HOLMSTRUP KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
HOLMSTRUP KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
HOLMSTRUP KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
med en gesims, bestående af fremspringende<br />
savskifte under udkraget glat. De øst-vestvendte<br />
taggavle har ikke-fremspringende savskifte<br />
i fodlinjen, og lidt herover hæver sig 11<br />
højblændinger med vandret falset afdækning og<br />
hvidtet bund; den midterste blænding, som er<br />
bredere end de øvrige, krones af toptinde - vel<br />
eneste rest af de kamtakker, der indtil en eftermiddelalderlig<br />
reparation har prydet kammene.<br />
Når blændingernes afdækning ikke er forsvundet,<br />
skyldes det snarest, at man har rekonstrueret<br />
dem i lavere position. -I begge gavle findes<br />
to fladbuede luger; i øst yderligere en tredje<br />
højtsiddende.<br />
Den treskibede kirkes plan svarer i princippet<br />
til normen for et større antal gotiske købstadskirker:<br />
Der er tre skibe, skilt af to rækker med<br />
hver seks piller (svarende til apostlenes antal). 43<br />
Der er ikke noget arkitektonisk markeret alterhus;<br />
men midtskibets andet hvælvfag tjener som<br />
kor, afskærmet af stole og skranke (med altertavle)<br />
mod sideskibene, der fungerer som koromgang.<br />
I sin opbygning repræsenterer kirken<br />
en krydsning mellem basilika og hallekirke - en<br />
<strong>HOLMSTRUP</strong> <strong>KIRKE</strong> 1809<br />
bygningstype, der har nydt betydelig yndest i<br />
vort senmiddelalderlige kirkebyggeri. 44<br />
Materiale og teknik. Murene hviler på en kampestenssyld,<br />
der navnlig mod øst, hvor terrænet<br />
falder, træder markant frem. Også i det indre er<br />
den stedvis synlig, og her bemærkes tillige de<br />
uregelmæssige markstensfundamenter, som bærer<br />
pillerne. Dette gælder specielt for nordrækkens<br />
tre vestligste piller. Pillefundamenterne<br />
følger ikke det gamle skibs sidemure, men er<br />
rykket en anelse tættere sammen, og bygmesteren<br />
har klogeligt valgt at give sine piller en ny<br />
selvstændig fundering. 45<br />
Selve murene er opført af munkesten i munkeskifte.<br />
Stenformaterne svinger lidt, svarende<br />
til byggefaserne og de respektive materialeleverancer,<br />
men adskiller sig ikke væsentligt fra de i<br />
tårnet benyttede. 46 Hvor murværk står uforvitret<br />
og uden hvidtning ses en omhyggelig rygfugning,<br />
der dog på højkirkemurene, øst for<br />
byggeskellet (jfr. fig. 14) afløses af en mere summarisk<br />
efterglatning med murskeen. - I modsætning<br />
til tårnet rummer kirkens murværk adskillige<br />
sortbrændte kopper, der i vekselvirkning<br />
med almindelige røde sten, specielt i vinduesfalse,<br />
gesimser og gavlblændingernes piller, har<br />
en tiltalende koloristisk virkning. Denne effekt<br />
er mest systematisk benyttet i langhusets østlige<br />
del. - Overalt i de udvendige murflader har<br />
bomhuller fået lov til at stå åbne og bidrager<br />
herved til yderligere levendegørelse af murfladerne.<br />
Ydre. Kirkens sidemure krones af en tre skifter<br />
høj gesims, sammensat af trinvis udkragede<br />
savskifter, skilt af glat løberskifte. Det nedre<br />
skifte tander mod øst, det øvre mod vest, 47 og<br />
med nogenlunde regelmæssigt mellemrum er<br />
benyttet sortbrændte sten.<br />
Sideskibenes vestre taggavle har en lignende<br />
markering af fodlinjen, blot ikke fremspringende.<br />
Herover smykkes gavlfladerne af fire<br />
høj blændinger med vandret falset afdækning<br />
under tilsvarende antal kamtakker; søndre sideskibsgavl<br />
er fornyet med moderne munkesten<br />
efter 1916.<br />
Langhuskoret afsluttes med en knækket, tresidet<br />
taggavl, som udgør kirkens mest iøjnefal-