Læs CO-Magasinet - CO-industri

Af Erik Kristensen
Foto Simon Lautrop
En rummelig seni
Hos IRON Pump A/S er betegnelsen "det grå guld" ikke en floskel. Mange
og adskillige har valgt at blive, selv om de kunne være gået på efterløn el
Uanset om det er koldt og mørkt, regn eller
blæst lader Jørgen Norfast bilen stå. Han
sætter sig på cyklen hjemme i Vanløse for at
køre de otte kilometer til IRON Pump i
Herlev. Kun hvis det sner, lader han cyklen
stå – og går i stedet. Han glæder sig altid til
endnu en arbejdsdag.
Jørgen Norfast er 80 år og arbejder på fuld
tid som drejer hos IRON Pump, hvor han i
løbet af de seneste 33 år har slidt flere
maskiner op. Han passer IRON Pumps største
manuelle drejebænk, en meterbænk,
hvor han drejer store, tunge emner som
eksempelvis komplicerede krumtapaksler
og store foringer til stempelpumper.
- Selvfølgelig er det tungt arbejde, og jeg er
jo ikke 30 år længere, men jeg er vant til det
og har ikke lyst til at trappe ned, siger Jørgen
Norfast.
For en del år siden var han en overgang nede
på kun at arbejde fem timer om dagen. Det
var bestemt ikke med hans gode vilje, men
der var en midlertidig nedgang i ordrerne.
Han er glad for, at der kun gik trekvart år, før
han igen var på fuld tid.
- Jeg kunne sagtens få en eller anden ordning,
hvis jeg ville. Men jeg kan lide at arbejde,
jeg er glad for fællesskabet med kollegerne
og glad for firmaet, så jeg har tænkt mig
at fortsætte på fuld tid med mit sædvanlige
arbejde ved drejebænken, siger Jørgen
Norfast, der kom ud som arbejdsdreng i
1943 og blev udlært i 1947. Han store fritidsinteresse
er lange rejser. Som dreng sad han
på biblioteket og læste rejsebeskrivelser fra
fjerne himmelstrøg, og han hørte beretninger
om ørkenkrigen i Nordafrika. Det gik
ham i blodet, og siden har han rejst i mere
end tyve lande: Finland, Mexico, Vietnam ...
Og den forlængede juleferie i år gik til
Thailand.
Individuelle hensyn
Jørgen Norfast er ikke den eneste medarbejder
hos IRON Pump, der kunne være gået på
pension, men som er blevet, fordi virksom-
heden værdsætter sine seniorer og tilbyder
dem gode forhold og særlige ordninger, hvis
de selv ønsker det.
Personalehåndbogens afsnit om seniorpolitik
fastslår, at medarbejdere, senest når de
fylder 55 år, skal have en seniorsamtale,
hvor de kan fremsætte ønsker om delpension,
efterløn, nedsat arbejdstid eller andre
ændringer i arbejdssituationen som for
eksempel at skifte til et andet, mindre krævende
job inden for virksomheden. Virksomhedens
nedskrevne seniorpolitik understreger
også, at ældre medarbejdere skal
have mulighed for at vedligeholde deres faglige
kvalifikationer. Det overordnede mål er
i videst muligt omfang at tage individuelle
hensyn til de ældre.
Henrik Brabrandt Hansen er fællestillidsrepræsentant
for virksomhedens 65 medarbejdere
på industri-overenskomsten. Han
fortæller, at seniorpolitik hos IRON Pump
først og fremmest er noget, man klarer ved
at finde praktiske løsninger i hverdagen.
- Hvis en ældre kollega har brug for at ændre
arbejdstid, mødetider og så videre, så finder
vi ud af det med den nærmeste leder, siger
Henrik Brabrandt Hansen.
- Indtil nu har vi altid været i stand til at
finde konkrete løsninger, som har taget hensyn
til både medarbejderen og virksomheden.
For eksempel var der en 56-årig kollega,
der flyttede og fik meget lang transporttid.
Han fik en ordning, så han kun har tre
arbejdsdage om ugen.
Ansat da han var 60
71-årige Leif Skytte er en af de medarbejdere,
der nyder godt af IRON Pumps rummelige
seniorpolitik. Ikke bare er han blevet, selv
om han kunne være gået på folkepension –
han blev også først ansat som 60-årig.
71-årige drejer Leif Skytte blev først ansat hos IRON Pump som 60-årig. Flere virksomheder havde
tidligere sorteret ham fra på grund af alderen.
- Jeg var blevet arbejdsløs og søgte arbejde
som drejer rigtig mange steder, men når de
så personnummeret, så havde jeg ingen
interesse. Når man er 60, så dur man ikke.
Men her på IRON Pump stod de og manglede
en drejer, og de havde ingen betænkeligheder
ved at ansætte mig, fortæller Leif
Skytte, der kun arbejder fire dage om ugen,
men ellers ikke har brug for særlige ordninger.
- Da jeg blev 65, hævede jeg efterlønspræmien
og fortsatte med at arbejde, fordi jeg har
det godt. I de 50 år jeg har været på arbejdsmarkedet,
har jeg aldrig haft så god en værkfører
– jeg bliver, så længe han bliver. Og så