HOLMSTRUP KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
HOLMSTRUP KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
HOLMSTRUP KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Fig. 2. Kirken og kirkegården,<br />
set fra luften.<br />
HS fot. 1968. - The<br />
church and churchyard seen<br />
from the air.<br />
Fig. 3. Middelalderlig<br />
kirkegårdsmur vest for<br />
tårnet (s. 1791). HJ fot.<br />
1989. - Medieval churchyard<br />
wall to the west of the<br />
tower.<br />
gende: En munk fra Antvorskov kloster, som havde<br />
været i Det hellige Land, sov ind på grund af træthed<br />
og tørst, da han kom hertil. Da han vågnede, sprang<br />
en kilde frem, hvori han kunne slukke sin tørst. Kilden<br />
blev anset for hellig, og den blev besøgt af mange<br />
som hjælp mod sygdomme. 22<br />
Kirken ligger på en mod øst skrånende banke, i<br />
den lille landsby (sml. fig. 75), som omkranses<br />
af skovklædte bakkedrag. Tæt øst for kirken løber<br />
Slagelse-Nykøbing landevejen, der 1968 er<br />
ført uden om landsbyen. Denne hovedfærdselsåre<br />
passerer en kilometer sydligere Bromølle<br />
kro, der gennem århundreder har markeret den<br />
eneste vej gennem den store Åmose. Præstemosen<br />
øst for landsbyen er levn af den middelalderlige<br />
Læsø (jfr. s. 1789), og en højning i mosen,<br />
kaldet Kirkeholm, har engang været en ø,<br />
tæt ved søens vestbred, hvor Læsøholm kirke<br />
opførtes.<br />
Kirkegården har mod vest samt delvis mod<br />
nord og syd bevaret gamle grænser, mens den er<br />
udvidet på det faldende terræn i østlig og sydøstlig<br />
retning. Der var således længe kun en<br />
<strong>HOLMSTRUP</strong> <strong>KIRKE</strong> 1791<br />
egentlig kirkegård på sydsiden, mens hegnsmurene<br />
på de andre sider har sluttet sig tæt til selve<br />
bygningen. Ældst er tilsyneladende en mindre<br />
østudvidelse 1849, 23 som ses på Kornerups ti år<br />
yngre prospekt (fig. 1). Senere i århundredet er<br />
kirkegården udvidet yderligere mod øst og sydøst<br />
til nuværende omfang (jfr. fig. 2).<br />
Kirkegårdens hegn og indgange. Kirkegården<br />
hegnes af hvidkalkede mure, hvis ældste dele<br />
har udadvendt afdækning (i vest af munke og<br />
nonner), mens de yngre mure har indadvendte<br />
vingesten. Ældst er den senmiddelalderlige<br />
vestmur, som har et uregelmæssigt buet forløb<br />
med flere knæk. Materialet er munkesten i munkeskifte<br />
over markstenssylden, som udvendig er<br />
synlig. Muren, der indvendig under afdækningen<br />
prydes af et savskifte, udmærker sig her ved<br />
en serie blændinger: 11 fladbuede og en cirkulær<br />
(fig. 4). De fladbuede blændinger, hvis bredde<br />
svinger mellem 100 og 130 cm, er en sten dybe,<br />
og i fire tilfælde (nr. 5 og 7-9, regnet fra syd)<br />
åbner bunden sig i en smal spalte, svarende til en<br />
munkesten på højkant ca. 32(38) X14,5 cm. En<br />
123*