Sindssykeasylenes virksomhet, 1914

1914. 65
været særdeles godt kompenseret. Forst naar kompensationen begynder at svigte,
indtræder autointoxication, som paavirker hjernen.
I det andet tilfælde er begge binyrer helt ødelagt. Binyresygdommen er
vel at anse som dødsaarsak. Sporsmaalet er, om man paa grund av den tiltagende
svækkelse og de hyppige diarréattakker sektionsfundet er berettiget
til at kalde det morbus Addisoni, uagtet hudfarven ikke er paavirket. Ifølge
Ebstein — Schwalbe fandt Lewin i 28 pet ikke broncefarve. Grawitz uttaler, at
diagnosen i slike tilfælde ikke kan stilles intra vitam, og at sektionsfundet ikke
altid er helt avgjørende. Et andet sporsmaal er, om der er nogen sammenhæng
mellem sindssygdommen og binyresygdommen. Det er en kvinde av nevropathisk
slegt, med manisk depressiv sindssygdom, som synes at være en likefrem forsterkelse
av et medfødt anlæg til sterk veksling av sindsstemning. Bortset fra
en 2 maaneders depression for 10 aar siden, er sygdommen av 5 aars varighet
omtrent. Kan man anta, at binyresygdommen skriver sig fra samme tid, vilde
man ha sammenhæng, men derom kan vel intet siges. Der kan dog mindes om,
at man ved de serologiske undersøkelser à la Abderhalden forholdsvis hyppig finder
veruferment mot binyre ved maniodepressiv sindssygdom. Overlæge Kinberg
minder i den anledning om Meynerts gamle hypothese om alternerende forstyrrelser
av blodcirkulationen i hjernen som forklaring av stemningsvekslen ved folie
circulaire (Allm. Sv. läkaretidning 1914, nr. 23). --- Der bor i dette tilfælde
ogsaa mindes om, at der fandtes forandringer i gid. thyreoideas ( x glande d'émotion)
utseende og konsistens. Den blev desværre ved en misforstaaelse ikke medsendt
til d. pathol. anat. laboratorium.
Jeg tror, man ved sektioner paa asylene nu bor ha sin opmerksomhet likesaa
meget henvendt paa «blodkjertlerne» som paa hjernen. Hvor dertil er adgang
burde de histologisk undersøkes. (Arnesen).
11h Personalet.
Paa G aust ad er der ved en del bygningsmæssige anordninger skaffet alle
pleiere og pleiersker værelser, hvor der ikke ligger nogen syke ; som regel deler
2 eller 3 pleiere værelse.
Paa E g hadde der til elevkurset kun meldt sig 3 kvinder, og disse blev
optat. Reservelægen gav teoretisk undervisning 2 timer om uken, ialt 30 timer.
Ved den avsluttende prove var direktøren tilstede som censor. 1 undervisningen
som omfattedes med interesse, deltok 4 pleiere og 6 pleiersker foruten elevene.
Som lærebok blev brukt den danske e veiledning i sindssykepleie av Jakobsen og
Krarup» og som undervisningsmateriale anatomiske og hygieniske plancher.
Praktisk undervisning har elevene faat under tjenestegjøring paa de forskjellige
avdelinger.
Paa Ronvik blev det forste kuld (4 mænd og 7 kvinder), som hadde
gjennemgaat et aars kursus, examinert. Foruten de antagne elever var der ogsaa
5