pornografi af Simon Stephens

eneste græssende hest og bølgeblikskur og hver eneste vindblæst træ og hver eneste
telefonmast og gravsted. Blæse det væk fra jordens overflade. Udradere det.
Det eneste jeg husker fra stationen i Derby, mens vi venter fire forskellige steder, kigger i fire
forskellige retninger, er det besynderlige i at der ligger en dame- og herrefrisør på stationen.
Der er ingen der bliver klippet i dag.
Jeg stiger på det tredie tog. Prøver at lukke øjnene igen. Jeg tør ikke.
Landskabet ruller forbi.
Jeg har lyst til at høre musik. Jeg har rigtig meget lyst til at høre Pink Floyd. Der er en kvinde
på den anden side af midtergangen. Hun er iklædt en sort spadseredragt. Hun har sorte
strømpebukser på. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at ligge i hendes seng en søndag morgen
og spise varme croissanter fra ovnen og lytte til Pink Floyd.
Teenagepigerne bag disken hos Boots checker ikke engang underskriften på mit betalingskort.
500 flasker brint overilte til at affarve hår. 50 flasker neglelaksfjerner. Jeg er ved at lave en
film. Jeg er runner på en film.
Jeg har lyst til tyggegummi. Jeg har lyst til at læse sportssektionen i en af de store aviser.
Nu nærmer vi os. Det kan man se. På landskabet.
På Luton Airport Parkway er perronen en plettet flade af glas og beton og grå metalrør
gennembrudt af gul maling. Flyvemaskiner flyver over hele Europa. Glem ikke skatten. Glem
ikke lufthavnsskatten. Glem ikke konsekvenserne. En hel række europæiske forstæder har fået
et uventet opsving fordi det er blevet så billigt at flyve. Følgerne er en støt stigning i antallet af
dybe venethromboser og en eksplosiv mængde bagagebåndsarbejdere. Asiatiske drenge fra
alle de europæiske forstæder er blevet bagagebåndsarbejdere. Tryller med pladsen i
fragtrummet. Perfektionerer rullekuffertens ergonomi. Deres mødre pakker sandwiches i
lufttæt folie. Deres søstre sprayer perfume. Deres fædre kører busser der transporterer folk fra
52