UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET - Forsvarsakademiet

FORSVARSAKADEMIET 

Fakultet for Strategi og Militære Operationer 

VUT II/L-STK 2008/2009 

Kaptajn M. DAM 

UKLASSIFICERET 

TITELSIDE 

SPECIALE INDEN FOR INSTITUT FOR STRATEGI 

FOKUSOMRÅDE FOR SPECIALET 

”INDIEN – EN LOKAL AKTØR ELLER GEOSTRATEGISK STORMAGT?” 

Antal ord: 20.751. 


14. april 2009

ABSTRACT 


The aim of this essay is to conduct an analysis of key factors of the foreign- and security 

policy of India in order to determine the current status of India in the international system 

of states. The driving question of the essay is: 

India – a regional actor or geostrategic great power? 

Buzan og Wæver security complex theory published in “Regions and Powers (2003) provides 

the frame of the essay within which four objects, derived from navel geostrategic 

theory of Mahan, are analysed: Economic- resource-, political, and military power. 

The final assessment is that a change in the status of India has occurred from being a regional 

actor balancing Pakistan in the South Asian security complex to a stronger position 

as a geostrategic great power in the Asian super security complex. This change is based 

on increased economic and political power, which India uses to gain influence in the Asian 

region through both bilateral and multilateral agreements and support to the international 

organizations in the region. 

Antal ord: 166. 


ii

RESUMÉ 


Formålet med specialet er, inden for rammerne af Buzan og Wævers sikkerhedskompleksteori, 

at analysere Indiens udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder anskaffelsen af kernevåbenet, 

med det mål at afdække og vurdere om Indien orienterer sig imod et bestemt sikkerhedskompleks. 

KAPITEL 1 – INDLEDNING 

Her præsenteres motivation og problemstillingen, samt specialets relevans. Der gennemføres 

endvidere en indledende diskussion af teoriapparatet, der anlægges på specialet. 

KAPITEL 2 – TEORI OG METODE 

Her fastlægges og afgrænses teoriapparatet endeligt, og centrale definitioner fastlægges. 

Buzan og Wævers sikkerhedskompleksteori danner rammen for specialet inden for hvilken 

Mahans fire analytiske parametre fastlægges; Statens økonomiske magt, ressoucemæssige 

magt, politiske magt og militære magt. Buzan og Wævers sikkerhedskompleksteori 

har tre niveau, som kan analyseres; Enheds-, regionalt og globalt niveau. Herefter fastlægges 

specialets metode og struktur, og Mahans parametre operationaliseres. 

KAPITEL 3 – REDEGØRELSE FOR INDIENS INTERNE FORHOLD 

Her gennemføres en kort redegørende analyse af Indiens interne forhold (enhedsniveauet), 

idet forhold inden for enhedsniveauet ellers ikke berøres yderligere i specialets analysekapitel. 

Den redegørende analyse gennemføres inden for rammen Buzan’s teori om en 

stats sammenhængskraft dvs. balancen mellem statens treenighed: Statens institutioner, 

statens fysiske base og ideen om staten. 

Analysen viser, at Indiens interne forhold generelt er stabile med en lang demokratisk traditioner. 

Der er dog store forskelle i den interne fordeling af landets ressourcer, som regelmæssigt 

føre til mindre interne konflikter. Dette sammenholdt med stigende befolkningstilvækst 

nødvendiggør, at Indien opretholder en stabil økonomisk vækst og afsætter 

ressourcer til at udjævne de interne uligheder, for at kunne modgå de interne spændinger. 

KAPITEL 4 – ANALYSE 

Her gennemføres specialets analyse af Indien i tre (3) delafsnit ift. de operationaliserede 

parametre: Perspektivet for økonomi og ressourcer, det politiske perspektiv og det militære 

perspektiv. 

Inden for økonomi og ressourcer viser analysen, at Indiens demografi byder på en række 

muligheder som f.eks. en stor mængde billig arbejdskraft, men også udfordringer som befolkningstilvæksten, 

som sætter yderligere pres på den interne ressourcefordeling og Indiens 

evne til at finde beskæftigelse til alle. Indiens økonomi er robust og giver gode muligheder 

for at bruge det økonomiske middel i udenrigs- og sikkerhedspolitisk sammenhæng. 

Indiens sårbarhed er landets afhængighed af eksterne energiråstofleverancer. 

Inden for det politiske perspektiv viser analysen, at Indiens i stigende grad indtager en aktiv 

og ledende rolle mht. integration og samarbejde mellem staterne inden for det sydasiatiske 

og asiatiske supersikkerhedskompleks. Indien bruger en kombination af bilaterale 

aftaler og samarbejde i rammen af regionale internationale organisationer. 


iii


Inden for det militære perspektiv viser analysen, at Indien ligeledes har udvidet sit fokus i 

asien fra det sydasiatiske sikkerhedskompleks til det asiatiske supersikkerhedskompleks. 

Pt. har Indiens kernevåbenprogram kun rækkevidde til at påvirke supersikkerhedskomplekset, 

og selv om flådestyrkerne har global rækkevidde, bliver de primært anvendt inden 

for IOR og det Sydkinesiske Hav. 

KAPITEL 5 – KONKLUSION 

Her sammenfattes delkonklusionerne og specialets konklusion udledes. Konklusionen er 

at, der er sket et skift i Indiens rolle og magtposition i asien. Indien udøver i dag indflydelse 

ud over grænserne af det sydasiatiske sikkerhedskompleks til det asiatiske supersikkerhedskompleks. 

Sammenholdt med de udenrigs- og sikkerhedspolitiske kapaciteter, Indien 

har til sin disposition, er konklusionen at Indien i dag må betegnes som en regional stormagt 

med fokus rettet mod det asiatiske supersikkerhedskompleks. 

Kernevåbnenes betydning og formål har for Indien skiftet karakter. Indledningsvis var formålet 

med anskaffelsen en ren balancering af Pakistan inden for det sydasiatiske sikkerhedskompleks. 

Sidenhen har formålet ændret sig til at balancere Kina, og dermed understøtte 

Indien stormagtsstatus, og på globalt niveau at virke som argumentation for Indiens 

ambition om global nuklear nedrustning og dermed fjernelsen af NPT fastsættelse af nukleare 

staters særstatus. Dette er endvidere forklaringen på Indiens manglende ratificering 

af NPT. 

KAPITEL 6 – PERSPEKTIVERING 

Her gennemføres specialets perspektivering. Indiens muligheder for, over de næste 20 til 

30 år, at udvikle og udfolde sig som stormagt med global indflydelse behandles. Det vurderes, 

at Indien har gode muligheder for at opnå den status, hvis landet formår at opretholde 

det økonomiske momentum, landet i dag har. 

Indiens fremtidige status, kombineret med potentiel konkurrence om knappe råstoffer, 

nødvendiggør at regionens stater i stigende grad bindes sammen gennem åbenhed og 

dialog samt øget gensidig afhængighed på flest mulige områder (interdependens), gerne 

gennem internationale organisationer. 

Antal ord: 677. 


iv

INDHOLDSFORTEGNELSE 

TITLESIDE 



Side 

ABSTRACT .........................................................................................................................ii 

RESUME ............................................................................................................................iii 

INDHOLDSFORTEGNELSE ...............................................................................................v 

1. KAPITEL – INDLEDNING...........................................................................................9 

1.1. Motivation for speciale emne ...................................................................................9 

1.2. Problemformulering ..................................................................................................9 

1.3. Relevans...................................................................................................................10 

1.4. Diskussion af teori ..................................................................................................10 

1.4.1. Regional Sikkerhedskompleks teori ..................................................................10 

1.4.2. Geopolitik..........................................................................................................12 

1.4.3. Valg af teori.......................................................................................................13 

1.5. Valg af empiri...........................................................................................................14 

1.6. Kilder ........................................................................................................................14 

1.7. Kildehenvisninger ...................................................................................................14 

1.8. Kildeindhentning .....................................................................................................14 

2. KAPITEL – TEORI OG METODE .............................................................................15 

2.1. Teori .........................................................................................................................15 

2.1.1. Afgrænsning af de teoretiske perspektiver........................................................15 

2.1.1.1. Sikkerhedskomplektsteoriens enhedsniveau ....................................................15 

2.1.1.2. Sikkerhedskomplektsteoriens begreb ”Sikkerhedsliggørelse”...........................16 

2.2. Centrale begreber og definitioner..........................................................................17 

2.2.1. Sikkerhedskompleks .........................................................................................17 

2.2.2. Sikkerhedskomplekserne i Asien, hvordan ser de ud? .....................................17 

2.2.3. Kategorisering af internationale aktører ............................................................18 

2.2.3.1. Supermagt ........................................................................................................18 

2.2.3.2. Stormagt ...........................................................................................................18 

2.2.3.3. Regional magt...................................................................................................18 

2.3. Metode......................................................................................................................18 

2.3.1. Specialets struktur ............................................................................................20 

2.4. Operationalisering af de teoretiske perspektiver (variable) ................................21 

2.4.1. Indledning, generelle betragtninger...................................................................21 

2.4.2. Perspektivet for økonomi og ressourcer ...........................................................21 

2.4.2.1. Ressourcer .......................................................................................................21 

2.4.2.2. Økonomi ...........................................................................................................22 

2.4.2.3. Fokuserende delspørgsmål ..............................................................................23 

2.4.3. Det politiske perspektiv .....................................................................................23 

2.4.4. Det militære perspektiv .....................................................................................24 

2.4.4.1. Kernevåbenprogram .........................................................................................24 

2.4.4.2. Flådeprogram....................................................................................................24 

v


3. KAPITEL – REDEGØRENDE ANALYSE AT INDIENS INTERNE FORHOLD ........25 

3.1. Idéen om staten .......................................................................................................25 

3.2. Statens fysiske base ...............................................................................................25 

3.3. Statens institutioner................................................................................................27 

3.4. Sammenfatning af Indien interne forhold..............................................................27 

4. KAPITEL – ANALYSE..............................................................................................28 

4.1. Analyse af perspektivet for økonomi og ressourcer............................................28 

4.1.1. Indledning .........................................................................................................28 

4.1.1.1. Demografisk udvikling.......................................................................................28 

4.1.1.1.1. Befolkningsudvikling og den dermed følgende arbejdsressource .....................29 

4.1.1.1.2. Forholdet mellem landdistrikter og byerne ........................................................29 

4.1.1.1.3. Befolkningens uddannelsesniveau....................................................................30 

4.1.1.2. Sammenfatning, demografisk udvikling ............................................................31 

4.1.1.3. Indiens adgang til og forbrug af ressourcer.......................................................31 

4.1.1.3.1. Energibehov......................................................................................................31 

4.1.1.3.2. Energikilden, den voksende import...................................................................32 

4.1.1.4. Sammenfatning, Indiens adgang til og forbrug af ressourcer............................33 

4.1.1.5. Økonomi ...........................................................................................................33 

4.1.1.5.1. Indien – en stærk eller svar økonomi? ..............................................................33 

4.1.1.5.2. Samhandelspartnere.........................................................................................36 

4.1.1.5.3. Anvendelsen af de økonomiske ressourcer ......................................................37 

4.1.1.6. Sammenfatning, Økonomi ................................................................................37 

4.1.2. Delkonklusion for perspektivet for økonomi og ressourcer ...............................38 

4.2. Analyse af det politiske perspektiv........................................................................39 

4.2.1. Indledning .........................................................................................................39 

4.2.1.1. Indien og det sydasiatiske sikkerhedskompleks................................................39 

4.2.1.2. Indien og asiatiske supersikkerhedskompleks ..................................................41 

4.2.1.3. Indien og det globale sikkerhedskompleks .......................................................42 

4.2.2. Delkonklusion for politiske perspektiv ...............................................................44 

4.3. Analyse af det militære perspektiv ........................................................................45 

4.3.1. Indledning .........................................................................................................45 

4.3.1.1. Kernevåbenprogram .........................................................................................46 

4.3.1.1.1. Kernevåben doktrinen.......................................................................................46 

4.3.1.1.2. Kernevåbenkapacitet ........................................................................................47 

4.3.1.1.3. Fremføringsmidler.............................................................................................49 

4.3.1.2. Sammenfatning, Kernevåbenprogram ..............................................................52 

4.3.1.3. Flådeprogram....................................................................................................53 

4.3.1.3.1. Flådens vision...................................................................................................53 

4.3.1.3.2. Flådens materielsystemer.................................................................................54 

4.3.1.3.3. Projicering af militære magtmidler via oceangående flådefartøjer ....................55 

4.3.1.4. Sammenfatning, flådeprogram..........................................................................57 

4.3.2. Delkonklusion for det militære perspektiv .........................................................57 

5. KAPITEL – KONKLUSION.......................................................................................59 

5.1. Indledning ................................................................................................................59 

5.2. Problemformulering ................................................................................................59 

5.3. Vurderingsgrundlag ................................................................................................59 


vi


5.4. Analyseobjekter.......................................................................................................59 

5.5. Analysens delkonklusioner, opsamling ................................................................60 

5.5.1. Delkonklusion, Perspektivet for økonomi og ressourcer ...................................60 

5.5.2. Delkonklusion, Det politiske perspektiv.............................................................60 

5.5.3. Delkonklusion, Det militære perspektiv .............................................................61 

5.6. Specialets konklusion.............................................................................................61 

5.7. Specialets konklusion i kritisk perspektiv ............................................................62 

6. KAPITEL – PERSPEKTIVERING .............................................................................63 

TILLÆG A, BIBIOGRAFI ..................................................................................... A-1 til A-4 

TILLÆG B, FORKORTELSESLISTE................................................................... B-1 til B-2 

BILAG 1 

Bilag 1, Kapitel 4.1.1.1, Tabeller – Nøgletal for demografisk udvikling .............................1-1 

Bilag 2, Kapitel 4.1.1.5, Tabeller – Økonomiske nøgletal .......................................2-1 til 2-3 

Bilag 3, Kapitel 4.3.1.3, Tabeller – Indiens flådeprogram........................................3-1 til 3-3 

Bilag 4, Kapitel 4.1.1.5, Tabeller – Nøgletal for Indiens import / eksport ................4-1 til 4-4 

FIGURER 

Figur 1 Illustration af problemformulering...........................................................................10 

Figur 2 Indien mellem kontinent og ocean .........................................................................12 

Figur 3 Sammenhæng mellem de teoretiske perspektiver.................................................13 

Figur 4 Buzan - Statens treenighed ...................................................................................16 

Figur 5 De asiatiske sikkerhedskomplekser.......................................................................17 

Figur 6 Metodesammenhæng............................................................................................18 

Figur 7 Specialets struktur .................................................................................................20 

Figur 8 BNP fordeling pr. indbygger i Indiens delstater 

(IEA, 2007:429) ...................................................................................................................26 

Figur 9 Årlig vækst i BNP i procent ....................................................................................34 

Figur 10 Årlig inflation i forbrugerpriser..............................................................................35 

Figur 11 Indiens missilprogrammer....................................................................................50 

Figur 12 Indiske flyvevåbens fly kapaciteters placering 1 ....................................................52 

Figur 13 Den Indiske EEZ..................................................................................................53 

1 Bilag indeholder i alt 2.577 ord 


vii


TABELLER 

Tabel 1 Befolkningsudvikling i udvalgte lande ...................................................................29 

Tabel 2 Indiske flådes %-andel af forsvarsudgifter ............................................................37 

Tabel 3 Numerisk fordeling af Indiske ambassader og High Commisions .........................40 

Tabel 4 Antal bilaterale aftaler og statements....................................................................40 

Tabel 5 Antal handelsrelaterede aftaler indgået af handelsministeriet...............................40 

Tabel 6 Fordeling af SAARC regionale centre...................................................................41 

Tabel 7 Indiens økonomiske og styrkemæssige bidrag til FN............................................43 

Tabel 8 Indiske kampfly. ....................................................................................................51 

Tabel 9 Aldersfordeling på den Indiske flådes enheder .....................................................54 

Tabel 10 Urbaniseringsudvikling i procenter i udvalgt lande....................................Bilag 1-1 

Tabel 11 Demografiske indikatorer - Indien .............................................................Bilag 1-1 

Tabel 12 Bruttonationalprodukt i verden største økonomier ....................................Bilag 2-1 

Tabel 13 Bruttonationalprodukt i PPP, verden største økonomier ...........................Bilag 2-2 

Tabel 14 Officielle valutareserver og andre fremmed valuta midler .........................Bilag 2-2 

Tabel 15 Inflation (%) i gennemsnits forbrugerpriser ...............................................Bilag 2-3 

Tabel 16 Indiens flådes nuværende og projekterede kapaciteter. ...........................Bilag 3-1 

Tabel 17 Aldersberegning af Indiens flådekapaciteter .............................................Bilag 3-2 

Tabel 18 Operationer gennemført af den indiske flåde............................................Bilag 3-3 

Tabel 19 Øvelsesaktiviteter gennemført af den indiske flåde...................................Bilag 3-3 

Bilag 4, Kapitel 4.1.1.5, Tabeller – Nøgletal for Indiens import / eksport 

Tabel 20 Indiens import værdi i forhold til lande (Millioner USD) .............................Bilag 4-1 

Tabel 21 Indiens eksport værdi i forhold til lande (Millioner USD) ...........................Bilag 4-2 

Tabel 22 Import af olie m.v. (Millioner USD) ............................................................Bilag 4-3 

Tabel 23 Import af kernekraft relateret teknologi (Millioner USD) ............................Bilag 4-4 


viii


1. KAPITEL – INDLEDNING 

Formålet med kapitel 1 er at diskutere emnet for specialet, emnets relevans og motivationen 

for valget. Derudover diskuteres valget af det teoriapparat, der anlægges på emnet. 

1.1. Motivation for speciale emne 

Indien har qua sin størrelse og geografiske placering på det asiatiske kontinent en strategisk 

betydning og potentiel indflydelse på flere forhold, der har såvel lokal, regional som 

global betydning. Eksempelvis giver landets placering mulighed for at kontrollerer søvejene 

over det Indiske Ocean mellem fjernøsten og mellemøsten. Dette har potentielt betydning 

ikke alene for samhandlen mellem fjernøstens lande (Kina, Japan med flere) og vesten, 

men også for eksempelvis Kinas olieforsyning. 

Landets økonomiske vækst og befolkningsmæssige tilvækst har i de seneste årtier konstant 

ligget højt sammenlignet med de øvrige lande i regionen og på verdensplan. De årlige 

økonomiske vækstrater har ligget på mellem 4 og 9% det seneste årti (US DoS web, 

2008) set i forhold til en gennemsnitlig vækst på 2 til 4% i de vestlige økonomier. Prognoserne 

for Indien peger på at denne udvikling fortsætter. Befolkningsmæssigt peger prognoser 

(esa.un.org, 2008) på, at Indien vil overgå Kina i antallet af indbyggere i løbet af de 

næste 20-30 år. 

Indien er i sin nuværende position en afgørende og aktiv aktør på det euroasiatiske kontinent 

(Brzezinski, 1997), bl.a. fordi Indien er i besiddelse af kernevåbenteknologi, kernevåben 

og har gennemført et antal prøvesprængninger siden 1998. 

Indiens potentiale er derfor stort, men hvor bevæger Indiens udenrigs- og sikkerhedspolitik 

sig hen? Hvorfor har Indien anskaffet kernevåben? Er det konkret for at balancere sig i 

forhold til Pakistan, eller med henblik på at opnå status som stormagt? Er det muligt at 

identificere afgørende forskelle i Indiens ageren i det internationale system, hvis forskellige 

perspektiver anlægges; lokalt, regionalt eller globalt? Disse spørgsmål er kernen i min motivation 

for at skrive dette speciale. 

1.2. Problemformulering 

Formålet med specialet er at redegøre for Indiens udenrigs- og sikkerhedspolitik med henblik 

på at afdække Indiens ambitioner mht. sin position i det internationale system af stater. 

Et centralt spørgsmål er herunder, om Indiens anskaffelse af kernevåben skal ses som 

middel til at opnå egen sikkerhed eller et ønske om at blive en geopolitisk stormagt. 

Specialets udgangspunkt er følgende problemformulering: 

” INDIEN – EN LOKAL AKTØR ELLER GEOSTRATEGISK STORMAGT?” (A) 

Med udgangspunkt i Buzan/Wæver (2003) teori om sikkerhedskomplekser kan problemstillingen 

konkretiseres i følgende arbejdsspørgsmål, der skal hjælpe med at afgrænse og 

fokusere analysen, jf. figur 1: 

” Indiens magtpositionering og anskaffelsen af kernevåben har til formål at balancere 

• det sydasiatiske sikkerhedskompleks (X) 

• det asiatiske supersikkerhedskompleks (Y) eller 

• det globale sikkerhedskompleks (Z) ”. 


9

Figur 1 Illustration af problemformulering 


Derudover er spørgsmålet: hvilke konsekvenser denne udvikling i så fald kan få for sydøstasiatisk 

sikkerhedspolitik, herunder hvad det langsigtede perspektiv er i regionen som 

følge af Indiens udenrigs- og sikkerhedspolitik. 

Således motiveret er problemstillingens spørgsmål opsummerende: 

1) Om der inden for de seneste år er sket en ændring i Indiens rolle og magtpositionering, 

herunder hvilket sikkerhedskompleks Indien tilstræber? 

2) Hvilke parametre, der i givet fald kan forklare en eventuel ændring i Indiens magtpositionering, 

herunder hvilken rolle Indiens anskaffelse af kernevåben spiller? 

3) Hvilke perspektiver har det for Indiens udenrigs- og sikkerhedspolitik på langt sigt, 

herunder sikkerhedssituationen og stabiliteten i regionen? 

1.3. Relevans 

Specialets relevans er begrundet i det faktum, at Indien på grund af sin geostrategiske 

placering, og de seneste års militære og økonomiske udvikling er en geopolitisk aktør, 

som har potentiale til at blive en indflydelsesrig regional og global aktør. Det er derfor interessant 

at klarlægge, hvilken rolle Indien har. Har Indiens magtpositionering rod i den lokale 

konflikt med Pakistan, eller har positioneringen baggrund i en ambition om indflydelse 

regionalt og internationalt? Hvis ambitionerne er indflydelse regionalt eller globalt, har Indien 

så muligheder for at opnå en forandret international status? 

1.4. Diskussion af teori 

I dette afsnit gennemføres en indledende diskussion af grundlag og valg af de teoretiske 

perspektiver, som bliver de bærende analytiske perspektiver for specialet. 

1.4.1. Regional Sikkerhedskompleks teori 

Faget International Politik (IP) byder på flere teoretiske retninger, der hver især har forskellige 

grundlæggende syn på, hvordan verdens samlede mængde af stater agerer i forhold 

til hinanden. Liberalisternes positivistiske opfattelse er, at stater grundlæggende anvender 

bløde magtmidler for at opnå gensidige gevinster for alle (Nye/Keohane, 2001;Nye, 2004). 

Under de bløde magtmidler hører f.eks. samhandel, udenrigspolitisk diplomati, spredning 

af kultur og politiske værdier, IO’er m.v. 


10


På den anden side fokuserer den klassiske realisme strengt på statens overlevelse gennem 

opbygning og anvendelse af økonomiske og militære magtmidler: Den hårde magt 

(Morgenthau, 1967). Neorealisterne opfatter grundlæggende stater som rationelt agerende 

med det formål, at skabe relative gevinster for staten. Neorealisterne har også et udvidet 

analytisk perspektiv i forhold til de klassiske realister, således at det ikke kun er de militære 

magtmidler, der er i fokus, men eksempelvis også befolknings-, økonomiske og naturressourcer 

samt politiske forhold (Walts, 1979). 

Da den liberalistiske teori således fokuserer ensidigt på den bløde magt, som f.eks. spredning 

af demokrati, kultur og politiske værdier, samt øget politisk og økonomisk samarbejde 

mellem stater, og den klassiske realisme fokuserer ensidigt på hård magt, fravælges disse 

teoretiske retninger som værende for simplificerende til en nuanceret analyse. 

Neorealisterne opfatter det internationale system af stater som anarkisk. Det central fokus 

er på staternes maksimering af sikkerhed gennem fordeling af kapaciteter, og neorealisternes 

analyser tager udgangspunkt i systemniveauet (Waltz, 1979). Dvs., fokus er på det 

samlede system af stater på verdensplan. 

Buzan og Wæver (2003) argumenter derimod for, at verden kan opdeles i en række sikkerhedskomplekser. 

Et sikkerhedskompleks er defineret som: 

”…the level where states or other units link together sufficiently closely that their 

securities cannot be considered separately from each other. The regional level 

is where the extremes of national and global security interplay, and where most 

the action occurs”. 

(Buzan & Wæver, 2003:43) 

Et sikkerhedskompleks er altså et geografisk område med en række stater, hvis sikkerhed 

må ses i sammenhæng og relation med de øvrige stater i komplekset. Afgrænsningen af 

et sikkerhedskompleks er de zoner, hvor interaktionerne er svage, eller hvor stater med 

fokus mod to sikkerhedskomplekser virker som isolatorer. 

Sikkerhedskompleksteorien arbejder med tre sikkerhedskompleksniveauer. Det globale 

niveau, som er sammenfaldende med neo-realisternes systemniveau, og de to niveauer, 

der kan identificeres i ovennævnte definition: ”unit level” altså statsniveauet, og ”regional 

level” det regionale niveau (Buzan/Wæver, 2003:34 ff). 

Buzan og Wævers udgangspunkt for analyser af staters sikkerhed tager udgangspunkt i et 

regionalt perspektiv (Buzan/Wæver, 2003:26). Dette er begrundet i Friedbergs tese om at: 

”….most states historically have been concerned primarily with the capabilities 

and intentions of their neighbours”. 

(Buzan & Wæver, 2003:4) 

Altså at staternes sikkerhedsafhængighed eller sikkerhedsinterdependens er mere intens 

jo tættere på hinanden, de er placeret. 

Sikkerhedskompleksteoriens styrke ligger i, at staters sikkerhed kan analyseres inden for 

fire klart adskilte niveauer; Internt i staten, regionalt, interregionalt og globalt, og at analysen 

ikke holdes på det meget overordnede systemniveau, men at det er muligt at analysere 

inden for en specifikt afgrænset del af systemet, defineret som og via regionale sikkerhedskompleksværktøjet. 

Dermed muliggøres en højere detaljeringsgrad samt inddragelse 


11


og afdækning af interstatslig dynamik, der er begrænset for det specifikke sikkerhedskompleks. 

En nærmere diskussion heraf gennemføres i kapitel 2. 

Selvom en stats handlinger og magtbalancering ofte har rod i statens forhold til andre regionale 

stater, kan årsager på andre niveauer ligge til grund. Dette gælder også for Indien. 

Jeg vælger derfor at anvende teorien om sikkerhedskomplekser med henblik på, at klarlægge 

om der er signifikante forskelle i Indiens rolle inden for de respektive sikkerhedskomplekser. 

Sikkerhedskompleksteorien danner således rammen for specialet, men hvilke 

parametre er der behov for at analysere? Hvilke har afgørende betydning? 

1.4.2. Geopolitik 

En stats geografiske placering har indflydelse på, hvordan staten agerer i det internationale 

system af stater. Den geografiske placering sætter muligheder og begrænsninger for 

staten. Én analyse af en stats sikkerhedspolitiske positionering bør derfor medinddrage 

statens geostrategiske placering; dvs. den fysiske kontekst, som staten er bundet af og 

som former dens muligheder og begrænsninger i det internationale system. 

Der findes flere versioner af geopolitiske teorier, som hver tager afsæt i forskellige tidsaldre 

og grundperspektiver. De to grundlæggende og ældste er den maritime skole (Mahan, 

1991), grundlagt af Alfred Thayer Mahan (1849-1914), og den kontinentale skole (Mackinder, 

1905) grundlagt af Halford J. MacKinder (1861-1947). Den maritime skole vægter statens 

placering, adgang til og behov for ressourcer og statens maritime magt (sømagt), dvs. 

adgang til og kontrol med verdenshavene. Den kontinentale skole understreger derimod 

betydningen af ”the heartland” (det euroasiatiske kontinent). Dvs., at den, der kontrollerer 

kontinentet, kontrollerer verden. Ud fra et amerikansk geostrategiske perspektiv bygger 

Brzezinskis videre på Mackinders teori om betydningen af kontrollen med det euroasiatiske 

kontinent, og understreger vigtigheden af amerikansk indflydelse på kontinentet (Brzezinske, 

1997). Thomas Barnetts har sidenhen defineret teorien om kerne- og kløftstater. 

Verden kan groft sagt opdeles i to regioner The Core and the Gap (Kernen og Kløften) 

(Barnett, 2004). Barnetts tese er, at 

Kernen består af stærke stater Figur 2 Indien mellem kontinent og ocean 

2 , der i 

stigende grad integrerer sig og som derved 

øger deres velstand og mindsker 

sandsynligheden for krig. Kløften er derimod 

områder, hvor staterne er svage, og 

hvor vi i dag finder de fleste konflikter og 

fattigdom. Barnett argumenterer for, at 

kernestaterne skal arbejde på at mindske 

afstanden mellem Kernen og Kløften. 

Indiens geografiske placering på det euroasiatiske 

kontinent med landegrænser 

til flere lande 3 kunne tale for at inddrage 

en kontinentalt orienteret geopolitisk teori. 

Himalaya bjergkædens afgrænsning 

2 Politisk og økonomisk. 

3 Pakistan, Kina, Nepal, Butan, Bangladesh og Maynmar. 


12


mod nord taler dog imod brugen af et kontinentalt perspektiv på Indien. Dette sammenholdt 

med Indiens placering ud til det Indiske Ocean og den potentielle kontrol over søvejen 

mellem Østasien, mellemøsten og vesten, som Indien derfor har, taler mere for at anvende 

en maritim teoretisk vinkel i specialet. Mahans geopolitiske perspektiv er den maritime 

teoretiske vinkel, der kan anvendes. 

Mahans geopolitiske teori blev udviklet i slutningen af 1800-tallet. Teorien tager derfor ikke 

højde for den efterfølgende teknologiske udvikling, herunder udviklingen af globalt rækkende 

våbensystemer som strategiske bombefly, interkontinentalmissiler, masseødelæggelsesvåben 

m.v. Mahans fokus er på stater, der har betydelig adgang til og handel via 

verdenshavene, og hvordan sådanne stater bedst fremmer og beskytter sine interesser. 

Denne grundlæggende præmis har ikke ændret sig fra teoriens oprindelse til i dag, hvor 

90% af verdens handelsgods i transportforløbet bliver fragtet via skib (IMO web, 2008:7, 

pkt. 2.1). 

I specialet vil Mahans geopolitiske perspektiv derfor blive anvendt som et supplerende 

perspektiv til sikkerhedskompleksteorien, som skal understøtte og fokusere operationaliseringen 

i specialet, og derved analysen. Hvor sikkerhedskompleksteorien danner ramme for 

specialets analyse, virker Mahans geostrategiske perspektiv som fokusværktøj til at fastlægge, 

hvilke parametre af Indiens udenrigs- og sikkerhedspolitik, der skal analyseres, og 

dermed operationaliseres. 

Som tidligere nævnt fokuserer Mahan på faktorerne militær magt, økonomi, geografi, ressourcer 

og politisk magt. 

Mahans teoretisk grundlæggende antagelser er i det realistiske paradigme. 

1.4.3. Valg af teori 

Valg af teorier tager udgangspunkt i et ønske om at anlægge et perspektiv på specialet, 

som ligger inden for den internationale politiks realistiske gruppe af teoriretninger. I henhold 

til Michael Barnett (2001) kan en konstruktivistisk funderet teoretisk retning, her sikkerhedskompleksteorien, 

kombineres med teorier, der er realistisk, rationelt funderet, for at 

skabe en større forklaringskraft (Baylis og Smith, 2001:264). Denne synergieffekt, anvender 

jeg i specialet. 

Specialet tager derfor udgangspunkt 

i Buzan og Wævers sikkerhedskompleksteori 

(rammen) og 

Mahans geopolitiske teori (fokusværktøjet), 

idet Buzan og Wævers 

sikkerhedskomplektsteori er det 

grundlæggende fundament, inden 

for hvilken parametre fra Mahans 

geostrategiske teori analyseres. 

Sammenhængen mellem de teoretiske 

perspektiver er illustreret i 

Figur 3. 

I kapitel 2 diskuteres teorierne og 

deres anvendelse i specialet. Her- 

Figur 3 Sammenhæng mellem de teoretiske perspektiver 


13


under hvilke dele af teorierne har relevans for specialet, og hvilke vælges fra, samt hvordan 

teorierne bliver operationaliseret. 

1.5. Valg af empiri 

Der bliver i specialet anvendt en bred vifte af empirisk materiale fra onlinedatabaser 4 og 

officielle Indiske kilder fra den indiske statsadministration og regering. På grund af begrænsningen 

i tid til rådighed for specialeskrivningen og kravet om tilstedeværelse på Forsvarsakademiets 

(FAK) stabskursus, er der ikke foretaget feltundersøgelser eller interviews 

med centrale indiske personer og myndigheder. Dette er potentielt en svaghed ved 

specialet, idet informationsniveauet i de skrevne åbne kilder vedrørende Indiens kernevåbenprogram 

ikke er specielt omfattende eller detaljerede. Dette aspekt kunne være uddybet 

yderligere, ved at gennemføre bl.a. interviews af centrael personer i den indiske statsadministration 

som for eksempel ”The Nuclear Command Authority (NCA) 5 ” eller ”The Department 

of Atomic Energy, the Defence Research and Development Organisation 

(DRGO) 6 ”. Begge er centrale institutioner i det indiske kernevåbenprogram inden for henholdsvis 

kommandostrukturen og teknologiudviklingen. 

1.6. Kilder 

Der bliver primært anvendt kilder i form af bøger, tidsskrifter, artikler samt statistisk materiale 

fra internationale organisationers (IO) databaser 7 , databaser i den indiske centraladministration 

8 og indiske militære og nukleare doktriner. Alle kilder er karakteriseret som 

”Open-Source” og ofte tilgængelige via ”world wide web” (www). 

1.7. Kildehenvisninger 

Angives i teksten jf. FAK anvisninger for speciale formalia. 

1.8. Kildeindhentning 

Kildeindhentningen er afsluttet pr. 01-04-2009. 

4 

World Wide Web accessed via for eksempel Forsvarsakademiets Bibliotek (Ebsco host og Jane’s Online 

Service). 

5 

NCA er i toppen af den indiske nukleare kommandostruktur med bl.a. omfatter den indiske premierminister, 

centrale politiske aktører samt nationale sikkerhedsrådgivere. 

6 

DRGO er den indiske organisation, der har ansvaret for det nukleare program fra udvinding af det fossile 

kernemateriale over våbensamling til leveringssystemer. 

7 

“The International Monetary Fund” (IMF), “The World Bank”, ”World Trade Organization” (WTO), “United 

Nations” (UN) mf. 

8 

”Ministry of External Affairs, India (MoEA)” og ”Department of Commerce, India (DoC)”. 


14


2. KAPITEL – TEORI OG METODE 

Formålet med kapitel 2 er at diskutere anvendelsen af teoriapparatet og metoden, samt at 

operationalisere teoriapparatet i en række analyseobjekter. Endvidere bliver en række 

centrale begreber, der er afgørende for forståelsen af specialet, defineret. 

2.1. Teori 

Som beskrevet i kapitel 1 danner Buzan og Wæver sikkerhedskompleksteori rammen for 

specialets analyse. Sikkerhedskompleksteorien hører under det konstruktivistiske teoriparadigme 

(Buzan, Wæver og Wilde (1998), Buzan/Wæver, 2003), som har Københavnerskolens 

sikkerhedsliggørelse som et af sine centrale elementer (se 2.1.1.2). Begrebets 

kerne er, at stort set alle emner kan i tale sættes som en trussel mod staten 9 . Det potentielle 

område for analysen er der for stort. Arbejdet med at afdække sådanne emner i forhold 

til Indien, kan derfor være omfangsrigt. 

Jeg ønsker en umiddelbar og fokuseret tilgang til specialets analyse. Som værktøj til fokusering 

af analysen bruges Mahans geostrategiske teoris fem parametre derfor. Disse danner 

objektgrundlaget for de områder, der skal analyseres for at afdække en stats potentiale 

og mulige hensigt som sikkerhedspolitisk aktør. Disse er statens politiske magt, militære 

magt, økonomi magt, adgang til og brug af ressourcer og geografiske placering, dvs. potentiale 

for dominans af søvejene. 

Hvert af disse områder bliver analyseret og holdt op imod de sikkerhedskompleksniveauer 

som Buzan og Wæver har defineret; Regionalt, interregionalt og globalt (Buzan og Wæver, 

2003) 10 . Af hensyn til specialets omfang holdes enhedsniveauet generelt ude af analysen, 

men behandles kort i et indledende kapitel, se afsnit for afgrænsning pkt. 2.1.1.1. 

Der er dog undtagelser fra reglen. Enkelte elementer relateret til demografiske forhold, 

bliver inddraget i analysen, selvom området har relation til enhedsniveauet. Det er nødvendigt, 

da visse demografiske forhold har central betydning for Indiens nuværende muligheder 

og fremtidige potentiale for at positionere sig inden for de tre sikkerhedskompleksniveauer. 

Analysen bliver derfor kun komplet, når disse forhold medinddrages. 

2.1.1. Afgrænsning af de teoretiske perspektiver 

I dette underafsnit gennemgås de afgrænsninger, der anlægges på de teoretiske perspektiver. 

2.1.1.1. Sikkerhedskomplektsteoriens enhedsniveau 

Buzan og Wævers sikkerhedskomplektsteori har tre sikkerhedskompleksniveauer, som 

kan analyseres i fire analytiske dimensioner; Enheds, regionalt, interregionalt og global 

niveau (Buzan og Wæver, 2003:51). Enhedsniveauet i sikkerhedskompleksteorien har betydning 

for analysen af en aktør i forhold til de øvrige aktører på det regionale og globale 

sikkerhedskompleksniveau (Buzan og Wæver, 2003:51), fordi interne forhold i en stat, kan 

have indflydelse på statens udenrigs- og sikkerhedspolitiske handlemuligheder. Interne 

forhold kan give muligheder, sætte begrænsninger eller gøre staten stærk eller svag over 

9 En ’Eksistentiel trussel’ mod et ’referent objekt’ argumenteret af en ’sikkerhedsliggørende aktør’ krævende 

’ekstraordinære midler’ og accepteret af ’publikum’ gør at der er der tale om ’sikkerhedsliggørelse’. 

10 Enheds, regionalt og globalt sikkerhedskompleksniveauer, som kan analyseres på fire analytiske niveauer; 

Enheds, regionalt, interregionalt og global niveau. (Buzan og Wæver, 2003:51). 


15


for eksterne påvirkninger. På enhedsniveauet behandler Buzan og Wæver (2003:20) derfor 

staters interne styrke. Stater kan være stærke eller svage i forhold til statens sammenhængskraft 

inden for tre parametre: Ideen om staten, statens fysiske base og statens institutioner 

(Buzan, 1991:65) (Figur 4 Buzan - Statens treenighed). 

På grund af begrænsning i specialets omfang fravælges en omfattende analysen af enhedsniveauet. 

Derimod gennemføres en kort redegørende analyse af Indiens interne forhold 

i kapitel 3 forud for analysen i kapitel 4. 

Figur 4 Buzan - Statens treenighed 

2.1.1.2. Sikkerhedskomplektsteoriens begreb ”Sikkerhedsliggørelse” 

Buzan og Wæver (2003) argumenterer for, at staters opfattelse af deres internationale sikkerhed 

har basis i regionale forhold. Men denne opfattelse er ikke nødvendigvis bundet til 

fordelingen af kapaciteter (militær, økonomi, civile strukturer, naturressourcer m.v.) mellem 

staterne. Buzan og Wæver (2003) fremhæver: 

”…leaders and peoples have considerable freedom to determine what they do 

and do not define as security treats”. 

(Buzan og Wæver, 2003:26) 

En stats opfattelse af egen sikkerhedssituation er altså ikke nødvendigvis forankret i systemets 

struktur, som neo-realisterne argumenterer. Enhver aktør 11 , der har magt til at 

påvirke andre aktører i en bestemt sikkerhedskontekst, kan, ved at sætte et emne på 

dagsordnen og i tale sætte emnet som en trussel mod egen sikkerhed og overlevelse, sikkerhedsliggørelse 

emnet (Buzan/Wæver, 2003:71). Dette er det centrale i begrebet ”sikkerhedsliggørelse” 

(Buzan, Wæver og Wilde (1998:21-47). 

I specialet bliver analyseobjekterne udvalgt med baggrund i Mahans geostrategiske perspektiv 

(Fokuseringsværktøjet). Begrebet sikkerhedsliggørelse vil derfor som udgangspunkt 

ikke yderligere blive benyttet. Dog vil emner, der viser sig at have afgørende betydning 

for Indiens handlinger med baggrund i en ”sikkerhedsliggørelse”, men som ligger 

uden for Mahans geostrategiske perspektiv, blive inddraget, såfremt sådanne bliver identificeret. 

I disse tilfælde vil inddragelsen af emnet blive diskuteret og begrundet særskilt. 

11 Aktørbegrebet anvendes her bredt. Det kan være en et individ, en kollektiv gruppe, organisation eller stat. 


16


2.2. Centrale begreber og definitioner 

Følgende begreber er centrale for forståelsen af problemstillingen i forhold til de teoretiske 

perspektiver. I specialet vil følgende definitioner derfor ligge til grund for anvendelsen af 

begreberne: 

2.2.1. Sikkerhedskompleks 

Et sikkerhedskompleks er et geografisk afgrænset område kendetegnet ved følgende fire 

variable (Buzan/Wæver, 2003:53): 

• At der er en defineret grænse 

for sikkerhedskompleksets 

udbredelse. Grænsen 

som begreb er ikke fast defineret. 

Det kan være en stat 

der ligger imellem sikkerhedskomplekser, 

og som 

derfor har interesser i begge 

komplekser. Eller geografiske 

forhold, der naturligt 

hindrer eller minimerer interaktion 

mellem stater over 

grænsen. 

• At der inden for sikkerhedskomplekset 

er en anarkisk 

struktur, hvilket vil sige, at 

der som minimum er to eller 

flere suveræne enheder 

(stater). 

• At der eksisterer en polaritet, 

som er defineret ved 

fordelingen af magt imellem 

enhederne (staterne). Polariteten 

er ikke fast defineret, 

men kan være uni-, bi-, eller 

multipolar. 

• At der en social konstruktion 

i komplekset, som er defineret 

ved mønstre af ven – Figur 5 De asiatiske sikkerhedskomplekser 

fjendeforhold imellem enhederne. 

2.2.2. Sikkerhedskomplekserne i Asien, hvordan ser de ud? 

Asien er opdelt i to særskilte sikkerhedskomplekser (Buzan/Wæver, 2003:99). Det sydasiatiske, 

som omfatter området Pakistan og Indien, og det østasiatiske 12 , som strækker sig 

fra Kina i nord til Australien i syd. Rusland og de centralasiatiske staters behandles af Buzan 

og Wæver (2003:350) under et europæisk supersikkerhedskompleks, og ikke i relation 

12 

Det østasiatiske sikkerhedskompleks er endvidere underopdelt i et nordøstligt og sydøstligt underkompleks. 


17


til de asiatiske sikkerhedskomplekser. Derfor behandles det kompleks ikke yderligere i 

specialet. 

Det asiatiske supersikkerhedskompleks er defineret som en kombination af det sydasiatiske 

og østasiatiske sikkerhedskompleks. Begrundelsen for denne kombination er potentialet 

for interaktion mellem de respektive sikkerhedskompleksers enheder. 

sikkerhedskompleksernes udbredelse er illustreret ovenfor i Figur 5. 

2.2.3. Kategorisering af internationale aktører 

For at kunne identificere, om en stat kan betegnes som en regionalmagt, stormagt eller 

supermagt, er der behov for at fastsætte et grundlag, som vurderingen kan foretages ud 

fra. Det internationale systems aktører kan kategoriseres efter deres kapaciteter samt evnen 

og viljen til at påvirke det system, de indgår i. De definitioner, jeg vælger at bruge som 

grundlag for vurderingen af Indien i specialet, understreger, at det ikke alene er aktørernes 

egne kapaciteter samt evne og vilje til at bruge magten, der har betydning for kategoriseringen. 

Definitionerne understreger, at de øvrige aktørers accept af aktørens position er 

nødvendig. De øvrige aktører skal accepterer statens position, tage højde for statens kapaciteter, 

holdninger og handlemuligheder, og derudfra tilrette sine egne dispositioner i 

forhold til statens position. De valgte definitioner er følgende: 

2.2.3.1. Supermagt 

En supermagt kendetegnet ved at have evnen og viljen til på globalt plan at projicere magt 

på tværs af de sikkerhedskomplekser, der eksisterer. Supermagten er anerkendt og accepteret 

som sådan af øvrige stater i systemet. 

Evnen dækker enhedens besiddelse af kapaciteter inden for et bredt spektrum af kapaciteter, 

hvilket vil sige politisk, civilt, økonomisk og militært. 

En supermagt er en aktiv aktør, der gennem sin vilje til at bruge sine kapaciteter kan påvirke 

sikkerhedssituationen på systemniveauet eller i udvalgte komplekser efter eget ønske 

(Buzan/Wæver, 2003:34). 

2.2.3.2. Stormagt 

En stormagt er kendetegnet ved at have evnen og viljen til på interregionalt plan at projicere 

magt på tværs af de sikkerhedskomplekser, der eksisterer i regionen. Stormagten har 

indflydelse på tværs af sikkerhedskomplekser, men ikke globalt. Stormagten besidder i 

mindre udstrækning end supermagten det brede spektrum af kapaciteter, men et niveau af 

kapaciteter, der gør, at der på systemniveauet bliver taget højde for enheden, idet stormagten 

over tid kan få supermagt potentiale (Buzan/Wæver, 2003:35). 

2.2.3.3. Regional magt 

Regionale magter er kendetegnet ved kun at besidde et niveau af kapaciteter, så enheden 

kun kan påvirke sikkerhedssituationen inden for det sikkerhedskompleks hvortil enheden 

hører. På systemniveauet bliver der ikke taget højde for de regionale magters kapaciteter 

(Buzan/Wæver, 2003:17). 

2.3. Metode 

Specialet anvender en kvalitativ forskningsstrategi, idet centralt kildemateriale vil blive 

analyseret. 


18


Forskningsdesignet er komparativt single case studie. De udvalgte analyseparametre bliver 

analyseret og holdt op imod sikkerhedskompleksniveauerne med henblik på at undersøge 

om de enkelte analyseparameter peger på, om Indien positionerer sig imod et bestemt 

niveau. Dette er illustreret i Figur 6 Metodesammenhæng. 

Inden for hvert niveau eksisterer der en eller flere centrale eksterne aktører. Disse aktører 

bliver diskuteret og udpeget i forbindelse med operationaliseringen af teoriapparatet. Centralt 

kildemateriale vedrørende disse vil i nødvendigt omfang blive inddraget i analysen i 

den udstrækning det har betydning for forståelsen af konteksten. 

Figur 6 Metodesammenhæng 


19


2.3.1. Specialets struktur 

Specialets struktur er vist i figuren nedenfor (Figur 7) 

Figur 7 Specialets struktur 

KAPITEL 1 

Indledning – Problemformulering og diskussion af teorivalg 

Analyse 

Perspektivet 

for 

Økonomi og 

Ressourcer 

? 

X Y Z 

Delkonklusion 

KAPITEL 2 

Teori og metode 

KAPITEL 3 

Redegørelse for Indiens interne forhold 

KAPITEL 4 

Analyse 

Analyse 

Det politiske 

perspektiv 

? 

X Y Z 

Delkonklusion 

KAPITEL 5 

Konklusion 

KAPITEL 6 

Perspektivering 


Analyse 

Det militære 

perspektiv 

? 

X Y Z 

Delkonklusion 

20


2.4. Operationalisering af de teoretiske perspektiver (variable) 

I dette afsnit bliver de teoretiske perspektiver i specialet operationaliseret i et antal analyseobjekter, 

hvis definition og formål diskuteres og fastlægges. 

2.4.1. Indledning, generelle betragtninger 

Som beskrevet i afsnittet om valgt at teoriapparatet (1.4.3) med de efterfølgende afgrænsninger, 

der er argumenteret for i pkt. 2.1.1, er rammen Buzan og Wævers’ sikkerhedskompleksteori, 

inden for hvilken Mahan’s parametre analyseres. Analyseparametrene er politisk 

magt, militær magt, økonomisk magt, adgang til og brug af ressourcer samt geografiske 

placering ved søveje. 

Perspektivet vedr. Indiens geografiske placering ved søveje, her det Indiske Ocean, bliver 

ikke behandlet som et separat delafsnit i analysen. Indiens placering ved oceanet er givet. 

Oceanets betydning for Indien analyseres derimod via analysen af Indiens flådestyrker. 

Styrken ved det fokus er, at jeg fokuserer på Indiens evne til at projicere magt og dermed 

kontrol med oceanet. Svagheden er, at jeg ikke direkte behandler eksempelvis de handelsruter 

indisk import og eksport er afhængig af eller omfanget af de naturressourcer, der 

er eller potentielt måtte være i oceanet. Dette er ikke muligt inden for specialets rammer. 

Fokuseringen på Mahan’s parametre kan være en svaghed, idet parametre, der ligger 

uden for Mahan’s fokus, kan have betydning for Indiens handlinger, og dermed rolle inden 

for sikkerhedskomplekserne, i den udstrækning sådanne parametre er sikkerhedsliggjort i 

Indien. Som beskrevet i pkt. 2.1.1.2 vil der derfor blive argumenteret for og inddraget supplerende 

perspektiver, hvis det vurderes, at disse har afgørende betydning for at kunne 

forklare Indiens handlinger inden for et sikkerhedskompleks. 

2.4.2. Perspektivet for økonomi og ressourcer 

Afgørende for enhver stats udvikling og mulighed for at positionere sig i forhold til andre 

stater er den økonomiske udvikling og adgangen til ressourcer i forhold til behovet for de 

samme (Waltz, 1979). Det er det grundlæggende fundament, hvorpå staten kan opbygge 

sin magt inden for andre bløde eller hårde sikkerhedsområder, og derigennem evnen til at 

påvirke andre stater (Nye, 2004:5). Det er derfor afgørende, at dette aspekt analyseres. 

2.4.2.1. Ressourcer 

Adgangen til ressourcer har betydning for et lands potentiale for udvikling (Waltz, 1979). 

Med ressourcer forstås i denne forbindelse naturråstoffer og energiråstoffer. Det er derfor 

vigtigt at analysere forholdet mellem Indiens behov for og adgang til ressourcer. 

Den menneskelige ressource er en grundlæggende ressource for statens muligheder for 

økonomisk udvikling, men som også kan udgøre en væsentlig udfordring mht. den interne 

fordeling for at modgå sociale uroligheder. Derfor analyseres indledningsvis tre (3) interne 

forhold relateret til demografiske forhold mhp. at afdække demografiske muligheder og 

udfordringer ift. den økonomiske udvikling. Det der behandles er: befolkningsudviklingen, 

niveauet for uddannelse og niveauet for urbanisering. 

Herefter analyseres Indiens forbrug af og adgang til naturråstoffer med fokus på olie og 

kul. Indien satser endvidere betydelige ressourcer på at udvide den civile kernekraftener- 


21


gisektor mhp. at udbrede grundlæggende serviceydelser (el-forsyning) til alle dele af landet, 

og alle befolkningsgrupper. Idet udbygningen af kernekraft har potentiale til direkte at 

understøtte Indiens militære kernevåbenprogrammer, bliver det område også inddraget i 

behandlingen i ressourceperspektivet. Herudover fravælges behandlingen af øvrige varegrupper. 

Til analysen af økonomien anvendes data fra Indiske myndigheders databaser, bl.a. det 

Indiske Handelsministerium (DoC web, 2009) 13 . Forholdet mellem Indiens adgang til og 

forbrug af ressourcer giver et billede af landets sårbarhed overfor udsving i udbud og prisniveau 

på verdensmarkedet. 

2.4.2.2. Økonomi 

En stærk økonomi og økonomisk udvikling er et afgørende grundlag for en stats mulighed 

for at udbygge og modernisere de militære kapaciteter. Det økonomiske værktøj kan endvidere 

bruges direkte i en stats udenrigs- og sikkerhedspolitik som alternativ til de militære 

midler; Gulerod og stok (Nye, 2004:5-11). Økonomi og samhandel giver desuden staten 

mulighed for at udøve andre former for magt end den direkte militære og økonomiske 

magt (hård magt). Dette gennem valg af samhandelspartnere og brug af IO’er (blød magt). 

Inden for det økonomiske perspektiv rettes fokus derfor imod nøgletal for den indiske økonomi, 

som f.eks. bruttonationalproduktet (BNP), inflation, valutareserver m.v., og hvilke 

samhandelspartnere, Indien vælger at handle med. 

Analysen af Indiens økonomiske niveau bliver gennemført med udgangspunkt i de økonomiske 

nøgletal, Verdensbanken (WB web, 2009-1) 14 bruger som indikatorer for udviklingen 

i verdens statsøkonomier 15 . Ikke alle nøgletallene er tilgængelige i de internationale 

økonomiske databaser, som for eksempel verdensbanken, International Monitary Fund 

(IMF web, 2009) 16 og World Trade Organization (WTO web, 2009) 17 ). Analysens fokus 

bliver derfor koncentreret der, hvor datagrundlaget for Indien er officielt tilgængelig på anerkendte 

IOs databaser. Jeg er bevidst om, at den økonomiske analyse ikke er dybdegående 

mht. antal af analyserede nøgletal, hvilken kan betegnes som en svaghed ved behandlingen 

af det økonomiske perspektiv. Omvendt vurderer jeg, at analysen giver et 

dækkende grundlag for vurderingen af Indiens position. 

Sidst behandles hvordan Indien bruger de økonomiske midler med fokus på det årlige militærbudget, 

og specielt flådens andel, ift. BNP. Det er nødvendigt for at afdække, om Indiens 

militære udgifter har samme stigningstakt som økonomien generelt. Det giver et interessant 

indblik i Indiens prioritering imellem de hårde og bløde magtmidler 18 . Jeg er bevidst 

om, at fokus her rettes mod et meget snævert område set ift. det fulde spektrum inden 

for hvilket Indien kan bruge sine økonomiske midler. Det kan ses som en svaghed ved 

specialet, men fokuseringen er nødvendig af pladshensyn. Jeg er ligeledes bevidst om, at 

13 DoC web, 2009: http://commerce.nic.in/eidb/default.asp, general reference. 

14 http://web.worldbank.org, Key Development Data and Statistics, general reference. 

15 Årlige procenter for inflation, arbejdsløshed, vækst i BNP, samt niveau for BNP pr indbygger, BNP målt i 

Purchasing Power Parity (PPP), udenlandske investeringer, antallet af personer der lever under fattigdomsgrænsen, 

betalingsbalance. 

16 IMF web, 2009: http://www.imf.org/external/data.htm, general reference. 

17 WTO web, 2009 http://www.wto.org/english/res_e/statis_e/statis_e.htm, general reference. 

18 De bløde magtmidler behandles under det politiske perspektiv pkt. 2.4.3. 


22


dette punkt analytisk kunne placeres i afsnittet vedr. det militære perspektiv (2.4.4). Jeg 

vælger at placere det i det økonomiske afsnit, idet jeg fokusere på Indiens overordnede 

prioritering magtmidler, og at 2.4.4 fokus bliver Indiens militære nukleare og flådemæssige 

kapaciteter, og deres anvendelse. 

2.4.2.3. Fokuserende delspørgsmål 

Samlet bliver de centrale spørgsmål i analysen: 

• Hvordan er den demografiske udvikling? Svaret giver indikationer på Indiens potentiale 

for økonomisk udvikling og kommende ressourceforbrug. 

• Hvor følsom er Indien over for udsving i det internationale marked? Svaret indikerer 

den indiske økonomis følsomhed overfor pludselige eksterne ændringer. 

• Hvem er Indiens afgørende samhandelspartnere, og hvor stor er samhandlen? 

Dette viser, om Indien har betydelig afhængighedsforhold til bestemte stater eller 

regioner. 

• Hvordan bliver BNP brugt (Fokus på sikkerhedsrelaterede aktiviteter). Fokus er her 

specielt udviklingen i forsvarsudgifter i forhold til BNP. Hvorledes er udviklingen i 

forsvars- og sikkerhedssektoren i forhold til udviklingen i BNP? Svaret indikerer den 

indiske hensigt. 

• Indiens behov for og adgang til ressourcer? Hvilke typer af ressourcer? Svaret indikerer 

i hvilken udstrækning Indien evner at inddække ressourcebehov internt eller 

behov for ekstern inddækning. 

2.4.3. Det politiske perspektiv 

Staters politiske mål afhænger bl.a. af statens identitet og interesser, og er ikke altid eksplicitte. 

Derfor kan statens anvendelse af midler give indikationer på statens implicitte strategiske 

mål. 

Analysen af det politiske perspektiv har til formål at vise, hvilket strategisk mål Indien 

sandsynligvis forfølger. Analysen vil fokusere på Indiens brug af bilaterale aftaler og internationale 

organisationer dvs. de bløde magtmidler (Nye, 2004:5-11). Centrale spørgsmål i 

denne analyse er: 

• Hvilke stater laver Indien aftaler med? 

• I hvilke stater har Indien diplomatiske forbindelser? 

• Hvilke IO’er er Indien medlem af? 

• Hvilke IO’er forsøger Indien at påvirke? (og i hvilken retning?) 

Jeg er opmærksom på neorealisternes syn på IO betydning i IP. IO har kun den magt og 

betydning, som staterne giver dem, og bliver kun brugt, så længe de giver staten er relativ 

gevinst (Walts, 1979). Analysens resultat giver derfor kun indikationer på Indiens niveau af 

bløde magt 19 , og hvilke sikkerhedskomplekser Indien ønsker at påvirke, men fortæller ikke 

noget om IO’erne magt og betydning inden for sikkerhedskomplekserne. 

Analysens udgangspunkt bliver de tre sikkerhedskomplekser; regional, interregional og 

global, de IO, der findes inden for hvert kompleks, samt Indiens aktiviteter relateret til 

ovennævnte spørgsmål inden for disse komplekser. 

19 

I den udstrækning Indien bliver inddraget i IO af andre stater, og hvor meget Indien bruger IO til at understøtte 

sine politiske ambitioner. 


23


2.4.4. Det militære perspektiv 

Afsnittet analyserer Indiens militære kapaciteter. Med baggrund i Indiens geostrategiske 

placering ved det Indiske Ocean fokuseres på to forhold; Indiens kernevåbenprogram og 

Indiens flådeprogram. Som en del af kernevåbenprogrammet analyseres Indiens muligheder 

for fremføring af kernevåbnene. 

Den ensidige fokusering på de to udvalgte områder i Indiens totale palet af hårde magtmidler, 

kan være en svaghed i specialet. Det imødegås ved at inddrage hær- og flyvevåbenkapaciteter 

inden for de områder, som understøtter Indiens evne til at projicere magtmidlerne, 

særligt vedrørende Indiens kernevåbenprogram. 

Analysen tager udgangspunkt i Indiens nationale sikkerhedsstrategier, strategier for anvendelse 

af våbenprogrammet samt krigsførelsens kredsløb: Doktrin 20 , organisation og 

materiel, dvs. den udtrykte vilje og evne. 

2.4.4.1. Kernevåbenprogram 

Analysen af kernevåbenprogrammet dækker Indiens nuværende doktrin, kapaciteter samt 

planlagte udbygningsprogrammer. Analysen inddrager hær- og luftkapaciteter i den udstrækning, 

de har relation til eller støtter kernevåbenprogrammet (fremføring). 

Analysen af kernevåbenprogrammet behandles i to dele: Indiens evne til at fremstille nukleare 

sprænghoveder samt hvilke fremføringsmidler, Indien råder over. 

Kernevåben opdeles overordnet i strategiske og taktiske våben. Kernevåben anno 2009 

kan fremstilles, så sprænghoveder med stor sprængkraft, dvs. forholdet mellem sprængstyrken 

og vægten, kan fremføres via mindre fremføringsmidler f.eks. kampfly. Det kunne 

tale for, at alle kernevåben er strategiske. Forskellen mellem våbentyperne er dog afstanden 

over hvilken, de planlægges indsat. Taktiske våben planlægges anvendt på kamppladsen, 

hvorimod strategiske våben har rækkevidde til at ramme modstanderens territorium, 

selvom dette ikke er sammenfaldende med slagmarken. 

Derfor opdeles analysen af Indien fremføringsmidler i tre dele: Indiens missilprogram samt 

flyvevåbnets og flådens fremføringskapaciteter. Sidstnævnte behandles dog i det efterfølgende 

afsnit (2.4.4.2). Opdelingen har til formål at afdække hvor Indiens fokus med kernevåbenprogrammet 

er rettet: regionalt, interregionalt eller globalt. 

2.4.4.2. Flådeprogram 

Analysen af flådeprogrammet dækker ligeledes Indiens nuværende vision og kapaciteter 

21 , samt planlagte udbygningsprogrammer. Analysen inddrager luftkapaciteter i den udstrækning, 

de har relation til flådeprogrammer. 

Analysen vil endvidere afdække, i hvilken udstrækning den Indiske flåde i dag er en global 

aktør, eller om flådens fokus er på at sikre Indiens interesser i nærområdet inden for den 

eksklusive økonomiske zone, Exclusive Economic Zone (EEZ). 

20 I underafsnittet med analysen af Indiens flåde analyseres visionen i stedet for doktrinen. 

21 Typer af materiel, antal, placering, kvalitet (alder), operationelle kapacitet og operationsradius m.v. 


24


3. KAPITEL – REDEGØRENDE ANALYSE AT INDIENS INTERNE FORHOLD 

I afgræsningen af specialet (2.1.1.1) har jeg beskrevet betydningen af enhedsniveau i forhold 

til analysen af en stat i et sikkerhedskompleksteoretisk perspektiv, og hvorfor en omfattende 

analyse af dette niveau ikke foretages. Idet interne forhold i en stat kan indvirke 

på statens udenrigs- og sikkerhedspolitiske handlinger, gennemfører jeg i dette kapitel en 

kort redegørende analyse af Indiens interne forhold. Dette danner herefter rammen for den 

videre analyse i kapitel 4. Dette gøres i rammen af Buzan’s ide om staten (Figur 4 Buzan - 

Statens treenighed – side 15). 

3.1. Idéen om staten 

Indien er med sine 1,12 milliarder indbyggere verdens 2. folkerigeste stat (US DoS web, 

2008). Befolkningen er inddelt i mindst 5 etniske nationaliteter. Der tales 15 forskellige 

sprog og over 800 dialekter. Engelsk er det officielle regeringssprog på linje med Hindu 

(MoEA, 2009). 

På trods af Indiens mange nationaliteter og kulturer er der i den indiske befolkning en 

stærk opbakning til idéen om Indien som én sammenhængende stat med stor religiøs, kulturel 

tolerance og diversitet. Der bliver dog årligt rapporteret om interne uroligheder, hvor 

oprørsgrupperinger gennemfører væbnede aktioner imod statsmagten. I perioden 2006 - 

2008 er der årligt rapporteret mere end 1.000 dræbte oprørspersoner og et tilsvarende 

antal dræbte fra de indiske sikkerhedsstyrker inkl. civile tab (SATP web, 2009). Der tegner 

sig et billede af, at oprørsgrupperingerne primært opererer i de nordlige henholdsvis østlige 

og vestlige dele af Indien. I 2008 blev 382 oprørere og 159 sikkerhedsstyrker inklusive 

civile dræbt i nordvest 22 , og 626 oprørere og 437 sikkerhedsstyrker i nordøst 23 . 

Der er således grupperinger internt i Indien, der ønsker frigørelse fra staten. Dette er primært 

begrundet i to forhold – ideologiske eller utilfredshed med den interne fordeling af 

Indiens ressourcer. Centralmagtens strategi i forhold til disse grupper er tilpasning; Dvs., 

at efterkomme nogle krav, så længe grupperne vedkender sig og bekræfter statens sammenhæng 

og suverænitet (Cohen, Stephen P., 2001:112-114). Samlet set i forhold til statens 

fysiske og befolkningsmæssige størrelse, må opbakningen til idéen om staten dog 

vurderes til at være stærk. Aspektet peger dog på, at Indien i disse geografiske områder 

kan være følsom overfor eksterne påvirkninger, der støtter eller kan bruge disse oprørsgrupperinger. 

3.2. Statens fysiske base 

Aspekter inden for den fysiske base er bl.a. befolkning, territorium, ressourcer og velfærd 

m.v. Befolkningen og dennes opbakning til idéen om staten er behandlet i pkt. 3.1. Vigtigt 

er det at understrege, at Indien er en multietnisk stat, der har en lang historisk tradition for 

at integrere mange nationaliteter inden for statens territorium samt det politiske og administrative 

system 24 (pkt. 3.3). Dette er klart en af Indiens styrker. 

22 Delstaterne Jammu & Kashmir.. 

23 Delstaterne Assam, Manipur, Nagaland & Tripura. 

24 En multinational stat (Buzan, 1991:72-76). 


25


Vedrørende Indiens territorium er der i det internationale system udbredt, men ikke fuld 

anerkendelse af statens grænser. Indiens har to latente grænsestridigheder, med henholdsvis 

Pakistan og Kina (US DoS, 2009). Begge grænsestridigheder omhandler grænser 

i de nord - nordvestlige grænseområder. Grænsestridighederne har primært ekstern karakter, 

men også en intern, idet dele af befolkningen i disse områder ønsker frigørelse fra Indien. 

Bortset fra urolighederne provinsen ”Jammu og Kashmir 25 ”, er der ikke sammenfald 

mellem oprørsgrupperingerne beskrevet i pkt. 3.1 og områderne med eksterne grænsestridigheder. 

Den eksterne gennemgås derfor ikke yderligere her, idet de vil blive inddraget 

i kapitel 4 i den udstrækning det er relevant for analysen. 

Indiens interne uroligheder er dels begrundet i nogle grupperingers manglede opbakning til 

idéen om staten (pkt. 3.1), og at Indiens ressourcer og velfærd er ulige fordelt i befolkningen. 

Der er store forskelle på fordelingen imellem de forskellige delstater og samfundslag. 

Niveauet imellem delstaterne 

svinger fra under 1.000 amerikanske 

dollars (USD) pr. indbygger 

pr. år til over 4.000 USD 

(Figur 8). Forskellene i fordelingen 

af ressourcer og velfærd 

er med til at optrappe de interne 

spændinger i staten. Centralmagten 

håndterer aktuelle 

sager gennem konkret omfordeling 

med henblik på at afdæmpe 

spændingen. 

Det vurderes, at de relativt få 

interne spændinger koblet med 

de eksterne uafklarede grænsedragninger, 

gør Indien mere 

følsom overfor ekstern påvirkninger. 

Indien bliver derfor nødt 

til at fastholde en solid økonomisk 

vækst og justeret indkomstfordelingspolitik 

for at 

minimere interne spændinger, 

da delvis selvstændighed i dele 

af staten potentielt kan have 

afsmittende effekt i andre af 

Indiens delstater. 

25 Jammu og Kasmir er defineret som en delstat. 

Figur 8 BNP fordeling pr. indbygger i Indiens delstater 

(IEA, 2007:429) 


26


3.3. Statens institutioner 

Indien er en føderal, sekulær stat, der på nuværende tidspunkt har 28 delstater og 7 territorier 

(MoEA, 2009). I Indiens grundlov (CoI, 2009) fastlægges befolkningens grundlæggende 

rettigheder (Stemmerettighed, ytringsfrihed, religionsfrihed, lige adgang til statens 

institutioner med mere (CoI, 2009:Part III)), den føderale stats interne struktur – føderalt 

(CoI, 2009:Part V) og på delstatsniveau (CoI, 2009:Part VI) - samt magtfordeling mellem 

disse. Grundloven udpeger endvidere den indiske præsident til øverstkommanderende for 

de væbnede styrker (CoI, 2009:Part V, §53(2)). 

Indien anser sig selv som verden største repræsentative demokrati. Indiens grundlov kan 

dateres tilbage til 1950 26 , og staten har en lang tradition for afholdelse af demokratiske 

valg. Indien har en række politiske landsdækkende partier, og mange lokale partier, der er 

tilknyttet til specifikke delstater (ECI web, 2009-1:1). Der er generelt fri og lige afgang til 

det administrative og politiske system for alle befolkningsgrupper. Der er god vælgerdeltagelse 

til valgene - senest med 57,7% i 2004 (ECI web, 2009-2:10), 59.99% i 1999 (ECI 

web, 2009-3:8) og 61,97% i 1998 (ECI web, 2009-4:8) - hvilket peger på en god, men dalende, 

tiltro og tilslutning til det politiske system. 

Korruption og bestikkelse er udbredt i Indiens statsinstitutioner og i det politiske system. 

Indien er på verdensplan placeret som nr. 72 af 180 (CPI web, 2009) 27 målte land med 

hensyn til korruption. Det kan potentielt underminere befolkningens tiltro og støtte til både 

delstats- og centralstyret autoritet. Den faldende valgdeltagelse fra 1998 til 2004 kan være 

en indikator på befolkningens dalende opbakning til staten. I 2007 lå Indien nr. 110 af 177 

stater på ”The Failed State Index” (FfP web, 2007), hvilket også indikerer ustabilitet internt 

i Indien. 

Samlet vurderes det dog at være uden betydning for Indiens eksterne ageren, og derfor 

uden betydning for analysen i kapitel 4. 

3.4. Sammenfatning af Indien interne forhold 

Gennemgang af Indiens interne forhold peger på, at Indiens interne forhold generelt er 

stabile. Interne konflikter om den interne fordeling af statens ressourcer, gør dog Indien 

følsom overfor eksterne påvirkninger. Indian skal kunne opretholde en stabil økonomisk 

vækst og afsætter ressourcer til udjævne de interne uligheder, for at kunne modgå interne 

spændinger. Det aspekt kan have indflydelse på analysen af det politisk-, økonomiske 

perspektiv, som gennemføres i pkt. 4.1. 

26 January 26, 1950. 

27 På niveau med Brasilien, Kina, Mexico, Marokko, Peru og Suriname. 


27


4. KAPITEL – ANALYSE 

Formålet med dette kapitel er at gennemføre en analyse af Mahans fire parametre: Økonomisk-, 

ressource-, politisk- og militærmagt, som de er blevet operationaliseret i pkt. 2.4. 

Parametrene bliver analyseret i tre underafsnit, idet økonomi og ressourcer behandles i 

samme underafsnit. Hver delanalyse indledes med en indledning, hvor formålet beskrives. 

Hver delanalyse afsluttes med en delkonklusion, som danner grundlag for den samlede 

konklusion i i specialets kapitel 5. 

4.1. Analyse af perspektivet for økonomi og ressourcer 

En grundlæggende forudsætning for en stats langsigtede evne til at positionere sig i systemet 

af stater som en regional eller global stormagt, er statens evne til at generere relativ 

økonomisk vækst, og at niveauet for statens totale økonomi (BNP) er højt i forhold til 

andre stater. 

Der kan argumenteres for, at en stat kan højne sin position i det internationale system ved 

alene at fokusere de til rådighed værende midler (økonomiske og materielle ressourcer) 

på de hårde magtmidler på bekostning af andre dele af statens institutioner og befolkningen. 

Dette uanset om det er en nationalstat, som Danmark, eller føderalstat, som USA 

eller USSR. Det kan dog kun være muligt over en kortere periode, da en stats indre sammenhængskraft 

og evt. opretholdelse af stormagts- eller supermagtsstatus forudsætter en 

balanceret udvikling af statens treenighed (Buzan, 1991:65 (Figur 4)). Eventuelle ubalancer 

udvikler over tid interne spændinger, der truer statens sammenhængskraft og evnen til 

at projicere sin magt eksternt. 

Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker (USSR) sammenbrud kan ses som et eksempel 

på dette fænomen; en supermagts implosion. Modsat blev der ved Tysklands genforening 

arbejdet intensivt på at integrere de tidligere østtyske dele fra det sammenbrudte 

Deutsche Demokratische Republik (DDR), i Vesttyskland på en balanceret måde, for at 

understøtte den interne sammenhængskraft og styrke Tysklands position som stormagt, 

eksempelvis ved at flytte regeringsmagten fra Bonn til Berlin. 

4.1.1. Indledning 

Indiens økonomi har et stort volumen, som analyseres nærmere i pkt. 4.1.1.5. Det er dog 

et faktum, at en betydelig del af Indiens befolkning lever under de Forenede Nationers 

(FN) fattigdomsgrænse (UNDP web, 2008) 28 . De potentielle konsekvenser af den ulige 

fordelingspolitik i Indien er berørt i pkt. 3.2. Indiens interne fordeling af de økonomiske 

midler imellem delstater og befolkning vil derfor ikke blive berørt i analysen. 

4.1.1.1. Demografisk udvikling 

”Indien har et kæmpe uudnyttet ressourcepotentiale inden for den demografiske dimension. 

For at potentialet kan frigøres og udnyttes er der dog også mange udfordringer, som 

Indien skal overvinde før den fulde effekt af potentialet kan frigøres”; Dette udsagn vil jeg 

underbygge i den følgende analyse. 

28 $1.25 pr. dag målt i purchasing power parity (PPP) i US$. 


28


4.1.1.1.1. Befolkningsudvikling og den dermed følgende arbejdsressource 

Lige efter Kina er Indien i dag den folkerigeste stat i verden. Kina havde i 2005 ca. 1,3 milliarder 

indbyggere mod Indiens 1,1 milliarder. Prognoser fra FN viser, at Indien omkring 

2025 vil overtage pladsen som verdens folkerigeste stat (Tabel 1) med ca. 1,44 milliarder 

indbyggere. Fra år 2010 til 2025 forventer United Nations Department for Economic and 

Social Affairs, Population Division (UNPD) en befolkningstilvækst på 18% i Indien, mod 

12,7% i USA, 6,9% i Kina, nærmest status qua i Tyskland og -12,8% i Rusland. 

Tabel 1 Befolkningsudvikling i udvalgte lande 

Indbyggere (millioner) 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 

Indien 1.046 1.134 1.220 1.302 1.379 1.447 1.505 

Kina 1.269 1.312 1.351 1 388 1.421 1.445 1.458 

Rusland 147 143 140 136 132 128 123 

USA 284 299 314 329 342 354 366 

Tyskland 82 82 82 81 81 80 79 

Kilde: Egen tilvirkning ud fra kildemateriale fra UNPD statistik (2007), http://esa.un.org/unpp/ (UNDP web, 

2009) 

Endvidere er gennemsnitslevealderen øget med 10 år fra 54 i 1980 til 64 i 2005 (Bilag 1, 

Tabel 10). Den procentvise andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder er i perioden 

steget fra 38% til 40%. I 2006 var 30% af befolkning under 14 år jf. United Nations Educational, 

Scientific and Cultural Organization (UNESCO web, 2009). Efterhånden som disse 

årgange vokser op, vil procentdelen af erhvervsaktive fortsat være stigende. 

Antallet at hænder, der kan understøtte den økonomiske udvikling, bliver altså betydeligt 

forøget i Indien over tid. Også sammenholdt med andre stormagter som Kina og Tyskland. 

Alle indikatorerne inden for befolkningstilvæksten peger altså i den stigende retning for 

Indien. Dette kan både være positivt for Indien, idet der er grundlag for en stor arbejdsstyrke. 

Modsat giver befolkningstilvæksten Indien en betydelig udfordring med hensyn til den 

interne fordeling af landets knappe økonomiske ressourcer (3.2) og levering af basale serviceydelser. 

Hvis det ikke lykkes for Indien at beskæftige den voksende arbejdsstyrke, 

herunder specielt ungdomsårgangene, kan det give yderlige grobund for interne konflikter. 

Befolkningsudviklingen giver derfor Indien både muligheder og udfordringer. 

Befolkningstilvæksten er dog kun én af flere variable med indflydelse på mængden af arbejdsressourcer 

i en stat. Forhold som befolkningssammensætningen, fordelingen mellem 

erhvervsaktive og passive, og det generelle uddannelsesniveau har indflydelse på statens 

mulighed for at anvende befolkningsressourcen til at skabe økonomisk tilvækst. 

4.1.1.1.2. Forholdet mellem landdistrikter og byerne 

Et fælles kendetegn for de industrialiseringer, der har skabt udvikling og økonomisk vækst 

i den vestlige verden og i de nyligt industrialiserede økonomier i Asien, er befolkningsvandringen 

fra land til by. Jf. UNPD var urbaniseringen i 2007 74,4% i de mest udviklede økonomier, 

mod 43,8% i de mindre udviklede og 27,9% i de mindste udviklede økonomier (Bilag 

1, Tabel 10). Indien regnes under gruppen af mindre udviklede økonomier. Befolkningsvandringen 

skyldes flere faktorer, eksempelvis en gradvis effektivisering af land- 


29


brugssektoren, der frigør arbejdsressourcer til at understøtte den fremvoksende industri og 

teknologiske udvikling og den gradvise forbedring i uddannelsesniveauet, som behandles i 

næste afsnit (4.1.1.1.3). 

Urbaniseringsniveauet kan derfor ses som en virkningsindikator, som afspejler summen af 

stigning i uddannelsesniveau, forbedret infrastruktur og øget effektivitet i samfundet. 

I perioden fra 1980 til 2005 er der sket en langsom folkevandring fra land til by i Indien (Bilag 

1, Tabel 11). Udviklingen fortsætter i årene frem mod år 2050 jf. UNPD prognosen (Bilag 

1, Tabel 10). Indiens urbaniseringsprocenter ligger over hele perioden lavere end både 

Kina og Pakistan. Af de 230 listede lande og områder ligger Indien på en 193.-194. plads 

over alle årene. Der er derfor ikke udsigt til, at Indiens position ændres væsentlig over tid. 

Det vil selv små procentændringer i en folkerig stat som Indien medføre en væsentlig forøgelse 

af arbejderkapaciteten i byerne. Urbaniseringen vurderes derfor ikke som en begrænsende 

faktor for Indiens potentiale for økonomisk udvikling. 

Urbaniseringsprocessen er dog en udfordring for Indien i den forstand, at der skal være 

vedvarende fokus på den interne fordeling af ressourcer og adgangen til basale serviceydelser. 

Jo større en procentdel, der bor i landdistrikterne, jo større er udfordringerne til 

udbygningen af bl.a. infrastruktur. 

4.1.1.1.3. Befolkningens uddannelsesniveau 

Uddannelsesniveau i en stat har en direkte indflydelse på befolkningens evne til at generere 

vækst og økonomisk fremgang for staten. I 1991 var 51,8% 29 af Indiens befolkning analfabeter, 

mens det i 2006 var 34,8% 30 (Bilag 1, Tabel 11), mens analfabetismen i aldersgruppen 

15-24 år udgjorde 38,1% i 1991 31 og 20,1% i 2006 32 . En fremgang på 17 henholdsvis 

18 procentpoint. En anden indikator på den positive tendens er, at skoleindskrivningsprocenten 

i 2006 var 88,7% (WB, 2009). 

Den indiske regering kan med fordel nedbringe analfabetismen for at understøtte en fortsat 

positiv økonomisk udvikling. 

Fælles for befolkningen generelt og den unge aldersgruppe er, at der i perioden er sket en 

markant forbedring i kvindernes uddannelsesniveau. Generelt er kvindernes læseevne 

forbedret med 20 procentpoint mod 15 procentpoint hos mændene. Inden for ungdomsgruppen 

er stigningen henholdsvis 26 procentpoint og 9 procentpoint. Niveauforskellen for 

drenge og pigers evne til at læse mindskes altså gradvist. Hvorvidt differencerne kan være 

tegn på ændringer i sociale mønstre eller kønsrollemønstre er spændende, men ligger 

uden for specialets fokus. 

Selvom der fortsat er analfabetisme i Indien, ses der en klar positiv tendens i det indiske 

uddannelsesniveau. De statistiske tal viser, at Indien aktivt arbejder på at højne uddannelsesniveauet 

og mindske forskellen mellem mænd og kvinders basale uddannelsesniveau. 

Fremskrives fremgangen fra perioden 1991-2006 til perioden 2006-2021 vil 82% af befolkningen 

kunne læse og skrive i 2021. Procentdelen vil dog sandsynligvis være markant hø- 

29 

61% mænd og 33% kvinder. 

30 

Dækker over henholdsvis 76% af den mandlige befolkning og 53% af den kvindelige. 

31 

73 % mænd og 49% kvinder. 

32 

84 % mænd og 75% kvinder. 


30


jere, bl.a. fordi den indiske regering har fokus på uddannelsesproblematikken og i 2005 

implementerede en lov om børns fri adgang til grundlæggende uddannelse (MoHRD web, 

2009) fra det 6. til 14. leveår. Derfor vurderes 98% af ungdomsgruppen i 2021 at kunne 

læse. Der vil dog stadig være en høj andel af især den ældre befolkning, der fortsat ikke 

kan læse og skrive. 

Analysen ovenfor fokuserer kun på det grundlæggende uddannelsesniveau, og ikke de 

længere, videregående uddannelser. Det kan ses som en svaghed ved analysen. På den 

anden side vil en højere procentdel af befolkningen med en grundlæggende uddannelse i 

kombination med en fortsat økonomisk udvikling alt andet lige medføre en stigning i antallet, 

som gennemfører en længere, videregående uddannelse. 

4.1.1.2. Sammenfatning, demografisk udvikling 

Inden for det demografiske område vurderes det, at Indien har et kæmpe uudnyttet potentiale, 

der kan understøtte Indiens økonomiske vækst, og dermed ambitionen om større 

indflydelse i det internationale system af stater. 

Uddannelsesniveauet er en af de største udfordringer, men Indien har allerede indført initiativer, 

der bidraget positivt til befolkningens uddannelsesniveau. Den positive effekt vil 

gradvist manifestere og vise sig i årene fremover. 

Urbaniseringsniveauet i Indien en ikke en årsags-, men virkningsindikator. Den afspejler 

summen af mange faktorer så som Indiens generelle økonomiske niveau målt pr. indbygger 

(se efterfølgende afsnit (4.1.1.5)), mangler på infrastruktur investeringer, uddannelsesniveauet 

og effektiviteten i såvel landbrugssektoren som i de industrialiserede sektorer. 

Det er vigtigt at understrege, at selv en lille procentuel forskydning mellem land og by i en 

befolkningsmasse, der tæller over en 1 milliard, giver stor tilvækst i massen af arbejdere til 

rådighed for den industrielle og økonomiske udvikling. 

4.1.1.3. Indiens adgang til og forbrug af ressourcer 

Analysen af Indiens behov for og adgang til ressourcer koncentreres om forhold, der direkte 

omhandler energiforsyning (olie, kul og gas). Kernekraft spiller en væsentlig og voksende 

rolle i Indiens grundlæggende energiforsyning. Udbygningen af kernekraftbaseret elforsyning 

er en af grundstenene i Indiens ambition om at skaffe stabil elforsyning til alle delstater 

og alle dele af den indiske befolkning (MoP web, 2005:Pkt. 5.2.19). Forskellige kilder 

anslår, at kernekraftproduceret elforsyning vil udgøre mellem 4.6% i 2030 (IEA, 

2007:128) op til 25% (WNA web, 2009:50) i 2050 33 . Derfor bliver import af kernekraft relateret 

teknologi og materiel også inddraget i analysen. I den udstrækning kernekraft leverer 

elforsyningen, mindskes selvsagt behovet for inddækning gennem andre fossile eller vedvarende 

energikilder. 

4.1.1.3.1. Energibehov 

Indiens energiforbrug målt i olieækvivalerende tons er steget med 225% fra 241 i 1980 til 

542 millioner olieækvivalerende tons (The World Bank, 2007:171-174). Den overvejende 

del af stigningen i forbruget er sket inden for fossile brændstoftyper på trods af udbygningen 

af vedvarende energikilder og kernekraftanlæg. Stigningen i forbruget af vedvarende 

energikilder steg med 156%, og kernekraften med 500%. Kernekraftforsyningens andel af 

33 Yderligere behandling af kernekraftudbygningen gennemføres i pkt. 4.3.1.1.2. 


31


det totale forbrug er dog på så lavt niveau, at den procentvise påvirkning totalt set kun er 

lille. Forbruget af kul steg med 326% 34 og olieforbruget med 365% 35 (The World Bank, 

2007:171-174). 

Indiens energiforbrug målt i olieækvivalerende kilo pr. indbygger steg med 8,6% fra 452 kg 

i 2000 til 491 kg i 2005, mens Kinas tilsvarende forbrug steg med 50,4% fra 875 kg i 2000 

til 1.346 i 2005. I forhold til Indiens lave udgangsposition er der derfor kun tale om en lille 

energiforøgelse (WB web, 2009-3). 

I 2007 havde kun 40% (IEA, 2007:573) af den indiske befolkning adgang til stabil elforsyning 

i den daglige husholdning. Selvom Indien løbende har udbygget elforsyningen fra 

kernekraftværker, har det ikke kunne dække den stigende efterspørgsel. Den overvejende 

del af elforsyningen blev i 2008 produceret på basis af kul, naturgas eller dieselolie (63%) 

(MoP web, 2009). Den resterende del blev inddækket ved kernekraft (2,7%), vandkraft 

(24,9%) og anden vedvarende energi (9,4%). 

Det lave energiforbrug pr. indbygger dækker over, at størstedelen af befolkningen hverken 

deltager i produktionen eller aftager de serviceydelser, som energiforbruget er et resultat 

af. Efterhånden som den industrielle produktion stiger og leveringsgraden af el stiger, vil 

energiforbruget pr. indbygger stige voldsomt. 

Indiens energibehov har altså været konstant voksende siden 1980 og den overvejende 

del af energiforsyningen bliver inddækket via fossile energikilder. Det kan til dels skyldes, 

at der langsomt er ved at ske en forskydning imellem Indiens tre hovederhvervssektorer: 

landbruget, industrien og servicesektorerne (WB web, 2009-3). Landbrugets andel af BNP 

er faldende fra 23% i 2000 til 18% i 2007, hvorimod industri- og servicesektoren er steget 

fra henholdsvis 26% og 50% i 2000 til 29% og 53% i 2007. 

Selvom Indien har implementeret tiltag til at udbygge den vedvarende energisektor, har 

det været utilstrækkelig. 

Spørgsmålet er, om Indien har adgang til og mulighed for at inddække det fortsat stigende 

forbrug af fossile energikilder ved egen produktion i landet eller, om Indien i stigende grad 

er afhængig af eksterne leverancer. 

4.1.1.3.2. Energikilden, den voksende import 

Selvom Indien har egne fossile energiressourcer, og at udvinding af disse over årene har 

været stigende, har Indien siden 1980 ikke været selvforsynende inden for olie og kul. Tal 

fra Verdensbanken viser, at Indiens import af to energityper i 1980 udgjorde ca. 10% 36 af 

det totale energiforbrug, mens andelen i 2003 var steget til 18% 37 (The World Bank, 

2007:174). Indien er således dybt afhængig af importen af fossile råstoffer fra eksterne 

leverandører. En import der i 2007 primært var leverancer fra mellemøsten (Bilag 4, Tabel 

22). 

De nyeste importopgørelser fra det indiske handels- og industriministerium (Bilag 4, Tabel 

22) viser dog, at der er sket en relativ opbremsning i importen af olie i forhold til den totale 

import. I procent har niveauet for olieimporten ligget på ca. 34% af totalimporten fra 2000 

34 Fra 53 til 173 mill. olieækvivalerende tons. 

35 Fra 34 til 124 mill. olieækvivalerende tons. 

36 Nettoimport på 26 mill. olieækvivalefende tons. 

37 Nettoimport på 100 mill. olieækvivalefende tons. 


32


til 2007. Dette kan skyldes Indiens initiativer til at udbygge kernekraften. Importtal viser 

ligeledes, at Indien importerer olie fra flere lande, og således minimerer afhængigheden af 

én leverandør. Mellemøsten, som region, står dog for langt hovedparten af olieimporten til 

Indien, så man kan argumenterer for, at Indien har et afhængighedsforhold til mellemøsten 

som region. 

Modsat olieimporten er den relative andel af kernekraftrelateret teknologi vokset. I 2000 

var ca. 8% af den totale import relateret til udbygningen af kernekraft. Det var i 2007 vokset 

til godt 10% (Bilag 4, Tabel 23). 

Det tyder på, at Indien i stigende grad har fokus på og er lykkedes med at udbygge elforsyningen 

gennem udbygningen af et produktionsapparat, der i stigende grad er uafhængig 

af fossile brændstofforsyninger. Indien arbejder således aktivt på at gøre sig mindre afhængig 

af eksterne energiråstofleverandører, og derigennem mere robust overfor udsving 

i eller chokpåvirkninger fra verdensmarkedet. 

I dag er Indien dog stadig stærkt afhængig af eksterne energileverancer. Selvom Indien 

har fokus på at opbremse eller mindske importen af energiråstoffer, er det stadig en 

kendsgerning, at 44% af den totale import i 2007 var direkte relateret til energi tilvejebringelse 

og produktion, enten som olieimport eller kernekraft relateret import 38 . 

4.1.1.4. Sammenfatning, Indiens adgang til og forbrug af ressourcer 

Analysen af Indiens adgang til og forbrug af ressourcer viser, at Indien er stærkt afhængig 

af eksterne energileverancer, og afhængigheden med stor sandsynlighed fremover vil stige 

selvom Indien i stigende omfang bruger vedvarende energikilder. Indien har siden 1980 

ikke været selvforsynende med energiråstoffer, og Indien har et forholdsmæssigt lavt udgangspunkt 

for energiforbruget pr. indbygger på grund af de store interne forskelle i den 

økonomiske og industrielle aktivitet. I takt med at Indien udjævner de forskelle og inddrager 

alle i den indiske økonomi, stiger Indiens eksterne energiafhængighed, og dermed Indiens 

afhængighed af verdensmarkedet og følsomheden overfor udsving i priser og udbud. 

4.1.1.5. Økonomi 

”Comprehensive approach” (omfattende tilgang) er et nøgleord inden for moderne strategisk 

og sikkerhedspolitisk tænkning. ”Comprehensive approach” vil sige, at staten i sin 

sikkerhedspolitik indarbejder en koordineret brug af alle statens kapaciteter (redskaber) 

inden for de politiske, diplomatiske, økonomiske, civile og militære delområder. De økonomiske 

virkemidler ligger midt i spektret mellem de hårde og bløde magtmidler, hældende 

til til den hårde siden (Nye, 2004:8). 

4.1.1.5.1. Indien – en stærk eller svar økonomi? 

Indiens har siden 1980 været iblandt verdens største økonomier, volumenmæssigt målt i 

USD. Rangeringen har svinget mellem en 14. til en 12. plads. I 2006 lå Indien som verdens 

14. største økonomi målt i internationale USD (Bilag 2, Tabel 12). Det ser derfor ikke 

umiddelbart ud som om, der er sket en forholdsmæssig større udvikling i Indiens økonomi i 

forhold til de øvrige stater i toppen af verdensøkonomien. 

38 summen af procenttallene fra bilag 8, Tabel 22 og Tabel 23. 


33


Staters økonomier kan alternativt måles i international USD Purchasing Power Parity 

(PPP). PPP angiver, at landets interne købekraft er indregnet som en faktor. PPP angiver 

derfor hvor meget købekraft, der reelt er internt i landet. Her lå Indien som den 5. største 

økonomi i 2006 (Bilag 2, Tabel 13). Jeg vælger dog her at fokusere på opgørelsen i international 

USD, idet det er den internationale købekraft og økonomiske vægt i forhold til de 

øvrige stater, jeg har fokus på. 

Indtil 1990 var Indiens økonomi jf. Verdensbanken en meget lukket økonomi med høje 

toldsatser og mange restriktioner på international samhandel og udlandets muligheder for 

at investere i Indiens økonomi. I 1990 igangsatte Indien en reformproces, med det formål 

at skabe en mere åben økonomi ved bl.a. at sænke toldsatserne, og lette for udenlandske 

investeringer i den indiske økonomi. At tiltagene har en positiv effekt kan bl.a. observeres 

på stigningen i og størrelsen af udenlandske investeringer 39 i Indien, som steg fra ca. 3,5 

milliarder USD i 2000 til 17,4 milliarder USD i 2007 (WB web, 2009-2); En stigning på 

487%. I samme periode steg de udenlandske investeringer i Kina med 203%; Fra 38 milliarder 

USD i 2000 mod 78 milliarder i 2007, mens Brasilien, som også er en fremvoksende 

økonomi, i samme periode oplevede en reduktion på 43% fra 32 milliarder USD til 18 milliarder 

USD. 

Indien har over hele perioden fra 1980 og til 2007 haft en pæn årlig vækst i BNP, der ligger 

over verdensgennemsnittet og gennemsnittet for de avancerede økonomier 40 (Figur 9). 

Fra 2000 og til 2007 har Indien haft en markant højere vækst i det årlige BNP i forhold til 

verdensgennemsnittet, og springet op til de kinesiske vækstrater er mindsket. 

% 

16,000 

14,000 

12,000 

10,000 

8,000 

6,000 

4,000 

2,000 

0,000 

1980 

Figur 9 Årlig vækst i BNP i procent 41 

1990 

Årlig vækst i BNP i % 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 

År 

2000 


Kina 

Indien 

Avancerede økonomier 

Verden 

Mens en høj vækstrate i BNP er et tegn på en god økonomisk udvikling er en stigende 

inflation i forbrugerpriserne det modsatte. Figur 10 viser, at Indien med overgangen til en 

39 Direct Foreign Investments. 

40 Primært USA, Canada, Vesteuropa, Japan, Honk Kong, Singapore. 

41 Kilde: egen tilvirkning ud fra data fra IMF web, 2009. 

34


åben økonomi og den ekspansive økonomiske vækst har oplevet en relativ øget vækst i 

inflationen i forhold til verdensgennemsnittet. 

% 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

-5 

1980 

1990 

Årlig inflation i forbrugerpriser 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 

Figur 10 Årlig inflation i forbrugerpriser 42 

År 

2000 


China 

India 

Advanced economies 

World 

Set i forhold til de 14 største økonomier i verden lå Indien i 2007 på en 13. plads med 

6,3% årlig inflation (Bilag 2, Tabel 15.). Inflation i det niveau Indien har præsteret over perioden, 

ser jeg ikke som en problemindikator. Indien har godt styr på den økonomiske udvikling 

uden, at der bliver skabt hyperinflation som i nogle af de afrikanske økonomier 43 . 

Verdens 14 største økonomiers valutareserver (IMF web, 2009-2) er vist i Bilag 2, Tabel 

14. Den viser, at Indien har en god økonomisk stødpude til at modgå økonomiske udfordringer. 

Indien rådede ved udgangen af 2008 over den 4. største valutareserve på næsten 

256 milliarder USD kun overgået af Kina, Japan og Rusland. Det gør den Indien robust 

over for eksterne påvirkninger som f.eks. finanskriser, spekulationer imod den Indiske valuta 

(Indiske Rupee (INR)) eller periodevis handels- og/eller betalingsbalanceunderskud - 

tilsigtede eller utilsigtede. Eksterne chok, som den igangværende finanskrise, vurderer jeg, 

er midlertidig og global af natur. Min behandling af Indiens økonomi skal ses i et længere 

perspektiv, og idet alle verdens lande er påvirket af finanskrisen, jeg vurderer at finanskrisen 

har ingen eller ringe indflydelse på Indiens position i systemet af stater. 

Sammenfattende vurderes det, at den indiske økonomi står godt i forhold til de øvrige 

jævnbyrdige økonomier. Efterhånden som de økonomiske reformer, som den indiske regering 

har indført, bliver effektueret, vil den indiske økonomiske vækst kunne tage yderligere 

fart. Desuden kan Indiens reformproces af økonomien ses som en ændring i Indiens selv- 

42 Kilde: egen tilvirkning ud fra data fra IMF web, 2009. 

43 Værst i Zimbabwe I 2006 men 1.016%. 

35


forståelse. Indien er blevet mere bevidst om sine ressourcer og potentiale for at bruge sine 

økonomiske midler til fremme for egen velfærd og sikkerhed. 

4.1.1.5.2. Samhandelspartnere 

Indiens øgede bevidsthed om sin egen position i den internationale samhandel ses også i 

antallet af samhandelsaftaler, som Indien inden for de senere år har indgået. Det indiske 

handelsministerium (DoC web, 2009-2) har listet ca. 25 bi- eller multilaterale handelsaftaler 

eller overordnede samarbejdsaftaler med stater regionalt og globalt (USA). Association 

of Southeast Asian Nations (ASEAN) og Indien underskrev en rammeaftale for samarbejde 

i 2003, og i starten af 2007 indledte Indien og European Union (EU) forhandlinger om 

indgåelse af en samhandels- og investeringsaftaler. 

Indien er derudover part i et tilsvarende antal Regional Trade Agreements (RTA), der har 

varierende karakter fra egentlige frihandelsaftaler (Sri Lanka) til aftaler om regulering af 

toldsatser (Bangladesh, Bhutan, Maldiverne, Kina, and Sydkorea) m.v. med henblik på at 

lette og øge investeringer og samhandel. 

I tilslutning til aftalerne ovenfor har Indien tre programmer til fremme for handlen med udpegede 

regioner. Disse er Den Russiske Føderation 44 , Sub Sahara regionen i Afrika og 

Latin Amerika. Programmerne indeholder et bredt spektrum af aktiviteter til at fremme 

samhandlen. Spændende over formelle møder, seminarer og messer til egentlige handelsaftaler. 

Et fællestræk for mange af de ovennævnte aftaler og fokusprogrammer er, at de er underskrevet 

og iværksat efter årtusindskiftet. Det hænger godt sammen med Indiens reformering 

af økonomien til at være mere åben og internationalt orienteret. 

En undersøgelse af Indiens primære import- (Bilag 4, Tabel 20) og eksportmarkeder (Bilag 

4, Tabel 21) viser, at eksporten over perioden er steget 350% fra 2000 til 2007. En betydelig 

del går til USA og Europa, men der er dog sket en forskydning. Andelen af eksporten, 

der er rettet mod vesten 45 er faldet fra ca. 43% i 2000 til 29% i 2007, hvorimod eksporten 

til lande i Asien 46 er steget fra 15% til 24%. Det tyder på, at Indien over perioden er begyndt 

at lægge større vægt i de asiatiske markeder, og det kan være et resultat af de øgede 

sam- og frihandelsaftaler, Indien har indgået. 

Importen er i samme periode steget 500%. Tallene viser samme tendens som eksporttallene 

med faldende import fra vesten og øget import fra Asien. Vestens andel er faldet med 

4 procentpoint mod en stigning i 10 procentpoint i Asiens andel. En væsentlig del af importen 

kommer mellemøsten og Afrika (Nigeria), i alt 26%. Dataene fra Indiens handelsministeriet 

over importen er dog ikke helt entydige, idet tallene i både 2000 og 2004 indeholder 

uspecificerede poster på 28 til 30%. 

Fordelingen af importen på varegrupper analyseres ikke yderligere, idet afsnit 4.1.1.3 dog 

analyserer Indiens import af energiråstoffer. 

Inden for samhandelspartnerområdet er det er ikke muligt at identificere en entydig og 

markant fokusering inden for de tre sikkerhedsperspektivniveau. De samhandels- og investeringspartnere, 

som Indien indgår aftaler med, ligger inden for alle tre sikkerhedsperspektiver. 

Der tegner sig dog et billede af at de sam- og frihandelsinitiativer, som Indien 

har iværksat for at åbne og internationalisere sin økonomi, er begyndt at slå igennem. 

44 Commonwealth of Independent States (CIS). 

45 Lande i tabellen markeret med gul markering. 

46 Lande i tabellen markeret med blå markering. 


36


Samhandlen med de nære markeder har størst gavn af reformeringen i Indiens økonomi, 

og vokser derfor procentvis mere end samhandlen med de fjernere liggende markeder og 

lande. Dette er en forventelig udvikling, når de lokale økonomier bliver tættere bundet til 

hinanden. 

4.1.1.5.3. Anvendelsen af de økonomiske ressourcer 

Afsnittet analyserer udviklingen i Indiens militærudgifter med henblik på at afdække, om 

Indien afsætter midler til at sikre de økonomiske og handelsmæssige interesser, der har 

relation til det Indiske Ocean. Dvs. et klassisk Mahansk fokus på beskyttelse af interesser 

på havene, herunder ressourcer og afgørende søhandelsveje. 

Indiens militære budget målt i procent af BNP har siden 1990’er været faldende. I 1990’er 

lå de årlige udgifter til militæret på mellem 3 og 4% af BNP. I 2004 var det faldet til 2,9%, 

og tendensen viser yderligere fald i 2007 (2,4%) og 2008 (2,38%) (Jane’s, 2008). Dette 

kunne indikere, at Indien afsætter færre midler til de militære sikkerhedsstrukturer i takt 

med at de økonomiske reformprocesser for at åbne den indiske økonomi bliver implementeret. 

På den anden side er BNP vækstraterne så høje, at Indiens nominelle militære udgifter 

er stadig stigende over perioden. Selvom militærbudgettet i procent i BNP falder, stiger 

udgifterne til det indiske forsvar; Fra 2007 til 2008 en stigning på 10% til 27,47 milliarder 

USD (Jane’s, 2008). 

En undersøgelse af militærbudgettet viser, at den indiske flådes procentvise anden af forsvarsudgifterne 

har en opadgående tendens over årene fra 8,8% i 1997 til 13,3% i 2001 

(Tabel 2). Dette peger på at Indien i dag opprioriterer flåden, og dermed evnen til at projicere 

magt på søen i forhold til tidligere, hvor fokus var på hæren og flyvevåbnet (Jane’s 

WN, 2009). 

Tabel 2 Indiske flådes %-andel af forsvarsudgifter 

År 1997 1998 1999 2000 2001 

Indisk flådes %-andel af årlige forsvarsbudget 8,8 10,6 11,0 12,7 13,3 

Kilde: Jane’s global and regional defence expenditure trends, Jane's Fighting Ships, OCT 2002 

En yderligere analyse af flådens kapaciteter gennemføres efterfølgende i pkt. 4.3.1.3. 

Det peger på, at der i den indiske regering og forsvarets øverste ledelse har et øget fokus 

på og prioritering af flåden. Indien ønsker i højere grad end tidligere at kunne kontrollere 

sine interesser inden for EEZ og øge sin evne til at projicere militær magt på det indiske 

ocean og på verdenshavene. 

4.1.1.6. Sammenfatning, Økonomi 

Analysen af den indiske økonomi viser, at den indiske økonomi generelt står godt. Den 

indiske reformproces har haft en positiv indflydelse på økonomien, og Indien benytter sam- 

og frihandelsaftaler med staterne inden for de to regionale sikkerhedskomplekser til at 

fremme den økonomiske udvikling for alle parter. 

Analysen viser endvidere, at Indien i stigende grad afsætter midler til at, kontrollere sine 

interesser inden for EEZ og, øge flådens evne til at projicere magt via verdenshavene. Det 

peger på at Indien i stigende grad ønsker at bruge flåden til udenrigs- og sikkerhedspolitiske 

formål. 


37


4.1.2. Delkonklusion for perspektivet for økonomi og ressourcer 

Fokus i analysen af Indiens økonomi og ressourcer har været at afdække Indiens økonomiske 

og ressourcemæssige muligheder og trusler. Specielt den økonomiske dimension 

kan med fordel anvendes i udenrigs- og sikkerhedspolitiske sammenhænge til at påvirke 

andre stater til en bestemt handling eller udeladelse af handling. For at kunne afdække 

dette, har jeg indledende rettet opmærksomheden mod Indiens demografiske forhold 

(4.1.1.1), idet jeg anser den menneskelige ressource og -kapital som den grundlæggende 

byggesten i staten, og forudsætningen for økonomisk udvikling. 

Analysen af demografien viser, at Indien har en kæmpe uudnyttet menneskelig ressource, 

fordi en væsentlig del af befolkningen er analfabeter og beskæftiget inden for en ineffektiv 

landbrugssektor. Indien har erkendt dette og har iværksat initiativer til at højne det grundlæggende 

uddannelsesniveau for Indiens 1,1 milliarder indbyggere. En meget stor andel af 

den unge befolkningsgruppe kan i dag læse og skrive samtidig med at indskrivningsprocenten 

i grundskolen i dag er oppe i nærheden af 90%. Dette samtidig med at forskellen i 

piger og drenges evne til at læse fortsat mindskes. Effekten ses bl.a. ved Indiens langsomme, 

men sikre omfordeling imellem industri- og servicesektorerne på bekostning af 

landbrugssektoren. 

Indiens økonomi står i dag generelt godt. Volumenmæssigt er det verdens 14. største 

økonomi. Den årlige vækst i BNP har siden 2000 ligget højt. Den har svinget imellem 4 og 

10%, og inflationen ligger på et acceptabelt niveau i forhold til verdensgennemsnittet. Med 

verdens 4. største udenlandske valutareserve har Indien en økonomisk robusthed til at 

imødegå eksterne økonomiske chok eller udnytte den økonomiske handlefrihed sikkerhedspolitisk. 

Indien har, sammen med initiativerne til at åbne økonomien op i forhold til den globale verdensøkonomi, 

rettet et større fokus på den økonomiske samhandel med asiatiske samhandelspartnere 

til fordel for de mindre omgivende økonomier og Indien selv. Disse initiativer 

understøtter Indiens høje årlige vækstrater. En betydelig del af Indiens økonomiske 

vækst vil dog i årene fremover være bundet til løsning af interne udfordringer, som for eksempel 

udjævning af de store økonomiske uligheder, og udbredelse de mest basale serviceydelser 

til befolkningen. 

Indiens nuværende akilleshæl er afhængigheden af eksterne råstofenergileverancer. På 

trods af landets størrelse er der ikke tilstrækkelige nationale ressourcer og udvindingsanlæg 

til at inddække det voksende energibehov. Siden 1980 har Indien ikke på noget tidspunkt 

kunnet inddække energibehovet internt. Indien har generelt et lavt niveau for levering 

af basale serviceydelser til alle befolkningsgrupper, og dermed et lavt energiforbrug 

pr. indbygger. Dette ønsker Indien naturligt nok at ændre samtidig med, at det generelle 

økonomiske niveau ønskes hævet. For at sikre den økonomiske ekspansion er det derfor 

nødvendigt for Indien at sikre stabile energileverancer eller at udbygge interne alternativer 

til energiimporten. Afhængigheden af eksterne råstofleverancer øger Indiens sårbarhed 

overfor udsving i verdensøkonomien og verdensmarkedets råstofudbud. Indien bliver derfor 

nødt til at konkurrere om de til rådighed værende råstoffer med andre store råstofaftagere 

som for eksempel Kina og Japan. 


38


Delkonklusionen på analyseafsnittet vedr. økonomi og ressourcer er, at Indien på nuværende 

tidspunkt har et solidt økonomisk fundament som udgangspunkt for interaktionen i 

det globale system af stater. Indien har derfor gode muligheder for at anvende betydelige 

ressourcer på opbygningen af de militære (hårde) magtmidler, hvis dette vurderes nødvendigt 

for, at Indien kan nå sine udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål. Alternativt kan Indien 

benytte sin økonomiske position som magtmiddel til at påvirke andre stater. Via de 

økonomiske reformer integrerer Indien sig i stigende grad i de økonomiske strukturer. Både 

regional og globalt. Indiens hovedfokus ligger dog inden for de to regionalt orienterede 

sikkerhedskomplekser, og her er hovedvægten rettet imod det asiatiske supersikkerhedskompleks. 

Analysen viser også, at Indien, fra et lavt niveau, i stigende grad prioriteter flådestyrkerne i 

forsvarsbudgetterne. Flåden bliver løbende styrket via øgede bevillinger, hvilket viser, at 

Indien i klassisk Mahansk forståelse i stigende grad ønsker at kunne sikre de økonomiske 

interesser, der er forbundet til EEZ og det Indiske Ocean. Prioriteringen af flåden giver tilmed 

Indien en udvidet evne til at projicere sine magtmidler uden for det regionale perspektiv 

til det globale sikkerhedskompleks. 

Efter nu at have analyseret Indiens midler inden for demografiske ressourcer og økonomiske 

potentiale er det relevant at undersøge, hvorledes Indien anvender midlerne til opnåelse 

af udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål. 

4.2. Analyse af det politiske perspektiv 


Formålet med afsnittet er at gennemføre en analyse af Indiens udenrigs- og sikkerhedspolitik 

i et politisk perspektiv. Staters støtte til og handlen igennem IO’er giver et billede af i 

hvilken udstrækning staten anvender de bløde magtmidler til at gennemføre og opnå sine 

udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål (Nye, 2004:11-15). 

Indiens holdning til afgørende internationale udenrigs- og sikkerhedspolitiske organisationer 

analyseres ved bl.a. at undersøge: 

• Indiens udtrykte holdninger til organisationernes rolle. 

• Indiens faktisk gennemførte handlinger, der understøtter eller modarbejder organisationerne. 

4.2.1.1. Indien og det sydasiatiske sikkerhedskompleks 

Det sydasiatiske sikkerhedskompleks dækker et relativt lille geografisk område, hvor Pakistan 

og Indien er de centrale aktører. Indien er langt den største stat, hvad angår befolkning 

og økonomi. Det er derfor interessant at undersøge, om Indien inden for det nære 

sikkerhedskompleks påtager sig den central og aktive rolle som landets ressourcer giver 

mulighed for. 

Indien har ambassader og diplomatiske forbindelser etableret i alle de 7 lande (Tabel 3), 

der indgår i sikkerhedskomplekset (Buzan, 2003:99). Indien har traditionelt haft fokus på 

indgåelse af bilaterale aftaler med de omkringliggende stater frem for aftaler via IO’er. 


39


Tabel 3 Numerisk fordeling af Indiske ambassader og High Commisions 

Region Sydasiatisk 

Asiatiske super 

Globale 

sikkerhedskompleks sikkerhedskompleks sikkerhedskompleks 

Antal 7 16 95 

Sum 23 118 

Kilde: Egen tilvirkning ud fra kildemateriale fra IGOV web, 2009. 

Tabel 4 viser antallet af bilaterale aftaler, som Indiens udenrigsministerium løbende har 

indgået og holdt aktive (MoEA web, 2009-5). 

Tabel 4 Antal bilaterale aftaler og statements indgået af udenrigsministeriet 

Indien ift. Pakistan Nepal Bangladesh Sri Lanka Bhutan Maldiverne Totalt 

Aftaler og 

statements 

38 10 4 3 5 0 60 

Kilde: Egen tilvirkning ud fra kildemateriale fra MoEA web, 2009-5. 

Især de bilaterale aftaler, der er indgået med Pakistan, Nepal og Sri Lanka har rødder tilbage 

i perioden 1960 – 1970 (MoEA web, 2009-5). Det faldende antal indgåede bilaterale 

aftaler i nyere tid kan være tegn på et skift i Indiens udenrigspolitik med hensyn til vægtningen 

af bilaterale aftaler til fordel for samarbejde og aftaleindgåelse igennem IO’er. Dette 

understøttes også i Indiens overordnede strategi ”India – A Dynamic Democracy” fra november 

2004 (MoEA web, 2009-2), hvori Indien understreger landets øgede fokus på 

IO’ers betydning for øget velstand, sikkerhed og stabilitet i regionen. Det behandles efterfølgende. 

Ser man alene på aftaler relateret til handel, ses et tydelig mønster på, at Indien har fokus 

på og understøtter landene og organisationer inden for det asiatiske supersikkerhedskompleks 

(Tabel 5). 

Tabel 5 Antal handelsrelaterede aftaler indgået af handelsministeriet 47 

Region Det sydasiatisk 

Det asiatiske super 

Det globale 

sikkerhedskompleks sikkerhedskompleks sikkerhedskompleks 

Bilateral 14 16 7 

IO 48 9 4 

Kilde: Egen tilvirkning ud fra kildemateriale fra IGOV web, 2009. 

Indien har langt fleste bilaterale aftaler og aftaler indgået med IO’er inden for det asiatiske 

supersikkerhedskompleks. Det er naturligt nok i forhold til det sydasiatiske sikkerhedskompleks, 

fordi det dækker et mindre antal stater og organisationer. Men der burde være 

flest aftaler indgået inden for det globale kompleks, fordi det er langt det største. Indien 

understøtter altså også her, i handling, sine ambitioner om at blive en central aktør i regionen. 

I det sydasiatiske sikkerhedskompleks spiller South Asian Association for Regional Cooperation 

(SAARC) i større og større udstrækning en central rolle. Organisationen blev opret- 

47 Tabellen er bygget så handelsaftaler, der er indgået i sydasiatiske sikkerhedskompleks, ikke er indeholdt i 

tallene for det asiatiske supersikkerhedskompleks. Ligeledes indgår tal fra det sydasiatiske og det asiatiske 

supersikkerhedskompleks ikke i tallene for det globale sikkerhedskompleks. 

48 International Organisation. 


40


tet i 1985, og er et interstatsligt samarbejde, der via fokusering på en række bløde sikkerhedspolitiske 

områder 49 er med til at fremme åbenhed og samarbejde mellem medlemsstaterne 

og derigennem sikkerhed og stabilitet i regionen. Organisationens regionale indflydelse 

var i begyndelsen af mindre betydning på grund af manglende politisk vilje og lukkede 

økonomiske systemer i medlemsstaterne. Opbygningen er dog løbende udvidet. 

Især fra midt 1990’erne i takt med at Indien har prioriteret organisationens arbejde. Under 

det indiske SAARC formandskab i 2007 pressede Indien yderlige på for at få operationaliseret 

organisationen, ved at iværksætte etableringen af støttefonde som SAARC Food 

Bank og SAARC Development Fund (MoEA web, 2009-3). I dag har organisationen etableret 

9 og projekteret 2 regionale videnscentre, heraf kun to i Indien (Tabel 6). Dette kan 

tolkes derhen, at Indien ikke er villig til at påtage sig det ansvar, som landets størrelse beretter 

til. På den anden side vælger jeg at se det i lyset af, at Indien ser samarbejdet mellem 

staterne som ligeværdigt, og at fordelingen af centrene er udtryk for et ønske om understøtte 

kapacitetsopbygningen og vidensdelingen imellem staterne. 

Via organisationens omkostningsfordelingsaftaler, hvor medlemslandene betaler i forhold 

til økonomisk formåen 50 , er Indien med til at understøtte regionens udvikling via ”SAARC 

Development Fund (SDF)” (MoEA web, 2009-3). Dette peger igen på at Indien er bevidst 

om sin rolle i regionen, og at Indien er villig til at afsætte midler til at støtte udviklingen i 

regionens andre stater. 

Tabel 6 Fordeling af SAARC regionale centre 

Land Indien Pakistan Nepal Bangladesh Sri Lanka Bhutan Maldiverne Totalt 

Antal 2 2 2 2 1 1 1 11 

Kilde: Egen tilvirkning ud fra kildemateriale fra SAARC web, 2009 

Ser man på tværs af sikkerhedskomplekserne, fra den sydasiatiske region og op til det 

globale niveau, har Indien en anden ledende rolle for dele af regionens stater. Indien repræsenterer 

og taler i Verdensbanken på vegne af Bangladesh, Butan, Sri Lanka, der alle 

har tilknytning til det sydasiatiske sikkerhedskompleks. Indien understreger derved sin 

egen centrale rolle i regionen. 

Sammenfattende er vurderingen, at Indien, ved hjælp af de bløde magtmidler, indtager en 

central og aktiv rolle i arbejdet med at støtte den politiske og økonomiske udviklingen inden 

for det sydasiatiske sikkerhedskompleks. 

4.2.1.2. Indien og asiatiske supersikkerhedskompleks 

Som det fremgår af foregående afsnit har Indien diplomatiske forbindelser til alle de lande, 

der indgår i det sydasiatiske supersikkerhedskompleks (Tabel 3). Hovedparten af Indiens 

bilaterale aftaler er endvidere indgået med landene i samme region (Tabel 4 og Tabel 5). 

Indien lancerede i perioden 1991 til 1996 reformprocessen ”look east policy”, hvor Indien 

åbnede en økonomien og bevidst rettede fokus mod de nære markeder i Syd- og Østasien 

51 . Udviklingen i samarbejdsrelationerne er helt på linje med intentionerne i ”look east” 

politikken. 

49 Transport, frihandel, landbrugsudvikling, miljø, folkesundhed, teknologi m.v. 

50 http://www.saarc-sec.org. 

51 http://meaindia.nic.in/. 


41


I relation til og inden for det asiatiske supersikkerhedskompleks er der i nyere tid etableret 

en række IO’er, der i forskellig grad har til formål at fremme sikkerhed og stabilitet i og omkring 

regionen. Ingen af organisationerne har karakter af direkte forsvarssamarbejde i lighed 

med North Atlantic Treaty Organisation (NATO). Organisationernes formål er at fremme 

sikkerhed og stabilitet (Politisk mål) gennem øget åbenhed og gennemskuelighed imellem 

medlemsstaterne ved øget samhandel, kulturelle forbindelse samt sikkerhedspolitisk 

og diplomatisk dialog (Politiske midler). Følgende organisationer arbejder inden for eller 

har relation til sikkerhedskomplekset: 

• ASEAN 52 , etableret i 1967 

• ASEAN Regional Forum (ARF) 53 , etableret i 1993 

• Shanghai Cooperation Organization (SCO) 54 , etableret i 2001 

• East Asia Summit (EAS) 55 , etableret i 2005, og afholdes i forlængelse af ASEAN 

møderne. 

I Indiens overordnede strategi ”India – A Dynamic Democracy (2004)” (MoEA web, 2008) 

understreges det, at regionens organisationer har stigende betydning i Indisk udenrigspolitik. 

Dette understøttes af, at Indien fra midt 1990’erne i stigende grad er blevet medlem i 

de asiatiske IO’er enten som fuldt medlem eller som observatør. 

Indiens integration i de regionale organisationsstrukturer startede med optagelsen i 1992 i 

ASEAN som delvis dialogpartner inden for begrænsede områder, ”Sectoral Dialogue Partner”. 

Indien fik i 1996 status som fuldgyldigt dialogpartnerskab, og blev samtidig optaget 

som medlem i ARF. Udviklingen fortsatte, i takt med fremkomsten af ny regionale samarbejdsorganisationer. 

Indien blev observator i SCO i juli 2005, og optaget som medlem af 

EAS i januar 2007. 

I rammen af ARF har Indien i 2000, 2003 og 2005 blandt anden iværksat initiativer til at 

støtte opbygningen af de maritime sikkerhedsorganisationer i medlemslandene med speciel 

fokus på maritim sikkerhed og anti-pirateri aktiviteter (ARF web, 2009). 

Indiens nye medlemskaber og voksende integration i de IO’er, hvis oprindelig geografiske 

interesse- og dækningsområde har været i det øst- og sydøstasiatiske områder viser, at 

de øvrige stater inden for såvel det sydasiatiske som det asiatiske supersikkerhedskompleks 

i stigende grad anerkender Indiens betydning i og for regionen. Det er en anerkendelse 

af, at Indien har en betydelig rolle og andel i at sikre regionens sikkerhed og stabilitet. 

4.2.1.3. Indien og det globale sikkerhedskompleks 

Inden for det globale sikkerhedsperspektiv er FN den største IO. FN’s interessefelt dækker 

stort set alle staters samfundsforhold, når FNs over 40 underorganisationer medindregnes 

56 . Her fokuseres analysen dog på Indiens rolle i FN politiske del, og den ressourcemæssige 

støtte, som Indien yder til organisationen. Jeg er opmærksom på, at der på verdensplan 

findes andre IO end FN. Ved at fokusere ensidigt på FN er der risiko for, at jeg 

ikke afdækker Indiens fulde brug af IO til at understøtte udenrigs- og sikkerhedspolitikken 

(2.4.3). 

52 http://www.aseansec.org/. 

53 http://www.aseanregionalforum.org/. 

54 http://www.sectsco.org/EN/. 

55 http://www.aph.gov.au/library/intguide/FAD/eastasia_summit.htm. 

56 http://www.unsystem.org/, hentet 2009-02-26. 


42


FN spiller en afgørende rolle for Indien i udenrigs- og sikkerhedspolitisk sammenhæng. 

Dette afspejler sig såvel i de politiske initiativer, som Indien støtter og arbejder for, samt 

den fysiske støtte, som Indien leverer til organisationen. Indiens andel af FN budget har 

igennem organisationens historie ikke været betydelig. Indiens økonomiske bidrag ligger 

på et lavet niveau set i forhold til landets størrelse (befolkning, territorium) og landets totale 

BNP størrelse. Under en halv procent af FN budget bliver dækket af indiske midler (2007 

budget), hvorimod Kina bidrager med ca. 2,7% (UN, 2007). Det kan dog forsvares derved, 

at Indiens BNP pr. indbygger fortsat ligger på et lavt niveau (950 USD i 2007 (WB web, 

2009-4)) i forhold til de bedst udviklede økonomier 57 (37.566 USD (WB web, 2009-5)). Andelen 

er dog voksende over perioden fra 0,34 i 2001 til 0,45% i 2007 (Tabel 7). 

Indien ligger derimod betydelige ressourcer i at stille styrkebidrag til rådighed for FN ledede 

missioner. Såvel militære styrkebidrag, militære observatører som civilt politi. Fra 2001 

til 2007 har antallet af indiske styrkebidrag været konstant voksende fra 6,4% i 2001 til 

11,60% af FN samlede styrker i 2007 (Tabel 7). 

Tabel 7 Indiens økonomiske og styrkemæssige bidrag til FN 58 

År 2001 2003 2005 2007 2009 59 

Antal styrker i FN missioner 2.500 2.750 5.154 9.608 8.640 

Andel af FN total styrker i % 6,40 7,02 8,07 11,60 9,45 

Andel af FN budgettet i % 0.34 0.34 0.42 0.45 

Kilder: 

Egen tilvirkning ud fra kildemateriale fra 

http://www.un.org/Depts/dpko/dpko/contributors/2007/feb07_3.pdf, Hentet 2009-03-06 

http://www.un.org/Depts/dpko/dpko/contributors/95-05.htm, Hentet 2009-03-06 

http://www.globalpolicy.org/finance/assessmt.htm, Hentet 2009-03-06 

Indiens betydelige styrkebidrag er en indikator på Indiens prioritering af FN, og Indiens syn 

på FNs rolle i at sikre orden og stabilitet i verden. Det kan dog ikke regnes som afgørende 

faktor, idet f.eks. økonomiske forhold som FN refusionernes størrelse i forhold til Indiens 

faktiske udgifter til driften af de udsendte enheder kan spille ind. Kort sagt, at Indien har en 

nettoindtjening ved at have styrkebidrag udsendt i FN tjeneste. 

Indiens prioritering af FN, og ønsket om indtage en mere central position i verdenssystemet, 

viser sig derimod tydeligt inden for de politiske initiativer, som Indien engagerer sig i. 

Indien har siden FNs oprettelse siddet i sikkerhedsrådet i seks (6) perioder (UN web, 

2009) 60 , men ikke som permanent medlem. Indien har derfor igennem længere tid presset 

på, for at FN systemet skal reformeres. Indien ønsker bl.a. en udvidelse og omfordeling af 

magtfordelingen i Sikkerhedsrådet. I forbindelse med FN generalforsamlingen i 2005 var 

Indien i samarbejde med Tyskland, Brasilien og Japan (G4 landene) medinitiativtager til 

resolutionsudkast A/59/L.64 (UN web, 2008), der pressede på for en udvidelse af sikkerhedsrådet. 

Landene ønsker sikkerhedsrådet udvidet til 25 stater, med 11 permanente 

medlemmer i forhold til de nuværende 5 permanente medlemsstater. Indforstået at de 4 

initiativtagere hver skulle indtage en plads som permanente medlemmer, enten argumen- 

57 

Som for eksempel USA, de europæiske lande, Japan m.v. 

58 

Tabellen indeholder styrkebidrag inden for civilt politi, militære observatører og militære tropper. 

59 

Dækker kun JAN 2009. 

60 

1950-1951, 1967-1968, 1972-1973, 1977-1978, 1984-1985, 1991-1992. 


43


teret ud fra størrelsen af nationernes befolkning, territorium eller økonomi. Forslaget samlede 

ikke de nødvendige 2/3 af Generalforsamlingens stemmer til at bliver vedtaget, og 

blev kort efter modgået af resolutionsudkast A/59/L.68 (UN web, 2008-1), fremsat af bl.a. 

Canada, Pakistan og Spain med flere. A/59/L.68 indeholder også en udvidelse af Sikkerhedsrådet 

til 25 medlemmer, men med fastholdelse af de nuværende permanente medlemmer. 

Indien forsøger også via andre internationale alliancer at påvirke FN systemet. I 2008 udsendte 

Indien i samarbejde med Kina, Mexico, Brasilien og Sydafrika (G5 sammenslutningen) 

en fælles erklæring, hvori de udtrykker en fælles ambition og vilje til at arbejde for en 

reformation af FN systemet; Udtrykt som følger: 

”….We will continue to strive for a comprehensive reform of the United Nations……, 

in particular, achieving an early reform of the UN Security Council….”. 

(MoEA web, 2009-4:pkt. 33) 

Indiens betydelige engagement i FN, og initiativerne til at få udvidet de centrale FN organer 

med speciel fokus på Sikkerhedsrådet, viser, at Indien på det globale plan og i indisk 

perspektiv ikke har den indflydelse, som landets størrelse befolkningsmæssigt og økonomisk 

berettiger til. Indiens støtte til FN systemet viser også, at Indien anser FN som værende 

en central aktør i sikring af orden og stabilitet i verden. 

At Indien både gennem G4 og G5 sammenslutningerne har været med til at presse på for 

en reformering af FN systemet peger på at, der er nogen accept blandt andre store lande i 

verden om Indiens rolle og position i verdensordnen. Dele af verdensordnens stater ønsker 

at tilgodese indiske ønsker om større formel anerkendelse gennem en optagelse i 

Sikkerhedsrådet som permanent medlem. De støttende stater har dog også selv interesser 

i en reform af Sikkerhedsrådet, idet de heller ikke er permanente medlemmer. 

Analysen af Indiens politiske rolle i det globale sikkerhedskompleks viser, at Indien aktivt 

bruger og støtter FN i forhold til landets ressourcemæssige muligheder. Indien ønsker, at 

FN skal være det centrale organ for opretholdelse af verdenssikkerheden, og at Indien 

sammen med større ressourcestærke stater arbejder på at reformere FN systemet, herunder 

sammensætningen af sikkerhedsrådet. Analysen viser dog endvidere, at der ikke er 

konsensus i verdenssystemet til en gennemgribende ændring af magtfordelingen i Sikkerhedsrådet 

og herunder Indiens rolle i det. 

4.2.2. Delkonklusion for politiske perspektiv 

I det sydasiatiske perspektiv støtter Indien aktivt en gradvis større integration og øget 

samarbejde staterne imellem. Indien har siden 1990 i stigende grad indtaget en aktiv og 

ledende rolle til støtte for en øget integration imellem staterne i regionen. Dette ved at øge 

fokus og støtte til aktiviteterne i bl.a. den IO SAARC. Indien benytter dog stadig i stor udstrækning, 

især inden for handelsområdet, bilaterale aftaler. Indien har øget fokus på fordelene 

med de IO’er, og indgår i stigende omfang aftaler via disse. 

Samme trend ses i Indiens aktiviteter og involvering i organisationsstrukturerne i det asiatiske 

supersikkerhedskompleks, som f.eks. ARF, EAS og SCO. Dette hænger godt sammen 

med og understøtter Indiens ambition om at bliver en betydende regional stormagt. 


44


I det globale sikkerhedskompleks perspektiv viser Indiens voksende engagement og aktive 

rolle i det politiske arbejde med at få gennemført en reformering af FN organisation, at Indien 

ikke er tilfreds med sin nuværende position i verdensordnen. Indien ønsker med fredelige, 

politiske midler at få ændret FN organisationen, så magtstrukturerne afspejler såvel 

Indiens, som de øvrige nye stormagters 61 position i verdenssystemet. Det politiske pres og 

argumentationen for, at egen større indflydelse er nødvendig og retfærdig, understøtter 

Indien ved at stille betydelige styrkebidrag til rådighed for FN ledede missioner. 

Samlet konklusion på det politiske perspektiv er, at Indien gennem sine bilaterale aftaler, 

og gennem sit øgede engagement i IO’er i de to regionale sikkerhedskomplekser, arbejder 

aktivt på at opbygge og understøtte sin rolle som en stormagt, der skal respekteres og tages 

højde for af de øvrige stater. Den aktive rolle i de regionale perspektiver understøttes 

af Indiens evne til, på globalt plan, at samle støtte til behovet for en reformering af FN systemet 

(G4, G5 landene). 

4.3. Analyse af det militære perspektiv 

En forudsætning for en stats muligheder for at avancere i det internationale hierarki af stater 

62 forudsætter evne og vilje til at gøre sin indflydelse gældende i forhold til øvrige stater. 

Herunder at staten aktivt bruger sine magtmidler inden for statens strategiske interessesfære 

(se 2.2.3). I dette afsnit af analysen retter jeg fokus på Indiens evne til at projicere 

sine militære magtmidler. Endvidere afdækkes Indiens vilje til at bruge militære magtmidler 

ved at analysere, hvordan Indiens militære magtmidler bliver og er blevet anvendt. Målet 

her er at afdække Indien position i forhold til kategoriseringen af internationale aktører, 

som defineret i pkt. 2.2.3. 

Analysens fokus er udviklingen af Indiens kernevåbenprogram – inklusive nuværende og 

fremtidige afleveringsplatforme (udviklingsprogrammer) – samt i særlig grad Indiens flådeprogram. 


I analysen af Indiens kernevåben- og flådeprogram vælger jeg at analysere to forhold, som 

har indflydelse på Indiens muligheder for at påvirke øvrige stater i det internationale system. 

Disse er 

• Indiens udtrykte vilje til at anvende magtmidler, som det er tilkendegivet i de doktriner, 

der er udgivet. 

• hvilke magtmidler 63 Indien på nuværende tidspunkt har til rådighed til at indsætte og 

påvirke med i udenrigs- og sikkerhedspolitisk sammenhæng. Herunder hvilke Indien 

på nuværende tidspunkt planlægger at indfase til afløsning eller udbygning af nuværende 

kapaciteter. 

61 

Set i bred forstand. Det vil sige ikke kun ud fra en militær styrkemæssig vinkel, men ud fra en befolkningsog 

økonomisk forstand. For eksempel: Japan, Tyskland, Brasilien. 

62 

Fra regional magt over stormagt til supermagt. 

63 

Dækker antallet af nukleare sprænglegemer og evnen til at opretholde produktionen af disse samt mulige 

fremføringsmidler. 


45

4.3.1.1. Kernevåbenprogram 


4.3.1.1.1. Kernevåben doktrinen 

1. juli 1967 underskrev hovedparten af verdens stater aftalen om ikke spredning af nuklearteknologi 

og materiale (Treaty on the Non-proliferation of Nuclear Weapons (NPT)) (IA- 

EA, 1970), der har til formål at forhindre og begrænse udviklingen og produktionen af kernevåben. 

Aftalen blev forlænget til at være permanent gældende i maj 1995 (IAEA web, 

2009). Israel, Indien og Pakistan har dog ikke underskrevet eller ratificeret aftalen. 

Indiens holdning har siden tilblivelsen af NPT aftalen været, at aftalen er et middel for kernevåbenstaterne 

til at fastholde deres særlige status som kernevåbenmagter. Indien har 

derfor ikke underskrevet aftalen, men derimod løbende argumenteret og arbejdet for, at 

alle kernevåben i verden skal fjernes. Synspunktet blev bl.a. tydeligt tilkendegivet af Indiens 

daværende premierminister Rajiv Gandhi i juni 1988 under FN Generalforsamling 

vedr. afvæbning. Her fremlagde han en plan for oprettelsen af et omfattende globalt sikkerhedskontrolsystem 

under FN, der skulle muliggøre komplet afskaffelse af kernevåben 

inden 2010 (Embassy of India web,1988). 

Synspunktet afspejles også i Indiens nukleare doktrin (IND, 1999), som blev udgivet 17. 

august 1999. I denne ser Indien beslutningen om at gøre NPT aftalen permanent, som en 

universel beslutning for kernevåbnenes tilstedeværelse, og dermed imod afskaffelsen af 

kernevåben. 

I den nukleare doktrin erklærer Indien, at man kun vil bruge kernevåben som et minimum, 

troværdigt nukleart afskrækkelsesværktøj (IND, 1999:para 2.3). Og kun som gengældelse 

for et faktisk gennemført nukleart angreb. Indien vil altså ikke være den første til at benytte 

kernevåben i en konflikt, og våbnene er alene rettet mod lande, der besidder samme teknologi. 

I det doktrinære grundlæg fastlægger Indien altså ikke direkte mod hvilke lande eller hvilket 

geostrategisk sikkerhedskompleks, de nukleare våben skal ses rettet. Der findes erklærede 

kernevåbenstater på alle tre sikkerhedskompleksniveauer med Pakistan i det 

sydasiatiske sikkerhedskompleks; Kina i det asiatiske sikkerhedskompleks; og mange i det 

globale sikkerhedskompleks (USA, Frankrig med flere). Det doktrinære grundlag giver derfor 

ikke eksplicit svar på, hvorfor Indien har anskaffet kernevåbnene. Isoleret set ud fra 

doktrinen, kan der argumenteres for alle tre niveauer. Målet kan være at imødegå en direkte 

trussel fra Pakistan og Kina, men potentielt også at afbalancere USA, og påvirke 

USA’s interesser i den asiatiske region. 

Jeg vurderer dog, at særligt Indiens stadige fokus på global kernevåbenafvæbning, og den 

dermed følgende eliminering af nogle staters særlige privilegier peger på, at Indien overordnende 

og langsigtede mål med anskaffelsen af kernevåbnene er at påvirke andre betydende 

aktører på det globale sikkerhedskompleks. 

For at den nukleare doktrin er troværdig, kræves to forudsætninger opfyldt. Der skal være 

en tilstrækkelig robust kommando og kontrol struktur (C2) og tilstrækkelig våbenkapacitet. 

Gengældelsesangreb skal kunne gennemføres imod alle nukleare angreb, uanset angre- 


46


bets oprindelse. Der er kernevåbenstater på alle sikkerhedskompleksniveauerne. Indien 

har derfor behov for at kunne modgå en global trussel, og behov for våbenkapaciteter med 

global, interkontinental, rækkevidde. I begrebet våbenkapacitet indregner jeg her både 

kernevåbensprænghoveder og fremføringsmidler. 

C2 strukturen er vigtig for Indiens evne til at kunne reagere på et potentielt nukleart angreb. 

Dette er dog et internt organisatorisk aspekt, der ikke direkte har relevans i forhold til 

analysen af Indiens brug af kernevåbenmidlet til at positionere sig i det internationale system 

af stater. C2 strukturen analyseres derfor ikke yderligere. 

4.3.1.1.2. Kernevåbenkapacitet 

Det har ikke været muligt at identificere officielle indiske åbne kilder, der beskriver mængden 

af uran, som indiske kernekraftværker oparbejder til plutonium, og som derefter kan 

bruges til fremstilling af nukleare sprænghoveder. Indiens kapacitet til fremstilling og forarbejdning 

af nukleart brændstof kan kun anslås. 

Indien har 22 kraftværker (Jane’s, India, 2007); Fem (5) under opførelse og sytten (17) i 

operativ drift (DAE web , 2008), heraf 8 tungtvandsreaktorer, der kan benyttes til fremstilling 

af nukleare våben (GS web, 2009). 

Natural Resources Defense Council (NRDC) vurderer at Indien i 2002 (NRDC web, 2002) 

var i besiddelse af 30 – 35 nukleare sprænghoveder, og oparbejdet plutonium nok til produktion 

af yderligere 50-90 sprænghoveder. Det var i 2007 steget til 50-60 sprænghoveder 

og plutonium til 100 yderligere (NRDC India, 2007). I 2008 var antallet af sprænghoveder 

yderligere steget til 70 (NRDC India, 2008). Indiens nukleare sprænghoved kapacitet er 

altså jævnt stigende. 

Men hvordan vil det komme til at forløbe i de kommende år? Analysen af Indiens ressourcebehov 

i pkt. 4.1.1.3 viser, at Indien har et voksende behov for ressourcer, herunder evnen 

til at levere el til alle befolkningsgrupper. I den indiske nationale elektricitets politik 

(MoP web, 2005: pkt. 5.2.19), fremgår det, at kerneenergi i fremtiden skal stå for en signifikant 

større andel af elforsyningen i Indien. Hvor stor andelen forventes at blive af kilderne. 

Jævnfør IEA stiger kernekraftværkernes andel af den totale elproduktion fra 2.5% 64 i 

dag til 4.6% i 2030 (IEA, 2007:128), men ifølge World Nuclear Assosiation (WNA) stiger 

andelen til 25% i 2050 (WNA web, 2009). Afgørende er, at alle kilder indikerer, at Indien 

har behov for og vil udbygge kernekraften. Der er derfor udsigt til en væsentlig forøgelse i 

antallet Indiens kernekraftværker, og dermed potentialet for yderligere forøgelse af oparbejdningskapaciteten 

til brug for kernevåbenproduktion. 

USA indgik i 2008 en aftale med Indien om etablering af et samarbejde, hvorunder nuklear 

viden og teknologi kan udveksles mellem de to stater. USA indgik aftalen, på trods af at 

Indien ikke har underskrevet NPT. I forbindelse med oprettelsen af NPT regimet blev organisationen 

Nuclear Suppliers Group (NSG) oprettet til at monitere, at aftalen blev overholdt. 

USA er en af medlemsstaterne, og måtte derfor anmode om en dispensation fra 

NSG, for at aftalen med Indien kunne sættes i værk. Denne dispensation fik USA i september 

2008 (WNA web, 2009). 

64 2005 niveau. 


47


Som en integreret del af aftalen (US CoFR, 2008) mellem USA og Indien blev det accepteret 

og fastlagt at Indien skulle åbne op for og indgå i det internationale kontrol regime, der 

er etableret omkring driften af atomkraftværker til civile formål. Indien har derfor åbnet op 

for, at inspektører fra det International Atomic Energy Agency (IAEA) i dag kan inspicere 

14 af de 22 atomanlæg (Jane’s, India, 2007). 8 kernekraftanlæg 65 er dog stadig ikke åbne 

for kontrolbesøg fra IAEA 66 , men fremtidige nyetablerede kernekraftanlæg falder ind under 

IAEA kontrolregimet. 

Gennem aftalen mellem USA og Indien, og koblingen til IAEA kontrolregimet, er der nu 

åbnet op, for at Indien i årene fremover kan udvikle og forøge kernekraft kapaciteten, så 

den nationale politik om levering af el til hele befolkningen kan opfyldes. Dette kan gennemføres 

med større gennemsigtighed for det internationale system. Adgangen til viden 

og teknologi fra USA kan endvidere muliggøre, at fremtidige kernekraftanlægs driftssikkerhed 

forbedres. 

Aftalen fjerner dog ikke Indiens nuværende kapacitet til produktion af kernevåben sprængstof 

på de allerede igangværende 8 tungtvandsanlæg. Den sikrer kun, at Indien kan udvikle 

og udvide sin kernekraft kapacitet til understøttelse af civile og fredelige formål, i fuldt i 

overensstemmelse med NTP traktaten (IAEA, 1970:Artikel IV, stk. 1 67 ). 

Det vurderes, at Indien har en tilstrækkelig stor kapacitet af kernevåben sprænghoveder 

og oparbejdet plutonium til at opfylde sin doktrin om ikke først at bruge kernevåben, og 

dermed kravet til at have en tilbageværende gengældelseskapacitet efter at modpartens 

indledende angreb er foretaget. Kapaciteten kan langt fra matche USA’s, men ligger midt 

imellem Pakistans og Kinas anslåede kapaciteter, der er henholdsvis 60 (NRDC Pakistan, 

2007) og 240 (NRDC China, 2008) operationelle nukleare sprænghoveder. 

Det vurderes endvidere, at USA's aftale med Indien ikke forøger Indiens muligheder for at 

intensivere produktionen af kernevåben. I stedet har aftalen givet det internationale system, 

via IAEA, mulighed for at monitere udbygningen af Indiens kernekraft kapacitet, som 

under alle omstændighed er nødvendig for at opfylde Indiens ambitioner om adgang til 

elforsyning for hele befolkningen, og samtidig understøtte Indiens økonomiske og industrielle 

udvikling. 

Det konkluderes, at Indiens nuværende kernevåbenkapacitet er balanceret i forhold til Pakistan 

og Kina. Det indikerer, at Indien har til hensigt at udøve indflydelse på det sydasiatiske 

sikkerhedskompleks og det asiatiske supersikkerhedskompleks. 

Kernevåben er dog i sig selv er et strategisk våben. Blot et enkelt afleveret sprænghoved, 

eller truslen herom, kan udøve stor effekt og indflydelse på stater inden for alle sikkerhedskompleksniveauerne. 

For at vurdere, om Indiens kernevåbenkapacitet og gengældelsesdoktrinen er troværdig, 

er der behov for at analysere hvilke fremføringsmidler Indien har, og planlægger at indfase. 

Dette behandles i næste afsnit. 

65 De samme 8 tungtvandskernekraftværker, som er nævnt tidligere i afsnittet. 

66 Lig med antallet af tungtvandsanlæg, der kan anvendes til oparbejdelse af uran til kernevåbenplutonium. 

67 “Nothing in this Treaty shall be interpreted as affecting the inalienable right of all the Parties to the Treaty 

to develop research, production and use of nuclear energy for peaceful purposes without discrimination and 

in conformity with Articles I and II of this Treaty.”. 


48


4.3.1.1.3. Fremføringsmidler 

Til levering af nukleare våbensprænghoveder findes på globalt plan mange forskellige 

fremføringsmidler, der enten i sig selv kan levere den ønskede effekt i målet (landbaserede 

fly, kontinental eller interkontinental missiler), eller ved at våbenafleveringen sker som 

en kombination af flere våbenplatforme, der er integreret i hinanden med henblik på at opnå 

enten større aktionsradius, større robusthed for våbentypen via spredning eller begge 

dele (fly baseret på hangarskibe og undervandsbåde). 

I dette underafsnit retter jeg analysens fokus på de fremføringsmidler, Indien på nuværende 

tidspunkt har til rådighed inden for flyvevåbnet og missilområdet mhp. at afdække forholdet 

mellem taktiske og strategiske våben, sidstnævntes rækkevidde og dermed sikkerhedskompleksniveauet, 

våbnene er orienteret imod. 

Flådens understøttelse af Indiens kernevåbenprogram analyseres i det efterfølgende delafsnit 

(pkt. 4.3.1.3). I analysen er der også indarbejdet en analyse og vurdering af de tiltag 

(materiel anskaffelsesprojekter), som Indien har iværksat. 

4.3.1.1.3.1. Missiler 

Før gennemførelsen af kernevåbensprængningerne i 1998 havde Indien et aktivt missiludviklingsprogram. 

I 1983 iværksatte det indiske forsvarsministerium de første udviklingsprogrammer 

til udvikling af missilafleveringssystemer via organisationen Defence Research 

and Development Organisation (DRDO, 2009). 

I 1994 blev det første missilsystem, Prithvi SS-150, operativt. Missilet havde en operativ 

rækkevidde på 150km, og en våbenlast på ca. 1.000 kg. Som våbenplatform til fremføring 

af nukleare våben på globalt plan var missilet dog utilstrækkelig til at understøtte kernevåbenprogrammet. 

Vigtigere var dog, at forsknings- og udvikling miljøet i Indien via missiludviklingsprogrammet 

langsom men sikkert opbyggede viden om design af kernevåbenfremførende 

missilsystemer. Prithvi SS-150 missilet blev hurtigt fulgt af en opgraderet version, 

SS-250, med en forøget rækkevidde på 250-350 km, men med reduceret våbenlast på 

500kg. SS-250 missilet blev operativt i 1999. 

Siden de indledende missilprogrammer har DRDO iværksat flere programmer, der alle har 

til sigte at udvikle missiler med større rækkevidde og nyttelast. De operative og eksperimentelle 

missilprogrammer er vist i oversigten nedenfor i Figur 11 (Jane’s WSWS, 2009). 

Udviklingsprogrammerne er ikke kun landbaserede fremføringssystemer. Prithvi missilet er 

også udviklet til skibsbåren aflevering. Indiens strategiske missilprogram er derfor også en 

del at flådeprogrammet, som behandles i pkt. 4.3.1.3. 


49

Figur 11 Indiens missilprogrammer 68 


Afgørende ved oversigten er, at Indien, siden gennemførelsen af de nukleare prøvesprængninger 

i 1998, målbevidst har iværksat og forfulgt en forsknings- og udviklingsstrategi, 

der gradvist øger missilernes rækkevidde og nyttelast, og at disse i stigende grad bliver 

koordineret og integreret i flådens udviklings- og indkøbsprogrammer. I 1990’erne 

havde Indiens missilsystemer kun begrænset afskrækkelseseffekt, fordi de kun i begrænset 

omfang kunne række ud over landet egne grænser. I dag har Indien missilsystemer i 

operation med rækkevidde på op til 3.500 km 69 , og derfor kan ramme mål langt inde på 

nabostaternes territorium. Derudover er der igangværende udviklingsprogrammer på interkontinentalmissilsystemer, 

der vil kunne øve indflydelse på det globale plan 70 . 

Kobles ovennævnte udvikling sammen med Indiens civilt orienterede rumraketprogrammer, 

viser der sig et klar billede af, at Indien ønsker at markere sin tekniske udvikling, kapacitet 

og indflydelse. Grundlæggeren af Indiens rumprogram, Dr. Vikram Sarabhai, har 

udtalt: 

”…. We do not have the fantasy of competing with the economically advanced 

nations in the exploration of the moon or the planets or manned space-flight. 

But we are convinced that if we are to play a meaningful role nationally, and in 

the community of nations, we must be second to none in the application of advanced 

technologies to the real problems of man and society.” 

Dr. Vikram Sarabhai, ISRO web, 2009-1 

68 Jane’s Online Service, Strategic Weapon Systems, India. 

69 Angi 2 og Angi 2 upgraded, men med en operativ rækkevidde på henholdsvis 2.000km 3.500km. 

70 Agni 4 og Surya med forventet operativ rækkevidde på henholdsvis 6.000km og 13.000km. 


50


Det viser, hvor vigtigt det er for Indiens selvforståelse, at være med i den teknologiske udvikling 

på lige fod med verdens øvrige udviklede nationer. 

Indien gennemførte 22. oktober 2008 en succesfulde affyring af PSLV-C11 måneraketten 

(ISRO web, 2009-2), der bragte den ubemandede rumsonde Chandrayaan-1 i orbit om 

månen. Den teknologiske viden, der udvikles og operationaliseres i det civile raketprogram 

kan indirekte eller direkte understøtte Indiens militære programmer. For eksempel ved 

teknologioverførsel inden for raketmotorer samt navigations- og styringssystemer. 

4.3.1.1.3.2. Flybåren fremføring af kernevåben 

Jf. Jane’s (Jane’s WSWS, 2009) opgørelse over Indiens missilsystemer var der kun en 

type missil, der var operationelt til rådighed i Indiens inventar på det tidspunkt, hvor Indien 

gennemførte atomprøvesprængningerne i 1998. Dette var det landbaserede Prithvi missil i 

version SS-150, der har en stærkt begrænset rækkevidde (150 km). Når der til indregnes, 

at Indien gennemførte fem atomprøvesprængninger 71 med sprængvirkninger spændende 

fra under et kiloton op til 60 kiloton, vurderer jeg, at et af formålene med atomprøvesprængningerne 

var, at afprøve våbendesigns til fremføring via kampfly. Hvilke flytyper har 

Indien så rådighed over, som potentielt kan konfigureres til at bære og levere nukleare 

bomber? 

Kampfly kan opdeles i forskellige kategorier alt efter de kampoperationer, de er designet til 

at udføre. De bedst egnede kampfly til udførelse af missioner imod landbaserede mål er 

Strike/fighter bombers eller Multirole fighters. Derfor undersøges Indiens kampflykapacitet 

til fremføres af kernevåben inden for disse kampflytyper. 

I Tabel 8 er opstillet de kampfly, som Indien råder. Af de listede fly har flytyperne Su- 

30MKI, Mig-27M, Jaguar IS/IM og Sea Harrier Mk 51 potentiale til at fremføre nukleare 

våben. Alle, bortset fra Sea Harrier, er landbaserede flytyper, der ikke kan opereres fra 

Indiens hangarskib, og ingen af flytyperne kan karakteriseres som strategisk bombefly. De 

har alle begrænset rækkevidde, og da Indien råder ikke over luftbåren tankerkapacitet, er 

der ikke umiddelbart mulighed for at udvide flyenes operationsradius. 

Tabel 8 Indiske kampfly. 

Type Rolle Originalt I service Første 

købt I dag levering 

Su-30MKI Fighter - Multirole 230 x 150 2002 

MIG-27M Fighter / Ground Attack / Strike 165 99 1985 

Jaguar IS Fighter / Ground Attack / Strike 125 90 1979 

Jaguar IM Fighter / Ground Attack / Strike 14 10 1986 

Sea Harrier Mk 

51 (navy) 

Fighter - Multirole 23 14 1983 

MIG-29 Fighter - Interceptor / Air Defence 72 56 1986 

MIG-29 (navy) Fighter - Interceptor / Air Defence 12 5 2007 

Mirage 2000H Fighter - Interceptor / Air Defence 46 42 1985 

X 

Total antal indeholder 140 stk. Su-30MKI, som bliver samlet i Indien inden 2015 

Kilde: Egen tilvirkning ud fra kildemateriale fra uddrag af Jane’s WAF, 2009 og Jane’s WN, 2009 

71 FAS.org. 


51

I 

Figur 12, har jeg udarbejdet en 

oversigt over hvor i Indien de 

landbaserede fly er placeret. Af 

den ses at Su-30MKI, MIG- 

27M, Jaguar IS/IM flyene primært 

er placeret op imod den 

pakistanske og kinesiske grænse. 

Dette peger på, at Indiens 

offensive luftkapacitet, og de 

nukleare våben disse kapaciteter 

kan levere, er rettet mod de 

to nukleare modstandere Indien 

har inden for henholdsvis det 

sydasiatiske og det asiatiske 

supersikkerhedskompleks. 


En potentiel mulighed for at 

konfigurere det indiske flyvevåben 

så det bliver orienteret mod 

et globalt sikkerhedskompleksperspektiv 

vil være, hvis der i 

Indiens materielanskaffelsesplaner 

kan identificeres planer 

om at implementere strategiske 

bombefly med længere rækkende, 

eventuelt suppleret med 

lufttankningskapacitet. Det har ikke været muligt at identificere anskaffelsesprogrammer 

som ovennævnte via officielle indiske kilder (IAF web, 2009), via Janes Online Service 

(Jane’s WAF, 2009) eller FAS.org. De større materielanskaffelser der er under implementering, 

er alle inden for kampfly-, luftrumsovervågning- 72 og lufttransportkapaciteter 73 Figur 12 Indiske flyvevåbens fly kapaciteters placering 

. 

Det vurderes derfor, at det indiske flyvevåben ikke inden for de næste 10-15 år anskaffer 

strategiske bombefly med henblik på at kunne projicere nukleare magtmidler globalt. 

1 

Indien har løbende opdateret sin flyflåde, herunder også Sea Harrier Mk 51 flyene. Det 

kan derfor ikke udelukkes, at flytypen i dag kan bære og fremføre nukleare våben. Indien 

har derfor potentielt en begrænset mulighed for at projicere en nuklear trussel til andre 

regioner i verden via det aldrende hangarskib. Muligheden vurderes dog som usandsynlig. 

Det fastholdes, at Indiens flyvevåben kun understøtter Indiens potentiale for at påvirke det 

sydasiatiske og det asiatiske supersikkerhedskompleks. 

4.3.1.2. Sammenfatning, Kernevåbenprogram 

Det overordnede politiske, doktrinære nukleare mål er total global afvikling af kernevåben. 

Den manglende indiske underskrift af NPT skal ses i det lys. En protest mod fastholdelsen 

af kernevåbenmagternes særstatus i statssystemet. Når det er konstateret, viser analysen 

72 Air Borne Early Warning indbygget i russike Ilyushin IL-76. 

73 C-130J-30. 


52


af kernevåbenkapaciteten og fremføringsmidlerne, at karakteren af Indiens kernevåbenprogram 

over tid har ændret sig fra at balancere den lokale konflikt med Pakistan, til nu at 

påvirke hele det asiatiske supersikkerhedskompleks (Kina). 

Analysen af specielt delområdet fremføringsmidler, med Indiens satsning inden for udvikling 

af længere rækkende strategiske missiler kombineret med det civile rumprograms 

ambitioner, peger på, at Indien ønsker at kunne projicere sin nukleare militærmagt på det 

globale sikkerhedskompleks og ikke som nu være begrænset til at kunne påvirke de to 

nære sikkerhedskomplekser. 

4.3.1.3. Flådeprogram 

Placeret central i den nordlige del af det Indiske Ocean med 7.000 km (CIA, 2009) til 7.500 

km (NIO web, 2004) kystlinje plus øgrupper, der ligger langt fra hovedlandet (bl.a. Andamanerne 

og Nicobarerne), har Indien naturligt store interesser i at kunne overvåge og beherske 

det nære område i det Indiske Ocean. Lægges dertil 200 sømil grænsen for EEZ 

(UM web, 2009) 74 , inden for hvilken stater har ret til at udforske og udnytte naturressourcerne, 

har den indiske flåde et stort ansvarsområde at dække – godt 3 millioner km 2 . 

I dette afsnit analyserer jeg den indiske flådes 

doktrin med henblik på at afdække, hvor flådens 

fokus er rettet. Understøtter den indiske flådes 

nuværende eller planlagt kommende kapaciteter 

Indiens ambitioner om at være en global aktør? 

Og er der sammenhæng imellem flådens 

programmer for kapacitetsopbygning og Indiens 

anskaffelse af kernevåben? Understøtter de to 

hinanden, således at Indiens flådeprogram 

understøtter Indiens evne til at projicere 

magtmidler globalt. 


Figur 13 Den Indiske EEZ 

4.3.1.3.1. Flådens vision 

Her analyseres den indiske flådes vision med henblik på at afdække flådes formulerede 

fokus i forhold til Buzan og Wævers sikkerhedskomplekser. Dette leder til en vurdering af, 

om der er sammenhæng mellem visionen og Indiens nuværende og kommende kapaciteter. 

Af visionen fremgår eksplicit, at flådens formål er at sikre Indiens interesser og understøtte 

fred og fremgang inden for Indian Ocean Region (IOR). IOR er defineret til området fra 

Afrikas Horn (Aden Bugten) over det arabiske hav, det Indiske Ocean, den bengalske bugt 

til Andamaner havet. 

Inden for IOR ønsker flåden at kunne operere i fuldspektrum operationer fra konventionel 

til nukleare operationer, og i det fulde spektrum af konflikter fra humanitære støtteoperationer 

over fredsbevarende operationer til krig (IN web, 2009-1). 

I 2005 supplerede Chief of Naval Staff Admiral Arun Prakash i en tale til det indiske National 

Defence Collage (NDC) visionen om IOR som operationsområde. I talen sagde admiralen 

bl.a.: 

74 Jf. havretskonventionen af 1982. 

53


”It is imperative for India, therefore, to retain a strong maritime capability in order 

to maintain a balance of maritime power in the Indian Ocean, as well as the 

larger Asia-Pacific region”. 

Chief of Naval Staff Admiral Arun Prakash (IN web, 2009-2) 

Flåden har både fokus på IOR og på et større område, der dækker det sydkinesiske hav. 

Inden for dette område, er Kina den strategiske udfordring. 

4.3.1.3.2. Flådens materielsystemer 

Her analyseres Indiens nuværende og kommende flådekapaciteter. Indiens fortidige og 

nuværende anvendelse af flådekapaciteterne analyseres i næste afsnit. 

Indien opererer jf. Jane’s verdens femte største flåde. Det er en afbalanceret flåde, der 

råder over kapaciteter til at gennemføre operationer i alle tre dimensioner. Dvs. under, på 

og over havets overflade (Jane’s WN, 2009). 

Bilag 3, Tabel 16, kolonne 1 giver et overblik over hvilke kapaciteter den indiske flåde opererer. 

Tabellen fokuserer på Indiens oceangående (blue water) flådekapacitet, som kan 

deployerer i længere tid uden at være bundet til landbaseret logistiske støttepunkter, og 

derfor kan operere globalt. 

Ud over de viste kapaciteter råder flåden over et tilsvarende antal mindre skibe til at gennemføre 

kystnære (Littoral capacity) og defensive operationer. Disse behandles ikke, idet 

de vurderes uanvendelige til at projicere maritim magt på regionalt eller globalt plan. De 

understøtter heller ikke Indiens evne til at true med eller indsætte kernevåben. 

Den indiske flåde er balanceret med henblik på at kunne gennemføre det fulde. Tabel 9 

viser, at 63% af flådens fartøjer har en gennemsnitsalder i tjenesten på mellem 20-29 år, 

mens gennemsnitsalderen for alle flådefartøjerne ligger på 21 år (Ref. Bilag 3, Tabel 17). 

Flåden har altså en aldrende kapacitet, men som kan indsættes alsidigt. 

Tabel 9 Aldersfordeling på den Indiske flådes enheder 

Antal år i operation Antal skibsenheder Procent af flåden totalt 

0-9 6 9 

10-19 13 19 

20-29 42 63 

30-39 5 7 

40-49 0 0 

50-59 1 1 

I alt 67 100 

Kilde: Egen tilvirkning ud fra Bilag 3, Tabel 16 

I bilag 3, Tabel 16, kolonne 2, er flådens igangværende materielanskaffelser skitseret. I alt 

27 fartøjer er planlagt indfaset i årene frem til 2017. De fleste vil være til afløsning af materielsystemer, 

der skal udfases. Indiens hangarskibskapacitet fordobles dog til 2 enheder, 

og ubådskapaciteten forøges med en nuklear drevet, missil ubåd (Akula klassen) (Jane’s 

WSWS, 2009). Dette forøger væsentligt Indiens mulighed for at projicere sine magtmidler 

(power projection, show of force), samt evnen til udføre sin nukleare doktrin – ”Afskrækkelse, 

men ikke første brug, kun gengældelse”. Det vurderes, at Indien gennemfører den- 


54


ne kapacitetsudvidelse for at øge sin evne til at påvirke aktører på det asiatiske supersikkerhedskompleks- 

og globale niveau. 

Herudover vurderes det ikke, at den indiske flådes volumen forøges i den undersøgte periode. 

Flåden har siden år 2000 målrettet arbejdet på at udvikle et skibs- eller ubådsbaseret nukleart 

missil (Jane’s WSWS, 2009). Det skibsbaserede missil med navnet Dhanus” er en 

modificeret udgave af Prithvi missilet. Jf. Jane’s er der rapporter om, at Indien i 2006 har 

iværksat produktion og indkøb af et halvt hundrede Dhanush missiler (Jane’s WSWS, 

2009). Det indikerer, at Indiens flåde enten har eller i forbindelse med indfasningen af nye 

flådefartøjer 75 i de kommende 2-5 år, vil få global deployeringskapacitet og dermed evne til 

global fremføring og indsættelse af nukleare missiler. Dette understøttes igen af Indiens 

kommende implementering af Akula klasse ubåden. 

Mange af flådens i gangværende anskaffelsesprojekter bliver udviklet og gennemført inden 

for landets egne grænser med egen teknologi og arbejdskraft. Det vurderes, at dette 

er begrundet i et ønske om, at oparbejde og udnytte Indiens egen viden og teknologi med 

henblik på at kunne producere alle typer af våbenplatforme. Indien ønsker at udnytte synergieffekten 

mellem udviklingen af militær teknologi og udviklingen af den civile industris 

know how og konkurrenceevne. Det vurderes også, at det er en indikator på en indisk ambition 

om at være uafhængig af eksterne våbenleverandører. Dette ses ved, at Indien har 

iværksat udvikling og produktion af et hangarskib og destroyere inden for landets egne 

grænser. 

Indien har en aldrende flådekapacitet, indeholdende kapaciteter, der kan benyttes inden 

for alle sikkerhedskomplekser fra regionalt til globalt. Det vurderes, at Indien i dag har opprioriteret 

flåden, og er ved at udbygge den. Ikke i antal flådefartøjer, men mere med hensyn 

til større udholdenhed og våbensystemer, herunder evnen til fremføring og levering 

nukleare missiler. På to centrale områder udbygger Indien dog sin flådekapacitet; Flere 

hangarskibe, og større nukleare missilubåde. Disse kapaciteters primære operationstyper 

er ikke beskyttelse af EEZ eller strategiske handelsveje, men magtprojicering på store afstande, 

show of force. Enten meget synligt med hangarskibe eller som en latent trussel 

med ubådene. Dette peger på at flådens udbygning ikke har baggrund i et Indisk behov for 

at sikre sine interesser i det Indiske Ocean i Mahansk forstand, men i et ønske om global 

indflydelse. 

Indiens flåde har i dag evnen til at operere globalt. I hvilken grad Indien vælger at bruge 

denne evne, eller om flåden bliver brugt regionalt i Syd- eller Østasien bliver undersøgt i 

næste afsnit. 

4.3.1.3.3. Projicering af militære magtmidler via oceangående flådefartøjer 

En stat kan grundlæggende gøre sin indflydelse gældende på to måder i det internationale 

system af stater. Enten ved brug af blød eller hård magt (Nye, 2004:5-21). 

Den hårde magt omfatter bl.a. anvendelsen af statens flådestyrker. Jo mere indflydelse 

staten ønsker i det internationale system af stater, jo mere må staten vise vilje og evne til 

75 Se Tabel 16, kolonne 2. 


55


at anvende den hårde magt (Buzan/Wæver, 2003:34). Ikke nødvendigvis ved at anvende 

kinetiske magtmidler 76 , men også gennem synlig tilstedeværelse, hvor staten har interesser. 

Da 70% af jordklodens overflade er dækket af hav, kan oceangående flådefartøjer 

deployere globalt og derved synliggøre og understøtte statens interesser efter behov. 

Maritime flådestyrker kan anvendes på flere måder. Der ses bort fra den indiske flådes 

årlige besøgsaktiviteter og støtte til humanitære operationer 77 . Der fokuseres på flådestyrkens 

operationer og samvirkeøvelser, som udøver potentiel eller faktisk indflydelse på andre 

stater. 

Hvordan har Indien valgt at anvende sine flådestyrker til dato? Indiens flåde har igennem 

årene været indsat i flere operationer inden for IOR. De omfatter operationer, der har til 

formål at gennemtvinge Indiens egne interesser, over freds- og sikkerhedsoperationer, der 

støtter freds og sikkerhed i regionen 78 , til sikring af verdenshandlens frie betingelser gennem 

antipirat operationer (Bilag 3, Tabel 18) 

Operationsmønstret peger på, at Indiens fokus for anvendelsen af flådekapaciteten er inden 

for IOR, som falder under Buzan og Wævers sydasiatisk sikkerhederhedskompleks. 

Billedet forstærkes yderligere ved undersøgelsen af flådestyrkens seneste øvelsesaktiviteter, 

som overvejende ligger inden for IOR (Bilag 3, Tabel 19). 

Flåden har mange og tætte relationer til flådestyrker fra de øvrige stormagts- og supermagtsnationer. 

Den indiske flåde gennemfører årligt øvelsesaktiviteter med amerikanske, 

russiske og franske flådestyrker (Bilag 3, Tabel 18 og Tabel 19). Det indikere, at systemets 

øvrige stormagter, og USA som supermagt, anser Indien og dennes flåde som en vigtig 

aktør og samarbejdspartner, der skal respekteres, tages højde for og indgås alliancer 

med. Indien er en vigtig alliancepartner i IOR. Samøvelsesaktiviteterne viser ikke, om de 

øvrige stormagter tager højde for Indien som en global aktør. 

Der er ikke identificeret øvelsesaktiviteter med Pakistan eller Kina. Det er en synlig indikator 

på, hvem Indien anser som sine modstandere. Det stemmer overens med Admiral Arun 

Prakash budskab til NDC (4.3.1.3.1). 

Af ovennævnte kan man foranlediges til tro, at den indiske flåde er ”låst” til IOR. Dette er 

ingenlunde tilfældet. Flåden gennemfører mindre deployeringer og operationer uden for 

IOR. Mod øst gennemføres tilstedeværelsesoperationer (Show of Presence) og overvågning 

i Malaccastrædet og det Sydkinesiske Hav (IN web, 2005). Den indiske flådes hjemmeside 

oplyser dog ikke om regelmæssigheden af aktiviteterne (IN web, 2009), men den 

seneste deployering til det Sydkinesiske Hav blev gennemført i 2005. I vest har den indiske 

flåde siden slutningen af 2007 været indsat i det pirathærgede område omkring Afrikas 

Horn i Adenbugten. De deployerede enheder har opereret selvstændigt, og uden koordination 

med NATOs flådestyrker med samme operationsopgave 79 . 

76 Populært sagt brug af bomber, krudt og kugler. 

77 Operation Sukoon (2006) i Middelhavet under den Israelsk/Libanesiske konflikt med formål at undsætte 

indiske statsborgere; Tsunami Relief Operations (2004) til støtte for flere stater i området omkring det Indiske 

Ocean. Se eventuelt http://indiannavy.nic.in/. 

78 Indiens flåde yder regelmæssigt støtte til Mauritius suverænitetsudøvelse inden for dennes EEZ. 

79 Task Force 150. 


56


Indien anvender primært flådestyrkerne inden for IOR, dog med begrænsede operationer i 

det nære område uden for IOR. Operationerne i både øst og vest falder direkte ind i den 

klassiske Mahanske grundidé om flådestyrkernes to essentielle opgaver, at: 

1) Sikre statens eget territorialfarvand og interesser i det nære område (EEZ). 

2) Sikre og beskytte sømagtens handelsruter over havene og den dermed forbundene 

økonomiske og ressourcemæssige forsyningssikkerhed for hovedlandet. 

Flådens samøvelsesaktiviteter med stormagter, der er eksterne i forhold til det asiatisk 

supersikkerhedskompleks, viser, at Indien anses for en betydende aktør inden for IOR, 

men viser ikke hvorledes Indien opfattes på i det globale sikkerhedskompleks. 

4.3.1.4. Sammenfatning, flådeprogram 

Analysen af den indiske flådes evne 80 og vilje 81 viser, Indien har fokus rettet på IOR og 

havområderne i det asiatiske supersikkerhedskompleks. I supersikkerhedskomplekset har 

især det sydkinesiske hav Indiens interesse. Selvom Indien har flådestyrker med global 

deployeringsevne, er viljen til at benytte styrkerne globalt begrænset. Indien benytter flådestyrkerne 

til at sikre egne interesser i det Indiske Ocean og positionere sig som en regional 

stormagt i supersikkerhedskomplekset, og dermed at være en balancerende aktør til 

Kina. 

Indiens flåde øvelsesaktiviteter inden for IOR med stormagter, der ikke indgår i de asiatiske 

sikkerhedskomplekser, underbygger Indiens position som regional stormagt, men underbygger 

ikke som global stormagt. 

4.3.2. Delkonklusion for det militære perspektiv 

I analysen af det militære perspektiv har fokus været rettet imod Indiens evne til at udøve 

indflydelse på andre stater gennem en undersøgelse af Indiens rådighed over hårde 

magtmidler, afgrænset til Indiens kernevåbenprogram og flådeprogram. Dernæst har fokus 

været rettet mod Indiens vilje til at udøve indflydelse på andre stater gennem en undersøgelse 

af Indiens anvendelse af hårde magtmidler under operationer og øvelsesaktiviteter. 

Det overordnede formål har været at afdække, hvilket sikkerhedskompleks Indiens militære 

ressourcer (de hårde magtmidler) er rettet mod. 

Overordnet set er kernevåben i sig selv et strategisk våben, der implicit har indflydelse på 

det globale niveau. Indiens nukleare doktrinære grundlag sigter da også på at positionere 

Indien som en stormagt med globale ambitioner. 

Når dette er sagt peger analysen af kernevåbenprogrammet på, at Indien er orienteret ud 

over det sydasiatiske sikkerhedskompleks, men ”kun” kan balancere det asiatiske supersikkerhedskompleks, 

hvis største aktør er Kina. Det udleder jeg af følgende: 

1. Udviklingen i Indiens fremføringsmidler viser, at kernevåbenprogrammets oprindelige 

formål var det at balancere den lokale konflikt med Pakistan. 

2. Indiens kernevåbenkapacitet, dvs. antallet af nukleare sprænglegemer, er primært dimensioneret 

til at kunne balancere Pakistan og Kina. 

3. Indiens fremføringsmidler kan på nuværende tidspunkt aflevere nukleare våben over 

store dele af det asiatiske supersikkerhedskompleks (Kina). Mens flyvevåbnets kapa- 

80 De kapaciteter, som den indiske flåde råder over. 

81 Udtrykte i ord (visionen) og handling (gennemførte øvelser og operationer). 


57


citeters rækkevidde er begrænset til at nå primært Pakistan og sekundært en lille del 

af det sydvestlige Kina, er rækkevidden af Indiens missilsystemer store dele af det 

asiatiske supersikkerhedskompleks (Kina). 

4. Derudover viser analysen, at Indien inden for de næste 5-10 år vil have missiler med 

global rækkevidde, som understøttes af bl.a. nukleare missilundervandsbåde, hvilket 

øger såvel rækkevidde som Indiens robusthed i forhold til gengældelse af et evt. nukleart 

angreb jf. landets nukleare doktrin ”No First Strike”. 

Analysen af Indiens flådeprogram peger på en primær fokusering på IOR. Mens den indiske 

flådes vision er fokuseret på IOR, følger den indiske flådes øverste ledelse også udviklingen 

i og omkring det Sydkinesiske Hav. 

Analysen af Indiens flådestyrkers anvendelse underbygger ovennævnte vurdering. Den 

indiske flådes aktiviteter ligger alle inden for IOR, med enkelte mindre ”show of presence” 

missioner i det Sydkinesiske Hav. Analysen viser også, at den indiske flåde, inden for 

IOR, er en afgørende aktør, som har mange samarbejdsrelationer til aktører uden for regionen. 

Samlet er delkonklusionen på det militære perspektiv, at Indien på nuværende tidspunkt 

anvender sine hårde magtmidler til at sikre sin indflydelse og position inden for det sydasiatiske 

supersikkerhedskompleks. Indiens evne, vilje og doktrinære grundlag sigter på at 

positionere sig som en stormagt i dette sikkerhedskompleks. Det understøttes af, at mange 

af det globale sikkerhedskompleks’ stormagter anser Indien som en vigtig aktør i regionen, 

og derfor søger tætte relationer til landets militære apparat. 

Indiens langsigtede ambitioner er mod det globale niveau, men de til rådighed værende 

militære kapaciteter har på nuværende tidspunkt hverken rækkevidden eller volumen til at 

understøtte viljen til at projicere Indiens nukleare magt på det globale sikkerhedskompleks. 


58

5. KAPITEL – KONKLUSION 


5.1. Indledning 

I dette kapitel sammenfattes specialets konklusion. Indledningsvis sættes rammen for 

konklusionen ved at præsentere problemformuleringen samt de analyseparametre, som 

analysens delkonklusioner, og hermed konklusionen vurderes i forhold til. Herefter opsamles 

analysens delkonklusioner, hvorefter specialets konklusion sammenfattes. 

5.2. Problemformulering 

Specialets formål er at redegøre for Indiens udenrigs- og sikkerhedspolitik mhp. at afdække 

Indiens ambitioner mht. sin position i det internationale system af stater. Et centralt 

spørgsmål er herunder, om Indiens anskaffelse af kernevåben skal ses som middel til at 

opnå egen sikkerhed eller et ønske om at blive en geopolitisk stormagt. 

Med det udgangspunkt er specialets problemformulering: 

Indien - en lokal aktør eller en geostrategisk stormagt? 

Afledt af problemformuleringen formulerede jeg med udgangspunkt i Buzan/Wæver (2003) 

teori om sikkerhedskomplekser arbejdsspørgsmålet om Indiens magtpositionering og anskaffelsen 

af kernevåben har til formål at balancere det sydasiatiske-, det asiatiske super- 

eller det globale sikkerhedskompleks. 

Problemstillingens spørgsmål er opsummeret: 

1. Om der inden for de seneste år er sket en ændring i Indiens rolle og magtpositionering, 

herunder hvilket sikkerhedskompleks Indien tilstræber? 

2. Hvilke parametre, der i givet fald kan forklare en eventuel ændring i Indiens magtpositionering, 

herunder hvilken rolle Indiens anskaffelse af kernevåben spiller? 

3. Hvilke perspektiver har det for Indiens udenrigs- og sikkerhedspolitik på langt sigt, 

herunder sikkerhedssituationen og stabiliteten i regionen? 

Spørgsmål 1 og 2 besvares i konklusionen, og 3 i perspektiveringen. 

5.3. Vurderingsgrundlag 

I kapitel 2, afsnit 2.2.3, er regional-, stor- og supermagt defineret for at fastlægge vurderingsgrundlaget 

for Indiens nuværende og sandsynlige fremtidige position i det internationale 

system af stater. Det danner endvidere grundlag for, at bestemme hvilket sikkerhedskompleks, 

Indien er orienteret imod i ord og handling, samt for at kunne identificerer Indiens 

rolle i det pågældende sikkerhedskompleks. 

5.4. Analyseobjekter 

For at kunne bestemme Indiens orientering har det været nødvendigt at analysere 

1. indikatorer inden for demografi, nationaløkonomi og energisektoren 

2. indikatorer inden for den politiske vilje til at gøre sin indflydelse gældende i 

det internationale system 

3. indikatorer inden for den militære evne og vilje til at projicere magtmidler, 

herunder rækkevidden af de virkemidler, Indien har til sin disposition 

4. niveauet af de øvrige staters accept staten som stor- eller supermagt. 


59


5.5. Analysens delkonklusioner, opsamling 

Her opsamles kort de centrale elementer fra analysens delkonklusioner. 

5.5.1. Delkonklusion, Perspektivet for økonomi og ressourcer 

Fokus i perspektivet var, at afdække Indiens økonomiske og ressourcemæssige muligheder 

og udfordringer. Delkonklusionerne er her: 

• Indiens styrker er økonomiens store volumen, den store valutareserve, høje vækstrater 

og lav inflation, der gør landet robust overfor eksterne påvirkninger. 

• Indiens svagheder er afhængigheden af eksterne råstofleverancer, som gør Indien 

sårbar overfor udbuddet af råstoffer på verdensmarkedet, herunder importkonkurrencen 

fra andre råstofaftagende lande. 

• Indiens muligheder ligger bl.a. i en stor mængde af billig arbejdskraft, som, hvis uddannelsesindsatsen 

fortsættes og arbejdskraften udnyttes, kan understøtte forsat 

høje økonomiske vækstrater og dermed en relativ styrkelse af den indiske økonomi 

ift. andre stater. 

• Indiens trusler er den voksende befolkning, der skal beskæftiges og den ulige indkomstfordeling, 

der begge kan medføre sociale uroligheder i delstaterne. 

Delkonklusionen på perspektivet er, at Indien på nuværende tidspunkt har et solidt økonomisk 

fundament som udgangspunkt for interaktionen i det globale system af stater. Indien 

har derfor gode muligheder for at anvende betydelige ressourcer på opbygningen af de 

militære (hårde) magtmidler, hvis det vurderes nødvendigt for, at Indien kan nå sine udenrigs- 

og sikkerhedspolitiske mål. Alternativt kan Indien benytte sin økonomiske position 

som magtmiddel til at påvirke andre stater. Via de økonomiske reformer integrerer Indien 

sig i stigende grad i de økonomiske strukturer. Både regionalt og globalt. Indiens hovedfokus 

ligger dog inden for de to regionalt orienterede sikkerhedskomplekser, og her er hovedvægten 

rettet imod det asiatiske supersikkerhedskompleks. 

5.5.2. Delkonklusion, Det politiske perspektiv 

Indien er inden for det politiske perspektiv orienteret imod de regionale sikkerhedskomplekser. 

Det er udledt af følgende: 

• Indien har siden 1990 i stigende grad indtaget en aktiv og ledende rolle mhp., via bilaterale 

aftaler og gennem regionens IO, at øge integrationen imellem staterne i det 

det sydasiatiske supersikkerhedskompleks. 

• På samme måde anvender Indien aktivt bilaterale aftaler og IO inden for det asiatiske 

supersikkerhedskompleks til at fremme samarbejde og integration imellem regionens 

stater. Indien er siden 1990 i stigende grad blevet integreret i IO, hvis oprindelige 

geografiske dækningsområde har været Øst- og Sydøstasien. Det underbygger, 

at der blandt andre aktører er en stigende grad af accept af Indiens betydning 

i regionen. 

• I det globale sikkerhedskompleks viser Indien voksende engagement og en aktiv 

rolle i arbejdet for en reformation af FN systemet, og generel støtte til organisationer. 

På det globale plan har Indien samlet nogen støtte blandt andre stater, der har 

stigende betydning pga. stigende politisk og økonomisk magt, men der er ikke fuld 

tilslutning til en permanent integration af Indien i f.eks. Sikkerhedsrådet. 


60


Delkonklusionen på det politiske perspektiv er, at Indien gennem sine bilaterale aftaler, og 

gennem sit øgede engagement i IO’er i det sydasiatiske og asiatiske supersikkerhedskompleks, 

arbejder aktivt på at opbygge og understøtte sin rolle som en stormagt, der skal 

respekteres og tages højde for at de øvrige stater. Den aktive rolle i de regionale perspektiver 

understøttes af Indiens evne til, på globalt plan, at samle støtte til behovet for en reformering 

af FN systemet (G4, G5 landene). 

5.5.3. Delkonklusion, Det militære perspektiv 

Indien er inden for det militære perspektiv orienteret imod det asiatiske supersikkerhedskompleks. 

Det er udledt af følgende: 

• Indiens vilje og doktrinære kernevåbengrundlag sigter på at positionere sig som en 

stormagt i dette sikkerhedskompleks. Indiens kernevåbenkapacitet anno 2009 er i 

antal af sprænglegemer balanceret ift. Pakistan og Kina, og har strategisk rækkevidde, 

men pt. kun inden for det asiatiske supersikkerhedskompleks. I løbet af de 

kommende 5-10 år får Indien fremføringsmidler med global rækkevidde. 

• Indiens flåde har global rækkevidde, men bliver primært brugt inden for IOR samt i 

og omkring det Sydkinesiske Hav. 

• Indiens flåde er inden for IOR en afgørende aktør, der har mange samarbejdsrelationer 

til stormagtsaktører uden for regionen. 

Vedr. Indiens kernevåbenprograms oprindelige formål var det, vurderet ud fra de daværende 

fremføringsmidler, at balancere den lokale konflikt med Pakistan. 

Delkonklusionen på det militære perspektiv er, at Indien på nuværende tidspunkt anvender 

sine hårde magtmidler til at sikre sin indflydelse og position inden for det sydasiatiske supersikkerhedskompleks. 

Dette understøttes af mange af det globale niveaus stormagter 

anser Indien som en vigtig aktør i regionen, og derfor søger tætte relationer det landets 

militære apparat. 

5.6. Specialets konklusion 

Her sammenfattes specialets konklusion som svar på problemformuleringen og de opsummerende 

spørgsmål. 

Indien - en lokal aktør eller en geostrategisk stormagt? 

Er der de seneste år sket en ændring i Indiens rolle og magtpositionering, herunder hvilket 

sikkerhedskompleks Indien tilstræber (5.2, 1. spørgsmål)? 

Indiens internationale rolle og magtposition i statssystemet fastlægges på baggrund af Indiens 

evne 82 og vilje 83 til at projicere magt og indflydelse på sine omgivelser (jf. 2.2.3). 

Analysen viser, at Indien anno 2009 hverken har evne eller vilje til at positionere sig som 

supermagt. Indien er dog mere end en regional magt, idet Indien projicerer sin magt og 

indflydelse (økonomisk, politisk og militært) ud over det sydasiatiske sikkerhedskompleks’ 

grænser, og at der i statssystemet i stigende grad bliver taget højde for Indien og Indien 

82 

Inden for spektret af politiske, civile, økonomiske og militære kapaciteter. 

83 

Udtrykt i ord og handling. 


61


dispositioner. Indien kan jf. definitionsgrundlaget i 2.2.3 netop 84 karakteriseres som en 

stormagt i statssystemet, idet Indien har evne og vilje til at projicere magt og indflydelse på 

interregionalt plan. Indien er gået fra at være en regional magt, bundet til det sydasiatiske 

sikkerhedskompleks gennem konflikten med Pakistan, til en stormagt i det asiatiske supersikkerhedskompleks, 

der dækker det syd- og østasiatiske sikkerhedskompleks. Specialets 

konklusion er derfor, at der siden 1990 er sket en ændring i Indiens rolle og magtposition 

i statssystemet. 

Hvilke parametre, kan i givet fald forklare en eventuel ændring i Indiens magtpositionering, 

herunder hvilken rolle Indiens anskaffelse af kernevåben spiller (5.2, 2. spørgsmål)? 

Den grundlæggende parameter, der ligger til grund for Indiens ændrede magtposition, er 

en øget indiske selvforståelse og bevidsthed om egne evner, som i starten af 1990’erne 

udmøntede sig i look east politikken og gennemførelsen af de økonomiske reformer, der 

åbnede Indiens økonomi. Den øgede Indiske selvforståelse og bevidsthed har bevirket, at 

Indien har styrket sin evne til at udnytte sine interne ressourcer som befolkning, intern industri 

(teknologi) m.v. til at understøtte landets økonomiske udvikling, og herigennem styrke 

Indiens økonomiske og politiske indflydelse. 

Kernevåbnenes betydning og formål har for Indien skiftet karakter. Indledningsvis var formålet 

med anskaffelsen en ren balancering af Pakistan inden for det sydasiatiske sikkerhedskompleks. 

Sidenhen har formålet ændret sig til at balancere Kina, og dermed understøtte 

Indien stormagtsstatus, og på globalt niveau at virke som argumentation for Indiens 

ambition om global nuklear nedrustning og dermed fjernelsen af NPT fastsættelse af nukleare 

staters særstatus. Dette er endvidere forklaringen på Indiens manglende ratificering 

af NPT. 

5.7. Specialets konklusion i kritisk perspektiv 

Specialets konklusion svækkes af, at analysens fokus er snævret ind til at behandle fire 

parametre, inden for hvilke, der endvidere er foretaget en fokuseret udvælgelse af de delobjekter, 

analysen er foretaget på. Specialets konklusion ville have stået stærkere, hvis 

analysen havde haft et bredere fokus. 

Jeg mener dog stadig at analysens konklusion er valid, idet den indikerer den overordnede 

retning for Indiens udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder Indiens position i den asiatiske 

region og det globale system af stater. 

84 Med netop mener her, at Indien som nyetableret regional stormagt, ikke har samme globale stormagts- 

styrke som f.eks. Kina. 


62


6. KAPITEL – PERSPEKTIVERING 

Specialet har gennem en behandling af tre fokusområder 85 (Rådige ressourcer, politisk 

vilje og militære kapaciteter) afdækket Indiens rolle i det internationale system af stater ud 

fra et sikkerhedskompleksteoretisk perspektiv. Overordnet har det centrale element været 

Indiens udvikling af kernevåbenkapaciteten og annoncering af sig selv som kernevåbenmagt. 

Indiens langsigtede ambitioner er at positionere sig som stormagt på det globale niveau. 

Men de nuværende militære kapaciteter har hverken rækkevidden eller volumen til at understøtte 

viljen til at projicere sin nukleare magt til det globale sikkerhedskompleks. 

Indien er en stor stat – indbyggermæssigt, økonomisk volumen m.v. – men kan ikke betegnes 

som en egentlig global stormagt anno 2009. Kernevåbnene er primært orienteret 

med det asiatiske supersikkerhedskompleks. Spørgsmålet er 

Hvor bevæger Indien sig hen inden for de næste 20-30 år? 

Det vurderes overvejende sandsynligt, at Indien vil folde sig ud som en egentlig stormagt 

på linje med Kina. Indien har med åbningen af statens økonomi overfor den internationale 

markedsøkonomi muliggjort, at landet kan drage nytte af synergieffekten og momentet i de 

frie markedskræfter. Indiens har allerede en øget selvbevidsthed om sine egne evner og 

potentialer. Indien prioriterer i stigende grad evnen til national udvikling og produktion af 

videnskrævende civile og militære materielsystemer, hvorfor forskning, opbygningen af 

teknisk viden og produktionskapacitet inden for ingeniør og teknologitunge områder prioriteres 

højt. Fra kernekraft til fredelige som militære formål, over civil og militær rumfartsteknologi 

til militære land- og flådekapaciteter 86 . 

Hvis Indien evner at holde momentum i investeringen i den enorme menneskelige kapital 

gennem uddannelse, er der gode betingelser for, at Indien fortsat kan opretholde den relative 

høje vækst i forhold til de vestlige økonomier, samt yderligere mindske springet til den 

kinesiske økonomi. Lykkes det har Indien gode muligheder for at opnå og cementere en 

status som globalt accepteret stormagt. 

Hvilke perspektiver har det for Indiens udenrigs- og sikkerhedspolitik på langt sigt, herunder 

sikkerhedssituationen og stabiliteten i regionen (5.2, 3. spørgsmål)? 

Det vurderes, at Indien, som følge af sin ændrede position, i stigende grad vil forfølge en 

aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitisk kurs, herunder øget brug af hårde- og bløde magtmidler. 

Konkurrencen om knappe naturråstoffer kan føre til spændinger ift. specielt Kina, 

som kan få en negativ indflydelse på stabiliteten og sikkerhedssituationen i regionen. For 

at modgå det, er det derfor vigtigt, at regionens stater i stigende grad bindes sammen 

gennem åbenhed og dialog samt øget gensidig afhængighed på flest mulige områder (interdependens), 

gerne gennem internationale organisationer. 

85 

Udledt ud fra Mahan’s geostrategiske tænkning om hvad sømagter vægter eller bør vægte for at oprethold 

sin position i systemet. 

86 

Denne udvikling er ikke synlig inden for luftfartsindustrien, hverken civil- eller militærrelateret. 


63

TILLÆG A, BIBLIOGRAFI 


Bøger: 

• Baylis, John & Smith, Steve (2001), The Globalization of World Politics, [BY] Oxford University 

Press, ISBN-13: 978-0-19-927118-4. 

• Barnett, Thomas P.M. (2004), The Pentagon’s New Map – War and Peace in the Twenty-First 

Centtury, New York: G.P Putnam’s Sons, pp 154-166. 

• Brzezinski, Zbigniew (1997), The Grand Chessboard, [BY] [FORLAG] pp 30-56. 

• Buzan, Berry (1991), People, states and fear – An agenda for international security studies in 

the post-Cold War, [BY] Harvester Wheatsheaf, ISBN 0-7450-0719-8. 

• Buzan, Barry, Ole Wæver og Jaap de Wilde (1998), Security: A New Framework for Analysis, 

Boulder: Lynne Rienner Publishers, , pp. 21-47. ISBN 1-55587-603-X 

• Buzan, Berry og Wæver, Ole (2003), Regions and Powers, The Structure of International Security, 

[BY] Crambridge University Press, ISBN 0 521 81412 X. 

• Cohen, Stephen Philip (2001), India – Emerging Power, Brookings Institution Press, Washington, 

D.C. 

• Gray, Colin, S. (1999), Inescapable Geography, in Colin S Gray & Geoffrey Sloan (eds), Geopolitics: 

Geography and Strategy. London: Routledge 1999, p. 163-164 

• IEA (2007): International Energy Agency (2007), World Energy Outlook 2007, China and India 

Insights. ISBN-10: 0-8213-6749-8. Tilgængelig på adressen: http://www.iea.org/weo/2007.asp 

• Mackinder, HJ. (1905), "Geography and History", The Times. 9. february 1905. 

• Mahan, Alfred Thayer (1991), Mahan on Navel Strategy – Selections from the Writings of Rear 

Admiral Alfred Thayer Mahan, Shrewsbury: Airlife Publishing Ltd., pp 343-358. 

• Hans J. Morgenthau, Politics Among Nations: The Struggle for Power and Peace, New 

York: Alfred A. Knopf, 1967, 4 th ed., “A Realist Theory of International Politics”, pp. 3- 

14 

• Joseph S. Nye Jr. & Robert O. Keohane (2001), ”Power and Interdependence”, 3rd Edition, 

Longman 

• Nye, Jr, Joseph S. (2004), Softpower – The Means to Success in World Politics, 1 st ed., PublicAffairs 

TM, ISNB 1-58648-306-4 

• Waltz, Kenneth N (1979), Theory of International Politics, New York: McGraw-Hill, “Political 

Structures”, pp. 79-101 

• The World Bank (2007), ‘Dancing with Giants - China, India and the global economy’ 15. marts 

2009. Tilgængelig på adressen: http://wwwwds.worldbank.org/external/default/WDSContentServer/WDSP/IB/2007/01/10/000020953_200 

70110150325/Rendered/PDF/383390Dancing0with0giants01PUBLIC1.pdf 


A-1


Dokumenter: 

• IAEA, 1970: IAEA (International Atomic Energy Agency),’Treaty on the Non-Proliferation of 

Nuclear Weapons’, affective from 5 March 1970, INFCIRC/140. 

• NRDC India, 2007: NRDC Nuclear Notebook (2007), Indian Nuclear Forces 2007, 

JULY/AUGUST 2007, Vol. 63, No. 4, pp. 74-78, DOI: 10.2968/063004024 

• NRDC Pakistan, 2007: NRDC Nuclear Notebook (2007), Pakistan Nuclear Forces 2007, Vol. 

63, No. 3, pp. 71-74, DOI: 10.2968/063003016 

• NRDC India, 2008: NRDC Nuclear Notebook (2008), Indian Nuclear Forces 2008, NOVEM- 

BER/DECEMBER 2008, Vol. 64, No. 5, pp. 38-40, DOI: 10.2968/064005012 

• NRDC China, 2008: NRDC Nuclear Notebook (2008), Chinese Nuclear Forces 2008, 

JULY/AUGUST 2008, Vol. 64, No. 3, pp. 42-45, DOI: 10.2968/064003009 

• UN, 2007: UN status of contributions as at 31 January 2007, ST/ADM/SER.B/709, 31 January 

2007, kan hentes på http://www.un.org/ga/contributions/status.shtml 

• US DoS (Department of State), Bureau of South and Central Asian Affairs: Background Notes, 

India. Hentet via web fra Janes database. 

Web links: 

• ARF web, 2009: http://www.aseanregionalforum.org, Publiic Libery, ARF activities, hentet 

2009-03-10 

• CIA, 2009: CIA, The World Factbook, India (2009), 

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/in.html, udlæst 2009- 

02-27 

• CoI, 2009: Constitution of India as update 1 December 2007, Government of Indian Ministry of 

Law and Justice: http://indiacode.nic.in/coiweb/welcome.html, hentet 2009-01-13 

• CPI web, 2007: Corruption Perceptions Index 2007, Transparency International 

http://www.transparency.org/policy_research/surveys_indices/cpi/2007, hentet 2009-01-12 

• DAE web, 2008: http://www.dae.gov.in/publ/ar0708/executive%20Summ_fn.pdf, hentet 

2008-12-15 

• DoC, 2009: http://commerce.nic.in/eidb/default.asp 

• DoC web, 2009-2; http://commerce.nic.in/trade/international_ta.asp?id=2&trade=i, hentet 

2009-02-14 

• DRDO (2009): http://www.drdo.nic.in/ 

• ECI web, 2009-1: http://www.eci.gov.in/StatisticalReports/LS_2004/Vol_I_LS_2004.pdf , 

side 1, hentet 2009-01-13 

• ECI web, 2009-2: http://www.eci.gov.in/StatisticalReports/LS_2004/Vol_I_LS_2004.pdf , 

side 10, hentet 2009-01-13 

• ECI web, 2009-3: http://www.eci.gov.in/StatisticalReports/LS_1999/Vol_I_LS_99.pdf, side 

8, hentet 2009-01-13 

• ECI web, 2009-4: http://www.eci.gov.in/StatisticalReports/LS_1998/Vol_I_LS_98.pdf, side 

8, hentet 2009-01-13 

• Election Commission of India: 

http://www.eci.gov.in/StatisticalReports/ElectionStatistics.asp, Hentet 2009-01-13. 

• Embassy of India web, 1988: 

http://www.indianembassy.org/policy/Disarmament/disarm15.htm, hentet 2008-12-17 

• Embassy of India (1999), 

http://www.indianembassy.org/policy/CTBT/nuclear_doctrine_aug_17_1999.html, hentet 

2009-01-23 

• FAS.org: http://www.fas.org/nuke/guide/india/nuke/, hentet 2009-01-28. 

• Freedom House, Freedom in the word – India (2008), hentet 2009-01-07: 

http://www.freedomhouse.org/template.cfm?page=22&year=2008&country=7411 


A-2


• Foreign Policy, 2008: The Failed State Indec, 

http://www.foreignpolicy.com/story/cms.php?story_id=4350, Hentet 2009-01-13. 

• FfP web 2007: The Fund for Peace (2007) , “The Failed State Index - 2007”, hentet 2009-01- 

14: 

http://www.fundforpeace.org/web/index.php?option=com_content&task=view&id=229&It 

emid=366 

• GS web, 2009: Global Security, 

http://www.globalsecurity.org/wmd/world/india/reactor.htm, hentet 2009-01-30. 

• Government of Indian Ministry of External Affairs: http://meaindia.nic.in/ 

• IAF web, 2009: http://armedforces.nic.in/, udlæst 2009-01-20 

• IGOV web, 2009: http://india.gov.in/overseas/indian_missions.php, hentet 2009-03-08 

• ISRO web, 2009-1: http://www.isro.org/about_isro.htm, udlæst 2009-03-01 

• ISRO web, 2009-2: http://www.isro.org/chandrayaan1.htm, udlæst 2009-03-01 

• IAEA web, 2009: http://www.iaea.org/Publications/Magazines/Bulletin/Bull373/priest.html, 

udlæst 2009-01-18 

• IMF web, 2009: http://www.imf.org/external/data.htm, udlæst 2009-02-25 

• IMF web, 2009-2: http://www.imf.org/external/np/sta/ir/colist.htm, udlæst 2009-02-10 

• IMO web, 2008: 

http://www.imo.org/includes/blastDataOnly.asp/data_id%3D23754/InternationalShipping 

andWorldTrade-factsandfigures..pdf, udlæst 2008-12-29 

• IN web, 2005: http://indiannavy.nic.in/events2005.htm, udlæst 2009-02-08 

• IN web, 2009: http://indiannavy.nic.in/, udlæst 2009-02-08 

• IN web, 2009-1; http://indiannavy.nic.in/vision.pdf, hentet 2009-02-05 

• IN web, 2009-2; http://indiannavy.nic.in/cns_add2.htm, hentet 2009-02-05 

• IND web, 1999: Indian Nuclear Doctrine, 

http://www.indianembassy.org/policy/CTBT/nuclear_doctrine_aug_17_1999.html, udlæst 

2009-01-16 

• ISRO (2009), Indian Space and Research Organisation (ISRO): 

http://www.isro.org/chandrayaan1.htm, hentet 2009-01-28. 

• International Atomic Energy Agency (IAEA), 1970: INFCIRC/140, Treaty on the Nonproliferation 

of Nuclear Weapons, 1. July 1968, effective as of dated 22 April 1970, 

http://www.iaea.org/Publications/Documents/Infcircs/Others/infcirc140.pdf, hentet 2009- 

01-23 

• Jane’s, 2008: Jane’s Online Service, Defence Budget, India: http://search.janes.com.ezfak.minimeta.minibib.dk/Search/documentView.do?docId=/content1/janesdata/sent/sass 

u/indis090.htm@current&pageSelected=allJanes&keyword=defence%20budget%20india 

&backPath=http://search.janes.com.ezfak.minimeta.minibib.dk/Search&Prod_Name=SASS&, 

2009-02-6 

• Jane’s, India, 2007: Jane’s Online Service, NC Capabilities, India (2007 Updated): 

http://www4.janes.com.ezfak.minimeta.minibib.dk/subscribe/jnbc/doc_view.jsp?K2DocKey=/content1/janesdata/y 

b/jnbc/jnbc0040.htm@current&Prod_Name=JNBC&QueryText=, hentet 2009-01-30 

• Jane’s WAF, 2009: Jane’s Online Service, World Air Forces, India: 

http://www4.janes.com.ezfak.minimeta.minibib.dk/subscribe/jwaf/doc_view.jsp?K2DocKey=/content1/janesdata/bi 

nder/jwaf/jwafa119.htm@current&Prod_Name=JWAF&QueryText=, Hentet 2009-01-19. 


A-3


• Jane’s WN,2009: Jane’s Online Service, World Navies, India: http://www8.janes.com.ezfak.minimeta.minibib.dk/JDIC/JWNA/documentView.do?docId=/content1/janesdata/binde 

r/jwna/jwna0070.htm@current&pageSelected=&keyword=&backPath=http://jwna.janes.c 

om.ezfak.minimeta.minibib.dk/JDIC/JWNA&Prod_Name=JWNA&activeNav=http://www8.janes. 

com.ez-fak.minimeta.minibib.dk/JDIC/JWNA, hentet 2009-01-19. 

• Jane’s WSWS, 2009: Jane’s Online Service, World Strategic Weapon Systems, India: 

http://www4.janes.com.ezfak.minimeta.minibib.dk/subscribe/jsws/doc_view.jsp?K2DocKey=/content1/janesdata/bi 

nder/jsws/jswsa050.htm@current&Prod_Name=JSWS&QueryText=, hentet 2009-01-28. 

• MoEA web, 2008: http://meaindia.nic.in/indiapublication/indiademocracy.pdf, pp 21-24, 

hentet 2008-12-10 

• MoEA, 2009, Indian Ministry of External Affairs, http://meaindia.nic.in/, udlæst 2009-02-04 

• MoEA web, 2009-2: http://meaindia.nic.in/indiapublication/indiademocracy.pdf, pp21-24, 

hentet 2008-12-10 

• MoEA web, 2009-3: http://meaindia.nic.in/onmouse/saarc2007.htm, hentet 2009-02-20 

• MoEA web, 2009-4; http://meaindia.nic.in/, G5 political declaration, dated 2009-07-08. 

• MoEA web, 2009-5: http://meaindia.nic.in, Bilateral Treaties and Documents, hentet 2009-02- 

10 

• MoHRD web, 2009, India’s Ministry of Human Resources and Development (2009), 

http://education.nic.in/elementary/RighttoEducationBill2005.pdf, hentet 2009-02-12 

• Ministry of Power, Indian (2005), http://www.powermin.nic.in/JSP_SERVLETS/internal.jsp, 

hentet 2009-02-03. 

• MoP web, 2005: Hentet 2009-20-23 

http://www.powermin.nic.in/whats_new/national_electricity_policy.htm 

• MoP web, 2009: Ministry og Power, India, 

http://cea.nic.in/power_sec_reports/Executive_Summary/2008_12/27-33.pdf, hentet 2009- 

02-23 

• NIO web, 2004: National Institute of Oceanography, Goa, India (2004), 

http://www.nio.org/jsp/newsReadOnly.jsp?newsId=35, udlæst 2009-02-27 

• NRDC Nuclear Notebooks: http://thebulletin.metapress.com/home/main.mpxm hentet 

2008-12-15 

• NRDC web, 2002: NRDC Nuclear Notebook (2002), 

http://thebulletin.metapress.com/home/main.mpx, hentet 2008-12-15 

• SAARC web, 2009: http://www.saarc-sec.org/?t=11, hentet 2009-03-08 

• SATP web, 2009: South Asia Terrorism Portal (SATP), hentet 2009-01-07: 

http://www.satp.org/satporgtp/countries/india/database/indiafatalities.htm 

• UM web, 2009: 

http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/FredSikkerhedOgInternationalRetsorden/Folk 

eret/Havret/, udlæst 2009-02-27 

• UN web, 2008: http://www.un.org/Docs/journal/asp/ws.asp?m=a/59/L.64, hentet 2008-12- 

10 

• UN web, 2008-1: 

http://daccessdds.un.org/doc/UNDOC/LTD/N05/434/76/PDF/N0543476.pdf?OpenElement, 

hentet 2008-12-10 

• UN web, 2009: 

http://www.un.org/sc/searchres_sc_members_english.asp?sc_members=56, hentet 

2009-03-06 


A-4


• UNDP web, 2008: udlæst 2009-02-12 

http://hdrstats.undp.org/2008/countries/country_fact_sheets/cty_fs_IND.html 

• UNDP web, 2009; UN Department for Economic and Social affairs, Population Division 

(UPPD), http://esa.un.org/unpp/, udlæst 2009-02-05 

• UNESCO, 2009; UNESCO Institute for Statistics. Hentet 2009-02-13 

http://www.unicef.org/infobycountry/india_india_statistics.html 

• US CoFR, 2008: US Council on Foreign Relations (2008), 

http://www.cfr.org/publication/17427/, hentet 2009-01-30 

• US DoS web, 2008, http://www.state.gov/r/pa/ei/bgn/3454.htm, hentet 2008-11-20 

• WB web, 2009-1: http://web.worldbank.org, Key Development Data and Statistics, general 

reference. 

• WB web, 2009-2; World Bank Key Development Data and Statistics, India. 

http://web.worldbank.org, Udlæst 2009-02-12 

• WB web, 2009-3: The World Bank, Data and Research, Data by countries, 

http://econ.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/EXTDEC/0,,menuPK:476823~pagePK:641 

65236~piPK:64165141~theSitePK:469372,00.html, udlæst 2009-03-18 

• WB web, 2009-4: The World Bank, Key Development Data and Statistics, Indian. 

www.worldbank.org, udlæst 2009-03-10 

• WB web, 2009-5: The World Bank, Key Development Data and Statistics, World. 

www.worldbank.org, udlæst 2009-03-10 

• World Bank Key Development Data and Statistics (2009), 

http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/DATASTATISTICS/0,,contentMDK:20535285~ 

menuPK:1192694~pagePK:64133150~piPK:64133175~theSitePK:239419,00.html 

• WNA web, 2009: Word Nuclear Association: 

http://www.world-nuclear.org/info/inf53.html, hentet 2009-02-03. 

• WTO web, 2009 http://www.wto.org/english/res_e/statis_e/statis_e.htm, general reference. 


A-5

TILLÆG B, FORKORTELSESLISTE 

A 

B 

C 

D 

E 

F 

G 

H 

I 

J 

K 

L 

M 


ASEAN ..... Association of Southeast Asian Nations 

ARF .......... ASEAN Regional Forum 

BNP.......... Bruttonationalprodukt 

C2............. Command and Control 

CIA ........... Central Intelligence Agency 

CPI ........... Corruption Perceptions Index 

DDR.......... Deutsche Demokratische Republik 

DAE.......... Department of Atomic Energy, Government of India 

DRGO....... Defence Research and Development Organisation (India) 

DOC ......... Department of Commerce (India) 

EAS .......... East Asia Summit 

ECI ........... Election Committee of India 

EEZ .......... Economic Exclusive Zone 

EU ............ European Union 

FAK .......... Forsvarsakademiet 

FfP............ Fund for Peace 

FN............. Forenede Nationer 

G4............. Landesamarbejde mellem Indien, Tyskland, Brasilien og Japan 

G5............. Landesamarbejde mellem Indien, Kina, Mexico, Brasilien og Sydafrika 

GS ............ Global Security 

IAEA ......... International Atomic Energy Agency 

IEA............ International Energy Agency 

IMO........... International Maritime Organization 

IMF ........... International Monetary Fund 

IO.............. International Organisation 

IOR........... Indian Ocean Region 

IP.............. International Politik 

ISRO......... Indian Space and Research Organisation 

MoEA........ Ministry of External Affairs (India) 

MoHRD..... Ministry of Human Resources and Development 

MoP.......... Ministry of Power 


B-1

N 

O 

P 

Q 

R 

S 

T 

U 

V 

W 

X 

Y 

Z 

Æ 

Ø 

Å 


NATO ....... North Atlantic Treaty Organisation 

NCA.......... Nuclear Command Authority (India) 

NDC.......... National Defence Collage (India) 

NRDC ....... Natural resources Defence Council 

NSG.......... Nuclear Suppliers Group 

NTP .......... Treaty on the Non-proliferation of Nuclear Weapons 

PPP .......... Purchasing Power Parity 

RTA .......... Regional Trade Agreements 

SAARC ..... South Asian Association for Regional Cooperation 

SATP ........ South Asia Terrorism Portal 

SCO.......... Shanghai Cooperation Organization 

SDF .......... SAARC Development Fund 

UM............ Udenrigsministeriet, Danmark 

UN ............ United Nations 

UNDP ....... United Nations Department for Economic and Social Affairs, Population Division 

UNESCO .. United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization 

US CoFR .. United States Council on Foreign Relations 

US DoS ... United States Department of States 

USD.......... United States Dollars 

USSR ....... Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker 

WB............ World Bank 

WNA......... World Nuclear Association 

WTO......... World Trade Organisation 


B-2


Bilag 1, Kapitel 4.1.1.1, Tabeller – Demografisk udviklingstal 

Tabel 10 Urbaniseringsudvikling i procenter i udvalgt lande 

2007 2025 2050 

Verdensgennemsnit 49,4 57,2 69,6 

Mest udviklede økonomier a 74,4 53,2 67,0 

Mindre udviklede økonomier b 43,8 53,2 67,0 

Mindst udviklede økonomier c 29,9 38,1 55,5 

Indien 29,2 37,2 55,2 

Pakistan 35,7 46,3 63,7 

Kina 42,2 56,9 72,9 

USA 81,4 86,0 90,4 

Kilde: 

Egen tilvirkning ud fra kildemateriale fra uddrag af UNPD, Rapport over Urban and Rural Areas 2007 87 , 

hentet 2009-02-12 

Noter overført fra kilden: 

a: Omfatter Europa, Nord Amerika, Australien/New Zealand and Japan. 

b: Omfatter alle regioner af Afrika, Asien (inklusiv Japan), Latin Amerika and the Caribien plus Melanesien, 

Micronesien and Polynesien. 

c: Omfatter 50 lande, 34 i Afrika, 10 i Asien, 5 i Oceania plus en in Latin Amerika and Caribien. 

Tabel 11 Demografiske indikatorer - Indien 

1980 1990 2000 2005 

Andel af befolkning i landdistrikter (%) 77 74 72 71 

Andel af befolkning i den erhvervsaktive alder 

(%) 

38 39 39 40 

Andel af voksenbefolkningen der kan læse, 

15


Bilag 2, Kapitel 4.1.1.5, Tabeller – Økonomiske nøgletal 

Tabel 12 Bruttonationalprodukt i verden største økonomier 

Nr. Land 1980 a 

Land 1990 a 

1 USA c 2.789.525 USA c 5.803.075 

2 Japan c 1.059.558 Japan c 3.031.620 

3 Tyskland c 826.142 Tyskland c 1.547.026 

4 Frankrig c 691.200 Frankrig c 1.248.487 

5 Storbritannien c 542.452 Italien c 1.135.543 

6 Italien c 460.630 Storbritannien c 1.017.792 

7 Kina 309.263 Canada c 582.805 

8 Canada c 268.927 Spanien 520.709 

9 Spanien 224.495 Brasilien 507.783 

10 Argentina 209.018 Kina 390.279 

11 Mexico 205.661 Australien 317.913 

12 Holland 178.377 India 313.731 

13 India 176.624 Holland 295.460 

14 Saudi Arabien 164.293 Korea 263.839 


Land 2008 b 

1 USA c 13.178.350 USA c 14.334.034 

2 Japan c 4.377.052 Japan c 4.844.362 

3 Tyskland c 2.914.988 Kina 4.222.423 

4 Kina 2.657.842 Tyskland c 3.818.470 

5 Storbritannien c 2.435.699 Frankrig c 2.978.121 

6 Frankrig c 2.271.262 Storbritannien c 2.787.371 

7 Italien c 1.858.336 Italien c 2.399.287 

8 Canada c 1.278.971 Rusland d 1.778.693 

9 Spanien 1.233.427 Spanien 1.683.232 

10 Brasilien 1.072.357 Brasilien 1.664.662 

11 Rusland d 988.557 Canada c 1.564.078 

12 Mexico 948.861 Indien 1.237.445 

13 Korea 888.443 Mexico 1.142.629 

14 Indien 877.793 Australien 1.069.335 

Kilde: 


IMF, World Economi Database, Oktober 2008, 

http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2008/02/weodata/index.aspx, Data hentet pr. 2009-02-12 

Noter: 

-: Beløb er i millioner USD 

a: Officielle afsluttede tal fra IMF 

b: Budget tal fra IMF 

c: Medlem af G7 landene + d: Rusland = G8 


2-1


Tabel 13 Bruttonationalprodukt i PPP, verden største økonomier 

Nr. Land 2006 

(millioner US Dollars) 

1 USA 13.178,350 

2 Kina 6121,904 

3 Japan 4094,499 

4 Tyskland 2671,448 

5 Indien 2668,832 

6 Storbritannien 2048,992 

7 Frankrig 1970,680 

8 Rusland 1882,354 

9 Italien 1716,027 

10 Brasilien 1697,057 

11 Mexico 1402,470 

12 Spanien 1269,571 

13 Canada 1203,740 

14 Australien 713,170 

Kilde: 




Tabel 14 Officielle valutareserver og andre fremmed valuta midler 

Lande Valutareserver i millioner US Dollars 89 

Kina (PRC) 2.045.000,00 x 

Japan 1.030.647,00 y 

Rusland 427.079,85 y 

Indien 255.968,00 y 

Brasilien (PRC, Hong Kong) 193.783,38 y 

Hong Kong 181.713,00 y 

Singapore 167.090,20 y 

Tyskland 138.035,76 y 

Italien 105.271,75 y 

Frankrig 102.930,13 y 

Storbritannien 75.857,00 y 

USA 65.493,78 y 

Kilde: 


X: WB, Quarterly Update, China, side 10 

http://siteresources.worldbank.org/INTCHINA/Resources/Quarterly_December_2008.pdf. Data hentet 

pr. 2009-02-14. 

Y: IMF, International Reserves and Foreign Currency Liquidity, 

http://www.imf.org/external/np/sta/ir/colist.htm. Data hentet pr. 2009-02-13. 

89 Valuta data pr. DEC 2008 / JAN 2009 


2-2


Tabel 15 Inflation (%) i gennemsnits forbrugerpriser 



Land 2007 b 

(millioner US Dollars) 

1 Japan 0.300 Japan 0.000 

2 Kina 1.467 Frankrig 1.607 

3 Tyskland 1.784 Italien 2.038 

4 Frankrig 1.912 Canada 2.146 

5 Canada 2.010 Tyskland 2.276 

6 Italien 2.217 Australien 2.332 

7 Storbritannien 2.300 Storbritannien 2.346 

8 USA 3.226 Spanien 2.844 

9 Australien 3.538 USA 2.858 

10 Spanien 3.562 Brasilien 3.638 

11 Mexico 3.629 Mexico 3.967 

12 Brasilien 4.196 Kina 4.767 

13 Indien 6.177 Indien 6.372 

14 Rusland 9.679 Rusland 9.005 

Kilde: 




Noter: 

a: Officielle afsluttede tal fra IMF 

2-3


Bilag 3, Kapitel 4.3.1.3, Tabeller – Indiens flådeprogram 

Tabel 16 Indiens flådes nuværende og projekterede kapaciteter. 

Kolonne 1 

Nuværende 90 

kapaciteter 


Kolonne 2 

Projekterede 91 

Kapaciteter 

Hangarskibe inkl. fly 1 (1959) + 14 A/C 1 NOTE O (? > 2012) + 12 A/C 

1 NOTE X (2015) + ca. 20 A/C 

Destroyere 8 

3 

• 5 (1980) 

• 3(1997) 

NOTE X (2010) 

Fregatter 

12 

3 

• 3 (1977) 

• 3 (1983) 

• 3 (2000) 

• 3 (2003) 

NOTE X (2009 – 2011) 

3 NOTE O (2012) 

Korvetter 

24 

1 

• 12 (1987) 

• 8 (1989) 

• 4 (1998) 

NOTE X (2009) 

4 NOTE X (2015) 

Hurtiggående patruljebåde, 

Off shore Capable 

6 (1989) 4 NOTE X (2009-2010) 

Ubåde 16 

1 

• 14 (1986) 

• 2 (1973) 

NOTE Y (2009) 

6 NOTE Z (2012 – 2017) 

Ubåd baserede nukleare 

missiler 

0 På test stadiet (?) 

Kapaciteter i alt 67 27 (2017) 

Kilde: Egen tilvirkning ud fra kildemateriale fra Jane’s Online Service, World Navies, India (2009) 

Noter til tabellen: 

( ): Årstal angivet I parates ( ) er det år kapaciteten blev indfaset eller forventes indfaset 

O: Russisk produceret 

X: Anskaffelsesprogrammet gennemføres med Indiens egen teknologi og virksomheder. 

Y: Akula klasse nuklear drevet, missil ubåd fra Rusland. 

Z: Scorpene ubåde produceret i Frankrig 

90 Omfatter de blue water kapaciteter den indiske flåde på nuværende tidspunkt har i operativ brug. 

91 Under projekterede kapaciteter regner jeg her kun projekter, der på nuværende tidspunkt er iværksat. Det 

vil sige at finansieringen af allokeret og ordren er iværksat. Kolonnen indeholder altså ikke projekter, der på 

nuværende tidspunkt er på tegnebrættet, eller i projekteringsfasen 

3-1


Tabel 17 Aldersberegning af Indiens flådekapaciteter 

Referece år 2009 

Alder i 

Gennemsnits 

Antal Operativt år service Alder totalt alder 

Hangarskibe 1 1959 50 50 

Hangarskibe i alt 1 50 50 50 

Destroyere 5 1980 29 145 

- 3 1997 12 36 

Destroyere i alt 8 41 181 23 

Korvetter 3 1977 32 96 

- 3 1983 26 78 

- 3 2000 9 27 

- 3 2003 6 18 

Korvetter i alt 12 73 219 18 

Frigatter 12 1987 22 264 

- 8 1989 20 160 

- 4 1998 11 44 

Frigatter i alt 24 53 468 20 

Off-shore hurtiggående patruljebåde 6 1989 20 120 

Off-shore hurtiggående patruljebåde i alt 6 20 120 20 

Ubåde 14 1986 23 322 

- 2 1973 36 72 

Ubåde i alt 16 59 394 25 

Antal fartøjer i alt 67 1382 

Gennemsnitsalder for flåden totalt 21 

Kilde: Egen tilvirkning ud fra kildemateriale fra Tabel 16 Indiens flådes nuværende og projekterede kapaciteter. 


3-2


Tabel 18 Operationer gennemført af den indiske flåde 

Operation År Operationsområde / Formål 

Vijay 1961 Det arabiske hav / Major Combat, Befrielse af Goa 

Indo – Pakistansk krig 1965 Det arabiske hav / Major Combat 

Indo – Pakistansk krig 1971 Det arabiske hav / Major Combat 

Pawan 1987 Sri Lanka / Indisk Peace Keeping 

Cactus 1988 Maldiverne / Peace Support støtte til den siddende 

regering mod oprørsstyrker 

Restore Hope 1992 Afrikas Horn / UN Peace Keeping, Somalia 

Talwar 1999 Det arabiske hav / Blokering af Pakistansk SLOC 92 

Parakaram 2001 Det arabiske hav / Show of Force mod Pakistan 

Antipirat 2008 Afrikas Horn / Antipirat operation 

Kilder: 


1. http://indiannavy.nic.in/ 

2. Jane’s Online Service, World Navies, India (2009) 

http://www.centralchronicle.com/20090124/2401302.htm 

Tabel 19 Øvelsesaktiviteter gennemført af den indiske flåde 

Øvelse År Operationsområde / Formål / Deltagere 

Malabar X 1992 – 2008 - ? Vekslende imellem Det Indiske Ocean, Den Bengalske 

Bugt og Det Arabisk Hav / 

Interoperabilitetsøvelse / amerikansk og indisk flåde 

Tropex 93 2007 Det Indiske Ocean / Enheders samvirke / Intern indisk 

flåde øvelse 

Springex X Årlig Det Indiske Ocean / Enheders samvirke / Intern indisk 

flåde øvelse 

Varuna X 1994 – 2006 - ? Vekslende imellem Det Indiske Ocean, Den Bengalske 


Interoperabilitetsøvelse / fransk og indisk flåde 

Indra X 2003 - 2005 - ? Vekslende imellem Det Indiske Ocean, Den Bengalske 


Interoperabilitetsøvelse / russisk og indisk flåde 

Simbex X 2005 – 2006 - ? Vekslende imellem Det Indiske Ocean, Den Bengalske 

Bugt og Sydkinesiske Hav / 

Interoperabilitetsøvelse / singaporeansk og indisk flåde 

Kilder: 


1. http://indiannavy.nic.in/ 

2. Jane’s Online Service, World Navies, India (2009) 

Noter til tabellen: 

X: Tilbagevendende øvelse 

92 Sea Lines of Communication eller forsyningslinier via havet. 

93 Theatre Readiness Operational Exercise. 


3-3


Bilag 4, Kapitel 4.1.1.5, Tabeller – Nøgletal for Indiens import / eksport 

Tabel 20 Indiens import værdi i forhold til lande (Millioner USD) 

No Country 

2007- 

2008 

% No Country 

2004- 

2005 


% No Country 

1 CHINA P RP 27.115,64 10,78 1 UNSPECIFIED 25.978,91 23,30 1 UNSPECIFIED 14.795,19 29,28 

2 U S A 21.029,58 8,36 2 CHINA P RP 7.097,98 6,36 2 U K 3.167,92 6,27 

3 SAUDI ARAB 19.410,63 7,72 3 U S A 7.001,35 6,28 3 SWITZERLAND 3.160,14 6,25 

4 U ARAB EMTS 13.477,10 5,36 4 SWITZERLAND 5.939,93 5,33 4 BELGIUM 2.870,05 5,68 

5 IRAN 10.920,69 4,34 5 U ARAB EMTS 4.641,10 4,16 5 JAPAN 1.842,19 3,65 

6 GERMANY 9.874,52 3,93 6 BELGIUM 4.588,91 4,11 6 GERMANY 1.759,59 3,48 

7 SWITZERLAND 9.833,46 

7 Unspecified Coun- 4.382,89 

7 SINGAPORE 1.463,91 

3,91 

tries 

8 SINGAPORE 8.121,61 3,23 8 GERMANY 4.015,35 3,60 8 AUSTRALIA 1.062,76 2,10 

9 AUSTRALIA 7.840,78 3,12 9 AUSTRALIA 3.824,53 3,43 9 SOUTH AFRICA 1.021,91 2,02 

10 KUWAIT 7.693,63 3,06 10 U K 3.566,20 3,20 10 INDONESIA 910,24 1,80 

11 NIGERIA 7.619,82 3,03 11 KOREA RP 3.508,77 3,15 11 KOREA RP 893,76 1,77 

12 IRAQ 6.832,50 

12 JAPAN 3.235,13 

12 Petroleum Pro- 886,46 

2,72 

13 JAPAN 6.326,33 2,51 13 SINGAPORE 2.651,40 2,38 13 HONG KONG 852,11 1,69 

14 FRANCE 6.256,21 2,49 14 INDONESIA 2.617,74 2,35 14 ITALY 723,58 1,43 

15 KOREA RP 6.040,58 2,40 15 MALAYSIA 2.299,01 2,06 15 U ARAB EMTS 658,98 1,30 

16 MALAYSIA 6.007,84 2,39 16 SOUTH AFRICA 2.197,67 1,97 16 FRANCE 640,81 1,27 

17 U K 4.955,51 1,97 17 FRANCE 1.894,10 1,70 17 SAUDI ARAB 621,12 1,23 

18 INDONESIA 4.826,06 1,92 18 HONG KONG 1.730,13 1,55 18 RUSSIA 517,66 1,02 

India's 

India's 

India's 

Total Import 251.562,3 73,22 Total Import 111.517,4 81,76 Total Import 50.536,46 74,89 

Kilde: Egen tilvirkning ud fra kildemateriale fra 

GOVERNMENT OF INDIA, Ministry of Commerce & Industry, DEPARTMENT OF COMMERCE 

http://commerce.nic.in/eidb/default.asp, Opgørelse ”Import - Country Wise”, hentet 2009-02-13 

3,93 

2,90 

ducts 

2000- 

2001 

% 

2,90 

1,75 

4-1

Tabel 21 Indiens eksport værdi i forhold til lande (Millioner USD) 

No Country 

2007- 

2008 

% No Country 


2004- 

2005 

% 


No Country 

1 U S A 20.722,17 12,71 1 U S A 13.765,75 16,48 1 U S A 9.305,12 20,88 

2 U ARAB EMTS 15.634,56 9,59 2 U ARAB EMTS 7.347,88 8,80 2 HONG KONG 2.640,86 5,93 

3 CHINA P RP 10.834,08 6,65 3 CHINA P RP 5.615,88 6,72 3 U ARAB EMTS 2.597,52 5,83 

4 SINGAPORE 7.371,15 4,52 4 SINGAPORE 4.000,61 4,79 4 U K 2.298,71 5,16 

5 U K 6.701,49 4,11 5 HONG KONG 3.691,82 4,42 5 GERMANY 1.907,57 4,28 

6 HONG KONG 6.308,31 

6 U K 3.681,09 

6 Petroleum Pro- 1.825,65 

3,87 

7 NETHERLAND 5.228,12 3,21 7 GERMANY 2.826,25 3,38 7 JAPAN 1.794,48 4,03 

8 GERMANY 5.118,89 3,14 8 BELGIUM 2.509,71 3,00 8 BELGIUM 1.470,56 3,30 

9 BELGIUM 4.210,41 2,58 9 ITALY 2.285,99 2,74 9 ITALY 1.308,75 2,94 

10 ITALY 3.913,45 2,40 10 JAPAN 2.127,91 2,55 10 FRANCE 1.020,01 2,29 

11 JAPAN 3.855,67 11 FRANCE 1.680,94 11 BANGLADESH 935,04 

2,37 

2,01 PR 

2,10 

12 SAUDI ARAB 3.708,30 12 BANGLADESH 1.631,12 12 RUSSIA 889,01 

2,28 PR 

1,95 

2,00 

13 BANGLADESH 2.918,22 13 NETHERLAND 1.604,86 13 NETHERLAND 880,09 

PR 

1,79 

14 KOREA RP 2.853,19 1,75 14 SRI LANKA DSR 1.413,18 1,69 14 SINGAPORE 877,11 1,97 

15 SRI LANKA DSR 2.826,54 1,73 15 SAUDI ARAB 1.412,06 1,69 15 CHINA P RP 831,30 1,87 

16 SOUTH AFRICA 2.658,67 1,63 16 SPAIN 1.389,37 1,66 16 SAUDI ARAB 822,94 1,85 

17 FRANCE 2.597,89 1,59 17 IRAN 1.231,39 1,47 17 SPAIN 666,25 1,50 

18 MALAYSIA 2.568,84 1,58 18 MALAYSIA 1.084,06 1,30 18 CANADA 656,47 1,47 

India's 

India's 

India's 

Total Export 162.983,9 67,51 Total Export 83.535,95 70,99 Total Export 44.560,29 73,45 



http://commerce.nic.in/eidb/default.asp, Opgørelse ”Eksport - Country Wise”, hentet 2009-02-13 

4,41 

1,92 

ducts 

2000- 

2001 

% 

4,10 

1,98 

4-2


Tabel 22 Import af olie m.v. (Millioner USD) 

No Country 

Values in 

US$ Million 

% No Country 

Values in 

US$ Million 

% No Country 

Values in 

US$ Million 

% 

2007-2008 2004-2005 2000-2001 

1 SAUDI ARAB 17.697,14 20,51 1 UNSPECIFIED 25.474,87 73,16 1 UNSPECIFIED 14.763,65 84,15 

2 IRAN 10.026,76 

2 Unspecified 

4.382,89 

2 Petroleum Prod. 886,46 

11,62 Countries 

12,59 

5,05 

3 U ARAB EMTS 7.796,68 9,04 3 CHINA P RP 901,80 2,59 3 AUSTRALIA 605,75 3,45 

4 NIGERIA 7.511,38 8,71 4 SAUDI ARAB 562,63 1,62 4 SAUDI ARAB 267,06 1,52 

5 KUWAIT 7.278,97 8,44 5 INDONESIA 481,13 1,38 5 CHINA P RP 263,27 1,50 

6 IRAQ 6.829,25 7,92 6 U S A 394,44 1,13 6 U ARAB EMTS 161,93 0,92 

7 AUSTRALIA 2.961,70 3,43 7 QATAR 371,76 1,07 7 BAHARAIN IS 150,52 0,86 

8 MALAYSIA 2.824,04 3,27 8 U ARAB EMTS 216,86 0,62 8 SOUTH AFRICA 132,51 0,76 

9 SINGAPORE 2.653,83 3,08 9 RUSSIA 132,99 0,38 9 INDONESIA 85,58 0,49 

10 QATAR 1.898,21 2,20 10 KUWAIT 128,75 0,37 10 KUWAIT 48,03 0,27 

Total 86.281,52 Total 34.818,66 Total 17.545,14 

% af total import 34,30 31,22 34,72 

India's Total 

India's Total 

India's Total 

Import 251.562,26 

Import 111.517,44 

Import 50.536,46 



http://commerce.nic.in/eidb/default.asp, Opgørelse ”Import – Commodity wise – All countries”, hentet 2009-02-14 


4-3

Tabel 23 Import af kernekraft relateret teknologi (Millioner USD) 

No Country 

Values in 

US$ Million 

% No Country 


Values in 

US$ Million 

2007-2008 2004-2005 

% 


No Country 

Values in 

US$ Mil- 

1 CHINA P RP 4.824,36 19,07 1 GERMANY 1.262,38 13,08 1 U S A 615,04 14,52 

2 GERMANY 3.628,35 14,34 2 U S A 1.244,48 12,89 2 GERMANY 534,16 12,61 

3 U S A 2.384,64 9,43 3 CHINA P RP 1.051,43 10,89 3 JAPAN 481,39 11,36 

4 JAPAN 2.180,65 8,62 4 JAPAN 918,11 9,51 4 SINGAPORE 475,30 11,22 

5 ITALY 1.960,54 7,75 5 SINGAPORE 778,72 8,07 5 MALAYSIA 250,81 5,92 

6 SINGAPORE 1.622,56 6,41 6 KOREA RP 594,51 6,16 6 ITALY 238,62 5,63 

7 KOREA RP 1.183,60 4,68 7 ITALY 567,25 5,88 7 U K 193,27 4,56 

8 U K 966,54 3,82 8 MALAYSIA 446,41 4,63 8 CHINA P RP 188,67 4,45 

9 MALAYSIA 851,90 3,37 9 U K 392,00 4,06 9 KOREA RP 164,35 3,88 

10 SWITZERLAND 612,66 2,42 10 FRANCE 285,76 2,96 10 TAIWAN 163,86 3,87 

11 FRANCE 535,94 2,12 11 SWITZERLAND 283,83 2,94 11 THAILAND 122,04 2,88 

12 THAILAND 504,68 1,99 12 TAIWAN 256,84 2,66 12 FRANCE 106,81 2,52 

13 TAIWAN 439,75 1,74 13 THAILAND 148,21 1,54 13 HONG KONG 100,58 2,37 

14 SWEDEN 354,47 1,40 14 SWEDEN 125,86 1,30 14 SWITZERLAND 927,50 21,89 

15 NORWAY 290,42 1,15 15 BELGIUM 123,11 1,28 15 BELGIUM 546,80 12,91 

16 BELGIUM 266,23 1,05 16 HONG KONG 122,67 1,27 16 NETHERLAND 43,50 1,03 

lion 

2000- 

2001 

Total 25.299,56 Total 9.651,80 Total 4.236,83 

% af total import 

10,06 8,65 8,38 

India's Total 

India's Total 

India's Total 

Import 251.562,26 

Import 111.517,44 

Import 50.536,46 



http://commerce.nic.in/eidb/default.asp, Opgørelse ”Import – Commodity wise – All countries”, hentet 2009-02-14 

% 

4-4

UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET - Forsvarsakademiet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?