På Kanten af Vadehavet - Esbjerg Kommune

utidens krav til mobilitet og infrastruktur lader dog stadig
Nasfalten gennemskære mere af det sydvestjyske landskab.
I dag kan vi i princippet anlægge en vej ud i den tidligere så
sumpede marsk. Ved hjælp af tekniske hjælpemidler kan vi
tørlægge marsken, i hvert fald til en vis grænse. Diget ude mod
vest holder godt nok havet tilbage. Men når det blæser tilstrækkelig
kraftigt, må slusen i diget lukke. Og så er det pludselig
umuligt at komme af med regnvandet via åen. Bagvand, som
det så smukt kaldes, har siden frisernes digebyggerier inden år
1000 været et kendt og uløst problem. Bagvandet oversvømmer
i perioder hver vinter Ribemarsken, og efterlader byen som en
ø omgivet af ferskvand.
42
Jens Frimer Andersen, Rød Glente over Ribemarsken, akvarel.
Ribediget blev anlagt i perioden 1911-1914, og Kammerslusen
stod færdig i 1912. Digerne og sluserne i det danske Vadehav er
faktisk bygget sent i forhold til de tyske og hollandske. Allerede
omkring år 1000 byggede friserne de første diger og forsøgte at
indvinde land i Vadehavet. Det første egentlige dige i det danske
Vadehav er diget mellem Rudbøl og Højer, der i dag ligger
langt fra den nuværende kystlinie. Diget er bygget i midten af
1500-tallet og har krævet organisering, magt og økonomi. I dag
forvaltes digerne stadig af de såkaldte digelag, hvis formand flere
steder har titel af digegreve – en titel der bærer præg af, at denne
organisationsform har gamle rødder. Digernes vedligeholdelse er
en tung økonomisk post, der som udgangspunkt afholdes af de
berørte lodsejere, som har fordel af diget.