På Kanten af Vadehavet - Esbjerg Kommune

More documents

Recommendations

Info

82 Ole Runge, Ribe Ås udløb og studie af snæbel, akvarel. Snæblen Sjælden fisk som løftestang De danske naturområder er ofte små og adskilte. Af byer, veje og marker. Netop derfor er vandløbene vigtige som såkaldte spredningskorridorer, hvorad dyr og planter kan vandre fra et område til et andet og dermed sikre levedygtige bestande. En ådal og et vandløb, hvis økologiske system er i balance, giver således plads til en lang række arter og tilmed gode muligheder for fiskeri og friluftsliv. Der er derfor al mulig grund til at glæde sig over, at en af de mest ambitiøse redningsplaner for dansk natur er igangsat netop omkring de sydvestjyske vandløb. Paradoksalt nok er det forsøget på at redde en enkelt art, der giver bedre levevilkår for en lang række af mange andre arter. Men hemmeligheden bag beskyttelsen af arterne ligger netop i bevarelsen eller genskabelsen af deres levesteder. Snæbel er navnet på den sjældne og stærkt truede laksefisk, der i disse år tildeles over 100 millioner kroner i et forsøg på at redde dens liv på kloden. Intet mindre. Snæblen findes udelukkende i Vadehavets vandløb. Og kun i det danske Vadehav. Esbjerg Kommune huser dermed en af verdens mest sjældne dyrearter. Det er formentlig sidste chance, hvis snæblen skal bevares. Man ved hvad der skal til, men nemt er det ikke. Ej heller billigt. Snæblens problemer skyldes bl.a. at den ikke springer som f.eks. laksen. Når snæblen skal vandre op i vandløbssystemet for at gyde, stoppes den af opstemninger ved dambrug eller vandkraftværker. Det er et gammelkendt problem for laksefisk.
Helge Larsen, Fra Endrup, litografi. Niels Knudsen, Alliker på Endrup Møllekro. erfor har man da også etableret fisketrapper, som de øvrige D medlemmer af laksefamilien kan benytte. Men snæblen evner ikke at springe eller svømme gennem fisketrapperne. Så der er ikke anden udvej end at fjerne forhindringerne. Hermed får snæblen adgang til nye – tidligere tilgængelige – 130 km. vandløb. Samtidig bliver tidligere udrettede åstrækninger lagt tilbage i deres oprindelige snoede løb. Det nedsætter strømhastigheden, giver bedre vandkvalitet og resulterer i flere tilfælde af oversvømmede enge omkring åen. Alt sammen noget som giver snæblen og ådalens øvrige arter bedre livsbetingelser. Snæblen lever i det salte Vadehav, men gyder i november-december oppe i de ferske vandløb. Larverne er afhængige af lavt stillestå- ende vand, som f.eks. en oversvømmet eng langs åen. Ynglen overlever ikke, hvis de føres for hurtigt mod det salte Vadehav. Derfor behøver snæblen de oversvømmende enge, hvor ynglen kan vokse. Man kender ikke hele hemmeligheden bag yngelens overlevelsesevner, men forståelsen heraf er formentlig en vigtig brik for beskyttelsen af snæblen. Fjernelse af spærringer og forbedring af vandkvaliteten har også stor betydning for laksen, lampretten (en slangelignende fisk) og odderen. Ja, for hele den fauna og flora der er fødegrundlag for de større dyr. Snæbelprojektet udføres af Skov- og Natyrstyrelsen og vadehavskommunerne i fællesskab. Projektet finansieres bl.a. af EU´s LIFE midler. 83
Page 1:
På Kanten af Vadehavet - Danske Ku
Page 4 and 5:
Kolofon ISBN 978-87-92347-01-5 Udgi
Page 6 and 7:
Jens Frimer Andersen, Skitse af dom
Page 8 and 9:
Ulf Løbner-Olesen, Græssende høj
Page 10 and 11:
8 Ho Bugt Myrthue Varde Å Marbæk
Page 12 and 13:
Trine Theut, akryl. De grønne omr
Page 14 and 15:
12 Marco Broddde, Skitse af vindro
Page 16 and 17:
Ulf Løbner-Olesen, Fovrfeld Enge,
Page 19 and 20:
Ulf Løbner-Olesen, Ribe Å, farveb
Page 21 and 22:
Vadehavet Et grænseløst landskab
Page 23 and 24:
Lise Pflug, Skarv, akryl. Jens Bohr
Page 25 and 26:
Jens Frimer Andersen, Forlandet på
Page 27 and 28:
Niels Peter Andreasen, Bjerglærker
Page 29 and 30:
Kirsten Røjle, Parti ved færgelej
Page 31 and 32:
Preben Andersen, Udsigt fra den nor
Page 33 and 34: Kirsten Røjle, Stenvendere på fis
Page 35 and 36: Kirsten Røjle, Højlandskvæg i Ma
Page 37: Preben Andersen, Udsigt over Ho Bug
Page 40 and 41: Jens Frimer Andersen, Rørhøg vest
Page 43 and 44: ibe ligger på den vestlige drivvej
Page 45 and 46: Ulf Løbner-Olesen, Sort sol over R
Page 47 and 48: D igerne og især sluserne er alle
Page 50 and 51: Trine Theut, Stære i Ribe, akryl.
Page 52 and 53: et er ikke tilfældigt, at okser i
Page 54 and 55: Hedehøgen Esbjergs ansvar En af de
Page 56 and 57: Klæggrave og digesøer Råstofindv
Page 59 and 60: Lise Pflug, Hættemåger, akryl. Je
Page 62: elv om vejret var slået helt om de
Page 65: Ole Runge, Knortegæs i faskingård
Page 68 and 69: 66 Brian Zobbe, Diget omkring Mand
Page 70 and 71: Niels Knudsen, Mørkbugede knorteg
Page 72 and 73: 70 Helge Larsen, Spættede sæler v
Page 74 and 75: Kirsten Røjle, Spættede sæler, a
Page 76: Pejlemærker Kirker på kanten til
Page 79 and 80: Marco Brodde, Ravn over Tange Bakke
Page 82 and 83: arde Å, Sneum Å, Kongeåen, og Ri
Page 86 and 87: 84 Ole Runge, Frislusen i Ribe, akv
Page 89 and 90: Trine Theut, Dobbeltbekkasiner, akr
Page 92: dag ser vi det positive resultat. I
Page 95 and 96: Brian Zobbe, Skarv over Vadehavet,
Page 97 and 98: Marco Brodde, Sabinemåge, Sneum Kl
Page 100: I oktober 2009 besøgte kunstnergru
show all

På Kanten af Vadehavet - Esbjerg Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?