FÆRDIG BLAD 4-08.indd

uespil
En kæmpe omvæltning, men det gik hen
og blev rigtig godt.
Så en udsendelse som signaloffi cer i en
bataljonsstab. Rigtig god og udviklende
oplevelse og så hjem igen……… som
delingsfører i et HBUKMP!!!!
Jeg må indrømme, jeg sank to gange,
da jeg talte med min udstikker og fi k
meddelelsen. Jeg havde længe, mens jeg
gik i den stående styrke, kategoriseret
HBU-uddannelsen som en dødssejler og
et sted, hvor man gemte alle de offi cerer
og befalingsmænd væk, der ikke måtte
gå rundt og lave ulykker.
Jeg følte, at det var et tilbageslag på
mine bestræbelser på at komme på
VUT-1, at jeg nu skulle op til en enhed,
der kørte stringent efter en fast drejebog
og en ikke fl eksibel STUF. Her må
det siges, at virkeligheden gik op for den
unge premierløjtnant.
Der har været skrevet liste op og artikler
ned om vores situation i Forsvaret i
øjeblikket.
Folk finder grønnere græs at slå og
nogen fi nder endda også et pengetræ,
men man fi nder nok aldrig mere loyale,
arbejdsomme og pligtopfyldende
medarbejdere, der vil yde det befalingsmænd
og fastansat personel gør
for den løn, i alle de timer de gør for et
enkelt HBUKMP.
Det er imponerende hvad den enkelte
BM lægger i sit arbejde, kun for at være
loyal overfor, hvad den nye DF eller NK
skriver i hans direktiv eller øvelsesliste.
Bemandingen er lav og udsigterne
sorte, men alligevel møder de troligt
op og leverer et produkt overfor 45-60
intetanende værnepligtige, så kun en
skolelærer kan være misundelig.
At arbejde med sådanne mennesker
er et privilegium, vi offi cerer skal huske
at nævne. Ikke alle er lige gode, men
de er der og de gør noget. Det er det
vigtigste.
HBU-enhedernes store problem
Alle render stærkere i denne tid, hvilket
selvfølgelig også er med til at påvirke
den enkelte person både på humør,
familie og individets fl eksible omstillingsberedskab.
Her er det vigtigt, at
ledelsen giver plads til den enkeltes
behov, for arbejdsindsatsen hos et
glad og tilfreds menneske er immervæk
noget større end hos en træt og slidt
medarbejder.
Det er HBU enhedernes store problem.
Vi har svært ved at skabe det hele
menneske i det faste personel, fordi vi
pålægger hvervningen og uddannelsen
af værnepligtige så stor betydning og
glemmer hvem det i realiteten er vi
skal udvikle og dygtiggøre. Vi gør, hvad
vi kan med diverse kurser, adventure
training og alternative BM-uddannelser,
TELEGRAFEN
"Uha Ass-Jack". Forsvaret skal følge med
i de nye unges kultur - nogen gør det.
men dette er ikke altid med til at gøre
medarbejderen dygtigere, kun mere
loyal og fl eksibel så han/hun er klar til
en ny omgang.
Det vi blot skal holde os for øje er, at
det ikke er de værnepligtiges skyld, at
tingene ser ud som de gør. De har intet
med vores fastsatte STUF og stramme
tidsplaner at gøre. De er her fordi de
skal og sågar også nogle fordi de gerne
vil.
Derfor skal vi væk fra de gamle fl oskler
om ”dengang jeg var soldat”.
Ja, dengang holdt man kæft når premierløjtnanten
eller oversergenten talte,
man løb mindst 50 km hver dag og var
man tørstig, måtte man suge væden
ud af et bræt! Vi må erkende tiderne
er skiftet og at de unge mennesker er
BBBBBBBBBBeeeeedddddddddddssssstttttttttteeeee fffffffffffooooottttttttttooooo
Gavekort GGGGaaavvveeekkkooorrrttt Gavekort Gavekort er eeerrr er er på pppppppppppppppppååå på på vej vvveeejjjjjjjjjjjjjj.... vej vej
Presset - koncentreret? " Ja, men Tele-toppies fortsæ ter til "udsendelsen" er slut".
15