4 Kom og besøg os på stand C-2000 på Fredericia International Boatshow Trådløst System fra Tacktick Bærbar VHF fra SAILOR Iridium Open Port “Full Range” LED Lanterner fra Lopolight Satellit TV og VSAT fra KVH Polaris Electronics A/S Kærholt 1, P.O. Box 7957, DK-9210 Aalborg SØ Phone +45 9631 7900 • Fax +45 9631 7901 E-mail: info@polaris-as.dk • www.polaris-as.dk
Skipperen har ordet Bådudstilling I år danner Fredericias Margrethe haller rammen om årets største bådudstilling. Det bliver spændende at se, hvorledes de forskellige firmaers nyheder præsenteres og til hvilke priser vi kan erhverve de nye modeller til. Der kan nok ikke være nogen tvivl om, at den økonomiske krise også har ramt både fabrikanter og forhandlere i en eller anden grad. Mindre rabatter vil nok blive aktuelle, og gode byttehandler kan forekomme til gavn for os sejlere. Danmarks Tursejlerforening vil også i år være repræsenteret på udstillingen. Vi træffes i hal F på stand nr. 5202. I år har vi indgået et samarbejde med vores partner på forsikringsområdet - Trekroner. Selskabet holder til i hal A på stand nr. 1007. Her vil vi uddele vores blade sammen med en ny ajourført fællesfolder og konkurrencekupon. Vi træffes således to steder på udstillingen, men det foregår på vores egen stand, hvis du vil have en snak med et bestyrelsesmedlem og på traditionel vis måske slappe af over en kop kaffe. Konkurrences spørgsmål skal besvares og afleveres på DT`s stand. Der trækkes, dagligt i åbningstiden, lod om en præmie. Alle besvarelserne går videre til den sidste åbningsdag, hvor hovedgevinsten udtrækkes på vores stand. Den heldige vinder kan gå sæson 2009 i møde med en gummibåd af anerkendt fabrikat og til en værdi af ca. 5.000 kr. Sponsoreret af Trekroner forsikring. Så det er blot om, at få venner og bekendte til at deltage i konkurrencen, så vi på standen kan få en gode snak med jer og dem. Som noget nyt vil der i forbindelse med udstillingens 1. åbningsweekend blive afholdt et tursejlerseminar. Her kommenterer Pia og Claus Jørgensen deres billeder fra en seks måneders tur til 10 lande rundt om Østersøen. Seminarerne holdes lørdag og søndag kl. 14.30 i et stort konferencerum på 1. sal. Sekretariatet Bente er nu gået fra deltids til fuldtids ansættelse. Der er megen administration at se til, når medlemstallet for længst har passeret 7.000, og vi tillige har 141 klubber. Vi har dog tillid til, at hun kan klare opgaven med en perfekt servicering af eksisterende og nye medlemmer. Bente har fået indrettet et nyt kontor på hjemmeadressen, og arbejdstilsynet har været på besøg. Det resulterede i, at alt var i orden og en smiley af den rigtige slags blev uddelt. Fra bestyrelsens side skal vi her ved årsskiftet takke Bente for vel udført arbejde i 2008. Ny advokat Vores advokat takker af og får nyt job. Derfor vil han ikke være disponibel for vores medlemmer mere. Jeg vil benytte lejligheden til at rette en velment tak til Per Frydenreim Møller for et godt samarbejde og nogle gode resultater for vore medlemmer. Samtidig kan jeg oplyse, at vi har fået en aftale i stand med en kollega til vores nu forhenværende advokat. Det er advokat Steffen Thorborg fra Ret & Råd i Hvidovre. Han har påtaget sig ansvaret for de aktuelle juridiske sager fremover. Jeg ønsker velkommen til ham og henviser til yderligere oplysninger på siden ”Spørg eksperterne”. Bestil din annonce i god tid hos: www@peoffset.dk Debatside Den 14. februar vil en ny debatside være klar til brug i forbindelse med vores hjemmeside. Der bliver kun adgang for medlemmerne, og tanken er, at man kan fremkomme med spørgsmål til åben besvarelse af andre medlemmer og bestyrelsen. Spørgsmålene kan dreje sig om alt vedr. tursejlads, sejl- & motorbåde samt tekniske spørgsmål vedr. diverse udstyr i bådene for nu blot at nævne nogle eksempler. Jeg er sikker på, at der blandt vores mange medlemmer vil være svar at hente på de aktuelle spørgsmål/problemer. Efter 14. februar kan du gå ind www.tursejleren.dk og klikke på en ny knap - ”Tursejlerdebat.dk. Her bliver du vejledt i, hvorledes du registrerer dig som bruger. Vær dog opmærksom på, at der et stykke tid efter sidens fremkomst kan forekomme enkelte udfald grundet fejlrettelser m.m. Jeg håber, at der kun fremkommer relevante og seriøse spørgsmål og svar på siden. I modsat fald forbeholder bestyrelsen sig ret til at lukke den ned. Det vil være ærgerligt, for vi tror, der må være et stort behov for mange tursejlere at kende et sted, hvor de kan få råd og vejledning om et aktuelt problem fra kolleger. Juridiske spørgsmål må dog klares ved en kontakt til advokaten. Årets havn Bestyrelsen har besluttet, at vi tursejlere skal have en årlig tilbagevendende begivenhed. Det drejer sig om, at DT vil udnævne sit bud på årets havn/marina i Danmark. Udvælgelsen vil ske på grundlag af medlemmernes indstilling, og den vindende havn/marina vil naturligvis være den med de fleste stemmer. I næste udgave af <strong><strong>Tursejlere</strong>n</strong> vil der være nærmere detaljer om deltagelsen, så vi alle kan foretage de nødvendige iagttagelser under sommerens ture i de danske farvande. For året 2008 vil det være bestyrelsens afgørelse, der lægges til grund for valget. Resultatet offentliggøres på bådudstillingen i Fredericia på åbningsdagen fredag den 27. februar kl. 14.00. Det foregår på vores stand nr. 5202 i hal F. eBa Det årlige møde blev afholdt i Croatien og der ligger et offentligt tilgængeligt referat på EBA`s hjemmeside eba.eu.com Ved de tidligere møder har afgiftsfri diesel været på dagsordenen, men nu er det efterhånden strammet til med køb/lovligt brug af nævnte brændstof i EU-landene. Nu vil lystbåde i flere af landene risikere at blive checket for dieseltype. Det vil derfor være klogt ved køb af båd at få tanken helt fyldt op med lovlig diesel inden overtagelsen og turen til Danmark påbegyndes. Vær ligeledes opmærksom på, at man skal have en septiktank installeret i sin båd, såfremt der forefindes et toilet. Dette vil gælde alle både som sejler i den tyske del af Østersøen, og reglen blev indført pr. 1. august 2008 uden høring hos klubber/ foreninger. Man er nu i dialog med regeringen herom. Med tursejlerhilsen Mogens Hansen Formand. Danmarks.Tursejlerforening.·.nr..1.februar.2009 5