HOLMSTRUP KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
HOLMSTRUP KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
HOLMSTRUP KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
1850 SKIPPINGE HERRED<br />
Fig. 70. Landsbyplan 1797. - Village map.<br />
15 Kronens Skøder II, 398.<br />
16 Smst. III, 67.<br />
17 Smst. IV, 324. Allerede 8. okt. 1710 var kirken sat<br />
på auktion, hvor »justitsråd Scavenius« var højestbydende;<br />
men om kirken blev solgt ved denne lejlighed<br />
er uvist. RA. Rtk. 2215. 38. Arkivalier vedr. særlige<br />
hverv. 1710-11. Kommissionsakter vedr. auktion<br />
over en del kongens beholdne kirker.<br />
18 LA. Bispearkivet. 1738-1817. Specielle indb.<br />
19 August F. Schmidt: <strong>Danmarks</strong> Helligkilder, 1926,<br />
s. 117; Schmidt: Helligkilder s. 26f.; Siegfred Svane:<br />
Danske Helligkilder, 1984, s. 88. Susanne Andersen:<br />
Helligkilder og valfart, i Fromhed og verdslighed i<br />
middelalder og renaissance. Festskrift til Thelma Jexlev,<br />
1985, s. 40.<br />
20 LA. Bispearkivet. 1758-59. Hist. efterretn. til<br />
HofmFund.<br />
21 Jfr. indb. ved Neergaard (1892), Kai Uldall (1922)<br />
og Victor Hermansen (1947).<br />
22 Schmidt: Helligkilder s. 26.<br />
23 LA. Tuse og Merløse hrdr.s provsti. 1824-1900.<br />
Synsforretningsprot.<br />
24 Allerede Burman Becker tolker i teksten til sin tegning<br />
fra 1854 (fig. 71) åbningerne som »skydehuller«,<br />
men ellers er det først J. B. Løffler, som bringer fænomenet<br />
ind i diskussion om mulige forsvarsindretninger<br />
ved kirkerne. Løffler beskriver Holmstrupmuren<br />
i sin indberetning om Kundby (jfr. DK. Holbæk<br />
s. 620 og 666, note 16), som Kultusministeriet<br />
havde forelagt militæreksperten Otto Blom og kirkearkæologen<br />
Jacob Helms. I sin anden skrivelse (28.<br />
april 1887) til ministeriet, fastholder sidstnævnte afvisningen<br />
af tanken om en fortifikatorisk hensigt med<br />
de smalle, usmigede sprækker. Den omstændighed,<br />
at jordsmonnet omkring muren ikke er synderlig hævet<br />
taler også imod tanken om befæstning - en romantisk<br />
opfattelse, der senest er genfremsat af Johan<br />
Lange: Værn og våben i kirker og klostre, 1987, s. 56.<br />
25 Ved embedet. Synsprot. 1862-19(86).<br />
26 RA. Rtk. Rev. rgsk. <strong>Kirker</strong>gsk. 1713-19. Sjællands<br />
stifts kirkergsk. - 1719-31. Rgsk. for kgl. kirker.<br />
27 Ved synsforretningen 1903 forevistes en tegning til<br />
det planlagte kapel, jfr. note 25.<br />
28<br />
Anton Birch: Set. Sørens Valfartskirke i Holmstrup<br />
er »ældre end Amerika«, siger Murene, i Holbæk<br />
Amtstidende, 13. jan. 1943.<br />
29<br />
S. 1118 og 1612. Vedr. Avnsø i Skippinge hrd. henvises<br />
til Jørgen Ganshorn: Aunsøgård og Aunsø<br />
kirke. Bygningshistorie og sammenhæng, i ÅrbHolbæk<br />
1981, s. 47-66.<br />
30<br />
Jfr. eksempelvis Gierslev og Årby (s. 1119, 1449).<br />
31<br />
Som eksempel på en lignende, meget flad korafslutning<br />
kan nævnes Store Fuglede (s. 1615). Et fladbuet<br />
fundament for tresidet gavl kendes bl.a. fra ruinen<br />
af Vordingborg Helligåndshus, jfr. DK. Præstø s.<br />
201.<br />
32<br />
Eksempel på det førstnævnte ses i Radsted (DK.<br />
Maribo s. 981f.) og Valløby (DK. Præstø s. 294f.), på<br />
det sidstnævnte i Tibirke (DK. Frborg. s. 1318f.) og<br />
Kliplev (DK. SJyll. s. 1971), hvor koret dog ikke er<br />
bredere end skibet.<br />
33<br />
Et mere nærliggende eksempel på en sådan ombygning,<br />
der er gået i stå efter færdiggørelsen af koret<br />
ses i S. Olai i Skanør, jfr. Kjeld de Fine Licht: Øresundsmotiver,<br />
i NMArb. 1976, s. 37.<br />
34<br />
F.eks. Trap; Harald Langberg: <strong>Danmarks</strong> Bygningskultur,<br />
I, 1955, s. 104; Erik Horskjær i Hakon<br />
Lund og Knud Millech, red.: <strong>Danmarks</strong> Bygningskunst,<br />
1963, s. 167; Hugo Johannsen i Hakon Lund,<br />
red.: Kirkens huse. <strong>Danmarks</strong> arkitektur 6, 1981, s.<br />
92.<br />
35<br />
Jfr. note 28; endvidere sammes redegørelser for<br />
gravningerne 1945 og -46 med en lang række iagttagelser<br />
vedrørende den stående bygning. Det anførte<br />
citat stammer fra Mackeprangs indberetning 1910.<br />
36<br />
Det skal bemærkes, at fortandingen ikke umiddelbart<br />
kan iagttages indvendig, hvor forholdet sløres af<br />
hvidtekalk. Der kan dog næppe herske tvivl om et<br />
byggestop på dette sted, hvor fortandingen udvendig<br />
rejser sig over en høj syldsten, der midlertidigt har<br />
dannet hjørne. Som yderligere indicier kan nævnes,<br />
at løberskiftet mellem gesimsens savtænder her afsluttes<br />
med en binder; endvidere at det tredje bomhul<br />
på dette sted er anlagt mellem to af fortandingens<br />
tænder og således mod sædvane ikke afdækkes af en<br />
løber.<br />
37<br />
Jfr. indb. s. 12 (1946) og snit i udgravningsfelt Aa<br />
på tegning 3.<br />
38<br />
Det bemærkes, at stenene i den middelalderlige rest<br />
af søndre sideskibs taggavl er tyndere end de til højkirken<br />
benyttede, hvorfor sammenføjningen ved fortandingen<br />
ikke er lykkedes, hvorimod der er bedre<br />
overensstemmelse i nord.<br />
39<br />
Birchs undersøgelse viste (jfr. indb. 1946 s. 23, tegning<br />
7 med udgravningsfelt H), at koromgangens indre<br />
hjørne i nordvest er tilføjet efter opførelsen af<br />
lukkemuren. Justeringen måtte foretages, fordi korpolygonens<br />
nordøsthjørne ikke var afsat i flugt med<br />
nordre sideskib (jfr. s. 1802).