FarmTest - LandbrugsInfo

af roer med oppelhjul kræver, at roen står opret og sidder fast i jorden. På figurerne
13 og 14 nedenfor ses to eksempler på aftopning med slagleklipper. På figur 13 er en
del af roerne hvide i toppen, hvorimod roerne på figur 14 alle har ret lange bladstilke
efter aftopning.
Der er to forhold, der gør det vanskeligt at aftoppe tæt på roen:
1. Roerne er af uensartet størrelse
2. Føreren på roeoptageren eller traktoren, som trækker den bugserede roeoptager,
kan vanskeligt se roerne bag aftopperen fra førersædet.
Ad. 1. Hvis roerne har uensartet størrelse og dermed uensartet højde over jorden, er
det selvsagt vanskeligt at opnå en ensartet aftopning. Følgen heraf er i reglen, at aftopperen
sættes højt, så ikke alt for mange roer aftoppes hvide i toppen og/eller vælter.
I praksis bør aftopningen være så tæt på roen, at en vis andel er hvide i toppen –
eksempelvis 20 % af roerne. Så længe roerne ikke væltes af aftopperen, er gevinsten
ved tæt aftopning, at sandindholdet i roerne efter alt at dømme kan reduceres.
Det er også opfattelsen blandt flere maskinførere på roeoptagerne, at roerne kunne
gøres mere ensartede, hvis de blev sået mere tæt. En tættere plantebestand vil gøre
roerne mindre og mere ensartede. Dette er også en fordel med hensyn til selve optagningen,
for oppelhjul taber mange af de meget store roer, forlyder det.
Ad. 2. På de selvkørende roeoptagere er det muligt for maskinføreren at kigge ned på
de aftoppede roer lige bag aftopperen og dermed nøje følge med i aftopningen. Med
hydraulisk justerbar topstang på aftopperen kan maskinføreren ubesværet løbende
justere aftopningen.
Med de bugserede roeoptagere kan traktorførerne fra førersædet kun vanskeligt se
roerne bag aftopperen og således i praksis ikke løbende justere aftopningen. Derfor
ses det ofte, at aftopningen efterlader relativt lange bladstilke på roerne ved aftopning
med bugserede roeoptagere.
Samensilering af roer og majs . 2008 | 20