pornografi af Simon Stephens

2.
Der er ikke nogen buskonduktører længere. På nogen linier er der ikke engang togførere.
Maskinerne er begyndt at køre af sig selv.
Det kan jeg godt lide.
Jeg er overhovedet ikke interesseret i at tale med nogen.
Gratisavisen skriver om weekendens arrangementer. Den avis er blottet for redaktionel
holdning. Jeg hader det lort. De har fjernet ethvert tilløb til perspektivering eller personlig
forankring.
Det var ikke musik. Det de lavede i lørdags var det modsatte af musik. Det var alt det jeg ville
ønske jeg havde magten til at ødelægge og fjerne fra jordens overflade. Jeg ville gå løs på hele
banden med en spidshakke. De foregøgler velgørenhed forklædt som handling. Deres eneste
drivkraft er selvtilfredshed. Det giver mig lyst til at bide halsen over på deres husdyr.
Jeg skal indlevere en artikel.
Jeg tager bussen til indgangen af universitetet. Går op ad Gower Street. Universitetet og
hospitalet ligger på hver sin side af gaden, som to paranteser. Midt i hjertet af det nordlige
London. Man begynder i den ene ende af parantesen. Går over på den anden side. Og så
vender man tilbage.
Det er femten år siden nu at jeg arbejdede der på fuld tid. De ser på mig med en blanding af
forvirring, medlidenhed og en uforklarlig vrede. Jeg lægger min artikel til Dr. Schultz. Han vil
ringe til mig.
Jeg tager hjem.
Engang ville jeg have spadseret. Gower Street til Hammersmith.
73