På Kanten af Vadehavet - Esbjerg Kommune

Kirsten Røjle, Parti ved færgelejet, Esbjerg
Havn, akvarel. Når man går i land fra Fanøfærgen,
mødes man af en pige i Fanø dragt.
Skulpturen er udført af Marianne Juul Andersen,
og opstillet af Fanøforeningen i Esbjerg.
Byen på det høje land
Få meter, og en verden til forskel
Det sydvestjyske landskab synes fladt og ved første øjekast uden
bakker og højdedrag. Egnen er berømt og berygtet for de åbne
vidder, hvor intet, ud over vindmøller, kirker og skorstene, rager
op. Øjet kan få frit løb mod horisonten, og vi er hele tiden
meget tæt på havets overflade.
Sandt er det da også, at højdeforskellene er begrænsede i forhold
til f.eks. det østjyske terræn. Men de få meter mellem lave
og høje punkter i landskabet mellem Esbjerg og Ribe er ikke
desto mindre altafgørende.
Da byen Esbjerg mod slutningen af 1800-tallet voksede frem
bag den nyanlagte dokhavn, har højdeforskellen mellem byen
oppe på kanten af klinten og havnen nedenfor formentlig kunnet
give et sug i maven. I dag er forskellen, om ikke udvisket,
så utydeliggjort af moderne industri, kontorbygninger og asfalt.
Men forskellen er der stadig. Mens havnen kan være oversvømmet
ved kraftige storme, kan man uden problemer gå tørskoet
rundt i byen oven for. Selve Esbjerg er, som de øvrige langt ældre
byer ved Vadehavet, anlagt på det høje land. Her på egnen
betyder det 5 meter eller mere over havets overflade.
27