Sindssykeasylenes virksomhet, 1914

folk, men det er dog i den senere tid blit noget bedre, efter at lønnen er øket.
Begynderløn for pleiere er kr. 600 ; tillæg efter 1 aars tjeneste kr. 100 og efter
2, 4 og 6 aar yderligere kr. 50, saa slutlønnen er kr. 850. For pleierskerne er
begynderlønnen kr. 350, tillæg efter 1 aar kr. 50 og efter 2 og 4 aar kr. 25,
saa højeste løn blir kr. 450. — En væsentlig aarsak til, at det er vanskelig at
faa beholde folk, er asylets isolerte beliggenhet; avstanden til Stavanger er ikke
stor, men adkomsten tungvindt, saa det falder vanskelig at gjøre smaaturer til
byen i fritiden. -- Man har endnu ingen reservelæge, nagtet lønnen er blit øket til
kr. 2 800 + frit hus, lys og brænde ; familiebolig er omtrent færdigbygget.
Ved V alen asyl holdt direktøren et kursus for utdannelse av pleiepersonale,
da det har vist sig, at statsasylene ikke som paatænkt faar utdannet flere, end de
selv trænger. Planen var folgende
1. Det væsentligste av undervisningen i anatomi blir meddelt ved sektioner.
Kursisterne deltar hvert kjøn for sig i tre sektioner, der hver varer ca.
2 timer.
2. Med Krarup—Jakobsen som grundlag (Henrichs' bok var endnu ikke utkommen)
er avholdt 20 forelæsninger. Man har her kunnet fare lettere over
anatomien og mere holde sig til fysiologi og pathologi. I forelæsningstimerne
er flittig brukt tegning paa vægtavle med flerfarvet kridt. Man har
særlig lagt vegt paa generelle forhold ; der er stadig henvist til forekommende
tilfælde, som personalet kjendte fra avdelingerne. — Kursisterne var de 4
ældste av begge kjøn. Forelæsningerne holdtes 2 ganger ukentlig fra 5-6;
i vintertiden er der paa den tid intet utearbeide, saa det generer ikke storre
tjenesten. Timerne har været saadan anvendt :
I. Ben, muskler, led, bevægelse. Huden.
II. Serøse hinder, slimhinder. Fordoielsessystemet.
III. Luftveiene. Karsystemet.
IV. Urinutskillelsen. Stofskiftet.
V. Kjønssystemet, forplantning, masturbation, veneriske sygd. for mænd.
VI. Do. do. m. v., do. do. do. « kvinder.
VII. Nervesystemet. Organiske sygdomme i nervesystemet.
VIII. Bakterier. Saarsygdomme. Tuberkulose.
IX. Fortsat bakteriesygdomme. Svulster. Sindssygdommenes aarsaker.
X. Psychologi hos sunde og syke.
XI. Sindslidelser : Aandssvake. g Degenererte» .
XII. «Nervøse». Hysteri.
XIII. Fortsat hysteri. Epilepsi. Maniodepressiv sindssygdom.
XIV. Paranoia. Dementia praecox.
XV. Thyreogen sindssygdom. Paralysis generalis. Alkoholpsychoser. Alderdomspsychoser.
Sindssykepleiens historie de siste 100 aar, moderne
asylvæsen.
XVI. Arbeidstherapi. Underholdning. Familiepleie. Norsk sindssykelovgivning.
5*