Læs CO-Magasinet - CO-industri

En rummelig 

seniorpolitik 

Side 10-11 

nr. 1 januar 2009 

To ugers selvvalgt uddannelse Side 3-5 

En fyringsrundes anatomi Side 6-7 

Led ikke efter en syndebuk Side 8-9

i ndhold 

Med det nye år fik industriens ansatte også nye muligheder for at 

efteruddanne sig. For ved årsskiftet trådte muligheden for at tage to 

ugers ekstra og betalt uddannelse årligt i kraft. 

Tilbuddet omfatter alle ansatte på enten Industriens Overenskomst 

eller Industriens Funktionæroverenskomst med minimum ni måneders 

anciennitet. 

De to ugers selvvalgt og betalt uddannelse blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne 

i 2007 mellem CO-industri og DI – Organisation 

for erhvervslivet. 

Og særlig i disse tider med økonomisk krise og fyringsrunder i et stigende 

antal på de danske virksomheder er der grund til at benytte 

sig af tilbuddet. 

- I nedgangstider er det de dårligst uddannede, der har sværest ved 

at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, og det gør det særlig 

aktuelt for den enkelte at udvide sine kompetencer – eventuelt ved 

at tage imod tilbuddet om de to ugers uddannelse, siger souschef i 

CO-industri Henrik Kjærgaard i artiklen på side tre i CO-Magasinet 

om de nye muligheder. 

AE-Rådet viste med en analyse sidst i 2008, at der over de næste ti 

år vil komme til at mangle 70.000 faglærte i industrien – selv om 

beskæftigelsen falder i samme periode. 

Det skyldes en kombination af, at flere går på pension, mens der 

kommer færre ind på arbejdsmarkedet. 

Leder To ekstra ugers uddannelse til alle 

Lokale uddannelsesudvalg 

På Lundbeck er fællestillidsrepræsentant Kim Christensen opmærksom 

på de nye muligheder. For med i pakken ved overenskomstforhandlingerne 

i 2007 blev det aftalt, at virksomheder med mindst 

100 ansatte kan oprette et uddannelsesudvalg, som kan administrere 

fonden lokalt. 

Og det har man gjort på Lundbeck fra årsskiftet. 

- Vores ønske er at løfte kollegernes uddannelsesniveau og dermed 

styrke Lundbeck. Vi vil se på både det professionelle og det menneske- 

To ugers selvvalgt uddannelse 3-5 

En fyringsrundes anatomi 6-7 

Led ikke efter en syndebuk 8-9 

En rummelig seniorpolitik 10-11 

CO-Magasinet udgives af CO-industri - 

Centralorganisationen af industriansatte 

i Danmark. 

Vester Søgade 12, 2. sal 

1790 København V. 

Tlf. 33 63 80 00 

Fax 33 63 80 99 

Fax - redaktionen 33 63 80 90 

www.co-industri.dk 

e-mail: co@co-industri.dk 

Husk den menneskelige udvikling 12-13 

Trusler omvendte arbejdsgiver 14 

Det værste er dårlig kommunikation 15 

Den største omstilling 16-17 

Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) 

Tlf. 33 63 80 41 

e-mail: lin@co-industri.dk 

Administration: Lise Trampedach 

Tlf. 33 63 80 21 

e-mail: lt@co-industri.dk 

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, 

sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, 

ESU-medlemmer og andre 

med tillidshverv i industrien, som alle modtager 

bladet via registrering i medlemsforbundene. 

Adresseændringer skal ikke meddeles til 

lige aspekt. Kollegerne skal kunne komme af sted på uddannelse, 

der ikke er direkte kompetencegivende set snævert i forhold til 

deres nuværende job. De skal også kunne uddanne sig til et andet 

job hos Lundbeck eller generelt styrke deres værdi på arbejdsmarkedet, 

siger Kim Christensen i artiklen på siderne 12-13. 

Pointen med de to uger er nemlig, at de uddannelsesrettigheder, der 

hidtil har været på industriens område, bibeholdes. Og arbejdsgivere, 

der har behov for at de ansatte eksempelvis har et svejsecertifikat og 

sender dem på kursus, skal stadig betale både kursus og løn, mens 

de ansatte er væk. 

Men med den nye rettighed kan industriens ansatte uddanne sig i 

noget, som ikke behøver at være relevant for arbejdspladsen. Det 

skal alene være relevant for at få beskæftigelse i industrien. 

Støtte fra IKUF 

I forbindelse med aftalen om de to ugers ekstra uddannelse blev 

Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) oprettet for at 

administrere både uddannelsen og midlerne til samme. 

Virksomhederne indbetaler penge til fonden, hvorfra den enkelte 

ansatte kan søge om tilskud til uddannelse. Tilskuddet gives, så 

længe der er penge i kassen. Så der gælder et først-til-mølle-princip, 

indtil pengekassen er fyldt op. 

Som Henrik Kjærgaard understreger på side tre, skal fonden først 

bygges op. Ligesom det også er sket med arbejdsmarkedspensionen. 

- Hvis rigtig mange søger om tilskud, kan det betyde, at vi desværre 

må afvise ansøgninger, indtil der er tilstrækkeligt med midler i 

fonden, siger han og oplyser, at det vil fremgå af hjemmesiden 

www.ikuf.dk, hvis situationen opstår. 

På hjemmesiden kan du også få flere oplysninger om, hvad overenskomsten 

siger og hvilke uddannelser du kan vælge mellem. 

Du kan læse meget mere om de to ugers selvvalgt uddannelse i dette 

nummer af CO-Magasinet på siderne 3-5 og 12-13 samt side 23. 

International fagbevægelse 18-19 

Danske noter 20-21 

Faglig orientering 22-23 

Dårligt arbejdsmiljø = ledige og syge 24 

CO-industri, men direkte til forbundet. 

Bladet udkommer ni gange årligt – hver måned 

undtagen juli, august og december. Udgivelsesdagen 

er normalt den tredje onsdag i måneden. 

Oplag 24.800 

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S 

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret 

efter OHSAS 18001 

ISSN 1395 9344 (papirudgave) 

ISSN 1902 3936 (elektronisk) 

Forside: Fra venstre fællestillidsrepræsentant 

Henrik Brabrandt Hansen, drejer Leif Skytte og 

drejer Jørgen Norfast på IRON Pump i Herlev 

Foto: Simon Lautrop.

Af Linda Hansen 

Foto Harry Nielsen 

Nu er der taget hul 

på to ugers selvvalgt 

uddannelse 

Alle på industriens overenskomster med ni måneders anciennitet har 

ved årsskiftet fået ret til yderligere to ugers uddannelse 

Fra årsskiftet er det muligt for alle på industriens 

overenskomster at tage de to ugers 

selvvalgt og betalt uddannelse, som blev 

aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 

2007. 

Muligheden gælder alle ansatte med ni 

måneders anciennitet på Industriens 

Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, 

og den er aktuel, så længe der 

er penge i den fond, der administrerer 

uddannelsespengene. 

Og der er god fornuft i at benytte sig af tilbuddet, 

understreger souschef i CO-industri 

Henrik Kjærgaard. 

- Det handler i bund og grund om at bevare 

sin markedsværdi over for arbejdsgiverne 

og dermed bevare sit job. Samtidig er det 

sådan, at uddannelse er lig med højere løn 

og dermed også højere levestandard, siger 

Henrik Kjærgaard. 

Han peger på, at det i økonomisk vanskelige 

tider er vigtigt at have papir på kompetencerne. 

- I nedgangstider er det de dårligst uddannede, 

der har sværest ved at bevare tilknytningen 

til arbejdsmarkedet, og det gør det særlig 

aktuelt for den enkelte at udvide sine 

kompetencer – eventuelt ved at tage imod 

tilbuddet om de to ugers uddannelse, siger 

souschefen. 

Han lægger vægt på, at de to ugers selvvalgt 

og betalt uddannelse skal lægges oven i den 

uddannelse, der allerede er aftalt i overenskomsterne. 

Så hvis arbejdsgiveren har behov for at en 

ansat tager svejsecertifikat og sender ham 

på kursus, skal han stadig betale både kurset 

og den fulde løn, mens den ansatte er væk. 

Hertil kommer så de to ugers selvvalgt 

uddannelse, hvor en ansat får mulighed for 

at uddanne sig i noget, som ikke behøver at 

være direkte relevant for arbejdspladsen. 

Det skal alene være relevant for beskæftigelse 

i industrien. 

Henrik Kjærgaard opfordrer alle tillidsrepræsentanter 

til at gå i dialog med virksomheden 

for at få sat fokus på efteruddannelse 

og få den indarbejdet i virksomhedens planer 

– eksempelvis via Samarbejdsudvalget – 

i de kommende år. 

IKUF for alle 

Ved forhandlingerne i 2007 blev Industriens 

Kompetenceudviklingsfond – IKUF – oprettet. 

Fonden omfatter alle ansatte på industriens 

overenskomster, der opfylder anciennitetskravet 

på ni måneder, og det er her, 

uddannelsesmidlerne bliver administreret. 

Støtten fra fonden går til enten hel eller delvis 

dækning af kursusudgifter samt delvis 

dækning af løntab. Aftalen betyder nemlig, 

at der gives et løntilskud på op mod 85 procent. 

Henrik Kjærgaard understreger, at fondens 

midler er under opbygning i de kommende 

år: 

- Det betyder rent faktisk, at vi i starten kører 

efter et først-til-mølle-princip i forhold til 

udbetalinger fra fonden. Så hvis rigtig 

mange søger om tilskud, kan det betyde, at 

vi desværre må afvise ansøgninger, indtil 

der er tilstrækkeligt med midler i fonden, 

siger han og oplyser, at det vil fremgå af 

hjemmesiden www.ikuf.dk, hvis situationen 

opstår. 

Henrik Kjærgaard sammenligner IKUF med 

et projekt som arbejdsmarkedspensionen, 

der også blev opbygget over en årrække. 

CO-industri og DI blev for kort tid siden 

enige om, hvordan tilskuddet på 85 procent 

Souschef i CO-industri Henrik Kjærgaard 

skal regnes ud. Det kan du se af eksemplet i 

faktaboks 5 på de efterfølgende sider. 

Ud over beregningen af støtten bliver der 

løbende godkendt en række uddannelser, 

som industriens ansatte frit kan vælge mellem. 

Dem kan du finde via hjemmesiden 

www.ikuf.dk, og her kan du også se ansøgningsskema, 

procedure for tilmelding med 

mere. 

CO-Magasinet · side 2-3

Af Linda Hansen 

Selvvalgt uddannelse til all 

Her på siderne får du et overblik over størstedelen af de mange elementer, 

Tilbuddet trådte i kraft ved årsskiftet, og hvis du har behov for yderligere 

eller kontakte IKUF på telefon 3377 9130 

1 

Hvem kan benytte sig af tilbuddet? 

Ved overenskomstforhandlingerne i 2007 blev der blandt andet aftalt to ugers selvvalgt – og 

betalt – uddannelse til alle på industriens to overenskomster. Oven i den uddannelse, der allerede 

er aftalt. 

Aftalen betyder, at alle ansatte med minimum ni måneders anciennitet på Industriens 

Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst fra 2009 får ret til to ugers selvvalgt 

uddannelse årligt. 

Midlerne udbetales fra årsskiftet, og den selvvalgte uddannelse administreres gennem IKUF, 

Industriens Kompetenceudviklingsfond, som virksomhederne indbetaler penge til. 

Den enkelte ansatte, som opfylder kravene til at få del i uddannelsen, kan søge gennem IKUF, 

som giver tilskud, så længe der er penge i kassen. 

Forudsætningen for at få tilskud til uddannelse er, at den skal være relevant for beskæftigelse 

inden for overenskomsternes dækningsområde. 

2 

Hvilke uddannelser? 

De uddannelsesrettigheder, du hidtil har haft, bliver der ikke lavet om på. Så har virksomheden 

brug for at du tager et svejsecertifikat og sender dig på kursus, er det stadig arbejdsgiveren, 

der betaler både kurset og din fulde løn, mens du er væk. 

Men med retten til to ugers selvvalgt uddannelse får du derudover mulighed for at uddanne 

dig i noget, som ikke behøver at være relevant for din arbejdsplads. Det skal alene være relevant 

for at få beskæftigelse i industrien. Her får du både kurset betalt og et tilskud på op til 

85 procent af din løn. 

Hvordan gør du? 

Når du har udvalgt en af uddannelserne fra kriterielisten på hjemmesiden www.ikuf.dk, 

udfylder du ansøgningsskemaet direkte på hjemmesiden. 

Du kan også vælge at downloade skemaet, printe og udfylde det og sende det til IKUF, som 

behandler det og giver dig besked. Eller du kan søge hjælp i din lokale afdeling. 

3 

Husk at virksomheden i begge tilfælde skal bekræfte, at du er omfattet af en af industriens 

overenskomster, og at lønoplysningerne er korrekte. 

Her kan du se mere 

CO-industri og DI – Organisation for 

erhvervslivet er blevet enige om en række 

uddannelser, som ansatte i industrien kan 

søge og som dækkes af midler fra IKUF, 

Industriens Kompetenceudviklingsfond. 

Alle praktiske oplysninger, liste over 

uddannelser, ansøgningsskemaer m.m. i 

forbindelse med de to ugers selvvalgt 

uddannelse findes på hjemmesiden 

www.ikuf.dk 

Du kan også læse nærmere om IKUF og 

de to ugers selvvalgt uddannelse i 

Industriens Organisationsaftaler på side 

77 under ”Organisationsaftale om Industriens 

Kompetenceudviklingsfond”. 

Eller i Industriens Overenskomst 2007- 

2010 § 44-48, Industriens Funktionæroverenskomst 

(IFO) 2007-2010 § 25 samt 

IFO 2007-2010 Bilag 9. 

Aftalerne finder du på den lukkede del af 

hjemmesiden www.co-industri.dk under 

”Medlemsservice”, ”OK service” og dernæst 

”overenskomster”. Her ligger også en 

opdateret liste over, hvilke uddannelser 

der kan modtage støtte fra IKUF. 

4 

Du kan også læse mere om retten til selvvalgt 

uddannelse i pjecen ”Selvvalgt 

uddannelse”, som CO-industri står bag. 

Pjecen kan bestilles eller downloades på 

adressen www.co-industri.dk/pjecer

e 

som er en del af pakken i forhold til selvvalgt uddannelse. 

oplysninger, kan du læse mere på hjemmesiden www.ikuf.dk 

5 

Beregning af løntilskud på 85 procent 

Midlerne i IKUF kan bruges til tilskud i forbindelse med udgifter til kursusmateriale, kursusgebyr 

m.m. Desuden yder fonden delvis dækning af løntab i forbindelse med de to ugers 

uddannelse – dog højst 85 procent. 

CO-industri og DI – Organisation for erhvervslivet er blevet enige om, hvordan de 85 procent 

beregnes. 

Ved beregningen af løntilskuddet skal der tages 85 procent af samtlige overenskomstfastsatte 

betalinger som eksempelvis pension, feriepenge og fritvalgslønkonto – dog ikke af genetillæg 

jf. Industriens Overenskomst (IO) § 29, stk. 2, 2. afsnit. Hvorefter der ved beregning af tilskud 

til løntab fratrækkes eventuel offentlig støtte. 

CO-industri og DI har aftalt, at ved beregningen af eventuelt løntilskud skal der – foruden et 

grundbeløb svarende til løn eksklusive genetillæg, jf. IO § 29, stk.2, 2. afsnit – beregnes følgende 

elementer: 

Efter Industriens Overenskomst (IO): 

• Feriegodtgørelse jf. ferielovens § 24, 12,5% af grundbeløbet. 

• Fritvalgskontobidrag, jf. IO § 25, stk. 1, af grundbeløbet. Endvidere efter stk. 3, hvis der ikke 

udbetales løn på SH-dage. 

• Arbejdsgivers pensionsbidrag, jf. IO § 34. 

Eksempel på beregning pr. juli 2009: 

Løn uden genetillæg IO § 29, stk. 2, 2. afsnit 140,00 kr. 

Feriepenge Ferielovens § 24 – 12,5% af 140 kr. 17,50 kr. 

Fritvalgslønkonto IO § 25 – 5% af 140 kr. 7,00 kr. 

Arbejdsgiverbidrag, pension IO § 34 – 8% af (140+17,50+7,0) 13,16 kr. 

I alt 177,66 kr. 

Beregningsgrundlag for IKUF – 85% af 177,66 kr. 151,01 kr. 

Minus det offentlige tilskud – f.eks. 100 kr. 100,00 kr. 

Tilskud fra IKUF 51,01 kr. 

Efter Industriens Funktionæroverenskomst (IFO): 

Grundbeløbet beregnes efter princippet i IFO § 12, stk. 1, dog sker beregningen eksklusive genetillæg, 

jf. IO § 29, stk.2, 2. afs. 

• Ferietillæg, jf. ferielovens § 23, stk. 2, 1% af grundbeløbet. 

• Fritvalgskontobidrag, jf IFO § 4, stk. 1, af grundbeløbet. 

Fraværet reducerer ikke optjening af ferie med løn efter ferielovens § 7, stk. 1, hvorfor virksomheden 

betaler løn under ferie efter ferielovens § 23, stk. 2. 

Pension beregnes ikke, da pensionsgrundlaget er den faste gage. 

Den centrale fond - IKUF - udbetaler efter dokumentation af gennemført, endt uddannelse det 

samlede tilskud til den enkelte medarbejder. Ved lokal administration kan virksomheden 

beslutte at indsætte midlerne på den enkelte medarbejders særlige konto herfor – som eksempelvis 

løn, pension, feriepenge og fritvalgslønkonto - ved førstkommende lønudbetaling. 

Ved beregningen af tilskud til løntab sker beregningen på grundlag af dén løn, som medarbejderen 

har på ansøgningstidspunktet, ikke på udbetalings- eller fraværstidspunktet. 

Lokal uddannelsesfond 

For store virksomheder er der mulighed 

for at oprette egne uddannelsesudvalg, 

hvor midlerne til uddannelse administreres 

på en særskilt konto. For at dette kan 

lade sig gøre, skal 

- virksomheden have etableret et uddannelsesudvalg 

og 

- der skal være mindst 100 ansatte 

Virksomheden skal desuden i samarbejde 

med de ansatte lave rammer og prioriteringer 

for brugen af midler fra kompetenceudviklingskontoen. 

Og det er virksomhedens 

uddannelsesudvalg, der fastlægger 

kriterierne for at få tilskud til de to ugers 

selvvalgt uddannelse. 

6 

CO har fået oversat dele af teksten om to 

ugers selvvalgt uddannelse til engelsk. 

Teksten kan læses på den lukkede del af 

hjemmesiden www.co-industri.dk under 

”Medlemsservice”, ”OK service” og dernæst 

”Ret til to ugers uddannelse”. 

7 


Af Gitte Kvist 

Foto Robert Attermann, Red Star 

En fyringsrundes 

anatomi 

Omstændigheder ved afskedigelse er afgørende for, hvordan 

den fyrede kommer videre 

Ordet ”tilpasning” har i flere år været et positivt 

ord på det danske arbejdsmarked. 

Nu får ordet det til at risle koldt ned ad ryggen 

på de fleste. Nu betyder ”tilpasning” 

nemlig ikke længere opjustering men nedjustering. 

Hos GPV Industri A/S i Tarm har 130 medarbejdere 

allerede fået en fyreseddel, og 

omkring 60 procent af dem er organiseret 

inden for industriens område. 

- Vi havde vidst længe, at det så ret katastrofalt 

ud med underskud og ordrenedgang i 

vores mekaniske afdeling, forklarer fællestillidsrepræsentant 

i GPV Industri A/S Erling 

Nørrevang og tilføjer, at medarbejderne derfor 

gennem et stykke tid havde været utrygge. 

Da det stod klart, at der skulle skæres i medarbejderstabl 

en, kom de tillidsvalgte med til 

forhandlingsbordet og fik et grundigt kig i 

økonomien og ordrebogen. 

Ifølge Erling Nørrevang betød den indsigt, 

at de tillidsvalgte kunne få ledelsen til at 

acceptere færre fyringer. Blandt andet er firmaets 

afdeling i Tarm sluppet med 15 fyringer 

i stedet for de annoncerede 30. Yderligere 

55 medarbejdere har mistet jobbet på 

GPV Industris afdeling i Rødovre, og i afdelingen 

i Horsens er 45 afskediget. 

Skamfuld fyring 

På Regionshospital Skives Arbejdsmedicinsk 

Klinik understreger arbejdspsykolog 

Claus Friche vigtigheden af, at en arbejdsplads 

kommer med en klar melding om 

årsagen til afskedigelser. 

- Nogle medarbejdere oplever det som skamfuldt 

at blive fyret. De føler sig svigtet af 

arbejdspladsen, og de negative følelser kan 

de kun komme til livs, hvis de får en klar 

begrundelse for fyringerne, forklarer Claus 

Friche og tilføjer, at begrundelsen gerne skal 

være af økonomisk art eller forklares med 

”ydre omstændigheder”. 

Professor i organisations- og ledelsesteori 

ved Handelshøjskolen i Århus Steen Hildebrandt 

er enig. 

- At blive fyret er for næsten alle en ulykke 

og meget smertefuldt, men erfaringen viser, 

at det i høj grad også er måden fyringen 

foregår på, som påvirker, hvor hårdt det 

rammer den afskedigede. Menneskets retfærdighedssans 

bliver nemlig aktiveret i 

sådan en situation. Var jeg den rigtige at 

fyre? Fik jeg beskeden på en ordentlig 

måde? Kan jeg forstå begrundelsen? Måden, 

som fyringen sker på, er derfor meget vigtig 

for det psykologiske efterspil, forklarer 

Steen Hildebrandt. 

Fællestillidsrepræsentant Erling Nørrevang hos GPV Industri A/S i 

Tarm var med til at begrænse antallet af fyresedler i virksomheden. 

Desværre er det hans erfaring, at de fleste 

fyringer sker på en kluntet måde, hvilket 

han anser for sjuskeri. 

- Det skal tænkes igennem skridt for skridt, 

hvordan en fyringsrunde skal foregå. 

Ledelsen skal være seriøs og give sig tid til 

det, mener Steen Hildebrandt. 

Masser af information 

Ifølge arbejdspsykolog Claus Friche er det 

oftest mænd, som reagerer på en fyring ved 

at lukke sig inde og blive tavse. 

Han anbefaler derfor, at tillidsrepræsentanter 

har antennerne ude og er opmærksomme 

på, om nogle medarbejdere begynder at 

lukke sig mere inde. 

- Hvis medarbejderne står uden et klart overblik 

over situationen, giver det en særlig 

vanskelig periode for dem. Det kan en 

tillidsrepræsentant forebygge ved at informere 

bagud- og fremadrettet, forklarer Claus 

Friche. 

Derfor skal de tillidsvalgte have styr på baggrunden 

for fyringerne og vide, hvilke 

muligheder der er for at få hjælp, så medarbejderne 

dermed får et overblik, som de ikke 

selv har indsigt eller overskud til at skabe sig 

i situationen. 

- Jo mere information, jo bedre rådgivning 

for de fyrede, konkluderer Claus Friche.

Af Gitte Kvist 

Usikkerhed om 

jobbet 

Hemmelighedskræmmeriet op til fyringsrunder giver bekymring 

blandt ansatte 

Når virksomhedsledere holder skåltaler eller 

formulerer visioner for arbejdspladserne, er 

det moderne at lægge vægt på åbenhed og 

ærlighed. 

Men når der er fyringer på tapetet, er man 

som medarbejder nødt til at acceptere en 

grad af uærlighed fra de samme lederes side. 

Det mener Steen Hildebrandt, som er professor 

i organisations- og ledelsesteori ved 

Handelshøjskolen i Århus. 

- Løgnen kan blive nødvendig, fordi ledelsen 

ikke kan sige, at de overvejer fyringer. 

Derfor vil fyringer altid ske som lyn fra en 

klar himmel, siger han. 

Det giver ellers ofte spekulationer og uro på 

en arbejdsplads, når det ikke er til at vide, 

om man er købt eller solgt som medarbejder. 

- Det er et pres ikke at vide, om man bliver 

ramt. Især hvis man ved, at nogle skal fyres, 

giver det et pres og kan øge de sociale spændinger 

på en arbejdsplads, forklarer Claus 

Friche, som er arbejdspsykolog ved Arbejds- 

medicinsk Klinik under regionshospitalet i 

Skive. 

- Især medarbejdere, som er i yderkanten af 

arbejdsfællesskabet, bliver pressede. 

I disse måneder er finanskrisen et fænomen, 

som for mange danskere ikke længere 

er noget, de bare læser og hører om i medierne. 

Pludselig rykker krisen tæt på, og ens 

egen arbejdsplads kan være nødt til at spænde 

livremmen ind. 

- At forudse, at der skal ske fyringer på ens 

arbejdsplads, er ikke raketvidenskab. Som 

moderne tillidsrepræsentant ved du, hvordan 

resultaterne i virksomheden bevæger 

sig, så du er ikke i tvivl, hvis det begynder at 

gå ned, siger konsulent Dan Andersen, som 

er medforfatter til bogen ”Afskedigelseskultur 

– metode og moral” og partner i konsulentfirmaet 

Conmoto A/S. 

Et andet tegn på, at en fyringsrunde er i 

vente, er, hvis alle udviklingsaktiviteter og 

kampagner bliver udskudt. 

- I de senere år har der været ubegrænsede 

penge til udvikling, men en virksomhed kan 

godt klare sig et stykke tid uden. Hvis det 

pludselig bliver skåret væk, bør en moderne 

tillidsrepræsentant reagere proaktivt og gå 

til ledelsen og spørge, hvad der er under 

opsejling, mener Dan Andersen, som er vant 

til at vejlede virksomhedsledere. 

Gå til ledelsen 

- Jeg kender ingen virksomheder, hvor sådan 

et træk fra tillidsrepræsentanten ville blive 

taget ilde op. Bed om at få de hårde facts og 

informer medarbejderne. Hvis bunden er 

gået ud af ens marked, vil alle jo gerne vide 

det, og jo mere præcis og kontant fakta, du 

kommer med, jo bedre vil det blive modtaget. 

Alt andet skaber usikkerhed, siger Dan 

Andersen. 

Ifølge professor Steen Hildebrandt fra 

Handelshøjskolen i Århus er fyringer et af 

de første midler, som ledelsen i en kriseramt 

virksomhed vil ty til. Det skyldes, at færre 

udgifter til løn er en af de hurtigste måder at 

få en virksomheds omkostninger ned. 

- Det er hurtigere at frigøre sig fra lønomkostninger 

end fra udgifter til maskiner og 

bygninger, siger Steen Hildebrandt. 

- Som tillidsrepræsentant kan man ikke gøre 

andet end at være i dialog med ledelsen og 

forsøge at presse den til at fyringerne sker 

på en ordentlig måde, tilføjer han. 


Af Tine Bjerre Larsen 

Foto Hanne Loop 

Arbejdstilsynet opfordrer alle arbejdspladser til at have klare værdier og holdninger til mobning og chikane, som kan opstå alle steder. 

Led ikke efter en 

Lad parterne sagligt fortælle, hvad der er galt, og flyt dernæst fokus fra fo 

lyder rådet fra erhvervspsykologen 

At konflikter og mobning er det mest vanskelige 

tema på arbejdspladsen, kan både 

ledelse og tillids- og sikkerhedsrepræsentanter 

skrive under på. 

I hvert fald Johnna Nielsen, som har været 

ansat på Tulip Food Company i Svenstrup i 

29 år og tillidsrepræsentant i 12 år. Hun 

føler aldrig, at hun gør det helt godt nok, og 

det selv om hun har været på alle mulige 

kurser og har en del erfaring i at tale med 

medarbejdere, som er kede af det. 

- Det er frustrerende. Når det drejer sig om 

løn, så kan jeg slå op i overenskomsten, og 

jeg ville ønske, at jeg også her havde en facitliste. 

Jeg hører den ene part og den anden, 

taler med mester og sammen finder vi en 

løsning. Bagefter spørger jeg altid mig selv, 

om begge parter blev tilfredse og fik den 

hjælp, de havde regnet med, siger Johnna 

Nielsen. 

Når konflikter mellem mennesker er vanskelige, 

er det, fordi der er tale om følelser og 

en kommunikation, der er meget følsom, 

forklarer erhvervspsykolog, arbejdsmiljørådgiver 

Lars Dencker fra Ankerhus A/S i Århus. 

- Hvis en mandlig leder beder en kvindelig 

medarbejder, der er kvindesagsorienteret, 

om at lave kaffe, så kan det give anledning 

til en konflikt. Vi kender det også fra ægteskabet, 

hvor det våde håndklæde på gulvet 

kan udløse et skænderi om manglende 

respekt. Det trigger en oplevelse, vi har haft 

før, og derfor bliver reaktionen så voldsom. 

Timeout i kontrolrummet 

Mobning og chikane kan opstå på alle 

arbejdspladser, og Arbejdstilsynet og professionelle 

inden for området opfordrer virksomheder 

til at have klare værdier og holdninger 

til mobning, som formuleres i både 

politikker, regler og handlinger. Det har man 

nogle steder, mens man på andre arbejdspladser 

først skal i gang med at skrive politikker 

og udvikle en kultur, der modvirker 

mobning. 

På Scandic Foods A/S skal man lave en mobbepolitik 

på næste SU-møde. 

- Det er vigtigt at få ned på skrift, hvad der er 

uacceptabel adfærd på arbejdspladsen, siger 

fabrikschef Torben Karstensen. 

Han mener, at både tillidsrepræsentanten 

men også ledelsen skal have antennerne 

ude, for at overlade en afdeling for meget til 

sig selv er farligt. 

- I den virksomhed jeg kom fra, havde vi 

nogle sager, der desværre endte med, at vi 

var nødt til at opsige nogle medarbejdere. 

Det var mobning, som var kørt helt af 

sporet. Det foregik på nathold, hvor medarbejderne 

passede sig selv, så vi opdagede 

intet og var helt uforberedte, da det brød 

løs, siger Torben Karstensen, der kom til 

Scandic for et år siden. 

På Dong A/S har man spilleregler for, hvordan 

man skal opføre sig over for hinanden, 

og hvis der opstår uoverensstemmelser, så 

”tager man en timeout i kontrolrummet”, 

forklarer tillidsrepræsentanten. 

- Vi har en værkstedsjargon, og der skal vi 

nok være mere opmærksomme på, om det 

er alle, der kan tåle den. Da vi på et tidspunkt 

lavede en undersøgelse, viste det sig, 

at der faktisk var folk, der følte, at de blev 

udsat for mobning. Men hvad gør vi så derfra? 

Det skal vi i gang med at diskutere, siger 

Ulrich Olesen. 

På Nobel Cigars i Nykøbing på Falster skal 

folk, der kommer tilbage efter sygdom, 

udfylde et spørgeskema, så virksomheden 

kan finde ud af, om deres sygemelding har 

noget med det psykiske arbejdsmiljø at gøre.

syndebuk 

rtiden over på en løsning for det fremtidige samarbejde, 

- På de almindelige sygesedler skriver de fleste 

bare ”syg”, men skemaet kan vise os, om 

en medarbejder har brug for en samtale. Det 

kan være svært selv at komme frem med 

det, fordi det er svært at vide, hvornår der er 

tale om mobning. Men det er min opgave at 

holde øje med, at de ansatte har det godt. 

Alle skal smile mindst en gang om dagen, 

siger Anne Andersen, der er sikkerhedsrepræsentant 

for de i alt tolv ansatte i pakkeafdelingen. 

Nedskrevne holdninger 

Det er noget sværere at holde øje med de 270 

medarbejdere på Tulip Food Company, men 

virksomheden er til gengæld kommet langt, 

når det drejer sig om at have klare og nedskrevne 

holdninger til mobning og chikane. 

- Vi har formuleret nogle minimumskrav, 

som handler om at man skal tale ordentligt 

til hinanden og ikke gå bag hinandens ryg. 

Men selv om vi har både en lokalaftale om 

mobning og en mobbepolitik, skal vi hele 

tiden kigge på nye vinkler og holde øje med, 

om der er noget, vi har glemt, siger Johnna 

Nielsen. 

Når medarbejderne sidder over for Johnna 

Nielsen og fortæller, hvorfor de er kede af 

det, så er der ingen, der kalder det mobning. 

- Med mobning er vi ovre i en hel anden 

boldgade, der minder om dårlige oplevelser 

fra barndommen. De fortæller, at de føler sig 

dårligt behandlet, og at nogen er efter dem. 

Proceduren på virksomheden er den, at 

både den, der føler sig udsat for mobning, og 

den anden part bliver indkaldt til en samtale, 

hvor hun og mester fra den pågældende 

afdeling deltager. Begge føler sig som regel 

som den forurettede part. 

- Den, som føler sig krænket, vil gerne have 

stillet den anden til ansvar, men mobberen 

er ofte ikke klar over at have generet den 

pågældende. 

Jeg prøver at spore mig ind på, om der kan 

være andre forhold eksempelvis i privatlivet, 

som gør, at man føler sig mere sårbar i 

en periode. 

Jeg lytter til begge parter og prøver at 

komme til bunds i konflikten, men det er 

møghamrende svært. Der har jeg tit ønsket, 

at jeg var psykolog. 

- At få at vide, at ”det var slet ikke sådan det 

skulle opfattes”, letter nok ikke den anden. 

Ingen af dem går ud af døren som vinder, 

men mit mål er, at de er kommet til at se 

sagen fra begge sider. Jeg fortæller dem, at 

man ikke behøver at være bedste venner, 

men at man skal respektere hinanden og 

hinandens forskelligheder. Vi aftaler at ses 

igen, hvis de føler behov for det, men vi går 

ikke og leger politi. Og det er faktisk sjældent, 

at der er nogen, der kommer og beder 

om en ny samtale. 

Men Johnna Nielsen har aldrig oplevet voldsomme 

mobbesager som dem, Lars Dencker 

bliver kaldt ud for at løse. 

- Vi skal have ”fisken på disken”, som man 

siger. Det er kompliceret nok, for som regel 

er der rigtigt mange involverede, og alle har 

deres version. Men det gælder om at komme 

væk fra at tale om skyld og ”du er dum” til 

nøgternt at lade hver enkelt fortælle, hvad 

der gør ondt. 

- Det værste, man kan gøre, er at lede efter en 

syndebuk, for så kommer man aldrig videre. 

Det gælder om hurtigt at flytte fokus fra alt 

det, der er gået galt, og stoppe med at dynge 

alle beviser frem fra fortiden. Lav i stedet en 

kontrakt om, hvordan man i fremtiden 

gerne vil have at samarbejde skal fungere, 

siger Lars Dencker. 


Af Erik Kristensen 

Foto Simon Lautrop 

En rummelig seni 

Hos IRON Pump A/S er betegnelsen "det grå guld" ikke en floskel. Mange 

og adskillige har valgt at blive, selv om de kunne være gået på efterløn el 

Uanset om det er koldt og mørkt, regn eller 

blæst lader Jørgen Norfast bilen stå. Han 

sætter sig på cyklen hjemme i Vanløse for at 

køre de otte kilometer til IRON Pump i 

Herlev. Kun hvis det sner, lader han cyklen 

stå – og går i stedet. Han glæder sig altid til 

endnu en arbejdsdag. 

Jørgen Norfast er 80 år og arbejder på fuld 

tid som drejer hos IRON Pump, hvor han i 

løbet af de seneste 33 år har slidt flere 

maskiner op. Han passer IRON Pumps største 

manuelle drejebænk, en meterbænk, 

hvor han drejer store, tunge emner som 

eksempelvis komplicerede krumtapaksler 

og store foringer til stempelpumper. 

- Selvfølgelig er det tungt arbejde, og jeg er 

jo ikke 30 år længere, men jeg er vant til det 

og har ikke lyst til at trappe ned, siger Jørgen 

Norfast. 

For en del år siden var han en overgang nede 

på kun at arbejde fem timer om dagen. Det 

var bestemt ikke med hans gode vilje, men 

der var en midlertidig nedgang i ordrerne. 

Han er glad for, at der kun gik trekvart år, før 

han igen var på fuld tid. 

- Jeg kunne sagtens få en eller anden ordning, 

hvis jeg ville. Men jeg kan lide at arbejde, 

jeg er glad for fællesskabet med kollegerne 

og glad for firmaet, så jeg har tænkt mig 

at fortsætte på fuld tid med mit sædvanlige 

arbejde ved drejebænken, siger Jørgen 

Norfast, der kom ud som arbejdsdreng i 

1943 og blev udlært i 1947. Han store fritidsinteresse 

er lange rejser. Som dreng sad han 

på biblioteket og læste rejsebeskrivelser fra 

fjerne himmelstrøg, og han hørte beretninger 

om ørkenkrigen i Nordafrika. Det gik 

ham i blodet, og siden har han rejst i mere 

end tyve lande: Finland, Mexico, Vietnam ... 

Og den forlængede juleferie i år gik til 

Thailand. 

Individuelle hensyn 

Jørgen Norfast er ikke den eneste medarbejder 

hos IRON Pump, der kunne være gået på 

pension, men som er blevet, fordi virksom- 

heden værdsætter sine seniorer og tilbyder 

dem gode forhold og særlige ordninger, hvis 

de selv ønsker det. 

Personalehåndbogens afsnit om seniorpolitik 

fastslår, at medarbejdere, senest når de 

fylder 55 år, skal have en seniorsamtale, 

hvor de kan fremsætte ønsker om delpension, 

efterløn, nedsat arbejdstid eller andre 

ændringer i arbejdssituationen som for 

eksempel at skifte til et andet, mindre krævende 

job inden for virksomheden. Virksomhedens 

nedskrevne seniorpolitik understreger 

også, at ældre medarbejdere skal 

have mulighed for at vedligeholde deres faglige 

kvalifikationer. Det overordnede mål er 

i videst muligt omfang at tage individuelle 

hensyn til de ældre. 

Henrik Brabrandt Hansen er fællestillidsrepræsentant 

for virksomhedens 65 medarbejdere 

på industri-overenskomsten. Han 

fortæller, at seniorpolitik hos IRON Pump 

først og fremmest er noget, man klarer ved 

at finde praktiske løsninger i hverdagen. 

- Hvis en ældre kollega har brug for at ændre 

arbejdstid, mødetider og så videre, så finder 

vi ud af det med den nærmeste leder, siger 

Henrik Brabrandt Hansen. 

- Indtil nu har vi altid været i stand til at 

finde konkrete løsninger, som har taget hensyn 

til både medarbejderen og virksomheden. 

For eksempel var der en 56-årig kollega, 

der flyttede og fik meget lang transporttid. 

Han fik en ordning, så han kun har tre 

arbejdsdage om ugen. 

Ansat da han var 60 

71-årige Leif Skytte er en af de medarbejdere, 

der nyder godt af IRON Pumps rummelige 

seniorpolitik. Ikke bare er han blevet, selv 

om han kunne være gået på folkepension – 

han blev også først ansat som 60-årig. 

71-årige drejer Leif Skytte blev først ansat hos IRON Pump som 60-årig. Flere virksomheder havde 

tidligere sorteret ham fra på grund af alderen. 

- Jeg var blevet arbejdsløs og søgte arbejde 

som drejer rigtig mange steder, men når de 

så personnummeret, så havde jeg ingen 

interesse. Når man er 60, så dur man ikke. 

Men her på IRON Pump stod de og manglede 

en drejer, og de havde ingen betænkeligheder 

ved at ansætte mig, fortæller Leif 

Skytte, der kun arbejder fire dage om ugen, 

men ellers ikke har brug for særlige ordninger. 

- Da jeg blev 65, hævede jeg efterlønspræmien 

og fortsatte med at arbejde, fordi jeg har 

det godt. I de 50 år jeg har været på arbejdsmarkedet, 

har jeg aldrig haft så god en værkfører 

– jeg bliver, så længe han bliver. Og så

orpolitik 

ældre medarbejdere har særlige ordninger, 

ler pension 

er der et godt fællesskab blandt kollegerne, 

og det er et fint firma. 

Firmaet går ikke i panik 

Fællestillidsrepræsentant Henrik Brabrandt 

Hansen fortæller, at der ud over Leif Skytte 

og Jørgen Norfast er adskillige medarbejdere, 

der med dags varsel kunne gå på efterløn 

eller folkepension – på et tidspunkt var det 

20 procent af de ansatte under industrioverenskomsten. 

Han fortæller, at der på det 

seneste er blevet ansat en del yngre medarbejdere, 

men gennemsnitsalderen er alligevel 

47 år, og den gennemsnitlige anciennitet 

er 11 år. Med sine 53 år er Henrik Brabrandt 

Hansen selv med til at trække gennemsnitsalderen 

op. 

Han har forsøgt at få indført en generel ordning 

med seniordage, så de ældre medarbejdere 

kunne holde lidt mere ferie eller tage 

nogle fridage indimellem, men det er han 

endnu ikke kommet igennem med. 

- Nogle synes, at seniordage diskriminerer 

de yngre – men hvad så med for eksempel 

ret til fri på barns første sygedag? I forskellige 

aldre har vi brug for forskellige fordele. I 

øjeblikket prøver jeg at skaffe et par 62-årige 

kolleger en lønforhøjelse, som de selv kan 

konvertere til fridage – så bliver de her 

måske nogle år mere. Det er helt afgørende, 

at firmaet behandler de ældre godt – ellers 

smutter de simpelthen. Og så mister man en 

stor faglig viden og erfaring, siger Henrik 

Brabrandt Hansen. 

- Heldigvis er firmaets politik, at man ikke 

skal gå i panik og begynde at fyre folk, bare 

fordi ordrerne dykker lidt. Man holder på de 

dygtige folk så længe som overhovedet 

muligt. 

Han fortæller, at IRON Pump netop har 

ansat en metalarbejder, der kommer fra et 

andet firma, hvor hele natholdet blev fyret 

på grund af ordrenedgang. 

80-årige drejer Jørgen Norfast arbejder fuld tid på 

virksomheden IRON Pump. Han glæder sig altid til 

endnu en arbejdsdag. 

- Men hvad vil de gøre, når det går opad 

igen? spørger Henrik Brabrandt 

Hansen. 

- Så har de fyret nogle dygtige folk, 

som man ikke bare kan trække ind 

igen. 


Af Erik Kristensen 

Foto Simon Lautrop 

Uddannelse: Husk den 

menneskelige udvikling 

Hos Lundbeck vil fællestillidsrepræsentanten sikre, at kolleger og 

virksomhed får fuld valuta for indbetalingerne til Industriens 

Kompetenceudviklingsfond (IKUF) – derfor skal det lokale uddannelsesudvalg 

administrere pengene 

Det faglige er vigtigt, når man vælger uddannelse 

– men man skal også huske den menneskelige 

udvikling. Det mener fællestillidsrepræsentanten 

for 800 timelønnede og 

funktionærer hos Lundbeck, Kim Christensen, 

som har taget synspunktet med ind i 

virksomhedens uddannelsesudvalg. Siden 

nytår har udvalget administreret uddeling 

af IKUF-midler til Lundbecks medarbejdere. 

- Vores ønske er at løfte kollegernes uddannelsesniveau 

og dermed styrke Lundbeck. 

Vi vil se på både det professionelle og det 

menneskelige aspekt. Kollegerne skal 

kunne komme af sted på uddannelse, der 

ikke er direkte kompetencegivende set snævert 

i forhold til deres nuværende job. De 

skal også kunne uddanne sig til et andet job 

hos Lundbeck eller generelt styrke deres 

værdi på arbejdsmarkedet, siger Kim 

Christensen. 

Han mener, at det er lige så vigtigt som det 

faglige, at folk bliver mere motiverede, tilfredse 

og får lyst til mere uddannelse. 

- Lundbecks vision er at blive verdens førende 

virksomhed på sit område. Det bliver 

man kun, hvis man uddanner sine medarbejdere. 

At spare på uddannelse er at spare 

en virksomhed ihjel, siger Kim Christensen. 

Pileflet kan vise vejen frem 

Kim Christensen vil være særligt 

opmærksom på, at 

kolleger med kort 

uddannelse også bliver tilgodeset af IKUFmidlerne. 

Selv gik han ud af skolen efter 

tiende klasse, og efter sytten år i forsvaret 

måtte han konstatere, at hans radaruddannelse 

var udmærket – men kun i forsvaret. 

Som tillidsrepræsentant har uddannelse 

derfor stået højt på hans dagsorden. Blandt 

andet har han været med til at få industrio- 

peratøruddannelsen indført på Lundbeck. 

Han var selv på det første hold Lundbeckmedarbejdere, 

der i 2001 gennemførte den 

ét-årige uddannelse med fuld løn. Siden er 

omkring 55 kolleger fulgt efter. 

- Hvis en kollega havde dårlige oplevelser i 

folkeskolen, er han måske bange for at prøve 

kræfter med uddannelsessystemet. Hvis vi 

kan få ham af sted på et kursus, han har 

interesse i, så finder han måske ud af, at det 

alligevel ikke er så farligt. Hvis han bliver 

motiveret til videre uddannelse, så er det i 

sig selv en succes, konstaterer Kim 

Christensen. 

- Og så er det egentlig ikke så vigtigt, 

om hans første kursus handlede om 

pileflet. Det afgørende er, at det ikke 

var et nyt nederlag, men en sejr, der 

gav mod på mere uddannelse. 

Flere relevante 

uddannelser 

Kim Christensen hilser med tilfredshed, 

at IKUF-midlerne dækker selvvalgt 

uddannelse, som ikke nødvendig- 

Fællestillidsrepræsentant Kim Christensen 

på Lundbeck i Lumsås har fokus 

på at sikre, at så mange kolleger 

som muligt tager mod tilbuddet 

om to ugers selvvalgt 

uddannelse.

vis ville kunne blive dækket af de sædvanlige 

midler til efteruddannelse og han ser 

endnu en fordel ved at lade virksomhedens 

uddannelsesudvalg administrere midlerne. 

- Vi kan måske få øjnene op for relevante 

uddannelser, som fortjener større udbredelse 

i vores organisation, og når vi selv administrerer 

ordningen, kan vi bedre følge op 

på erfaringerne og hjælpe de enkelte kolleger 

videre i uddannelsessystemet, så de får 

mod på at bruge mulighederne, siger Kim 

Christensen. 

Og netop det at hjælpe kollegerne er omdrejningspunktet 

for Kim Christensens arbejde 

som fællestillidsrepræsentant, medlem af 

A/S-bestyrelsen og næstformand i SU. 

- Det kan man jo gøre på mange måder, og 

det er heldigvis ikke så vanskeligt på Lundbeck, 

fordi virksomheden generelt er rigtig 

god til at tage menneskelige hensyn. Man 

prøver at finde individuelle løsninger. Når 

det gælder seniorpolitik for eksempel, så 

prøver man at forene det, der ønskes, med 

det, der kan lade sig gøre, siger Kim 

Christensen. 

Målet er tilfredse kolleger 

Han peger på sundhed som en af de ting, der 

er oppe i tiden. Han forsøger i øjeblikket at 

få motionsfaciliteter til medarbejderne på 

Lundbecks fabrik i Lumsås. Han vil også 

gerne have behandling af overvægt på listen 

over individuelle tilbud på lige fod med 

hjælp til at holde op med at ryge eller løse et 

misbrugsproblem. 

- Det er et vanskeligt emne, men det skal 

selvfølgelig ikke være noget med at pege 

fingre ad de overvægtige. Det skal være 

endnu et frivilligt tilbud om at få et sundere 

og bedre liv. Og virksomheden får en 

arbejdskraft, der er mindre syg, så alle vil få 

noget ud af det. 

Navn: Kim Rosenville Christensen. 

Alder: 49 år. 

Fødested: Hvidovre. 

Bopæl: Valby. 

Arbejdsplads: Lundbeck i Lumsås. 

Uddannelse: Industrioperatør. 

Fagforbund: 3F. 

Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant i de seneste fem år og tillidsrepræsentant i ti år. 

Familie: Gift og har to børn. 

Fritidsinteresse: Pudser lidt på en motorcykel – og kører en tur en gang imellem. 

Fakta om Lundbeck 

Lundbeck er en international 

medicinal-koncern med hovedsæde i 

Valby. Virksomheden udvikler, producerer 

og sælger medicin til behandling 

af psykiske og neurologiske sygdomme. 

I 2007 brugte Lundbeck omkring 

2,2 milliarder kroner på forskning og 

Højt på udvikling. Det svarer til omkring 

20 procent af virksomhedens 

ønskelisten 

samlede indtægter. 

står også individuelle, 

fleksible 

ordninger som for 

eksempel togkort, brobizz, pc-ordning eller 

andet, så de samme lønkroner kan repræsentere 

en større værdi for den enkelte 

medarbejder. 

Kim Christensen har længe haft problemer 

med at finde tid til at afvikle sit fleks-overskud. 

- Men det gør ikke noget. Det her er mit 

drømmejob. Jeg har kontakt til en masse 

mennesker, jeg sidder, hvor beslutningerne 

tages, og er med til at skabe noget, der er 

bedre for kollegerne og virksomheden, siger 

Kim Christensen. 

- Det er helt afgørende for mig, at kollegerne 

er glade og tilfredse, når de kører ind gennem 

porten. 

Fakta om Industriens 

Kompetenceudviklingsfond (IKUF) 

Ved overenskomstfornyelsen i 2007 

aftalte CO-industri og DI at stifte 

Industriens Kompetenceudviklingsfond 

(IKUF), hvis formål er at støtte selvvalgt 

og betalt uddannelse for medarbejdere 

på industriens to overenskomster fra 

årsskiftet 2009. Medarbejdere med 

mindst ni måneders anciennitet kan få 

op til to ugers selvvalgt uddannelse om 

året med tilskud på op til 85 procent af 

lønnen. Virksomheder med mindst 100 

ansatte kan oprette et uddannelsesudvalg, 

som kan administrere fonden 

lokalt. 

Læs mere på www.ikuf.dk 


Af Dorthe Kragh 

Trusler om blokade 

omvendte arbejdsgiver 

Virksomhed i Skanderborg fik ny overenskomst, efter at være blevet 

truet med konflikt 

Trusler om konflikt og blokade fik i efteråret 

IT-virksomheden ETK Elektronik i Skanderborg 

til at forsage Kristelig Fagforening og i 

stedet vende sig mod Industriens Overenskomst. 

Siden er medlemmerne fulgt med 

over i 3F og Dansk Metal. Det skriver hjemmesiden 

3f.dk. 

Selv om overenskomsten ikke er indgået 

helt frivilligt, så skulle der ikke de store 

sværdslag til, før virksomheden overgav sig. 

- Vi sendte et konfliktvarsel og truede med at 

blokere for alle leverancer. Derefter indså 

de, at det var fornuftigt at indgå en aftale 


Fra årsskiftet startede journalist Dorthe 

Kragh i CO-industri. Dorthes opgave bliver 

først og fremmest at lave artikler til CO- 

Magasinet, men arbejdsopgaverne består 

blandt andet også af at lave pjecer, pressemeddelelser 

samt opdatere CO-industris 

hjemmeside. 

Dorthe Kragh er uddannet fra Danmarks 

Journalisthøjskole i 1997 og har siden arbejdet 

i et vikariat på Morgenavisen Jyllands- 

Posten og som journalist på NET-Redaktionen, 

Lynx Media, i en længere årrække. 

Desuden har Dorthe arbejdet freelance med 

opgaver for eksempelvis TeamArbejdsliv, 

med os, fortæller Jan Køhler Nielsen, som er 

formand for 3F Søhøjlandet, til hjemmesiden. 

Han understreger, at overenskomsten er 

kommet i hus gennem et tæt samarbejde 

med Dansk Metal. 

3F kunne tidligere tælle antallet af medlemmer 

i virksomheden på en hånd, men de er 

siden kommet til. Afdelingen lagde ud med 

at invitere medarbejderne til et informationsmøde. 

Omkring 25 mødte op og en 

halv snes meldte sig ind på stedet, fortæller 

Jan Køhler Nielsen 

- Indtil videre har vi fået 19 nye medlemmer. 

Ny journalist 

på CO-Magasinet 

Personalepolitisk Forum samt Undervisningsministeriet. 

Ud over fastansættelsen af en journalist til 

at skrive til CO-Magasinet nedsættes antallet 

af udgivelser fra de nuværende 10 til ni 

numre årligt. I forhold til i dag bliver et af 

sommernumrene sløjfet, mens de øvrige 

numre udkommer som vanligt. 

lin 

Journalist 

Dorthe Kragh 

Den primære forklaring er, at de kan se fordelen 

i at blive medlem af den fagforening, 

der har overenskomsten, siger han. 

Overenskomsten, der er en tiltrædelsesaftale 

til Industriens Overenskomst, trådte meget 

usædvanligt i kraft ved årsskiftet. ETK Elektronik 

ønskede at overgå til den nye aftale til 

nytår, og Kristelig Fagforening accepterede, 

at aftalen blev opsagt før tid. 

Der er cirka 80 ansatte i produktionen på 

ETK Elektronik, af dem er 60 ansat inden for 

3F’s område.

Af Tine Bjerre Larsen 

Foto Ib Geertsen 

Det værste 

er dårlig 

kommunikation 

At berolige kolleger og give dem arbejdsglæden 

tilbage har været den helt store 

opgave for Biscas nyvalgte tillidsrepræsentant 

Ny ledelse, omflytninger, nedskæringer og 

underskud er ikke en situation, der er med 

til at forbedre trivslen på en arbejdsplads. 

Tværtimod. Det skaber utryghed og nervøsitet, 

når man som en af Nordens største kageproducenter 

Bisca A/S har haft nogle turbulente 

år; og det var på den baggrund, at 

Bjarne Pedersen stillede op til tillidshvervet 

i sommer. 

- Afdelingen i Hjørring blev nedlagt, og tre 

bageovne, som medarbejderne aldrig havde 

kørt med, flyttede vi herned til Stege. Det 

giver et ekstra pres, siger Bjarne Pedersen, 

der inden han blev tillidsrepræsentant har 

været medarbejdervalgt repræsentant i 

bestyrelsen i seks år. 

- Jeg vidste, at der var noget at kæmpe for, og 

gik meget op til direktionen og sagde, at vi 

måtte have nogle møder, fordi medarbejderne 

havde mange spørgsmål. På den måde 

kunne jeg berolige folk. Jeg ser det som min 

opgave igen at gøre Bisca til den gode 

arbejdsplads, den havde været. For arbejdsglæden 

forsvinder, når man frygter for, om 

virksomheden bliver ved med at være der. 

Kommunikation er altafgørende 

I de 34 år han har været ansat på fabrikken 

har kommunikation været et gennemgående 

tema. Men i dag synes han, at direktøren 

og fabrikschefen er ”flinke til” at komme ud 

på alle tre skift og informere om nye tiltag. 

- Det hjælper, når man kan se, at alle arbejder 

for en bedre arbejdsplads. Den nye strategiplan 

har vi lige besluttet at trykke og 

dele ud til alle. Når ledelsen begynder at 

være mere åben, så får man hele produktionen 

med, siger tillidsrepræsentanten. 

Som nyvalgt handler det om at få lavet en 

ordentlig personalepolitik. 

Bjarne Pedersen har været 

med til at gå alle lokalaftaler 

igennem for at se, om noget 

kan gøres bedre. Og at der 

netop er ansat en HR-chef er 

en markant forbedring. Det 

samme ved han ikke helt om 

er gældende for den nye tillidsmandsstruktur. 

- Fra at have haft tillidsrepræsentanter 

i alle tre skift, bliver vi snart 

kun to. I afdelingerne uden skal der 

være talsmænd, men de har selvfølgelig ikke 

samme rettigheder. 

Kan ikke sige nej til en 

udfordring 

Bjarne Pedersen synes, at han er blevet hjulpet 

godt i gang med tillidsjobbet og tror på, 

at han kan skabe resultater. 

- Der er steder, hvor man pakker i hånden og 

står i nogle dårlige arbejdsstillinger. Det har 

betydet, at vi i en periode havde mange syge, 

så det fysiske arbejdsmiljø skal forbedres. 

Det sker ved, at jeg presser på over for ledelsen. 

Han er klar over, at kollegerne forventer, at 

han hurtigt får gang i ændringer, som letter 

deres arbejdsdag. 

Joan Wind på Toms Fabrikker sendte 

stafetten videre til en tillidsrepræsentant 

fra Bisca A/S i en afdeling i Hjørring, 

som nu er nedlagt. I stedet talte vi med 

Bjarne Pedersen, som er nyvalgt tillidsrepræsentant 

i Biscas afdeling i Stege 

på Møn. 

Nyvalgt tillidsrepræsentant Bjarne Pedersen har 

et bedre arbejdsmiljø højt på dagsordenen på 

virksomheden Biscas afdeling i Stege på Møn. 

- De synes, at det ikke kun er dem, som skal 

give, men vil også have, at firmaet yder 

noget. Den forventning tror jeg godt, at jeg 

kan være med til at indfri ved at gøre et 

solidt stykke benarbejde. Vi skal have løftet 

både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. 

Vi har stadig mange nye og unge medarbejdere, 

som bliver kastet hovedkulds ud i 

arbejdet. At få skabt en bedre indskoling og 

en ordentlig oplæringspolitik er mit helt 

konkrete mål lige nu og her, siger Bjarne 

Pedersen. 


Af Ingrid Pedersen 


A/S-konference: 

Den største omstilling 

Klimaforandringer har også betydning for arbejdspladserne 

– og de ansatte 

Den største omstilling for beskæftigelsen 

siden den industrielle revolution. Så bombastisk 

beskrev Heidi Rønne Møller, konsulent 

i LO, de forandringer arbejdspladserne står 

overfor på grund af klimaforandringer og 

miljøproblemer. 

Ændringer i miljøet og klimakonferencen i 

København til december var temaet for 

årets topmøde for medarbejdervalgte i A/Sbestyrelser. 

Og både konsulent Ole Larsen, 

CO-industri, og Heidi Rønne Møller opfordrede 

deltagerne til at komme med gode 

ideer til arrangementer i forbindelse med 

konferencen, hvor der også bliver mulighed 

for at præsentere miljøvenlig dansk teknologi 

for hele verden. 

- I kan jo også bringe opfordringer til at 

handle forsvarligt i forhold til miljøet på 

jeres bestyrelsesmøder, foreslog Ole Larsen. 

- Klimakonferencen og kravet til mindre 

miljøbelastende produktion får betydning 

for alle vore arbejdspladser, vurderede Heidi 

Rønne Møller og henviste til den britiske 

økonom Nicholas Sterns rapport fra 2006. 

Den fremhæver, at det vil være langt billigere 

at gøre noget ved klimaforandringerne nu 

– og forhindre de store ødelæggelser, der 

ellers bliver resultatet – end at vente til ødelæggelserne 

er sket. 

Hun nævnte, at der diskuteres masser af 

muligheder for at begrænse CO2-belastningen, 

lige fra at anvende energi mere effektivt 

til at ’opfange’ CO2 og lagre det i undergrunden, 

anvende biobrændsel eller atomkraft 

og arbejde imod afskovning. 

- LO’s holdning er, at vi ikke udelukker noget 

på forhånd. Vi har heller ingen holdning til 

atomkraft, understregede hun. 

Fald og gevinst 

Klimakonferencen i København er den 15. i 

rækken. Den mest omtalte af de tidligere 

fandt sted i Kyoto i Japan og resulterede i 

den vigtige Kyoto-protokol, der pålægger de 

lande, der ratificerer den, at reducere deres 

CO2-udslip med 5 procent inden 2012, men 

de to store ’miljøsyndere’ – USA og Kina – 

har ikke ratificeret den. 

Konferencen i København kommer til at 

handle om fire centrale emner. Det er: 

reduktion af udslip, tilpasning af energiforbruget, 

ny teknologi og finansiering. 

- I den her sammenhæng er EU ’de gode 

fyre’, sagde Heidi Rønne Møller. EU er indstillet 

på en reduktion, og nogle lande – 

blandt andre Danmark og Frankrig – er 

meget interesseret i en aftale, andre lande er 

mindre interesserede, men store lande som 

Indien og Kina venter på USA. 

Heidi Rønne Møller understregede, at fagbevægelsens 

tilgang til problemet især drejer 

sig om arbejdspladser, der flytter ud – og 

nye der opstår på grund af ny teknologi. 

Heidi Rønne Møller fortalte, at i 1994-2006 

faldt industribeskæftigelsen i Danmark med 

16 procent, men i samme periode steg 

beskæftigelsen inden for miljøteknologi 

med 21 procent. 

- Der er mange jobmuligheder i det her, men 

i mange lande glemmer man at inddrage 

medarbejderne, når produktionen skal laves 

om, sagde hun og nævnte, at det først er 

CO-industris A/S-Topmøde fandt sted i 

november i Odense, og omkring 200 

medarbejdervalgte i a/s-bestyrelser deltog.

inden for de seneste tre til fire år, at fagbevægelsen 

har været inviteret med til klimatopmøderne 

– på trods af, at medlemmernes 

arbejdsliv bliver meget påvirket af forandringerne, 

og de har input til, hvordan tingene 

kan gøres anderledes. 

Hun opfordrede til, at medarbejdervalgte og 

alle andre på virksomhederne kommer med 

forslag til arrangementer i forbindelse med 

topmødet. 

- Man glemmer også at diskutere med de 

ansatte, hvad det betyder, når transporten 

skal omlægges, så flere bruger offentlig 

transport eller cykel – eller hvad det betyder, 

når huse skal bygges, så de er langt mere 

miljøvenlige, sagde hun. 

En deltager ville gerne vide, om de mange 

kendsgerninger om klimaet og jordens dårlige 

tilstand nu betyder, at ’kæften er lukket 

på Bjørn Lomborg’. 

Det mente Heidi Rønne Møller der er lidt 

delte meninger om. 

- Men de fleste er klar over, at problemerne 

er der, sagde hun. 

En anden deltager mente, at man måtte forhindre, 

at DONG bliver solgt til private investorer, 

der kun tænker på at tjene penge og 

som ikke er interesseret i at bruge penge på 

at forske i miljøforbedringer. 

Bent Bonde fra ACO-Engineering fortalte, at 

danske forskere er på vej med viden, der 

reducerer eksplosionsfaren ved brint, så det 

bliver nemmere for biler at køre på brint. 

- På Island kører der allerede to busser rundt 

på brint, fortalte han. 

Michael A. Lisbjerg fortalte, at på Vestas har 

man også erfaringer med brintbiler, og det 

Hvert år inviterer CO-industri de medarbejdervalgte 

medlemmer i aktieselskabers 

bestyrelser til et topmøde om 

et aktuelt emne. Konferencen i år blev 

holdt på Hotel Nyborg Strand den 19. 

november. 

Mellem oplæg og workshops var der tid til, at deltagerne fik en kop kaffe og en snak om ændringer 

i miljøet og klimaforandringer, som var i fokus på topmødet. 

samme har nogle af kommunens hjemmehjælpere, 

der får bilerne tanket op hos 

Vestas. 

Brian Andersen fra Uni-chains kom med et 

eksempel på, at afgiftspolitik og gode intentioner 

modarbejder hinanden. 

- Hos os genbruger vi overskudsvarmen fra 

maskinerne til gulvvarme. Det er ikke nogen 

god fidus – rent økonomisk, forklarede han, 

for det betyder, at virksomheden kommer til 

at betale afgift af varmen to gange. 

I vor tid 

Bo Lidegaard, departementsråd og chef for 

klimasekretariatet i Statsministeriet, indledte 

A/S-topmødet med at fortælle, at det er 

vigtigt at begrænse CO2-udledningen, fordi 

der er en nøje sammenhæng mellem CO2 i 

atmosfæren og temperaturen på jorden. 

- Forskellen på temperaturen i istiden og vor 

tid er kun 8 grader, så én grad er ikke så lidt 

endda. En temperaturstigning på én grad er 

faktisk det største problem, vi har, fremhævede 

han og advarede om, at klimaforandringer 

kan få udviklingen til at gå grueligt 

galt i vores levetid. 

- Ikke om 50-100 år, men i vores levetid, 

understregede han. 

Han nævnte også, at de begrænsninger i forbruget 

og i CO2-udledningerne, der var ved 

at blive forhandlet på plads i EU, slet ikke er 

nok. 

- Vi skal ikke formindske forbruget med 20 

procent. Vi skal ned på et forbrug på 20 procent 

af det nuværende i løbet af 40 år, sagde 

han og tilføjede, at amerikanerne, der forbruger 

meget mere energi end europæerne, 

skal ned på et forbrug på en tiendedel af det 

nuværende. 

EU's aftale 

EU har siden A/S-topmødet indgået en aftale om, at de 27 lande skal nedbringe udledningen 

af CO2 med 20 procent inden år 2020, og hvis samtlige industrilande følger 

planen, vil EU reducere med 30 procent. 

Andelen af vedvarende energi, der i dag er på otte procent, skal stige til 20 procent, og 

det samlede energiforbrug skal reduceres med 20 procent inden år 2020. Danmark går 

lidt videre og har forpligtet sig til, at 30 procent af vores energi dette år skal stamme 

fra vedvarende kilder. Til gengæld kommer Danmark til at tjene store penge på energiteknologi. 

Allerede nu eksporterer vi vindmøller for 50 milliarder kroner om året. 


Klip fra fagbladene 

Internationa 

International fagbe 

69 faglige ledere 

anholdt i Zimbabwe 

Den internationale sammenslutning af fagforbund 

ITUC fordømmer på det skarpeste 

anholdelsen af mere end 69 medlemmer af 

Zimbabwes faglige landssammenslutning 

ZCTU. Her i blandt generalsekretær Wellington 

Chibebe. 

Ifølge oplysninger til ITUC havde ZCTU 

arrangeret en fredelig demonstration i protest 

mod finanskrisen i Zimbabwe ved at 

indgive låneansøgninger til bankerne. Det 

lykkedes Wellington Chibebe og ZCTU-formand 

Lovemore Matombo at indlevere låneansøgninger 

til ledelsen i den store statsbank. 

Chibebe blev anholdt sammen med ni 

andre, mens han talte til arbejderne. 10 

andre blev alvorligt kvæstet af politiet ved 

aktionen i hovedstaden Harare. Og mere 

end 31 blev arresteret i byerne Gweru og 

Zvishavane ved lignende aktioner. 

- Politiets voldelige optræden er uacceptabel, 

og alle de fængslede må omgående løslades, 

siger ITUC’s generalsekretær Guy Ryder. 

ITUC vil indberette overgrebene til ILO. 

Protester mod Cambodja 

Human Rights Watch, den internationale 

faglige sammenslutning ITUC og en række 

menneskerettighedsorganisationer har i en 

fælleserklæring protesteret mod myndighe- 

Omdiskuteret 

personalegode 

”I den ideelle verden siger man nej til den slags 

(sundhedsforsikring, red), men når man som jeg 

sidder med en kollega, der venter alt for længe på 

to nye knæ, er verden ikke længere ideel. Det handler 

lige pludseligt om at afveje ideologien med virkeligheden. 

Ordningen omfatter også en mulighed 

for forebyggende behandlinger hos for eksempel 

fysioterapeuter og kiropraktorer.” 

Tillidsrepræsentant Suzanne Toftedal, Poul 

Johansen Maskiner, Fårevejle, i Metal Magasinet 

(Dansk Metal). På virksomheden har de 85 ansatte 

en lang række frynsegoder. 

derne i Cambodja, hvor to mænd er blevet 

idømt 20 års fængsel for mord på en faglig 

leder. En dom organisationerne betegner 

som dybt uretfærdig. De kræver øjeblikkelig 

løsladelse af de to dømte, der allerede har tilbragt 

fem år i fængsel for en forbrydelse, de 

ikke har begået. 

- Det er på tide, at retfærdigheden nu sejrer, 

siger Sara Colm, der er seniorforsker for 

Human Rights Watch. 

Den myrdede Chea Vichea var formand for 

landets frie fagforening og støttede landets 

politiske opposition. Han blev skudt ned 

ved højlys dag foran en aviskiosk i hovedstaden 

Phnom Penh i januar 2004. 

Politibrutalitet, tvungne tilståelser, intimidering 

af vidner og politisk indblanding i 

sagen har ført til omfattende internationale 

protester. 

ITUC´s generalsekretær Guy Ryder siger, at 

mange fagforeningsfolk frygter for deres liv 

på grund af trusler og overgreb. Selv ledere 

fra FN´s arbejdsorganisation ILO, som var 

på en officiel ILO-mission i Cambodja tidligere 

i år, var udsat for trusler. 

Festival for arbejder-film 

Den internationale sammenslutning af 

metalarbejderforbund IMF og en række 

andre internationale faglige organisationer 

opfordrer medlemsorganisationerne til at 

deltage i den tredje årlige festival for arbej- 

Meget hurtige 

med at operere 

”Mange har fået sundhedsforsikringer og bliver 

henvist til privatklinik. Her oplever jeg, at de er 

meget hurtige med at operere. Vi ser ofte medlemmer, 

der ikke er i stand til at vende tilbage til arbejdet 

efter en operation. 

Det er en ny udvikling, og jeg frygter, at folk bliver 

mere skadede af at blive opereret. Det hænger sammen 

med, at arbejdsgiverne har en interesse i at få 

deres medarbejdere igennem behandlingen hurtigt.” 

Socialrådgiver Joan Sølyst, 3F-Kastrup, i Fagbladet 

(3F). 

der-kortfilm i Genève i Schweiz den 16. juni 

2009. IMF opfordrer medlemsorganisationerne 

til at indsende kortfilm, de har produceret 

eller medvirket i produktionen af, til 

festivalen. 

Medlemsorganisationerne skal indsende 

deres film på DVD med en kort beskrivelse 

af filmen, og hvorfor den er produceret. På 

grund af manglende ressourcer til oversættelse 

kan IMF kun anvende film på engelsk 

eller med engelske undertekster. Eksemplarer 

af film skal sendes til IMF senest 13. 

februar 2009. 

Dukker med væggelus 

Unge arbejdere i Kina, der fremstiller legetøj 

til Disney, Hasbro og RC2 – inklusive de 

populære Bratz-dukker – lider af en lang 

række alvorlige infektioner på grund af væggelus 

i deres sovesale. Arbejdere fortæller, at 

deres kroppe ofte er fyldt med røde striber 

fra bid, der let bliver inficeret, når de klør i 

sårene. En ledende amerikansk insektforsker 

bekræfter over for den amerikanske 

græsrodsorganisation National Labor Committee 

(NLC) i New York, at der er stor sandsynlighed 

for, at væggelusene kan ”rejse” fra 

fabrikkerne i Kina til for eksempel USA, da 

de kan skjule sig i legetøjets emballage. 

Ifølge rapporten fra NLC bliver Disney-legetøj 

fremstillet på Dawai-fabrikken i Dongguan 

i Kina under nedværdigende og ulovli- 

Flere gener ved 

skærmen 

”Det er trist læsning, at tallene kun er blevet værre 

siden 2005. Alle undersøgelser viser, at når man 

sidder ved computerskærmen i mere end fire timer 

hver dag, så stiger risikoen for gener og smerter 

betydeligt. Der har været meget fokus på både 

museskader og andre gener ved skærmarbejdet. 

Derfor kunne man godt have håbet på, at vi var blevet 

bedre til at tage forholdsregler.” 

Arbejdsmiljøkonsulent Svend-Erik Hermansen i HK 

Privatbladet (HK/Privat) om undersøgelse, der 

viser, at 54 procent oplever gener og smerter ved 

skærmarbejdet mod 38 procent for tre år siden.

l fagbevægelse 

vægelse 

ge forhold. Arbejderne er på fabrikken i 96 

timer om ugen, hvor de arbejder i 15 

timers skift fra 8.30 morgen til midnat alle 

ugens syv dage. Der er tvunget ubetalt overarbejde, 

og arbejderne bliver snydt for op 

mod 40 procent af den lovmæssigt fastsatte 

mindsteløn. De arbejder i uhyggeligt varme 

lokaler badet i deres eget sved. De sover otte 

arbejdere i hvert værelse i køjesenge, som er 

fyldt med væggelus. 

Legetøj til Hasbro og RC2-legetøj inklusive 

Bratz-dukker bliver fremstillet under lige så 

rædselsfulde forhold på Yongshen-fabrikken 

i det sydlige Kina, viser rapporten. 

NLC opfordrer legetøjsfirmaerne til at fortælle, 

hvilke konkrete skridt de vil tage for at 

garantere, at arbejdernes lovlige rettigheder 

bliver respekteret, samt opfordrer firmaerne 

til at oplyse navne og adresser på de fabrikker 

i Kina, hvor de får produceret legetøj. 

Hele rapporten om overgrebene på de 

kinesiske arbejdere kan ses på: 

http://www.nlcnet.org/article.php?id=610 

Tysk metal får 4,2 procent 

i lønstigning 

En landsomfattende strejke i den tyske 

metalindustri er afværget, efter at det tyske 

metalarbejderforbund IG Metall og arbejdsgiverne 

i Gesamtmetall er blevet enige om 

en ny overenskomst. Aftalen omfatter i første 

omgang delstaten Baden-Württemberg, 

Gider ikke dårlig 

ledelse 

”Det må mane til eftertanke, at så mange angiver 

dårlig ledelse som årsag til, at de skiftede job. 

Ledelserne på virksomhederne må indse, at der her 

ligger et stort indsatsområde. Dårlig ledelse på virksomheden 

går jo ud over alle, for hvis folk er utilfredse, 

så søger de væk. 

Gode medarbejdere hænger ikke på træerne i perioder 

med lav ledighed. Det koster kroner på bundlinjen, 

hver gang der skal ansættes nye medarbejdere. 

Et godt arbejdsmiljø er afgørende, så der ligger 

nogle udfordringer for ledelserne i virksomhederne.” 

Forbundsformand Gita Grüning i Teknikeren 

(Teknisk Landsforbund) om undersøgelse, der viser, 

at 15 procent af teknikerne, der har fået nyt arbejde 

i de seneste to år, angiver dårlig ledelse som vigtigste 

årsag til jobskiftet. 

men resultatet ventes at blive fulgt i de øvrige 

delstater. 

Aftalen giver lønforhøjelser på 4,2 procent 

og gælder for 18 måneder frem til 30. april 

2010. 

Aftalen mellem IG Metall og arbejdsgiverne, 

der repræsenterer 23.000 virksomheder, blev 

indgået efter omfattende advarselsstrejker. 

De tyske metalarbejdere vil med aftalen få 

en lønstigning på 2,1 procent 1. februar 

2009 og yderligere 2,1 procent 1. maj 2009. 

Virksomhederne får dog mulighed for at 

udskyde den anden 2,1 procents stigning i 

op til syv måneder. 

Desuden får de ansatte en engangsbonus på 

510 euro (omkring 3800 kroner) for månederne 

november 2008 - januar 2009 og yderligere 

et engangsbeløb på 122 euro (omkring 

915 kroner) i september 2009. 

Aftalen vil i alt omfatte 3,6 millioner lønmodtagere, 

når samtlige delstater ratificerer 

aftalen. 

Købekraft-rapport 

Den internationale sammenslutning af 

metalarbejderforbund IMF har offentliggjort 

2008-rapporten over købekraft i en 

lang række lande. Rapporten viser købekraften 

i mere end 60 lande verden over, samt 

hvor lang arbejdstid der skal til i de forskellige 

lande for at købe for eksempel tøj, mad, 

betale husleje og andre basale udgifter. 

Går den, så går 

den 

”Som medarbejder skal man altid tænke sig godt 

om, hvis man går og pusler med at starte sit eget 

firma. Hvis det firma på nogen måde kan opfattes 

som en konkurrent til ens arbejdsgiver, kan man 

godt få problemer, hvis man ikke informerer sin 

arbejdsgiver. 

Ved en bortvisning kan en arbejdsgiver spare flere 

måneders løn til den bortviste medarbejder, fordi 

man undgår at betale for den normale opsigelsesperiode. 

Vi ser med mellemrum bortvisningssager, 

hvor man kan få den tanke, at arbejdsgiveren tænker: 

Går den, så går den.” 

Faglig sekretær Stig Petersen i Elektrikeren (Dansk 

El-Forbund) om en uberettiget bortvisning af en 

elektriker efter 20 år på en arbejdsplads. 

Rapporten viser enorme forskelle i levestandarden 

mellem arbejdere, der udfører det 

samme arbejde, i forskellige lande verden 

over. 

Eksempelvis skal en fabriksarbejder i 

Angola i Afrika arbejde en time og 59 minutter 

for at købe en liter mælk, i Danmark kræver 

det blot to minutter. 

Du kan læse rapporten på: 

www.imfmetal.org/purchasingpower2008 

Politivold mod demonstration 

Mindst ni medlemmer af Indonesiens 

metalarbejderforbund FSPMI blev såret og 

tre tilbageholdt af politiet under en demonstration 

for højere mindsteløn kort før jul. 

Omkring 15.000 deltog i demonstrationen 

foran guvernørens kontor i Batam – en 

såkaldt frihandelszone – der er berygtet for 

livsfarlige arbejdspladser. 

- Vi er chokerede over politiets anvendelse af 

vold mod demonstranterne, siger generalsekretær 

Marcello Malentacchi, den internationale 

sammenslutning af metalarbejderforbund 

IMF. 

Han opfordrer de indonesiske myndigheder 

til at stoppe overgrebene, løslade de tilbageholdte 

og forhindre en yderligere forarmelse 

af arbejderne i Indonesien. IMF opfordrer 

medlemsorganisationerne til at sende 

protestbreve til guvernøren og til selskabet 

bag frihandelszonen. 

375 dage uden ulykker 

”Det drejer sig om at få alle til at være 

opmærksomme på at undgå ulykker. Passer man på 

sig selv, og passer man på sine kolleger, er det nemt 

at få antallet af arbejdsulykker ned. 

Antallet af dage uden arbejdsulykker blev skrevet 

ned på storskærmen i kantinen hver dag. På den 

måde blev det synligt for alle, hvad vi ville opnå. 

Vi har mange gange opfordret folk til at indberette 

nær-ved-ulykker. Det har de lyttet til. I dag er de fleste 

med på, hvor vigtigt det er at registrere den 

slags. På den måde finder vi ud af, hvor der skal sættes 

ind for at forbedre sikkerheden.” 

Sikkerhedsrepræsentant Ellen Winther, Jeld-Wen 

(tidl. West Wood), Herning, i Fagbladet TIB (TIB). 

På virksomheden er antallet af ulykker på tre år 

faldet fra 30 om året til en. 


Noter 

Virksomhederne fravælger 

tværfaglige a-kasser 

En væsentlig opgave for a-kasserne er at formidle 

job til deres medlemmer, og spørger 

man virksomhederne, hvilke a-kasser der er 

bedst til at finde arbejdskraft, der matcher 

deres behov, så svarer de entydigt, at de 

tværfaglige a-kasser ikke har kompetencerne. 

Det viser en undersøgelse, som Rambøll 

Management har lavet for Dansk Metal. 

Undersøgelsen slår fast, at godt halvdelen af 

virksomhederne henvender sig direkte til 

Metals a-kasse, når de har brug for arbejdskraft, 

mens praktisk talt ingen går til de 

tværfaglige. 

- Danske virksomheder tror ikke meget på, 

at de kan hente arbejdskraft hos de "gule" 

tværfaglige a-kasser, når de mangler medarbejdere. 

94 procent af virksomhederne på 

metalområdet svarer, at de aldrig henvender 

sig i de tværfaglige a-kasser, mens de til gengæld 

peger på, at Dansk Metal har en solid 

indsigt i virksomhedernes behov for specifikke 

metal-kvalifikationer, som ingen andre 

jobformidlere har, siger Torben Poulsen, 

hovedkasserer i Dansk Metal og leder af 

Metals a-kasse. 

Dansk Metal har i løbet af de seneste to år 

formidlet mere end 3.500 job til sine medlemmer, 

og 1.200 job blev formidlet allerede 

inden de første dagpenge blev udbetalt, og 

den ledige blev registreret. 

- Det er netop i den kommende tid, at denne 

ekspertise og tætte virksomhedskontakt 

skal komme medlemmerne til gavn. Vi er 

ikke blot en gold arbejdsløshedsforretning, 

ligesom vi heller ikke er sat i verden for at 

tjene penge. Vores allervigtigste faglige service 

er, at vi ved hjælp af vores vidtforgrenede 

kontakter til virksomhederne og tillidsrepræsentanterne 

arbejder benhårdt for at få 

vores ledige medlemmer hurtigt tilbage i 

arbejde igen, siger Torben Poulsen. 

Ifølge Metals beregninger vil den langt 

bedre jobformidling i Metals a-kasse være 

en økonomisk gevinst for en gennemsnitlig 

ledig på omkring 4.200 kroner efter skat om 

året: 

- Medlemmerne af de tværfaglige a-kasser er 

i gennemsnit ledige længere end vores med- 

lemmer, og det har stor betydning for indkomsten, 

fordi der er stor forskel på løn og 

dagpenge. Forskellen mellem at være medlem 

af Metal og en tværfaglig a-kasse er i 

gennemsnit 4.200 kroner om året – efter 

skat. Hvis man eksempelvis ser på et gennemsnitsmedlem 

i ASE og i Metal, så er forskellen 

helt oppe på 5.240 kroner, siger 

Torben Poulsen. 

Ny administrerende direktør 

i Industriens Pension 

Industriens Pension (IP) har udnævnt Laila 

Mortensen til administrerende direktør med 

virkning fra den 1. februar 2009. 

Laila Mortensen er uddannet cand.act. og 

har et stort kendskab til livs- og pensionsforsikringsbranchen. 

Laila Mortensen blev ansat i IP som ansvarshavende 

aktuar i 1997 og har siden 2001 

indgået i den daglige ledelse i IP. 

I 2007 blev hun udnævnt til direktionsmedlem 

og er således en stærk arvtager til at 

videreudvikle Industriens Pension. 

Skiftet skyldes, at administrerende direktør 

Erik Adolphsen går på pension den 1. februar 

efter 15 år som administrerende direktør 

for et af de mest spændende pensionsinstitutter 

i Danmark. 

Indbetalingerne til Industriens Pension 

kom i 2008 op på mere end seks milliarder 

kroner og balancen er på 50 milliarder kroner. 

Træning mindsker smerter ved 

stillesiddende job 

Målrettet styrketræning mindsker ømhed 

og smerter i nakke- og skuldermusklerne 

markant. Og effekten holder længe. Styrketræning 

kan derfor anbefales ved behandling 

af besvær i nakke- og skuldermuskler. 

Det konkluderer forsker Lars L. Andersen 

fra Det Nationale Forskningscenter for 

Arbejdsmiljø, NFA, i sin ph.d.-afhandling, 

som han forsvarede ved udgangen af 2008. 

Mange ansatte i erhverv med stillesiddende, 

ensidigt gentaget arbejde døjer med smerter 

og ømhed i nakke og skuldre. Det gælder 

typisk for ansatte med computerarbejde. 

Men mangel på viden om årsagerne til 

muskelbesværet har betydet, at det er vanskeligt 

at anbefale en optimal behandling og 

metoder til at forebygge smerterne. 

Ph.d.-studiet om muskelbesvær og fysisk 

genoptræning bidrager med ny viden om de 

underliggende mekanismer, som fører til 

besvær. Og forskeren har brugt sin viden til 

at vurdere, hvilke træningsformer som vil 

kunne afhjælpe smerter i nakke- og skuldermusklerne, 

og afprøvet det i praksis på kvinder 

med meget computerarbejde. 

Resultaterne fra ph.d.-studiet viser, at specifik 

styrketræning tre gange om ugen i ti 

uger mere end halverer smerterne hos forsøgspersonerne. 

Effekten af træningen er 

desuden langvarig. Den kunne fortsat måles 

ti uger efter, træningen var ophørt. Konditionstræning 

på motionscykel mindskede 

også smerterne, men i langt mindre omfang 

og det havde kun effekt umiddelbart efter 

træning. 

Hele ph.d.-afhandlingen kan findes på 

adressen http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/?path=%7bDEABD338-AA0D-45- 

EE-9DBF-D76DE05875DF%7d 

3F kræver akut jobpakke 

Der er ikke alene brug for en bankpakke til 

at polstre pengeinstitutterne, så de kan låne 

ud til virksomheder og private og dermed 

atter få gang i vækst og foretagsomhed. 

Der er i mindst lige så høj grad brug for en 

egentlig jobpakke til at sikre arbejdspladser 

for danske lønmodtagere. Det siger 3F, som 

derfor har lanceret en akut jobpakke. 

- Og det er helt, helt afgørende, at pakken 

sættes i værk så hurtigt som overhovedet 

muligt. Krisen kradser allerede dybt. Der 

kommer desværre dagligt nye meldinger om 

fyringer inden for snart sagt alle brancher. 

Nu handler det om at skærme flest muligt 

mod krisen og forhindre, at tusindvis bliver 

ledige. Derfor skal der handles nu, siger 3F's 

forbundsformand Poul Erik Skov Christensen 

til hjemmesiden 3f.dk. 

3F foreslår en krisepakke med dels øjeblikkelige 

investeringer, dels planlægning af 

projekter, som kan sættes i værk i 2010. 

Øjeblikkeligt foreslår 3F investeringer på tre

milliarder kroner i ikke mindst kommunale 

bygninger samt omgående fjernelse af kommunernes 

anlægsloft svarende til en værdi 

af fem milliarder kroner. Det vil give 7.400 

job allerede i 2009, lyder vurderingen. På 

lidt længere sigt skal der sættes fart i projektering 

af større bygge- og anlægsarbejder 

såsom nye moderne hospitaler i alle regioner, 

bedre jernbaner og anden infrastruktur. 

3F foreslår, at der allerede fra 2010 igangsættes 

projekter for en samlet værdi af 10 

milliarder kroner. Det vil give en samlet 

beskæftigelseseffekt på omkring 12.000 personer. 

Den primære beskæftigelseseffekt af jobpakken 

vil komme inden for bygge- og 

anlægssektoren, men der vil være betydelig 

afsmittende effekt på andre sektorer, ikke 

mindst transport og industri. 

Dansk Metal rykker rundt 

i ledelsen 

Fra 1. december skete der en række omrokeringer 

i ledelsen i Dansk Metal. Claus 

Jensen, 44 år, blev konstitueret næstformand 

for det private og offentlige arbejdsmarkedsområde 

indtil kongressen 2009. 

Claus Jensen har siden 2003 været forbundssekretær 

i Organisationssekretariatet. 

Ole Ibsen, 61 år, blev næstformand for det 

organisatoriske område i Dansk Metal. Han 

kommer fra stillingen som næstformand for 

det faglige område. Ole Ibsen overtog 

posten som næstformand for det organisatoriske 

område efter Bo Stenør Larsen, 62 år, 

der overgik til at være forbundsrådgiver 

med ansvar for forbundets kongres i efteråret 

2009. Bo Stenør Larsen vil de næste tre 

år fortsat være præsident for UNI Tele 

Verden. 

Per Påskesen, 54 år, forbundssekretær i 

Dansk Metal, overtog ledelsesansvaret for to 

sekretariater, Organisationssekretariatet og 

It-sekretariatet. Han begyndte sin faglige 

karriere som tillidsrepræsentant ved det 

daværende KTAS. 

Keld Bækkelund Hansen, 50 år, vendte tilbage 

til det overordnede ansvar for Forhandlingssekretariatet 

i Dansk Metal som forbundssekretær. 

Fra 2007 til 1. december tog 

Keld Bækkelund Hansen en kort afstikker til 

Organisationssekretariatet, hvor han var forbundssekretær. 

Keld Bækkelund Hansen er 

også formand i Metal Søfart. 

Kritisk syge går glip af penge 

Mange kritisk syge danskere går i dag glip af 

tusindvis af kroner fra deres forsikringsselskab, 

fordi de ikke er klar over, at de har ret 

til pengene. Det vil Industriens Pension (IP) 

ændre på ved at samkøre deres medlemsregister 

med Landspatientregistret. 

I dag blokerer forældede registreringsregler 

og bureaukrati for, at danske forsikringsselskaber 

automatisk kan underrette deres 

medlemmer om deres ret til en udbetaling 

ved kritisk sygdom. 

Derfor har IP henvendt sig til partiernes 

erhvervsordførere og Sundhedsstyrelsen for 

at få reglerne ændret. 

Fejlskøn kan koste kommuner 

milliarder 

Finansministeriet har inden for de senere år 

foretaget store fejlskøn, når de har forsøgt at 

forudse antallet af ledige året efter. Det viser 

beregninger, som 3F har lavet. Op til 30.000 

ledige har ministeriet skønnet forkert i 

enkelte år. Det skriver Nyhedsbrevet 3F. 

Disse fejlskøn kan komme til at koste kommunerne 

dyrt, når de fra i år overtager 

finansieringen af dagpenge. Et fejlskøn på 

30.000 ledige vil koste kommunerne 

omkring 2,5 milliarder kroner i ekstra udgifter. 

- Hvis jeg var medlem af en kommunalbestyrelse, 

ville jeg være stærkt bekymret. 

Kommunerne kan jo ikke påvirke konjunkturerne. 

Om ledigheden stiger eller falder, 

afhænger af den globale udvikling, væksten 

i samfundet og en masse andre ting. Og da 

dagpengesatserne ligger fast, kan kommunerne 

kun i meget begrænset omfang påvirke 

deres egne udgifter til dagpenge, siger 

3F’s forbundsformand Poul Erik Skov 

Christensen til nyhedsbrevet. 

- Kommunerne risikerer at ende i en økonomisk 

fælde, hvis ledigheden stiger mere end 

Finansministeriet har skønnet året før. De 

står med en udgift, de hverken kan styre 

eller forudse. I sidste ende kommer kommunerne 

til at skulle regulere, hvor de kan – og 

det bliver på den offentlige velfærd såsom 

skoler, børnehaver og plejehjem, pointerer 

Poul Erik Skov Christensen. 

3F har beregnet, at inden for de sidste syv år 

har Finansministeriets skøn svinget op til 

30.000. Eksempelvis forudså ministeriet i 

maj 2002, at ledigheden året efter ville blive 

på 141.000. I virkeligheden endte ledigheden 

i 2003 på 170.608. 

Problemet for kommunerne vil være størst, 

når ledigheden stiger og ministeriet skønner 

for lavt. 

DSB skal fyre 200 ansatte 

DSB skal effektiviseres for at klare sig bedre 

i konkurrencen, og i den forbindelse har 

ledelsen besluttet at fyre 200 ansatte i administrationen. 

Fyresedlerne bliver delt ud i 

midten af januar. 

- Besparelserne er nødvendige af hensyn til 

vores konkurrenceevne, og fordi DSB, til fordel 

for vores kunder, ønsker at geninvestere 

pengene i form af nye og bedre produkter og 

services. Og vi kan desværre ikke undgå 

afskedigelser. Vi er nu kommet så langt med 

analyserne, at vi kan se, at det bliver nødvendigt 

at afskedige omkring 200 administrative 

medarbejdere. Vi ved endnu ikke præcis, 

hvem og hvor disse afskedigelser vil ramme, 

siger administrerende direktør i DSB Søren 

Eriksen. 

Ledelsen og de ansatte er i fællesskab nået 

frem til en plan for den kommende effektivisering 

af arbejdspladsen. 

- Vi har lagt vægt på, at der nu er en aftale, 

som vi sammen med ledelsen kan stå inde 

for. Vi har ikke lagt skjul på, at vi finder 

ledelsens mål endog meget ambitiøse, men 

nu har vi en køreplan, som giver klart mere 

tid til at kvalitetssikre arbejdet med de tværgående 

processer, inden besparelserne her 

kan gennemføres. 

Det har også været afgørende for os, at 

arbejdsmiljøet fungerer tilfredsstillende 

efter gennemførelsen af effektiviseringerne, 

siger formand for HK Trafik & Jernbane 

Andreas Hasle. 


Faglig orientering 

Faglig orientering 

Her bringes de seneste informationer om 

blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene, 

nye pjecer og tryksager, kurser 

og konferencer, faglige voldgifter, OK-nyt 

m.v. 

OK-Nyt 

Vederlag til tillidsrepræsentanter 

I virksomheder, som bliver omfattet af overenskomsten mellem 

DI – Organisation for erhvervslivet og CO-industri, enten via et 

medlemskab af DI eller via en tiltrædelsesaftale, har tillidsrepræsentanterne 

ret til at få vederlag. 

Det er derfor vigtigt, at forbundene får tillidsrepræsentanterne tilmeldt 

ordningen senest den 10. i den efterfølgende måned, således 

at de kan få deres vederlag sammen med alle øvrige tillidsrepræsentanter. 

Pjecer og Tryksager 

De kommer nok lidt på spanden 

Visse virksomheder kan ånde lettet op her i den globale finanskrises 

skygge. Nemlig de, som ellers er i risiko for at blive opkøbt 

af mere eller mindre spekulative kapitalfonde. 

Sådan lyder meldingen fra direktør i AE-Rådet Lars Andersen i 

det seneste nummer af A/S Nyt fra december. 

Omvendt mener AE-direktøren, at kapitalfondene kan være med 

til at både udvikle og redde virksomheder, der ellers har svært ved 

at låne penge i banken under den nuværende krise. 

Lars Andersen opfordrer de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 

i virksomheder, der er ved at blive opkøbt af en kapitalfond, 

til at være opmærksomme på hele arrangementet: 

- Det er godt med en almindelig sund skepsis, men er der tale om 

en seriøs fond, kan det være et vigtigt instrument for virksomhedens 

overlevelse, og netop pensionskasserne vil være interesseret 

i – via kapitalfonde – at investere i ikke-børsnoterede virksomheder, 

der måske har en stor værdi. Pensionsselskaberne har behov 

for risikospredning, og derfor kan de ikke-børsnoterede virksomheder 

være interessante, siger han til A/S Nyt nr. 3 2008. 

Nyhedsbrevet giver desuden en fyldig omtale af årets A/S-topmø- 

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris 

hjemmeside www.co-industri.dk. 

Adgangen til faglige voldgiftskendelser, 

OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, 

CO/DI-aftaler, A/S-Service og 

ESU-Service under Medlemsservice på 

hjemmesiden er forbeholdt medlemmer 

og kræver et særligt password. Du kan se 

mere om, hvordan du får password på 

hjemmesiden. 

Hvis der er særlige omstændigheder, som betyder, at denne frist 

ikke kan overholdes – eksempelvis hvis man ønsker at afklare tilpasningsforhandlingerne 

– er det muligt for forbundene at tilmelde 

tillidsrepræsentanterne til ordningen efterfølgende. 

Dette gøres ved at oprette dem i systemet og indsende en kopi af 

referatet fra tilpasningsforhandlingerne, sammen med tillidsrepræsentanternes 

navn og cpr. nr. m.v., til Industriens 

Uddannelses- og Samarbejdsfond, Nørre Farimagsgade 3, 1364 

København K. 

de, der fandt sted i november i 

Odense. De omkring 200 deltagere 

kunne blandt andet 

deltage i forskellige workshops 

på topmødet – 

eksempelvis om aktiernes 

op- og nedture og indflydelsen 

på arbejdet i bestyrelsen, 

klimaet og fagbevægelsen, 

det fremtidige 

A/S-samarbejde samt 

revision af aktieselskabsloven. 

Eksemplarer af 

nyhedsbrevet kan bestilles 

på e-mail på adressen pjecer@co-industri.dk. 

Du kan desuden læse omtalen af topmødet i dette nummer 

af CO-Magasinet på siderne 16-17.

§ 

Tvivl om kvindes opsigelse 

Virksomheden BB Electronics besluttede i 2007 at lukke 

sin afdeling i Sønderborg og opsagde i den forbindelse 

– samtidig med en række andre kolleger – en kvindelig 

ansat per 1. oktober med seks måneders varsel til fratrædelse i 

april året efter. 

Imidlertid opstod der hen ad vejen uenighed om, hvorvidt kvinden 

selv sagde sin stilling op i løbet af januar 2008. 

For hvis kvinden selv havde opsagt sin stilling, mistede hun retten 

til løn i perioden fra 1. februar 2008 til udgangen af april 

samme år. 

§ 

IKUF 

Juridisk konsulent er stoppet 

Erbil Kaya, der har arbejdet som juridisk konsulent i 

CO-industri siden maj 2007, er stoppet. Fremover skal 

Erbil Kaya ud i det private erhvervsliv og arbejde i et 

advokatfirma. 

Fra årsskiftet blev det muligt at fremsende ansøgninger om støtte 

til selvvalgt uddannelse til Industriens Kompetenceudviklingsfond 

– IKUF – for medlemmer, som er ansat på en overenskomst/tiltrædelsesaftale, 

hvor der indbetales til IKUF. 

Desuden vil det være muligt for lokale afdelinger at søge på deres 

medlemmers vegne. Der bliver oprettet en særlig adgangsvej for 

lokale afdelinger på hjemmesiden www.ikuf.dk 

CO-Meddelelser 

Meddelelserne bringes her i den rækkefølge, 

de er udsendt til medlemsforbundene. 

2008/102 

ART Service A/S/Babcock & Wilcox 

Vølund A/S – Virksomhedsoverdragelse. 

2008/103 

Eurest A/S/Damixa – Virksomhedsoverdragelse. 

2008/105 

Organisationsudvalgsmøde 12. november 

2008. 

2008/106 

Vederlag til tillidsrepræsentanter. 

2008/107 

Temadag om mobning. 

2008/108 

IKUF – Afdelingers adgang til at søge om 

støtte til selvvalgt uddannelse på medlemmers 

vegne. 

2008/111 

ISS Facility Service A/S/Georg Jensen – 

Virksomhedsoverdragelse. 

Spørgsmålet blev for nylig behandlet i en faglig voldgift mellem 

CO-industri for 3F mod DI – Organisation for erhvervslivet for 

virksomheden. 

Og opmand, højesteretsdommer Poul Søgaard er kommet med 

en tilkendegivelse, der siger, at han ikke finder, at han med den 

fornødne sikkerhed kan godtgøre, at den ansatte selv opsagde 

sin stilling i virksomheden. 

Derfor skal virksomheden betale kvinden normal løn for perioden 

1. februar 2008 til udgangen af april. 

Han kom til CO-industri fra en stilling som advokatfuldmægtig 

i firmaet Norrbom Vinding. 

Her kan du læse meget mere om IKUF, blandt andet hvad IKUF 

støtter, og hvad overenskomsten siger. 

Du kan også læse mere om IKUF på den lukkede del af CO-industris 

hjemmeside på adressen www.co-industri.dk under 

”Medlemsservice”, ”Overenskomster” og dernæst ”Ret til to ugers 

uddannelse”. 

2008/110 

G4S Security ServiCES A/S/Odense 

Staalskibsværft – Virksomhedsoverdragelse. 

2008/112 

A/S Nyt nr. 3 - december 2008. 

2009/003 

BB Electronics A/S – Faglig voldgift. 

2009/002 

Meddelelsesoversigt 101-112 2008. 


Af Dorthe Kragh 

Dårligt arbejds- 

miljø skaber 

flere ledige og 

syge 

Dårligt arbejdsmiljø øger risikoen for at 

komme på dagpenge og sygedagpenge 

betydeligt, viser en analyse, som 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 

har udarbejdet 

Når arbejdsmiljøet er dårligt, er der langt større risiko for at ende på 

sygedagpenge eller dagpenge, end når arbejdsmiljøet er godt. Det 

viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet) 

har udarbejdet for LO. 

Blandt den fjerdedel af lønmodtagerne, der har det dårligste arbejdsmiljø, 

er der således flere end dobbelt så mange (7,4 procent), der 

modtager sygedagpenge, end blandt den fjerdedel som har det bedste 

arbejdsmiljø (3,3 procent). Endnu mere udtalt er forskellen blandt 

dagpengemodtagerne. Her modtager hele 12,6 procent af dem med det 

dårligste arbejdsmiljø dagpenge, mens det samme kun gør sig gældende 

for 3,6 procent af lønmodtagere med det bedste arbejdsmiljø. 

Også udbetalingerne i sygedagpenge og dagpenge er betydeligt lavere 

for de 25 procent, som har det bedste arbejdsmiljø. 

I rede penge betyder det, at lønmodtagere med det dårligste arbejdsmiljø 

i gennemsnit får udbetalt 2.912 kroner i sygedagpenge og 

4.644 kroner i dagpenge per person per år, mens lønmodtagerne, der 

har det bedste arbejdsmiljø, kun får udbetalt i gennemsnit 1.099 kroner 

i sygedagpenge og 1.438 kroner i dagpenge per person per år. 

Analysen viser desuden, at det ikke betyder noget, om det dårlige arbejdsmiljø er 

fysisk eller psykisk. Begge dele øger risikoen for at komme på sygedagpenge eller 

dagpenge markant. 

AE-Rådet har udarbejdet analysen på baggrund af en undersøgelse fra Det 

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der i 2005 undersøgte danske 

lønmodtageres arbejdsmiljø. Resultatet er derefter sammenkoblet med, hvor 

mange af undersøgelsens deltagere der modtog dagpenge og sygedagpenge i 

2006. 

Analysen får LO til at foreslå obligatoriske trivselsundersøgelser på danske 

arbejdspladser. 

- En af vejene til et bedre arbejdsmiljø er at få mere viden om arbejdspladsens 

arbejdsmiljø. Det kan man få ved at lave trivselsundersøgelser med jævne mellemrum. 

Det afdækker forholdene og giver ledelsen mulighed for at reagere på 

de problemer, der er. Derfor er det LO’s ønske, at trivselsundersøgelser skal 

gøres obligatoriske på danske arbejdspladser, siger LO-sekretær Ejner K. Holst. 

Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428 

PP

Læs CO-Magasinet - CO-industri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?