pornografi af Simon Stephens

en parkeringsplads til den næste. Velkommen til England.
London rejser sig. Den overvælder en. Konturerne skåret af detonerede bomber. Og tusinde
års ild. Det her er en by der altid står i flammer. Det her er en by der altid er under
beskydning.
Ingen checker min billet. Billetkontrollørerne kigger på hinandens sko og fniser.
St. Pancras Hotel er en reminicens fra en anden tid. Hele byen tårner sig truende over os med
St. Pancras Hotel. En jerntrappe og et strejf af elegance. Hjemsøgt af kvinder der engang har
betrådt disse trappetrin.
Jeg skal sige noget helt bestemt. Jeg har fået at vide at jeg skal sige nogle bestemte ord. Men
jeg kan ikke huske rækkefølgen. Jeg vil ringe hjem. Jeg vil fortælle min kone at hun skal vågne
og følge vores børn i skole. Jeg vil spørge hende hvilken rækkefølge ordene skal siges i.
Der er en sammentømret træpassage fra St. Pancras til Undergrunden. Der er blå pile der
fortæller en at det kun er tilladt at gå i den retning. Det er som om jeg ikke kan mærke vægten
af min taske længere og jeg er skrækslagen for at der er gået noget galt. Der er gået noget galt
her. Noget forfærdenligt er gået galt.
Jeg følger den blå streg i den eneste tilladte retning.
De undskylder den eventuelle ulejlighed man måtte have forårsaget. Der er en bestandig
bedeb om undskyld for den ulejlighed man eventuelt har forårsaget.
De har gravet fliserne op. De bygger alting om. De har ikke noget valg, alt skal bygges om. Når
Olympaden kommer vil det her sted have de nyeste fliser man nogensinde har set. Alle
avisoverskrifterne den ene efter den anden jubler af glæde. De har svært ved at tro hvad der
skete i går. Ingen kan tro hvad der skete i går og hvad det kommer til at betyde.
Jeg betaler 2 Pund og 20 for en enkeltbillet til zone 1 og 2.
53