UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET - Forsvarsakademiet

UKLASSIFICERET
Som en integreret del af aftalen (US CoFR, 2008) mellem USA og Indien blev det accepteret
og fastlagt at Indien skulle åbne op for og indgå i det internationale kontrol regime, der
er etableret omkring driften af atomkraftværker til civile formål. Indien har derfor åbnet op
for, at inspektører fra det International Atomic Energy Agency (IAEA) i dag kan inspicere
14 af de 22 atomanlæg (Jane’s, India, 2007). 8 kernekraftanlæg 65 er dog stadig ikke åbne
for kontrolbesøg fra IAEA 66 , men fremtidige nyetablerede kernekraftanlæg falder ind under
IAEA kontrolregimet.
Gennem aftalen mellem USA og Indien, og koblingen til IAEA kontrolregimet, er der nu
åbnet op, for at Indien i årene fremover kan udvikle og forøge kernekraft kapaciteten, så
den nationale politik om levering af el til hele befolkningen kan opfyldes. Dette kan gennemføres
med større gennemsigtighed for det internationale system. Adgangen til viden
og teknologi fra USA kan endvidere muliggøre, at fremtidige kernekraftanlægs driftssikkerhed
forbedres.
Aftalen fjerner dog ikke Indiens nuværende kapacitet til produktion af kernevåben sprængstof
på de allerede igangværende 8 tungtvandsanlæg. Den sikrer kun, at Indien kan udvikle
og udvide sin kernekraft kapacitet til understøttelse af civile og fredelige formål, i fuldt i
overensstemmelse med NTP traktaten (IAEA, 1970:Artikel IV, stk. 1 67 ).
Det vurderes, at Indien har en tilstrækkelig stor kapacitet af kernevåben sprænghoveder
og oparbejdet plutonium til at opfylde sin doktrin om ikke først at bruge kernevåben, og
dermed kravet til at have en tilbageværende gengældelseskapacitet efter at modpartens
indledende angreb er foretaget. Kapaciteten kan langt fra matche USA’s, men ligger midt
imellem Pakistans og Kinas anslåede kapaciteter, der er henholdsvis 60 (NRDC Pakistan,
2007) og 240 (NRDC China, 2008) operationelle nukleare sprænghoveder.
Det vurderes endvidere, at USA's aftale med Indien ikke forøger Indiens muligheder for at
intensivere produktionen af kernevåben. I stedet har aftalen givet det internationale system,
via IAEA, mulighed for at monitere udbygningen af Indiens kernekraft kapacitet, som
under alle omstændighed er nødvendig for at opfylde Indiens ambitioner om adgang til
elforsyning for hele befolkningen, og samtidig understøtte Indiens økonomiske og industrielle
udvikling.
Det konkluderes, at Indiens nuværende kernevåbenkapacitet er balanceret i forhold til Pakistan
og Kina. Det indikerer, at Indien har til hensigt at udøve indflydelse på det sydasiatiske
sikkerhedskompleks og det asiatiske supersikkerhedskompleks.
Kernevåben er dog i sig selv er et strategisk våben. Blot et enkelt afleveret sprænghoved,
eller truslen herom, kan udøve stor effekt og indflydelse på stater inden for alle sikkerhedskompleksniveauerne.
For at vurdere, om Indiens kernevåbenkapacitet og gengældelsesdoktrinen er troværdig,
er der behov for at analysere hvilke fremføringsmidler Indien har, og planlægger at indfase.
Dette behandles i næste afsnit.
65 De samme 8 tungtvandskernekraftværker, som er nævnt tidligere i afsnittet.
66 Lig med antallet af tungtvandsanlæg, der kan anvendes til oparbejdelse af uran til kernevåbenplutonium.
67 “Nothing in this Treaty shall be interpreted as affecting the inalienable right of all the Parties to the Treaty
to develop research, production and use of nuclear energy for peaceful purposes without discrimination and
in conformity with Articles I and II of this Treaty.”.
UKLASSIFICERET
48