Bemærkninger til paradigme for fortrolighedsaftale ... - LandbrugsInfo

Bemærkninger til paradigme for fortrolighedsaftale
ved handel med landbrugsvirksomhed
Generelt
Forinden sælger udleverer eller meddeler samtykke til, at en potentiel køber gives indsigt i
forhold omkring virksomheden, som ikke er alment tilgængelige, bør parterne indgå en
aftale om fortrolighed.
Det vedlagte paradigme kan her anvendes som udgangspunkt. Sælger og dennes rådgiver
bør tilpasse paradigmet til den konkrete situation.
Det er vigtigt at gøre sælger klart, at det – under alle omstændigheder – ofte vil være vanskeligt
at bevise, at oplysninger er lækket fra køberen eller en af de personer, køberen har
overladt informationen til. En skriftlig aftale om fortrolighed indeholdende en konventionalbodsbestemmelse
er dog den bedste måde at gardere sig på.
Videre bør sælger gøres opmærksom på, at tavshedspligten må vige, hvis køberen er pligtig
at oplyse myndighederne om et givet forhold, hvilket kan følge af lovgivning.
Endelig bør sælger og sælgers rådgiver være opmærksom på, at fortrolighedsaftalen netop
har til formål at dokumentere hvilke væsentlige og ikke alment tilgængelige oplysninger,
der er meddelt køber om virksomhedens forhold, dvs. hvilke oplysninger sælger positivt
har givet i medfør af den loyale oplysningspligt.
Ad 1. Parterne
Hvor køber eller sælger er et selskab bør det nøje overvejes hvem, der skal være parter i
aftalen; skal forpligtelserne ifølge aftalen påhvile enten den juridiske person og/ eller den
fysiske person ”bag” selskabet/selskaberne?
Ad 2 og 3. Oplysningerne og dokumentationen
Pligten til hemmeligholdelse er formuleret sådan, at den omfatter både mundtlige og
skriftlige oplysninger.
Det bør anføres nøje, hvilken skriftlig information, der gives til køber. Dette kan indføjes i
pkt. 3. Suppleres det materiale, der oprindeligt er opført i aftalen, bør sælger sikre sig bevis
for, at han har overladt dokumentationen til køber, ligesom det tilrådes samtidig at
meddele køber, at materialet er omfattet af tavshedspligten. Fremsendes materiale f.eks.

pr. e-mail anføres i følgeskrivelsen, hvad der vedhæftes og at det er tavshedsbelagt med
henvisning til aftalen.
Det er mere vanskeligt at ”holde styr på” hvilke mundlige oplysninger, der er meddelt. Er
særligt følsomme oplysninger givet mundtligt kan mødet eller samtalen følges op af et
skriftligt referat, hvorved sælger sikrer sig bevis for, at informationen er tilgået køber.
Ad 4. Købers rådgivere og medarbejdere
Ved at tiltræde paradigmets pkt. 4 og 8 påtager køber sig en hæftelse for brud på aftalen,
der forvoldes af personer, som han overlader dokumentation og information til. Herved
sikres det, at køber ikke – under en evt. sag om spørgsmålet – skal forholde sig til, hvem af
de personer, som har fået overladt materialet i købers interesse, der har begået bruddet
på tavshedspligten.
Ønsker sælger i stedet for, at de enkelte personer skal hæfte, skal sælger indgå aftale med
den enkelte herom.
Ad 8. Ansvar og bod
Da det ofte vil være vanskeligt af føre bevis for hvilket økonomisk tab, sælger har lidt som
følge af et givet brud på tavshedspligten, indeholder paradigmet en bestemmelse om konventionalbod.
Bodens størrelse bør fastlægges på et rimeligt niveau, afhængigt af de konkret
forhold.
Det kan – og bør – overvejes, om aftalen skal suppleres med en voldgiftsklausul. Ganske
vist er voldgift umiddelbart en dyrere tvistløsningsmodel end almindelig retssagsbehandling.
Men voldgiftsklausulen sikrer, at en sag om brud på tavshedspligten ikke føres offentligt
– i modsætning til en domstolssag.
2 / 2