Læs CO-Magasinet - CO-industri

More documents

Recommendations

Info

Af Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen A/S-konference: Den største omstilling Klimaforandringer har også betydning for arbejdspladserne – og de ansatte Den største omstilling for beskæftigelsen siden den industrielle revolution. Så bombastisk beskrev Heidi Rønne Møller, konsulent i LO, de forandringer arbejdspladserne står overfor på grund af klimaforandringer og miljøproblemer. Ændringer i miljøet og klimakonferencen i København til december var temaet for årets topmøde for medarbejdervalgte i A/Sbestyrelser. Og både konsulent Ole Larsen, CO-industri, og Heidi Rønne Møller opfordrede deltagerne til at komme med gode ideer til arrangementer i forbindelse med konferencen, hvor der også bliver mulighed for at præsentere miljøvenlig dansk teknologi for hele verden. - I kan jo også bringe opfordringer til at handle forsvarligt i forhold til miljøet på jeres bestyrelsesmøder, foreslog Ole Larsen. - Klimakonferencen og kravet til mindre miljøbelastende produktion får betydning for alle vore arbejdspladser, vurderede Heidi Rønne Møller og henviste til den britiske økonom Nicholas Sterns rapport fra 2006. Den fremhæver, at det vil være langt billigere at gøre noget ved klimaforandringerne nu – og forhindre de store ødelæggelser, der ellers bliver resultatet – end at vente til ødelæggelserne er sket. Hun nævnte, at der diskuteres masser af muligheder for at begrænse CO2-belastningen, lige fra at anvende energi mere effektivt til at ’opfange’ CO2 og lagre det i undergrunden, anvende biobrændsel eller atomkraft og arbejde imod afskovning. - LO’s holdning er, at vi ikke udelukker noget på forhånd. Vi har heller ingen holdning til atomkraft, understregede hun. Fald og gevinst Klimakonferencen i København er den 15. i rækken. Den mest omtalte af de tidligere fandt sted i Kyoto i Japan og resulterede i den vigtige Kyoto-protokol, der pålægger de lande, der ratificerer den, at reducere deres CO2-udslip med 5 procent inden 2012, men de to store ’miljøsyndere’ – USA og Kina – har ikke ratificeret den. Konferencen i København kommer til at handle om fire centrale emner. Det er: reduktion af udslip, tilpasning af energiforbruget, ny teknologi og finansiering. - I den her sammenhæng er EU ’de gode fyre’, sagde Heidi Rønne Møller. EU er indstillet på en reduktion, og nogle lande – blandt andre Danmark og Frankrig – er meget interesseret i en aftale, andre lande er mindre interesserede, men store lande som Indien og Kina venter på USA. Heidi Rønne Møller understregede, at fagbevægelsens tilgang til problemet især drejer sig om arbejdspladser, der flytter ud – og nye der opstår på grund af ny teknologi. Heidi Rønne Møller fortalte, at i 1994-2006 faldt industribeskæftigelsen i Danmark med 16 procent, men i samme periode steg beskæftigelsen inden for miljøteknologi med 21 procent. - Der er mange jobmuligheder i det her, men i mange lande glemmer man at inddrage medarbejderne, når produktionen skal laves om, sagde hun og nævnte, at det først er CO-industris A/S-Topmøde fandt sted i november i Odense, og omkring 200 medarbejdervalgte i a/s-bestyrelser deltog.
inden for de seneste tre til fire år, at fagbevægelsen har været inviteret med til klimatopmøderne – på trods af, at medlemmernes arbejdsliv bliver meget påvirket af forandringerne, og de har input til, hvordan tingene kan gøres anderledes. Hun opfordrede til, at medarbejdervalgte og alle andre på virksomhederne kommer med forslag til arrangementer i forbindelse med topmødet. - Man glemmer også at diskutere med de ansatte, hvad det betyder, når transporten skal omlægges, så flere bruger offentlig transport eller cykel – eller hvad det betyder, når huse skal bygges, så de er langt mere miljøvenlige, sagde hun. En deltager ville gerne vide, om de mange kendsgerninger om klimaet og jordens dårlige tilstand nu betyder, at ’kæften er lukket på Bjørn Lomborg’. Det mente Heidi Rønne Møller der er lidt delte meninger om. - Men de fleste er klar over, at problemerne er der, sagde hun. En anden deltager mente, at man måtte forhindre, at DONG bliver solgt til private investorer, der kun tænker på at tjene penge og som ikke er interesseret i at bruge penge på at forske i miljøforbedringer. Bent Bonde fra ACO-Engineering fortalte, at danske forskere er på vej med viden, der reducerer eksplosionsfaren ved brint, så det bliver nemmere for biler at køre på brint. - På Island kører der allerede to busser rundt på brint, fortalte han. Michael A. Lisbjerg fortalte, at på Vestas har man også erfaringer med brintbiler, og det Hvert år inviterer CO-industri de medarbejdervalgte medlemmer i aktieselskabers bestyrelser til et topmøde om et aktuelt emne. Konferencen i år blev holdt på Hotel Nyborg Strand den 19. november. Mellem oplæg og workshops var der tid til, at deltagerne fik en kop kaffe og en snak om ændringer i miljøet og klimaforandringer, som var i fokus på topmødet. samme har nogle af kommunens hjemmehjælpere, der får bilerne tanket op hos Vestas. Brian Andersen fra Uni-chains kom med et eksempel på, at afgiftspolitik og gode intentioner modarbejder hinanden. - Hos os genbruger vi overskudsvarmen fra maskinerne til gulvvarme. Det er ikke nogen god fidus – rent økonomisk, forklarede han, for det betyder, at virksomheden kommer til at betale afgift af varmen to gange. I vor tid Bo Lidegaard, departementsråd og chef for klimasekretariatet i Statsministeriet, indledte A/S-topmødet med at fortælle, at det er vigtigt at begrænse CO2-udledningen, fordi der er en nøje sammenhæng mellem CO2 i atmosfæren og temperaturen på jorden. - Forskellen på temperaturen i istiden og vor tid er kun 8 grader, så én grad er ikke så lidt endda. En temperaturstigning på én grad er faktisk det største problem, vi har, fremhævede han og advarede om, at klimaforandringer kan få udviklingen til at gå grueligt galt i vores levetid. - Ikke om 50-100 år, men i vores levetid, understregede han. Han nævnte også, at de begrænsninger i forbruget og i CO2-udledningerne, der var ved at blive forhandlet på plads i EU, slet ikke er nok. - Vi skal ikke formindske forbruget med 20 procent. Vi skal ned på et forbrug på 20 procent af det nuværende i løbet af 40 år, sagde han og tilføjede, at amerikanerne, der forbruger meget mere energi end europæerne, skal ned på et forbrug på en tiendedel af det nuværende. EU's aftale EU har siden A/S-topmødet indgået en aftale om, at de 27 lande skal nedbringe udledningen af CO2 med 20 procent inden år 2020, og hvis samtlige industrilande følger planen, vil EU reducere med 30 procent. Andelen af vedvarende energi, der i dag er på otte procent, skal stige til 20 procent, og det samlede energiforbrug skal reduceres med 20 procent inden år 2020. Danmark går lidt videre og har forpligtet sig til, at 30 procent af vores energi dette år skal stamme fra vedvarende kilder. Til gengæld kommer Danmark til at tjene store penge på energiteknologi. Allerede nu eksporterer vi vindmøller for 50 milliarder kroner om året. CO-Magasinet · side 16-17
Page 1 and 2: En rummelig seniorpolitik Side 10-1
Page 3 and 4: Af Linda Hansen Foto Harry Nielsen
Page 5 and 6: e som er en del af pakken i forhold
Page 7 and 8: Af Gitte Kvist Usikkerhed om jobbet
Page 9 and 10: syndebuk rtiden over på en løsnin
Page 11 and 12: orpolitik ældre medarbejdere har s
Page 13 and 14: vis ville kunne blive dækket af de
Page 15: Af Tine Bjerre Larsen Foto Ib Geert
Page 19 and 20: l fagbevægelse vægelse ge forhold
Page 21 and 22: milliarder kroner i ikke mindst kom
Page 23 and 24: § Tvivl om kvindes opsigelse Virks

Læs CO-Magasinet - CO-industri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?