siges at have en 

væsentlig større risiko for at huskøb/renovering 

ender i retssag, da denne ikke 

kan se risikomomenterne på forhånd og 

korrigere i forhold til disse. 

>> Deltag i debatten på 

ing.dk/k#8pxr 

blog Da Mubarak lukkede nettet 

UlAnD 

Af Hans Peter 

Dejgaard 

Civilingeniør og 

ulandsekspert 

egyptens lovgIvnIng gør det muligt 

for regeringen at udstede en ordre 

om at lukke ned for internettet. 

Dette betød, at 20 millioner internetbrugere 

fik afbrudt deres forbindelse 

i en periode. Et godt gæt er, at det er 

efterretningschef Omar Suleiman, 

som står bag den aktion. Ham har 

Mubarak netop udnævnt til landets 

vicepræsident. 

ÅRsagen tIl, at regeringen kunne 

gribe så effektfuldt ind, var, at flere 

hundrede servere reelt var forbundet 

til kun fire netværk med egen infrastruktur: 

Link Egypt, Vodafone/Raya, 

Telecom Egypt and Etisalat Misr. 

Det vil sige en helt anden situation 

end i USA og de europæiske lande, 

hvor internetforbindelserne er spredt 

over en lang række kabler. 

I egypten er Mubarak-regimet tilsyneladende 

så bange for de sociale medier, 

at de i en periode efter oprørets 

start fik lukket for internettet og for 

at sende SMS’er via mobiltelefoner. 

Som det har været tilfældet i Tunesien, 

er sociale medier som Facebook 

og Twitter af største betydning for 

at organisere og informere demonstranter. 

mange følgeR sItuatIonen på Twit- 

ter via hashtags’ene #egypt, #Cairo 

og #jan25 – det sidste opkaldt efter 

datoen for begyndelsen af den folkelige 

opstand. Eller man kan løbende 

læse gode analyser, som f.eks. @abuaardvark 

af Mark Lynch, som skriver 

Foreign Policy-blog om Mellemøsten. 

stRategIen i brugen af de sociale 

medier synes at være følgende: Dato 

og tidspunkter for aktiviteter spredes 

på Facebook, Youtube viser hele verden 

videooptagelser og Twitter bruges 

til hurtige informationer (bl.a. 

via mobiltelefon for dem på gaderne 

om f.eks. hvor der 

brugeståregas). 

det 

skal blIve 

spændende at se, hvad brugen 

af de sociale medier fører til i de 

kommende dage i et Egypten, hvor 

vreden mod styret i den grad er kommet 

op til overfladen. 

apRopos HÅndbold-feberen i Danmark, 

så blev det internationale håndboldforbunds 

hjemmeside også i en 

periode ramt af lukningen. Hjemmesiden 

www.ihf.info er spækket med 

statistik om kampene ved VM. Forklaringen 

er, at håndboldforbundet 

har en egyptisk præsident, Hassan 

Moustafa, og forbundets computerserver 

står fysisk i Egypten. j 

>> Deltag i debatten på ing.dk/k#8pxq 

9 

er der noget 

galt, kan det 

blive brugt 

mod én, at 

man har 

(burde have) 

forstand på 

emnet. 

Har du våde fødder? 

Vi er klar 

med pumperne 

NYT Produkt 

Brd. Klee kan nu levere et komplet program af dykpumper 

fra EVAK, en af verdens ledende udbydere 

af pumper. 

Kvalitetspumper i støbejern og/eller rustfast stål med 

forskellige pumpehjul afhængig af type, f.eks. Vortex, 

som er modstandsdygtig over for slibende materialer 

og modvirker tilstopning. 

Til afvanding, dræning, industrielt spildevand, mudder, 

gylle.... 

Se det komplette pumpeprogram på www.klee.dk 

F.eks. type EUS 50 Hz 

• Urethan pumpehjul 

• Dobbelt mekanisk akseltætning SIC/SIC 

• Automatisk version som kun kræver lidt plads 

REKA2000 (option) 

• 10 mtr. kabel 

• Til afvanding (boligområder, byggepladser og 

industri), vandfald og fontæner, ubehandlet vandforsyning 

fra søer og floder, rensning af slam i små 

samlebrønde og bassiner 

BRD. KLEE A/S 

– kompetente løsninger i dansk industri 

Vi tilbyder løsninger inden for tekniske komponenter og halvfabrikata 

med mere end 500.000 artikler inden for Åbne Transmissioner, 

Lineære føringer, Konstruktionselementer, Gear og 

Motorer, El og Automation. 

Vi tilbyder 24 timers service året rundt, og vores webshop holder 

aldrig lukket. Dertil kommer et tæt samarbejde med ca. 50 forhandlere 

i Danmark og Norden. 

BRD.KLEE A /S T 43 868 333 E klee@klee.dk www.klee.dk


0 

Dybde, 

m 

1.000 

2.000 

3.000 

4.000 

5.000 

6.000 

7.000 

8.000 

9.000 

10.000 

11.000 

teknologI 

Dansk robot 

samler data på 

11 kilometer vand 

Kina 

Filippinerne 

Indonesien 

Australien 

stillehavspladen 

Japan 

MARIANER- 

GRAVEN 

CHALLENGER- 

DYBET 

Papua Ny Guinea 

Opstigningen aktiveres, når en lyd-impuls 4 

modtages. Skulle den akustiske udløser 

fejle, bliver der efter et stykke tid sendt 

strøm gennem en wire, der gennemtæres, så 

ballasten bliver smidt. Hvis brændkablet 

også svigter, er der endnu en sikring: En 

bolt af magnesium bliver tæret igennem af 

vandet. Det tager typisk et par dage, før 

ballasten slippes ad denne vej. 

Stillehavspladen synker ned 

under Den Filippinske Plade 

med en hastighed på ca. 3 cm/år. 

1 Robotten frigøres fra skibet, og 

synker på fire timer de ca. 11 km 

ned til bunden af Marianergraven, 

et området kaldet Challengerdybet. 

CHALLENGERDYBET 

er det dybeste område af 

Marianergraven, ca. 11.034 

muh. Stedet er opkaldt efter 

den britiske Challengerekspedition 

i 1872-76. 

Robottens batteri 

kan levere energi 

til ca. 30 timers 

arbejde på havbunden. 

MARIANERGRAVEN 

i den vestlige del af Stillehavet, 

er ca. 2.000 km lang og gennemsnitlig 

70 km bred. Graven er 

opstået i kollisions-zonen mellem 

de to oceaniske lithosfæreplader, 

Stillehavs-pladen og Den 

Filippinske Plade. 

2 Robotten driver højst 

5-600 m fra skibets position, 

på vej ned i dybet. 

Hydrofon 

Når hydrofonen modtager en lydimpuls 

fra skibet, slippes robottens 

ballast – opstigningen påbegyndes. 

Jernballast, 

170 kg i alt. 

ca. 2 m 

ca. 1,3 m 

Bundvandsprøvebeholder. 

Prøven bruges bl.a. til 

kalibrering af iltsensorerne. 

den filippinske plade 

3 På bunden af Marianergraven 

tager dykkerrobotten prøver af 

havbundens ilt-indhold, der er et 

mål for bakteriernes nedbrydning 

af organisk materiale til CO . 2 

Et flydereb med cylindre (uden for illustrationen), 

der består af mikroskopiske glaskugler, får robotten 

til at stige op igen, så snart ballasten er sluppet. 

Med en selvbygget robot har 

dansk professor afdækket 

Marianergravens evne til at 

omsætte CO 2. At få en robot 

til at fungere under 1.000 

atmosfæres tryk stillede 

mange krav til motorer og 

elektronik. 

robotter 

Af Julie Ring-Hansen Holt jrh@ing.dk 

Grafik: Lasse G. Jensen lgj@ing.dk 

Marianergraven er det dybeste sted 

på havbunden og normalt utilnærmelig 

på grund af det kolossale tryk. 

Men et internationalt forskerhold har 

med professor i biologi ved Syddansk 

Universitet Ronnie N. Glud i spidsen 

samlet unikke data op derfra ved 

hjælp af en robot, de selv har bygget. 

Af to omgange er robotten ved hjælp 

af 170 kilogram ballast sunket til bunden 

på det dybeste sted – Challenger 

Deep – hvor ti iltsensorer har målt iltprofiler 

over sedimentgrænsen. 

Det er helt unikt, at en autonom robot 

på den måde har udført målinger 

nede på de dybder. Der har tidligere 

været taget prøver med op, men det 

høje tryk gør, at mange prøver bliver 

ødelagt på vejen. 

Parallelt med målingerne blev der 

med et andet instrument samlet sedimentkerner 

på havbunden, som 

forskerne har kunnet se på over havoverfladen. 

I sedimentkernerne kan 

forskerne måle, hvor gammelt sedi- 

En radiosender udsender 

pejlesignaler, når robotten 

vender tilbage til overfladen. 

Robotten er udstyret med 

to motorer. Den ene motor 

fører cylinderen med 

måleinstrumenter ned i 

havbunden, så de kan 

måler iltprofiler over 

vandsedimentgrænsefladen. 

Den anden 

motor skubber måleinstrumenterne 

langs skinner, så 

de kan tage flere målinger 

ved siden af hinanden. 

En titaniumbeholder 

indeholder den elektronik, 

der kontrollerer robottens 

videnskabelige udstyr. 

Ti sensorer måler 

havbundens indhold af ilt. 

mentet er i de forskellige dybder og 

på den måde finde ud af, hvor meget 

materiale, der falder ned over tid. 

»Ved hjælp af vores iltsensorer måler 

vi så, hvor hurtigt sedimentet omsættes, 

og den kombination er unik,« 

siger professor Ronnie Glud. 

Professoren har arbejdet med denne 

type robotter i 10-15 år, men aldrig 

under så ekstremt et tryk. På de 10,9 

kilometers dybde er der 1.000 atmosfæres 

tryk, og det kan konventionelle 

beholdere til for eksempel elektronik 

ikke holde til. 

»Vi skulle have fat i titanbeholdere 

til elektronikken og computeren. 

Men også alle konnektorerne, sensorerne 

og batterier skal kunne tåle 

trykket,« fortæller han. 

Projektet begyndte for tre år siden, 

men togtet til Marianergraven foregik 

i tre uger i december 2010. 

Formålet med projektet har været 

at finde ud af, hvordan optaget af kulstoffet 

vekselvirker med klimasystemer, 

og hvordan det har udviklet sig 

og vil ændre sig i fremtiden. 

Resultaterne viser, at grave som Marianergraven 

virker som steder, der 

deponerer store mængder kulstof. Resultatet 

kan dog ikke bare bruges til at 

finde løsninger i forhold til CO 2-problemerne, 

understreger Ronnie Glud. 

»Vores forskning giver ikke en entydig 

løsning på, hvad vi gør i forhold 

til CO 2. Det er en kortlægning, hvor 

vi finder ud af, at der er nogle områder, 

der tilsyneladende begraver mere 

kulstof, end vi troede. På den måde 

kan vi forstå, hvor stort et dræn havet 

er for kulstof,« siger han. j 

Kilder: Ronnie Glud (SDU), wikimedia.org, whoi.edu

Debat Vi har brug for prioriteringer 

ForsknIngspolItIk 

Af Lars B. 

Goldschmidt 

Direktør, 

DI – organisation 

for erhvervslivet 

En rækkE af de danske universitetsrektorer 

advarede fredag 28. januar 

i Ingeniøren mod en prioritering af 

forskningsindsatsen i Danmark. Der 

synes imidlertid at være en række 

uklarheder i artiklen. For vi kan naturligvis 

ikke skabe vækst uden valg 

og fravalg. 

PolitikErE skal ikke tage stilling 

til, om vi i Danmark skal satse forskningsmæssigt 

på kvantebrønde, terahertzkommunikation 

eller kvarker, 

som rektor Lars Pallesen så udmærket 

eksemplificerer en mulig prioritering 

ved. En sådan detaljeringsgrad 

i prioriteringen kan og skal varetages 

af forskningsledere og forskere med 

dyb faglig indsigt i fagområdet. 

MEn dEt Er ærgerligt, at rektorernes 

synspunkter i artiklen kommer til at 

fremstå således, at vi i Danmark ikke 

skal træffe et valg om højt priorite- 

rede områder i den offentlige forskning. 

Det er vigtigt, at politikere på et 

oplyst grundlag træffer et overordnet 

valg om, hvor vi aktivt skal sikre ikke 

mindst det økonomiske grundlag for, 

at vi i Danmark har nogle markante 

forskningsflagskibe, som på hvert sit 

forskningsfelt er i den absolutte elite 

globalt set. Og ikke mindst at forskningen 

understøtter den langsigtede 

vækst i dansk erhvervsliv. 

En lang rækkE lande har i dag meget 

klare ambitioner for deres forskningsindsats. 

Resultatet er en stadig 

mere intens konkurrence om de dygtigste 

forskere, om offentlige forskningsmidler 

og om strategiske forskningssamarbejder 

med virksomheder. 

Hvis vi i Danmark – også set i lyset 

af vores trods alt relativt beskedne 

investeringer i forskning – skal klare 

os i denne konkurrence, kræver det 

mod til prioritering af en betydelig 

del af de offentlige forskningsmidler. 

PrioritEringEn af større forskningsindsatser 

bør, som rektor Finn Kjærsdam 

også påpeger i interviewet, hvile 

på tre ben: Der skal være en klar samfundsmæssig 

udfordring, som forskningen 

skal søge at imødekomme. 

Der skal være basis for, at vi i Danmark 

forskningsmæssigt kan placere 

os som et førende miljø globalt set, 

og der skal være grundlag for at styrke 

grundlaget for dansk erhvervslivs 

langsigtede vækst. Disse større forskningsindsatser 

– forskningsflagskibene 

– skal, for at tilgodese alle tre parametre, 

have en stærk basis i grundforskning, 

bidrage betydeligt til uddannelse 

af kandidater og forskere og 

have ressourcer til strategiske samarbejder 

med virksomheder om mere 

anvendelsesorienteret forskning. 

dEt Er ikkE bare legitimt for politikere 

at stille krav til de helt overordnede 

mål for en del af forskningen. Det er 

også afgørende, at vi på den måde får 

prioriteret den nødvendige videnbase 

til at løse en række større samfundsmæssige 

hovedudfordringer. Eksempler 

på sådanne forskningsindsatser 

kan være veje til det fossilfrie samfund, 

en styrket produktivitet i den 

offentlige sektor eller vand og fødevarer 

som knappe ressourcer. Men det 

bør selvfølgelig være op til universiteterne 

at definere, hvordan vi i Danmark 

forskningsmæssigt skal søge at 

løse udfordringerne. Den tankegang 

er der sådan set ikke noget nyt i. Det 

nye og perspektivrige er, hvis man inden 

for de udvalgte samfundsmæssige 

udfordringer også samtidig formår 

at udvælge de områder, hvor vi har 

danske styrkepositioner på universiteterne, 

og hvor der er en bred virksomhedsinteresse 

af en vis volumen. 

Vi bør nEMlig erindre, at de massive 

merinvesteringer i dansk forskning 

har som formål at styrke Danmarks 

konkurrenceevne. Det gør vi bedst 

ved at lade den offentlige og private 


11 

forskning gå hånd i hånd. Og har vi 

ikke modet til som samfund at vælge, 

bliver vi ikke i stand til at hævde os tilstrækkeligt 

globalt set. Fokus på alt eller 

fravær af fokus er i hvert fald to sikre 

taberstrategier. Konsekvensen heraf 

vil være, at vi gradvist bliver mere og 

mere uinteressante for forskere og videntunge 

virksomheder. Og spørgsmålet 

er, hvad vi så skal leve af! j 

>> Deltag i debatten på 

ing.dk/k#8pvz 

KOM TIL DANSKE KØLEDAGE 2011 

- torsdag 03. og fredag 04. marts i Odense Congress Center 

Som Nordens største kølekonference er Danske Køledage kombinationen af en erhvervsudstilling og 

en faglig konference. 

Mød over 40 udstillere, der præsenterer den nyeste viden inden for samtlige elementer i kølebranchen, 

og lyt til fl ere end 20 faglige foredrag spændende fra forskning over rådgivning til brugere af køleteknik. 

Emnerne er bl.a. vand som primær kølemiddel, køling af serverrum og store ventilationsanlæg, 

grundvandskøling, termoventiler, naturlige kølemidler og reguleringer samt energiafgifter. 

Danske Køledage 2011 åbnes af folketingsmedlem Peter Juel Jensen, næstformand for Folketingets 

Miljø- og Planlægningsudvalg, og hjerneforsker Peter Lund Madsen. 

Folketingsmedlem 

Peter Juel Jensen 

Hjerneforsker 

Peter Lund Madsen 

Arkivfoto 

Fokus på alt eller fravær 

af fokus er i hvert fald to 

sikre taberstrategier. 

Læs mere og tilmeld dig 

på dansk-koledag.dk


teknologI 

Sådan Set LegeTøj TIL Den LILLe LokoMoTIVFører 

nU kan dU holde op til 16 lokomotiver i din hule hånd ved hjælp af en ny applikation fra modeljernbanegiganten Märklin til Apples iOS. Hvis du vel at mærke har så stort et modeljernbaneanlæg, og det er 

sluttet til Märklins Central Station styringssystem og forbundet til dit trådløse netværk. En Märklin-ansat viser her interfacet frem på en iPod Touch under legetøjsmessen i Nürnberg, der finder sted i disse 

dage og frem til 8. februar. Foto: Scanpix 

debat diplomingeniøruddannelserne bor godt hos professionshøjskolerne 

Uddannelse 

Af Konstantin 

Lassithiotakis 

Direktør, Teknisk- 

Merkantil Højskole, 

VIA University 

College 

Der er løbenDe – også her i Ingeniøren 

– debat om uddannelsen af 

diplom ingeniører. Senest er Inge- 

niørhøjskolen i Århus (IHA) gået i alliance 

med Aarhus Universitet, og de 

to parter kæmper for at få accept fra 

politisk hold til at fusionere. Det har 

ellers siden 2007 været skrevet ind i 

’Lov om professionshøjskoler’, at Ingeniørhøjskolen 

i Århus senest i 2015 

skal fusionere med professionshøjskolen 

VIA University College. IHA’s 

ønske om en lovændring beror helt 

tydeligt på, at det bliver forbundet 

med bedre kvalitet at være en del af 

et universitet end af en professionshøjskole. 

Fakta er imidlertid, at diplo- 

mingeniøruddannelserne ligger rigtig 

godt i professionshøjskoleregi. 

I VIA UnIVersIty College har vi i dag 

tæt på 700 diplomingeniørstuderende, 

der læser til henholdsvis eksportingeniør, 

bygningsingeniør, maskiningeniør 

og IKT-ingeniør, og til sommer 

starter en ny diplomingeniøruddannelse 

i materialeteknologi. Tilbagemeldingerne 

fra vores ingeniørstuderende 

er, at de oplever uddannelseskvaliteten 

og fagmiljøerne 

som tiptop. Tilsvarende fortæller 

erhvervslivet os – både offentlige 

og private virksomheder samt faglige 

organisationer – at VIA’s ingeniørstuderende 

bliver klædt på med 

rigtig gode og relevante kvalifikationer, 

som til fulde tilfredsstiller branchernes 

ønsker og behov. Derfor er 

jeg sikker på, at de 1.800 diplomingeniørstuderende 

fra Ingeniørhøjskolen 

i Århus vil komme til at trives og 

udvikles godt i VIA, sådan som ’Lov 

om professionshøjskoler’ foreskriver. 

tilbagemeldingerne fra vores 

ingeniørstuderende er, 

at de oplever uddannelseskvaliteten 

og fagmiljøerne 

som tiptop. 

en Af De store fordele er, at professionshøjskoler 

har et tæt samarbejde 

med erhvervslivet om at udvikle 

kompetencer, projekter og produkter, 

der kan bruges ude i den praktiske 

virkelighed. På universiteterne 

lander diplomingeniørerne derimod 

– i sagens natur – i et teoretisk og 

forskningsbaseret miljø. Det er også 

til gavn, at de ingeniørstuderende 

på VIA University College fungerer 

i et uddannelsesmiljø med andre relevante 

tekniske uddannelser – bl.a. 

uddannelser inden for bygningskonstruktion, 

produktudvikling og tek- 

nisk integration. Der er tale om et 

teknisk studiemiljø, som giver VIA’s 

ingeniørstuderende særlige muligheder 

for at arbejde tværfagligt – ligesom 

de skal efter endt uddannelse. 

Endnu et plus er, at der er en stor 

grad af samarbejde, synergi og faglig 

udvikling mellem de unge i VIA, der 

studerer til ingeniør, og dem der uddanner 

sig inden for f.eks. markedsføring, 

international handel, værdikædeledelse 

og sundhed. 

for mIg At se er der ingen tvivl om, 

at diplomingeniøruddannelsen har 

de bedste vilkår i et ikke-universitært 

miljø. Professionshøjskolerne 

appellerer til mange unge, som ønsker 

et praksisnært studiemiljø med 

en overskuelig uddannelseslængde. 

Dertil kommer, at der er stor efterspørgsel 

i erhvervslivet på diplomingeniører, 

og at der fremover ligefrem 

bliver mangel på denne faggruppe. 

Ved at lade diplomingeniører 

uddanne sig på professionshøj- 

skoler undgår vi desuden den udbredte 

tendens til, at mange af de unge, 

der i dag studerer til diplomingeniør 

på et universitet, skifter retning 

og i stedet tager en kandidatuddannelse 

til civilingeniør. 

Jeg synes,

kort nyt 

Babyer født efter hjælp fra 3d-kamera 

BIotek De første børn er kommet til verden ved hjælp af den 

danske opfindelse, der blev hovedvinder af Ingeniørens Produktpris 

2010 i juni. Opfindelsen stiler mod at øge succesraten for 

fertilitetsbehandlinger ved hjælp af 3D-billeder, og indtil videre 

har en række fødsler i ind- og udland i hvert fald bevist, at der 

kan komme børn ud af det. Det er Århus-virksomheden Unisense 

FertiliTech, der står bag produktet EmbryoScope – et varmeskab 

med gas- og klimakontrol samt indbygget mikroskop, der løbende 

tager billeder af befrugtede ægceller, så de mest lovende æg kan 

udvælges til kunstig befrugtning. EmbryoScope skulle give mere 

præcise data som baggrund for at vælge, hvilke æg der skal sættes 

op i kvindens livmoder. For otte måneder siden kom det første 

barn til verden fra et æg, der var blevet udvalgt i EmbryoScope. 

Det skete i Spanien, og i december blev det første danske 

barn født. »Vi har haft et af apparaterne i et års tid, og det ser ud 

til at være lovende. Vi kan følge æggets udvikling hele tiden i 

stedet for blot at få øjebliksbilleder,« fortæller hun. j mbj 

Forligspartier enige om Femerntunnel 

ByggerI Partierne bag Femern-forliget er nu enige: Danmark vil 

have en sænketunnel under Femern Bælt. Den melding gav transportminister 

Hans Christian Schmidt (V) i tirsdags sit bygherreselskab, 

Femern A/S, så rådgiverne kan nu gå i gang med at VVManalysere 

tunnelen. Dermed er det lykkedes Femern A/S at overbevise 

alle de tidligere brobegejstrede trafikordførere om, at tunnelen 

er det bedste alternativ. Mest modstræbende var den konservative 

folketingsgruppe. Først i tirsdags besluttede den sig for 

at sige ja til tunnelen. »Jeg har indstillet til gruppen, at vi vælger 

tunnelen,« siger trafikudvalgets næstformand, Henriette Kjær, 

der hidtil har haft forbehold over for tunnelen af hensyn til 

transport af farligt gods. Men de problemer vejer ikke så tungt 

som broens sikkerhedsproblemer i forhold til skibstransport af 

eksempelvis olie fra den finske bugt, mener hun. j bim 

nyt søkabel på vej i nordsøen 

energI Fire skandinaviske og et britisk energiselskab underskrev 

tirsdag en aftale om at planlægge og bygge en direkte elektrisk 

f orbindelse mellem Storbritannien og Norge. Forbindelsen 

skal udveksle britisk vindkraft med nordisk vandkraft og kan 

dermed blive en brik i et kommende ’supergrid’ for offshore 

vindkraft i Nordsøen. Parterne – som er svenske Vattenfall, de 

norske selskaber Agder Energi, E-CO og Lyse samt Scottish and 

Southern Energy – har i praksis stiftet et fælles selskab. Det skal i 

løbet af de næste tre til fire år undersøge teknik og økonomi omkring 

byggeri og drift af en jævnstrømsforbindelse (HVDC-kabel) 

med en overføringskapacitet på mellem 1.200 og 2.000 MW mellem 

Norge og Storbritannien. Ambitionen er, at kablet skal være i 

drift før 2020, hvor det bliver en direkte forbindelse mellem Vattenfalls 

hovedmarked, Sverige, og Storbritanien. Her er Vattenfall 

godt i gang med at bygge vedvarende energi-produktionsanlæg, 

især vindmøller. Konkret har selskabet rettigheder til at bygge op 

til 7.200 MW vindkraftkapacitet sammen med Scottish Power Renewables. 

j sw 

> 

> 

> 

> 

> 

Følg med i 

relanceringen 

af Version2 og 

deltag i debatten: 

version2.dk/blogs/ 

version21 

Spørg specialisten - det er det sikreste 

S I K R I N G E R 

www.sikringer.dk 

- et 

T: +45 86 82 81 75 

Tryktransmittere 

45 56 06 56 

Begejstring for ny havmøllepark 

energI En ny havvindmøllepark med 200 møller, som skal ligge på 

Kriegers Flak nær Møns Klint, bringer dansk vindkraft tilbage forrest 

i feltet af vindkraftnationer. Det mener i hvert fald brancheorganisationen 

Vindmølleindustrien. Udmeldingen kommer efter, at Klima- 

og energiminister Lykke Friis (V) i mandags over for TV2 Nyhederne 

bekræftede, at den nye vindmøllepark er på vej i udbud. Beslutningen 

om at bygge vindmølleparken falder på det helt rigtige tidspunkt, 

mener Vindmølleindustrien: »Med den skærpede globale konkurrence 

om at komme ind på markedet for havvind, som vi især 

ser fra briterne, men også Kina og USA, så kommer beslutningen om 

Kriegers Flak på det helt rigtige tidspunkt,« siger Jan Hylleberg, 

adm. dir. i Vindmølleindustrien, i en pressemeddelelse. Ifølge brancheorganisationen 

vil der frem til 2020 i de europæiske farvande 

blive bygget vindmøller, som tilsammen yder en effekt på 3.750 megawatt. 

Klima- og energiministeriet forventer, at vindmølleparken 

kommer til at koste et sted imellem 15 og 20 milliarder kroner, og at 

den vil stå færdig i 2017. j dar 

Kan landskabsarkitekter 

gøre det sjovere 

at være ung? 

Kan arkitekter 

skabe ro i klassen? 


Bæredygtig Beton Konferencen · Musikhuset Aarhus · 22. marts 2011 

Tilmeld dig nu 

Vær med når vi stiller skarpt på social ansvarlighed i offentligt byggeri. 

Hvem skal sikre udviklingen af bæredygtigt byggeri? 

Tilmelding på www.danskbeton.dk 

selskab 

Kan teknisk forvaltning 

skabe bedre badevand? 

Mød nytænkning og inspiration 

Bjarke Ingels, Arkitekt MAA, 

Stifter BIG – Bjarke Ingels Group 

Lone Wiggers, Arkitekt MAA, Partner, 

Arkitektfirmaet C.F. Møller 

Thomas Rau, Arkitekt, Stifter, 

Direktør Rau Architects, Amsterdam 

Jens Meinheit, ingeniør, 

Produktchef SF-kooperation, Bremen 

Oplev prisuddelingerne 

Bæredygtig Beton Prisen 

Betonelement-Prisen 

In-Situ Prisen 

Betonprisen 

13 

sensor slår alarm ved roskildesyge 

BIotek En ny sensor kan afsløre, hvis der er norovirus, der 

giver Roskildesyge, på hospitaler, i børnehaver eller på plejehjemmet, 

så personalet kan stoppe spredningen inden flere 

bliver ramt. Sensoren virker ved at indeholde antistoffer, som 

fanger og holder på virussen, mens øvrige partikler bliver 

frasorteret. Sensoren, der kan registrere helt ned til få nanogram, 

vejer herefter, om der er blevet fanget nogen viruspartikler. 

På få minutter kan sensoren således fortælle, om 

der er spor af den ekstremt smitsomme Roskildesyge i luften. 

Lige nu kan sensoren indsamle viruspartikler fra luften i et 

rum, men de svenske forskere bag opfindelsen håber, at de 

snart også kan detektere virussen direkte fra en person ved 

at veje de viruspartikler, der er i ens ånde. Sensoren er udviklet 

af forskere ved Sveriges største tekniske universitet, 

der bærer navnet Kungliga Tekniska högskolan (KTH), sammen 

med forskere fra Karolinska Institut og Linköping Universitet. 

j mbj


perspektIv 

MOTORVEJ FOR PESTICIDER GENNEM LERJORD 

Øverste grundvandslag 

5 m 

10 

20 

40 

50 

3. På grund af trykket fra 

sænkningstragten omkring 

boringen trækkes det forurenede 

vand fra højereliggende vandlag 

ned til grundvandsboringen. 

Rent drikkevand 

Dybere grundvandslag 

1. Det øverste unge 

grundvandslag bliver 

forurenet af pesticider ved 

sprøjtning i landbrug. 

1. Vandboring i 

det åbne land 

pesticidrester skaber igen 

debat om sikring af grundvandet 

Forurenet vand 

2. Pesticidresterne siver 

ned gennem sprækkerne 

i den lerede jord. 

Forurenet vand 

For at sikre rent 

drikkevand fra 

boringerne opretter 

man en sikkerhedszone 

på ca. 300 meter, 

afhængig af lokale 

forhold. 

2. Vandboring beskyttet 

af f.eks. skovplantning 

GeUs fInDer flere oG flere GIftrester I GrUnDvanDet, Men: 

For otte år siden var Miljøstyrelsen 

og daværende miljøminister 

Hans Christian 

Schmidt (V) klar med et forbud 

mod brugen af Roundup 

om efteråret på lerjorder – 

men det blev aldrig til noget. 

MIljø 

Af Torben Svane Christensen 

redaktion@ing.dk 

Miljøstyrelsen var i 2003 klar til at 

skride til et forbud mod brugen af 

glyphosat på markerne om efteråret, 

hvor udvaskningen af stoffet er stor 

på grund af regnskyl. 

Glyphosat findes i ukrudtssprøjtemidlet 

Roundup, og planerne om et 

delvist forbud skyldtes fund af stoffet 

i drænvand. Indgrebet skulle forhindre, 

at glyphosat fandt vej fra drænvandet 

og videre til drikkevandet. 

Den daværende miljøminister 

Hans Christian Schmidt (V) udtalte 

dengang til Ritzau: 

»Danskerne skal kunne sætte kaffen 

over om morgenen uden at frygte 

pesticider i vandet. Glyphosat er ikke 

fundet i drikkevandet over grænseværdien, 

men vi har konstateret, at 

det passerer rodzonen i uacceptabelt 

høje mængder. Derfor vælger vi at 

være forsigtige og gennemføre et indgreb, 

der efter en faglig og saglig vur- 

dering forbyder stoffet på de tidspunkter, 

som er problematiske.« 

Ideen var ikke ny. Allerede i 2001 

havde daværende miljø- og energiminister 

Svend Auken (S) tanker om, at 

der skulle gennemføres en revurdering 

af brugen af Roundup, men ministeren 

afventede supplerende undersøgelser 

og udsatte beslutningen 

til sin afløser Hans Christian 

Schmidt (V). 

Der var i 2003 lagt op til et forbud, 

der ville betyde, at der efter 15. september 

ikke måtte sprøjtes Roundup 

på lerjorder. 

Eksperter uenige 

Men så fulgte en høringsperiode, 

hvor der kom høringssvar fra de firmaer, 

der har godkendte produkter 

med glyphosat i Danmark, samt fra 

Dansk Landbrug, Foreningen for Reduceret 

Jordbearbejdning i Danmark 

og Landbohøjskolen. 

I høringssvarene advarede forskere 

fra Landbohøjskolen mod at anvende 

drænvandskvaliteten og transporten 

med drænvandet som udtryk for udvaskningen 

til grundvandet. Overfladejorden 

er forbundet gennem en 

række porer, som særdeles effektivt 

kan lede regnvand med stoffer og 

partikler ned til drænene. 

Altså langt større transport af for 

eksempel glyphosat ned til drænrør 

end ned gennem jorden mellem drænene. 

Der var blandt eksperterne stor 

faglig uenighed om, hvordan resultaterne 

fra varslingssystemets drænvand 

skulle fortolkes for partikelbundne 

stoffer som glyphosat – herunder 

især om, hvorvidt drænvandsprøverne 

giver et retvisende udtryk 

for koncentrationen af glyphosat i det 

vand, der siver længere ned end en 

meter og bidrager til grundvandsdannelsen, 

samt den videre skæbne 

af glyphosat med hensyn til transport 

og nedbrydning under drænniveau. 

Så Miljøstyrelsen konkluderede 

efterfølgende, at der ikke var et tilstrækkeligt 

fagligt grundlag for at 

begrænse brugen af produkter med 

stoffet om efteråret. 

En rapport fra GEUS offentliggjort 

primo 2004 viste ellers, at der i 21 ud 

af 615 undersøgte små vandforsyninger 

blev fundet glyphosat og/eller 

AMPA (et nedbrydningsprodukt af 

glyphosat) i koncentrationer over 

grænseværdien. De 15 fund blev 

gjort i det daværende Storstrøms 

Amt, men kilderne til giftstofferne 

blev ikke fundet, og derfor var der ikke 

grundlag for at antage, at det 

skyldtes landbrugsmæssige anvendelser 

af glyphosat. 

GEUS påpegede, at der i nogle af 

områderne, hvor fundene var gjort, 

var en risiko for en forurening af 

højtliggende grundvandsmagasiner, 

der forsyner små vandforsyninger. 

Danskerne skal kunne sætte kaffen over 

om morgenen uden at frygte pesticider i vandet. 

Hans Christian Schmidt, 2003, daværende miljøminister (V) 

Kilde: GEUS · Grafik: Martin Kirchgässner 

Glyphosat og AMPA har 

udviklet sig gennem overvågningsperioden 

fra 1997 og 

frem til 2009 

i GEUS’ grundvandsovervågning. 

På kortet ses 

de ni steder, 

hvor der er 

målt over 0,1 

µg/l i 2009. 

Årlig fordeling af glyphosat 

Grundvandsovervågning, 1997-2009 

5 

>0,1 µg/l 

4 

0,01-0,1 µg/l 

3 

Andel i pct. 

2 

1 

0 

Årlig fordeling af AMPA 

5 

>0,1 µg/l 

4 

0,01-0,1 µg/l 

3 

Andel i pct. 

Miljøstyrelsen iværksatte en nærmere 

undersøgelse af de små vandforsyninger 

i Storstrøms Amt for at få 

klarlagt årsagerne nærmere. På baggrund 

af fundene blev der lavet en informationsindsats 

over for landmænd 

og ejere af små vandforsyninger, 

hvor de blev opfordret til ikke at 

bruge glyphosat i zoner omkring de 

områder, hvor stoffet var blevet fundet. 

Miljøstyrelsen satte desuden gang i 

et forskningsprojekt, der skulle undersøge 

problematikken nærmere, 

og Danmarks Jordbrugsforskning 

skulle afholde et seminar i efteråret 

2004 med deltagelse af danske eksperter. 

Resultaterne fra dette seminar 

skulle fremlægges for Bekæmpelsesmiddelrådet 

med repræsentanter 

fra de grønne organisationer, 

landbruget og industrien. Efter det 

ville Miljøstyrelsen træffe afgørelse 

om, hvorvidt der var fagligt belæg for 

et forbud. 

På seminaret kom eksperterne ikke 

til enighed om, hvor meget koncentrationen 

af glyphosat reduceres 

fra en meters dybde og længere ned, 

og Bekæmpelsesmiddelrådet drøftede 

seminarets resultater 23. september 

2004 uden at give en samlet anbefaling 

om et eventuelt forbud. 

Drikkevand ikke i fare 

30. marts 2005 blev miljøminister 

Connie Hedegaard (K), der tiltrådte 

2 

1 

0 

Fund i 2009 

Glyphosat 

AMPA 

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 

97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 

eksperters tvivl fældede sæsonforbud mod sprøjte- 

denne post i august 2004, af Miljø- og 

Planlægningsudvalget bedt om at redegøre 

for, hvorfor der ikke blev grebet 

ind over for den fortsatte brug af 

glyphosat. I svaret lyder det: 

»Spørgsmålet om fortolkningen af 

prøverne fra drænvandet må fagfolkene 

naturligvis arbejde videre med, 

men jeg må konstatere, at der er faglig 

enighed om, at glyphosat ikke truer 

det grundvand, hvorfra vi indvinder 

hovedparten af vores drikkevand.« 

I svaret understreger miljøministeren, 

at det er Miljøstyrelsens opgave at 

vurdere risikoen for udvaskning til 

grundvandet ved anvendelse af sprøjtemidler. 

Hun skriver også, at hvis der 

kommer nye væsentlige oplysninger 

eller forskningsresultater frem, vil 

styrelsen tage sagen op på ny. 

I en artikel i Ingeniøren fra september 

i 2008 undrede flere eksperter 

sig over, at Miljøstyrelsen ikke reagerede 

på den trussel, som pesticider 

ifølge dem er. Svaret fra Miljøstyrelsen 

var: 

»Det er da ikke rart, at man har 

stoffer i grundvandet, miljøpolitisk 

set, selvom de ligger under grænseværdien. 

Men vi har en politisk fastsat 

grænseværdi, der betyder, at vi 

skal acceptere de stoffer, der ligger 

under grænseværdien, såfremt der 

ikke er tale om risiko for miljø og 

sundhed,« sagde Steen Marcher fra 

Miljøstyrelsen dengang.

saGen kort 

GeUs – De Nationale Geologiske Undersøgelser 

for Danmark og Grønland – 

offentliggjorde 24. januar en rapport, 

der viser, at vandværkerne finder flere 

og flere rester af sprøjtegifte i drikkevandsboringer. 

Ifølge GeUs findes der ‘en betydelig 

udbredelse af pesticider i grundvandet, 

og i 2009 blev der i lighed med de 

seneste år fundet pesticider i knap 40 

pct. af de undersøgte overvågningsindtag’. 

GeUs sammenfatter desuden, at ‘i 

vandværkerne er mange års faldende 

pesticidindhold i drikkevandet ophørt. 

I 2009 blev der fundet pesticider 

i 23 pct. af de undersøgte aktive vandværksboringer’. 

Blandt resterne er glyphosat, der indgår 

i landbrugets og haveejernes favoritpesticid 

Roundup, samt nedbrydningsproduktet 

AMPA. 

gift i 2003 

I 2007 overtog Troels Lund Poulsen 

(V) posten som miljøminister, og 

han blev afløst af Karen Elleman (V) i 

begyndelsen af 2010. Men der skete 

ikke noget omkring glyphosat i 

grundvandet, før GEUS for nylig offentliggjorde 

en rapport, der konkluderede, 

at der i analyser af det danske 

grundvand findes flere og flere rester 

af Roundup. 

Opfordring til forbud 

Miljøminister Karen Ellemann udvider 

nu listen over stoffer, som vandværkerne 

skal teste drikkevandet for, 

inden det ledes ud til forbrugerne, fra 

23 til 32 stoffer. Men hun kritiseres af 

oppositionen og Dansk Folkeparti 

samt interesseorganisationer for ikke 

at gå drastisk nok til værks. 

Det Økologiske Råd mener, at miljøministeren 

straks skal forbyde 

brugen af glyphosat om efteråret, 

hvor risikoen for udvaskning er 

størst: 

»Det Økologiske Råd opfordrede 

allerede i maj 2002 kraftigt den daværende 

miljøminister Hans Christian- 

Schmidt til at indføre et forbud mod 

anvendelse af glyphosat om efteråret. 

Baggrunden var, at glyphosat var det 

hyppigst fundne pesticid i det højtliggende 

og relativt unge grundvand 

i Miljøministeriets Landovervågning 

1993-2000,« har Chrisian Ege, sekretariatsleder 

i Det Økologiske Råd, udtalt 

til DR Nyheder. j 

kort nyt 

vanDcyklen – i mangel af bedre ord – er otte meter lang, halvanden meter bred og halvanden meter høj. Det 

er en enkeltskrogskonstruktion i kulfiber med en skumkerne. foto: project torpedalo 

to nøgne ingeniører vil krydse atlanterhavet i vandcykel 

transport Den ligner noget fra en Batman-film, 

men der er rent faktisk tale om en specialdesignet 

vandcykel i sværvægtsklassen. Det futuristiske fartøj 

bliver to halvgale engelske ingeniørers hjem i op 

til tre måneder, når de fra december næste år skal 

forsøge at krydse Atlanterhavet. Målet – ud over at 

nå frem – er at indsamle 250.000 pund til velgørenhed, 

fremdriften skal de selv sørge for ved at træde 

i pedalerne, menuen kommer til at bestå af 

blandt andet chokolade og energibarer og strømmen 

til GPS, satellittelefon og iPod kommer udelukkende 

fra to solpaneler på taget. Kun én gang tidligere 

er det lykkedes nogen at krydse Atlanterhavet 

Danmarks beDste nyheDsDækning og klogeste 

Debat inDen for teknologi og naturviDenskab 

læs på ing.dk 

nyt mobilselskab kan 

‘slukke’ Gps-systemet 

amerikansk jord- og satellitbaseret mobilselskab 

har fået tilladelse til at anvende 

frekvensbånd umiddelbart ved siden 

af gps-signalet. risikoen for forstyrrelser 

er reel, vurderer dansk professor. 

>> ing.dk/k#8q45 

nyt søkabel i nordsøen vigtig 

brik i kommende supergrid 

søkabel skal udveksle nordisk vandkraft 

med britisk vindmøllestrøm i 

2020. kablet får også betydning for 

danmark, for det vil give øget el-eksport 

og højere elpris, vurderer energinet.dk. 

>> ing.dk/k#8q49 

på vandcykel, og da tog det 111 dage. Den engelske 

duo, bestående af de to ingeniører Mark Byass og 

Mike Sayer, håber på at kunne barbere rekorden 

ned til 38 dage, men kalkulerer dog med forsyninger 

til godt og vel tre måneder. Selve pedalerne befinder 

sig inde i det minimalistiske cockpit, og et tofasers 

remtræk styrer den specialkonstruerede 

tvillingebladspropel, som fører fartøjet fremad. Og 

nøgenheden? Det handler om, at de to ingeniører 

har tænkt sig at tilbagelægge hele turen siddende i 

specialkonstruerede sæder uden en trevl på kroppen 

– angiveligt for at minimere risikoen for saltvandssår 

og behovet for tøjvask ... j mol 

Annoncér på 

Elektronik-siderne i uge 9 


Tema: 

Ønsker du at komme i kontakt med elektronikbranchen? Så sæt din annonce 

på elektronik-siderne i Ingeniøren. Ca. 20% af Ingeniørens 72.049 modtagere 

er elektronik-ingeniører. 

På Elektronik-siderne skriver vi aktuelle nyheder fra elektronikbranchen. 

I uge 9 går vi i dybden med temaet: 

Lagring af strøm 

• Elbilerne er blandt de allervigtigste aftagere af batterier og lagring af 

strøm lige nu. Vi gennemgår de tekniske muligheder ved batterier og 

de udfordringer, som ingeniørerne forsøger at komme med svar på i 

forbindelse med udviklingen af batterier til bl.a. elbiler. 

Deadline for annoncebestilling 

18. februar 

Kontakt din konsulent 

på 3326 5300 

15 

slut med dinglende cykellygter 

transport En småsløj minilygte, der dingler i en elastik 

halvt inde bag bagagebæreren – det kan man 

ifølge Trafikstyrelsen ikke kalde lys på cyklen. Derfor 

har styrelsen haft et forslag i høring, som vil skærpe 

reglerne, så cyklister bl.a. skal have baglygter, der lyser 

lige bagud og med samme lysstyrke som forlygterne. 

Og så skal de sidde bedre fast end blot med en 

elastik. Man kan dog bruge sine gamle baglygter indtil 

oktober, hvorefter Trafikstyrelsen forventer, at alt 

er på plads i EU, samt at en eventuel ekstra høringsrunde 

vil være overstået. »Og så håber vi, at kravene 

vil afspejle sig i uheldsstatistikken for cyklister, hvor 

lyset i store udstrækning er et problem,« siger ingeniør 

på Kontor for bilteknik i Trafikstyrelsen Allan 

Hansen. j mst 

norden skal teste ny brintbil 

enerGI I løbet af i år og næste år skal Hyundais 

nyeste brændselscellebil – baseret på bilmodellen 

Tucson – testes på nordiske veje. Det følger af en aftale 

mellem den sydkoreanske bilproducent og de 

nordiske brintsamarbejdspartnere, samlet i Scandinavian 

Hydrogen Highway Partnership. Aftalen blev 

underskrevet sidste weekend i Seoul. »De nordiske 

lande er kommet langt med at opbygge en infrastruktur 

for brint. Derfor har vi valgt dette område 

til vores udviklingsprogram for sådanne biler i Europa,« 

siger Hyundai-chefen Woong-Chul Yang ifølge i 

en pressemeddelelse, omtalt på norske tu.no. Leder 

af den danske brintforening Hydrogen Link, Flemming 

Wenneke, var også med, og han underskrev aftalen 

på vegne af Hydrogen Link. »Vi regner med at 

få to-tre biler på banen allerede i foråret, og de skal 

så testes i de fire lande,« siger han. j sw 

Kilde: DO 1H, 2010; Abonnementdatabase okt. 2010


vIden & erkendelse 

dnA kaster 

nyt lys over 

nabokovs 

teori om 

sommerfugle 

Lolita-forfatteren Vladimir 

Nabokov levede for sin 

forskning i sommerfugle. 

For 66 år siden førte den til 

en dengang underkendt teori, 

der nu 33 år efter hans 

død har fået oprejsning takket 

være en kombination af 

eventyr og moderne teknik. 

BIologI 

Af Kalika Bro-Jørgensen redaktion@ing.dk 

‘Lolita’ blev et verdenskendt begreb 

med den russiskfødte amerikanske 

forfatter Vladimir Nabokovs roman 

af samme navn om den midaldrende 

Humbert Humberts seksuelle besættelse 

af den 12-årige Lolita. 

Nabokovs egen besættelse var delt 

mellem litteraturen og en karriere 

som selvlært sommerfugleekspert 

– en ekspertise, han dog aldrig høstede 

synderlig videnskabelig anerkendelse 

for. 

Hans teori om oprindelsen for og 

udbredelsen af sommerfuglen polyommatus, 

en undergruppe af den såkaldte 

blåsommerfugl, forblev underkendt 

til hans død, og først i dag 

– 66 år efter at han nedfældede teorien 

og 33 år efter hans død – har han 

fået oprejsning i form af en afhandling 

i tidsskriftet Proceedings of the 

Royal Society, der understøtter hans 

konklusioner fra 1945. 

Forskergruppen bag afhandlingen 

har i løbet af de sidste ti år været på 

seks ekspeditioner til Andesbjergenes 

tinder for at fange tilstrækkeligt med 

eksemplarer af den sjældne sommerfugl 

og har fordybet sig i omfattende 

DNA-sekventering og computerprogrammer 

som Lagrange og Diva. 

Russisk overklasse 

Historien tager sin begyndelse i starten 

af forrige århundrede. Født ind i 

den russiske overklasse hoppede Vladimir 

Nabokov hurtigt med på tidens 

populære trend – at jage sommerfugle. 

Men drengen mente det alvorligere 

end som så og indsendte som 12-årig 

et eksemplar af, hvad han troede var 

en hidtil ukendt sommerfugleart til 

en britisk insektforsker med anmodning 

om at få sit fund offentliggjort. 

Det fik han til sin store fortrydelse ikke. 

Vladimir Nabokov har senere sagt, 

at havde det ikke været for den russiske 

revolution, havde han sandsynligvis 

helliget sig sommerfugleforskningen 

og ikke skrevet en eneste roman. 

»Glæden og fordelene ved litterær 

inspiration er intet sammenlignet 

med henrykkelsen ved at opdage et 

nyt organ under mikroskopet eller en 

ubeskrevet art på en bjergside i Iran 

eller Peru,« sagde han i 1967 i et interview 

med Paris Review. 

Men den russiske revolution kom, 

og det samme gjorde Hitlers Nazityskland. 

Den unge Vladimir Nabokov 

mistede sin millionarv og måtte 

flygte til Berlin, så til Paris og endelig 

til USA. 

I USA slog Vladimir Nabokov sig 

op som selvlært sommerfugleekspert 

og fik et lavtlønnet job som kurator 

for dagsommerfugle på Harvards 

zoologiske museum. Her pådrog han 

sig op gennem 1940’erne en varig 

øjenskade på grund af sin koncentrerede 

dissekering og klassificering af 

blåsommerfugle. Han klassificerede 

sommerfuglene ud fra hannernes 

kønsorganer, da disse udvikler sig 

særligt hurtigt, sandsynligvis på 

grund af seksuel udvælgelse. 

I 1945 offentliggjorde han sin nyeste 

hypotese i Cambridges entomologiske 

forenings tidsskrift Psyche. 

Hans teori var, at den amerikanske 

polyommatus stammede fra Asien, 

og at den af fem omgange for mellem 

11 og 1 million år siden var fløjet over 

Beringstrædet og videre sydpå så 

langt som til Chile. Hver bølge af blåsommerfugle 

fra ‘Den Gamle Verden’ 

grundlagde en ny gruppe af blåsommerfugle 

i ‘Den Nye Verden’. 

vlAdIMIr nABokov i aktion med 

sommerfuglenettet. 

en IcArIcIA sAepIolus venter på solen 

på en mælkebøtte. Dens forfædre 

kom til Amerika fra Asien via Beringstrædet 

for ni millioner år siden. 

Foto: Roger Vila 

Uddannet inden for litteratur og 

selvlært sommerfugleekspert med 

lovligt poetiske vendinger i sine videnskabelige 

artikler vandt han dog 

ikke nogen synderlig akademisk 

anerkendelse for ideen. Han blev i 

sommerfuglekredse anset for at være 

pligtopfyldende og metodisk, men 

ikke noget stort videnskabeligt geni. 

Vladimir Nabokov fortsatte dog 

ufortrødent sit arbejde. Sammen 

med hustruen Vera kørte han de følgende 

år på adskillige sommerfugleekspeditioner 

i Nordamerika. Sommerfugle 

optræder i alle Nabokovs 

romaner, og det var da også på en af 

disse ekspeditioner, han fandt inspiration 

til at skrive sit litterære gennembrud, 

romanen Lolita, der handler 

om den midaldrende Humbert 

Humberts seksuelle besættelse af sin 

udlejers 12-årige datter Lolita. 

Lolita blev en skandaleombrust 

succes, der også lunede på kistebunden 

og i 1969 kunne Vladimir Nabokov 

slå sig ned i Schweiz og resten 

af livet hengive sig til sine to store interesser: 

‘Litteratur og sommerfugle 

er de to kæreste lidenskaber, man 

kender til,’ som han sagde. 

Da Vladimir Nabokovs søn, Dimitri, 

i 1977 kyssede sin døende far 

på panden i et endeligt farvel ved sygelejet, 

vældede tårerne op i Vladimir 

Nabokovs øjne: 

‘Jeg spurgte hvorfor. Han svarede 

at visse sommerfugle allerede var på 

vingerne; og hans øjne fortalte mig, 

det nye studIe krævede otte 

års arbejde og indsamling 

af sommerfugle fra Canada til 

Patagonien. Her ses førsteforfatteren 

Roger Vila i Andesbjergene 

i Peru. I dalen her 

indsamlede han det eksemplar, 

der fuldendte samlingen. 

En han af den sjældne art Eldoradina 

cyanea. 

Foto: Rod Eastwood 

at han ikke længere håbede, at han 

ville leve til at forfølge dem igen,’ noterede 

Dimitri i sin dagbog ifølge magasinet 

The New Yorker. 

Eskalerende anerkendelse 

Nabokovs hypotese opnåede først anerkendelse 

efter hans død. I årene op 

til hans 100-års fødselsdag i 1999 begyndte 

flere forskere at se nærmere på 

hans arbejde. Og med bøgerne ‘Nabokov’s 

Butterflies’ af Brian Boyd og 

Robert Pyle og ‘Nabokov’s Blues’ af 

Kurt Johnson og Steve Coates begyndte 

en bølge af anerkendelse af hans arbejde, 

som er eskaleret lige siden. 

På Harvards zoologiske museum 

fik biolog og sommerfuglekurator 

Naomi Pierce i år 2000 til opgave at 

arrangere en udstilling og en række 

seminarer om sommerfugle. I den 

forbindelse mødte hun Robert Pyle 

og Kurt Johnson og læste sidstnævntes 

bog om Nabokov. 

»I den bog forklarer Kurt virkelig 

godt betydningen af Nabokovs afhandling 

fra 1945, og der gik det op 

for mig, at vi kunne efterprøve hans 

idé,« siger hun til Ingeniøren. 

Siden årtusindskiftet har Naomi 

Pierce og et hold af amerikanske og 

europæiske sommerfugleeksperter 

gjort alvor af hendes tanker. 

»Arbejdet krævede en eventyrer, en 

bjergbestiger og en dygtig biolog,« 

fortæller Naomi Pierce. 

Hun måtte sende sin unge, spanske 

post.doc. Roger Vila på seks eks- 

peditioner til toppen af Andesbjergenes 

tinder for at hente friske forsyninger 

til DNA-sekventeringen af de 

særlige sommerfugle. 

Hjemme i laboratoriet blev hans 

fangster DNA-sekventeret, og ved 

hjælp af computerprogrammer som 

Lagrange og Diva studerede holdet 

alt fra sommerfuglenes oprindelse til 

deres udbredelse og temperaturfølsomhed. 

Analyserne viser, at hver af 

Nabokovs fem bølger af blåsommerfugle 

ganske rigtigt nedstammer fra 

hver sin asiatiske forfader, der sandsynligvis 

tog turen til Amerika via 

Beringstrædet. 

Den neotropiske slægtsgruppe ankom 

for knap 11 millioner år siden, 

og som Nabokov forudså, er det disse, 

der i dag lever i Mellem- og Sydamerika. 

De fire yngre grupper, Icaricia- 

Plebulina, Lycaeides, Agriades og 

Vacciniina, ankom for mellem 1 og 

mere end 9 millioner år siden og har i 

dag spredt sig i hele Nordamerika. 

Forskerne undersøgte også temperaturtolerancen 

for hver enkelt gruppes 

forfædre, og fandt frem til, at den 

faldt med tiden – pudsigt nok i takt 

med, at temperaturen faldt i området 

omkring Beringstrædet – hvilket også 

kan forklare, at den første bølge 

blev trængt sydpå til varmere himmelstrøg. 

Nabokov havde ret 

I sidste uge offentliggjorde holdet deres 

resultater i tidsskriftet Pro

ceedings of the Royal Society. Og 

konklusionen? Nabokov havde ret. 

Alle sommerfuglene nedstammede 

fra en fælles forfader, der levede 

for 10 millioner år siden. De var kommet 

fra Asien til Chile af fem omgange, 

sandsynligvis via Beringstrædet, 

konkluderer Naomi Pierce og hendes 

kolleger. 

»Vi har ikke decideret bevist teorien 

men fundet virkelig gode data, der underbygger 

hans komplekse hypotese 

om disse sommerfugles oprindelse og 

udvikling,« siger Naomi Pierce. 

Hun påpeger, at Nabokovs russiske 

skoling måske har givet ham et brugbart 

perspektiv for netop det felt, han 

beskæftigede sig med inden for sommerfuglenes 

verden. 

»Hans baggrund gav ham en god 

position for at genkende karakteristika 

i Den Nye Verdens sommerfugle, 

der mindede ham om deres artsfæller 

i Den Gamle Verden,« fortsætter 

Pierce og kalder ham en usædvanligt 

indsigtsfuld systematiker. 

»Han kunne være nået videre til store 

ting i biologi, var han ikke kørt ind 

på det litterære sidespor,« siger hun. 

Men netop dette sidespor – og den 

deraf følgende berømmelse – er den 

eneste grund til, at medier fra New 

York Times til Ingeniøren interesserer 

sig for Pierces resultater, mener 

kurator ved Danmarks Naturhistoriske 

Museum Niels Peder Kristensen. 

»Hun underspiller i hvert fald ikke 

vigtigheden af sit arbejde. Det er der 

glæden og fordelene ved litterær inspiration er intet 

sammenlignet med henrykkelsen ved at opdage et 

nyt organ under mikroskopet. Vladimir Nabokov 

en hAnsoMMerFugl af slægten Lycaeides. Foto: Vlad Dinca en hAn af Andes-sommerfuglen Madeleinea koa. Foto: Roger Vila 

soMMerFugle I Bølger 

Polyommatus 

4 5 

2 3 

1 

1. 10,7 mio. år siden 




5. 1 mio. år siden 

Vacciniina 

Agriades 

Lycaeides 

Icarica plebulina 

Neotropisk 

Polyommatus 

slægt 

selvfølgelig ingen af os, der gør. Men 

havde det ikke været for Nabokovs 

navn, var denne forskning næppe 

blevet kendt uden for en ganske snæver 

kreds af sommerfugleforskere,« 

siger han. 

Niels Peder Kristensen er ikke specialiseret 

i blåsommerfugle, men det 

er der heller ikke andre i Nordeuropa, 

der er, vurderer han. Sommerfugle 

generelt er han derimod en af landets 

førende autoriteter inden for. 

»Det er selvfølgelig rigtigt, at man 

på Nabokovs tid ikke havde så meget 

værktøj i kassen som i dag. Han havde 

alene de anatomiske kendetegn at 

gå efter, hvor man i dag ved hjælp af 

DNA-sekventering kan rekonstruere 

udviklingsforløb med noget større 

sikkerhed. Men DNA-sekventering 

en IcArIcIA 

AcMon-hAn, 

først beskrevet af 

Vladimir Nabokov 

i 1944. 

Foto: Roger Vila 

analyserne viser, at hver af Nabokovs fem 

bølger af blåsommerfugle ganske rigtigt nedstammer 

fra hver sin asiatiske forfader, der 

sandsynligvis tog turen til amerika via Beringstrædet. 

den neotropiske slægtsgruppe ankom 

for knap 11 millioner år siden, og som 

Nabokov forudså, er det disse, der i 

dag lever i mellem- og sydamerika. 

de fire yngre grupper, icarica- 

Plebulina, Lycaeides, agriades 

og Vacciniina, ankom for 

mellem 1 og mere end 9 

millioner år siden og har i 

dag spredt sig i hele 

Nordamerika. 

er altså ikke ensbetydende med, at 

man med fuld sikkerhed har fundet 

den rigtige forklaring,« fortsætter 

han. 

Niels Peder Kristensen pointerer, 

at ikke alle grene af stamtavlen 

er lige velfunderede. På afhandlingens 

figur 3 side 5 ser 

man eksempelvis et stamtræ med 

mange grene. Har en gren et tal 

mindre end 100, betyder det, at den 

ikke er særlig godt understøttet i den 

molekylære analyse, forklarer han. 

Og dem er der en del af. 

»Så man skal ikke tro, det her er sikkert 

og uangribeligt. Men i øjeblikket 

er det det bedste bud, vi har på en forklaring 

– og jo, det understøtter da, at 

Nabokov på et mere overfladisk 

grundlag i det store og hele har ramt 

hovedlinjerne rigtigt,« siger han. 

Niels Peder Kristensen karakteriserer 

Naomi Pierces afhandling som én 

brik i en stor mosaik. Han påpeger, at 

de blåsommerfugle, Naomi Pierce har 

beskrevet, er en forholdsvis lille gruppe. 

Det anslås, at der er 400 arter i hendes 

slægtssektion og til sammenligning 

er der over 5.000 arter i hele blåsommerfuglefamilien, 

155.000 beskrevne 

sommerfuglearter, og sandsynligvis 

i omegnen af en halv million 

sommerfuglearter i alt. 

»Men det er en fin afhandling, og i 

virkeligheden er det lige præcis, hvad 

systematisk biologi går ud på: At lægge 

alle de bittesmå sten i mosaikken 

derude på plads én ad gangen.« j 


meta scieNce 

Af Robin Engelhardt 

Journalist på Ingeniøren 

roe@ing.dk 

Facadebogen 

17 

FacEbook burde vel egentlig hedde Facadebook. Ikke en 

eneste af mine venner græder eller er kede af det på deres 

billeder. Ikke en eneste fortæller om en personlig ulykke 

eller om en eksistentiel krise. De eneste hints om en 

mulig depression får man, når der er fravær, eller når en 

ven en gang imellem linker til en musikvideo af Tricky eller 

Joy Division. Så kan man få lov at føle det, der ikke bliver 

sagt. 

PH.d.-studERENdE alExaNdER JoRdaN fra Stanford University 

bemærkede det også. Han så, hvordan en ven fik 

det dårligt af at surfe blandt seje statusopdateringer og 

supercoole attituder. Jo mere tid han brugte på sine venners 

perfekte liv, jo mere ondt gjorde det på ham. Som 

klikkende dråber af flydende kviksølv flød smerten af at 

se de andres lykke sammen til endnu større dråber, indtil 

hans selvværd var helt opløst. 

JoRdaN lavEdE EN uNdERsøgElsE for at finde ud af, om 

Facebook og andre sociale medier vitterlig kan få os til at 

føle os værre, end vi ellers ville have gjort. Hypotesen var, 

at en ubevidst social norm om at være happy online får os 

til at underestimere, hvor dårligt andre har det i virkeligheden, 

hvilket så resulterer i, at vi får det dårligere med 

os selv. 

HaN bad 63 studERENdE fra sit fakultet om at beskrive 

deres egne og nære venners seneste negative og positive 

følelsesmæssige oplevelser og hvorvidt de forsøgte 

at skjule dem. Det viste sig rigtig nok, at de studerende 

har en tendens til at fremhæve 

det gode og skjule det mindre 

gode. Det viste sig også, at de tror, 

Facadebogen 

er (...) god til at 

pushe en historie 

eller give et 

blæret pip, 

men komplet 

uegnet til at 

finde lykken. 

at deres venner har det bedre end 

dem selv. I et opfølgende eksperiment 

med 104 studenter var der 

klar korrelation mellem, hvordan 

de tolkede deres venners emotionelle 

situation og egen ditto. Jo 

mere man tror, at andre er ovenud 

lykkelige, jo dårligere har man 

det med sig selv. Jo mere realistisk 

et billede man har af andre, 

jo mindre svært har man det med 

sig selv. (Der er dog en mulighed 

for en alternativ tolkning: Jo dårligere 

man har det med sig selv, jo 

mere tror man, at de andre har det 

skidegodt.) 

voREs tENdENs til at overvurdere andres lykke er selvfølgelig 

ikke noget nyt. Egentlig burde det ikke være nogen 

svær kognitiv opgave at slutte sig til, at når man selv skjuler 

sine negative emotioner i en social sammenhæng, så 

gør andre det nok også. Og at man derfor slet ikke er så 

alene i ensomheden. Psykologer mener, at misforståelsen 

skyldes det, de kalder ‘fundamental attribution error’ 

– altså tendensen til at glemme den kontekst, hvori en adfærd 

skal fortolkes. I et offentligt rum handler det om at 

smile og være glad, med den logiske følge, at det man ikke 

ser, stadig kan være der. 

MEN dEt kaN væRE svært, når man sidder alene med facadebogen. 

Her er venner pudset blanke som forsiden af 

et modeblad, og det er umuligt at finde de små ridser i lakken, 

der tidligere altid fjernede angsten for selv at være en 

taber. I de sociale medier er vi ‘alene sammen’, som sociologen 

Sherry Turkle fra MIT siger, hele tiden i gang med 

at optimere vores profil til ‘max cool’. Facadebogen er et 

personaliseret sladdermagasin, hvor forfatter og hovedrolleindehaver 

er en og samme person. God til at pushe 

en historie eller give et blæret pip, men komplet uegnet 

til at finde lykken. Og så er den også blevet noget mere: en 

perfekt petriskål for sociologer og deres mærkelige eksperimenter 

på os andre. j

Din genvej til 

nye komPetenceR 

Relevante kurser for ingeniører samlet på ét sted 

ing.dk/kurser 

Prøv allerede i dag 

GRatis • nemt • huRtiGt 

Se kurser fra blandt andre 

N T I C A D 

C E N T E R

logistik 


teknologi: transport |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 

flere og flere lande indfører i disse år GPS-baseret roadpricing og satellitudstyr er dermed på vej til at blive standard på europæiske lastbiler. Transportvirksomheder har derudover en enestående mulighed 

for at udnytte GPS-overvågningen til at effektivisere driften og tilbyde nye services til kunden. Foto: Siemens 

gennembrud på vej for flådestyring 

Den snarlige indførelse af 

kilometerafgifter for lastbiler 

vil tvinge transportselskaberne 

ud i nye effektiviseringer. 

Nøgleværktøjet 

bliver den nye generation 

af flådestyringssystemer. 

flådestyrIng 

Af Nicolai Østergaard nic@ing.dk 

Satellitbaserede flådestyringssystemer 

er på vej mod et nyt gennembrud. 

GPS-styring af lastbiler er som 

bekendt en teknologi, som har været 

på markedet i 10-15 år, men hidtil har 

omkostningerne været for høje til, at 

teknologiens muligheder er blevet 

udnyttet fuldt ud i en økonomisk 

trængt branche. 

Det vil der imidlertid blive lavet om 

på i de kommende år, hvor både indførelsen 

af roadpricing for lastbiler i 

2013 og konsolideringen af vejtransportbranchen 

i færre, men langt større 

enheder, betyder, at der nu for alvor 

vil blive investeret i it-redskaber 

til flådestyring. 

»Systemerne, som kan optimere ruteplanlægningen, 

reducere tomkørsel 

og sikre, at et stykke gods altid bliver 

sendt af sted med den nærmeste ledige 

lastbil til destinationen, vil i fremtiden 

langt hurtigere kunne tjene sig 

selv hjem igen,« siger specialkonsulent 

i transportbranchens fagorganisation, 

DTL, Søren Christiansen. 

»Indførelsen af roadpricing vil 

presse transportfirmaerne til at effektivisere 

deres kørsel endnu mere, 

end de har gjort i dag. I dag har de for 

længst høstet de lavthængende frugter 

– hvis der skal effektiviseres yderligere, 

kræver det ny teknologi i form 

af de nyeste fleet-management systemer,« 

påpeger han. 

For det enkelte transportfirma vil 

den næste generation af flådestyringssystemerne, 

ifølge Søren Christiansen, 

blive en ny slagvare over for kunden, 

som via systemet vil kunne følge 

sin transport i realtid fra afgang til 

ankomst. 

It-systemer smelter sammen 

Selv om flådestyring har været på 

markedet i mange år, er det fortsat de 

færreste transportfirmaer, der har in- 

stalleret GPS-udstyr i alle deres vogne. 

En af de virksomheder, der har taget 

skridtet helt ud, er virksomheden 

Peter Danielsen Transport i Langeskov. 

Den fynske virksomhed har 

GPS-overvågning af alle sine lastbiler 

og bruger overvågningen til at sikre, 

at en booking fra en kunde øjeblikkeligt 

bliver henvist til den nærmeste 

lastbil med ledig kapacitet. 

Men teknologien bør kunne udnyttes 

endnu mere, vurderer firmaets direktør, 

Martin Danielsen. Han håber 

på en fremtid, hvor flådestyringssystemet 

ikke længere er et særskilt 

program, som opererer isoleret ved 

siden af de øvrige softwareprogrammer, 

som virksomheden benytter sig 

af, f.eks. det bookingsystem, som 

virksomhedens ansatte indtaster 

ordrerne i. 

»Næste gang jeg skal investere i et 

bookingsystem, håber jeg, at bookingsystem 

og fleet-management er fuldstændig 

integreret. Det ville virkelig 

være et skridt fremad, hvis systemet 

løbende udregner lastbilens ankomsttidspunkt 

hos kunden, og denne oplysning 

hele tiden flyder videre til 

kunden. Hvis der f.eks. er kø på motorvejen, 

vil kunden automatisk blive 

oplyst om det nye ankomsttidspunkt. 

Sådan en service ville jeg meget gerne 

kunne tilbyde mine kunder,« siger 

Martin Danielsen. 

Fremtidens disponeringssystem 

Teknologiudviklerne har da også fokus 

på muligheden for at integrere 

flådestyring i transportfirmaets øvrige 

software-programmer og gøre det 

muligt for transportvirksomhedens 

kunder at få adgang til realtidsdata 

om deres specifikke transport. 

»I dag har transportvirksomhederne 

flere uafhængige systemer, som 

hver især kræver specifikke indtastninger. 

Man modtager ordren i det 

ene system og laver omkostningsberegninger 

i et andet system. Fremtidens 

disponeringssystem indeholder 

også omkostningsberegner og 

fleet-management, hvor udregninger 

og disponeringer foregår på grundlag 

af en eneste indtastning, hvilket 

sparer ressourcer,« siger Flemming 

Rodler, Sales Director hos softwareudvikleren 

GateHouse. 

Hos GateHouse har man udviklet 

19 

den næste generation af flådestyringssystemer, 

som gør det muligt 

for transportfirmaet og kunden at dele 

oplysninger om den enkelte lastbils 

bevægelser. Sådanne systemer 

bliver standard fremover, vurderer 

GateHouse. 

Flemming Rodler giver et eksempel 

på mulighederne for at give kunden 

adgang til data fra systemet: 

»Tag f.eks. en stor supermarkedskæde, 

som hver dag modtager rigtig 

mange lastbiler på deres centrallager. 

Her har man en stor interesse i at have 

præcise informationer om, hvornår 

den enkelte lastbil ankommer til 

lageret, så man hele tiden kan styre 

lastbilen hen til den næste ledige port 

og dirigere personale hen til lastbilen 

på det rigtige tidspunkt.« 

Men han understreger, at der er 

store udfordringer forbundet med at 

gøre sådan et system effektivt. 

»Det er vigtigt, at transportfirmaerne 

fremadrettet tænker over, at de 

største værdier og besparelser opnås, 

når de interne systemer snakker tæt 

sammen,« siger Flemming Rodler. j 

læs mere sIde 20


TEKNOLOGI / transport / LOGIsTIK 

Flådestyring skal sætte en stopper 

for halvtomme lastbiler i DsV 

Verdens femtestørste transportvirksomhed, 

danske 

DSV, har erkendt, at effektiviseringer 

via ITS-teknologi 

er blevet det vigtigste middel 

til at udnytte selskabets 

18.000 lastbiler langt bedre 

og hæve indtjeningen. 

LOGIsTIK 

Af Nicolai Østergaard nic@ing.dk 

Speditionsbranchen er langsomt begyndt 

at få øjnene op for intelligente 

trafiksystemer som et nødvendigt 

middel til at forbedre effektiviteten 

og hæve indtjeningen. 

Danske DSV, der er verdens femtestørste 

speditionsvirksomhed, forsøger 

nu at sætte gang i udviklingen og 

har etableret en afdeling, som blandt 

andet har til formål at hente nye teknologier 

til speditionssbranchen. De 

teknologier, som først kom til luftfarten 

og siden hen rederibranchen, 

skal nu hjælpe DSV med at få et præcist 

overblik over sine lastbiler. 

Kravene til de it-systemer, der skal 

understøtte planlægningen i speditionsbranchen, 

er dog anderledes 

komplekse end de systemer, der styrer 

skibe og fly. På en typisk arbejdsdag 

har DSV 16-18.000 lastbiler i 

drift på det europæiske vejnet. 

»Vores problem er, at ingen i virksomheden 

har et samlet overblik over 

de mange køretøjer. Det har den konsekvens, 

at vores speditører er milevidt 

fra at kunne udnytte materiellet 

så effektivt som muligt,« fortæller 

Annemarie Brorsen fra DSV. 

Med titel som head of business 

change management har hun ansvaret 

for at automatisere og optimere 

arbejdsgangene i DSV Road. 

»Vognmandsbranchen har generelt 

været et meget lavteknologisk miljø. 

For vognmændene har det handlet 

om at sende gods fra A til B så hurtigt 

som muligt. Ny teknologi? Nej tak, 

det gav bare flere omkostninger og 

forhøjede fragtraterne,« siger hun. 

Find nærmeste lastbil 

Annemarie Brorsen giver et eksempel 

på, hvor stort effektiviseringspotentialet 

i DSV egentlig er: 

»En trafikafdeling på kontoret i 

Brøndby kan mangle plads på en lastbil 

til noget gods fra Barcelona, mens 

en trafikafdeling på kontoret i Malmø 

samtidig sender en tom eller halvtom 

lastbil af sted fra samme by. Vi skal 

opbygge et it-værktøj, som kan hjælpe 

os til hurtigt at finde den nærmeste 

lastbil, når vi skal bruge den,« forklarer 

Annemarie Brorsen. 

Hun peger på, at virksomheden 

hvert år bruger milliarder på eksterne 

vognmænd, så hvis ny teknologi 

kan reducere DSV’s behov for lastbiler 

med blot én procent, vil der allerede 

være tale om meget store gevinster 

i forhold til den samlede omsætning. 

En af de ting, som skal afhjælpe 

problemet er capacity managementsystemet 

‘PreCom’, et it-baseret planlægningsværktøj, 

der giver alle virksomhedens 

speditører information 

om aktive lastbilers position og kapacitet. 

DSV investerer netop nu i denne 

it-platform fra svenske PocketMobile, 

for at det for alvor skal blive muligt 

for virksomheden at høste de 

stordriftsfordele, som virksomhedens 

størrelse berettiger til. 

»Alle speditører i virksomheden 

skal kunne få adgang til information 

om, hvor de finder den nærmeste 

lastbil med ledig kapacitet. Men det 

er ikke det hele. Ud over at hjælpe 

speditøren med at placere godset på 

den rigtige lastbil skal det også hjælpe 

med at sikre, at hver enkelt trailer 

er ude at køre så meget som overhovedet 

muligt,« forklarer Annemarie 

Brorsen. 

Hun peger på, at mange trailere i 

dag holder stille i alt for lang tid mellem 

to transporter. Det skyldes, at 

speditørerne er forsigtige med at sende 

trailerne ud på korte ture af frygt 

for, at de ikke kommer retur igen, når 

der er brug for dem. 

Trailere kører for lidt 

»Nogle DSV-trailere kunne sagtens 

køre flere tusinde kilometer mere om 

året, hvis de var ude at køre hver dag 

og ikke stod stille flere dage om 

ugen,« siger Annemarie Brorsen. 

Forklaringen ligger i, at de trailere, 

som ankommer til en destination, for 

eksempel Holland, i begyndelsen af 

ugen, alt for ofte bliver placeret 

ubrugte på terminalen i to eller tre 

dage. Ingen speditører ønsker i mellemtiden 

at sende disse trailere ud på 

kortere transporter, fordi man mangler 

viden om, hvorvidt de vil kunne 

nå tilbage til Holland igen til torsdagfredag. 

Disse dage er nemlig de store 

eksportdage i Holland, hvor der er 

brug for alt disponibelt materiel. 

»Capacity management viser speditørerne 

ledig kapacitet på alle 

transporter samt oplysninger om 

transporternes destination, og hvilket 

tidspunkt alle transporter afgår 

og ankommer. Det vil betyde, at man 

kan sende en trailer af sted og samtidig 

have sikkerhed for, at den er tilbage 

på destinationen, når der er brug 

for den,« siger Annemarie Brorsen. 

GPS-udstyr på alle trailere 

Bare det at sikre, at it-systemerne kan 

følge hver enkelt trailer, bliver i sig 

selv en kæmpeopgave. Udgangspunktet 

for capacity mangement er, 

at hver enkelt trailer har GPS-udstyr, 

og sådan er situationen bestemt ikke 

i dag. DSV har ganske vist GPS-udstyr 

i 600 af de biler, som kører for 

den danske forretning, og det it-system, 

som styrer det, er leveret af 

Gate House. 

Men i betragtning af, at DSV afsender 

mere end én million forsendelser 

hver måned, er 600 lastbiler ikke meget. 

DSV har dog planer om at udstyre 

de trailere, som selskabet selv rå- 

der over, i alt 6.300, med GPS-udstyr. 

Og så begynder der for alvor at kunne 

komme gang i de it-baserede planlægningsværktøjer. 

Gammeldags teknologikultur 

Spørger man Annemarie Brorsen, 

hvorfor speditionsvirksomhederne 

generelt har været så dårlige til at 

bruge ny teknologi til at effektivisere 

driften, forklarer hun det bl.a. med, 

at lastbiltransporten er spredt ud på 

et utal at små og mellemstore virksomheder, 

som hver især ikke har 

magtet at løfte opgaven med at investere 

store summer i ny teknologi. 

Men der er også andre forklaringer, 

der hænger sammen med den 

særlige kultur i vognmandsbranchen. 

Selv i de store transportvirksomheder 

er det en del af kulturen, at man 

arbejder i små uafhængige afdelinger, 

hvor man passer sine specifikke 

kunder og sine specifikke køretøjer, 

som man skal få til at give overskud. 

»Men vi oplever nogle gange, at 

succes for den ene afdeling kommer 

til at ske på bekostning af den anden 

afdeling,« siger Annemarie Brorsen. 

»På den ene side er det DSV’s styrke, 

at vi har taget den oprindelige dynamiske 

og entreprenante vognmandskultur 

med over i en stor, global 

transportvirksomhed. Nu er udfordringen 

at beholde denne kultur 

samtidig med at vi optimerer vores 

arbejdsgange og øger effektiviteten 

via vores it-systemer,« konstaterer 

hun. j 

DsV INDFørEr caPacITy 

maNaGEmENT 

It-system: DSV valgte platformen 

PreCom fra den svenske virksomhed 

Pocket Mobile, som er ledende inden 

for mobile softwareløsninger til virksomheder 

med egen køretøjsflåde. 

Precom baserer sig på DSV’s eget ERPsystem 

CargoLink. 

Udrulningsplan for it-system: Pilotprojekt 

startede op i medio januar 

med inddragelse af fem-syv personer 

på DSV’s kontorer rundt omkring 

i Europa. Efterfølgende skal portalen 

udrulles til alle brugere. DSV forventer 

cirka 1.500 daglige logins på webportalen. 

Udrulningsplan for GPs-udstyr: Virksomheden 

har ikke endeligt besluttet 

at investere i GPS-udstyr på samtlige 

6.300 trailere, som virksomheden ejer 

selv. Dette vil dog formentlig ske i løbet 

af 2011. 

Pris: Der er endnu ikke klarhed over 

prisen for at investere GPS-udstyr på 

6.300 trailere. 

Eksterne vognmænd: Alle vognmænd, 

som DSV efterfølgende hyrer til transportopgaver 

på fast kontrakt skal herefter 

råde over GPS-udstyr på sine lastbiler 

og/eller trailere. DSV vil forsøge 

at hjælpe de eksterne vognmænd med 

GPS-udstyr i bilerne. 

TraNsPOrTGIGaNTEN DSV indfører i de kommende år et capacity management-system, der skal give speditørerne i alle lande overblik over lastbilflåden. Foto: polfoto

obot skal pakke operationsudstyret 

på Gentofte Hospital 

Om tre uger indvies verdens 

første fuldautomatiske sterilcentrallager 

på Gentofte 

Hospital. Systemet sparer 

hænder, men der er stadig 

plads til mere automation. 

LaGErrObOT 

Af Julie Ring-Hansen Holt jrh@ing.dk 

Thomas Kjellberg Christensens bil 

er fuld af legomænd og -klodser, som 

han kører frem og tilbage mellem 

Gentofte og Odense. De bliver nemlig 

brugt flittigt på de mange designmøder, 

han og en håndfuld projektmedarbejdere 

holder med udviklere 

fra Gibotech og Teknologisk Institut i 

forbindelse med etableringen af verdens 

første fuldautomatiske sterilcentrallager. 

Sterilcentralen ligger på Gentofte 

Hospital, og her vaskes og steriliseres 

alle de instrumenter, som bruges på 

hospitalets operationsstuer. 

»Gentofte Hospital ville gerne 

automatisere sig ud af gentagne, tunge 

arbejdsgange, og dér var sterilcentralen 

et oplagt projekt,« fortæller 

Thomas Kjellberg Christensen, der 

er hospitalets it-chef. 

Robot pakker kurvene 

Når systemet om tre uger er oppe at 

køre, skal det håndtere udstyr til over 

100 operationer om dagen og kommer 

til at køre en kurv igennem på 

fem til ti minutter. Hasteordrer kan 

dog klares på et par minutter. Maksimalkapaciteten 

på anlægget er en såkaldt 

case-cart (vogn med plads til op 

til ni kurve) i minuttet. 

Det er først og fremmest selve 

håndteringen af ‘grundbakkerne’, 

der bliver automatiseret. Det vil sige 

den del af processen, der ligger efter 

steriliseringen i autoklaven, hvilket 

sker ved hjælp af damp, vakuum og 

tryk. Bakkerne bliver manuelt pakket 

og svøbt i et særligt papir, der kan tåle 

dampen, inden de kommer ind i 

autoklaven. 

Når den automatiserede proces om 

kort tid tager over, vil bakkerne efterfølgende 

automatisk blive kørt ud på 

et bånd og transporteret videre ud på 

deres plads i lageret. 

Ordresystemet holder styr på, hvilke 

bakker robotten skal samle i hver 

kurv og løfte ind på en case-cart. 

Grundbakkerne indeholder for eksempel 

en række sakse og tænger eller 

en boremaskine til en knæoperation. 

I hver kurv samles så de bakker, 

der skal bruges til den specifikke 

operation. 

Særlige kurve med få enkelte ting i 

pakkes fremover stadig manuelt, så 

helt fuldautomatisk bliver processen 

ikke. Men ellers har automatiseringen 

fjernet to sæt hænder fra denne 

del af processen, og de er blevet er- 

DEN jaPaNsKE 

rObOT står for at 

samle sæt af udstyr 

til de forskellige 

bakker, så de 

passer til den specifikke 

operation. 

Her set i en prøveopstilling. 

Vi har skullet bruge tid på at finde gaffatape 

med en særlig klister, som også er godkendt til 

sterile rum. Thomas Kjellberg Christensen 

På GENTOFTE HOsPITaLs sterilcentral vaskes og steriliseres alle de boremaskiner, tænger og andre instrumenter, som bruges på operationsstuerne. En robot skal nu holde 

styr på lageret. Fotos: Gibotech 

stattet af en japansk robot samt en såkaldt 

sky glide – et skinnesystem, der 

står for at transportere godset i det 

lavloftede kælderlokale. 

Udstyr med udløbsdato 

Hospitalet har fundet inspiration i 

industrien, men der findes ikke en 

egentlig, færdig teknologi til sterilcentraler, 

så det har Teknologisk Institut 

været med til at udvikle. Samtidig 

har Thomas Kjellberg Christensen 

og hans projekthold arbejdet tæt 

sammen med den fynske leverandør 

af industrielle løsninger Gibotech 

om, hvordan lageret skulle indrettes 

til 1.900 hyldepladser og 1.800 kurve, 

som alle har RFID-tags på, så de kan 

spores. 

Men selve lagerstyringen har ifølge 

Thomas Kjellberg Christensen ikke 

voldt problemer. Udfordringen har 

derimod ligget i at få listet al den viden, 

medarbejdere på lageret har om 

arbejdsprocesserne, ud af dem og 

dermed at få defineret ønskerne til 

systemet. 

»For eksempel var det nyt for os i itafdelingen, 

at der er en udløbsdato 

for steriliseringen af udstyret. Det 

skulle også tages med i beregningerne,« 

fortæller han. 

Da operationsudstyret kan betyde 

forskellen mellem liv og død, har procedurerne 

og kravet om patientsikkerhed 

været vigtige at få på plads – 

også i tilfælde af strømsvigt eller 

akutte situationer, hvor lagersystemet 

skal være i stand til at sætte disse 

ordrer forrest i køen. 

Men projektet har også budt på mere 

lavteknologiske udfordringer, som 

en it-chef normalt ikke skal forholde 

sig til: 

»Vi har skullet bruge en særlig 

FDA-godkendt silikonefuge til samtlige 

skruehuller og samlinger på anlægget. 

Og vi har skullet bruge tid på 

at finde gaffatape med en særlig klister, 

som også er godkendt til sterile 

rum. Det har været en udfordring at 

skulle tænke alle de forholdsregler 

ind i projektet,« siger Thomas Kjellberg 

Christensen 

Fremtidsdrømme 

Projektholdet har mange flere ideer 

til automation i sterilcentralen, men 

det bliver afgjort af økonomien i fremtiden. 

For eksempel vil it-chefen gerne 

automatisere pakkeprocessen og 

indføre visionsteknologi til at tjekke, 

om instrumenterne er rene. Men det 

har der indtil videre ikke været råd til, 

fortæller han. Til gengæld har der 

været masser af velvilje hos medarbejderne 

i flere forskellige afdelinger. 

»Det er umuligt at gennemføre sådan 

et projekt, uden at alle bakker op 

om det. For der er så mange regler på 

et hospital,« siger Thomas Kjellberg 

Christensen om projektet, der er 

støttet af ABT-Fonden (Anvendt Borgernær 

Teknologi). j 


PrODUKTNyT 

21 

UlTRalydSSenSoReR 

Schneider Electrics nye ultralydssensorer 

fra OsiSense, registrerer transparente 

emner eller emner i forskellige 

materialer, farver og former, som 

ellers kan være vanskelige at detektere 

på et transportbånd. Ultrlydssensoren 

skulle give 100 procent sikker 

detektering af alle typer emner, hvor 

traditionelle fotoceller ofte må give 

op. Alle sensorer i OsiSense XX-serien 

har indbygget mikrochip og byder på 

indstillingsmuligheder, såsom præcis 

indstilling af detekteringsvindue med 

grænser for nær- og fjerndetektering. 

Programmet spænder bredt, da de 

forskellige sensorer har detekteringsafstande 

fra 10 cm og helt op til 8 

meter. OsiSense XX leveres i tre cylindriske 

udgaver med diameter på 

12, 18 eller 30 mm. 

Tlf. 44 20 70 00 

www.schneider-electric.dk 

oPTiSke GaFFelSenSoReR 

Schneider Electric udvider og opgraderer 

OsiSense-sortimentet yderligere 

med en række nye optiske gaffelsensorer.OsiSenseprogrammet 

byder 

på sensorer til en 

lang række forskellige 

applikationer til 

for eksempel materialehåndtering,samlebånd 

og pakkemaskiner. 

Programmet 

omfatter både 

XUVR-serien, og 

den mere avancerede 

XUYF-serie. Schneider 

Electric har desuden en 

L-formet sensor, XUVA, der kan 

detektere emner på bredere transportbånd. 

OsiSense-programmet skulle 

blandt andet udmærke sig ved meget 

høje switchfrekvenser fra 4 og 

helt op til 10 kHz for den nye XUYF-lasersensor 

og XUVU-ultralydssensoren. 

Tlf. 44 20 70 00 

www.schneider-electric.dk 

STePmoToReR 

B&R´s produktprogram er udvidet 

med nye stepmotorer – 80MPF serien 

– med 60 mm flange, 25 pct. mere 

holdemoment og 30 pct. mindre energitab. 

Stepmotorerne fra 80MPF serien 

skulle være 

godt egnet 

til maskiner 

med høje 

takttal, som 

inden for pakkeindustrien 

og fyldemaskiner.Pakningenomkringkuglelejerne 

sikrer 

en optimal 

tæthedsgrad og dermed god beskyttelse 

mod snavs og fugt. Den nye 

80MPFserie har IP30 som standard, 

og benyttes et ekstra cover, kan der 

opnås en tæthedsgrad på IP65. Alt efter 

ønske kan 60 mm motorerne udstyres 

med enten en ABR encoder, en 

SSI encoder og/eller en motorbremse. 

Tlf. 63 15 30 80 

www.br-automation.com

22 


KARRIERE 

Det rådgivende ingeniørfirma 

vil differentiere sig ved at 

lade sine værdier gennemsyre 

den måde, det arbejder 

på både internt og eksternt. 

SALgSStRAtEgI 

Af Lene Wessel lw@ing.dk 

Når dine potentielle kunder kan få en 

vare hos konkurrenten, der ligner 

din, gælder det om at skille dig ud på 

en måde, så kunderne foretrækker 

din butik. 

Sådan lyder ræsonnementet hos 

det rådgivende ingeniørfirma Niras, 

der ligesom sine konkurrenter har 

været hårdt presset af krisen, men 

‘nu igen er begyndt at tjene penge’, 

som adm. direktør Carsten Toft Boesen 

udtrykker det. 

»Vi har besluttet at differentiere os 

på vores værdier: ‘Lytte, lære, levere’, 

fordi vi håber, at det kan gøre os mere 

attraktive både over for kunder og 

medarbejdere,« siger han. 

Ulempen med værdier og visioner 

er ifølge direktøren, at de risikerer at 

ende som overskrifter og festtaler. 

Hvor vigtig visionen er, oplevede 

Carsten Toft Boesen, da virksomheden 

i forbindelse med sin ekspansion 

i Sverige og Baltikum valgte et nyt 

slogan: ‘Østersøens foretrukne rådgiver’. 

Det virkede ikke så godt: 

»Det var en vision, som gav rigtig 

god mening for mig, men ikke for ret 

mange andre, for det giver ikke særlig 

meget mening i det daglige for en 

ingeniør, der sidder på et kontor i for 

eksempel Kolding.« 

Værdi oversat til hverdagen 

Det er grunden til, at ledelse og medarbejdere 

netop har sat ord på, hvad 

det helt konkret vil sige for den daglige 

adfærd at ‘lytte, lære og levere’. 

Værdierne er ikke nye, det er faktisk 

otte år siden, de blev formuleret, 

men nu skal de for alvor forankres 

hos medarbejderne. 

»De er ikke ligegyldige ord, men 

noget vi kan sige med lidt større overbevisning 

end vores konkurrenter. Vi 

lærer, fordi vi leverer projekter – ikke 

produkter. Det er ikke en hyldevare, 

vi kan tage ned, for der sker altid noget 

nyt i et projekt, selv om det ligner 

et tidligere, fordi betingelserne og 

konteksten er anderledes,« forklarer 

Carsten Toft Boesen. 

Diskussionen om værdierne er 

mundet ud i en slags ‘Emma Gad’ for 

fælles adfærd inden for tre nøgleområder. 

Her konkretiserer 14 korte hensigtserklæringer, 

hvad der skal til, for 

at salg, projektleverance og medarbejderudvikling 

opfylder målet. 

Inden for salg munder hensigtserklæringen 

bl.a. ud i en adfærd, der 

betyder, at medarbejderne ‘lærer af 

vores erfaringer, fejrer vores sejre og 

deler best practices på tværs’. 

»Det betyder, at vi højst bruger et 

minut på at ærgre os, hvis vi ikke vinder 

et projekt – men bruger tiden på 

at lære, hvordan vi vinder det næste,« 

siger direktøren. 

Når det gælder projekter, lyder et af 

de bud, der oversætter værdierne til 

hverdagsbrug, at ‘vi evaluerer kundetilfredshed, 

deler erfaring og best 

practice på tværs’. Eller med andre 

ord: Lyt til kunderne for at lære og 

dermed levere et bedre projekt næste 

gang. 

Men vil alle rådgivere ikke sige, at de 

lytter til kunderne, lærer hele tiden og 

sørger for at levere? 

»Jo, det ville de nok, men ikke som 

det første. Hos os gennemstrømmer 

vores værdier også den måde, vi markedsfører 

os på. Vi tror ikke på bande- 

og avisreklamer, men foretrækker at 

holde seminarer med kunderne, hvor 

vi deler viden, og hvor vi lytter og lærer, 

fordi vi tror, at vi får noget godt ud 

af markedsføring, hvor vi går ud med 

holdninger, der er baseret på vores viden,« 

siger han. 

Vi har besluttet at differentiere os på vores værdier: 

‘Lytte, lære, levere’, fordi vi håber, at det kan gøre os 

mere attraktive. Carsten Toft Boesen, Niras 

Værdier gør Niras konkurrencedygtig 

Ifølge Carsten Toft Boesen mødte 

det en smule modstand, da ‘læring’ 

pludselig blev en af værdierne. 

»Nogle medarbejdere mente, at det 

var et farligt signal at sige, at man har 

behov for at lære nyt. Men fra kunderne 

har vi altid kun hørt positivt, 

for selvfølgelig er vi nødt til at lære 

hele tiden, fordi alle vores projekter 

er unikke,« siger han. 

Bliv bedre til det, du kan 

Selve det at diskutere værdier, og 

hvad der er vigtigt for Niras, er der ikke 

noget nyt i, understreger Carsten 

Toft Boesen. 

»Det nye er, at vi lægger meget 

vægt på at differentiere, og at vi gør os 

umage med at få vores værdier ud i 

vores adfærd. Det er nemt at tale om i 

overskrifter, men svært, når det bliver 

konkret,« siger han. 

Den unikke konkurrencefordel, 

som George Tovstiga, professor ved 

Henley Business School fortæller om 

i artiklen på næste side, giver ifølge 

Niras-direktøren rigtig god mening, 

fordi professoren peger på, at konkurrencefordelen 

ikke alene trues af 

konkurrenterne, men også af beslutninger 

og kompetencer internt i virksomheden 

og af kundernes behov: 

»Man tenderer til at kigge på konkurrenterne 

for at se, hvordan man 

LyttE, LæRE, LEVERE lyder Niras’ værdier. 

Her lytter og lærer adm.direktør 

Carsten Toft Boesen og direktør Mads 

Søndergaard. Foto: Das Büro 

kan vinde over dem, mens måden at 

vinde på jo typisk er at blive bedre til 

at forstå kunderne og bruge egne ressourcer 

rigtigt. Og dér kan jeg opleve, 

at vi i branchen i stedet for at blive 

bedre til det, vi kan, tror at vi skal angribe 

konkurrenterne styrkebaseret. 

Mens det i virkeligheden gælder om 

selv at blive bedre til det, man kan, og 

sørge for at investere i det, man er 

god til,« siger han. 

Carsten Toft Boesen tror på, at det 

gør en forskel at arbejde bevidst med 

værdier i forhold til virksomhedens 

måde at agere på. 

»Når vi spørger nye medarbejdere, 

hvorfor de gerne vil arbejde her, så 

får vi at vide, at det er fordi vi er en 

værdibaseret og flad organisation,« 

fortæller han. 

I løbet af februar tager Carsten Toft 

Boesen på tur rundt til alle Niras’ afdelinger 

for at sætte gang i handlingen 

bag værdiordene: 

»Nu bliver det mere forpligtende 

og konkret, men jeg tror, vi lykkes 

med det – og så kan vi snakke sammen 

om, hvordan det ser ud på 

bundlinjen om et års tid.« j

98 

Nye 

joB 

Siemens Service engineers 

FLSmidth Mechanical engineers 

DONG Energy Project Manager 

l s e 

Å b e n U d d a n n e l s e 

DTU Senior Researcher 

Henrik Larsen Byggeleder 

Lind Risør Anlægsingeniør 

Teknisk Miljøledelse 

Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse 

Du lærer: 

ledelse. 

• at vurdere krav til forbedringer af miljø og 

arbejdsmiljø 

• at identificere forandringsmuligheder 

• at iværksætte Velkommen forandringsprocesser 

til informationsmøde 

• at integrere miljø- og arbejdsmiljøarbejdet i 

ledelse og strategi 

• at forbedre samspil og regulering mellem 

MT Højgaard Ingeniører 

Sønderborg Kommune Sagsbehandler 

Vitalys Produktionschef 

Find og dyrk jeres unikke konkurrencefordele 

Markedet er blevet hårdere 

efter krisen, og derfor er det 

vigtigere end nogensinde at 

differentiere sig fra konkurrenterne, 

påpeger Henleyprofessor. 

INNOVAtION 

Af Lene Wessel lw@ing.dk 

Egentlig er det ganske logisk. Enhver 

virksomhed skal dyrke det, de er 

bedst til og koncentrere sig om at finde 

frem til lige netop de punkter, 

hvor de kan profilere sig i forhold til 

konkurrenterne. 

Selv om det er logisk, bliver det dog 

ikke automatisk mere simpelt. Men 

med finanskrisen i bakspejlet er det 

vigtigere end nogensinde at skærpe 

kernekompetencerne og tilbyde noget, 

som konkurrenter ikke har på 

hylderne, påpeger professor George 

Tovstiga fra Henley Business School, 

som forleden var på besøg i Danmark. 

»Her efter krisen er kunderne meget 

mere fokuserede på, hvilken værdi 

en vare kan give dem. Før krisen 

gjaldt det for virksomhederne om at 

skabe så meget værdi for aktionærer- 

Informationsmøde 

Aalborg Universitet 16. februar 

Aarhus 17. marts 

Hotel LegoLand, Billund 23. marts 

Aalborg Universitet 13. april 

Tilmelding kan ske på mmt@production.aau.dk 

ne som muligt. Bankerne er et ekstremt 

eksempel på, at det ikke var en 

bæredygtig strategi, for da systemet 

kollapsede, mistede mange mennesker 

ikke blot penge, men også tillid 

til bankerne. Derfor er etik og social 

ansvarlighed blevet meget vigtigere 

nu,« siger han. 

De virksomheder, som har klaret 

sig bedst igennem krisen, er ifølge 

George Tovstiga dem, der holder fast 

i kernen af deres strategi og bliver ved 

at investere i den, for eksempel Intel: 

»Selv om Intel led under krisen og 

havde et elendigt fjerde kvartal 2008, 

hvor deres salg dykkede 23 procent, 

valgte de at investere syv milliarder 

kroner over de følgende to år for at udvikle 

næste generation af computerchips, 

som bruger mindre energi.« 

Find den unikke kompetence 

Skal markedet vindes, gælder det 

ifølge George Tovstiga om at holde 

fast i og udvikle virksomhedens 

unikke konkurrence felt (på engelsk: 

unique competing space). 

»Det har været vigtigt at få styr på 

omkostningerne, men nu er det tid at 

finde ud af, hvor og hvordan I adskiller 

jer fra konkurrenterne,« siger 

han. 

Det har været vigtigt at få styr på omkostningerne, 

men nu er det tid at finde ud af, hvor og 

hvordan I adskiller jer fra konkurrenterne. 

George Tovstiga, 

professor, Henley Business School 

Netop dér hvor virksomheden kan 

give kunderne noget helt specielt, 

findes nemlig den største chance for 

at skabe værdi – både for kunden, 

som ikke kan finde varen eller ydelsen 

andre steder, og for virksomheden 

selv, som er alene på markedet. 

Derfor gælder det om at finde frem til 

sin unikke styrke og fokusere kræfterne 

dér, råder George Tovstiga. 

Kæmp på tre fronter 

Når virksomheden har fundet et 

unikt konkurrencefelt, er det nødvendigt 

at kæmpe for at beskytte det. 

Kampen foregår på tre forskellige 

fronter: For det første i forhold til 

kundernes behov, for det andet i forhold 

til nye tiltag fra konkurrenter og 

for det tredje i forhold til egne interne 

forhold. 

»Dér, hvor fronterne er, vil der altid 

være bevægelser, så derfor er du nødt 

til at beskytte og sikre dit unikke produkt,« 

siger George Tovstiga. 

I forhold til konkurrenterne kan 

virksomheden beskytte sig selv dels 

ved at sørge for at være innovativ og 

dermed hele tiden være på forkant, 

dels ved at sikre sig patenter. 

I forhold til kunderne gælder det 

først og fremmest om at forstå, hvor- 


FLERE JOB PÅ SIDE 26, 

PÅ JOBFINDER.DK 

Og PÅ VERSION2.DK 

Masteruddannelsen for dig der 

arbejder med miljø og arbejdsmiljø 

På DTU’s masteruddannelse TML i miljø- og ar bejdsmil 

jøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber 

fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår 

kompetence til at lede, koordinere og rådgive om 

miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige 

virksomheder. 

dan de tænker og sætte sig ind i deres 

behov. Både konkurrenter og kunder 

har mange virksomheder fokus på, 

mens det for mange kniber med at tage 

vare på de grænseflader, der handler 

om de interne forhold, forklarer 

George Tovstiga: 

»Ledelse og kultur er ofte en barriere 

for at få sat alle virksomhedens talenter 

og ressourcer i spil for at bevare 

konkurrenceevnen.« 

Som eksempel på, hvordan det 

unikke konkurrencefelt kan blive 

presset, peger George Tovstiga på 

Nestlés små Nespresso-kapsler, som 

Målgruppe: 

Medarbejdere, som arbejder med miljø og/eller 

ar bejdsmiljø. F.eks. arbejdsmiljørådgivere, sikkerheds 

ledere, undervisere, organisations konsulenter 

og ansatte i arbejdstilsynet. 

Masteruddannelsen for dig der 

Du lærer: 

Adgangskrav: 

Minimum bachelorniveau og tre års relevant 

• at vurdere krav til forbedringer af miljø og erhvervs erfaring eller mellemtekniker uddannelse 

arbejds miljø 

suppleret med særlig erfaring. 

• at forstå og benytte teorier og metoder til at 

arbejder analysere og lede miljø- med og arbejdsmiljøpro miljø blemer Varighed: og To arbejdsmiljø 

års deltidsstudium med 16 undervis- 

• at lede og koordinere forandringsprocesser ningsdage pr. semester (heraf fire lørdage). 

På DTU’s 

• at integrere 

masteruddannelse 

miljø- og arbejdsmiljøarbejdet 

i Teknisk 

i 

ledelse og strategi 

miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man 

• at forbedre samspil og regulering mellem myndig- 

skaber heder fremdrift og virksomheder i miljø- og arbejdsmiljø- 

Målgruppe: 

Undervisningen er tilrettelagt så interesserede 

fra hele landet kan deltage. 

Medarbejdere, som arbejder med miljø og/ 

eller Pris: arbejdsmiljø. 17.500 kr. pr. F.eks. semester arbejdsmiljørådgivere, 

plus materialer. 

arbejdet. Du opnår kompetence til at lede, sikkerhedsledere, Ansøgningsfrist: 30. undervisere, april 2011 organisations- 

koordinere Uddannelsen og rådgive giver dig om et miljø- fagligt og netværk, arbejdsmil- som 

jøarbejde nu består i private af over og 300 offentlige miljø- og virksomheder. 

arbejdsmiljøkonsulenter 

Studiestart: 25. og ansatte august 2011 i arbejdstilsynet. 

professio nelle, der alle er tidligere og nuværende 

studerende fra Master i Miljø- og Arbejdsmiljø- 

Adgangskrav: 

Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk 

Minimum bachelorniveau og tre års relevant 

TML Teknisk Miljøledelse 

erhvervserfaring Kursussekretariatet eller v/Ida mellemtekniker 

Jensen 

uddannelse Tlf: 4525 6079 suppleret • E-mail: med ilje@man.dtu.dk særlig erfaring. 

Varighed: To års deltidsstudium med 16 

København: 10. marts eller 13. april kl. 17 på DTU i bygning 424, stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby 

undervisningsdage pr. semester (heraf fire 

Århus: 23. marts kl. 17, Århus Universitet i konferencecentret, bygning 1421, lok. 1.3, Frederik Nielsens Vej 

lørdage). Undervisningen er tilrettelagt så 

Tilmelding venligst til seri@man.dtu.dk 

interesserede fra hele landet kan deltage. 

23 

til at begynde med var helt uden konkurrenter 

til en hurtig kop kaffe, og 

som er blevet en sand guldgrube for 

Nestlé. 

Men så snart andre opdager det lukrative 

marked, strømmer konkurrenterne 

til, også nogle der appellerer 

stærkt til visse kernekunder, for eksempel 

med en biologisk nedbrydelig 

kapsel. 

»Nespresso har et guldæg, som de 

kæmper for at bevare ved fortsat at 

udvikle det til kundernes behov og 

mere innovativt end konkurrenterne,« 

siger George Tovstiga. j 

SÅDAN KOmmER DIN VIRKSOmhED BEDSt IgENNEm 2011 

tre faktorer bliver afgørende for, om 

virksomheder klarer sig godt i 2011: 

Søg ‘back to basics’ oven på krisen. 

Virksomheden skal koncentrere sig 

om sin kernekompetence, om at skabe 

værdi for kunderne – ikke bare aktionærerne, 

som der var en vis tendens til 

inden krisen. Og så skal ydelser og produkter 

skille sig ud fra konkurrenternes. 

Forny jer. Pas på med at hvile på laurbærrene, 

selv om virksomheden har 

en konkurrencefordel. I stedet skal I løbende 

skabe nye, midlertidige konkurrencefordele. 

gå efter det ukendte for at opnå konkurrencefordele 

– i stedet for at forsøge 

at perfektionere de produkter, I allerede 

har. Der skal hele tiden fornyelse 

til, og det kræver, at virksomheden er 

parat til at gå nye veje. 

Kilde: Professor George Tovstiga, Henley Business 

School. 

. d k

24 Ingeniøren · Karriere · 4. februar 2011 · Annonce 

KOLOFON: 

IDAvisen er 

medlemsinformation 

fra Ingeniørforeningen, 

IDA, 

og siderne redige - 

res af IDAs kommunikationsafdeling. 

Holdninger og 

synspunkter tegner 

foreningens 

politik og har 

ingen sammenhæng 

med bladet 

Ingeniøren i øvrigt. 

Ingeniøren er 

meningsmæssigt 

uafhængigt af IDA. 

Redaktør: 

Johs Krarup 

jkr@ida.dk 

Kalvebod 

Brygge 31-33, 

1780 Kbh. V 

På sporet af temaåret 

Sundhedsteknologi er emnet for Ingeniørforeningens temaår 2011. Året skal bidrage til 

at sætte gange i en udvikling, der både hjælper brugerne, politikerne og skubber til en 

erhvervsudvikling 

Af Johs Krarup 

Sundhedsteknologien og herunder 

velfærdsteknologien er først lige ved 

at komme i gang. Der skal udvikles 

meget og det hurtigt, hvis vi skal 

være med til at sikre, at Danmark 

har en fremtrædende rolle. Samtidig 

er der mange barrierer, der skal 

overvindes på den ene eller anden 

måde. 

Ingeniørforeningens medlemmer 

har meget at byde på, når der skal 

sættes skub i udviklingen også den i 

erhvervsudvikling, som kan bidrage 

til løsningen af, hvad vi skal leve af i 

fremtidens Danmark. Styregruppen 

for temaåret søgte yderligere inspiration 

med et studiebesøg hos dels 

Region Syddanmarks Innovationscenter 

for Brugerdreven Innovation 

dels Teknologisk Instituts Carelab og 

Innovatorium for Robot- og Velfærdsteknologi, 

der har til huse i nabobygninger 

i Forskerparken i Odenses 

sydlige udkant. 

Innovation 

”Brugerdreven innovation sætter fokus 

på, at det vigtigste er indholdet 

og hvad det kan bruges til og ikke 

nødvendigvis formen. Derudover 

sætter det også tankerne i gang omkring 

de tidsplaner som ligger for de 

nye sygehuse. Fx er den teknologiske 

udvikling langt nok i forhold til at 

bygge nyt lige nu? Hvordan sikres 

den fl eksibilitet, som gør, at vi kan 

blive klogere i hele processen og få 

det rigtige produkt til slut”, siger formanden 

for temaårets styregruppe, 

Trine Skou Tindborg. 

Samtidig opfordrer hun alle de 

medlemmer af Ingeniørforeningen, 

der interesserer sig for it-systemer, 

sensorer, robotter, telemedicin, intelligente 

bygninger, de nye superhospitaler, 

eksport og erhvervsfremme 

eller teknologiens udfordring af de 

traditionelle faggrænser, til at deltage 

i de arbejdsgrupper, der kommer 

til at præge temaåret og IDAs fremtidige 

holdninger på området. 

En del af arbejdet bliver at fi nde 

ud af, hvilke barrierer og problem- 

SYNSPUNKT 

Af Ellen Fænøe, 

formand for 

Ansattes Råd 

Ønsket om et godt arbejdsmiljø uden 

stress kommer ud som topscorer, når vi i 

IDA spørger medlemmerne, hvad der er 

værd at kæmpe for på arbejdsmarkedet i 

dag. Det illustrerer et af de helt store dilemmaer, 

som mange mennesker er fanget 

i: at balancere imellem begejstring og 

belastning i arbejdslivet. Begejstringen og 

engagementet skal bruges konstruktivt i 

jobbet, uden at belastningen tager over og 

resulterer i stress og udbrændthed. 

Fra vores medlemsundersøgelser ved vi, 

at tilfredshed med jobbet ikke kun afhænger 

af en attraktiv lønpakke, men også af 

udfordringer i jobbet, fl eksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen 

og gode udviklingsmuligheder. 

Vi ved også, at ingeniørerne generelt er 

▲ Trine Skou Tindborg, der er formand for temaårets styregruppe, i Teknologisk Instituts teknologiske 

lejlighed i Odense. I forgrunden en robotstøvsuger. (Foto: Nils Lund Pedersen) 

stillinger, der kan hæmme udviklingen. 

Og bagefter fi nde ud af, hvordan 

barriererne kan brydes ned og 

se, om der ikke fi ndes en teknisk løsning 

på problemerne. Meget tyder 

på, at brugerne af den nye teknologi 

er glade for den, fordi den som regel 

øger uafhængigheden. Kommunerne 

og regioner ved også godt, at der bliver 

behov for meget teknologi, når 

Mellem belastning 

og begejstring på 

arbejdsmarkedet 

en ganske tilfreds og meget loyal medarbejdergruppe 

med et meget lavt sygefravær. 

Til gengæld skal man være meget opmærksom 

på, at denne gruppe kan være 

særlig udsat for at gå ned med stress. 

Medlemmerne begejstres og engageres 

af spændende og krævende opgaver. De 

er i høj grad selvledende med et meget 

stort ansvar og en stor ansvarlighed, men 

også med ansvar for selv at sætte grænser. 

Risikoen for, at belastningen tager magten, 

og medarbejderne bliver stressede er 

derfor til stede 

Det er vores erfaring i IDA, at når vores 

medlemmer går ned med stress, så falder 

de meget hårdt - ofte med langvarige sygemeldinger 

til følge. 

En af de største udfordringer på ar- 

fremtidens stigende behov for pleje 

og omsorg skal klares. 

”Potentialet er enormt. Tænk på, at 

der 20.000 danskere, der hvert år 

kontakter deres praktiserende læge 

mere end 50 gange. Hvis bare halvdelen 

af de kontakter kan undværes 

takket være brugen af den rette teknologi, 

vil meget være nået. Husk på, 

at når man kan fi nde ud af at betje- 

bejdsmarkedet i fremtiden bliver at balancere 

begejstring og belastning på arbejdspladserne. 

Alle faggrupper - men måske 

især de højtuddannede - vil blive udfordret 

på deres evne til at håndtere høje forventninger, 

krav til hurtighed og ufejlbarlighed 

samt evne til innovation og hurtig 

omstilling. 

Imidlertid kan hverken medarbejdere 

eller virksomheder undvære det kreative 

begejstringselement, som medarbejdernes 

helt centrale input er en vigtig del af. Derfor 

er det uhyre vigtigt, at både arbejdsgivere 

og medarbejdere er opmærksomme 

på og gode til at spotte faresignaler. Det er 

et fælles ansvar og i alles interesse at holde 

en god balance mellem begejstring og belastning. 

ne en vaskemaskine 

ved at dreje og trykke på knapper efter 

den rette dosering, så kan man 

også bruge meget anden teknologi. 

Det er ofte en barriere, at man tror 

at vide, hvad de ældre ikke kan”, 

konstaterer Trine Skou Tindborg. 

Store muligheder 

Besøget i Odense gav et glimt af de 

store muligheder, der ligger i teknologien. 

Meget er allerede taget i 

brug, meget mere skal udvikles og 

endnu mere skal produceres. Teknologisk 

Instituts Carelab har indrettet 

en lille lejlighed, hvor meget af den 

nuværende teknologi kan demonstreres 

for brugere på alle niveauer. 

Styregruppen for temaåret fi k demonstreret 

så forskellige ting som 

de efterhånden velkendte robotstøvsugere 

og en Giraff, der bedst kan 

sammenlignes med en selvkørende 

billedtelefon. 

”Og vi hørte om en fi nsk meget, 

meget tynd sensor, der lægges ud 

under gulvtæppet. Sensoren måler 

trykket fra ens skridt, og hvis man 

snubler og bliver liggende på gulvet, 

registrerer den det og slår alarm. I 

Finland har det vist sig, at de ældre, 

der er dårligt gående, bliver mere 

trygge og derfor bevæger sig mere 

rundt, fordi de ikke længere risikerer 

at komme til at ligge i timevis, hvis 

de skulle være uheldige og falde”, siger 


Hun mener, at dette selvfølgelig 

også lægger op til en etisk debat 

omkring overvågning af borgerne på 

et generelt plan. 

Styregruppen så også japanske 

opfi ndelser som bidet version 2.0, 

den selvrensende ble og den elektroniske 

mademaskine. 

”Det viste tydeligt, at der også er 

brug for mere samarbejde mellem 

dansk design og ingeniørerne, således 

at de ingeniørmæssige rigtige 

løsninger bliver mere indbydende og 

dermed kan sikre, at det visuelle ikke 

bliver en stor barriere for fremtidens 

teknologiske udbredelse ”, konstaterer 


FAKTA 

● Læs mere om temaåret på 

ida.dk/sundhed2010 

● Vil du være med til at gøre temaåret ”Sundhedsteknologi 

2020 – Engineering Life Care” 

endnu bedre, er du meget velkommen til at 

sende en mail til konsulent Marie Langskov – 

mla@ida.dk 

NOTER 

Mens vi venter 

OK forhandlingerne er præget af 

trængt økonomi og stilstand. 

IDA har været til forhandlinger 

hos alle de offentlige arbejdsgivere. 

På statens område har der 

desuden været sektorforhandlinger 

på erhvervsskole- og universitetsområdet. 

IDAs forhandlingsmøder passes ind i 

forhold til de øvrige organisationers forhandlinger. 

Således at der er fælles fodslag. 

Ikke bare i forhold til IDA, men helt 

generelt bærer arbejdsgivernes krav præg 

af ønsket om øgede frihedsgrader i forhold 

til fastsættelse af medarbejdernes af løn 

og arbejdstid. 

Det er på nuværende tidspunkt klart, at 

den forventede smalle økonomiske ramme 

er en fælles udfordring for alle. Hvis planerne 

holder, kan det forventes, at der vil 

være resultater på alle 3 offentlige områder 

i slutningen af februar 2011.

SERIE 

Til lands til vands og i luften 

Ingeniører har meget forskellige 

job – nogle lidt mere 

atypiske end andre. 

IDAvisen beretter om medlemmer, 

hvis daglige arbejdsdag 

er mindre på kontoret 

og mere på havet, 

blandt skyerne, i skoven eller 

i undergrunden. 

I jakkesæt og 

camouflage tøj 

Thomas Jørgensen laver kvalitets sensorer, der sikrer soldater mod bagholdsangreb 

og vejsidebomber – og udvikler på små radarer 

I dag har Thomas Jørgensen 

allerede trukket støvlerne 

på. Om lidt hopper 

udviklingsdirektøren i det 

varme camouflagetøj, han 

altid har hængende på 

Exensors kontor i Lund, 

og så er det af sted ud i 

den svenske skov – langt 

væk fra den ryddede sti. 

”Jeg skal ud og træne 

med nogle kunder – høre 

deres feedback, så vi kan 

lave vores sensorer endnu 

bedre,” siger Thomas Jørgensen. 

Exensor laver akustiskeseismiske 

ground sensors 

til militæret. En sensor fra 

det svenske firma er på 

størrelse med en smal 

hånd og lægges ud, graves 

ned, droppes fra fly 

eller sættes op rundt om 

fx en camp eller en patrulje. 

Når nogle eller noget 

nærmer sig den helt 

camouflerede sensor, 

sender den et signal eller 

et billede til en computer, 

og soldaterne kan se 

hvem eller hvad, der nærmer 

sig. 

”De forstærker tropper- 

nes mulighed for at holde 

øje med, hvad der sker i 

grøfter, bag buske og 

langs vejsider, og mindsker 

muligheden for bagholdsangreb. 

Vores sensorer 

er langt fra markedets 

billigste, men vi mener 

selv, de er de bedste. 

Bl.a. pga. størrelsen og 

fordi de er i stand til at filtrere 

naturlige alarmer - 

forårsaget af fx regn eller 

dyr - fra,” fortæller udviklingsdirektøren. 

Også generaler 

Exensors kunder er militære 

enheder i EU, Asien 

og Mellemøsten, og udover 

at være af sted i felten, 

går en del af Thomas 

Jørgensens arbejde også 

på at mødes med generaler, 

for som han siger - 

det nytter jo ikke, at soldaterne 

synes, vores sensorer 

er alle tiders, hvis 

generalen aldrig har hørt 

om dem. Og det samme 

gælder de politiske beslutningstagere 

på Christiansborg. 

”Jeg tilbringer også en 

▲ Thomas Jørgensen er også ude i terrænet for at kende sit produkt og 

møde kunderne. (Foto: Henrik Frydkjær) 

■ Thomas Jørgensen 

■ 51 år 

■ Bopæl: Roskilde 

■ Arbejdsplads: Udviklings-. 

direktør i Exensor, Lund, 

Sverige siden 2004 

Tidl. bl.a. udviklingsingeniør 

hos Brüel & Kjær og Tellabs 

■ Arbejdstid ca. 50 t/uge 

■ 15 medarbejdere – udviklingsingeniører 

med svensk 

baggrund 

del af min arbejdstid i 

jakkesæt med at bearbejde 

den politiske beslutningskæde. 

Det er en lang 

og bureaukratisk proces 

at få noget igennem forsvarsforlig, 

finanslov og 

indkøbsorganisationer.” 

En radar fra BMW 

Det er snart syv år siden 

Thomas Jørgensen blev 

ansat som udviklingsdirektør 

i Exensor. Dengang 

var de 6 personer, og nu 

er de 50. Virksomheden 

har opkøbt et radionetværksfirma 

samt et radio- 

og optikfirma for at styrke 

sin position, og udviklingsdirektøren 

arbejder 

efter en meget klar målsætning. 

”Vi skal være verdens 

bedste. Ganske enkelt. 

Den teknologi, vi ikke selv 

har, køber vi, og ellers lader 

vi os inspirere. Vi skal 

hele tiden følge med nye 

teknologier og lytte til 

kundernes behov,” siger 

han. 

Thomas Jørgensen fortæller, 

at en kampsoldat 

fx lige har fortalt, at når 

man løber meget i felten, 

har man ikke tid til at kigge 

på en pc samtidig. Og 

så må Exensor jo finde på 

noget til ham - måske noget 

til brystlommen eller 

til øret. Udviklingsdirektøren 

kan ikke gå mere i 

detaljer. 

Han tilføjer dog, at små 

radarer måske også er på 

vej ind i Exensors sortiment. 

”Teknologi går både fra 

militær til civil og retur. 

Når en BMW fx nu kan 

fås med en radar i køleren, 

skal vi se på, om 

størrelse, pris og leveringsmuligheder 

er ved at 

være nede på et niveau, 

hvor radaren er en interessant 

komponent for 

os.” 

NOTER 

Ingeniøren · Karriere · 4.februar 2011 · Annonce 

Fælles fagteknisk løft 

”Danmark uden fossile 

brændsler – en udfordring 

for ingeniørerne” hed arrangementet, 

som 9 af 

IDAs fagtekniske netværk 

samlede 100 deltagere til 

i Ingeniørhuset. 

Det lykkedes arrangørerne 

at sætte en fælles 

faglig dagsorden med klar 

adresse til den aktuelle 

diskussion om, hvordan 

Danmark stiller om til en 

fossilfri fremtid. 

Dagens ordstyrere var 

Anders Dyrelund og Marianne 

Nielsen, begge IDA 

Energi. 

Unge-udvalg 

Er du ung, og har du lyst 

til at planlægge IDA-arrangementer 

for andre yngre 

IDA-medlemmer? 

Vi er et velfungerede ungeudvalg, 

der planlægger 

arrangementer til unge 

under 40 år i hele Nordsjælland.Arrangementerne 

spænder vidt fra sociale 

til rent faglige arrangementer 

og virksomhedsbesøg. 

Vi har brug for flere 

kræfter. På grund af flytning 

til anden landsdel og 

udstationering til udlandet, 

har vi brug for flere 

kræfter. Har du lyst til at 

være med? 

Hvad kræver det af dig? 

Som udvalgsmedlem forventer 

vi, at du har en stor 

interesse i at "gøre noget 

for andre" - at du er et 

IDA-medlem med en posi- 

NYT FRA IDA NoRDSjæLLAND 

Den københavnske Metro 

og Cityringen 

Byggeteknisk gruppe får besøg af Jens 

Gravgaard fra Metroselskabet. Jens 

Gravgaard vil tale om Metroen og specielt 

den nye Cityring, hvor man er begyndt 

på udførelsesfasen. 

Den københavnske Metro er en bybane 

med 22 stationer, hvoraf ni underjordiske. 

Banen strækker sig fra Vanløse 

over Frederiksberg og Indre By til Christianshavn, 

hvor den deler sig i to baner 

til henholdsvis Vestamager gennem 

Ørestad og Københavns Lufthavn langs 

Amager Strandpark. 

Med Cityringen får København lige nu 

en helt ny Metrostrækning. Cityringen 

skal køre i tunneller under City, brokvartererne 

og Frederiksberg. Cityringen vil 

efter planen stå færdig i 2018 og får 17 

underjordiske stationer. Cityringen bli- 

”Ideen til konferencen 

opstod på et såkaldt klynge-netværksmøde 

sidste 

efterår. Her sagde Marianne 

og jeg, at vi godt ville 

stå for koordineringen af 

arrangementet, hvis de 

øvrige selskaber ville bakke 

op”, fortæller Anders 

Dyrelund. 

”Udgangspunktet for 

konferencen var Klimakommissionens 

rapport, 

der jo kommer rundt om 

mange emner, og her var 

det netop naturligt at inddrage 

IDAs fagtekniske 

bredde i et møde som 

tiv tilgang til 

andre yngre 

IDA medlemmer. 

Du kan 

være studerende 

eller 

yngre kandidat. 

Du kan 

deltage i få 

udvalgsmøder 

om året alle holdt i 

Nordsjælland. Og du vil 

stå for gennemførelsen af 

mindst ét medlemsarrangement 

om året. 

Hvad får du? 

Du får gode oplevelser 

sammen med ligesindede. 

Du bliver en del af et godt 

og udvidet netværk. Du 

får udviklet dine kompetencer 

fx ledelsesmæssige, 

kreative, innovative og 

kommunikative. 

Arbejdet i udvalget er 

ulønnet, men rejse- og 

ver en 15,5 kilometer lange tunnelbane. 

Med Cityringen får København forbedret 

sin infrastruktur markant, da den 

nye Metrolinje vil kæde Københavns 

brokvarterer Østerbro, Nørrebro og Vesterbro 

sammen med Frederiksberg og 

Indre By. Det betyder, at beboere på 

Østerbro kan køre fra Trianglen til Enghave 

Plads på ti minutter, og borgere på 

Frederiksberg kan hoppe på Metroen og 

være på Rådhuspladsen blot seks minutter 

senere. En rundtur i Cityringen 

tager i alt 24 minutter. 

Mødested: Frederiksborg Centeret, Milnersvej 

39, 3400 Hillerød. Se mere på 

ida.dk > Arrangementer > Ar. 

nr.122350 

Byggeteknisk gruppe Nordsjælland 

IDA Nordsjælland Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/Mødetilmelding 

Spørgsmål til regionernes arrangementer: Gitte Halling,, telefon 3318 9702, gh@ida.dk 

25 

dette”, siger Marianne 

Nielsen, og tilføjer, at det 

har været meget positivt 

at arbejde sammen med 

de øvrige fagtekniske selskaber. 

Udover IDA Energi stod 

følgende bag konferencen: 

Energiteknisk gruppe 

i Nordjylland, Selskabet 

for Køleteknik, Selskabet 

for Grøn Teknologi, IDA 

Miljø, Selskabet for Bygge- 

og Anlægsteknik, Selskabet 

for Bygningsfysik, Byplan, 

Vej og Trafik, Selskab 

for Risikovurdering. 

oha@ida.dk 

mødeudgifter bliver dækket 

af IDA. 

Vil du vide mere – eller 

har du lyst til at være 

med? Så kontakt undertegnede 

på line@juul-pedersen.dk 

eller formand 

for IDA Nordsjælland 

Knud Melballe Olsen på 

nordsjalland@ida.dk 

Vi glæder os til at høre 

fra dig. 

Line Juul-Pedersen 

Formand for Nordsjællands 

regions ungeudvalg

26 Ingeniøren · Karriere · 4. februar 2011 

LEDIGE STILLINGER 

Indleveringsfrist for annoncemateriale 

i udgivelsesugen: 

Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00 

Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00. 

VVS-INGENIØR/-TEKNIKER 

med projektledererfaring, søges 

til projektering af tekniske 

installationer, energi, ventilation, 

køling mm. 

BYGGELEDER 

med erfaring og interesse for 

tekniske installationer, søges til 

projekteringsledelse, tilsyn og 

byggeledelse. 

Vi er et rådgivende ingeniørfirma 

specialiseret i energirenovering og 

tekniske installationer i byggeriet. 

Vi har 39 ansatte og kontorer på 

Frederiksberg og i Hillerød. 

Want to see 

results? 

SENIOR RESEARCHER 

Antimicrobial Resistance and Global 

Epidemiology of Food Borne Infections 

DTU Food invites applications for a position as 

Senior Researcher. The scienti c focus is on the 

global emergence, spread and control of antimicrobial 

resistant and other foodborne pathogens. You will 

be a liated to the Division of Microbiology and 

Risk Assessment, which is engaged in research and 

consultancy regarding foodborne microorganisms 

including zoonotic bacteria, foodborne viruses and 

applied microorganisms. 

Application deadline: 16 February 2011 

PLATFORM MANAGER 

(Projektleder) 

DTU Fødevareinstituttet søger en Platform Manager 

(projektleder) til varetagelse af den daglige ledelse 

af forsknings- og innovationsplatformen ’Danish 

Industry-Science Partnership for Innovation and 

Research in Food Science’ (inSPIRe). Du skal være 

ansvarsbevidst, selvstændig og eksibel i forhold til 

opgaveløsningen. Du skal kunne arbejde i et team, 

og være god til at kommunikere. 

Ansøgningsfrist: 21. februar 2011 

The Technical University of Denmark 

(DTU) is a modern, specialized technical 

university with considerable international 

in uence and a high international 

standard. DTU develops and creates 

value using the natural sciences and 

technical sciences to bene t society. 

Our 6000 students are educating 

themselves for the future, and DTU’s 

4500 employees focus intensely on 

education, research, public-sector consultancy 

and innovation, which contribute 

to enhancing the economy and improving 

social welfare. DTU places high 

demands on and provides unique 

opportunities for all University employees. 

We strive for academic excellence, 

collegial respect and freedom tempered 

Further details: dtu.dk/vacancy 

HENRIK LARSEN 

RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S 

GODTHÅBSVÆNGET 4 

2000 FREDERIKSBERG 

SLOTSGADE 49, 1. SAL 

3400 HILLERØD 

telefon 

e-mail 

web 

38 10 42 04 

hl@henrik-larsen.dk 

www.henrik-larsen.dk 

Kontakt: 

Thomas E. Hansen 3326 5358 

Michael Christensen 3326 5378 

Stefan Djokic 3326 5391 

Annoncecentret: 

Karin Pagh 3326 5387 

Janne Lærkedahl 3326 5319 

Suzette Rose 3326 5379 

Vi sørger for hjemkaldelse af 

materi aler, ombrydning, ordre- 

bekræftelser, fakturering o.m.a. 

Fax: 3326 5303 

E-mail: stillinger@ing.dk 

Internet: www.ing.dk/annoncer 

Create your future 

with us 

At FLSmidth we are experiencing worldwide success and growth. At the same time, we are constantly striving to 

take innovation and technical know-how to the next level. FLSmidth’s Technical Division is globally responsible for the 

technology that goes into process equipment supplied to cement plants around the globe. We handle the entire value 

chain from R&D coordination, innovation and mechanical design to product management, customer interaction, and 

the development of global business systems. If you want to join a highly competent engineering team and have the 

entire world as your workplace, this is your opportunity. 

Mechanical engineers 

Design of heavy mechanical equipment 

You will participate in the development of new machines 

and machine parts and in validating these at cement 

plants around the world. You have an advanced degree 

in Mechanical Engineering specialised in heavy machine 

parts and related areas. 

Project Managers 

Drive technical business development projects 

You can both be the primary driver of the projects 

and drive parts of larger projects. You will also function 

as business systems consultant. You have experience of 

managing projects with focus on development and 

implementation of business and quality systems. 

FLSmidth is an international engineering company with an annual turnover of EUR 3.1 bn. We are the world’s leading 

supplier of plants, machinery, services and spare parts to the cement and minerals industry. To maintain our market 

leading position, we invest massively in technological innovation, R&D and training of our more than 10,600 employees 

worldwide. Visit www.flsmidth.com for further information on our business and services. 

ProDuct Managers 

take our products to the next level 

You will be responsible for vertical roller mills, separators 

or roller presses. One of your main tasks is to support 

our Proposal and Sales departments. You have solid 

knowledge of equipment supply in a B2B setting, and 

you have an eye for product development. 

eMissions ProDuct Manager 

take emissions technology to the next dimension 

You will be one of our primary emissions specialists 

working to enhance our platform of expertise and tech- 

nology. Ideally, you have +4 years of experience with 

process design and/or emissions-related work supported 

by a degree in Chemical or Mechanical Engineering. 

Are you ready to take your career to the next level by joining a global markedet leader, then read more about the 

positions and apply online at www.flsmidth.com/careers. 

Din branche • Dit indhold • Dit overblik 

Nyheder om elektronik? 

Find det på elektronikbranchen.dk

Energize your future 

www.siemens.com/jobswindpower 

Danmark er centrum for Siemens aktiviteter inden for vindmølleindustrien. Siemens Wind Power står med sine teknologisk førende produkter og kompetente medarbejdere 

stærkt på det globale marked. Vi beskæftiger ca. 7.000 medarbejdere globalt, heraf 4.200 på hovedkontoret i Brande og vingefabrikkerne i Aalborg og Engesvang. 

Læs mere på www.siemens.com/jobswindpower. 

Service Engineers/Project Managers til Service Technology 

– styring af projekter til optimering af vores serviceprogram samt udvikling af nye produkter 

Vi søger motiverede Service Engineers eller 

projektledere med teknisk baggrund til vores 

Service Improvement- og New Unit Validationteam 

i Maintenance Development-gruppen, 

som er en del af Service Technology-afdelingen 

på vores globale hovedkontor i Brande. 

Maintenance Development-gruppen er ansvarlig 

for at udvikle og optimere serviceprogrammet 

for vores vindmøller på globalt plan. 

Arbejdsopgaverne i de to stillinger 

I Service Improvement-teamet (SI), vil dine 

arbejdsopgaver bl.a. omfatte: 

• Styring af projektopgaver i forbindelse med 

udvikling og optimering af serviceprogrammet 

for vores vindmøller, herunder implementering 

af nye initiativer 

• Planlægning af og deltagelse i LEAN-optimeringer 

• Udarbejdelse af rapporter og dokumentation 

til understøttelse af projektopgaverne 

• Deltagelse i ”best practice sharing” med vores 

regionale Service Technology-afdelinger 

Siemens Wind Power 

Vi søger ingeniører, der kan rådgive og projektere 

bæredygtige og energirigtige løsninger. 

Hvis du brænder for at præge byggeprojekter, så de bliver 

bæredygtige og energirigtige, er det her din mulighed. Lige 

nu søger vi VVS-ingeniører med speciale i bæredygtighed. 

Hos os er du med til at præge vores byggeprojekter allerede 

i tilbudsfasen. Det inkluderer også at udforme bæredygtige 

og energirigtige tiltag, så de lever op til vores kunders behov 

og ønsker. 

Kan du projektere 

bæredygtigt? 

Vi har samlet al rådgivning og projektering i én afdeling, 

der hver dag bidrager til, at MT Højgaard kan levere totalløsninger, 

der er teknisk og økonomisk optimale. 

Hvis du sidder du inde med den viden, vi mangler, og er du 

drevet af lysten til at få den rigtige løsning igennem, så er 

det måske dig, vi leder efter. 

Læs mere på mth.dk/job 

I New Unit Validation-teamet (NUV) vil dine 

arbejdsopgaver bl.a. omfatte: 

• Deltagelse i R&D-projekter med henblik på at 

sikre Service Technology-afdelingens interesser 

i forbindelse med produktudvikling 

• Deltagelse i validering af prototyper og 

0-serier samt test på møllesites 

• Ansvar for involvering af tekniske faggrupper 

samt opfølgning på input og forankring 

af servicekrav i design 

• Implementering af nye produkter i Service 

Technology 

I denne stilling kan der forventes rejseaktivitet. 

Din profil 

Du har en maskinteknisk uddannelse på 

bachelorniveau gerne kombineret med erfaring 

inden for projektledelse. Alternativt arbejder 

du som projektleder og har en solid teknisk 

forståelse og gerne relevant erfaring fra vindmøllebranchen. 

Derudover har du kendskab til 

implementering af effektivitetsfremmende initiativer 

og gerne Six Sigma og LEAN. Du har en 

systematisk og analytisk tilgang til dine opgaver, 

og som person besidder du et personligt 

drive og er motiveret af at levere resultater af 

høj kvalitet. Du har gode kommunikations - 

evner og trives i en international organisation. 

Endvidere behersker du engelsk i skrift og tale. 

Interesseret? 

Vi tilbyder dig ansættelse i en global, innovativ 

virksomhed i vækst, hvor hver dag bringer nye 

og spændende udfordringer samt ansvar. 

Du kan glæde dig til en arbejdsdag i en uformel 

og international atmosfære, hvor faglig og 

personlig kompetenceudvikling prioriteres højt. 

Ønsker du yderligere information, er du velkommen 

til at kontakte rekrutteringsteamet 

på tlf.: +45 9942 2120. Søg online på 

www.siemens.com/jobswindpower. 

Mærk ansøgningen ”SI” eller ”NUV”. 

Ansøgningsfrist: Snarest 

Jobnr.: 31719

AMBITIOUS 

PEOPLE 

A PART OF THE ENERGY CHANGE 

Ambitious people 

Project Manager for jacket development 

Copenhagen or Fredericia 

Our vision is to provide a reliable power supply without CO 2 . This is 

an ambitious plan, and even though its ful lment may be decades 

away, we are busy. We thus require even more employees who share 

our ambitions and can change power of thought into power of action. 

In our company professional competency is paramount. We offer 

work assignments with much independence and many competent 

colleagues with whom you may spar. Your professional development 

and career are our focal points, and you will have the opportunity of 

making a difference within one of the most exciting industries. 

Your tasks are to: 

• head our jacket development project 

• head a team of qualified employees and business partners 

• be responsible for all project phases 

• participate in the implementation of offshore wind projects. 

Deadline for application: February 11th. You can read more about the 

position, your colleagues and our ambitions on dongenergy.com/job. 

DONG Energy is one of Northern Europe’s leading energy groups. We are headquartered in Denmark. 

Our business is based on procuring, producing, distributing, trading and selling energy and related 

products in Northern Europe. The company delivered revenue of DKK 41.6 billion in 2007 (approx. 

EUR 5.6 billion or USD 8.3 billion). DONG Energy has more than 5,000 employees. For further 

information, see www.dongenergy.com. 

204 ingeniør- og maskinmesterjob 

re om jobs, mennesker og ambitioner på dongenergy.com/job 

Nyeste stillinger på Jobfinder.dk 

Stilling Virksomhed Kviknr. 

Erfaren software test ingeniør Unisensor A/S 329383199 

Nyudannet software udvikler Unisensor A/S 329383181 

Produktionschef VitaLys I/S 329385207 

Udviklingsingeniør (B) Simpson Strong-Tie® A/S 329385166 

Miljø- og arbejdsmiljøkoordin. Chr. Hansen A/S 329385168 

Ingeniører/akademisk medarb. Forsvaret 329385174 

Erfaren el-ingeniør Balslev - Rådgivende Ingeniører A/S 329385232 

Energiteknisk rådgiver Balslev - Rådgivende Ingeniører A/S 329385218 

El-ingeniør Balslev - Rådgivende Ingeniører A/S 329385214 

Erfaren ventilationsingeniør Balslev - Rådgivende Ingeniører A/S 329385209 

Project Manager DONG Energy A/S 329385069 

Produktionsingeniør Danfoss A/S 329385073 

Application Engineer Danfoss A/S 329385022 

Vi søger en VVS-ingeniør Stokvad Kerstens 329385019 

Experienced Engineer PEC (Denmark) A/S 329384960 

Systemingeniør, klima SKOV A/S 329384997 

Project Manager Danfoss A/S 329384994 

Logistikkoordinator Dansk Elektronik Lys & Akustik 329384992 

Product Manager Alfa Laval i Danmark 329385453 

28 Ingeniøren · Karriere · 4. februar 2011 

Stilling Virksomhed Kviknr. 

Front-end udvikler Netcompany A/S 329385444 

El-ingeniør - Problemknuser Schneider Electric Danmark A/S 329385693 

Ingeniør eller maskinmester BARDRAM Luft-Teknik A/S 329385652 

Produktionsingeniør Danfoss A/S 329385611 

It-konsulent Energinet.dk 329385603 

Strategisk leder Silkeborg Kommune 329385589 

Analysekemiker Haldor Topsøe 329385524 

Operations Manager Danfoss A/S 329386010 

Plumbing & Heating Technician Danfoss A/S 329385998 

Sektionsleder/ forsyningsanl. H. Lundbeck A/S 329385972 

Marine Surveyor, Medarbejder Lloyd’s Register EMEA, Denmark 329386403 

Konsulent til udbudsopgaver Vestforbrænding 329386206 

Kvalitetsingeniør Greenland contractors 329386165 

Mechatronics Test Engineer Novo Nordisk A/S 329386136 

Trafikplanlægger Metroselskabet I/S 329386447 

Sagsbehandler Sønderborg Kommune 329386444 

DSP Engineer Motorola A/S 329386434 

Power Management Motorola A/S 329386424 

Superintendent Engineer MAN Diesel & Turbo 329386598 

Project Engineer Alfa Laval i Danmark 329386584 

VVS Ingeniør Kærsgaard & Andersen A/S 329386507 

Seniorkonsulent/-sælger Hansen Toft A/S / Rambøll A/S 329386496 

Field Application Engineer Randstad A/S 329386836 

Project Engineer Amminex A/S 329386870 

Software udvikler Foss 329386880 

VVS-Ingeniør Henrik Larsen Rådgivende 329386912 

Arkitek egnede kvalitetshuse siden 1980 

Anlægsingeniør søges 

Lind & Risør A/S søger en anlægsingeniør som kan stå for firmaets anlægsarbejder i egne 

udstykninger. 

Vi søger en engageret medarbejder der kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et 

positivt samarbejde med vores tegnestue og byggeafdeling. 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være: 

• udarbejdelse af udbudsmateriale i samarbejde med ekstern rådgiver 

• afholde licitationer 

• kontraktforhandlinger med entreprenører 

• tilsyn og byggeledelse af anlægsopgaver 

• økonomistyring 

• medvirken ved projektering af mindre anlægsopgaver i samarbejde med egen tegnestue. 

Vi forventer at du: 

• har stor erfaring med tilsyn af anlægsopgaver 

• har erfaring med økonomistyring 

• er en person med stor gennemslagskraft, positiv og udadvendt 

• behersker dansk både mundtligt og skriftligt 

• bruger af MS Office pakken. 

Vi tilbyder: 

• Et spændende og selvstændigt job i et godt arbejdsklima 

• et åbent og uformelt arbejdsmiljø 

• en attraktiv løn der afspejler dine kvalifikationer 

• en god pensionsordning 

• mulighed for deltagelse i kantineordning 

Tiltrædelse snarest. 

Henvendelse: 

Send en ansøgning med dine personlige data til: 

Lind & Risør A/S, Erik Husfeldts Vej 9, 2630 Taastrup, Att. Teknisk chef Jan Hansen 

Evt. på mail: jh@lr-hus.dk 

LIND & RISØR A/S ERIK HUSFELDTS VEJ 9 2630 TAASTRUP TLF. 43 32 20 00 

Sagsbehandler til affaldsområdet 

Miljøafdelingen har fået nye opgaver indenfor affaldsområdet. 

Vi har brug for dig, som er miljøingeniør eller 

har en anden relevant uddannelse. 

Du bliver ansvarlig for opfølgning på driftsaftaler med 

affaldsselskabet og kommunens forpligtelser i forhold 

til kraftvarmeværket, er med til at udarbejde Masterplan 

for deponiet samt andre spændende opgaver. 

Se hele jobopslaget på 

www.sonderborgkommune.dk – Ledige job 

www.jobfinder.dk Kviknr. 329386444 

Produktionschef 

til biotek-virksomhed 

VitaLys I/S er en moderne biotek-virksomhed i Esbjerg 

med produktion af lysin til det globale foderstofmarked. 

Produktionen blev startet op i 2004, og der opleves en stadig 

stigende efterspørgsel efter virksomhedens produkter. 

Vi søger en engageret produktionschef. Du vil blive en 

vigtig del af ledergruppen og vil blive inddraget i vigtige 

beslutninger vedrørende virksomhedens drift og fremtidige 

udviklingsplaner. 

www.vitalys.dk 

www.jobfinder.dk Kviknr. 329385207

ARRANGEMENTER 

➜ Se mere på ida.dk 

KoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 4. MARTs 2011 

KØBENHAVN Arr. nr. 

04.03 • Arbejdermuseet, Rundvisning og frokost i "Café & Ølhalle" 121600 

04.03 • Mord på Sanatoriet 121139 

07.03 Informationsmøde om GPS 122227 

07.03 Sikkerhedsskabelse til søs 122156 

07.03 Professionel projektledelse 1 110011 

08.03 GPS Basis – Grundlæggende regler og værktøjer 122228 

08.03 Kursus i Energiproduktion fra biomasse 121787 

08.03 Frekvensomformere, EMC korrekt installation 

og harmoniske strømme 

122439 

08.03 Elektronikkens indtog i bilerne 122449 

08.03 Trænger din hverdag til et (k)ærligt serviceeftersyn? 120594 

08.03 Styrk din retorik som leder 121692 

08.03 • Misantropen, Moliére´s klassiker 110007 

09.03 Energioptimering og det nye maskindirektiv 122338 

09.03 Generalforsamling i Militærteknisk Forening 122340 

09.03 Generalforsamling IDAmiljø 122189 

09.03 Red sovsen!... en sensorisk aften 121528 

09.03 Amerikansk mad– og vinaften. 

Middag i Den amerikanske Ambassade 

121601 

10.03 DIAPWS og SIAPWS Generalforsamling 2011 122397 

10.03 SOA – integration som konkurrenceparameter 122082 

10.03 Generalforsamling i Teleteknisk Selskab 122356 

10.03 Kreativitet i det virkelige liv… 122105 

10.03 Forpremiere: The Dilemma 122406 

12.03 Ludvig – En forestilling om den hemmelighedsfulde Holberg 122264 

14.03 Offshore Wind Turbines 122430 

14.03 • Karriereplan – 6 timers karrieretjek 

(3 år efter dimission) – uden partner 

122139 

14.03 København-Ringsted og de danske jernbanelandanlæg 

til Femern Bælt projektet 

122274 

14.03 Mediation = 1 konflikt – 2 vindere 121934 

14.03 Generalforsamling i JETRA 122263 

15.03 • Spar tid i Excel 2007-2010 – brug 10 fantastiske 

funktioner 

121959 

15.03 Mindfulness – nå dine mål uden at miste balancen 121984 

15.03 Generalforsamling i Københavns Region 122031 

15.03 Generalforsamling i BVT 122380 

16.03 Tele 2011 122307 

16.03 Støj kan koste andet end hørelsen – om generende støj 

på arbejdspladsen 

121856 

16.03 Generalforsamling i IDA Lederforum København 122344 

16.03 Generalforsamling i SAM 121857 

16.03 Test, type og talent 121950 

16.03 Lær førstehjælp med IDA 122420 

17.03 I forsvar for fødevarer 122019 

17.03 Hvordan udvikler DMI vejrmeldingerne? 

Rundvisning og frokost hos Aamanns Etab. 

121602 

17.03 Generalforsamling i Ulandsfagligt Selskab 122390 

17.03 Grundlæggende Management – Virtuel Classroom 120472 

17.03 Grundlæggende Management 121521 

17.03 Generalforsamling i IDA Produktion og Logistik 122322 

20.03 Dans med IDA – Tango 122422 

21.03 • Øregaard Museum. Rundvisning og frokost 121610 

21.03 Musical Galla og luksus middag 122368 

22.03 Effektiv forandringsledelse 121752 

23.03 Ny viden om pesticiders effekter på natur og sundhed 122196 

23.03 Finanskrisen – har den betydning for det psykiske 

arbejdsmiljø? 

121858 

23.03 Generalforsamling i Polymerteknisk Selskab 122323 

23.03 Lær selvhypnose! Bryd dårlige vaner! 122418 

23.03 LEAN – Ledelse af projekter 2 122014 

23.03 E-bogen – nyt medie, nye muligheder 122131 

23.03 • Gør tiderne bedre 121947 

24.03 Generalforsamling i E-gruppen 122358 

24.03 Nej! – svært at sige, men muligt at lære 121985 

24.03 SCRUM anvendt som agil projektmodel 122047 

• Betyder at arrangementet er overtegnet. 

deltagelse i henhold til IdAs regler. Se mere på ida.dk 

KØBENHAVN (fortsat) Arr. nr. 

24.03 Generalforsamling IDA-IT 122085 

24.03 Generalforsamling i Maritimt Selskab 122237 

27.03 • Opera Bio i Imperial – Iphigenie en Tauride 121410 

27.03 Dans med IDA – Chachacha 122423 

28.03 Eclipse Workshop III lav dit eget plugin 121522 

28.03 Personligt lederskab – kunsten at holde fokus! 121898 

28.03 Generalforsamling i IDA Lederforum 122349 

29.03 Generalforsamling i LEVS 122205 

29.03 Selvtillid & selvværd 121977 

29.03 Styrk dit image! – kan din fremtræden sælge ideen 

og dig selv? 

121987 

29.03 Body Worlds – din fantastiske krop 122364 

29.03 Generalforsamling i IDA Matematik 122373 

30.03 Ledelse der styrker! 120750 

sJÆLLANd Arr. nr. 

04.03 • Queen – Musical " We Will Rock You” 121771 

10.03 TEMAFOREDRAG med Pernille Højmark – "Mod på det hele" 121433 

15.03 Bryd muren – Roskilde 121942 

18.03 Skotsk whiskyaften med Timm Vladimir 121981 

24.03 Generalforsamling i IDA Elteknik 122359 

24.03 Stol på din egen smag 122178 

26.03 • Teateraften – Barberen i Sevilla 120970 

NoRdsJÆLLANd Arr. nr. 

08.03 Mindfulness – nå dine mål uden at miste balancen 122072 

10.03 • Wicked – Heksene fra OZ og spisning i Teaterkælderen 121838 

16.03 Spændende besøg hos OTICON 122103 

17.03 Måske ku vi – en Sebastiancabaret 122412 

17.03 Generalforsamling med spisning i Nordsjællands Region 121829 

25.03 Gensynsmøde med SydvestPolen 122272 

26.03 Operabio – Iphigenia på Tauris 121880 

28.03 Barberen i Sevilla, Opera og menu 122213 

28.03 Teater: Barberen i Sevilla 121287 

30.03 Tidsstyring – 30 råd til at blive mere effektiv 122074 

VEsTJYLLANd Arr. nr. 

07.03 Flow – Engagement og det gode livs psykologi 122023 

07.03 Teater "Den indbildt syge" af Moliére 122389 

08.03 Coaching, ledelse og magt – et spørgsmål om forførelse? 121706 

08.03 Rundvisning Siemens Wind Power – Årsmøde Fagteknik Vest 122360 

15.03 Sådan bliver du attraktiv på nettet... 122064 

29.03 Virksomhedsbesøg hos Selektro A/S 121707 

FYN Arr. nr. 

07.03 Personligt lederskab – kunsten at holde fokus! – Odense 121903 

08.03 • Memo: Hukommelse i arbejdslivet 122001 

08.03 Årsmøde Maskinteknisk Udvalg, DMS Fyn 122345 

08.03 Sydfyns Afdeling – generalforsamling 2011 122265 

09.03 Smag 25 vine for en hund 122308 

12.03 Udflugt til Bodyworlds på Experimentarium 122337 

15.03 Vil du prøve at klatre? – Odense Klatrehal 122379 

15.03 Besøg på Odense Sygehus 122443 

16.03 Generalforsamling IDA Fyn – inkl. foredrag om verdens 

første privatejede raket 

122332 

17.03 Keglespil i Søhus 121670 

22.03 Ledelse af selvledende medarbejdere i praksis – Odense 121699 

23.03 Selskabet for Køleteknik – Generalforsamling 122315 

NoRdJYLLANd Arr. nr. 

07.03 Kunsten i bybilledet 122419 

07.03 Generalforsamling i IDA Lederforum Nordjylland 121546 

08.03 Årsmøde i Byggeteknisk Gruppe 121656 

08.03 Vild med dans 122455 

09.03 Årsmøde i Elektronik– og IT-gruppen 121658 

09.03 Sådan bliver du attraktiv på nettet... 122099 

10.03 Mediation = 1 konflikt – 2 vindere 122068 

10.03 Generalforsamling i Nordjysk Region, IDA Nord 121595 

10.03 Rundvisning på Spritfabrikkerne 122456 

12.03 La Boheme 120747 

13.03 • Musicalen: "Den lille havfrue" 121884 

14.03 Årsmøde i Miljøteknisk Gruppe 121604 

14.03 Personligt lederskab – kunsten at holde fokus! – Aalborg 121904 

15.03 Test, Type & Talent 122306 

15.03 EDU – Uddannelse i udlandet 122457 

17.03 Dansk minerydder til U.S. Army 122393 

17.03 Årsmøde i Skibs– og Maskinteknisk Gruppe 121605 

17.03 Teateraften – Nordkraft 122463 

21.03 Spar tid i Excel 2007-2010 – brug 10 fantastiske 

funktioner – Aalborg 

121965 

22.03 Præsentationsteknik – med power og pointe 122285 

22.03 Trænger kørekortet til en opdatering 122113 

23.03 • Hurtig og effektiv læsning 121739 

24.03 Tiden efter klimakommissionen 122219 

24.03 Pokeraften 122465 

24.03 Årsmøde i Energiteknisk Gruppe 121603 

27.03 La Bohéme 121575 

29.03 Årsmøde i Sundhedsteknologisk Gruppe 122181 

ØsTJYLLANd Arr. nr. 

04.03 • Operaen Barberen i Sevilla i Musikhuset Aarhus 122119 

05.03 Inventor Professional 2011 – Øvet 122289 

07.03 • Spar tid i Excel 2007-2010 – brug 10 fantastiske 

funktioner – Århus 

121964 

08.03 High Performance Teams – Århus 121810 

08.03 Projektstyring med Microsoft Project Professional 2010 – Århus 121892 

09.03 Modern Software Debugging 122370 

09.03 Job i udlandet 122348 

10.03 Torsdagsmøde – Mit Canada 122427 

10.03 Generalforsamling i IDA Lederforum Midtjylland 121548 

15.03 Lederskab i praksis – at navigere i krise – Århus 121243 

15.03 Præsentationsteknik med Power og Pointe – Århus 121897 

16.03 Grundlæggende Management – Århus 122283 

16.03 Microsoft Enterprise Project Management 122134 

16.03 Ingeniør og politisk ledelse 122218 

19.03 Leg med smag i Karolines Køkken 122184 

21.03 Styrk dit image – kan din fremtræden sælge ideen 

og dig selv? 

122229 

28.03 Konference: København – Aarhus på 1 time? 121723 

29.03 Det konstruktive møde – Århus 121878 

29.03 Generalforsamling – IDA Østjylland 121825 

30.03 Intro til forhandling – Århus 121871 

sYdJYLLANd Arr. nr. 

07.03 Cook and learn with IDA 122384 

08.03 Sådan bliver du attraktiv på nettet – at score et job ved 122027 

brug af sociale medier 

09.03 Windows 7 kursus – med forudsat kendskab til windows xp 122269 

22.03 • LIVSKVALITET – BRYD DEN NEGATIVE SPIRAL 122312 

– Speaker Club 

22.03 Hurtig og effektiv læsning i Esbjerg 122357 

24.03 Mindfulness – nå dine mål uden at miste balancen 122025

ARRANGEMENTER 

➜ Se mere på ida.dk 

FAGTEkNiSkE GENERAlFoRSAMliNGER Deltagelse i henhold til iDAs regler 

Dato Tid Titel Sted Arrangør Arr. nr. 

22.02 16.15 Generalforsamling i STUS Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Tekniske Uddannelsesspørgsmål 122377 

03.03 19.00 Generalforsamling i AUTO Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Automobilteknisk Selskab 122365 

14.03 17.00 Generalforsamling i IDA Selvstændigforum Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V IDA Selvstændigforum 122371 

17.03 17.30 Generalforsamling - SGT Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Selskabet for Grøn Teknologi 122343 

17.03 18.45 Generalforsamling i Kemiingeniørgruppen Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Kemiingeniørgruppen 122376 

23.03 16.30 Generalforsamling - IDA Energi Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V IDA-Energi 122333 

23.03 17.00 Generalforsamling i STAV Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Teknologianalyse og -vurdering 122369 

29.03 16.00 Generalforsamling - DSfD Syddansk Universitet, Festsalen, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M Dansk Selskab for Datateknik 122392 

03.03 18.00 Generalforsamling i IDA Lederforum Syddanmark Ingeniørhuset i Oden, Englandsgade 25, 5000 Odense C IDA Lederforum Syddanmark 121834 

23.03 17.00 Generalforsamling - Selskabet for Køleteknik Regionskontoret,Oden, Englandsgade 25, 5000 Odense C Selskabet for Køleteknik 122315 

28.02 17.30 Generalforsamling i IDA-Proces Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V IDA Proces 122372 

03.03 17.00 Generalforsamling i DSM Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Dansk Selskab for Materialeprøvning og -forskning 121465 

09.03 17.00 Generalforsamling IDAmiljø Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V IDAmiljø 122189 

09.03 16.30 Generalforsamling i Militærteknisk Forening Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Militærteknisk Forening 122340 

10.03 16.30 Generalforsamling i Teleteknisk Selskab Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Teleteknisk Selskab 122356 

14.03 17.00 Generalforsamling i JETRA Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Selskabet for Jernbanetransport 122263 

15.03 18.30 Generalforsamling i BVT Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Byplan, Vej og Trafik (BVT) 122380 

16.03 17.00 Generalforsamling i SAM Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Selskab for Arbejdsmiljø 121857 

16.03 17.00 Generalforsamling i IDA Lederforum København Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V IDA Lederforum Hovedstaden 122344 

17.03 16.00 Generalforsamling i Ulandsfagligt Selskab Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Ulandsfagligt Selskab 122390 

17.03 17.30 Generalforsamling i IDA Produktion og Logistik Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V IDA Produktion & Logistik 122322 

23.03 15.00 Generalforsamling i Polymerteknisk Selskab Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Polymerteknisk Selskab 122323 

24.03 17.00 Generalforsamling i E-gruppen Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V E-gruppen 122358 

24.03 18.00 Generalforsamling i Maritimt Selskab Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Maritimt Selskab 122237 

24.03 18.00 Generalforsamling IDA-IT Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Selskab for Informationsteknologi 122085 

28.03 19.00 Generalforsamling i IDA Lederforum Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V IDA Lederforum Hovedstaden 122349 

29.03 17.00 Generalforsamling i LEVS Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Levnedsmiddelselskabet 122205 

29.03 18.00 Generalforsamling i IDA Matematik Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V IDA Matematik 122373 

30.03 17.00 Generalforsamling i IDA HVAC Danvak ApS, Lautrupvang 1 B, 2750 Ballerup IDA Danvak 122366 

30.03 18.30 Generalforsamling i DMS Restaurant Håndværkeren, Hersegade 9, 4000 Roskilde Dansk Maskinteknisk Selskab 122339 

07.03 17.30 Generalforsamling i IDA Lederforum Nordjylland Papegøjehaven, Europa Plads 2, 9000 Aalborg IDA Lederforum Nordjylland 121546 

10.03 18.00 Generalforsamling i IDA Lederforum Midtjylland Ingeniørhuset Århus, Værkmestergade 25, 15. sal, 8000 Århus C IDA Lederforum Midtjylland 121548 

24.03 17.30 Generalforsamling i IDA Elteknik Solar, Elmedalsvej 12, 4200 Slagelse IDA Elteknik 122359 

Kun medlemmer af et fagteknisk selskab har stemmeret 

FAGliGE oG REGioNAlE ARRANGEMENTER Deltagelse i henhold til iDAs regler 

fyn rejsen til guldgraverlandet 

sjælland 

Kverneland græsmasKiner 

Vi besøger landbrugsmaskinfabrikken Kverneland Group 

i Kerteminde. Her vil produktionschef Niels E. Andersen 

og logistikchef Elisabeth Desmareth fortælle om 

det 125 år gamle firma, og om ændringen i firmaets nye 

styresystemer til en mere økonomisk produktion. Produktionen 

af græsmaskiner omfatter skårlæggere, river 

og vendere, balleindpakkere samt fuldfodervogne. Kverneland 

har en eksportandel på 98%. 

Efter besigt af produktionen vil firmaet ved afsluttende 

spørgerunde være vært ved en forfriskning. 

Deltagelse er gratis. 

Evt. fælleskørsel fra SDU, ved Blok A, Niels Bohrs Allé 1, 

Odense. Kontakt C. Thomsen, tlf. 65 31 22 74. 

n Arr.nr.: 122346 

n 16. februar kl. 17 - 19 

Kverneland Group Kerteminde, Taarup Strandvej 25, 

Kerteminde 

n Tilmelding på ida.dk senest 14. februar 

n Maskinteknisk Udvalg, DMS Fyn 

ida.dK 

Læs mere på ida.dk. Deltagelse er gratis. 

n Arr.nr.: 121668 

n 17. februar kl. 14 - 16 

Skibhuscentret, Skibhusvej 270, Odense C 


n IDA Fyn - Seniorudvalget 

Årsmøde masKinteKnisK udvalg, dms fyn 

1. Valg af dirigent 

2. Beretning om det regionale arbejde på Fyn i 2010 

Beretning om arbejdet i DMS i 2010 

3. Fremlæggelse af udvalgets regnskab for 2010 

Præsentation af DMS-regnskab for 2010 

4. Fremtidigt arbejde og budget for 2011 

5. Indkomne forslag 

6. Udpegning og indstilling af udvalgets ledelse 

7. Eventuelt 

Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal være 

ledelsesgruppen i hænde senest 14 dage inden. 

Før årsmødet, er udvalget vært ved en let spisning kl. 

17.30. Tilmelding er derfor nødvendig. Deltagelse er gratis. 

n Arr.nr.: 122345 

n 8. marts kl. 17.30 - 20 

Skibhuscentret, Skibhusvej 270, Odense C 

n Tilmelding på ida.dk senest 3. marts 

n Maskinteknisk Udvalg, DMS Fyn 

generalforsamling 

nordvestsjællands afdeling 

Kl. 18 Generalforsamling i Laugsstuen. Dagsorden i henhold 

til vedtægerne. 

Kl. 19 Middag på Hotel Postgaarden, Sorø. 

Deltagelse er gratis. 

n Arr.nr.: 121924 

n 24. februar kl. 18 - 21 

Laugsstuen, Teknisk Skole, Alleen 1, Sorø 


n Nordvestsjællands Afdeling 

nordsjælland 

mindfulness 

- nÅ dine mÅl uden at miste balancen 

Se mere på ida.dk. Pris for IDA-medlemmer 200 kr. 

Gratis deltagelse for ledige. 

Ledsagere til IDA-medlemmer 700 kr. 

n Arr.nr.: 122072 

n 8. marts kl. 17 - 21.30 

FrederiksborgCenter, Milnersvej 39, Hillerød 

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 15. februar 

n Nordsjællands Region - Arbejdsvilkårsudvalget

nordsjælland/ForTsaT 

GEnEralForsamlinG FurEsØ-EGEdal 

aFdElinG - Er danskE inGEniØrEr klar Til 

GloBalisErinG? 

Medlemmer inviteres til en festlig aften med lækker buffet. 

Se mere på ida.dk 

n Arr.nr.: 121830 

n 15. februar kl. 17.30 - 22 

Gedevasevang Centret, Hestetangsvej 30A, Farum 

n Tilmelding på ida.dk 

n Furesø-Egedal Afdeling 

mEdlEmskaB aF 

FaGTEkniskE nETVærk 

Er GraTis For 

mEdlEmmEr aF ida 

kØBEnHaVn 

når man skillEr HoVEdET Fra kroppEn... 

Maskinteknisk Gruppe København (MKBH) og Dansk 

Maskinteknisk Selskab (DMS) vil med dette foredrag 

deltage i debatten om, hvad vi danskere skal leve af i 

fremtiden. 

Mattias Tesfaye giver sin vurdering af håndværket og 

dets betydning i fremtidens økonomi. Han gør sig nogle 

historiske og filosofiske tanker om håndværkets historie, 

industrialiseringens betydning og hvordan vi sikrer en 

konkurrencedygtig økonomi, hvor der er plads til folk, 

der arbejder med hænderne. 

Mattias Tesfaye er 29 år og uddannet murer. Han er tidligere 

formand for 3F Ungdom og er i dag faglig sekretær 

i 3F. 

Deltagelse er gratis for IDA-medlemmer. 

n Arr.nr.: 122318 

n 1. marts kl. 17 - 19 

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 

København V 


n Maskinteknisk Gruppe København 

ida.dk 

Den sikre ve j til De beDste k anDiDater 

Her garanterer vi dig 

den bedst egnede kandidat til jobopslaget 

MatchIng købes som tillæg til en 

jobannonce på jobfinder.dk eller 

i Nyhedsmagaisnet Ingeniøren. 

Kontakt Mediehuset Ingeniøren på 

3326 5300, hvis du vil vide mere. 

Dine fordele 

Spar tid og ressourcer 

Søg på en ny måde, når den traditionelle søgning ikke giver resultat 

Få også kontakt til kandidater, som vi opfordrer til at søge stillingen 

Få hjælp fra en erfaren konsulent med stort kendskab til ingeniørprofiler 

Forbliv anonym 

musical Galla oG luksus middaG 

Koncert i international topklasse, unikke highlights fra 

populære musicals som Mamma Mia, Thriller, Phantom 

of the Opera mv. Forestilling kl. 20. 

3-retters middag på San Marco. Drikkevarer for egen regning, 

medbring venligst kontanter. 

Billetter bliver tilsendt. Pris 715 kr/deltager. 

n Arr.nr.: 122368 

n 21. marts kl. 17.15 - 22 

Restaurant San Marco, Falkoner Allé 10, Frederiksberg 

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 21. februar 

n KulturForum 

Body Worlds - din FanTasTiskE krop 

Det er ikke mindre end et fænomen, som kommer til 

Experimentarium i København med Gunther von 

Hagen’s BODY WORLDS for at markere Experimentariums 

20-års jubilæum. 

Betalingsarrangement. Læs mere under mødetilmelding. 

Arrangør Kulturforum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04. 

n Arr.nr.: 122364 

n 29. marts kl. 17.30 - 22 

Experimentarium, Tuborg Havnevej 7, Hellerup 

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 8. marts 

n KulturForum

LYNCH 

IngenIørens bagsIde 

postboks 373, 1503 kbh. v. 

lynch@ing.dk 

Typisk ingeniør- 

æstetik a la TDC 

hvem mon har de grimmeste – og de 

smukkeste – net-installationer? 

Ugens øjebæ 

Vor læser i Farum, der oven i købet 

er adjungeret professor i netop 

‘Performance-Design’, er forståeligt 

nok ret utilfreds med 

TDC’s performance inden for 

design: 

Kære Lynch 

Dette udtryk for TDC’s de- 

signpolitik pryder nu vores 

smukke hjem, efter at TDC 

har sluttet os til fibernettet. 

Det er ingeniøræstetik, når 

den er værst. 

Det så faktisk lidt værre ud, 

inden jeg fik tæmmet de mange 

kabler. Læg mærke til de tre 

gammeldags netdele. De far- 

Har du våde fødder? 

Vi er klar 

med pumperne 

vestrålende brochurer, som 

TDC udsender om sine produkter 

nævner ikke, at de 

medfører en øjebæ på væggen. 

Jeg foreslår, at Bagsiden opfordrer 

læserne til at indsende 

billeder af deres fibernet-installationer 

og kårer den værste 

og den smukkeste. 

Bedste hilsener 

Jan Krag Jacobsen 

– – – 

Ja, det design må bestemt 

kunne gøres smukkere, og 

Bagsiden gør naturligvis gerne 

en indsats for at højne ingeniøræstetikken. 

Men jeg tvivler 

nu på, at der overhovedet 

findes en smuk løsning. Har I 

en derude? jLynch 

Dieselbiler bruger mindre ... 

Ugens journalistiske bøf 

”Her er en lille en til bunken af tekniske 

misforståelser...:-)” – Skrev vor læser i 

Hørsholm, Carsten Bøgh Poulsen engang 

sidste år (hans forlængst glemte mail 

dukkede op, da jeg ledte efter noget helt 

andet, som så ikke kommer på i denne 

uge. Beklager, men sådan kan det gå her i 

Bagsidens rodebutik). 

Den ‘lille en til bunken’ er en webadresse 

til en interessant artikel med 

overskriften”Diesel-biler holder brugt- 

BRD. KLEE A /S T 43 868 333 www.klee.dk 

vognsprisen bedst” på Berlingskes ‘business.dk’. 

Dette forhold viser sig ifølge artiklen 

at bero på, at brugte dieselbiler bruger 

mindre benzin. 

”Det er en selvbekræftende påstand, 

som ikke behøver dyre EU-undersøgelser”, 

konstater Carsten Bøgh Poulsen. 

Hans tagline på mailen lyder i øvrigt: 

‘Gosh – I hate to wake up and find my co- 

pilot asleep’. 

Måske skulle journalister engang imellem 

slå, om ikke co-piloten så den sproglige 

autopilot, fra? jLynch 

Ophavsret til tilfældige fejl 

Ugens fejlmeddelelse 

Vor sarkastiske læser, Jan Bardino har 

sendt os en mail med emnet ”En meget sigende 

fejlmelding” og vedstående 

skærmdump af en web-side. Kigger man 

nøjere efter URL’en, vil man se, at meddelelsen 

kommer fra https://book.flysas. 

com, 

DeT KaN Næppe bLIVe ret meget grimmere end TDC’s løsning 

brUgTVogNs- og 

benzinpriser på 

Business.dk 

Kigger man endnu nøjere efter under 

teksten i boksen, vil man se, at samme 

luftfartselskab oven i købet hævder at have 

copyright på teksten: ”En tilfældig fejl 

er opstået. Forsøg venligst igen.” 

Som om der var noget andet flyselskab, 

der kunne tænkes at få brug for at stjæle 

netop den tekst ... j Lynch 

Hell, there are no rules here - we’re trying to 

accomplish something. thomas a. edison 

Vent venligst 

Ugens floskel 

Kan følgende have interesse som divertimento 

på INGbagsiden? Spørger vor læser ovre i 

nærheden af Åbyhøj: 

”Vent venligst”. Har I hørt det før, når I 

har løftet røret? 10 gange måske? 100 gange? 

Sprogligt er det en opfordring til at 

vente i så høj grad venligt, som det under 

omstændighederne vil være muligt. Men 

med gentagelserne svinder graden af venlighed, 

og man begynder at forestille sig, 

at ”alle vore medarbejdere...” i realiteten 

kun er én – og at vedkommende nu holder 

kaffepause. 

Vent venligst er jo et bogstavrim, som 

nok burde kompletteres – og kompletteres 

til det mere realistiske: ”Vent venligst videre”. 

Med venlig hilsen 

Henning Wilcken 

––– 

Men det værste er alligevel, når stemmen 

også siger: ”Ventetiden er gratis”. Min 

ventetid er aldeles ikke gratis! jLynch 

davinci.dk - 7650 2850 

DESITEK A/S - lEvErAnDør Af SIKKErhED... 

lynbeskyttelse Overspændings- og transientbeskyttelse 

Potentialudligning og jordingsanlæg Sikkerhedsværktøj 

Måleinstrumenter Måletransformere Kabeltilbehør 

Kabelskabe UPS-nødstrømsanlæg Strømforsyninger 

5 

Ingeniøren 

4. februar 2011 

ing.dk 

Jyder og indere i Vanløse 

Ugens gadebillede 

”De er så multi-kulti i Vanløse” 

skriver Peter Dobronyi, der 

vist selv bor et sted i København 

S. Han dokumenterer 

udsagnet med det viste gadebillede 

fra den nævnte bydel 

andetsteds i hovedstaden. 

DESITEK A/S, Sunekær 8, 5471 Søndersø, tlf: 63 89 32 10, www.desitek.dk, desitek@desitek.dk 

BRUG FOR ET 

FUNDAMENT? 

- Så kontakt Uretek. 

Skruede stålpæle 

- Enkel 

- Hurtig 

- Vibrationsfri 

LIAB, en [‘li.ãb] flertal -er 

Linux in a Box: lille smart embedded 

computer baseret på Linux. 

Fx “det kan en LIAB da klare” 

www.liab.dk 

Med ScrewFast 

Skruepæle funderer 

vi master, skorstene, 

spunsvægge, skilte 

Tlf.: 70 20 33 01 

info@uretek.dk og meget andet. 

www.uretek.dk 

www.screwfast.dk Stabilisering af gulv og fundament - Fuger - Jordbundsanalyse 

Managed PoE+ Ethernet Switch... 

EDS-P506A-4PoE serien fra Moxa er til de lidt større og mere 

krævende opgaver. Kan kobles op redundant med Turbo Ring eller 

Turbo Chain, via kobber eller fiber, og sikrer på denne måde, at 

der altid er forbindelse. Til de lidt større opgaver, er det altid en 

ekstra sikkerhed med Managed Ethernet switche, så man kan 

overvåge netværket. Kan leveres for udvidet temperatur, -40 til 

+75°C, så de kan monteres i skabe udendørs, f.eks. langs vejen. 

Læs mere på dette direkte link... 

www.thiim.com/new/EDS-P506A-4PoE 

Transformervej 31 

2730 Herlev 

Tlf. 4485 8000 

VejeNe TIL 

Multikultur i 

Vanløse 

Det er sådan set et apropos 

til sidste uges historier fra vores 

ferie i Sanchi, at man har 

betænkt Indiens indbyggere 

med en hel tofte i Vanløse. 

Det multikulturelle understreges 

yderligere, når de oven 

i købet tilegner jyderne en hel 

holm... j Lynch 

Moxa 

Distributør

Unødigt energispild fra nye hospitaler - LiveBook

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?