HOLMSTRUP KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

1800 SKIPPINGE HERRED for andet og mere end en følge af, at kirkens bygmester (der ikke udarbejdede tegninger som en senere tids arkitekt) endnu ikke havde gennemtænkt skibets udformning, da han lod tårnet opføre. Under alle omstændigheder kom tårnet en tid lang til at fungere sammen med det gamle skib, hvis tagrygning ikke har skjult gluggen. Selve tårnet synes bygget i tre etaper. Dette fremgår af farveskift i teglstenen, der på denne måde danner to vandrette skel, tydeligst på vestsiden: Først to skifter under tredje række af bomhuller over mellemstokværkets glug, dernæst ved taggavlenes fod. 2. byggefase. Kirkens ydermure, dvs. sideskibenes og koromgangens vægge, er bygget uden om den gamle kirke og tilmed rejst i flere tempi (jfr. fig. 9). Nordmuren er bygget i et stræk fra tårnet til det senere nedrevne sakristi, hvis vestside nu aftegner sig som en ca. 2,5 m høj lodfuge Fig. 10. Loftsrum over søndre sideskib, set mod vest. HJ fot. 1988. - Loft above the southern side aisle looking west. Fig. 11. Loftsrum over midtskib, set mod vest. HJ fot. 1988. - Loft above the nave looking west. i sideskibets væg, 59 cm øst for det østligste vindue. Søndre sideskibs mur er først bygget efter nedbrydningen af det gamle våbenhus og derefter rejst i et stræk indtil en lodret fortanding, som kan iagttages udvendig, 55 cm vest for den blændede præstedør (jfr. fig. 21). 36 At sideskibenes mure er ældre end midtskibets fremgår af to lodfuger på vestgavlenes inderside (jfr. fig. 15d). I syd ses fugen 46,5 cm syd for arkademurens fremspring og kan følges indtil 352 cm over gulv; i nord er de tilsvarende mål 61 og 314 cm. Lodfugerne afspejler det nedrevne skibs ydermure, som de nye sideskibe i første omgang byggedes ind mod - et forhold, som de fremdragne fundamenter bekræfter (jfr. fig. 6 og s. 1795). Dette byggeforløb forklarer, hvorfor der ikke er forbandt mellem sideskibenes gavle og midtskibets murværk, hvis indbyrdes skiftehøjder tilmed er forskudt i forhold
til hinanden. Det kan tilføjes, at Anton Birch, som først erkendte denne rækkefølge, ved sin udgravning kunne konstatere, at syldstenen under den del af midtskibets mur, som grænser op til søndre sideskibs gavl ved en beregningsfejl var kommet til at ligge skævt, idet dens sydende stødte mod gavlen og ikke kunne gå i bund. 37 Ydermurenes øst-vestgående flugt harmonerer ikke med tårnets. Ved fundamenteringen har man udstukket planen parallelt med det gamle skibs langmure, hvorfor eventuelle tanker om bibeholdelse af langhuskoret senest må være skrinlagte ved dette tidspunkt. - Formentlig er nordre sideskib bygget før det søndre, hvilket tillige har indebåret den fordel, at man så kunne bevare våbenhuset lidt længere tid. Et indicium for rigtigheden af denne antagelse afgiver vinduernes form og materiale. Det er således påfaldende, at de tre vinduer i sydmurens første <strong>HOLMSTRUP</strong> <strong>KIRKE</strong> 1801 etape adskiller sig fra kirkens øvrige ved affasning af den udvendige åbnings indre fals. Til gengæld bemærkes, at der i nordre sideskibs fem vinduer ikke som andetsteds er gjort brug af sortbrændte kopper. Det samme fravær af koloristisk effekt kendetegner vestvinduet i tårnet, hvorfor det er nærliggende at tænke sig begge opgaver varetaget af samme murersjak. 3. byggefase indledtes med nedrivning af det gamle skib, hvorefter man formentlig har indsat en midlertidig skillevæg (af træ) med døråbning i korbuen. På det gamle skibs plads, men formentlig bevidst forskudt i forhold til dettes fundamenter (jfr. fig. 6) opførtes nu midtskibets tre vestligste pillepar med tilhørende arkade- eller højkirkemure. Grænsen mellem kirkens tre vestlige og tre østlige pillepar med tilhørende overmure aflæses af en let skævhed i planen. Mest utvetydigt fremtræder byggeskellet dog
Page 1 and 2: Fig. 1. Kirken, set fra sydøst. La
Page 3 and 4: Fig. 2. Kirken og kirkegården, set
Page 5 and 6: HOLMSTRUP KIRKE 1793 Fig. 5. Kirken
Page 7 and 8: traf Birch først sten 27 cm under
Page 9 and 10: Af østafslutningen fremgravedes ku
Page 11: ved den ældre kirkes vestgavl. Ald
Page 15 and 16: Fig. 13. Udsnit af højkirkemur, se
Page 17 and 18: HOLMSTRUP KIRKE 1805 Fig. 15a-e. Op
Page 19 and 20: Tårnrum og midtskib forbindes af e
Page 21 and 22: med en gesims, bestående af fremsp
Page 23 and 24: HOLMSTRUP KIRKE 1811 Fig. 21. Kirke
Page 25 and 26: HOLMSTRUP KIRKE 1813 Fig. 23. Indre
Page 27 and 28: HOLMSTRUP KIRKE 1815 Fig. 25. Gavle
Page 29 and 30: HOLMSTRUP KIRKE 1817 Fig. 27. Kirke
Page 31 and 32: HOLMSTRUP KIRKE Fig. 30. Indre, set
Page 33 and 34: HOLMSTRUP KIRKE 1821 Fig. 33-34. *G
Page 35 and 36: HOLMSTRUP KIRKE 1823 Fig. 36. Alter
Page 37 and 38: øver har båret dennes sjæl i for
Page 39 and 40: HOLMSTRUP KIRKE 1827
Page 41 and 42: Figurerne, der er 85 cm høje, stå
Page 43 and 44: HOLMSTRUP KIRKE Fig. 45. Alterstage
Page 45 and 46: HOLMSTRUP KIRKE 1833 Fig. 49. Korbu
Page 47 and 48: Fig. 51. Prædikestol, ifølge reli
Page 49 and 50: mede fyldinger og oprindeligt klink
Page 51 and 52: S. Nikolaj kirke 1868, jfr. også S
Page 53 and 54: er der yderligere én formet som et
Page 55 and 56: planker holdt sammen af to gangjern
Page 57 and 58: †Dørfløj (fig. 65a), jævnaldre
Page 59 and 60: ventionel udløsning med ikke mindr
Page 61 and 62: KILDER OG HENVISNINGER LA. Godsarki
Page 63 and 64:
40 Jfr. Tore Nyberg og Thomas Riis,
Page 65 and 66:
Odense stift, i Fynske Minder 1975,
Page 67 and 68:
HOLMSTRUP KIRKE 1855 Fig. 75. Egnen
show all

HOLMSTRUP KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?