Marts 07 nr 24 - Københavns Tekniske Skole

4
14 –16
18 – 19
Marts 07 nr 24
MED ELEVEN I CENTRUM
Læs om KTS’ mange tiltag for at begrænse frafald
PORTRÆTINTERVIEW
Direktør Mogens Nielsen fyldte 65 år i februar måned.
I den anledning bringer Indtryk et portræt af fødselaren
INTERNATIONALTSAMARBEJDE
KTS har haft besøg fra Baskerlandet.
Et samarbejde er ved at tage form

Leder : 3:
4:
4:
6:
8:
10:
12:
13:
13:
14:
18:
20:
21:
22:
Bagside:
IND TRYK er Københavns Tekniske Skoles medarbejderblad.
Det trykkes i 1050 eksemplarer.
Trykkeri : Rosenberg Bogtryk, Ballerup
IND TRYK
Redaktion
Ansvarshavende redaktør
Direktør Mogens Nielsen
Direkte : 3586 3535
Mobil : 4038 0651
IND TRYK
IND TRYK
IND HOLD
Kommunikation
»Kreativ sprog-føring«
»Med eleven i centrum« – Læs om fem skoleafdelingers indsatser for at begrænse frafaldet
»Hjælp til selvhjælp« – Hos bygningskonstruktørerne i Stevnsgade tyder den ny tutor-ordning
på at blive en succes
»Positiv feedback er drivkraften« – Studievejledningen på Sukkertoppen er på Julius Thomsens
Gade skaber løbende praktikpladser
»Samtaler med eleverne virker« – Studierektor på Vibenhus har gode erfaringer med at
hjælpe elever med samtaler
»Eleverne falder ikke fra – de falder til«
Den engagerede lærer
KTS Vinter Cup
Besøg fra Island
»Jeg har altid valgt med hjertet« – Portræt at direktør Mogens Nielsenne
»Internationalt samarbejde« – Delegation fra Baskerlandet var begejstret for besøget på KTS.
Nu skal ansøgning om samarbejde udfærdiges
Lancierfest i Kongedybet
Nye medarbejdere og fratrådte
Formandens beretning fra 2006
»Prinser og prinsesser i tømrerværkstedet« – Fastelavnsfest på Rebslagervej
IND TRYK bliver fordelt til alle ansatte på Københavns Tekniske
Skole. Desuden bliver det sendt til skolens samarbejdspartnere,
udvalgte dag- og ugeaviser og relevante
fagblade. Man vil også kunne fi nde en pdf-udgave af
personalebladet på skolens hjemmeside på adressen :
www.kts.dk/omkts/personaleblad.
Marousca Helqvist Michael Schmidt Th eresa Vind
Direkte : 3586 3572 Direkte : 3586 3591 Direkte : 3586 3553
Mobil : 2170 8120 Mobil : 3052 9111 Mobil : 2146 4853
Mail : bmh@kts.dk Mail : mics@kts.dk Mail : tvi@kts.dk
IND TRYK
Deadline for indlevering af materiale til
næste nummer er mandag den 18. maj.
Udkommer den 31. maj. Send materialet til
kommunikation@kts.dk
Mediegrafi k
Grafi SKP/Kenn Clarke

Kreativ sprog-føring
Af produktudviklingschef Tøger Kyvsgaard
Et helt centralt mål for erhvervsuddannelserne
i de kommende
år er som bekendt at bidrage til,
at 95% af en ungdomsårgang
gennemfører en
ungdomsuddannelse. Mindre
frafald og øget gennemførelse
har derfor stor prioritet i
udviklingsarbejdet på KTS
- senest på seminaret i februar
2007, hvor næsten 100 medarbejdere
opgjorde resultatet af
frafaldsindsatsen i 2006 og satte
nye mål for 2007. Mens disse
linjer skrives førstebehandler
Folketinget tre lovforslag om
henholdsvis erhvervsuddannelserne,
vejledningssystemet
og ny 10.klasse, som hver især
skal forbedre mulighederne for,
at fl ere unge kommer igennem
en uddannelse. Politikerne
skal roses for deres vilje til
mere funktionelt beslægtede
erhvervsuddannelsesindgange,
styrket vejledningsberedskab
før og undervejs i ungdomsuddannelsen,
bedre muligheder
for internationalisering og
ikke mindst et opgør med den
hidtidige ensidige fokusering på
individualiteten, der i EUD-reform
2000 stik i mod hensigten
øgede elevfrafaldet. Regelsættet
suppleres nu med krav om
særligt tilrettelagte grundforløb
– grundforløbspakker – for
særlige målgrupper blandt erhvervsuddannelseseleverne.
Fra
»sti-uafhængighed« til »trådte
stier«, som det vist kaldes i den
ministerielle terminologi.
Lovforslagene rummer også
andet nyt og kreativt sprogbrug.
Her tænkes på anvendelsen af
ordene adgangsbegrænsning og
IND TRYK IND TRYK
uddannelsesgaranti.
Af bemærkningerne til lovforslaget
om erhvervsuddannelserne
fremgår det, at der på en
og samme gang skal adgangsbegrænses
til en række »populære
modeuddannelser« og samtidig
gennemføres »en forstærket
uddannelsesgaranti«, så egnede,
mobile og aktivt praktikpladssøgendeerhvervsuddannelseselever
får sikkerhed for at
kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.
Kernen i lovteksten
ligger i ordet »mobil.«
Erhvervsuddannelseselever
uden praktikplads forhindres
slet og ret i at starte på en række
uddannelser, og tilbydes i stedet
anden erhvervsuddannelse med
større adgang til praktikpladsaftale
og/eller mulighed for
SKP.
En sådan udlægning af ordet
»uddannelsesgaranti« er der
reelt ikke meget nyt i!
At forestille sig, at alene
denne ministerielle sproglige
behændighedsøvelse får f.eks.
medieuddannelsesinteresserede
unge til at fl okkes om fag med
gode praktikpladsmuligheder
som værkstøjsmager og industritekniker,
er næsten utilladelig
naivt.
Selvfølgelig duer det ikke, at
tusindvis af unge på bl.a. KTS
igennem årene har forfulgt
en næsten umulig drøm om
bestemte erhvervsuddannelser.
Men nøglen til andre uddannelsesvalg
for disse unge ligger
næppe i kreativ omgang med
sproget.
Der bør i samarbejde med
Ungdommens Uddannel-
sesvejledning udvikles nogle
nye fl eksible, tidsbegrænsede,
afklarende, praksisnære og
bredt introducerende grundforløb
på erhvervsskolerne som
et tilbud til (folke)skoletrætte
unge. Forløbene kan opbygges
af moduler efter elevens eget
At forestille sig, at alene denne ministerielle
sproglige behændighedsøvelse får fx. medieuddannelsesinteresserede
unge til at fl okkes om
fag med gode praktikpladsmuligheder som
værkstøjsmager og industritekniker, er næsten
utilladelig naivt.
valg og rette sig mod en række
forskellige erhvervsuddannelser
– også de, der nu skal omfattes
af adgangsbegrænsning – og
hermed styrke eleven til et
kvalifi ceret valg af ungdomsuddannelse.
Her bliver den politiske
skæbne og udmøntning af de
såkaldte »grundforløbspakker«
interessant at følge. Hvis
nogen af de p.t. mest populære
erhvervsuddannelser fremover
bliver et helt lukket land for
unge uden praktikpladsaftale
mister mange unge muligheden
for både at afklare og kvalifi -
cere sig til ønskeuddannelser
og erhvervsuddannelserne
risikerer skår i den troværdighed
og attraktivitet, der gør, at
de unge overhovedet overvejer
at starte på et erhvervsuddannelsesforløb.
3

4
Af Theresa Vind
Med eleven i centrum
I
februarnummeret af Indtryk blev nye initiativer på KTS beskrevet. Under
overskriften ”Nytænkning med gode resultater” kunne man læse om, hvad
skoleområderne i Rødovre og Glostrup gør for at fastholde sine elever.
På KTS’ nyligt afholdte frafaldsseminar i februar måned var der fokus på fastholdelse
og frafald. Hvordan fra vi frafaldet ned? Hvordan fastholder vi vores elever
og studerende?
Tiltagene er mange. På de følgende sider kan du læse om eksempler, som allerede
er sat i gang på henholdsvis Stevnsgade, Sukkertoppen, Julius Thomsens Gade og
Vibenhus. Fælles for dem er, at de søger at sætte eleven/den studerende i fokus,
samt at få afklaret dennes behov i forhold til valg af uddannelse for derved at kunne
støtte op om valget
Hjælp til selvhjælp
oktober måned sidste år startede en tutor-ord-
I ning i Stevnsgade. Målet er at få nye studerende
til at føle sig bedre tilpas på skolen. Ældre
studerende hjælper nye med at navigere rundt i
uddannelsens mange kroge. En succes er under
opstart
Det kan være svært at begynde på en uddannelse.
Der er mange fag og mange nye ansigter.
Det skaber også mange spørgsmål hos den
studerende, som
måske kan være
svære at få konkrete
svar på.
Det var i hvert
fald den oplevelse,
som Erik Holm
havde, da han
begyndte uddannelsen
som bygningskonstruktør
i Stevnsgade. I dag
læser han på 5.
semester og er tutor for en 2. semesters-klasse.
- Jeg søgte om at blive som tutor, fordi jeg selv
savnede en masse informationer, da jeg startede
på uddannelsen. Det er et virkelig godt initiativ.
Tutorernes opgave er at være den hjælpende
hånd i hverdagen, som også kan
være med til at skabe et netværk for de nye
studerende. Det er klart beskrevet, hvilke
opgaver, de skal tage sig af og hvilke opgaver
proceslærere og studievejledere løser
Jeg kommer i klassen et par gange om ugen, hvor
de studerende arbejder sammen i mindre hold.
Jeg får spørgsmål vedrørende, hvad der er vigtigt
at få læst, og hvad der er mindre vigtigt. Det kan
også være rent tekniske spørgsmål vedrørende de
projekter, der arbejdes med. Jeg fokuserer meget
på, at det er vigtigt, de lærer at planlægge deres
arbejde, og at holde hinanden op på denne planlægning.
Det er et must på vores uddannelse, hvor
vi kører med projektforløb. Jeg hjælper dem så at
sige til rette på studiet. Men jeg løser ikke hverken
problemer eller opgaver for dem. Jeg hjælper dem
til selv at løse dem ved at give dem nogle redskaber,
som de måske
ikke er bekendt med,
fortæller Erik om sit
tutor-arbejde.
Tutorkursus
Lærer og studievejleder
Annette Korsgård
Johansen var straks
med på idéen, da
studierektor Bente
Øhrstrøm præsenterede
den.
- Vi startede tutorordningen i oktober sidste
år med det mål at forbedre vilkårene for vores
studerende. Nogle skal have en hjælpende hånd til
at lære at arbejde selvstændigt, og det er jo vores

gennemgående pædagogiske princip. Indtil
videre kører vi med tutorer hos konstruktørerne
på både dansk og international linje
til og med 2. semester. Vi har kun fået positive
tilbagemeldinger. Tutorernes opgave
er at være den hjælpende hånd i hverdagen,
som også kan være med til at skabe et
netværk for de nye studerende. Det er klart
beskrevet, hvilke opgaver, de skal tage sig af
og hvilke opgaver proceslærere og studievejledere
løser. Det giver nogle helt faste
rammer, fortæller Annette om baggrunden
og formålet med tutorordningen.
Man ansøger om at blive tutor og afl ønnes
som en studentermedhjælper. Ansøgerne
kommer først til en samtale med
Bente og Annette – en slags jobsamtale.
Dernæst giver Bente og Annette dem et
kursus i blandt andet konfl iktløsning og
samtaleteknik. De får også opsummeret deres praktiske viden om skolen, og
så får de små øvelser, som kan ruste dem til jobbet som tutor. De får desuden
hinandens mail-adresser, så de kan kommunikere indbyrdes, men på sigt er
det meningen at afholde et erfaringsudvekslingsmøde en gang om måneden.
Et godt supplement
Det helt konkrete formål med tutorordningen er naturligvis at fastholde
de studerende på skolen. Tutorernes nærvær hos den nye studerende kan
være afgørende:
- Tutorerne afspejler meget bedre målgruppen – de studerende – end os
vejledere og proceslærere. Derfor er de et rigtigt godt supplement til os. Der
er måske nogle problemstillinger, som en 23-årig ikke ville komme til os for
at få råd om, siger Annette og fortæller videre, at der endnu ikke er målt på
projektets konkrete virkning; dertil er det endnu for nyt. Men hun oplever
en generel tilfredshed hos både tutorer og de nye studerende.
- Vores studerende skal ikke falde fra på grund af spørgsmål og problemstillinger,
som vi rent faktisk har muligheder for at løse. Tutorerne er tættere
på de studerende end lærerne og vejlederne er i kraft af, at de jo selv er
studerende. De ved, hvilke ting man som ny på skolen kan have problemer
med, fordi de for nyligt selv har stået i situationen. Den viden er oplagt at
give videre, afslutter Annette.
Tutor Erik Holm understreger,
at han ikke løser de studerendes
eventuelle problemer, men hjælper
med, at de selv kan løse dem.
Foto: Th eresa Vind
5

6
Positiv feedback er en god drivkraft
å Sukkertoppen er der studievejledning på fuld tid.
PDet skaber stor tryghed hos både htx- og EUD-eleverne
at kunne få talt problemstillinger igennem med
kvalifi cerede vejledere, der har tid og lyst til både at
lytte og hjælpe
Af Theresa Vind
Studievejledningen på Sukkertoppen
er noget af det
første, du møder, når du træder
indenfor. Det er den måde,
Københavns Tekniske Skole
viser, at vi er der for eleverne:
- Vi lægger vægt på at være et
rart sted at være. Vi er den forreste
linje, det første du ser, når
du kommer ind. Derfor er det
vigtigt, at vi er professionelle,
fortæller Bo Hørslev Petersen,
der en den ene af Sukkertoppens
to fuldtidsvejledere. Hans
primære opgave er htx-elever.
Det øvrige personale er Camilla
Sachel, der p.t. er på orlov og
Karin Søndergaard Jensen, der
tager sig af SU-spørgsmål, gvu
(grunduddannelse for voksne)
samt SPS – specialpædagogisk
støtte.
Studievejledernes arbejde
roses af både inspektør på
Sukkertoppen Dorthe Frost, af
eleverne men også af vejlederne
selv:
- Jeg vidste slet ikke, jeg
kunne få så meget hjælp, som
jeg har fået her, fortæller htxelev
Kim Rahr Lisberg.
Foto: Th eresa Vind

Vi gør hver især et rigtigt godt
stykke arbejde. Det skyldes ikke
mindst, at vi komplementerer
hinandens arbejde. Og så har vi
en god tone imellem os. Der er
ingen konkurrence, kun opbakning,
fortæller Karin og Bo.
En god støtte
Den positive opbakning til eleverne
kan Kim Rahr Lisberg,
der er 1.g’er på htx tale med
om. Han er svært ordblind og
er gennem hele sin tid i folkeskolen
løbet ind i barrierer og
fået mange nederlag qua sine
problemer med at kunne sætte
bogstaver sammen.
- Bo og Karin har virkelig
hjulpet mig meget. Jeg vidste
slet ikke, at jeg kunne få så
meget hjælp og støtte. Det har
jeg ikke været vant til tidligere.
Karin har hjulpet mig til at få
en computerordning, der for
eksempel betyder, at jeg nu har
fået taleprogrammer lagt ind
på min pc. Hun hjælper også
mine lærere med at fi nde mine
undervisningsbøger på cd-rom,
så computeren kan læse dem
højt for mig. Der er styr på det.
Og så får man pludselig lyst til
at lave lektier. Jeg har kæmpet
hele mit liv ; nu føler jeg for
første gang, at jeg kan komme
videre, fortæller Kim, der efter
studentereksamen vil læse
videre til fysioterapeut.
Mange har brug for hjælp
Mens Karin har sin faste plads
på Sukkertoppen er Bo også
tilknyttet Ungdommens Uddannelses
Vejledning en par
dage om ugen. Desuden foregår
en stor del af Bos arbejde
med at være opsøgende. Men
selvom deres arbejdsfunktioner
har forskellig karakter er de
dog enige om, at det er et alt
for stort antal elever, der har
IND TRYK IND TRYK
psykiske problemer.
- Det er meget vigtigt at slå
fast, at vi er vejledere og ikke
behandlere, siger de samstemmigt.
- Vi har elever med bulimi,
elever på lykkepiller, elever, der
er truet på livet – ja, alverdens
problemer, der påvirker psykisk.
Nogle gange hjælper det
at få talt problemerne igennem,
nogle har brug for at få lagt lektielæsning
i faste skemaer, men
rigtigt mange må vi henvise til
kommunale behandlere, siger
Bo og fortæller om et eksempel
med et pakistansk elev, der blev
forelsket i en anden pakistansk
elev fra sin klasse. Pigens
familie var dog ikke begejstret,
da hun kom fra en højere social
klasse end drengen. Der blev
fremsagt trusler af enhver
art, og pigens far mødte op på
skolen hver dag for at sikre, at
pigen ikke kom i kontakt med
drengen.
- Pigen følte, at hun var i et
fængsel, fortæller Bo. - Hun blev
overvåget af sin far 24 timer i
døgnet. Vi lavede blandt andet
en lektieplan til hende, hvor hun
skulle sidde i lektiecaféen her på
skolen. Så kunne hun få fred for
faren imens. Det endte faktisk
med at pigen blev student.
Elever med problemer i den
størrelsesorden kan kontakte
Bo døgnet rundt.
Privat samtalerum
Størstedelen af vejledernes samtaler
har – heldigvis – ikke så alvorlig
karakter. Mange handler
om, hvorfor opgaver ikke bliver
afl everet, studiestruktur med
videre. Men der er stadig et stort
antal elever, der ikke har det
godt psykisk, der søger hjælp i
studievejledningen.
- Derfor har vi nu fået etableret
et samtalerum lige rundt
om hjørnet fra kontoret, hvor vi
kan sidde privat med de elever,
der har brug for en fortrolig
samtale. Vi mangler kun at
møblere lokalet, fortæller Karin
og fortsætter :
- Vores rolle som vejledere
har ændret sig markant siden
vi lovmæssigt blev omdøbt til
»gennemførselsvejledere« i
2004. Vi er blevet et redskab for
eleverne – og for deres forældre.
Man kan vel nærmest kalde os
for »pædagogiske pedeller«,
griner Karin og afslutter :
- Vi har ikke deciderede tal
på, hvor mange elever vi fastholder
ved at vejlede dem, men vi
har en rigtig god fornemmelse
af, at de elever, der kommer her
fordi de tænker på at droppe
ud, rent faktisk går herfra med
nogle redskaber, der gør, at de
gennemfører deres uddannelse.
Bo og Karin har
virkelig hjulpet mig
meget. Jeg vidste slet
ikke, at jeg kunne
få så meget hjælp og
støtte. Det har jeg
ikke været vant til
tidligere
7

å htx Vibenhus bruger både studieleder og
P studierektor meget tid på personlige samtaler
med frafaldstruede elever. Derved kan man
i god tid få et overblik over, hvorfor eleverne
tænker på at melde sig ud
Af Theresa Vind
8
Samtaler med
På Vibenhus har man forskellige
tiltag i forhold til at
forebygge frafald. Et af de mest
væsentlige er, at elever ikke kan
melde sig ud før de har været
til samtale med enten studieleder
eller studierektor Mette
Grønvaldt.
- Vi ›fanger‹ mange af de
elever, der ellers ville have meldt
sig ud, på den måde, fortæller
studierektor Mette Grønvaldt
og forklarer videre:
- Årsagerne til, at elever vil
melde sig ud er både af faglig og
psykisk karakter, og vi bruger
rigtig megen tid på at hjælpe
ved at tale med eleverne – hvad
enten det er, når de ønsker at
melde sig ud, eller når de har
for mange fraværsdage eller
for mange opgaver, der ikke er
afl everet. Hvad end årsagen er,
er det vigtigt at få den talt igennem.
For så kan vi jo hjælpe.
Blandt andet ved at lave nogle
helt faste aftaler med eleven i
forhold til afl everinger, få eleven
til at bruge vores lektieværksted
eller måske endda kunne henvise
til hjælp uden for skolen.
Antallet af frafaldne på htx
tyder på, at ledelsen er på rette
kurs, »selvom vi gerne skulle
have tallet endnu længere ned,«
lyder det fra Mette Grønvaldt.

eleverne virker
Nyt motto
Htx har kun ligget på adressen
på Østerbro i godt to år og har
ifølge studierektoren optaget
elever, som måske slet ikke var
studieegnet.
- Det har vi også forsøgt at
lave om på, det vil sige, vi er blevet
mere kritiske med hensyn til
hvem, der optages. Vores motto
skal være »Du skal gå her, hvis
du er dygtig,« På den måde er vi
også sikre på, at de elever, der er
her, virkelig gerne vil være her.
Med vores omkring 150 elever,
har vi ikke ressourcer til en
fuldtidsvejledning. Det betyder,
at både ledelsen og lærerne må
sætte lidt ekstra ind, fortsætter
Mette Grønvaldt.
- Vi har også erkendt, at vi
må stille krav til hver enkelt
lærer om mere konsekvens over
for eleverne. Fremover skal de
eksempelvis melde hver gang
en elev ikke afl everer en opgave,
hvor det hidtil har været op til
læreren selv. På den måde kan vi
følge hver enkelt elev.
- Alt i alt skal vi i kampen
mod frafald fortsætte det arbejde,
vi er i gang med. Det går
nemlig den rigtige vej, afslutter
Mette.
Hvad end årsagen er, er det vigtigt at få den talt
igennem. For så kan vi jo hjælpe
Samtaler med studierektor og uddannelsesleder forebygger frafaldet på htx
Foto: Th eresa Vind
9

10
»Eleverne falder ikke fra – de falder til«
ndtryk sætter i denne måned spot på de tiltag, vores
Imange inspektørområder har indført, for at fastholde
sine elever. I Julius Thomsens Gade har man ansat en
faglærer som centralt placeret virksomhedskonsulent.
Og det har vist sig at være en rigtig god investering
Af Theresa Vind
Virksomhedskonsulent Lene Bergstrøm og studievejleder Vibeke
Jeppesen er enige om, at deres samarbejde fungerer optimalt – og
til både lærere og elevers fordel :
- Man kan godt kalde vores kontor en ›levende organisme‹, for
her kommer både lærere og elever, og så sidder vi midt i ›skolens
hjerte‹, fortæller studievejleder Vibeke Jeppesen.
Over for Vibeke har Lene sit skrivebord. I de sidste 2,5 år har hun
fungeret som virksomhedskonsulent, og det har været en rigtig god
idé, for netop ved, at hun kender mange af eleverne, kan hun matche
virksomhedernes ønsker næsten 100 procent. En win-win-aftale,
kan man kalde det.
- Det første år gik mest med opsøgende arbejde i virksomhederne.
Jeg var bogstaveligt talt ude at banke på døre. Jeg har snart fået
trykt 8000 visitkort. Det handler meget om ’namedropping’, altså
jo fl ere steder, man kan få lagt sit kort, jo fl ere kender og husker ens
navn – og skolens, naturligvis. Det har givet pote, for det sidste års
tid er hovedsageligt gået med at pleje mine kontakter. I dag er det
virksomhederne, der oftest kontakter mig med henblik på at få en
elev, fortæller Lene.
Lene startede sin karriere på KTS som grafi sk faglærer. Siden
blev hun SKP-instruktør, indtil hun foreslog inspektør Th orkild
Stenaa Jensen at prøveansætte hende som virksomhedskonsulent.
- Jeg vidste, at jeg kunne drage fordel af min uddannelse som
grafi ker samt mit kendskab til eleverne i forhold til at kunne skaff e

Kerneindsatsen i
forhold til at fastholde
vores elever
er at sørge for, at
vores skole er velfungerende.
Vi gør et
stort stykke arbejde
allerede inden eleven
starter på sin uddannelse,
så vi sammen
kan afklare elevens
ønsker og behov.
Derved lærer vi også
eleven at kende.
praktikpladser. Og jeg fi k også
ret, smiler Lene, der ud over at
skaff e praktikpladser til både
mediegrafi kere og den nye
grafi sk tekniker-uddannelse,
coacher eleverne i at skrive
en god ansøgning og et cv og
sørger for at opretholde de gode
kontakter til virksomhederne
– og de elever, der efter endt
uddannelse får arbejde, som så
igen skaff er praktikpladser.
Et godt miljø
fastholder elever
FUL-konsulent og studievejleder
Vibeke Jeppesen roser
Lenes arbejde til skyerne, og
fremhæver samtidig, at deres
samarbejde – også med skolens
lærere – styrker elevernes
trivsel :
- Vi har en meget kort kommandovej,
da vi jo sidder op
ad hinanden. Det betyder, at vi
meget hurtigt og eff ektivt kan
løse elevernes problemer. Vores
samarbejde er meget dynamisk,
fortæller Vibeke og fortsætter :
- Kerneindsatsen i forhold
til at fastholde vores elever er
at sørge for, at vores skole er
velfungerende. Vi gør et stort
stykke arbejde allerede inden
eleven starter på sin uddannelse,
så vi sammen kan afklare
elevens ønsker og behov.
Derved lærer vi også eleven
at kende. Vi ønsker ikke at
fastholde elever, som i bund og
grund ikke har valgt rigtigt ved
at søge ind her. Så er det vores
job at lede dem i den rigtige
retning. Men vi gør meget for at
skabe det rette miljø for vores
elever. Vores elever falder ikke
fra; de falder til i skolemiljøet.
Det klæder os godt, at vi er
loyale over for det, vi laver, siger
hun.
Vibeke fortæller desuden, at
hun kun har gode erfaringer
med, at eleverne gennem deres
studietid bliver afklaret, både
i forhold til det at gå på en uddannelse,
men også i forhold til
fremtiden.
To gange om året afholder
skolen i Julius Th omsens Gade
eksempelvis »Store uddannelsesdag«,
hvor eleverne
bliver orienteret om både deres
studie- fremtidsmuligheder.
Også kontaktlærerordningen,
som trådte i kraft i 2000, er med
til at skabe gode rammer for den
enkelte elev. Den betyder, at man
hele tiden ved, hvor eleven er i
forhold til sit uddannelsesvalg.
- Kontakten til eleven er
helt fundamental for et godt
arbejde, siger Vibeke.
Lene Bergstrøm fungerer som
central virksomhedskonsulent.
Foto: Th eresa Vind
FAKTA
I Julius Th omsens Gade er der
desuden indført følgende aktiviteter
for at styrke elevernes
trivsel på skolen :
•
•
•
Elevråd
Fredagsbar
»Store uddannelsesdag«,
som afvikles to gange årligt,
henholdsvis i februar
og oktober måned
11

12
Den engagerede lærer
å industritekniker- og værktøjsmageruddannelsen
Ppå Tuborgvej har man et trumfkort, når det gælder om
at få elever gennem uddannelserne. Kortet hedder Peter
Stechmann, der via sit netværk kan skaffe lærepladser til
stort set samtlige elever – hvis de altså selv vil
Af Theresa Vind
Virksomheden kan så »låne«
eleven i en uge og derefter afgøre,
om de vil indgå en kontrakt. Det
vil de som regel meget gerne.
Peter bruger sit gamle netværk
til at skaff e praktikpladser
Foto: Th eresa Vind
IND TRYK
- Det er alfa omega at få en læreplads, hvis man skal gennemføre
uddannelsen, fortæller Peter Stechmann, der underviser industriteknikere
og værktøjsmagere på Tuborgvej og fortsætter :
- Jeg plejer at sige, at de, der kan møde om morgenen også gennemfører
uddannelsen. For kan de møde, så kan de også få en
praktikplads. Arbejdsmarkedet efterspørger i stor udstrækning
arbejdskraft lige nu.
Læreplads som gulerod
Et stigende antal af de elever, der starter på grundforløbet, har
allerede en læreplads, der venter efter de 20 uger. De, der endnu ikke
har, kan spørge Peter.
- Det kommer jo lidt an på, hvordan de opfører sig. Jeg bruger
mit gamle netværk, så jeg anbefaler ikke elever, der har svært ved at
møde til tiden. Eleverne skal selv ringe til virksomheden og få en
aftale i stand, forklarer Peter.
Virksomheden kan så »låne« eleven i en uge og derefter afgøre,
om de vil indgå en kontrakt. Det vil de som regel meget gerne.
- Det virker også som en gulerod for de elever, der endnu ikke
har en læreplads. Måske har de svært ved at møde til tiden – eller at
møde overhovedet. Men når de ser, at resten af holdet ser frem til
deres praktikophold, så vil de også. Der er nok en snert at positiv
konkurrence indbyrdes, fortæller Peter.
At være >fl ink tilbage<
Jan er en af de elever, som Peter Stecmann har givet et telefonnummer
til DTU, hvor der er en ledig læreplads. Jan er student, og
vil nu uddanne sig som industritekniker for derefter at læse tre år
videre til maskinmester.
- Det gode er, at stort set alle her har fået en praktikplads. Det
skaber en positiv stemning, og det skyldes helt klart, at vi har en så
engageret lærer, siger Jan og fortsætter :
- Peter sagde, jeg kunne ringe til DTU – og så gør man det også.
Man vil gerne være >fl ink tilbage,< smiler han.
- Peter giver os redskaberne, og så skal vi selv følge op. Det er der
noget pædagogisk meget korrekt i, for vi skal jo i sidste ende selv
tage ansvaret på vores skuldre.
Jan skal til samtale på DTU dagen efter. Han regner med at
komme hjem med en lærepladskontrakt.

I weekenden den 3. og 4. marts var Københavns Tekniske Skole
for 8. år i træk arrangør af KTS Vinter CUP, hvor Danmarks
mest talentfulde fodbold-juniorhold dystede om ære og præmier.
I KTS CUP deltager 12 juniorhold fordelt på fi re puljer. KTS
CUP blev spillet i Club Danmark Hallen i Valby med indledende
puljekampe om lørdagen og placeringskampe om søndagen.
I pulje 1 og 2 løb B93 med førstepræmien og vandrepokalen foran
Kastrup. I pulje 3 og 4 var det juniorerne fra Frem, der vandt foran
AB. KTS CUP blev gennemført med spændende og jævnbyrdige
kampe. Kampene blev dømt af KBU-dommere og fi nalekampen af
Kim Milton.
Læs kampresultater og se billeder fra vintercuppen på
www.ktscup.dk
tvi
KTS Vinter CUP blev afholdt for 8. år i træk
Tak for besøget og for sangen
16 skolefolk fra Hafnafj urdur nær ved Reykjavik besøgte afdelingen på Rebslagervej
den 23. februar.
Besøget var et led i en studietur til Øresundsregionen i en forlænget weekend, men på
grund af vejret nåede de islandske repræsentanter ikke til Malmø og Lund.
Til gengæld fi k de en grundig orientering om de danske erhvervsuddannelser, specielt
inden for bygge og anlæg. Gæsterne var ledere, faglærere, vejledere og speciallærere fra
tekniske skole, med baggrund i den islandske tømrer- og snedkeruddannelse samt en
all-rounduddannelse
I besøget indgik en rundtur på afdelingen på Rebslagervej for at bese vore værksteder
og møde de danske elever.
Efter gensidig udveksling om de to skolesystemer (som i øvrigt har mange ting til fælles
– Island var dansk territorium indtil 1944) blev det korte møde afsluttet med dansk
smørrebrød og fl ot skønsang fra gæsterne som en tak for besøget.
Henrik Poulsen,
uddannelsesleder, Rebslagervej
13

»Jeg har altid valgt med hjertet«
en 4. februar i år fyldte KTS’ direktør Mogens
DNielsen 65 år. Læs i den anledning et portræt
af fødselaren, der har en forkærlighed for jitterbug,
Elvis Presley og tal
Af Theresa Vind
»Kan I kun smile, når I står på
hænder ?«
Sådan indledte Mogens
Nielsen sin ansættelsessamtale
med bestyrelsen til stillingen
som direktør for Københavns
Tekniske Skole tilbage i 1994.
Han mente, at mændene i jakkesæt
rundt om bordet
så sure ud.
Mogens Nielsen
siger sin mening ;
han er frem for alt et
helt igennem ærligt
menneske. Den
egenskab vender vi
tilbage til om lidt.
Om livet før
KTS
Mogens Nielsen
er vokset op på
Amager i en lille
familie. Han
startede med at
IND TRYK IND TRYK
arbejde som ganske ung knægt
og tjente sine første håndører
som avisbud. Siden arbejdede
han sig gennem en uddannelse
som økonom, og det skulle vise
sig at føre vidt.
- Jeg har lavet fi lm, som han
siger. Nærmere bestemt som
regnskabschef for fl ere fi lmproduktioner
i selskabet Athena
Film. På dette tidspunkt var
Mogens under 30 år. Men han
oplevede blandt andet at være
med til at indspille Roman
Polanskis Kniven i vandet og
Henning Carlsens Sult, for ikke
at forglemme samarbejdet med
Mel Brooks samt fi lmatiseringen
af Shakespeares stykke
King Lear.
Filmproduktionslivet var så
spændende, at Mogens selv fi k
blod på tanden til at afprøve
egne evner. Den mulighed fi k
han i – vil nogle mene meget
oversete – Sonja fra 1969, hvor
Mogens spiller værkfører over
for en af tidens kendte skuespillere
Bjørn Puggaard Møller.
Dog kun på statistniveau, men
alligevel…
Mogens har altid været fascineret af »Kongen«.
I 1984 besøgte Mogens og frue Graceland
Privatfoto
- Man ku’ så mange ting
dengang, mindes Mogens med
et glimt i øjet.
Filmkarrieren blev afl øst af en
karriere inden for Dansk Røde
Kors og efterfølgende i Danmarks
Turistråd. Sideløbende
var Mogens ekstern lektor på
Handelshøjskolen. Og det var
sidstnævnte job, der bragte
ham til KTS. Under et ophold
i London for Danmarks Turistråd
fi k Mogens en opringning
fra en professor på Handelshøjskolen,
der opfordrede ham til
at søge stillingen. Mogens stod
i forvejen med det ene ben ude
af sin daværende stilling efter at
have takket nej til at blive udstationeret
i London i fem år på
grund af hensynet til familien.
Jobbet som direktør for KTS
lød som en oplagt chance.
- Så hev de mig ind til en
psykologtest ud fra devisen
»fi nd fem fejl.« Det havde jeg
svært ved at tage alvorligt, så
jeg lavede papirfl yvere ud af
papirerne og sendte dem i hovedet
på psykologen, erindrer
Mogens og fortæller videre:
- Jeg vil kalde mit liv før KTS
for mangfoldigt. Jeg havde
prøvet så mange ting, havde
håndteret mange forskellige si-

IND TRYK
tuationer i livet i en forholdsvis Om livet på KTS
IND TRYK
godt forhold til direktionens
ung alder. Man lærer om livet - Jeg har altid valgt med hjer- øvrige medlemmer; vi ved
ved at leve det, ved at være ude i tet, og har altid gået efter en præcis, hvor vi står i forhold
det. Det kan en multiple choice- indskydelse eller en fornem- til hinanden. Og vores samtest
ikke vise – den fortæller melse. Man skal kunne sympamentømrethed skaber både
intet om, hvilket menneske jeg tisere med de holdninger, der autoritet og gennemslagskraft.
er. Så jeg sagde til psykologen, gælder det pågældende sted. Vi har hver vores funktioner,
at hvis hun ville vide mere om Det må være alfa omega. Jeg hvor min blandt andet er en
mig, så var hun velkommen til har aldrig fortrudt min stilling masse bestyrelsesarbejde, net-
at sætte sig ned og tale med mig. her, bedyrer Mogens.
værksarbejde med de fem store
Og så var det, at jeg blev kaldt - Hvad er dine største sejre gen- erhvervsskoler i landet samt
til samtale med bestyrelsen. nem tiden på KTS?
økonomiske overvågningsopga-
Mogens’ ærlighed kunne lige så - HA, jeg skal ikke fremstå ver omkring estimater, budget-
vel have kostet ham jobmulig- som en supermand, griner Moter og regnskab. Min rolle er
heden. I dette tilfælde blev der gens med sin hjertelige latter. meget udadvendt, og det trives
dog sat stor pris på den :
– Men jeg er meget stolt af at jeg med.
Mogens blev ansat som direktør
for Københavns Tekniske
have samlet så gode medarbejdere
omkring mig. Sammen har Om gåturene
Skole i maj 1994.
vi løftet skolen til der, hvor den Arbejder man på 2. sal på
står i dag. Jeg har et fantastisk Lygten, hvor hr. Nielsen har sit
kontor, så ved man, at Mogens
kommer og går – i bogstaveligste
forstand.
Men jeg er meget
stolt af at have
samlet så gode
medarbejdere omkring
mig. Sammen
har vi løftet
skolen til der , hvor
den står i dag. Jeg
har et fantastisk
godt forhold til direktionens
øvrige
medlemmer ; vi
ved præcis, hvor
vi står i forhold
til hinanden. Og
vores sammentømrethed
skaber
både autoritet og
gennemslagskraft
15

16
IND TRYK
- Jeg går vel omkring 150
kilometer om måneden. Det
er især i weekenderne. Når jeg
går ude i naturen, fi nder jeg den
indre ro. Og jeg går stærkt. Men
skulle nogen møde mig, så skal
de altså ikke forvente at se mig
i joggingtøj: Jeg er pænt klædt
på, uanset om jeg er på gåtur,
hos bageren eller på arbejde,
pointerer Mogens.
- Helt ærligt, en mand i min
alder… Nej, mig får man sgu
aldrig at se i joggingtøj, griner
han – men med en bestemt
mine.
- Men jeg går også en del i
hverdagen, når jeg er på arbejde.
Så er det selvfølgelig med et
andet formål, afslører han.
- Jeg går Nørrebro tynd.
KTS er en del af lokalområdet,
og det er vigtigt, at vi så også
er synlige. Jeg elsker at gå i
området omkring Mjølnerparken
eller ved Blågårds Plads.
Nørrebro er en levende bydel
med en mangfoldighed, jeg ikke
ville undvære. Vi skal ind i de
lokales netværk for at gøre os
synlige. Når jeg står nede hos
grønthandleren og taler med
- Jeg har aldrig fortrudt min stilling her,
bedyrer Mogens Nielsen
Foto: Th eresa Vind
IND TRYK
manden bag disken, så spørger
jeg selvfølgelig til, hvad hans
børn laver – og fortæller om,
hvad vi kan tilbyde. Jeg taler
også med de unge drenge, der
står på gadehjørnerne og prøver
kræfter med hinanden.
Om familien
På den private front har Mogens
opbygget sit liv sammen
med sin Kirsten, som han har
været gift med i 42 år. Sammen
har de to børn – begge drenge.
- Kirsten har altid været min
støtte. Vi blev gift i en ung alder
og fi k børn med meget kort
mellemrum. Dengang boede vi
i en lille bitte lejlighed på Amager.
Kirsten gik hjemme med
børnene. Jeg synes da, at jeg har
været sammen med mine børn,
selvom begrebet kvalitetstid ikke
fandtes dengang. Jeg har blandt
andet lært dem at prøve grænser
af. Børn skal ikke pylres om
– de skal have lov til at begå
fejl – bare de er trygge, og det
er de, når der er en voksen ved
siden af.
- Jeg har alle dage oplevet det
som et privilegium at have en
familie at komme hjem til. Det
giver en ro i livet.
Kirsten har altid været med
på mine rejser. På den måde har
vi sørget for at have en masse
fælles oplevelser. Det er blandt
andet én af ingredienserne i
et godt ægteskab, forklarer
Mogens.
IND TRYK
De fælles oplevelser får
Kirsten og Mogens også, når de
danser : De er begge habile jitterbugdansere
og får ›jitterbugget‹
mindst fi re gange om året til et
tilbagevendende træf i Tårnby.
Fritiden går dog også med at
læse og lytte til musik. Mogens
har en forkærlighed for Kongen
– Elvis Presley, hvis hus, Graceland,
han besøgte i 1984.
- Fantastisk oplevelse,
mindes Mogens, mens øjnene
skifter udtryk, og han synes at
drømme sig tilbage til USA.
Om fremtiden
Mogens Nielsen er meget bevidst
om sin rolle som direktør
for KTS. Det er også en del af
årsagen til, at han gennem 23
år har været ekstern lektor på
Handelshøjskolen.
- For mig har det været en
form for løbende efteruddannelse.
Og jeg har været glad
for at undervise og følge med i
udviklingen.
Hvordan ser fremtiden ud for
KTS ?
- Jeg har en vision om, at
Øresundsregionen er vokset
til et kraftcenter i Skandinavien
om en 15-20 år. Den
bro (Øresundsbroen, red.) er
kommet for at blive, og desuden
tror jeg, at vi inden for ti år
får en tunnel mellem Helsingør-Helsingborg.
Det er den
retning, udviklingen går, og jeg
ser meget gerne, at Københavns
Tekniske Skole får en ledende
rolle som uddannelelsesinstitution
i Øresundsregionen, siger
Mogens og fortsætter.
- For mit vedkommende er
der en aldersmæssig faldlem
om fem år. Så må jeg ikke mere,
desværre. Men fem år er også
lang tid. Og jeg sørger jo for at
holde mig sund og rask, afslutter
Mogens med et stort smil.

Fire barer på to måneder
vordan får man et hold 2. g’ere til at interessere sig for ismer – dekonstrukti-
Hvisme, postmodernisme, funktionalisme og minimalisme ?
Det spørgsmål kan lærer på Sukkertoppens htx Pelle Sørensen besvare:
Man får eleverne til at tegne en bar.
I februar måned prydede resultaterne Sukkertoppens atriumgård
Af Theresa Vind
16 drenge og en enkelt
pige har valgt studieretningsfaget
»design«
på htx på Sukkertoppen.
Før jul skulle
holdet i gang med at
lære om de mange
ismer, eller hvad man
i dette tilfælde kan
kalde for kunstretninger.
Men navne som
»dekonstruktivisme«
og »postmodernisme«
er ikke blot svære at
udtale ; de kan også i
en teenagers øre lyde
en kende støvede.
- Jeg valgte ismerne
ud fra vores lærebog,
og stillede mine elever
IND TRYK IND TRYK
opgaven at designe fi re barer ud fra hver sin isme,
fortæller lærer Pelle Sørensen, der er uddannet
arkitekt.
Det vakte begejstring hos eleverne, der fi k lov til
kombinere deres fritidssysler med fagligt arbejde.
- Det er helt klart en meget sjovere måde at
lære på, når man kan udforme teorien i praksis,
fortæller en af eleverne på holdet, Lasse Irmer og
fortsætter :
- Der er jo design i mange fag, for eksempel
teknologi. Nu lægger jeg også mere mærke til
ismerne i hverdagen – i bygninger, for eksempel.
Klare målgrupper
Opgaven lød helt konkret:
»Jeres veninde har lige købt et tomt lokale, og
hun vil gerne have jer til at indrette en fi n bar.
Lav fi re forslag (i henholdsvis dekonstruktivistisk,
funktionalistisk, postmodernistisk og
minimalistisk stil), så hun bedre kan forstille sig
Lasse og Martin fremviser
med slet skjult stolthed
klassens projekter
Foto: Th eresa Vind
stemningen og de mulige
kundegrupper.«
- Det at lære om
ismerne gjorde, at vi
klart vidste, hvilke
målgrupper vi skulle
henvende os til, fortæller
elev Martin Lind
Ommen.
- Vi havde to måneder
til at lave projektet,
som er fremstillet på
et computerprogram.
Det har været en rigtig
god proces. Og så kan
vi også bruge det at
lære at fremstille noget
og vise det til andre i
faget innovation.
17

18
Internationalt
samarbejde
Af Theresa Vind
I starten af november måned var produktudviklingschef Tøger Kyvsgaard
og inspektør på Tæbyvej Ole Rømer på besøg i det nordlige
Spanien, nærmere bestemt Bilbao. Formålet med turen var at undersøge
fremtidige samarbejdsmuligheder med baskerne.
I marts måned var tiden kommet for et genvisit. Fra den 6. til 8. marts
var der således basker-besøg på KTS’ skoleområder med henblik på
at udforme et egentligt skoleundervisningsprojekt.
Interessen for et samarbejde og en gensidig udveksling er stor inden
for fagene snedker, murer, struktører, bygningskonstruktører, værktøjsmagere,
og delegationen fra Baskerlandet bestod af seks personer
med fagekspertise inden for disse områder.
Efter at baskerne hver for sig havde været rundt på vores skoler, blev
der holdt fælles stormøde i Glostrup, hvor det blev drøftet, hvilke
muligheder, der er for samarbejde – og hvordan det helt konkret skal
udformes.
Projektet
Med stor hjælp fra to spansktalende faglærere i Glostrup
blev følgende struktur skitseret:
Omkring 10 elever (fra hver uddannelse) på henholdvis
murer-, struktør, værktøjsmager- og
snedkeruddannelsen får forberedende undervisning
på KTS. Undervisningen på to
uger inkluderer blandt andet et minikursus
i spansk samt indsigt i Baskerlandets kulturelle
og fagligt relevante forhold. Desuden
skal eleverne forberede sig teoretisk på de opgaver,
de praktisk skal udføre hos baskerne.
I Baskerlandet skal disse elever så gennemføre
en uges undervisning på skole samt to
ugers virksomhedsforlagt undervisning. For
værktøjsmagerne bliver forløbet sandsynligvis
op til tolv uger, idet de baskiske virksomheder,
der beskæftiger værktøjsmagere, sjældent
tager elever kortere tid ad gangen.
Ligeledes er der mulighed for eventuelt at
udveksle studerende og erfaringer bygningskonstruktørerne
imellem. Det kræver imid-
Gruppebillede
Foto: Th eresa Vind

lertid både mere planlægning samt et andet ansøgningsskema : Hvor
der for EUD ’s vedkommende skal søges via Leonardo, skal der for
MVU søges via Erasmus.
Håb om fælles ansøgning
I den kommende tid vil ’trådene blive samlet’ med henblik på at få
en fælles ansøgning om internationalt samarbejde udformet. Der
er endnu spørgsmål, der skal besvares, som eksempelvis eventuelle
sproglige barrierer i Baskerlandet og hovedforløbselever med
virksomhedsaftalers mulighed for fremtidig udveksling.
Imidlertid er det et stort ønske for både baskerne og danskerne at
løse de eventuelle bump på vejen, så en udvekslingsaftale kan blive en
realitet allerede fra foråret 2008.
19

20
Lancierfest i Kongedybet
Torsdag den 22. februar var himlen og jorden fuld af sne. Alligevel
stod Kongedybet i lancierens tegn. De implicerede lærere vred
hænder i håb om, at så mange elever som muligt ville dukke op af
snedriverne og komme til lancier-forberedelserne.
Efterhånden blev vores Studiecafé fyldt op med elever, der havde
trodset snestormen, og det var elever med forventningsfulde ansigter.
Alle skulle arbejde på tværs af uddannelsesinteresser. Så hver
kvadrille til dansen (otte personer) havde repræsentanter fra tandteknik-,
tandklinikassistent-, beklædnings-, frisør- og kosmetikeruddannelsen.
Vi håbede på et godt tværfagligt samarbejde.
Hver kvadrille skulle arbejde sammen om et selvvalgt designkon-
cept i forhold til :
• Håropsætning og makeup
• Lancierkostume
• Pynt : Tiaraer, diademer, halskæder, ordener, ordensbånd og
epauletter eller anden udsmykning lavet af metal, gips og akryl
De unge mennesker i kvadrillerne blev enige om designkoncepterne
›festligt cirkus‹, ›det gamle Ægypten‹, ›grønne damer og
IND TRYK
sorte herrer‹ samt ›Nord-Syd
inspiration‹.
Fantasien blomstrede, og der
blev kreeret dragter og pynt i de
dertil indrettede værksteder.
Der blev støbt, slebet og
dekoreret ordener, og der blev
krøllet hår, fl ettet hår, sat hår,
lagt makeup og syet i tekstiler
i alskens herlige farver. I et af
lokalerne skulle eleverne øve
chassé og kompliment til dagen
efter, hvor dansen skulle stå.
De elever, der ikke kunne
forcere snemasserne om torsdagen,
dukkede op om fredagen
og måtte derfor foretage en lynplanlægning,
og fi k pyntet sig,
så godt de kunne. Frisørværkstedet
summede af aktivitet.
Da vi har mange piger på
vores uddannelser, blev fl ere af
dem tryllet om til de fl otteste
kavalerer med smukt svungne
overskæg og maskuline bakkenbarter.
Kvadrillerne skulle jo
bestå af ›rigtige‹ par i dansen.
Klokken 10 bød vores lancierinstruktør
op til dans:
Efter at have svedt og grinet
og have holdt ›tungen lige i
munden‹, var der præmier til
den kvadrille, der havde de bedste
kostumer og der dansede
bedst.
Som en elev udtrykte det:
»Der er ikke nogen af os, der
kan ret meget, men tilsammen
… hvor er det fantastisk, hvad
vi har lavet«.
Med kompliment
Marianne Hallgaard og
Anne Bang, –
Sukkertoppen

ye medarbejdere
N
Brønderslev Allé
Rikke Dølby, kontorfunktionær pr. 1.04.07
Glostrup
Finn Zorde, faglærer pr. 1.02.07
Peter Kramhøft, faglærer pr. 1.03.07
Lygten
Henning Schou, AC-lærer pr. 1.02.07
Fællesadministrationen
Stefan Bjarne Buchleitner, it-medarbejder pr. 15.03.07
Stevnsgade
Jesper Hvidkær Pedersen, AC-lærer pr. 17.01.07
Mads-Peter Kjærgaard, it-medarbejder pr. 1.02.07
Rebslagervej
Charlotte Rosted Arpe, assistent pr. 1.02.07
Tuborgvej
Carsten Bentzien, faglærer pr. 1.02.07
Jill Reichel, assistent pr. 1.03.07
F ratrådte
Lygten
Faglærer Claus Leth Jeppesen er fratrådt 31.01.07
Faglærer Karin Cloos er fratrådt den 31.01.07
Glostrup
Konsulent Hans Christian Bærenholdt er fratrådt den 31.01.07
Faglærer Tonny Guldhammer er fratrådt 31.01.07
Stevnsgade
It-medarbejder Torsten Boye Menzel er fratrådt 31.01.07
Lærer Tonny Munk Sørensen er fratrådt 31.01.07
Sukkertoppen
LvA-faglærer Knud Hørslev Sørensen er fratrådt 31.01.07
Ejendomshåndv. Claus Skjødt Jacobsen er fratrådt 31.01.07
Tuborgvej
Assistent Dorte Petersen er fratrådt 19.02.07
Assistent Gitte Forsmann er fratrådt 28.02.07
Tæbyvej
Grundfagslærer Lisbet Schlichting er fratrådt 31.01.07
Faglærer Espen Henriksen fratræder den 31. marts 07
21

22
Formandens beretning for 2006
Jeg vil gerne byde alle sammen velkommen til generalforsamlingen.
Jeg vil også gerne byde alle de nye medlemmer velkommen og håber, at de vil benytte sig af vores
mange tilbud.
Vi har i øjeblikket cirka 420 medlemmer, herudover 175 seniormedlemmer.
Arrangementer afholdt i 2006:
• Deep Purple
Igen i år tyvstartede vi allerede i januar, hvor vi var 62 medlemmer i KB-Hallen for at høre Deep
Purple. Det var helt nostalgisk.
• Mit Eventyr
I februar var der 70 medlemmer, heraf var de 13 børn, på Gladsaxe teater og se ”Mit eventyr”.
Det var rigtig godt, og vi så HC. Andersens rejse gennem tiden. Og så til det første, som blev
afholdt efter sidste generalforsamling:
• Forårstur på Louisiana
I marts var der 27 medlemmer på Louisiana og se en udstilling med Georg Baselitz, samt høre
et foredrag ved kunstformidler mag.art. Line Chayder i koncertsalen. Efterfølgende blev der
serveret et let traktement i Louisiana café: Mandelstegt kylling med basilikumsauce og porrer.
• Gó nat til dyrene
4. maj sagde vi godnat til dyrene. Vi var cirka 100 medlemmer med familie, der fi k en rigtig god
oplevelse i dejligt solskin og lunt vejr, blandt andet så vi de tasmaniske djævle.
• Byvandring
7. maj drog 50 medlemmer på kanalrundfart og byvandring i det gamle København. Vi mødtes
i Nyhavn, hvorefter vi gik ombord i båden, hvor Allan Mylius fortalte og dirigerede os rundt i
kanalerne. Vi fi k hørt en masse spændende historier. Vi blev sat af ved Th orvaldsens Museum,
hvor vi blev guidet rundt i det gamle København. Dagen sluttede på Restaurant Nytorv, hvor
vi fi k serveret stegt fl æsk og persillesovs, dog ”ikke noget at råbe hurra for”. Det var en virkelig
hyggelig dag, hvor vi igen var heldige med vejret.
• 10 års jubilæum
26. maj holdt vi personaleforeningens 10 års jubilæum i maskinhallen på Stevnsgade. Der blev
serveret lækker buff et, og Mogens Nielsen holdt en dejlig tale for os. Fra skolens ledelse fi k vi
en hjemmeside, der er under udarbejdelse. Sportsklubben, Vinklubben og Kunstklubben får et
link på vores side. Så på lang sigt kan man følge med i alt. Men dette vil I høre mere om, når
hjemmesiden er tilgængelig.
• Sponsoraften
8. juni var der sponsoraften i Zoo, og igen udloddede vi de billetter, vi får i kraft af vores sponsorat
til giraff erne. De tilbagemeldinger, jeg har fået fra de 10 medlemmer og deres ledsagere,
lyder på, at det var en rigtig god aften.
• Sommerarrangementet
17. juni var dagen for det store sommerarrangement - 88 havde tilmeldt sig. Vi startede på
Restaurant Skovly på Bakken. Her havde de desværre glemt vores reservation, men det lykkedes
alligevel at fremskaff e både pladser og mad, samt alt hvad vi kunne drikke af øl, sodavand og vin
i 2 timer. Herefter drog hele fl okken til Ulvedalene, hvor vi så Th or. Vi var heldige med vejret,
der nemlig havde været ret ustadigt inden.
• Lalandia
Den 23., 24. og 25. juni var vi cika 70 personer, der drog til Lalandia, nogle med bus og nogle
kørte selv. Vi havde lejet 9 hytter, og efter at alle havde indrettet sig, blev der delt forsyninger
rundt, som Susanne Andersen og Per Ludvig havde sørget for, ligesom de havde reserveret
bowlingbaner og badmintonbaner.
Efter grill og borde var stillet op, kunne alle samles udenfor til fællesspisning og hygge og myg!

P ersonaleforeningen
•
•
•
•
•
•
•
Det var en rigtig god tur for både voksne og børn. Tak til Susanne og Per for deres store indsats,
vi er spændte på, hvad de fi nder på til næste år.
Langelandsfestival
Sommerferien bestod af den tilbagevendende tur til Rudkøbing, hvor vi i år var cirka 60 deltagere
både voksne og børn. Vores unge deltagere var i uroligt område, så de ”ældre” kunne få
deres nattesøvn. Og i år havde vi hedebølge, så det kunne ikke være bedre – det var MEGET
varmt. Vi måtte have en el-boremaskine i brug, da det ikke var til at slå pløkkerne i den hårde
jord, hvilket var et sjovt syn. Det blev en uge med masser af hygge, god musik og dejligt samvær.
Mølleåen
Den 5. og 6. august smed vi 10 kanoer og 30 personer i vandet ved Frederiksdal. Herefter overtog
Johnny Larsen styrelsen, da Keld og jeg selv var forhindret i at deltage i år.
Der blev padlet ned gennem Mølleåen. Længere oppe mødtes de med Bjarne fra Tuborgvej, hans
søn og barnebarn. Traileren med diverse madvarer, telte og hvad de ellers skulle bruge, var kørt
frem i forvejen, så der var klar til at slå telte op. Om aftenen havde Lasse fra Drejervej arrangeret
skattejagt for de store og små børn.En stor tak til Lasse for hans store indsats.
Næste morgen efter morgenmaden gik turen så hjemad, og da de nåede til Furesøen, var Keld
og jeg taget ud for at hilse på dem. Efter der var blevet spist is, gik det videre til Frederiksdal. En
stor tak til Johnny for hans hjælp.
Gasolin
25. oktober var vi 122 der var ude og se Gasolin på Øster Gasværk. Det er det største antal vi
har været af sted – dejligt. Det var en vellykket aften, selvom der var nogen, der havde lidt andre
forventninger til stykket, men alt i alt gik det rigtigt godt.
Louisiana
Så kaldte Louisiana igen. 19 mødtes deroppe tirsdag den 14. november, hvor der var en udstilling
af Stjerneskud– 100 års fi lmbilleder, Louisiana Contemporaty: Keith Tyson. Large Field Array,
samt grafi k i Louisianas samling. Også denne gang blev der sluttet af med et let måltid.
Store Bowledag
Første søndag i november havde vi så vanen tro Store Bowledag. Igen i år var vi cirka 100 deltagere,
heraf var der 70, der havde tilmeldt sig til buff et bagefter. Og i år fi k vi sørme den buff et,
vi havde bestilt, og der manglede sandelig ikke noget. Det var meget lækkert. I år havde Keld
lavet om på fi nalen, så det var på amerikansk, og det blev Boy Henriksen, der blev vinder. Hos
børnene var der også
kamp, Per Ludvig og Susanne Andersen stod for den del, og her blev der overrakt præmier og
diplomer til alle.
Hjerternes Fest
Årets sidste arrangement var julehygge, der igen blev afholdt i kantinen på Drejervej. Her var
der 116 tilmeldt til selve julehyggen, hvor der blev spist æbleskiver og slik, drukket kaff e, gløgg
og sodavand, mens børn og voksne lavede juledekorationer og pyntede juletræ. Selv julemanden
kom på besøg med gaver og godteposer, der blev sunget julesange og danset rundt om bordene,
inden julemanden drog videre.
Bagefter var vi 84, der drog af sted til Bellevue Teatret og så ”Folk & Røvere fra Kardemommeby”,
dette stykke varede i cirka to timer. En tak til Leif Sørensen, som var julemand.
Jeg vil opfordre jer til at holde øje med jeres mailboks, da der tit sker noget uventet i Personaleforeningen,
og ellers se på aktivitetskalenderen, som jævnligt bliver opdateret.
Her til sidst vil jeg slutte af med at takke medlemmerne for deres opbakning til vores arrangementer.
Også en stor tak til min bestyrelse for deres arbejde, samt en tak til direktionen for deres opbakning
af Personaleforeningen.
23

Go`nat til dyrene
Hvor ofte kommer der små fi ne havfruer, bogorme,
soldater, sommerfugle, bratz-dukker, prinsesser,
pirater med sværd, cowboypiger, ninja-turtles
med fl ere i tømrerværkstedet på Rebslagervej ?
De kom i hvert fald, da Personaleforeningen holdt
fastelavnsfest den 18. februar 2007.
Fire tønder fyldt med slik skulle slås ned - en tønde til hver
aldersgruppe. Alle deltagere under teenagealderen var klædt
ud, hvilket var en farve- og iderig fornøjelse at se på.
Voksne som små fi k lov til at slå på tønder, og herefter var
der på 1. sal dækket op med fastelavnsboller, varm kakao,
slik og fl ere lege. Da der skulle bides efter fastelavnsboller
på snor, var der ingen, der tænkte på alder. Der blev grinet,
mobbet og nok også snydt lidt. Flotte gaver blev udleveret til
stolte børn og voksne for bedste udklædning og selvfølgelig
til dem, der fortjent blev kattekonger og kattedronninger.
Et rigtig godt arrangement og et stort tak til Personaleforeningen
for endnu engang at lave et arrangement, som får
ansatte til at se hinanden under andre omstændigheder.
Benedicte Stokkeby Koch
Rebslagervej
Torsdag den. 3. maj 2007, skal vi igen i Zoologisk Have og sige go`nat til dyrene.
Vi mødes foran hovedindgangen senest kl. 18.20
Prisen er kr. 90,- for personer over 15år
Prisen er kr. 50,- for børn fra 3 år til 14 år
Tilmelding til Eva, Stevnsgade, senest 23. april 2007
I skal selv medbringe brikker – plader er der
Jeg tilmelder mig Gó nat med dyrene:
klip-----klip-----klip-----klip-----klip-----klip-----klip-----klip-----klip-----klip-----klip
Jeg kommer ......... jeg tager ledsager ... jeg tager børn ..... med fra over 3 år,
Jeg tager børn med under 3 år .............
Jeg er indforstået med, at beløbet på kr. ..... bliver trukket fra min løn
Underskrift .........Cpr.nr. .............. Afd. ................
Pirater og prinsesser
i tømrerværkstedet