HOLMSTRUP KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

1792 beslægtet senmiddelalderlig kirkegårdsmur kendes bl.a. fra Kundby, og i begge tilfælde er de smalle sprækker udlagt som skydeskår, en tolkning, som er vanskelig at opretholde og allerede ved fremsættelsen i forrige århundrede mødtes med velbegrundet skepsis. 24 Muren, der 1910 fandtes i stærkt forfald, er o. 1929 repareret med nye udvendige støttepiller, 25 og o. 1967 (arkitekt A. Monrad Hansen) er den atter istandsat ved delvis ommuring. Den vestligste del af nordmuren fremtræder som en flikket, senmiddelalderlig mur af munkesten, og i syd, øst for den gamle køreport, er ligeledes bevaret et kort stykke af den gamle mur. Kirkegårdsmurens sydvestre hjørne blev ombygget 1865 25 med genanvendte munkesten, vekslende med bælter af små moderne sten. Hovedparten af murene mod nord, hele den østre samt omkring den sydøstre udvidelse er fra 1800'rnes slutning. Bortset fra sydøstafsnittets spinkle, cementerede mur mod syd og mod vest, er disse nyere strækninger hovedsagelig af marksten, isprængt store og små mursten. Kirkegården har indgange mod syd, øst og SKIPPINGE HERRED nordvest, svarende til landsbyens oprindelige vejnet (sml. fig. 70). I syd findes en senmiddelalderlig portal af munkesten med fladbuet køreport og tilsvarende fodgængerlåge vest herfor; førstnævnte krones af kamtakker, afdækket med udadvendte vingetegl samt enkelte nonner fra en ældre beklædning. Køreporten er udvendig falset, i selve buen tillige indvendig, hvor den prydes af savskifte. Indvendig i muren, lige øst for porten ses en helstens dyb niche, 30x45 cm i murflugt. Bevaret er også en portal i nordvest med kurvehanksbuet, falset fodgængerlåge. Den nævnes 1714 26 (med hængelås), men er antagelig betydelig ældre. Jævngammel med kirkegårdens store udvidelse fra 1800'rnes slutning er østsidens køreport (af små sten) med flankerende fodgængerlåger. Åbningerne har ud- og indvendige false, og den spidsbuede køreports kam fremhæves med fod- og toptinder. Samtlige indgange lukkes med rødmalede tremmefløje af træ, hvilket tillige gælder kørelågen i det yngste afsnits vestmur. Indtil kirkegårdens store udvidelse i 1800'rnes senere del var en middelalderlig? †østlåge beva- Fig. 4. Udsnit af middelalderlig kirkegårdsmur vest for kirken med spareblændinger på indersiden (s. 1791). Kai Uldall fot. 1922. - Section of medieval churchyard wall to the west of the church showing innerface with blind arcades.
<strong>HOLMSTRUP</strong> <strong>KIRKE</strong> 1793 Fig. 5. Kirken, set fra syd. M. Mackeprang fot. 1910. - The church seen from the south. ret. Denne indgang, som tidligst nævnes 1716, 16 fremtræder på tegninger fra 1850'erne (fig. 71, 1) som en muret portal med kamtak. Sidstnævnte gengives af Burman Becker med korsblænding; men en sådan ses ikke hos Kornerup, ifølge hvem selve åbningen var kurvehanksbuet og falset. En †kirkerist i en af lågerne blev 1713 26 fornyet. Bygninger m.v. ved kirkegården. Ligkapellet (jfr. fig. 5) er fra o. 1903 27 og opført vest for sydportalen med nordre sidemur som afløsning for hegnsmuren på dette sted. Den nygotiske bygning, der har kamtakkede gavle med korsblænding og spidsbuede støbejernsvinduer, står i blank mur af røde sten. Typen genfindes ved adskillige af egnens kirker, således i Særslev, Bregninge og Bjergsted (s. 1686 og 1717). Et hvidkalket, teglhængt fyrhus (arkitekt A.Monrad Hansen) uden for kirkegården ved den nordvestlige låge er opført o. 1977 og rummer des- uden toilet og materialrum. 1715 26 omtales en †kirkelade, muligvis en af de bygninger, som 1797 (jfr. fig. 70) lå op til kirkegården. Det nuværende fyrhus m.v. erstattede et †nødtørftshus på samme sted. †Fortov? 1856 23 ønskedes grunden omkring kirken »udfliset«. BYGNING Den store valfartskirke er et treskibet langhus med tårn i vest og sakristi i nord samt et senere tilføjet våbenhus foran kvindedøren. Kirken synes påbegyndt o. 1490 og er bygget i etaper fra vest mod øst som afløser for en ældre †kirke, hvis nedbrydning er sket sideløbende med opførelsen af den nuværende. Våbenhuset er antagelig fra o. 1525. Orienteringen afviger mod syd. †Kirke. Kendskabet til den nedrevne kirke skyldes lokalhistorikeren og amatørarkæologen
Page 1 and 2: Fig. 1. Kirken, set fra sydøst. La
Page 3: Fig. 2. Kirken og kirkegården, set
Page 7 and 8: traf Birch først sten 27 cm under
Page 9 and 10: Af østafslutningen fremgravedes ku
Page 11 and 12: ved den ældre kirkes vestgavl. Ald
Page 13 and 14: til hinanden. Det kan tilføjes, at
Page 15 and 16: Fig. 13. Udsnit af højkirkemur, se
Page 17 and 18: HOLMSTRUP KIRKE 1805 Fig. 15a-e. Op
Page 19 and 20: Tårnrum og midtskib forbindes af e
Page 21 and 22: med en gesims, bestående af fremsp
Page 23 and 24: HOLMSTRUP KIRKE 1811 Fig. 21. Kirke
Page 25 and 26: HOLMSTRUP KIRKE 1813 Fig. 23. Indre
Page 27 and 28: HOLMSTRUP KIRKE 1815 Fig. 25. Gavle
Page 29 and 30: HOLMSTRUP KIRKE 1817 Fig. 27. Kirke
Page 31 and 32: HOLMSTRUP KIRKE Fig. 30. Indre, set
Page 33 and 34: HOLMSTRUP KIRKE 1821 Fig. 33-34. *G
Page 35 and 36: HOLMSTRUP KIRKE 1823 Fig. 36. Alter
Page 37 and 38: øver har båret dennes sjæl i for
Page 39 and 40: HOLMSTRUP KIRKE 1827
Page 41 and 42: Figurerne, der er 85 cm høje, stå
Page 43 and 44: HOLMSTRUP KIRKE Fig. 45. Alterstage
Page 45 and 46: HOLMSTRUP KIRKE 1833 Fig. 49. Korbu
Page 47 and 48: Fig. 51. Prædikestol, ifølge reli
Page 49 and 50: mede fyldinger og oprindeligt klink
Page 51 and 52: S. Nikolaj kirke 1868, jfr. også S
Page 53 and 54: er der yderligere én formet som et
Page 55 and 56:
planker holdt sammen af to gangjern
Page 57 and 58:
†Dørfløj (fig. 65a), jævnaldre
Page 59 and 60:
ventionel udløsning med ikke mindr
Page 61 and 62:
KILDER OG HENVISNINGER LA. Godsarki
Page 63 and 64:
40 Jfr. Tore Nyberg og Thomas Riis,
Page 65 and 66:
Odense stift, i Fynske Minder 1975,
Page 67 and 68:
HOLMSTRUP KIRKE 1855 Fig. 75. Egnen
show all

HOLMSTRUP KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?