pornografi af Simon Stephens

Jeg smiler til manden der holder lågen til perronen åben for mig så jeg kan komme forbi med
min taske. Men han smiler ikke til mig. Han kontrollerer ikke min billet. Han ser ikke engang
på mig. Han ser den anden vej.
Den anden i vores gruppe sender mig en sms. Den tredie i vores gruppe sender mig en sms.
Den første i vores gruppe sender mig en sms. Jeg besvarer dem allesammen.
Jeg følger skiltningen mod Circle Line. Der er mange på perronen. Der er flere på perronen
end jeg havde regnet med. Jeg finder det sted hvor den mest fyldte togvogn vil holde. I hjertet
af toget. Jeg bliver nødt til at mase mig vej med min taske. Folk brokker sig over størrelsen på
min taske.
Pludselig føler jeg mig lettere end jeg nogensinde har gjort i hele mit liv.
Vi passerer Farringdon. Hvor perronen er tom og indhyllet i et lyseblåt morgenskær. Og
Moorgates røde mursten. Liverpool Street er hvid som sukker og fart og længsel. Røgblåt,
blodrødt, spøgelseshvidt.
Toget forlader Liverpool Street og kører mod Aldgate.
54