På Kanten af Vadehavet - Esbjerg Kommune

Pejlemærker
Kirker på kanten til marsken
Mellem Esbjergs høje skorsten og Ribes domkirke står en række
af hvidkalkede middelalderkirker. Hvis man kan skelne dem
fra hinanden, kan de bruges som pejlemærker i landskabet, hvis
man er uden for alfarvej. Fra søsiden har de dog i endnu højere
grad tjent som landkending. I middelalderen har man været afhængig
af højtragende tårne og spir, der har gjort det muligt at
navigere i Vadehavet med dets farlige sandbanker og lave vand.
Kirkerne er gamle. De fleste byggerier er påbegyndt allerede i
1100- eller 1200-tallet. Materialerne kom langvejs fra. I Rhinegnene
hentede man den særlig tufsten, der var let formelig og
kunne fragtes med skib nærmest hele vejen til byggepladsen.
Først senere har kirkerne fået deres karakteristiske tårne.
Flere af kirkerne ligger i dag stadig i åbent landskab, så man
kan se dem fra nær og især fjern. Sneum Kirke, Vester Vedsted
Kirke og den massive Hviding Kirke står på hver deres måde
som smukke symboler på en snart 1000 år gammel arv. I alt
findes omkring 50 tufstenskirker i Sydvestjylland.
Hviding Kirke ligger forholdsvis tilbagetrukket fra nutidens
hovedveje. Vil man tage kirken i øjesyn, skal man følge de
mindre veje ud i marsken og kan undervejs undre sig over den
afsides beliggenhed. Kirken er bygget på en høj geesttunge, der
rækker langt ud i marsken. Derfor har stedet i middelalderen
været et oplagt udskibningssted, bl.a. for okser i stor stil. Her
har man, som via en bro, kunnet komme tæt på havet. Og som
altid i middelalderen har stor aktivitet resulteret i et kirkebyggeri.
En teori siger endda, at kirken kan have været brugt som
lagerplads og beskyttelse mod sørøvere. Sikkert er det i hvert
fald, at området omkring Hviding Kirke har været beboet siden
oldtiden.
74
Jens Bohr, Udsigt mod Ribe fra Kongeåens udløb, træsnit.
Jens Bohr, Vester Vedsted Kirke, træsnit.