1826 SKIPPINGE HERRED Jesus er ved at blive ført bort. Pilatus vasker sine hænder, og en tjener står med kande i hånden for at hælde vand op. Foroven i sydfløjen er fremstillet Hudflettelsen (fig. 39); her er Jesus naglet fast til martersøjlen, og to bødler pisker ham, mens den ene ydermere trækker ham i håret. Scenen foregår foran en malet mur. Samme mur gentages i feltet nedenunder, som viser Tornekroningen; dog mangler nu bødlernes redskaber. Jesus sidder på en bænk midt i feltet; ved hans venstre side knæler en hornblæsende knøs, som håner jødernes konge ved sin tuden. Til sidst ses Korsbæringen (fig. 39), hvor Jesus tynget drives af sted af soldaterne, mens Simon af Kyrene (fig. 46) hjælper med at bære det tunge korstræ. Bag ham Maria og Johannes og ved siden af dem en jøde (fig. 38a), der pifter i fingrene. Forrest i optoget går en knægt med en kurv til naglerne over armen. Selv i tavlens nuværende forfaldne tilstand fremgår det tydeligt, at der er foretaget ændringer af midtskabet, rimeligvis ved restaureringen 1846, som ikke synes nærmere oplyst. Det angår de vægge, der skiller sidefelterne fra midtfeltet, hvor der ses en øgning foroven ud for midtfeltets baldakiner; denne tilføjelse forklarer behovet for at doublere de yderste baldakiners ydersider, så at der ikke opstår et uforklarligt tomrum mellem disse og sidefelternes vægge. Af de i alt ti enkle småbaldakiner med fialer, 76 som sidder (nogle nærmest hænger) på væggenes indsnit, forekommer tre i hver side at være et rimeligere antal, eventuelt anbragt over †statuetter? (sml. eksempelvis tavlen i Sakskøbing, DK. Maribo s. 142, fig. 13) - eller også mangler der to. I sidstnævnte tilfælde har de to statuetter, der kan have stået ud for hver af helgenfigurerne, været meget små. Adskillige detaljer er knækket af, og atributter mangler. Blandt de indskårne navne og årstal bag på tavlen kan nævnes: »G. S. Breun 1722 A 12, Ar- nold, Krüse Ao 1701«, »Hallevadvs 49 MIS 1735«, »Lavrenti, Michaelis« og »P. Dalhof 1792«. Ikke alene træskærerarbejdet, men også stafferingen er meget medtaget. Allerede ved en besigtigelse 1971 konstateredes ret omfattende opskalning på især de nedre grupper i altertavlen formentlig forårsaget af opvarmningsforholdene. En midlertidig fastlægning foretoges 1973, men endnu 1988 afventes en restaurering. Den nuværende bemaling, der stammer fra 1846, 77 synes at ligge på en ældre kridtgrundsstaffering, som meget vel kan være middelalderlig. 78 Rester af gammel guldgrund ses hist og her under en brun overmaling, der er brugt til baggrunden. Det malede korstræ bag Kristusfiguren er grønt svarende til farven på røvernes, der er skåret ligesom skriftbåndet; dette er hvidmalet med sorte bogstaver: »Inri«. De korsfæstede har hvidlig karnation; til dragterne er brugt forgyldning og desuden rødt, blåt, grønt og nuancer af gråt, sort og hvidt. Bueslagene er gule med blå eller rød hulkel; til korsblomsterne er anvendt guldbronze. Som nævnt indledningsvis sås endnu 1830 †malerier forestillende scener af Jesu liv, bl.a. Omskærelsen på fløjenes bagside. Sidealtertavler. 1) Maria med barnet (fig. 40), fra 1375-1400. Gruppen er ca. 125 cm høj. Maria, der sidder på en bænk er fremstillet frontalt med barnet på højre knæ. På det let foroverbøjede hoved bærer hun krone, hvor nu kun to kronetakker formet som gotisk korsblomst er bevaret. Ansigtets spidse hage understreges af den lange, lige næse. Hun er iklædt lang kjole med glat liv hvorover en kappe, som ligger stramt på skuldrene og holdes ind af armene, mens den fra skødet falder folderigt ned over kjolen, hvorunder et par spidse sko kommer til syne. I venstre hånd holder Maria et nyt scepter, med højre fatter hun om barnet. Det er iklædt langærmet kjortel, ligeledes med glat liv og Fig. 39. Felter i altertavlens fløje, sml. fig. 37. Kristi bøn i Getsemane, Tilfangetagelsen og nederst Kristus for Pilatus. I den anden fløj ses Hudfletteisen, Tornekroningen og Korsbæringen ( s. 1825). NE fot. 1981. - Panels of the wings of the altar-piece, cf. fig. 37. The Agony in the Garden, The Capture of Christ, and below Christ before Pilate. The other wing displays the Flagellation, Christ crowned with Thorns, and the Bearing of the Cross.
<strong>HOLMSTRUP</strong> <strong>KIRKE</strong> 1827
- Page 1 and 2: Fig. 1. Kirken, set fra sydøst. La
- Page 3 and 4: Fig. 2. Kirken og kirkegården, set
- Page 5 and 6: HOLMSTRUP KIRKE 1793 Fig. 5. Kirken
- Page 7 and 8: traf Birch først sten 27 cm under
- Page 9 and 10: Af østafslutningen fremgravedes ku
- Page 11 and 12: ved den ældre kirkes vestgavl. Ald
- Page 13 and 14: til hinanden. Det kan tilføjes, at
- Page 15 and 16: Fig. 13. Udsnit af højkirkemur, se
- Page 17 and 18: HOLMSTRUP KIRKE 1805 Fig. 15a-e. Op
- Page 19 and 20: Tårnrum og midtskib forbindes af e
- Page 21 and 22: med en gesims, bestående af fremsp
- Page 23 and 24: HOLMSTRUP KIRKE 1811 Fig. 21. Kirke
- Page 25 and 26: HOLMSTRUP KIRKE 1813 Fig. 23. Indre
- Page 27 and 28: HOLMSTRUP KIRKE 1815 Fig. 25. Gavle
- Page 29 and 30: HOLMSTRUP KIRKE 1817 Fig. 27. Kirke
- Page 31 and 32: HOLMSTRUP KIRKE Fig. 30. Indre, set
- Page 33 and 34: HOLMSTRUP KIRKE 1821 Fig. 33-34. *G
- Page 35 and 36: HOLMSTRUP KIRKE 1823 Fig. 36. Alter
- Page 37: øver har båret dennes sjæl i for
- Page 41 and 42: Figurerne, der er 85 cm høje, stå
- Page 43 and 44: HOLMSTRUP KIRKE Fig. 45. Alterstage
- Page 45 and 46: HOLMSTRUP KIRKE 1833 Fig. 49. Korbu
- Page 47 and 48: Fig. 51. Prædikestol, ifølge reli
- Page 49 and 50: mede fyldinger og oprindeligt klink
- Page 51 and 52: S. Nikolaj kirke 1868, jfr. også S
- Page 53 and 54: er der yderligere én formet som et
- Page 55 and 56: planker holdt sammen af to gangjern
- Page 57 and 58: †Dørfløj (fig. 65a), jævnaldre
- Page 59 and 60: ventionel udløsning med ikke mindr
- Page 61 and 62: KILDER OG HENVISNINGER LA. Godsarki
- Page 63 and 64: 40 Jfr. Tore Nyberg og Thomas Riis,
- Page 65 and 66: Odense stift, i Fynske Minder 1975,
- Page 67 and 68: HOLMSTRUP KIRKE 1855 Fig. 75. Egnen
Change language