Sindssykeasylenes virksomhet, 1914

68 1914.
XVII. Sykepleiens ethik. Varetagelse av økonomi. Iagttagelser. Symptomatologi.
XVIII. Symptomatologi.
XIX.
Do. Supplering av Krarup—Jakobsens bok ved diktat.
XX .
3. Oplæringen i praktisk sykepleie foregaar selvfølgelig paa avdelingerne dels
av lægerne dels av overpleierne ; leilighetsvis sporres personalet om, hvad de
har iagttat, hvad der da kan gi anledning til yderligere forklaringer. —
Kursisterne faar efter tur en ny patient. Ved badningen og senere skal
de gjøre sine iagttagelser og nedskrive dem. Deres notater gjennemgaaes
daglig med dem i en uke. Nogen særlig examen tænker man derimot denne
gang ikke at holde.
Man kan ikke finde det pædagogisk fornuftig at holde noget theoretisk
kursus, for de har faat endel praktisk asylerfaring, som man kan henvise til.
Det vil ogsaa i mange tilfælde bli bortkastet arbeide, da endel av de nye forsvinder
efter nogen maaneder av ustadighet, eller • fordi de er rent uskikket. De
bor ha et aar eller allermindst 1/2 aars tjeneste, for man ofrer sin tid paa dem,
ialfald naar man gjor arbeidet gratis. At man undlater at ta en med, kan da
være et fint vink om, at man ikke anser dem skikket. Man fik ialfald paa denne
maate en av dem til at si op, idet vedkommende ganske rigtig opfattet det som
et consilium abeundi.
Paa Neevenga ar den blev ved elevaarets slutning 4 pleiere og 10
pleiersker utexaminert ; foruten sin praktiske øvelse hadde de faat teoretisk undervisning
i ca. 40 timer. Paa grund av vanskeligheten ved at faa den ønskelige
lægehjelp hadde asylet kun i det ene halvaar mere end én reservelæge.
Ved Rosenberg asyl ansattes fra vaaren 2 pleiersker istedetfor mandlige
pleiere og fra høsten atter 2 ; disse pleiersker klarer sine stillinger like saa
godt som mænd, og orden og renlighet er paatagelig bedre. (Looft).
Paa D edich en' s asyl har der ogsaa dette aar været holdt kurser for
pleiepersonalet.
Bolig for pleierfamilier
er blit aapnet paa Gaustad og Dikemark. (Se under I).