Redderen nr 9 November 2009

Nr. 9 November 2009 32. årgaNg 

SeNiorSergeNt 

- o g a m b u l a N c e a S S i S t e N t

REDDEREN 

udgives af 

Reddernes Landsklub 

Redaktion: 

Redaktør & Fællestillidsmand 

Morten Andersen 

Ringstedgade 128 

4700 Næstved 

Mobil ........ 20 76 17 22 

E-mail: moa@falck.dk 

Adresseændr ng kan foretages v a hjemmes 

den Redder.dk, e er ved henvende 

se t redaktøren. 

Redaktionssekretær: 

Ebbe Vang 

Kontor ...... 43 95 87 27 

Mobil ........ 40 20 87 40 

Mail: ebbe@redder.dk 

2 

REDDERNES 

LANDSKLUB 

Journalist: 

Flemming Frederiksen Kyster (DJ) 

Langesøvej 67 - 7000 Fredericia 

Mobil ........ 28 91 29 80 

E-mail: kyster@frederiksen.mail.dk 

Annoncer, sats & trykning: 

PE Offset A/S 

Tømrervej 9 - 6800 Varde 

Tlf. ............ 76 95 17 17 

Fax ........... 75 21 04 10 

E-mail: peoffset@peoffset.dk 

Oplag: 

4.500 stk. 

Redderen læses af reddere, brandmænd, 

ledere og andre medarbejdere 

i Falck koncernen, AMU-centre, 

tekniske skoler, hos pitaler og politikere 

samt beredskabs- og 

forvaltningschefer. 

ISSN nr. 1603-1660 

iNdhold 

Forsidefoto: 

Flyvevåbnets Fototjeneste Nord 

Leder ..................................... 3 

Ole fløj forrest i ny redderuddannelse. ........... 4 

Masser af udfordringer i Nordsjælland ........... 6 

Seniorpolitik på dagsordenen .................. 8 

Vejvisere i efterløns- og pensionsjunglen ......... 9 

Indtægten kan dykke ubehageligt dybt ........... 10 

Måske også yngre med ....................... 10 

Super initiativ ............................... 10 

Bedre otium med et godt helbred ............... 11 

Nærmest genial hjemmeside. .................. 11 

Hvorfor oprette testamente? ................... 11 

Ny korpslæge vest for Storebælt. ............... 14 

TEMA: Besøg hos Responce .................. 16 

Noter 

huSk at m e l d e adreSSeæNdriNg 

Husk at melde adresseændring til ”Redderen”, når du flytter, så du fortsat 

kan få bladet på din nye adresse. 

Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og 

ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. 

Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”, 

”Adresseændring”. 

Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg ”Redderen”, 

”Abonnement” og gå ned nederst på siden, hvor du kan markere 

”Bladet Redderen” og sende en mail. 

Husk at meddele både nuværende og kommende adresse! 

redderen nr. 9 2009

leder 

vi SeS derude 

Det er ikke hver dag, Danmark får en ny, ”rigtig” ambulanceoperatør. Så det er lidt 

historisk, når Responce A/S fra den 1. december triller ud fra syv stationer i Horsens/Skanderborg-området. 

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at en del reddere i området har ønsket 

opkomlingen hen, hvor peberet gror. Ikke på grund af deres gerninger, men fordi 

deres fremkomst har skabt opbrud og nødvendiggjort svære valg for fremtiden. 

Omvendt er det næppe helt forkert, at uden konkurrence fra Responce og andre 

aktører kunne monopol-forskrækkede politikere hurtigt begynde at se ambulanceområdet 

som modent til offentlig overtagelse. 

Men det bliver spændende at se, hvordan Responce kommer fra land. ”Redderen” 

var – som man kan læse på tema-siderne inde i bladet – på et veltilrettelagt besøg 

hos Responce tidligere på måneden. Og det efterlod ingen tvivl om, at der hersker 

engagement, pionerånd og en ”vi skal vise dem”-stemning hos alle medarbejdere. 

Samme gejst, som oprykkere i fodbold nogen gange lever højt på. 

Mere interessant bliver det, hvordan firma og ansatte tackler udfordringerne, når 

silken er slidt af og hverdagen melder sig. Og om de tyske ejere virkelig er klar til 

at acceptere røde tal i flere år som en slags etableringsomkostninger. 

Under alle omstændigheder skal Responce have ros for at prøve nye veje inden 

for køretøjer, udstyr og teknologi. Vi kan alle kun blive bedre af at have lidt kappestrid 

på disse områder. 

Så god vind til Responce – vi ses derude. 

Noter 

SidSte: Fo r m a N d Stopper 

Formanden for Reddernes Landsklub Niels Stuhr Gerlach har meddelt bestyrelsen, 

at han med øjeblikkelig virkning stopper som formand. Denne beslutning 

tages til efterretning i bestyrelsen. 

Bestyrelsen takker Niels Gerlach for indsatsen, både som fællestillidsmand og 

formand, og ønsker ham god vind fremover. 

Næstformand Vagn Flink Pedersen vil i henhold til vedtægterne indtræde som 

fungerende 

formand indtil der er valgt en ny formand for Reddernes Landsklub. 

Noter 

har du eN 

god hiStorie? 

Fagbladet Redderen modtager gerne 

tips til historier eller emner, som 

vi kan tage op. 

Ambulanceområdet fylder af naturlige 

årsager en del i bladet. Men vi 

har et stærkt ønske om at afspejle 

hele reddergruppen i bladet, så ikke 

mindst kolleger fra assistance- og 

brandområdet opfordres til at komme 

med input. 

Henvendelse kan ske til redaktør 

Morten Andersen (se kontaktdata i 

kolofonen side 2). 

Flere ambulaNcer 

til regioN 

midtjyllaNd 

Region Midtjylland har tilsyneladende 

lært af de massive problemer, 

som Region Hovedstadens dimensionering 

af det nye akutberedskab 

resulterede i, skriver bla. beredskabsinfo. 

I hvert fald har regionens 

forretningsudvalg besluttet, at man 

vil kontakte Falck og Responce 

for at få indsat ekstra ambulanceberedskaber 

i Horsens, Århus, 

Silkeborg og Viborg, når regionen 

den 1. december 2009 lancerer et 

nyt akutberedskab. I første omgang 

skal ambulancerne være i drift i et 

halvt år. 

- Vi har selvfølgelig fulgt nært med 

i de opstartsvanskeligheder Region 

Hovedstaden havde, da de overtog 

ansvaret for ambulancedriften. Det 

er én ting. Men en række andre 

forhold som statens manglende 

leverance af nødvendige computerprogrammer, 

usikkerhed omkring 

data, der er brugt i beregningerne 

af behovet for ambulancer, og den 

almindelige risiko for opstartsvanskeligheder 

gør, at vi mener der er 

behov for flere ambulancer i opstarten. 

Man kan sige, at regionsrådet 

både har lyttet og lært, siger regionsrådsformand 

Bent Hansen (S). 

redderen nr. 9 2009 3

ole Fløj ForreSt 

i Ny redderuddaNNelSe 

Seniorsergent i Flyvevåbnet 

og redder Ole 

Runager er som den 

første uddannet efter 

den nye ordning 

Af Flemming F. Kyster 

Den 30. september var en mærkedag 

– både for Ole Runager 

og for den nye redderuddannelse, 

hvor man vælger speciale inden for 

autohjælp eller ambulance. Den dag 

bestod han nemlig som den første 

herhjemme svendeprøven efter den 

nye ordning. 

4 

Den nye uddannelse trådte i kraft 

sidste år og varer et år og ni måneder 

på autosiden og to år og syv måneder 

på ambulancedelen. 

Den opmærksomme læser vil måske 

undre sig over, at Ole Runager så 

allerede er færdigudlært, men det 

skyldes endnu en nyskabelse, nemlig 

mulighederne for merit. 

50-årige Ole Runager kunne nemlig 

præsentere en solid liste med færdigheder, 

som var yderst relevante 

for en ambulanceredder-uddannelse. 

Ud af foreløbig 33 år i Flyvevåbnet 

har seniorsergenten de seneste 21 år 

været fast tilknyttet sanitetstjenesten. 

Som leder af AECC (Aeromedical 

Evacuation Control Center – lufttransport 

af tilskadekomne soldater) ved 

Eskadrille 690 på Flyvestation Aalborg 

har han en række kompetencer og 

kurser på CV’et. Det gælder blandt 

andet Forsvarets egne sundhedsfaglige 

uddannelser og en uddannelse i 

lufttransport af patienter hos Royal Air 

Force i England. 

Sparede tid 

Alt dette blev inddraget ved den meritafklaring, 

som EUC Vest i Esbjerg 

foretog. Resultatet var, at Ole Runager 

kunne ”stige ind” på syvende skoleperiode 

og dermed spare knap 20 

måneder. 

- Desuden var jeg glad for, at jeg 

ikke skulle have autohjælp, som man 

skulle med den gamle ordning. Til 

gengæld var jeg glad for brand-funkti- 


onsuddannelsen, som er relevant i forhold 

til de brand- og redningstjenester, 

der er i de militære lufthavne, forklarer 

Ole Runager. 

25 år yngre 

Han fulgte på skoleopholdene delvist 

en redderklasse, der afslutter uddannelsen 

til december efter den gamle 

ordning. 

- De fleste var jo 25 år yngre end 

mig, så jeg var meget spændt på, 

hvordan det ville gå. Men det har 

fungeret rigtig fint. Vi havde jo helt 

forskellige baggrunde, så jeg har lært 

meget af dem, og de har nok også 

lært noget af mig. Og socialt gik det 

super godt, også på studierejsen til 

Barcelona, fortæller seniorsergenten. 

God praktik 

Meget af stoffet i skoleperioderne var 

velkendt for den garvede redderelev, 

men indlæringen var god, siger han. 

Det har dog især været praktikperioderne 

(på station Ballerup), der har 

været meget givende, oplyser Ole 

Runager. 

- I AECC henter vi soldater, som er 

sårede i de såkaldte operationsområder, 

primært Afghanistan. Og det er jo 

ofte den samme type skader og traumer, 

soldaterne har. 

- Men i ambulancen kommer man ud 

til alverdens ting; borgere med suk- 

Noter 

kersyge, astma, andre sygdomme, 

misbrugere, færdselsuheld. Der køres 

til en særdeles bred vifte af skader og 

sygdomme, så det udvider min horisont 

og mine kompetencer markant. 

Og vi kører virkelig meget, så jeg får 

en anden rutinering, end jeg trods alt 

kan få i Flyvevåbenet. 

Erfarne folk 

- Desuden har det været godt at køre 

med forskellige reddere. Det er kompetente 

og erfarne folk, som griber 

tingene lidt forskelligt an, så det lærer 

man meget af. Generelt er det inspirerende 

at se deres tilgang til et skadested 

og den systematik, de bruger, 

lyder det fra Ole Runager. 

Efter sin assistent-eksamen i august 

blev han ”forfremmet” til 2. mand på 

ambulancerne, og det har gjort det 

endnu mere spændende, fordi man nu 

i den grad er ”på” ved indsatser. 

Spændende svendeprøve 

Selve svendeprøven den 30. september 

var også en nyskabelse. Den 

rummer en skriftlig, casebaseret multiple 

choice-test, en praktisk prøve og 

en mundtlig prøve, som omfatter alle 

emner i uddannelsen. 

Den praktiske prøve var et helt 

udstyrsstykke med køretøjer, figuranter, 

tre hjælpere og udfordrende 

cases. 

Falck iNdgår aFtale m e d ForSvaret 

Falck og Forsvaret har indgået en aftale, som giver Forsvaret mulighed for at uddanne deres 

sanitetssoldater som ambulanceassistenter, dette med henblik på at øge det sundhedsfaglige 

beredskab for Forsvarets soldater udsendt i missioner rundt i verden. 

Aftalen sikrer at Forsvarets kommende redderelever kan få deres prakt k hos Falck under 

samme vilkår som Falcks elever. Formålet er ikke alene at uddanne soldaterne som ambulanceassistenter, 

men sigter også på, at de over tid skal uddannes som både behandlere og 

paramedicinere. Chefen for Forsvaret Personeltjeneste General Jens Frandsen udtrykker 

tilfredshed med aftalen. - Aftalen sikrer kke blot videreuddannelse af vores personel, men er 

med til at s kre, at behandlingen af vores soldater på missionerne er af høj kvalitet. 

- Jeg glæder mig over aftalen er på plads, og at vi kan hjælpe i dette vigtige anliggende. Ikke 

alene øges det faglige niveau hos Forsvarets sanitetspersonale og giver de udsendte bedre 

sikkerhed, men det uddanner også flere reddere til branchen og giver evt. soldaterne et 

andet erhverv at søge over i på sigt, siger redningsdirektør Lars Vester. 

Forsvarets elever kommer til at indgå på samme vilkår som Falcks egne elever, de skal 

bære Fa cks un form og under sko eper oderne v de fremadrettet komme t at ndgå på 

ho d sammen med e ever fra de øvr ge ambu anceoperatører. Forsvaret regner med at 

uddanne ca. 18 e ever om året. 

- Først skulle jeg transportere en 

”blind” mand i en kørestol og vise, at 

jeg forstod principperne bag persontransport. 

Under transporten kom vi så 

til et færdselsuheld med tilskadekomne, 

ild i en bil med videre. Der skulle 

man så slukke branden, sikre stedet, 

hjælpe de tilskadekomne, tilkalde 

hjælperne – og i øvrigt også huske at 

fortælle den blinde mand, hvad der 

skete og at han var i sikkerhed trods 

røglugten. 

Fulgt med interesse 

- Sidste opgave var en akuttur til en 

patient, der på en byggeplads var 

faldet ned. Der var aspekter med 

egen og patientens sikkerhed (hjelm), 

anlæggelse af halskrave etc. 

- Man blev virkelig grebet af opgaverne, 

og de to timer gik lynhurtigt. 

Jeg synes, det er en fantastisk god 

måde at bygge det op på, og en god 

måde at teste, om de kommende reddere 

er klar til ”virkeligheden”, siger 

Ole Runager. 

Den nyudlærte redders svendeprøve 

gik flot, og den blev fulgt med interesse 

af folk fra blandt andet EUC 

Vest og TUR (Transporterhvervets 

Uddannelsesråd), netop fordi det var 

første gang, den nye uddannelse blev 

afsluttet. 

Derfor har seniorsergenten som ”forsøgsperson” 

haft travlt med at udfylde 

diverse evalueringer af uddannelsen, 

svendeprøven med videre, så eventuelle 

uheldige ting kan justeres ind, før 

de store hold når igennem. 

Større arbejdsglæde 

Ole Runager er ikke i tvivl om, at det 

er en endnu skarpere og dygtigere 

seniorsergent, Forsvaret får tilbage, 

når han returnerer i starten af det nye 

år. Desuden vil forløbet give et boost 

i arbejdsglæde og motivation, mener 

seniorsergenten. 

- Det var en stor tilfredsstillelse at få 

svendebrevet og vide, at nu har jeg 

papir på en sundhedsfaglig uddannelse, 

som kan bruges i det civile. 

Der er mange døre, der har åbnet sig 

– ikke fordi jeg planlægger at forlade 

Flyvevåbenet, men det er da rart at 

tænke på, påpeger Ole Runager. 

Planen er, at han i alt cirka tre måneder 

om året skal køre ambulance i 

det civile for at opretholde sine kompetencer. 

Og han er også frisk på at 

gå efter titlen som behandler på et 

senere tidspunkt. 


Karsten Bendix Jakobsen (th) deltager hvert år i Merida MTB Marathon i Hillerød. 

maSSer aF udFordriNger 

i NordSjællaNd 

Karsten Bendix Jakobsen 

blev tidligere på 

året valgt som ny fællestillidsmand 


Det var et velkendt ansigt, der 

tidligere på året tiltrådte som ny 

fællestillidsmand i den nordlige del af 

Region Øst. 

48-årige Karsten Bendix Jakobsen, 

station Fredensborg og bosat i 

Hørsholm, blev valgt som afløser for 

den hidtidige fællestillidsmand, Niels 

Gerlach, der rykkede op som formand 

for Reddernes Landsklub. 

6 

Som ambulancebehandler, holdleder 

brand og intern/ekstern instruktør 

med knap 23 års erfaring i det nordsjællandske, 

kender Karsten Bendix 

Jakobsen ni ud af ti af de folk, han 

skal repræsentere. 

- Det er selvfølgelig en fordel, at jeg 

kender de forskellige og ved, hvordan 

de tænker – og omvendt; at de ved, 

hvem jeg er, konstaterer fællestillidsmanden. 

Kan ikke nå alt 

Han nåede netop at gennemgå sit 

andet V3 opdateringsforløb inden han 

gik fra som ambulancebehandler, men 

han har suppleret op med kendskab 

til det nye udstyr, blandt andet LP 

15, ny trappemaskine med videre. 

Desuden vil han fortsætte i brandrøret 

med nogle holdleder-vagter i den 

udstrækning, det kan lade sig gøre. 

- Det var faktisk også meningen, 

at jeg ville fortsætte med at køre lidt 

ambulance for at beholde den praktiske 

føling med faget samt opretholde 

mit kompetence niveau. Men efter 

en måned og tæt ved 80 overarbejdstimer 

måtte jeg erkende, at man 

ikke kan overkomme det hele, siger 

Karsten Bendix Jakobsen. 

Spændende udfordring 

For der er bestemt nok at se til for 

den nye fællestillidsmand. Region 

Hovedstadens nye ambulance-setup 


har som bekendt givet store dønninger, 

og Falcks røropdeling fungerer – som 

tidligere beskrevet i Redderen – heller 

ikke just uden problemer. 

Men med sin merkonomuddannelse i 

ledelse, samarbejde og personaleadministration 

er han ikke dårligt klædt på til 

opgaverne. 

- Jeg ser posten som fællestillidsmand 

som en spændende og udviklende 

udfordring, hvor man skal kunne 

holde en masse bolde i luften. Jeg 

skal servicere tillidsfolkene og sørge 

for, at de har det godt, og så skal jeg 

redderen nr. 9 2009 

48-årige Karsten Bendix Jakobsen, station Fredensborg, er tidligere på året 

tiltrådt som fællestillidsmand i den nordlige del af Region Øst. 

gøre min indflydelse gældende over for 

ledelsen, til gavn for kollegerne, fastslår 

Karsten Bendix Jakobsen. 

Elsker mountainbike 

I fritiden er det ikke bolde, men cykler, 

der optager fællestillidsmanden. Han er 

bidt af en gal mountainbike og deltager 

blandt andet hvert år i Merida MTB 

Marathon i Hillerød, der byder på op til 

103 kilometers strabadser. 

I forbindelse med løbet i år blev der 

Ribe Karosseri Center ApS 

Industrivej 35a 

6760 Ribe 

Tlf. 75 42 31 56 

Fax 75 42 33 55 

Mobil 30 33 78 88 

mail@ribekaros.dk 

www.ribekaros.dk 

- har i 30 år samarbejdet med 

Falcks Redningskorps omkring renovering og 

opbygning af korpsets forskellige køretøjer. 

afholdt 8 MTB- træningspas, for alle kolleger 

i regionen, der havde lyst til køre 

med i løbet. Deltagelsen kunne dog godt 

have været større fra kollegernes side, 

men initiativet gentages fortrøstningsfuldt 

til næste år. Badminton har ligeledes 

igennem mange år også fyldt godt på 

programmet for den aktive familiefar. 

- Min kone og jeg har tre store drenge, 

der elsker at køre gocart og i det 

hele taget også er optaget af sport, 

så jeg har ikke problemer med at udfylde 

fritiden, griner Karsten Bendix 

Jakobsen. 

Autoopretning 

Pladearbejde 

Specialopbygninger 

Redningskøretøjer 

Varevognsindretning 

Busser/Handicapbusser 

Hydraulik 

Montageopgaver 

Salg & Service af Gaffeltrucks 

7

SeNiorpolitik på dagSordeNeN 

Stor succes for ”Seniordage” 

i Region Øst 


Hvem vil frivilligt sidde en hel lørdag 

fra ni morgen til fem aften og høre 

om pension, sundhed, arveret med 

videre? 

Tja, det er der tydeligvis mange, der 

gerne vil. I al fald har Falcks Region 

Øst haft nærmest overvældende succes 

med deres såkaldte ”Seniordage”, hvor 

en række emner med relation til den 

tredje alder har været på dagsordenen. 

Alle ansatte over 55 år i regionen samt 

ægtefæller/samlevere er blevet inviteret, 

og flere end 220 har takket ja. 

- Det er en utrolig flot respons. Vi har 

måttet oprette venteliste, og vi planlægger 

to ekstra arrangementer i det 

8 

nye år, fortæller planlægningschef og 

ambulancedirektør i Region Øst Sean 

Bisgaard. 

Arbejdsgruppe 

Han sidder sammen med fællestillidsmand 

Morten Andersen, Slagelse, og 

HR-sekretariatsleder Ghita Pedersen i 

et udvalg under HSU, som skal arbejde 

med seniorpolitik i Falck. 

Udvalget har været på banen i et års 

tid, og blandt de konkrete resultater er 

udarbejdelsen af en officiel seniorpolitik, 

samt altså Seniordagene, som i 

første omgang får premiere i Region 

Øst. 

- Social ansvarlighed og gode muligheder 

for ældre medarbejdere er 

blandt mine kæpheste. Så det glæder 

mig virkelig, at vi nu har en formel, 

nedskrevet seniorpolitik på trapperne, 

fortæller Morten Andersen. 

”Bliv lidt længere” 

Sean Bisgaard understregede i sin velkomst, 

at Seniordagen ikke rummede 

nogen bagtanker om at lokke folk ud af 

vagten lidt hurtigere. 

Tværtimod gengav han et udsagn 

– inspireret af Fakta-reklamerne – fra 

regionsdirektør Palle Kjeldsen om medarbejdere 

på tærsklen til efterløn eller 

pension: ”Det tager kun fem minutter 

at skrive en opsigelse – men vi vil så 

gerne have, at folk bliver lidt længere”. 

Informeret valg 

- Vi vil gerne have, at folk træffer et 

informeret valg. At de ikke først takker 

af, men siden fortryder på grund af økonomien 

eller andet. Eller ikke undersøger 

mulighederne for nedsat tid eller omlægning 

af arbejdsopgaver, så de kan blive 

på arbejdsmarkedet på en god måde. 

- Det giver en dum start på ens otium, 

Medlemmerne i arbejdsgruppen under HSU, som har arbejdet med seniorpolitikken: Fælllestillidsmand Morten 

Andersen, planlægningschef i Region Øst Sean Bisgaard og HR-sekretariatsleder Ghita Pedersen. 


hvis man er stoppet i trods, eller fordi 

man føler sig tvunget til det, mener Sean 

Bisgaard. Ghita Pedersen tilføjer, at det 

ville være dumt at vinke farvel til de garvede 

medarbejderes kæmpe erfaring og 

deres menneskelige og faglige ressourcer, 

hvis man kan finde bedre løsninger, 

som gavner alle. 

Tema ved OK 

Fællestillidsmand Morten Andersen 

opfordrer til, at seniorpolitik bliver et tema 

i de kommende overenskomstforhandlinger. 

Fleksibilitet fra begge parter kan 

gøre det nemmere for ældre kolleger 

at skræddersy et arbejdsliv, der passer 

dem – og passer korpset, mener han. 

- Og det skal selvfølgelig udmøntes, så 

det for den enkelte medarbejder spiller 

bedst muligt sammen med de krav og 

regler til eksempelvis efterløn og pension, 

som det offentlige stiller, påpeger 

Morten Andersen. 

Sean Bisgaard tilføjer, at landsdækkende, 

seniorpolitiske tiltag nedfældet i 

en overenskomst er den rigtige vej at gå: 

- Den slags må ikke afhænge af, om 

der i et område eller i en region er god 

kemi mellem tillidsfolk og ledelsesrepræsentanter, 

som tilfældet er her. Der bør 

være synlige, ens vilkår hele vejen rundt. 

Også så en ældre medarbejder ikke skal 

gå og putte lidt med, hvis han er ansat i 

en særlig ansættelsesform – for så står 

den i overenskomsten. 

Måske hele landet 

Ifølge Ghita Pedersen var tilbagemeldingerne 

fra deltagerne på den første 

Seniordag, der blev afviklet den 24. 

vejviSere i 

eFterløNS- og 

peNSioNSjuNgleN 

”Du er gammel, når 

dine venner roser dine 

nye sko i alligatorskind 

- og du er barfodet.” 

”Det bedste ved morfar 

er, at han er sig selv og 

ikke lader, som om han 

er et eller andet normalt 

menneske.” 

Omkring 60 Falck-medarbejdere og ægtefæller/samlevere var mødt op til den 

anden Seniordag i Region Øst. Det foregik hos 3F Vordingborg og strakte sig fra 

klokken ni morgen til den fælles middag klokken 18. 

Sådan lød et par af de humoristiske 

guldkorn fra internetsiden de-pletskaldede-ulve.dk, 

som kundechef ved 

Industriens Pension Elsabeth Bisgaard 

krydrede sit veloplagte indlæg om 

seniorøkonomi med. 

Sammen med Gitte Jensen fra 3F 

Næstved fortalte hun om pensionssystemet 

i Danmark, de forskellige 

efterlønssatser, hvad der modregnes 

og ikke modregnes, selvstændig virksomhed 

samtidig med efterløn med 

videre. 

Desuden gav hun sin holdning til, 

oktober i Falck-Huset, yderst positive. 

Disse vurderinger, samt erfaringerne fra 

de øvrige tre arrangementer, vil blive 

bragt tilbage til HSU, der så vil vurdere, 

om tiltaget skal rulles ud i hele landet. 

- Det kunne jeg sagtens forestille mig. 

Vi vil i al fald gentage succesen her i 

regionen, understreger Ghita Pedersen. 

Deltagerne kunne næppe huske alle de regler, tal og oplysninger, 

som kom fra Gitte Jensen (th) og Elsabeth Bisgaard. Men de fik en 

fornemmelse af, hvilke områder de – i forhold til deres egen situation 

– måske skulle søge nærmere oplysning eller rådgivning på. 

hvornår det er bedst at tage hul på 

sin arbejdsmarkedspension. 

Elsabeth Bisgaard – som i øvrigt er 

gift med Sean Bisgaard og var trådt 

til på afbud – redegjorde også for folkepensionen 

og reglerne herfor. 

Gitte Jensen fortalte også om de 

skattefri præmier, man kan optjene, 

hvis man opfylder forskellige krav for 

alder, antal arbejdstimer etc. Faktisk 

kan man optjene op til 12 præmier 

á 11.300 kroner (i øjeblikket), som 

udbetales, når man fylder 65 år. 


Det er aldrig for sent at øge pensionsopsparingen, lød det 

fra Hans Barth. Men naturligvis gælder det, at jo tidligere en 

kursændring sker, jo større er effekten. 

Der var flere gange eftertænksom 

stilhed, da finansrådgiver Hans Barth 

var på podiet. 

Han forsøgte da heller ikke at pakke 

ind, at mange vil opleve en ganske 

voldsom indtægtsnedgang i deres 

såkaldte tredje alder, hvis de ikke har 

lagt til side og forberedt sig. 

- Som jeg forstår det, har mange 

her en årsløn i omegnen af 335.000 

kroner. Så kan jeg fortælle jer, at hvis 

I går på efterløn som 62-årige, så 

sker der en lønnedgang på 159.000 

måSke 

ogSå yNgre 

m e d? 

Jan K. Rasmussen, 60-årig redder fra 

Nykøbing F., og hans hustru Bente, var 

meget tilfredse med Seniordagen. 

- Det har simpelthen været sådan en 

god dag. Der har været så mange gode 

og nyttige informationer, og det er en 

rigtig god ide med sådan et arrangement, 

konstaterer de. 

De tilføjer dog, at man måske skulle 

udvide kredsen til også at omfatte yngre 

mennesker end 55+. De vil så have en 

chance for at rette især pensionsopsparingen 

til, så det når at batte noget – i 

modsætning til dem, der står tæt på 

pensionering. 

- Men uanset hvad, så skal der lyde 

stor ros til dette arrangement, lyder det 

fra parret. 

10 

iNdtægteN 

kaN dykke 

ubehageligt dybt 

kroner om året! Og når I fylder 65, 

ryger der lige yderligere 60.000 kroner 

årligt. 

- Det er ikke just en glidende overgang, 

som mange forstiller sig. Det er 

en kraftig nedgang, så det er vigtigt 

at se fremad og få gang i opsparingen. 

Og det er vigtigt at tale om, 

hvad man gerne vil have råd til, og 

hvordan det harmonerer med de reelle 

forhold, understregede Hans Barth, 

som er tidligere direktør i Jyske Bank. 

Han fortalte om forskellige måder at 

Super 

iNitiativ 

- Det er et super initiativ. Det er lang 

tid siden, jeg har været med til noget 

så godt. 

Sådan lød bedømmelsen af 

Seniordagen fra 63-årige Kristian 

Vestergaard, vagtcentralmedarbejder 

fra Nykøbing F. 

Han og hustruen Leila tilmeldte sig 

arrangementet ud fra en betragtning 

om, at de kun kunne blive klogere. 

placere sine pensionsmidler, fordele, 

ulemper og risici. Selv havde han 

fået en gevaldig øretæve, da hans 

Danske Bank-aktier røg fra kurs 200 

til 36. De har rettet sig en del igen, 

konstaterede han, men det viser, at 

man skal tænke over de forskellige 

risici. 

Hans Barth oplyste blandt andet 

også om fordele og ulemper ved livrente, 

kapital- og ratepension samt 

fordele og ulemper ved ”nedsparing”, 

altså at låne penge i husets friværdi. 

- Jeg troede, vi var dækket godt 

ind. Men vi har da hørt en del ting, vi 

ikke var klar over – og også ting, der 

overraskede noget. Det er selvfølgelig 

svært at ændre så meget som 

63-årig, men jeg er glad for, at vi tog 

med, siger Kristian Vestergaard. 


edre 

otium m e d 

et godt 

helbred 


Et sundt liv er et langt sjovere liv, 

lød det fra to repræsentanter fra Falck 

Health Care. 

Sundhedsfaglig kvalitetschef Benedicte 

Rostock og udredningskoordinator Anne 

Willum fik pulsen op hos forsamlingen, 

når de satte gang i forskellige små fysiske 

tests. 

Hensigten var naturligvis at sætte fokus 

på den fysiske tilstand, som kan have 

stor indvirkning på, om den tredje alder 

bliver en god tid eller ej. 

Lige som fra pensionseksperten lød 

formaningen, at det aldrig er for sent at 

lægge kursen om. Eksempelvis kan man 

med små skridt – små succesoplevelser 

– opnå vægttab, der holder. Det er langt 

at foretrække frem for drastiske kure, hvor 

man ”ryger i”, eller hvor kiloene sniger sig 

tilbage, fordi man ikke grundlæggende 

har lagt livsstilen om, lød det fra duoen. 

Ifølge Rostock og Willum kommer man 

langt ved at fokusere på KRAM: Kost, 

Rygning, Alkohol og Motion. 

Næ r m e S t geNial h j e m m eS i d e 

hvorFor oprette 

teStameNte? 

”Hvorfor oprette testamente?” 

Sådan lød overskriften på advokat 

Elisabeth Eriksens oplæg, som blandt 

andet handlede om den nye arvelov 

og om, hvordan et par sikrer hinanden 

bedst muligt. 

- Mange ægtefæller med dine, mine 

og vores børn ønsker at sikre, at den 

anden ikke bliver ribbet og kan blive 

boende i huset også efter et dødsfald. 

Det er nu muligt ved testamente 

at sørge for, at den efterlevende får 

op til 15/16 af den samlede fælles 

formue, fortalte Elisabeth Eriksen 

blandt andet. 

Hun understregede også, at man i 

et papirløst samliv kun arver sin samlever, 

hvis der er oprettet testamente 

– uanset hvor længe man har boet 

sammen. 

- Et ekstremt eksempel på dette er 

den afdøde forfatter Stieg Larssons 

partner, som ikke umiddelbart får en 

krone af formuen. Det er pudsigt, 

Fra flere af oplægsholderne lød der stor 

og ubetinget ros til hjemmesiden pensionsinfo.dk. 

Ved hjælp af sin digitale signatur, som 

man også bruger til netbank, kan man 

på siden få et overblik over sine egne 

pensioner, både offentlige og private. 

Man kan også lave konkrete beregninger 

på, hvordan man er stillet, alt efter 

hvilke arbejdsmæssige valg man træffer. 

Og man kan få oplysninger om en 

ens situation i tilfælde af eksempelvis 

arbejdsskade, sygdom eller ulykke. 

Endelig kan man få udskrevet en fuldstændig 

rapport over sine pensionsoplysninger, 

som er helt ideel at tage med, 

hvis man skal have rådgivning i banken, 

A-kassen, kommunen eller andet. 

Elisabeth Eriksen – indehaver af Ret & Råd Advokaterne 

i Nykøbing F. – afdækkede en række forskellige 

aspekter inden for arveret. 

at papirløst samliv ... kræver meget 

papir, sagde advokaten med et smil. 

Evt. yderligere oplysninger: 

www.mittestamente.dk 

11

”Velkommen i Falck” 

Disse 3 ord har jeg mødt et utal af gange, siden jeg 

for 2 måneder siden tiltrådte min stilling som Teknisk 

Direktør. Den 1. september 2009 kl. 9.00 fik jeg en flot 

velkomst af mine nye kolleger i Materielafdelingen på 

Falck-Gården i Århus, med præsentation og rundvisning 

i hele huset. 

Forud var der gået nogle hektiske måneder med jobinterviews, 

møder, tests og samtaler, før jobbet i Falck var 

en realitet. 

Jeg har tilbragt mere end 20 år i verdens største privatejede 

tekstilkoncern, Milliken (amerikansk) med ca. 

16.000 ansatte, og været ansvarlig for produktioner i 

ind- og udland. De sidste 2½ år var jeg involveret i at 

starte en mindre dansk produktionsvirksomhed med en 

partner i Kina. 

Savnet af den atmosfære, dynamik og korpsånd, der 

findes i en stor organisation, og som jeg tidligere havde 

oplevet hos Milliken, var den primære årsag til, at jeg 

som 50 årig søgte nye udfordringer. 

Og nu startede det så, denne tirsdag 1. september kl. 

9.00 “Velkommen i Falck” 

Introduktion/første indtryk 

Et 6 ugers intensivt introduktionsprogram var blevet 

udarbejdet, som jeg netop i skrivende stund har afsluttet. 

Det har været helt utroligt spændende, og lad mig 

nævne nogle af de områder, jeg har besøgt. 

Naturligvis materielafdelingen, hvor medarbejderne har 

vist en del af deres arbejdsprocesser og det udstyr, der 

hører herunder, hvilket er et meget bredt område. 

Jeg har besøgt alle centralværksteder samt en del stationer, 

og været introduceret til koncernledelsen samt 

de udenlandske aktiviteter. Jeg har holdt møder med 

økonomiafdeling samt indkøbsafdeling, introduceret til 

kontraktafdelingen og kvalitetsafdelingen. 

Ligeledes har jeg læst en masse, herunder referater fra 

mange forskellige udvalg. 

Min chef - Redningsdirektør Lars Vester Pedersen - har 

jeg løbende holdt opfølgningsmøder med i denne introduktionsfase. 

12 

For mig har der været ét fælles mønster i min oplevelse 

gennem hele denne introduktionsfase nemlig, 

at jeg har mødt medarbejdere med en korpsånd, en 

hjælpsomhed, et engagement i sit job og sine omgivelser, 

som jeg ikke tidligere har oplevet noget andet sted 

i verden. 

Jeg har heller aldrig tidligere stødt på en virksomhed, 

hvor medarbejderne i så stort et antal fejrer 10, 25 ja 

sågar 40 års jubilæum. 

I Falck har mange medarbejdere gennem årene haft 

mange forskellige jobs og ansvarsområder, og har på 

den måde opbygget en bred viden omkring aktiviteter 

og udstyr. Det er min oplevelse, at megen udannelse 

er foregået gennem de forskellige grupper/teams og 

dermed med en del ”sidemands-oplæring”. 

Med min baggrund i produktionsindustrien og ledelse 

af virksomheder, der har været blandt de første til at 

blive certificerede indenfor kvalitet, miljø etc. i deres 

respektive lande, har jeg været vant til, at processer, 

procedurer og udstyr har været beskrevet i detaljer. 

Dette har jeg endnu ikke oplevet i samme detaljeringsgrad 

i de områder, jeg til dato har stiftet bekendtskab 

med hos Falck. 

Den netop gennemførte organisationsændring fra 

april i år med blandt andet en røropdeling til følge, er 

med til at tage højde for, at viden og faglighed fokuseres 

inden for de forskellige rør. Organisationsændringen 

og videnkoncentration vil over tid tage hånd 

omkring det dokumentationsbehov, som jeg ovenfor 

nævner. 

Fremtiden ”set efter 2 måneder” 

Den rigtige organisation til at møde fremtidens udfordringer 

er efter min opfattelse søsat i april 2009. 

For at Falck i fremtiden fortsat skal kunne være en 

profitabel og voksende virksomhed, skal vi have tilfredse 

kunder og tilfredse medarbejdere. Så kort og 

simpelt kan det siges, hvilket ikke betyder, at det er 

nemt og enkelt at nå disse mål. 

Vore kunder stiller krav til kvalitet, pris, leveringstid, 

miljø, sikkerhed, etc. samt at vi forsat kan udvikle 

os som virksomhed. Vi skal alle - både ledere og 


medarbejdere - være omstillingsparate og klar til at 

imødekomme de nye udfordringer, disse kundeønsker 

kræver af os. 

Det betyder blandt andet, at vi skal videreuddanne os, 

have fokus inden for specielle fagområder, beskrive 

vore processer og procedurer således, at vi hurtigt og 

præcist kan oplære nye medarbejdere samt dokumentere 

vore arbejdsgange. Vi skal sikre os kendskab til 

den nye lovgivning - faktisk før den er færdig - indenfor 

områder som sikkerhed og miljø etc. 

Som ledende virksomhed inden for sit felt i Danmark 

og Europa har vi som firma en forpligtigelse til at 

have førertrøjen på inden for en lang række områder. 

En evne og et ansvar jeg til fulde mener, Falck lever 

op til i dag. 

Som jeg tidligere har nævnt, besidder vi i Falck en 

meget stor viden. Det er utrolig vigtigt, at den viden, 

vi har, kollektivt opsamles således, at den bevares i 

virksomheden. Det er en ledelsesopgave og ansvar at 

sikre, at det sker. 

Vi oplever i hverdagen en øget konkurrence på produkter 

og services, vi omgiver os med i det daglige. Vi 

kan i dag få ting hurtigere, billigere og ofte i en bedre 

kvalitet, end vi kunne for blot 10 år siden. 

Derfor er det en rimelig sikker forudsigelse at Falck 

i fremtiden vil opleve en øget konkurrencesituation 

på de markeder, vi opererer på og på de produkter, 

vi tilbyder. 

Fremtidens køretøjer. 

Vil komme til at gennemgå forandringer på en lang 

række områder. Køretøjerne vil yde vore kunder 

en bedre komfort og service. De medarbejdere, 

der arbejder med og i køretøjerne, vil få en bedre 

arbejdsplads. 

Tænk blot på den udvikling, der er sket inden for 

ambulancer. Falck har i dag det ypperste udstyr, der 

findes på markedet, det bedst uddannede personale 

med en lang uddannelse samt en proces for efteruddannelse. 

Denne udvikling forsætter naturligvis. 


På miljøsiden er der i dag mange krav og betingelser, 

der skal opfyldes. Vi hører dagligt om udfordringer og 

krav til reducerede udledninger. De geografiske markeder, 

som vi opererer på, er i de samme lande, som 

har de strengeste krav til miljø. Vore køretøjer kommer 

i fremtiden til at tilbagelægge flere kilometer på mindre 

forbrugt energi. 

Der vil være krav til fremtidens materialer og processer, 

hvorpå vi bygger vore køretøjer, leverandørerne 

skal være godkendte, de råvarer, der anvendes, skal 

kunne genanvendes etc. 

Jeg tror, at vi indenfor de forskellige køretøjsgrupper 

kommer til at se et standardiseret koncept på et højt 

niveau. 

Inden for et defineret område vil der så være mulighed 

for at ”vælge til” dette koncept, såfremt der er kundekrav 

herfor. 

På tværs af alle køretøjsgrupper forudser jeg, at vi 

kommer til at se en standardisering. Dette vil blandt 

andet være med til at fokusere uddannelsen af medarbejderne, 

servicering af køretøjerne etc. 

Fremtiden - den er svær at spå om, men jeg tror dog, 

at forandringens vinde vil blæse nøjagtig, som vi ser i 

det i det omkringliggende samfund. Jeg har den personlige 

holdning, at jeg hellere bygger en vindmølle 

end et læhegn. 

Jeg er af den helt klare overbevisning, at ressourcerne 

til at forme en god fremtid for Falck og dets medarbejdere 

findes internt. Det er nemlig vores kollektive viden 

og erfaring, der primært udgør disse ressourcer. 

Endnu en gang - Tak for den flotte og venlige modtagelse. 

Jeg glæder mig meget til det fremtidige 

samarbejde. 

Peter H Sørensen, 

Teknisk direktør 

13

Det er en særdeles rutineret herre, Falck får i staben fra 1. december. Matthias Giebner 

får som korpslæge base på den tidligere vagtcentral i Kolding. 

Ny k o r p S l æ g e veSt For St o r e b æ l t 

Matthias Giebner – 

tidligere præhospital 

leder i Sønderjyllands 

Amt – tiltræder 1. 

december 


Der venter en styrkelse af Falcks 

korpslægeenhed og en aflastning 

af Sven Trautner, når den 50-årige anæstesi-overlæge 

Matthias Giebner den 1. 

december tiltræder som korpslæge. 

Han får ansvaret for Vestdanmark 

(vest for Storebælt) samt for de internationale 

ambulancekontrakter som 

eksempelvis Polen og Slovakiet. 

- Jeg glæder mig meget til at starte. 

Jeg kommer til at beskæftige mig med 

14 

det, jeg brænder for, jeg får brug for alle 

mine kompetencer, og jeg får lejlighed 

til sætte fingeraftryk både herhjemme 

og på den spændende udvikling, Falck 

oplever i udlandet, konstaterer Matthias 

Giebner. 

Solid bagage 

Den kommende korpslæge kommer fra 

en stilling som klinikchef på anæstesi- og 

operationsafdelingen på Sygehus Sønderjylland, 

Aabenraa. 

Ingen kan dog beskylde ham for kun at 

have en teoretisk tilgang til præhospitalt 

arbejde. Han har i mange år indgået 

i bemandingen af læge- og akutbiler i 

området, og han har i 12 år virket som 

helikopterlæge – senest på den dansktyske 

helikopter i Niebøl. 

Desuden lægger han til foråret sidste 

hånd på en masteruddannelse inden for 

redningsarbejde fra et universitet i Østrig. 

Endelig har han en solid bagage fra de 

seks år, han var præhospital leder i det 

tidligere Sønderjyllands Amt. 

- Næsten hele mit arbejdsliv har været 

rettet mod akutmedicin og redningstjeneste, 

fordi det optager mig helt og aldeles, 

påpeger Matthias Giebner. 

Godt samarbejde 

I de funktioner, han har haft, har Falck 

naturligt været en gennemgående samarbejdspartner, 

både på lederplan og 

”ude i marken”. 

- Jeg har altid haft et godt og tæt samarbejde 

med Falck. Det er en virksomhed 

med styr på tingene og ledere, der 

holder ord. 

- Min oplevelse af redderne er, at de 

er fagligt dygtige og besidder et menneskeligt 

overskud, som virker beroligende 


for patienterne. Og så er de utroligt gode 

til at finde løsninger på de praktiske problemer, 

de møder. Hvad gør man, hvis 

døren til en patient er låst, hvis en patient 

er meget overvægtig, eller hvis der skal 

tages vare på fire hunde i en bil efter 

et færdselsuheld? Sådanne udfordringer 

klarer redderne super godt, mener 

Matthias Giebner. 

Synlig og tilgængelig 

For den kommende korpslæge er det 

vigtigt, at han er synlig og tilgængelig, 

hvis blandt andet reddere har spørgsmål 

eller problemer. Hvordan det skal gøres 

i praksis – måske telefontræffetid, en 

internetblog eller andet – må afklares hen 

ad vejen. 

- Jeg vil gerne være sparringspartner 

og have føling med, hvad der rører sig 

blandt redderne. Det er selvfølgelig 

ikke realistisk at køre rundt og tale med 

samtlige reddere. Men min intention er at 

kigge ind på lokale stationer, hvis jeg alligevel 

er i området, og hilse på. Jeg dukker 

også gerne op, hvis en eller flere stationer 

samler et antal reddere til møde. 

Tests bibeholdes 

De årlige tests, som nogle reddere har 

det lidt skidt med, bliver der ikke rokket 

ved. 

- Jeg ved godt, at der er garvede folk, 

som er helt rolige ved trafikulykker eller 

genoplivninger, men som er noget nervøse 

for tests. Det er dog mit indtryk 

– også fra mit virke som censor – at det 

har fundet en form, som de fleste har det 

okay med. 

- Jeg vil i al fald lægge vægt på, at det 

sker i en afslappet atmosfære, hvor man 

kan få svar på det, man måtte være i tvivl 

om, og få afdækket, hvor man måske 

skal læse lidt op. Det er absolut ikke 

tanken, at folk skal ”dumpe”. Jeg synes, 

redderne kan være stolte af, at de kan 

dokumentere deres høje niveau – det 

kunne man lære meget af andre steder 

i sundhedsvæsenet, mener Matthias 

Giebner. 

Ydmyghed skal bevares 

På den lange bane forudser den kommende 

korpslæge, at kravene til teoretisk 

viden hos redderne vil øges. 

- Redderne har stor praktisk rutine og 

en omfattende teoretisk viden. Men den 

kan godt hen ad vejen styrkes yderligere. 

Vi kan arbejde hen imod endnu større 

forståelse af, hvorfor man gør sådan og 


sådan ifølge algoritmerne, og ikke bare 

”fordi det siger Sven”. 

- Den uheldige side af ”Kogebogsmedicin” 

er, at enkelte patienter falder 

uden for ”opskriften”, og det kræver stor 

viden og erfaring at spotte det. 

Matthias Giebner understreger, at mange 

reddere netop besidder disse færdigheder. 

Og det vigtigste er ifølge ham at 

kende grænserne for egen formåen samt 

at bevare ydmygheden over for faget og 

sin kunnen. 

- Og det gælder bestemt også mig selv, 

tilføjer Matthias Giebner. 

Introduktionstur 

Den nye korpslæge vil bruge det meste 

af december på en introduktionstur 

rundt på et antal vestdanske stationer. I 

Navn: 

Matthias Giebner 

Alder: 

50 år 

Baggrund: 

Født og opvokset i det tidligere DDR 

Kom til Vesttyskland i 1971 

Uddannet anæstesiolog 

januar gælder det så en rundtur til aktiviteterne 

uden for grænsen. 

- Så de første par måneder vil gå med 

at stikke en finger i jorden og få føling 

med organisationen og jobbet, forklarer 

han. 

Blandt hans forcer er, at han taler tysk 

og har et stort netværk i de tysktalende 

lande. Det kan der meget vel blive brug 

for, hvis Falck med tiden får foden inden 

for i Tyskland og Østrig. 

- Mange tyske samarbejdspartnere 

opfatter med rette Falck som gennemstruktureret 

og professionelt. Hvor det 

danske ambulancevæsen er meget 

ensartet, er det tyske et ”kludetæppe” 

med mange operatører og forskelle i 

niveau. Så jeg tror, Falck vil stå stærkt, 

efterhånden som der åbnes for ambulanceudbud 

i Tyskland og Østrig, vurderer 

Matthias Giebner. 

Har ud over arbejdet som hospitalslæge virket som læge på lægeambulancer 

og lægehelikoptere fra 1988 til 2009 

Bosat i Danmark siden 1995 

Tidligere leder af lægeambulancen i Flensborg samt i Aabenraa. Har blandt 

andet arbejdet på sygehuse i Erlangen, Flensborg, Niebøll, Sønderborg og nu 

Aabenraa (SHS Aabenraa). 

Præhospital leder i Sønderjyllands Amt 2001-2007 

Privat: 

Dansk gift (med intensivsygeplejerske) 

Fem børn i alderen 12-22 år (heraf to fra tidligere ægteskab) 

Familien har bopæl uden for Aabenraa 

blå bog 

Fritid: Spiller guitar og andre instrumenter. Oldboys-fodbold i Ensted IF, 

sejlads, haven, bøger 

15

på beSøg hoS 

reSpoNce 

Fra 1. december skal 90 ansatte i 

det nye selskab Responce A/S køre 

ambulance i områderne Brædstrup, 

Nr. Snede, Galten, Skanderborg, 

Odder, Horsens og Hornsyld. 

”Redderen” besøgte i starten af 

november Responce for at høre 

mere om denne nye aktør på ambulanceområdet. 

Besøget startede hos Dansk Præhospital 

Uddannelsescenter i Silkeborg, 

hvor et Responce-hold var 

på skolebænken. Derefter gik turen 

til Skanderborg, hvor en ny station 

bliver indrettet i Brand & Rednings 

bygninger, og besøget sluttede på 

”hovedstationen” i Horsens, hvor 

også firmaets nye ambulance blev 

præsenteret. 

Både medarbejdere og 

firmaet som sådan skal 

være fagligt ærgerrige, 

mener ambulancechefen 


De starter først i december, men 

de 90 Responce-ansatte har 

allerede været på skolebænken for at 

være helt klar til start. 

Det er foregået hos Dansk 

Præhospital Uddannelsescenter 

(Dapuc) i Silkeborg, som har tegnet 

en fireårig aftale med Responce om 

kompetenceudvikling samt efter- og 

16 

TEMA 

beSøg eSøg hoS reSpoNce r Sp e 

Responce-medarbejderne er fagligt velfunderede og meget motiverede, 

vurderer Dapuc-leder Jens Brock-Larsen. 

dapuc k l æ d e r reSpoNce på 

videreuddannelse. 

Da vi besøger Dapuc, er det sidste 

af fire Responce-hold i gang med 

deres forløb. 

- Det er et fem-dages AMU-kursus 

i medicinadministration, som blandt 

andet omfatter sygdomsforståelse, 

simulation med videre, og som omfatter 

vores interaktive redskab ”Turning 

Point” – hvor eleverne får spørgsmål 

via klassens SMART-board, hvorefter 

de svarer via en trådløs stemmeboks. 

Kurset er delt i to dage i år og tre 

dage næste år, fortæller Jens Brock- 

Larsen, leder af Dapuc. 

Temaaftener 

Centret vil også danne rammen om 

tema-aftener, hvor der undervises i 

Responce-ambulancernes indretning, 

brug af båresystemet, instrukserne, 

forflytningsteknik, noget nyskabende 

udstyr til brud-immobilisering med videre. 

Det er cheflæge Claus Henrik Rasmussen 

fra Responce’s lægeenhed, 

der er ansvarlig for temaaftenerne. 

- Vi oplever Responcemedarbejderne 

som fagligt meget velfunderede, 

og meget motiverede for 

at lære nyt. Desuden er vi glade for, 

at firmaet flytter udviklingen fremad i 

forhold til at inddrage nyt udstyr, til at 

elektronisk dokumentere alt hvad man 

gør, og i forhold til nye metoder, siger 

Jens Brock-Larsen. 

Han sigter blandt andet til en internetbaseret 

læringsform, hvor medarbejderne 

jævnligt får cases ud, 

som de kan besvare, hvorefter de får 

lægelig feedback. Der vil også være 


allehånde fagligt relevante artikler, 

som Dapuc lægger op, og medarbejderne 

kan stille spørgsmål eller 

komme med input. 

Anden model 

Ifølge Finn Thranum bruger Responce 

ikke Falcks model, hvor en supervisor 

gennemfører årlig repetition. I 

stedet har man førnævnte netforum, 

og desuden tilstræber lægeenheden 

”stikprøver”, så man mindst en gang 

årligt når at køre med hver enkelt 

medarbejder. 

Er det så uanmeldt? 

- Nej, han ringer til pågældende 

medarbejder og hører, om han må 

køre med den og den dag. Og i øvrigt 

Efter 35 år i Falck blev 

Finn Thranum ambulancechef 

i Responce 


Det har været en utroligt spændende, 

men også arbejdsmæssigt og mentalt 

hård rejse, som Responce’s ambulancechef 

Finn Thranum har taget, siden han i 

december 2008 takkede ja til jobbet. 

- Der har været øjeblikke, hvor medarbejdere 

sprang fra og hvor det virkede 

op ad bakke, og der har været øjeblikke, 

hvor man sagde ”Yes!”, fordi ting faldt i 

hak, fortæller Finn Thranum. 

er det lægens rolle at være coach og 

hjælper, understreger Finn Thranum. 

Han lægger desuden op til, at medarbejderne 

sparrer fagligt med hinanden, 

så de tager ansvar for deres 

egen og kollegernes læring. 

Vil gerne løbe forrest 

I forhold til Region Midtjylland vil 

Responce gerne være en ”forskningsambulancetjeneste”. 

Forstået på den 

måde, at man gerne vil løbe forrest 

med nye metoder, nye medicin-kompetencer 

og så videre. Det vil være 

oplagt at gøre hos Responce, fordi det 

er et forholdsvis lille område, og fordi 

man er teknologisk på forkant, mener 

Han har tidligere beklædt flere lederstillinger 

i Falck – senest som stationsleder 

i Odder og Hornsyld (som jo fra 1. 

december bliver Responce-land). 

Stort engagement 

Finn Thranum erkender, at det har været 

underligt at sige farvel til Falck efter 35 

gode år. 

Men hans engagement i Responce 

kan man ikke drage i tvivl. Han kan tale 

længe og med stor glød om firmaets 

visioner og medarbejdere, som han ikke 

tøver med at betegne som ”toppen af 

kransekagen”. 

Han bemærker, at 75 procent af medarbejderne 

er ambulancebehandlere, 

plus der er fire paramedicinere. 

redderen nr. 9 2009TEMA 

ambulancechefen. 

- Regionen siger: ”Start nu med at 

komme i gang, så kan vi kigge på det 

andet senere”, griner Finn Thranum. 

- Men vi vil gerne være dem, som 

regionen skal holde lidt i tømmerne. 

Vi vil hellere være de lidt uregerlige 

og utålmodige, end nogen, der skal 

piskes fremad, lyder det fra ambulancechefen. 

På samme måde forventer ambulancechefen, 

at alle medarbejdere er 

fagligt ærgerrige. Derfor har han en 

forventning om, at eksempelvis alle 

assistenter ønsker at videreuddanne 

sig til behandlere. Det gælder dog ikke 

nødvendigvis ældre medarbejdere, 

som ønsker at blive på dette niveau, 

fortæller han. 

Finn Thranum sammen med Jens 

Brock-Larsen, leder af Dansk Præhospital 

Uddannelsescenter i Silkeborg, 

som varetager kompetenceudvikling 

samt efter- og videreuddannelse for 

Responce. 

klar ved 

Start eFter 

hård rejSe 

Aldersspredningen er fra 23 år til 60 år, 

hvilket giver et godt mix af ungdommeligt 

gåpåmod og stor erfaring, mener ambulancechefen. 

Tog springet 

Desuden viser dét, at medarbejderne 

har turdet tage springet og forlade den 

trygge havn og uopsagte stillinger for at 

indgå i et pionérprojekt, at de har drive 

og engagement, mener Finn Thranum. 

- Det er klart, at de folk, der er med om 

bord nu, altid vil have en særlig plads i 

mit hjerte. For det er jo noget nemmere 

at søge til Responce om et år, når alle 

kan se, at vi er kommet godt fra land og 

er en eftertragtet arbejdsplads, anfører 

ambulancechefen. 

beSøg be hoS reSpoNce reSpoNce 

17

18 

TEMA 

albert og NderS SavNede am ulaNceN 

Anders Schou Vigild (tv) og Albert Mouritsen glæder sig 

til Responce-premieren den 1. december. 

34-årige Albert Mouritsen er en af de knap 15 ambulancefolk, som er kommet til Responce fra Københavns Brandvæsen 

eller med baggrund dér. 

Skyldes tilgangen, at Københavns Brandvæsen måtte afskedige en del folk? 

- Det tror jeg faktisk ikke. De kunne sandsynligvis sagtens have fundet job hos Falck i hovedstaden eller hos Roskilde 

Brandvæsen. Min oplevelse er, at de positivt har valgt Responce, fordi de synes, konceptet er nyt og spændende, vurderer 

Albert Mouritsen. 

Spændende ideer 

Selv har han en lidt atypisk baggrund, idet han ved siden af jobbet som ambulancebehandler tog en uddannelse som 

operationssygeplejerske. Det var også i den egenskab, han arbejdede på Rigshospitalet, da han blev opmærksom på 

Responce. 

- Jeg ville gerne køre ambulance igen, og jeg kommer oprindelig fra Horsens. Men det var udslagsgivende, at Responce 

havde spændende og nyskabende ideer. Foreløbig har det mere end indfriet forventningerne, siger Albert Mouritsen. 

Forventer indflydelse 

38-årige Anders Schou Vigild har en baggrund som behandler igennem ni år hos Falck i Århus og Skanderborg. Det 

seneste år har han dog brugt sin uddannelse som elektriker. 

- Men jeg savner at køre ambulance, og jeg bor i Hovedgård, så Responce vakte min interesse. 

- Det jeg især ser frem til, det er at få indflydelse. Falck er et stort, gammelt firma med mange kvaliteter, men det kan 

være lidt tungt. Her forventer jeg, at jeg kan være med til at forme min arbejdshverdag, lyder det fra Anders Schou Vigild. 

Kurset i Silkeborg og en senere sekstimers temaaften samme sted foregår i deres fritid, fordi de formelt først starter hos 

Responce fra 1. december. 

Kurset og temaaftenen aflønnes med, at det pågældende antal timer indsættes på en afspadseringskonto, hvorefter det 

senere kan afspadseres eller udbetales, alt efter hvad de foretrækker. 



Bjarne Vinther, beredskabschef i Skanderborg Kommune, og to af de nye ”lejere”, 

ambulancebehandlerne Benjamin Rugaard og Lars Rasmussen. 

boFælleSSkab m e d braNdvæSeNet 

To tidligere Århusreddere 

oplever større 

medindflydelse hos 

Responce Skanderborg 


Skanderborg lejer Responce sig ind 

I hos Brand & Redning på Vestergade. 

Et tidligere hjælpemiddeldepot ombygges 

og istandsættes, så der bliver i alt 

300 kvadratmeter med moderne faciliteter 

til de 15-20 mand, der får deres 

gang på stationen. 

Det gælder blandt andet to ambulancebehandlere, 

begge 34 år, som skifter 

fra Falck i Århus. 

- Jeg så Responce som chancen for 

at prøve noget nyt. I et helt nyt firma får 

man mulighed for at præge udviklingen, 

og det tiltaler mig, forklarer Benjamin 

Rugaard, tidligere Falck-Gården i 

Århus. 

Hans kollega Lars Rasmussen fra 

Århus Nord supplerer: 

- På det øvrige arbejdsmarked skifter 

man jo også job ind i mellem, og det 

tror jeg er sundt. Og den iværksætterånd, 

jeg oplever her, er spændende 

og tiltalende. 

Godt med konkurrence 

Ifølge Lars Rasmussen vil Responce 

være med til at holde Falck på tæerne. 

- Da jeg startede i Falck, kørte de 

autohjælp med meget nedslidte køretøjer 

og grej. Man da så Dansk Autohjælp 

virkelig kom på banen, skal jeg love 

for, der skete noget med hensyn til 

materiel, køretøjer og uddannelse. På 


samme måde tror jeg, konkurrencen 

fra Responce kan give korpset et skub 

fremad på ambulanceområdet – uden 

at jeg siger, det fungerer dårligt i dag. 

Begge reddere har været åbne 

omkring deres firmaskift, og de har 

mødt stor nysgerrighed og godmodige 

drillerier fra kollegerne, men ikke negative 

reaktioner. 

Personalegoder 

Hvad har jeres overvejelser været 

omkring at forlade goder i Falck: Personaleforening, 

Kunstforening, muligheder 

for skånejob, sommerhuse...? 

- Jeg må sige, at jeg ikke har skænket 

sommerhuse en tanke i to sekunder, 

siger Lars Rasmussen. 

Men summen af goderne...? 

- Jo, men der er også personalegoder 

her, og det kommer flere til – og 


19

spørgsmålet er også, hvor meget man 

reelt bruger de forskellige goder. Det 

er jo også et gode at være i en smidig 

organisation, der kan handle hurtigt. 

Der er – for at nævne et eksempel – på 

kort tid skabt et godt intranet, og vi har 

allerede fået firma-mailadresse – det fik 

jeg aldrig i Falck, påpeger han. 

Behøver ikke livrem og seler 

Hvad så med muligheden for skånejob, 

hvis for eksempel ryggen giver problemer? 

- Hvis jeg var 55, ville jeg måske tænke 

i de baner. Men jeg er 34 år og i min 

bedste alder, så der er ingen grund til at 

gå med livrem og seler, siger Benjamin 

Rugaard. 

Ambulancechef Finn Thranum tilføjer, 

at ansatte i Responce får en sundhedsforsikring 

gennem Tryg, rabataftale med 

samme, tilbud om influenza A-vaccine, 

tilbud om billig mobiltelefon samt andre 

goder, og mere føjes til hen ad vejen. 

Indflydelse som koordinator 

Mens vi kigger på lokalerne, der rummer 

køkken/spiseplads, tv/hvilerum, 

pc-rum og omklædning til begge køn, 

har håndværkerne travlt. Det er tydeligt, 

at der bliver tale om lyse og indbydende 

faciliteter. 

Det har Benjamin Rugaard en del af 

æren for, for han har meldt sig som 

20 

TEMA 


Garagen her er base for et døgndækkende beredskab 

og et 12 timers dagberedskab. 

byggekoordinator. Det betyder, at han 

på egne og kollegernes vegne medvirker 

til at finde den bedst mulige indretning 

af stationen. 

Andre kolleger er koordinatorer – det 

vil sige ansvarlige – på områder som 

eksempelvis hygiejne, materiel med 

videre. 

Til spørgsmålet om, hvorvidt der gives 

tillæg for koordinator-arbejdet, er svaret 

umiddelbart nej. 

Man gør det, fordi man er engageret, 

og fordi man derved får den indflydelse 

på sin egen arbejdshverdag, som man 

ofte higer efter i Falck, forklarer de to 

reddere. 

”Tovtrækker” 

Samme tankegang er årsagen til, at 

der ikke er stationsledere på de syv 

Responce-ambulancestationer. Der er 

en redder, der er ”tovtrækker” (det er en 

bedre betegnelse end en ”tovholder”, 

som jo bare står passivt, mener Finn 

Thranum), men ellers er det koordinatorerne 

og team’et, der skal få tingene til 

at fungere. 

- Det er voksne mennesker, der kan 

tænke selv. De er i stand til at lave triage 

på et kompliceret skadested – så 

er de nok også i stand til at bedømme, 

hvornår affaldet skal tømmes og andre 

opgaver løses, påpeger Finn Thranum. 

”det er ogSå 

i FalckS iNtereSSe at vi lykkeS” 

Responce-stifter 

Michael Sørensen forventer 

røde tal de første 

fire-fem år 


32 årige Michael Sørensen fra 

Vejen er stifter og redningsdirektør i 

Responce A/S. 

Han er uddannet speditør og har sidste 

10 år beskæftiget med uvikling og 

logistik inden for transportsektoren. 

Sideløbende har han haft selskaber, 

der har løst opgaver for politimyndigheder 

(eksempelvis gerningssteds-sikring 

og afspærring) og redningsberedskaber 

rundt omkring i Danmark. Han er 

uddannet brandmand, har altid været 

fascineret af brand- og redningsområdet 

og er desuden lidt af en Ole 

Opfinder inden for teknologi og elektroniske 

løsninger. 

Efter forskellige omlægninger i ejerkredsen 

har Michael Sørensen i dag 

en femtedel af aktierne i virksomheden, 

mens to store tyske, private 

ambulanceoperatører – Promedica 

Rettungsdienst og G.A.R.D – tegner sig 

for hver 40 pct. 


Smidig organisation 

Ifølge Michael Sørensen var der muligheder 

for at etablere virksomhed med 

store, kapitalstærke koncerner i ryggen. 

Men jo større de er, jo mere vrider de 

armen rundt på samarbejdspartnere, er 

hans erfaring. 

Så målet har været at lave en lille, smidig 

organisation med få beslutningstagere, 

og videreføre bla. Falcks tradition 

for samvær, sammenhold og korpsånd, 

som ifølge Michael Sørensen gør dansk 

ambulancetjeneste speciel i forhold til 

resten af Europa. 

Samtidig har man villet gå nye veje 

i forhold til Falck inden for teknologi, 

udstyr, ledelsesformer (selvstyrende 

teams) med videre. 

Vigtig for Falck 

Man kunne tro, at Responce var en torn 

i øjet på Falck. Men det forholder sig 

lige omvendt, mener Responce-stifteren. 

- Falck ved godt, at hvis vi ikke lykkes, 

så vil regionerne og nok især staten 

kraftigt tænke på at lægge al ambulancekørsel 

ind i offentligt regi på grund af 

manglende konkurrence. Så Falck vil 

meget hellere miste et mindre område til 

os, end risikere at miste hele landet på 

grund af politiske beslutninger, vurderer 

Michael Sørensen. Denne tese bekræftes 

ifølge stifteren af, at Responce har 

Redningsdirektør og stifter af Responce, 

Michael Sørensen. 

mødt en meget positiv og velvillig indstilling 

fra Falck-toppen. 

Skudt for lavt 

Jeres timepriser på de forskellige beredskaber 

ligger noget lavere end Falcks. 

Hvordan klarer I det? 

- Det er ikke nogen hemmelighed, at 

vi blev lidt snydt af konditionerne i både 

udbud og overenskomst. Så de priser 

skal givetvis justeres næste gang, og 

indtil da forventer vi at få røde tal i hele 

kontraktperioden. Men alligevel vil vi 

altid være 15-20 pct. billigere end Falck, 

fordi vi ikke har det der store maskineri. 

- Det er ikke for pengenes skyld, vi er 

med. Hverken os eller de tyske partnere. 

Vi vil gerne have det til at rende rundt, 

så vi alle kan udvikle os. Men vi er indstillet 

på, at det koster nogle penge at 

starte sådan noget her op. Eksempelvis 

falder første betaling fra regionen først 

efter tre måneders kørsel, men der er jo 

store etableringsomkostninger inden da. 

Men dine tyske partnere vil vel gerne 

se et afkast på længere sigt? 

Jo, men det er et sigt, der hedder otteti 

år. Eksempelvis G.A.R.D har meget at 

stå imod med. På en af deres stationer 

er der 25 ambulancer – det er der ikke 

mange Falck-stationer, der har, og det 

siger noget om deres tyngde. De er villige 

til at investere meget – men naturligvis 

til en vis grænse. 

”Laboratorium” 


Og deres mål er at vinde markedsandele 

i Danmark? 

Nej, det er egentlig den anden vej 

rundt. Vi kan ikke tilbyde dem 100 års 

dynasti. Men de synes, dette koncept er 

rigtig godt, og de vil godt være med til 

at udvikle nye teknologiske løsninger og 

nye koncepter, som de så kan tage til 

sig i Tyskland. 

Så det er en slags laboratorium for 

dem? 

Ja, faktisk. Men dermed ikke sagt, at 

de ikke gerne vil blive større i Danmark. 

Omvendt har de nogle ting, vi kunne 

lære noget af, (blandt andet med hensyn 

til udstyr og kompetencer) så vi kan 

faktisk løfte hinanden. 

Føler I, at der er stort fokus på, hvordan 

I klarer jer? 

Ja, absolut. Det bliver ikke nemmere af 

ny vagtcentral og at regionen overtager 

ansvaret for disponering. Som en journalist 

sagde: ”I ved godt, at I får skraldet, 

hvis I kommer for sent, selv hvis det 

ikke er jeres skyld?” 

Fagligt system 

Har I planer om et system med tillidsrepræsentant, 

fællestillidsrepræsentant 

etc. – et fagligt system? 

- Det er medarbejderne ved at bygge 

op. Lige nu kører der afstemninger, 

så det er i fuld sving. De har fået frie 

hænder til at finde den model, de vil 

have. Ønsker de en TR på hver station, 

gør det det, foretrækker de en TR, som 

dækker alle stationer, gør de det. 

Falck er på godt og ondt en stor organisation, 

men det giver nogle strenge 

at spille på med eksempelvis skånejob. 

Hvad har I af muligheder der? 

- Der plejer jeg jo at sige, at hvad gør 

andre virksomheder? Falck er jo ikke de 

eneste i Danmark. 

Men det er vel Falck, redderne skal 

sammenligne med? 

- Ja, men vi har nogle muligheder gennem 

brancheorganisationer, lige som vi 

har gjort benyttet os af på lastbilchauffør-området. 

Der kan vi gennem brancheorganisationer 

kigge på, om samarbejdspartnere 

har nogle muligheder for 

at hjælpe. 

- Vi har ikke grillvogne eller p-vogne, 

vi kan sende folk ud i. Men jeg er faktisk 

overbevist om, at vi får et glimrende 

samarbejde med Falck om disse ting. 

Hvis en redder ikke kan køre ambulance 

af en eller anden grund, og Falck står og 

mangler en til p-vogn, så var det oplagt 

Fortsættes på bagsiden ➥ 


21

22 

En båre af mærket Stollenwerk er standard i Responce-ambulancerne. Den er godkendt til 250 kilos belastning. Båren er monteret med en h-sele, som 

kommer ud hvor skuldrene er placeret, så patienter – også børn – bliver liggende ved opbremsning. Båren kan sænkes variabelt med start fra valgfri ende. 

Desuden kan overdelen løftes af og benyttes som løs båre uden understel. Uden overdel kan en kuvøse klikkes på bårestellet, så ambulancen nemt kan 

omdannes til babyambulance. Responce-redderne havde, da vi var på besøg, ikke nået at afprøve båren så meget, så det var for tidligt at bedømme fordele 

og ulemper i forhold til Falcks båre. 

Udstyr, der skal bruges uden for, HENTES uden for i skabe indrettet til formålet. 

Det gælder blandt andet bærestol og spineboard. Det er mere praktisk, 

og det forhindrer temperaturudsving i bårerummet, mener Responce. 

TEMA 


Der er god plads i skabe og skuffer. På billedet er det 

ambulancebehandler Thomas Andersen, som skifter fra 

Falck til Responce i hjembyen Horsens. 


Responce’s modstykke til LP 12 er denne Schiller, som blot vejer to kilo. Den kan spille 

trådløst sammen med MobiMed-skærmen, som blandt andet kan overføre data ”live” til 

sygehuset mht. EKG, tryk, saturation, temperatur med videre. Endnu er regionen dog ikke 

klar til denne platform, så Responce bruger også indtil videre LP 12. 

Dette såkaldte traumelys er ifølge tyske erfaringer bedre og 

mere skånsomt for bla. traumepatienter. Det normale lys 

udgøres af et stort antal dioder, og det betyder, at der ikke 

kastes skygger, når man arbejder med patienten. 

Responce’s 11 ambulancer – eller Fremskudte Hospitals Enheder (FHE), som de benævnes 

– bygges på en Mercedes Sprinter 319 med 190 hk motor. De opbygges hos HospiMobil i 

Tyskland, og i det hele taget fornægter Responce’s tyske tilknytning sig ikke i indretning, valg 

af udstyr med videre. Responce lejer køretøjerne, som står i cirka en million kroner stykket. 

Bårelejet er placeret i midten af bårerummet, så der er god plads på begge sider af patienten. I det hele taget er de 

imponerende pladsforhold en af de store gevinster ved den ”kasse-model”, Responce’s ambulancer er opbygget 

med. Bemærk også bakkamera/mikrofon øverst i midten, så føreren i en højtaler kan høre, hvad der bliver sagt og via 

en lille skærm i kabinen kan se, om kysten er klar på stationen eller skadestedet. Der er i øvrigt 220 volt stik i alle biler, 

ekstra flaske ilt, skrivepult, det nyeste inden for køle- og varmefaciliteter med mere. 



23

Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved 

Fortsat fra side 21 

at lave et samarbejde. Vi har som nævnt et 

glimrende samarbejde med direktionen i Falck. 

- Jeg vil godt understrege, at vi ikke bare 

smider folk på gaden. Hvis der er tale om en 

arbejdsskade, er vi forpligtet til at beholde 

medarbejderen, til der er fundet en løsning. Så 

det er både i medarbejderens og vores interesse 

at finde en løsning 

Også omvendt 

- Omvendt har vi folk her, som ikke kan få 

ansættelse hos Falck på grund af fx. højde 

eller sukkersyge, men som vores korpslæge 

har fundet fuldt klar til arbejdet. Så det går begge 

veje. Vi får også mange elevansøgninger 

fra folk, der er lidt for lave eller lidt for høje til 

Falcks krav. Det kører vi ikke med – og vores 

ambulancer er høje nok til dem, griner Michael 

Sørensen. 

Er der i jeres stab dimensioneret til sygdom, 

ferie, efteruddannelse etc., eller skal medarbejderne 

selvafløse? 

Vi har normeret vores stationer så de kan 

digitale tiltag 

være selvafløsende i ferien. Herudover har vi 

ansat et passende antal fuld- og deltidsansatte, 

så vi kan afvikle ferie/fridage, sygdom, afspadsering 

og efteruddannelse. 

I arbejder med nogle koordinator-funktioner 

hos medarbejderne. Er det ikke bare en måde 

at spare penge på? 

- Når man har et ansvarsområde, så er man 

også mere engageret i tingene. Det er et 

ønske, folk har haft. Havde det været normal 

Falck-struktur, havde vi haft nogle stationsledere, 

nogle over dem etc. Her forsøger vi at 

skabe en mere flad, inddragende struktur, som 

man har i det tyske system. Hvorfor skulle vi 

sætte nogle ledere ind til at styre folk, hvis folk 

har et ønske om at bestemme selv? Der er 

flere, der direkte siger, at de skifter, fordi de her 

får medindflydelse. 

I er klar til start den 1. december? 

- Det mener jeg, vi er. Som du nok har kunnet 

fornemme, hersker der en fantastisk pionerånd 

og engagement hos samtlige medarbejdere. 

Når det er tilfældet, kan det ikke gå helt galt 

– og vi glæder os meget til at komme i gang, 

slutter Michael Sørensen. 

Responce’s Michael Sørensen satser på at gøre tingene enklere med elektroniske løsninger. 

Det omfatter blandt andet: 

• Mulighed for videokonferencer mellem stationer 

• Mulighed for at vinkle af på skærmen, når reddere indgiver en journal, de gerne vil drøfte med 

korpslægen. Så går journalen automatisk til korpslægen. 

• Endnu skal regionen have ambulancejournaler i papir. Men Responce lagrer også alle journaler 

elektronisk som data- og billedfiler, så de kan fremskaffes på et øjeblik, hvis de selv eller regionen 

har brug for dem 

• Den 3. kopi af journalen, som læger og sygeplejersker kan bruge til kommentarer, ris/ros efter 

en overlevering på sygehuset, er afskaffet. I stedet får de et link til en side, hvor de kan gå ind 

og skrive, hvorefter redder og Responce kan se det på skærmen. 

• Michael Sørensen fremhæver også, at enten ledende korpslæge Claus-Henrik Rasmussen eller 

korpslæge Jens Thygesen om nødvendigt kan kontaktes af redderne døgnet rundt 

UMM ID-nr. 42 506

Redderen nr 9 November 2009

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?