UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET - Forsvarsakademiet

More documents

Recommendations

Info

Figur 1 Illustration af problemformulering UKLASSIFICERET Derudover er spørgsmålet: hvilke konsekvenser denne udvikling i så fald kan få for sydøstasiatisk sikkerhedspolitik, herunder hvad det langsigtede perspektiv er i regionen som følge af Indiens udenrigs- og sikkerhedspolitik. Således motiveret er problemstillingens spørgsmål opsummerende: 1) Om der inden for de seneste år er sket en ændring i Indiens rolle og magtpositionering, herunder hvilket sikkerhedskompleks Indien tilstræber? 2) Hvilke parametre, der i givet fald kan forklare en eventuel ændring i Indiens magtpositionering, herunder hvilken rolle Indiens anskaffelse af kernevåben spiller? 3) Hvilke perspektiver har det for Indiens udenrigs- og sikkerhedspolitik på langt sigt, herunder sikkerhedssituationen og stabiliteten i regionen? 1.3. Relevans Specialets relevans er begrundet i det faktum, at Indien på grund af sin geostrategiske placering, og de seneste års militære og økonomiske udvikling er en geopolitisk aktør, som har potentiale til at blive en indflydelsesrig regional og global aktør. Det er derfor interessant at klarlægge, hvilken rolle Indien har. Har Indiens magtpositionering rod i den lokale konflikt med Pakistan, eller har positioneringen baggrund i en ambition om indflydelse regionalt og internationalt? Hvis ambitionerne er indflydelse regionalt eller globalt, har Indien så muligheder for at opnå en forandret international status? 1.4. Diskussion af teori I dette afsnit gennemføres en indledende diskussion af grundlag og valg af de teoretiske perspektiver, som bliver de bærende analytiske perspektiver for specialet. 1.4.1. Regional Sikkerhedskompleks teori Faget International Politik (IP) byder på flere teoretiske retninger, der hver især har forskellige grundlæggende syn på, hvordan verdens samlede mængde af stater agerer i forhold til hinanden. Liberalisternes positivistiske opfattelse er, at stater grundlæggende anvender bløde magtmidler for at opnå gensidige gevinster for alle (Nye/Keohane, 2001;Nye, 2004). Under de bløde magtmidler hører f.eks. samhandel, udenrigspolitisk diplomati, spredning af kultur og politiske værdier, IO’er m.v. UKLASSIFICERET 10
UKLASSIFICERET På den anden side fokuserer den klassiske realisme strengt på statens overlevelse gennem opbygning og anvendelse af økonomiske og militære magtmidler: Den hårde magt (Morgenthau, 1967). Neorealisterne opfatter grundlæggende stater som rationelt agerende med det formål, at skabe relative gevinster for staten. Neorealisterne har også et udvidet analytisk perspektiv i forhold til de klassiske realister, således at det ikke kun er de militære magtmidler, der er i fokus, men eksempelvis også befolknings-, økonomiske og naturressourcer samt politiske forhold (Walts, 1979). Da den liberalistiske teori således fokuserer ensidigt på den bløde magt, som f.eks. spredning af demokrati, kultur og politiske værdier, samt øget politisk og økonomisk samarbejde mellem stater, og den klassiske realisme fokuserer ensidigt på hård magt, fravælges disse teoretiske retninger som værende for simplificerende til en nuanceret analyse. Neorealisterne opfatter det internationale system af stater som anarkisk. Det central fokus er på staternes maksimering af sikkerhed gennem fordeling af kapaciteter, og neorealisternes analyser tager udgangspunkt i systemniveauet (Waltz, 1979). Dvs., fokus er på det samlede system af stater på verdensplan. Buzan og Wæver (2003) argumenter derimod for, at verden kan opdeles i en række sikkerhedskomplekser. Et sikkerhedskompleks er defineret som: ”…the level where states or other units link together sufficiently closely that their securities cannot be considered separately from each other. The regional level is where the extremes of national and global security interplay, and where most the action occurs”. (Buzan & Wæver, 2003:43) Et sikkerhedskompleks er altså et geografisk område med en række stater, hvis sikkerhed må ses i sammenhæng og relation med de øvrige stater i komplekset. Afgrænsningen af et sikkerhedskompleks er de zoner, hvor interaktionerne er svage, eller hvor stater med fokus mod to sikkerhedskomplekser virker som isolatorer. Sikkerhedskompleksteorien arbejder med tre sikkerhedskompleksniveauer. Det globale niveau, som er sammenfaldende med neo-realisternes systemniveau, og de to niveauer, der kan identificeres i ovennævnte definition: ”unit level” altså statsniveauet, og ”regional level” det regionale niveau (Buzan/Wæver, 2003:34 ff). Buzan og Wævers udgangspunkt for analyser af staters sikkerhed tager udgangspunkt i et regionalt perspektiv (Buzan/Wæver, 2003:26). Dette er begrundet i Friedbergs tese om at: ”….most states historically have been concerned primarily with the capabilities and intentions of their neighbours”. (Buzan & Wæver, 2003:4) Altså at staternes sikkerhedsafhængighed eller sikkerhedsinterdependens er mere intens jo tættere på hinanden, de er placeret. Sikkerhedskompleksteoriens styrke ligger i, at staters sikkerhed kan analyseres inden for fire klart adskilte niveauer; Internt i staten, regionalt, interregionalt og globalt, og at analysen ikke holdes på det meget overordnede systemniveau, men at det er muligt at analysere inden for en specifikt afgrænset del af systemet, defineret som og via regionale sikkerhedskompleksværktøjet. Dermed muliggøres en højere detaljeringsgrad samt inddragelse UKLASSIFICERET 11
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Stra
Page 3 and 4: RESUMÉ UKLASSIFICERET Formålet me
Page 5 and 6: INDHOLDSFORTEGNELSE TITLESIDE UKLAS
Page 7 and 8: UKLASSIFICERET 5.4. Analyseobjekter
Page 9: UKLASSIFICERET 1. KAPITEL - INDLEDN
Page 13 and 14: UKLASSIFICERET mod nord taler dog i
Page 15 and 16: UKLASSIFICERET 2. KAPITEL - TEORI O
Page 17 and 18: UKLASSIFICERET 2.2. Centrale begreb
Page 19 and 20: UKLASSIFICERET Forskningsdesignet e
Page 21 and 22: UKLASSIFICERET 2.4. Operationaliser
Page 23 and 24: UKLASSIFICERET dette punkt analytis
Page 25 and 26: UKLASSIFICERET 3. KAPITEL - REDEGØ
Page 27 and 28: UKLASSIFICERET 3.3. Statens institu
Page 29 and 30: UKLASSIFICERET 4.1.1.1.1. Befolknin
Page 31 and 32: UKLASSIFICERET jere, bl.a. fordi de
Page 33 and 34: UKLASSIFICERET til 2007. Dette kan
Page 35 and 36: UKLASSIFICERET åben økonomi og de
Page 37 and 38: UKLASSIFICERET Samhandlen med de n
Page 39 and 40: UKLASSIFICERET Delkonklusionen på
Page 41 and 42: UKLASSIFICERET tet i 1985, og er et
Page 43 and 44: UKLASSIFICERET FN spiller en afgør
Page 45 and 46: UKLASSIFICERET I det globale sikker
Page 47 and 48: UKLASSIFICERET bets oprindelse. Der
Page 49 and 50: UKLASSIFICERET 4.3.1.1.3. Fremføri
Page 51 and 52: UKLASSIFICERET Det viser, hvor vigt
Page 53 and 54: UKLASSIFICERET af kernevåbenkapaci
Page 55 and 56: UKLASSIFICERET ne kapacitetsudvidel
Page 57 and 58: UKLASSIFICERET Indien anvender prim
Page 59 and 60: 5. KAPITEL - KONKLUSION UKLASSIFICE
Page 61 and 62:
UKLASSIFICERET Delkonklusionen på
Page 63 and 64:
UKLASSIFICERET 6. KAPITEL - PERSPEK
Page 65 and 66:
UKLASSIFICERET Dokumenter: • IAEA
Page 67 and 68:
UKLASSIFICERET • Jane’s WN,2009
Page 69 and 70:
TILLÆG B, FORKORTELSESLISTE A B C
Page 71 and 72:
UKLASSIFICERET Bilag 1, Kapitel 4.1
Page 73 and 74:
UKLASSIFICERET Tabel 13 Bruttonatio
Page 75 and 76:
UKLASSIFICERET Bilag 3, Kapitel 4.3
Page 77 and 78:
UKLASSIFICERET Tabel 18 Operationer
Page 79 and 80:
Tabel 21 Indiens eksport værdi i f
Page 81:
Tabel 23 Import af kernekraft relat
show all

UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET - Forsvarsakademiet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?