pornografi af Simon Stephens

Ved middagstid næste dag går jeg hen for at se hvad der er sket. Og på BBCs hjemmeside står
der London. I omkring tre minutter kan jeg ikke tro mine egne øjne. Jeg bliver nødt til at se
efter igen og igen og igen.
Griner du eller græder du?
Hvad?
Jeg spurgte om du griner eller græder?
Jeg tager ikke ind om torsdagen. De vil ikke have at jeg kommer ind om torsdagen.
Jeg var den eneste på kontoret tirsdag aften.
Jeg vil ikke tage Lenny hen til Julia i dag.
Jeg tager ham op og bærer ham hen i sengen til mig. Jeg kilder ham på maven. Jeg laver
pruttelyde på hans mave. Hvad skulle han bruge maling til? Jeg tør ikke spørge ham hvor han
holder sine frokostpauser. Hvem han ringer til i frokostpausen?
Jeg kan mærke hans ribben under maven og han klukker af grin og når han griner sparker han
op i luften med benene.
Jeg ser ham ind i øjnene og han ser lige på mig. Som om han ved jeg var den eneste på
kontoret tirsdag aften og det synes han er helt utrolig morsomt.
Radioen er tændt. En eller anden ringer ind til et lytterprogram. Han er lige blevet vækket af
en af sine venner der ringede til ham lige syd for Russell Square. Der er en bus på Russell
Square sagde han.
Billeder af helvede.
De er stumme.
9