FarmTest - LandbrugsInfo

Figur 11. Roer tippet af i en bunke inde midt
i plansilo.
Figur 12. Roebunke forsøgt udjævnet med
gummiged – en meget vanskelig kunst.
Hvad enten der er iblandet top eller ej, er knuste roer et relativt fugtigt materiale, og
de gør føret meget glat i plansiloen. Traktorførerne fortalte, at det var ulige vanskeligere
at køre op i stakken med fyldt vogn, når underlaget var roer, end når det var
majs. Også førerne af gummigederne kunne tydeligt mærke forskellen.
Som ved majsen gælder det også her, at når stakken bliver høj, kan vognene ikke
køres gennem siloen, men må så blot læsses af ved opkørslen til stakken eller ved
siden af plansiloen. Man kan derfor forvente, at fordelingen af roer ikke bliver så god
og ensartet i den øverste del at stakken, når spredervognene ikke kan køre op i stakken,
men blot må læsse roerne af ved opkørslen til stakken.
Som udgangspunkt må det som nævnt tilstræbes, at fordelingen af roer og majs, såvel
på langs som på tværs af plansiloen, bliver så jævn og ensartet som muligt. Dette
giver størst sikkerhed for en ensartet blanding af roer og majs i hele ensilagestakken.
Hvis det under opfodring af ensilagen sikres, at der tages fra hele stakkens tværsnit
hver gang, i såvel højde som bredde, så spiller det antagelig kun en mindre rolle, hvis
udjævningen i alle lagene ikke var helt ensartet. En eventuel variation fra lag til lag vil
med andre ord sandsynligvis blive udjævnet ved at udtage ensilage i hele stakkens
tværsnit, og foderets sammensætning vil ikke variere meget fra gang til gang.
Styring af materiale ind i plansiloen
Normalt startes og afsluttes ensilagestakken med et lag majs. Et lag i bunden på 30-
50 cm i tykkelse kan opsuge eventuelt saftafløb fra roerne. I toppen af stakken danner
et lag majs af nogenlunde samme tykkelse som i bunden et beskyttende skjold mod
indtrængning af luft til roerne længere nede i stakken.
I mellem bundlaget og toplaget blandes så roer og majs. For at opnå en ensartet blanding
i hele ”mellemlaget” kræves det, at roerne og majsen tilføres plansiloen i et forhold,
der afspejler de til rådighed stående mængder af de to grovfoderemner. Der skal
med andre ord skiftevis lægges roer og majs ind i plansiloen i et forhold, der svarer til
det ønskede (eller beregnede) blandingsforhold. Ellers står man til slut med for mange
roer eller for megen majs.
Samtidig, med at man tilstræber at opnå det beregnede blandingsforhold hjemme i
plansiloen, skal såvel finsnitteren som roeoptageren helst kunne holdes i gang og gerne
med høj kapacitet. Dette er ønskeligt af hensyn til at minimere maskinomkostningerne,
men i praksis er det sjældent opnåeligt, at begge maskiner kan arbejde med
Samensilering af roer og majs . 2008 | 14