UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET - Forsvarsakademiet

UKLASSIFICERET
og afdækning af interstatslig dynamik, der er begrænset for det specifikke sikkerhedskompleks.
En nærmere diskussion heraf gennemføres i kapitel 2.
Selvom en stats handlinger og magtbalancering ofte har rod i statens forhold til andre regionale
stater, kan årsager på andre niveauer ligge til grund. Dette gælder også for Indien.
Jeg vælger derfor at anvende teorien om sikkerhedskomplekser med henblik på, at klarlægge
om der er signifikante forskelle i Indiens rolle inden for de respektive sikkerhedskomplekser.
Sikkerhedskompleksteorien danner således rammen for specialet, men hvilke
parametre er der behov for at analysere? Hvilke har afgørende betydning?
1.4.2. Geopolitik
En stats geografiske placering har indflydelse på, hvordan staten agerer i det internationale
system af stater. Den geografiske placering sætter muligheder og begrænsninger for
staten. Én analyse af en stats sikkerhedspolitiske positionering bør derfor medinddrage
statens geostrategiske placering; dvs. den fysiske kontekst, som staten er bundet af og
som former dens muligheder og begrænsninger i det internationale system.
Der findes flere versioner af geopolitiske teorier, som hver tager afsæt i forskellige tidsaldre
og grundperspektiver. De to grundlæggende og ældste er den maritime skole (Mahan,
1991), grundlagt af Alfred Thayer Mahan (1849-1914), og den kontinentale skole (Mackinder,
1905) grundlagt af Halford J. MacKinder (1861-1947). Den maritime skole vægter statens
placering, adgang til og behov for ressourcer og statens maritime magt (sømagt), dvs.
adgang til og kontrol med verdenshavene. Den kontinentale skole understreger derimod
betydningen af ”the heartland” (det euroasiatiske kontinent). Dvs., at den, der kontrollerer
kontinentet, kontrollerer verden. Ud fra et amerikansk geostrategiske perspektiv bygger
Brzezinskis videre på Mackinders teori om betydningen af kontrollen med det euroasiatiske
kontinent, og understreger vigtigheden af amerikansk indflydelse på kontinentet (Brzezinske,
1997). Thomas Barnetts har sidenhen defineret teorien om kerne- og kløftstater.
Verden kan groft sagt opdeles i to regioner The Core and the Gap (Kernen og Kløften)
(Barnett, 2004). Barnetts tese er, at
Kernen består af stærke stater Figur 2 Indien mellem kontinent og ocean
2 , der i
stigende grad integrerer sig og som derved
øger deres velstand og mindsker
sandsynligheden for krig. Kløften er derimod
områder, hvor staterne er svage, og
hvor vi i dag finder de fleste konflikter og
fattigdom. Barnett argumenterer for, at
kernestaterne skal arbejde på at mindske
afstanden mellem Kernen og Kløften.
Indiens geografiske placering på det euroasiatiske
kontinent med landegrænser
til flere lande 3 kunne tale for at inddrage
en kontinentalt orienteret geopolitisk teori.
Himalaya bjergkædens afgrænsning
2 Politisk og økonomisk.
3 Pakistan, Kina, Nepal, Butan, Bangladesh og Maynmar.
UKLASSIFICERET
12