UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET - Forsvarsakademiet

More documents

Recommendations

Info

UKLASSIFICERET under hvilke dele af teorierne har relevans for specialet, og hvilke vælges fra, samt hvordan teorierne bliver operationaliseret. 1.5. Valg af empiri Der bliver i specialet anvendt en bred vifte af empirisk materiale fra onlinedatabaser 4 og officielle Indiske kilder fra den indiske statsadministration og regering. På grund af begrænsningen i tid til rådighed for specialeskrivningen og kravet om tilstedeværelse på Forsvarsakademiets (FAK) stabskursus, er der ikke foretaget feltundersøgelser eller interviews med centrale indiske personer og myndigheder. Dette er potentielt en svaghed ved specialet, idet informationsniveauet i de skrevne åbne kilder vedrørende Indiens kernevåbenprogram ikke er specielt omfattende eller detaljerede. Dette aspekt kunne være uddybet yderligere, ved at gennemføre bl.a. interviews af centrael personer i den indiske statsadministration som for eksempel ”The Nuclear Command Authority (NCA) 5 ” eller ”The Department of Atomic Energy, the Defence Research and Development Organisation (DRGO) 6 ”. Begge er centrale institutioner i det indiske kernevåbenprogram inden for henholdsvis kommandostrukturen og teknologiudviklingen. 1.6. Kilder Der bliver primært anvendt kilder i form af bøger, tidsskrifter, artikler samt statistisk materiale fra internationale organisationers (IO) databaser 7 , databaser i den indiske centraladministration 8 og indiske militære og nukleare doktriner. Alle kilder er karakteriseret som ”Open-Source” og ofte tilgængelige via ”world wide web” (www). 1.7. Kildehenvisninger Angives i teksten jf. FAK anvisninger for speciale formalia. 1.8. Kildeindhentning Kildeindhentningen er afsluttet pr. 01-04-2009. 4 World Wide Web accessed via for eksempel Forsvarsakademiets Bibliotek (Ebsco host og Jane’s Online Service). 5 NCA er i toppen af den indiske nukleare kommandostruktur med bl.a. omfatter den indiske premierminister, centrale politiske aktører samt nationale sikkerhedsrådgivere. 6 DRGO er den indiske organisation, der har ansvaret for det nukleare program fra udvinding af det fossile kernemateriale over våbensamling til leveringssystemer. 7 “The International Monetary Fund” (IMF), “The World Bank”, ”World Trade Organization” (WTO), “United Nations” (UN) mf. 8 ”Ministry of External Affairs, India (MoEA)” og ”Department of Commerce, India (DoC)”. UKLASSIFICERET 14
UKLASSIFICERET 2. KAPITEL – TEORI OG METODE Formålet med kapitel 2 er at diskutere anvendelsen af teoriapparatet og metoden, samt at operationalisere teoriapparatet i en række analyseobjekter. Endvidere bliver en række centrale begreber, der er afgørende for forståelsen af specialet, defineret. 2.1. Teori Som beskrevet i kapitel 1 danner Buzan og Wæver sikkerhedskompleksteori rammen for specialets analyse. Sikkerhedskompleksteorien hører under det konstruktivistiske teoriparadigme (Buzan, Wæver og Wilde (1998), Buzan/Wæver, 2003), som har Københavnerskolens sikkerhedsliggørelse som et af sine centrale elementer (se 2.1.1.2). Begrebets kerne er, at stort set alle emner kan i tale sættes som en trussel mod staten 9 . Det potentielle område for analysen er der for stort. Arbejdet med at afdække sådanne emner i forhold til Indien, kan derfor være omfangsrigt. Jeg ønsker en umiddelbar og fokuseret tilgang til specialets analyse. Som værktøj til fokusering af analysen bruges Mahans geostrategiske teoris fem parametre derfor. Disse danner objektgrundlaget for de områder, der skal analyseres for at afdække en stats potentiale og mulige hensigt som sikkerhedspolitisk aktør. Disse er statens politiske magt, militære magt, økonomi magt, adgang til og brug af ressourcer og geografiske placering, dvs. potentiale for dominans af søvejene. Hvert af disse områder bliver analyseret og holdt op imod de sikkerhedskompleksniveauer som Buzan og Wæver har defineret; Regionalt, interregionalt og globalt (Buzan og Wæver, 2003) 10 . Af hensyn til specialets omfang holdes enhedsniveauet generelt ude af analysen, men behandles kort i et indledende kapitel, se afsnit for afgrænsning pkt. 2.1.1.1. Der er dog undtagelser fra reglen. Enkelte elementer relateret til demografiske forhold, bliver inddraget i analysen, selvom området har relation til enhedsniveauet. Det er nødvendigt, da visse demografiske forhold har central betydning for Indiens nuværende muligheder og fremtidige potentiale for at positionere sig inden for de tre sikkerhedskompleksniveauer. Analysen bliver derfor kun komplet, når disse forhold medinddrages. 2.1.1. Afgrænsning af de teoretiske perspektiver I dette underafsnit gennemgås de afgrænsninger, der anlægges på de teoretiske perspektiver. 2.1.1.1. Sikkerhedskomplektsteoriens enhedsniveau Buzan og Wævers sikkerhedskomplektsteori har tre sikkerhedskompleksniveauer, som kan analyseres i fire analytiske dimensioner; Enheds, regionalt, interregionalt og global niveau (Buzan og Wæver, 2003:51). Enhedsniveauet i sikkerhedskompleksteorien har betydning for analysen af en aktør i forhold til de øvrige aktører på det regionale og globale sikkerhedskompleksniveau (Buzan og Wæver, 2003:51), fordi interne forhold i en stat, kan have indflydelse på statens udenrigs- og sikkerhedspolitiske handlemuligheder. Interne forhold kan give muligheder, sætte begrænsninger eller gøre staten stærk eller svag over 9 En ’Eksistentiel trussel’ mod et ’referent objekt’ argumenteret af en ’sikkerhedsliggørende aktør’ krævende ’ekstraordinære midler’ og accepteret af ’publikum’ gør at der er der tale om ’sikkerhedsliggørelse’. 10 Enheds, regionalt og globalt sikkerhedskompleksniveauer, som kan analyseres på fire analytiske niveauer; Enheds, regionalt, interregionalt og global niveau. (Buzan og Wæver, 2003:51). UKLASSIFICERET 15
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Stra
Page 3 and 4: RESUMÉ UKLASSIFICERET Formålet me
Page 5 and 6: INDHOLDSFORTEGNELSE TITLESIDE UKLAS
Page 7 and 8: UKLASSIFICERET 5.4. Analyseobjekter
Page 9 and 10: UKLASSIFICERET 1. KAPITEL - INDLEDN
Page 11 and 12: UKLASSIFICERET På den anden side f
Page 13: UKLASSIFICERET mod nord taler dog i
Page 17 and 18: UKLASSIFICERET 2.2. Centrale begreb
Page 19 and 20: UKLASSIFICERET Forskningsdesignet e
Page 21 and 22: UKLASSIFICERET 2.4. Operationaliser
Page 23 and 24: UKLASSIFICERET dette punkt analytis
Page 25 and 26: UKLASSIFICERET 3. KAPITEL - REDEGØ
Page 27 and 28: UKLASSIFICERET 3.3. Statens institu
Page 29 and 30: UKLASSIFICERET 4.1.1.1.1. Befolknin
Page 31 and 32: UKLASSIFICERET jere, bl.a. fordi de
Page 33 and 34: UKLASSIFICERET til 2007. Dette kan
Page 35 and 36: UKLASSIFICERET åben økonomi og de
Page 37 and 38: UKLASSIFICERET Samhandlen med de n
Page 39 and 40: UKLASSIFICERET Delkonklusionen på
Page 41 and 42: UKLASSIFICERET tet i 1985, og er et
Page 43 and 44: UKLASSIFICERET FN spiller en afgør
Page 45 and 46: UKLASSIFICERET I det globale sikker
Page 47 and 48: UKLASSIFICERET bets oprindelse. Der
Page 49 and 50: UKLASSIFICERET 4.3.1.1.3. Fremføri
Page 51 and 52: UKLASSIFICERET Det viser, hvor vigt
Page 53 and 54: UKLASSIFICERET af kernevåbenkapaci
Page 55 and 56: UKLASSIFICERET ne kapacitetsudvidel
Page 57 and 58: UKLASSIFICERET Indien anvender prim
Page 59 and 60: 5. KAPITEL - KONKLUSION UKLASSIFICE
Page 61 and 62: UKLASSIFICERET Delkonklusionen på
Page 63 and 64: UKLASSIFICERET 6. KAPITEL - PERSPEK
Page 65 and 66:
UKLASSIFICERET Dokumenter: • IAEA
Page 67 and 68:
UKLASSIFICERET • Jane’s WN,2009
Page 69 and 70:
TILLÆG B, FORKORTELSESLISTE A B C
Page 71 and 72:
UKLASSIFICERET Bilag 1, Kapitel 4.1
Page 73 and 74:
UKLASSIFICERET Tabel 13 Bruttonatio
Page 75 and 76:
UKLASSIFICERET Bilag 3, Kapitel 4.3
Page 77 and 78:
UKLASSIFICERET Tabel 18 Operationer
Page 79 and 80:
Tabel 21 Indiens eksport værdi i f
Page 81:
Tabel 23 Import af kernekraft relat
show all

UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET - Forsvarsakademiet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?