pornografi af Simon Stephens

Inde i byen taler alle om hvorvidt De Olympiske Lege skal finde sted i London. Jeg er slået af
det barokke i situationen. For Londons indbyggere er helt åbenbart kollektivt overvægtige og i
dårlig form. Fede røvhuller. Plaprer løs om atleter. Hele banden.
London er en gyser om sommeren. Undergrunden er en stor kedel. Indkøbscentrene er
umenneskelige. Ikke et klimaanlæg i miles omkreds.
Hun er iført en baby-doll natkjole. Med en rød halvmaske der dækker den øverste del af
ansigtet. Og hun spørger ham om han er hendes farmand. Kald mig farmand. Vil du kalde mig
farmand? Og det har jeg ikke noget imod. Jeg er ligeglad med hvor gammel hun er.
Der går to dage på den måde.
Billederne af det jeg har set har brændt sig ind på indersiden af mit kranie.
Og så om onsdagen ved frokosttid kommer nyheden om at Londons anmodning om at være
vært for Olympiaden i 2012 er blevet imødekommet. Og nu smiler folk. Transistorradioer
sender nyheden igen og igen. Vi sender direkte fra Trafalgar Square. Vi sender direkte fra
Tokyo hvor Lord Coe taler. Vi sender direkte fra de forfaldne narkobuler i Stratford hvor
beboerne er ved at gå ud af deres gode skind af henrykkelse ved udsigten til Kelly Holmes der
som en besat stæser rund i periferien af deres hjem.
Bilerne opfører små koreografier. Bilisterne dytter af hinanden med idiotiske smil på deres
åndsforladte ansigter. Imponerede over deres eget mod. Henført ved tanken om hvor gamle
de vil være i 2012.
Og da jeg kommer tilbage har Dr. Schults ringet. Han har efterladt en besked til mig på
svareren. Dette er en BT Callminder 1571. Den person de har ringet til har ikke mulighed for at
tage telefonen. Vær venlig at efterlade en besked efter hyletonen.
Jeg lytter til beskeden tre gange. Sætter noget musik på. Skænker mig en whiskey. Skænker
76