Link til forældremappe

Forældremappe
Børneonkologisk aFsnit a4

indholdsFortegnelse
1. Præsentation af afsnittet ............................................................................................................. 4
2. Åbent brev til forældrene ........................................................................................................... 5
3. Dagligdagen på Afsnit A4 ........................................................................................................... 6
4. Personale på Afsnit A4 ................................................................................................................. 7
Sekretærer ......................................................................................................................................7
Læger ..............................................................................................................................................8
Pædagoger ......................................................................................................................................9
Lærere...........................................................................................................................................10
Kostansvarlig ................................................................................................................................11
Operationsstue .............................................................................................................................12
Solsikken ......................................................................................................................................13
Husassistenter ..............................................................................................................................14
Bioanalytikere ..............................................................................................................................14
Socialrådgiver ...............................................................................................................................15
Psykolog .......................................................................................................................................16
Klinisk diætist ..............................................................................................................................17
Fysioterapi ....................................................................................................................................18
Hospitalspræst .............................................................................................................................19
Klovn ............................................................................................................................................20
5. Mad og ernæring under sygdom ............................................................................................. 21
6. Motion ........................................................................................................................................... 24
7. Hygiejne ........................................................................................................................................ 26
Generelt .......................................................................................................................................26
Mund- og tandpleje .....................................................................................................................28
Hygiejne i forbindelse med operation .......................................................................................32
8. Isolation ........................................................................................................................................ 33
9. Centralt venekateter – CVK ..................................................................................................... 34
10. Forberedelse til bedøvelse ........................................................................................................ 37
11. Udskrivelse ................................................................................................................................... 38
12. Netværksmøder på Afsnit A4 ................................................................................................... 39
13. Aktiviteter – leg, spil, netcafé osv. ........................................................................................... 40
Side 2

indholdsFortegnelse
14. Praktiske oplysninger ................................................................................................................ 41
Bank .............................................................................................................................................41
Besøg ............................................................................................................................................41
Blodprøver ...................................................................................................................................41
Blomster .......................................................................................................................................41
Cafeteria .......................................................................................................................................41
Cykel ............................................................................................................................................41
Foto ..............................................................................................................................................41
Forældremad ................................................................................................................................42
Kateter ..........................................................................................................................................42
Kiosk .............................................................................................................................................42
Kontanten .....................................................................................................................................42
Legestue .......................................................................................................................................42
Mobiltelefon ................................................................................................................................42
Parkering ......................................................................................................................................42
Patienthotel ..................................................................................................................................42
Regler i køkkenet .........................................................................................................................43
Solfaktor .......................................................................................................................................43
Stearinlys ......................................................................................................................................43
Telefon ..........................................................................................................................................44
Termometer .................................................................................................................................44
Transport ......................................................................................................................................44
Universitetshospital .....................................................................................................................44
Vaskemaskine/tørretumbler ........................................................................................................44
15. Nyttige adresser .......................................................................................................................... 45
16. Børneonkologisk Ambulatorium ............................................................................................ 46
17. Telefonliste ................................................................................................................................... 47
18. Pjecer i Afsnit A4 ........................................................................................................................ 48
Side 3

præsentation aF aFsnit a4
Afsnit A4 er et afsnit for børn og unge i alderen 0–18 år med forskellige
former for kræftsygdomme. Der er plads til 14 børn.
Afsnittet er inddelt i tre plejeteams: Grøn, Blå og Rød. I vil blive knyttet
til en af disse teams.
Ud over plejepersonalet vil I møde en række personer fra andre fagområder,
der er tilknyttet afsnittet. I kan få kontakt med én eller flere af
disse, afhængig af jeres behov og situation. Det kan I læse om i mappen.
I de perioder hvor jeres barn er indlagt, er den ene forældre medindlagt. I starten kan det virke
overvældende at møde de andre syge børn. På grund af deres sygdom og den behandling de får, vil
der være tykke børn, tynde børn, blege børn – og børn, der har mistet deres hår. Det er vigtigt at
huske på, at disse ændringer i børnenes udseende forsvinder igen, når behandlingen afsluttes.
Fælles for børnene er dog, at de er glade og aktive – med masser af gå-på-mod og troen på fremtiden.
Side 4

ÅBent Brev til Forældrene
Den første tid I er indlagt på afsnittet ved vi, at alt vil være et virvar af følelser,
som kan svinge mellem afmagt, skyldfølelse, vrede, sorg, aggressivitet,
passivitet, håbløshed og fortrængning. Alt dette er normale følelser og reaktioner,
når man bliver bekendt med, at ens barn har en livstruende sygdom.
Som plejepersonale vil vi gøre, hvad vi kan for at støtte jer i denne svære
situation, der har ramt jeres familie.
I de første dage vil I modtage mange informationer, og vi ved, at mange af dem vil blive glemt
igen. Derfor vil vi gentage informationerne og være med til at besvare jeres spørgsmål så ofte det
er nødvendigt.
Når mange praktiske ting skal udføres i løbet af de første dage, kan man som forældre føle afmagt og
manglende evne til at slå til. Denne følelse ønsker vi ikke, at I skal have. Plejepersonalet ved, at det
netop er jer, der kender barnet bedst. Derfor vil vi gerne have jeres råd og vejledning om, hvordan vi
bedst kan udføre de praktiske opgaver omkring jeres barn.
I det omfang, det er muligt, er det selvfølgelig jer, der har den daglige pleje af barnet, men med
støtte og vejledning.
Når I efterhånden har erkendt barnets sygdom og genvundet troen på fremtiden, er det vigtigt at
være opmærksom på eventuelle søskende og inddrage dem i forløbet, så de ikke føler sig tilsidesat.
Erfaringen har lært os, at den åbenhed og ærlighed, vi praktiserer i vores afsnit, også er en nødvendighed
ægtefællerne imellem. Ærligheden medfører, at I bedre kan støtte hinanden, og at I som familie
dermed får de bedste betingelser for at fungere.
Side 5

dagligdagen pÅ aFsnit a4
Kl. 7.00 Dagvagten møder og får orientering af nattevagterne om, hvad der er sket
med børnene i aftenens og nattens løb.
Kl. 7.30 Børn, der skal i narkose uden for afsnittet, indlægges.
Kl. 8.00 Sekretærerne møder på afsnittet
Kl. 8.00 Dagen starter så småt for de fleste. Forældrene pakker eget sengetøj sammen,
så hussassistenten kan rengøre på stuerne. Morgenmad er anrettet i køkkenet.
De første børn bliver kørt til undersøgelse.
Kl. 8.00 Yderligere tre fra plejepersonalet møder.
Kl. 8.30 Én pædagog og lærerne møder.
Kl. 9.00 Børn, der skal i narkose i Afsnit A4, indlægges.
Personalet afvikler deres kaffepause.
Kl. 9.15–12.00 Stuegangen begynder. Det vil oftest være en læge, der kender børnene og
afsnittet godt, der går stuegang. Ønsker I at stille spørgsmål til lægerne,
anbefaler vi, at de skrives ned.
Kl. 9.00–13.30 Skoleundervisning i afsnittet.
Kl. 10.00–11.00 Der er „snackbar“ og friske drikkevarer i køkkenet til børnene.
Kl. 10.00 Apoteket leverer de første kemo-kure.
Kl. 12.00–13.00 Frokostbuffet i køkkenet.
Kl. 13.00–13.30 Lægekonference
Kl. 14.00–16.00 Apoteket leverer de sidste kemo-kure.
„Snackbar“ og drikkevarer til børnene samt eftermiddagskaffe til forældrene
stilles frem i køkkenet.
Kl. 15.00–16.00 Dagvagterne går hjem, mens to eller tre senvagter tager sig af afsnittet og de
ting, der ikke kan vente, til aftenvagten tager over.
Kl. 15.30 Aftenvagterne møder, og de læser rapporten fra dagvagten.
Kl. 17.30 Den varme aftensmad kommer.
Kl. 21.00 Forældrene reder deres egne senge før børnenes sengetid. Vagterne skal have
mulighed for at se til børnene i løbet af natten, derfor beder vi jer placere jeres
senge, så vi kan komme til. Herefter skal der være ro i afsnittet. Aktiviteter og
samvær skal foregå i aktivitetsrummet, legestue og forældre-opholdsstuen.
Kl. 23.15 Nattevagterne møder, og de læser rapporten fra dag- og aftenvagterne.
Side 6

Hej!
Jeg hedder Lene Bringsjord og er lægesekretær på Afsnit A4 – Børneonkologisk Afsnit.
Mine daglige opgaver er:
Skrivning af stuegang samt afsnittets anden korrespondance, telefonpasning, registrering, post-
omdeling m.v.
Jeg er ligeledes sekretær for afdelingssygeplejersken Lis Blond samt de fem tilknyttede læger.
Det er også mig I skal henvende jer til, når I har brug for en kørsels godgørelsesseddel eller har
spørgsmål i den forbindelse. Husk at få denne stemplet hos mig før I sender den :0)
I det hele taget kan I henvende jer til mig, når det drejer sig om praktiske ting, der ikke har med
sygeplejen at gøre...
Venlig hilsen
Med venlig hilsen
Lene Bringsjord
sekretær, 8949 6841
sekretær pÅ aFsnit a4
Lene Bringsjord
Side 7

læger
Niels Clausen
Overlæge
Vi er fem speciallæger fast tilknyttet Afsnit A4. Vi er alle fem specielt uddannet til at behandle børn
med kræftsygdomme. Vi har sammen ansvaret for behandlingen på afsnittet, inklusiv autolog stamcelle
transplantation samt ambulatoriet tilknyttet Afsnit A4.
Vi går stuegang på afsnittet på skift.
Når et barn indlægges med en nyopdaget kræftsygdom, får I en af os som kontaktlæge. Når der skal
afholdes netværkssamtale gøres det sammen med kontaktlægen. Andre betydningsfulde samtaler
foregår også så vidt muligt sammen med kontaktlægen.
Skiftende yngre læger deltager i det daglige lægearbejde på afsnittet.
Lægerne kan kontaktes gennem plejepersonalet på afsnittet.
Henrik Schrøder
Overlæge
Pernille Wendtland
Afdelingslæge
Henrik Hasle
Professor
Birgitte Klug Albertsen
Afdelingslæge
Udenfor dagsarbejdstid varetages de akutte problemer af de vagthavende læger på børneafdelingen.
Hvis der skulle opstå særlige problemer, har de vagthavende læger som regel mulighed for at kontakte
en af os.
Når jeres barn er overgået til kontrol i ambulatoriet, kan lægerne kontaktes ved at ringe til sekretæren
på tlf.: 89 49 68 58.
Med venlig hilsen
Niels Clausen, Henrik Schrøder, Henrik Hasle, Pernille Wendtland og Birgit Klug Albertsen
Side 8

pædagoger
Her på afsnittet er vi to pædagoger, Anne-Grete og Helle.
Mens jeres barn er indlagt på vores afsnit, vil vi sammen med jer beskæftige jeres barn med leg og
aktiviteter, når der er behov for det.
Det vil være os en glæde at lege, læse og holde jeres barn i hånden. Har I indimellem brug for et
pusterum, så vil vi meget gerne være sammen med jeres barn imens. I skal bare sige til.
Afsnittet har i årenes løb fået opbygget nogle traditioner. Vi har en sommerfest, hvor hele familien
er velkommen til at deltage. Det er vores største arrangement med masser af underholdning. Vi har
også en julefest og en fastelavnsfest.
Men vi tager også på ture ud af huset f.eks. til Kattegat Centret, Djurs Sommerland, i biografen
eller i teatret. I må meget gerne komme med forslag. Vi er altid med på at prøve noget nyt.
Anne Grete er primus motor, når det drejer sig om arrangementer på afsnittet og ture ud af huset.
Helle står for „mestringskasserne“. Det er forskelligt materiale, som hjælper børnene til at forstå,
hvad der skal ske under indlæggelsen og som støtter dem i at mestre/klare de enkelte procedurer,
som de skal igennem, mens de er her.
Med venlig hilsen
Anne-Grete Petersen
Helle Tholstrup
Anne-Grete Petersen Helle Tholstrup
Side 9

I det daglige er vi to lærere tilknyttet afdelingen: Mette og Jesper. Vi underviser de indlagte skolebørn
(børnehaveklasse–10. klasse). Selvom barnet er sygt, er det omfattet af den almindelige undervisningspligt.
På grund af isolationsreglerne foregår al undervisning på afdelingen. Så snart behandlingen er
påbegyndt, kontakter vi i samråd med forældre og læger barnets egen skole. Vi sørger for, at skolen
får de fornødne oplysninger, så der kan iværksættes hjemmeundervisning, når barnet ikke er indlagt.
Efter aftale med forældrene tager vi kontakt til klasselæreren, da det er vigtigt at få etableret et godt
samarbejde med barnets lærere (klasselærer), så vores undervisning er i tråd med den klassen får.
Ligeledes er det vigtigt, at vi kan fortælle barnet, at selv om sygdomsforløbet er langt, betyder det
normalt ikke, at det mister et års skolegang. Det viser sig nemlig, at barnet med hjemme- og sygehusundervisning
når omtrent det samme som klassekammeraterne i dansk, matematik og sprog.
Antallet af lektioner til hjemmeundervisning er afhængigt af barnets klassetrin. Som hovedregel
gives der fra børnehaveklassen til og med 4. klasse fem lektioner pr. uge og fra 5. klasse til 10. klasse
op til ti lektioner pr. uge.
Skolestuen er åben fem lektioner om dagen fra kl. 9.15 – 14.00. Så vidt det er muligt, undervises
børnene i skolestuen, men har barnet ikke mulighed for at komme der, foregår undervisningen på
barnets stue.
Vi har også et skolebibliotek, hvor børn og forældre kan låne bøger. Udlånet formidles gennem
lærerne og pædagogerne. Ved udskrivning afleveres bøgerne igen til afdelingens personale.
Vi har et tæt samarbejde med afdelingens personale og deltager i tværfaglige konferencer, netværksmøder
og sociale arrangementer. Vi står selvfølgelig altid til rådighed, hvis der er behov for det.
Vi er fire lærere på Skejby og en på Århus Sygehus, der i det daglige udgør en selvstyrende enhed.
Skolelederen på Børnepsykiatrisk Hospital i Risskov, Jørgen Skaftved er efter sammenlægning af
sygehusundervisningen i Århus, pr. 1. januar 2005 også blevet vores leder.
Med venlig hilsen
lærere
Jesper Thanning Helms Mette Isager
Mette Isager e-mail: mette.isager1@skolekom.dk
Jesper Thanning Helms e-mail: jesper.helms@skolekom.dk
Side 10

Min funktion i afsnittet er at få vores fælles køkken til at fungere så hyggeligt og godt, at både I og
jeres barn får lyst til enten alene eller i samvær med andre at kunne opleve et „fristed“ fra behandlingerne.
Dette forsøger jeg at gøre ved at lade børnene selv bestemme, hvad et køkken kan bruges til.
Det kan være at bage, lave mad, at lege, spille eller høre musik på anlægget, eller hvad der nu ellers
kan opstå af ønsker.
Sommetider er det at spise et kæmpe problem for et indlagt barn. Det kan skyldes mange forskellige
ting bl.a. medicin, isolation, indlæggelse og ikke mindst det meget fremmede miljø på et hospital.
Derfor er det vigtigt, at atmosfæren i køkkenet er præget af jer, jeres barn og resten af de indlagte
børn og voksne, da dette fællesskab ofte giver barnet lyst til at deltage i måltiderne. Hvis der i perioder
alligevel skulle opstå problemer med barnets ernæringstilstand, vil der i samarbejde med det øvrige
personale og diætist Anne Mørk kunne findes en løsning, som passer netop til jeres barn.
Min opgave er at bestille mad til afsnittet morgen, middag og aften og anrette den, så det virker
indbydende både for børn og voksne.
Aftensmaden og alle måltiderne i weekenderne skal I selv anrette.
Hver onsdag laver børnene og jeg mad selv, det kan være pizza, pølsehorn eller kødsovs.
Vi dækker fint børnebord og spiser sammen med pædagogerne.
Køkkenet giver også mulighed for, at I selv kan lave mad af jeres egne råvarer, og i fryseren har vi specielle
„børnemenuer“, som kan tøes op og varmes. Det kan f.eks være kyllingelår, frikadeller, bøf eller
pommes frites, det indlagte barn ønsker at spise.
Fryseren står i fryserummet sammen med et frys- og køleskab, som må benyttes af forældrene til mad
og drikke. Husk navn og dato på maden.
Med venlig hilsen
Susanne Nielsen
kostansvarlig
Susanne Nielsen
Side 11

operationsstue
Lene Johansen Charlotte Greyling
I Afsnit A4 har vi en lille operationsstue hvor der bliver foretaget mindre indgreb og undersøgelser
der kræver bedøvelse.
Operatiomnsstuen har åbent mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 9.30, hvor der kommer en narkoselæge
og narkosesygeplejerske og bedøver barnet.
Vi er to faste personaler fra Afsnit A4 som hjælper på operationsstuen.
Lige over for operationsstuen er der en opvågningsstue hvor barnet skal være til det er vågnet.
Se mere under forberedelse til bedøvelse side 32 og 37.
Side 12

Vi har på Afsnit A4 et dagafsnit, hvor vi gennemfører en del
af de behandlinger og undersøgelser, der ikke nødvendigvis
kræver, at jeres barn er indlagt i afsnittet.
Vi har desuden et dagsafsnit for børn, der ikke er isolerede.
Dette er beliggende på Afsnit A3, ved indgang 8.
I dagafsnittet kan der typisk foretages
– Blodprøvekontrol
– Endagskure
– Skyl af det centrale venekatere
– Blodtransfusioner
– Plasterskift
I dagafsnittet møder I til et planlagt tidspunkt, hvor vi vil være klar til at tage imod jer. Der vil være afsat
det nødvendige tidsrum til den opgave, der skal løses, og vi vil være til rådighed for jer og jeres barn.
Der vil som hovedregel ikke være stuegang i dagafsnittet. Opstår der dog et akut behov for at tale
med en læge, drøftes dette med en af os.
I dagafsnittet vil der være drikkevarer, frugt og sandwich til rådighed. Det kan være en fordel at tage
lidt mad med til jeres barn, hvis han eller hun ønsker noget bestemt at spise. Der kan ikke serveres
mad fra Afsnit A4.
Der er ikke mulighed for adgang til Afsnit A4, når I kommer i dagafsnittet.
Åbningstider i dagafsnittet på A4: Mandag–torsdag kl 9.00-15.00
Fredag kl 9.00-14.00
Åbningstider i dagafsnittet på A3: Mandag kl 9.00-15.0
Der er telefontid dagligt på telefonnummer 89496856
Mandag – fredag kl 8.30–9.00 og kl 13.00–14.00
Med venlig hilsen
Personalet i dagafsnittet
solsikken – dagaFsnit
Inger N. Christensen Inge Elbek Lisbeth Rytter
Birgit Svane
Side 13

Bioanalytikere
Vi er to husassistenter med fast tilknytning til Afsnit A4. Det er os, der
holder afsnittet rent. Vi vasker dagligt alle gulve, så hvis der er placeret
så lidt som muligt der, er det en rigtig stor hjælp for os.
Er der noget vi kan være behjælpelige med, er I altid velkomne til at
spørge os.
Arbejdet er opdelt i morgen- og aftenvagt.
Lise møder kl.: 6.30 –14.00
Pia møder kl.: 12.30 –20.00
Med venlig hilsen
Lise Dam
Pia Thomassen
Når jeres barn skal have taget blodprøve på afsnittet/dagafsnittet, vil der komme en bioanalytiker fra
Klinisk Biokemisk Afdeling og tage den.
Senere, når barnet er overgået til ambulatoriet, vil I blive bedt om at gå i „Blodprøvetagning afdeling
A/Y“, for at få taget blodprøve. Her vil det også være en bioanalytiker, der tager blodprøven.
Med venlig hilsen
Bioanalytikerne
husassistenter
Side 14

Jeg hedder Bente Have Pedersen og er A4’s socialrådgiver. Som socialrådgiver kan jeg tilbyde hjælp
og støtte til de sociale problemer, der kan opstå, når ens barn bliver sygt og skal indlægges. Jeg kan
hjælpe med at ansøge socialforvaltningen om den støtte, jeg erfaringsmæssigt ved, der kan blive
behov for.
Det kan f.eks. dreje sig om at én eller begge forældre i en periode skal have fri fra arbejde for at kunne
passe deres syge barn. Her søges der om tabt arbejdsfortjeneste til den ene eller begge forældre.
Herudover kan der opstå en del udgifter til f.eks. medicin, transport til besøg, kost m.m. hvilket jeg
også søger dækket hos socialforvaltningen. Herefter er det jeres sagsbehandler i kommunen, som I
skal have kontakt med.
I tilbydes en samtale så hurtigt, som I selv ønsker det, efter at have fået jeres barns diagnose.
Jeg deltager i første netværksmøde.
Jeg kan kontaktes via plejepersonalet på tlf. 8949 8336.
Med venlig hilsen
Bente Have Pedersen
socialrÅdgiver
Bente Have Pedersen
Side 15

Jeg kan tilbyde samtaler med forældre og det syge barn, så længe barnet er i behandling på Afsnit A4.
Hvis I ønsker min bistand, kan I informere personalet herom eller selv kontakte mig på telefon
8949 9060 eller pr. mail: birgit.vestergaard@skejby.rm.dk
Andre muligheder
Når man er pårørende til en person, som er ramt af en alvorlig invaliderende sygdom, kan egen læge
lave en henvisning til psykologer, som er tilknyttet sygesikringsordningen, således at det er muligt at
modtage bistand fra en psykolog i lokal område. Henvisningen skal laves senest et år efter diagnosetidspunktet.
Det koster ca. 300 kr. pr. konsultation, og hvis man er medlem af sygesikringen Danmark,
kan man få refusion på 100 kr. pr. konsultation.
Det er også muligt at få psykologbistand fra Kræftens Bekæmpelse, som er eta bleret i flere større byer.
Med venlig hilsen
Birgit Vestergaard
psykolog
Birgit Vestergaard
Side 16

Jeg er diætist for alle afsnit i Børneafdelingen. Jeg kommer i Afsnit A4 hver tirsdag. Hvis der er behov
for det, kan vi lave aftaler på andre hverdage.
Som børnediætist kan jeg vurdere og beregne jeres barns behov for energi og næringsstoffer. Jeg vejleder
i, hvordan behovene kan dækkes af den mad barnet kan lide, hvordan maden kan beriges, brug af
tilskudsdrikke m.m. Kan barnet ikke spise og drikke nok selv af beriget mad, beregner jeg hvor meget
sondeernæring barnet skal have.
I perioder af behandlingen vil barnet få medicin, der giver øget appetit. Her kan jeg vejlede i, hvad
barnet bør tilbydes af mad of drikke for at forebygge overvægt.
Når barnet er færdigbehandlet og overgår til ambulant kontrol, tilbyder jeg en vejledning i sund,
alderssvarende kost i samarbejde med en fra plejepersonalet.
Har I spørgsmål om kost og ernæring til jeres barn, er I altid velkomne til at bede en fra plejepersonalet
om at formidle en aftale med mig.
Med venlig hilsen
Anne Mørch
klinisk diætist
Anne Mørch
Side 17

Der er tilknyttet tre børnefysioterapeuter til Afsnit A4.
Hvis børnene får problemer med lungerne, eksempelvis slim, instruerer vi i
lungefysioterapi, som består af vejrtrækningsøvelser, eventuelt med brug af
maske eller fløjte. Der foregår også instruktion i bevægelse og lejring.
Såfremt børnene har stramme eller ømme muskler, kan dette afhjælpes
med udspænding eller massage. Vi formidler udlån af kørestole og stokke,
hvis der er behov for aflastning.
Nogle børn har efter lang tids sygdom ikke udviklet sig så hurtigt, som de ellers ville have gjort, og
vi kan så rådgive og hjælpe med at stimulere barnets udvikling.
Desuden hjælper vi med at finde en fysioterapeut i lokalområdet, hvis der er behov for dette, ligesom
vi rådgiver og vejleder i forhold til træning og hjælpemidler derhjemme.
Med venlig hilsen
Fysioterapeuterne
Fysioterapi
Side 18

Der dukker mange tanker og spørgsmål op, når ens barn bliver alvorligt sygt. Man står i noget, man
ikke har prøvet før. Man kommer ud i andre hjørner af livet. Her kommer man til at tænke over,
hvad meningen med det hele er, mærker følelsen af uretfærdighed, spørger efter hvordan Gud er,
hvis han er til, prøver at finde ud af hvad man selv tror og ikke tror.
På afsnittet er der mange at tale med, og jeg er som præst én af dem. Samtalen behøver ikke at
handle om religion. De spørgsmål og tanker, der dukker op, er både fælles menneskelige og religiøse
– og begge dele er lige vigtige.
Jeg har som præst tavshedspligt, og samtalen kan derfor også bruges til at vende sine egne tanker
med sig selv.
Jeg er på hospitalet fra tirsdag til fredag, og dukker ind imellem op på afsnittet. I kan kontakte mig
på tlf.: 89 49 62 99, på mit kontor ved indgangen til Patienthotellet, eller I kan få personalet til at formidle
kontakten.
Med venlig hilsen
Helle Hørby
hospitalspræst
Helle Hørby
Side 19

Jeg hedder Angus …
Jeg har været klovn på A4 siden 2001. Jeg kommer på Afsnit A4 hver onsdag formiddag. Jeg er også
på Skejbys andre afdelinger på mandage og torsdage. Jeg kan være med til blodprøvetagning, plasterskift,
holde i hånden, læse i en bog, køre over til røntgenundersøgelse eller operationsstuen, til at
grine eller grimasser, og hvad vi ellers kan finde ud af.
Med venlig hilsen
Angus
klovnen angus
Klovnen Angus
Side 20

Børn med en kræftsygdom har i perioder svært ved at spise tilstrækkeligt.
Mange mister lysten til mad på grund af det der sker omkring dem i forbindelse
med sygdommen og behandlingen. Maden smager pludselig
anderledes, tærsklen for sødt og surt kan ændre sig, og lugtesansen kan
påvirkes, så barnet får kvalme blot ved duften af mad.
For et barn med en kræftsygdom kan en dårlig ernæringstilstand være et
væsentlig problem. Den dårlige ernæringstilstand skyldes ofte, at barnet
ikke kan spise mad nok.
Når det lykkes barnet at spise tilstrækkelig mad, tåler det kemoterapien bedre. Immunforsvaret
styrkes og på lang sigt vil barnets vækst forbedres.
De dage, hvor barnet får kemoterapi, er appetitten ofte nedsat. Derfor er det vigtigt, at barnet „tankes op“
mellem kurene.
Plejepersonalet vil, sammen med jer, løbende vurdere, hvordan det går med at spise og drikke.
Har barnet svært ved at få mad og væske nok kan det vise sig ved:
– Vægttab
– Træthed
– Dårligt humør
– Ingen kræfter til leg
– Appetitten bliver mindre og mindre
målsætning
Den overordnede målsætning for tilberedning og servering af mad på afsnittet er:
– at den mad børnene tilbydes er energi- og proteinrig
– at maden indgår som en aktiv del af behandlingen
– at maden og spisemiljøet bidrager positivt til, at børnene trives i afsnittet
Maden er vores energi. Den svarer til bilens benzin. Vores krop forbrænder og omdanner kosten,
så vi døgnet rundt opretholder livsfunktioner som at pumpe blodet rundt i kroppen, trække vejret,
holde en temperatur på 37 °C – bruge hjernen samt gå og stå.
Maden består af kulhydrater, fedt og proteiner.
Der er dobbelt så meget energi i fedt som i proteiner og kulhydrater.
1 g kulhydrat = 17 kj eller 4 kcal
1 g protein = 17 kj eller 4 kcal
1 g fedt = 38 kj eller 9 kcal
mad og ernæring under sygdom
vitaminer
Da folinsyre kan påvirke nogle af
kemostofferne, skal barnet, den tid
det er i behandling, have vitaminpiller
uden folinsyre.
I afsnittet findes vitaminpillerne ude
i køkkenet og står i køkkenskabet
ved siden af køleskabet.
Side 21

mad og ernæring under sygdom
nedsat appetit
Når barnets appetit er nedsat, er det vigtigt, at den mad barnet
spiser er energirig. Hvis barnet får tilført den energi, det har
brug for, får det som regel også dækket sine andre ernæringsbehov.
Dog er det en god idé at give barnet en vitaminpille dagligt.
energirige kostråd
I energirig barnekost anvendes ganske almindelig hverdagsmad,
som tilføres ekstra energi.
– Lad barnet spise, når det er sulten.
– Server barnets livretter.
– Brug energirige levnedsmidler, f.eks. de mere fedtholdige.
Barnet skal spise:
Mindre:
– brød og gryn
– frugt og grønt
– kartofler, ris og pasta
Mere:
– Kød og pålæg, som naturligt har et højt fedtindhold.
– Fisk og fiskepålæg.
– Mælkeprodukter med højt fedtindhold
– Smør, piskefløde, margarine og olie i maden
– Chokolade frem for vingummi og bolscher
– Flødeis frem for vandis
– Tilsæt Fantomalt til de forskellige drikkevarer
– Tilbyd energirige drikke (færdige energidrikke i små brikker,
findes i køleskabet ude i køkkenet).
Fantomalt er et kulhydratpulver uden smag. Det søder ikke og kan
tilsættes alle typer drikkevarer og i mad. Pulveret røres direkte i drikken
eller maden. Eventuelle klumper opløses efter kort tid.
Fantomalt findes i en dåse med pulver, der skal røres op. Det står i
køkkenskabet ved siden af køleskabet
Tilsæt op til 30 ml = 1 medicinbæger til 2 dl væske
Fantomalt fås på recept.
Side 22

mad og ernæring under sygdom
alternativ medicin/kosttilskud
Mad/kost/ernæring
Disse regler glæder for alle børn i Afsnit A4.
Får barnet alternativ medicin/kosttilskud, vil vi gerne vide det. Vi er fordomsfri,
men nogle stoffer kan ophæve virkningen af den medicin, barnet
ellers får.
Specifikke fødeemner:
• Mælkeprodukter/drikkevarer: Ingen begrænsninger, må også få syrnet mælkeprodukter, når
blot de er nyåbnede (indenfor 24 timer).
• Brød: Alt frisk brød kan anvendes.
• Pålæg og helkonserves: Ingen særlig begrænsning.
• Kød, fisk og fjerkræ: Skal være gennemstegt/kogt.
• Frugt: Skal være af god kvalitet, skal skylles grundigt før anvendelse.
• Salat: Skal skylles grundigt før anvendelse.
• Æg: Skal være gennemvarmet. Hvis der anvendes rå æg, skal disse være pasturiserede.
• Honning og alle tørrede frugter: Bør undgåes, men nødder må gerne spises.
vægt
Når barnet er indlagt, skal det vejes inden for det første
døgn, og derefter vurderes det om barnet skal vejes
en eller to gang om ugen. Dette for at registrere og
forhindre eventuelle vægttab. Desuden bruges vægten
i forhold til dosisberegning af forskellige medicinpræparater.
I afdelingen føres væske- og ernæringsskema. Vi bruger
det til at holde øje med, hvad barnet får af væske,
både det barnet selv drikker og det der gives i kateteret
samt hvor meget barnet spiser.
Skemaet giver et billede af barnets kost i løbet af et
døgn og kan derfor bruges til at vurdere, om barnet
har brug for hjælp til at spise. Dette kan være ved
hjælp af en sonde, der føres ned i mavesækken eller
ved hjælp af ernæring direkte i blodbanen.
Personalet vil snakke meget mere om dette, hvis det
bliver aktuelt.
Side 23

motion
kære børn og forældre på afsnit a4
Fysioterapeuterne vil gerne slå et slag for bevægelse.
- store bevægelser
- små bevægelser
- skøre bevægelser
- sjove bevægelser
Bevægelse for børn og forældre
Bevægelse under indlæggelser og derhjemme
Fordi bevægelse/motion/aktiviteter
- styrker immunforsvaret.
- modvirker/formindsker svækkelse af muskler og knogler.
- frigiver stoffer i kroppen, der gør én gladere.
- frigiver stoffer i kroppen, der virker smertestillende.
- Reducerer de gener, som kan opstår under længere tids sengeleje/immobilisering (som f.eks.
ømme muskler eller forstoppelse)
Kærlige handlinger er derfor at hjælpe dit barn til at klare så meget som muligt selv, når det kan,
f.eks. ved at:
– lade den 3-årige selv kravle op i sengen via en skammel i stedet for at løfte ham
– lege på en måtte på gulvet i stedet for i sengen
– gå en tur med dit barn i hånden i stedet for i klapvognen, eller en tur i klapvognen i stedet for at
blive i sengen
– motivér det store barn til at sætte sig hen i Værelset med pc´en i stedet for at spille i sengen, (det
giver samtidig privatliv til både forælder og den unge)
– motivér barnet til at gå i legestuen, deltage i køkkenaktiviteter, bruge aktive pc-spil, tage en tur på
kondicyklen o.lign.
– brug sengen til natten, til små lure eller meget syge børn
– „slæk“ lidt på serviceniveauet, når barnet godt kan selv
– rul persiennerne op og tænd lyset, så barnet forstår, at nu er det dag og så skal man i gang
– løb, gå eller cykel en tur selv, så du viser dit barn et godt eksempel, selv bevarer dine kræfter og
får en velfortjent pause
– frisk luft
Den medicinske behandling af jeres børn giver i nogle tilfælde svækkelse af musklerne med risiko for
stramme muskler og ændret bevægemønster eller muskelsmerter. Også i disse tilfælde er ovenstående
den bedste „medicin“, evt. kombineret med individuel vejledning via afdelingens fysioterapeut.
Vi véd, at i perioder kan det føles umuligt at efterleve de gode intentioner, men husk at „lidt har
også ret“ og „mange bække små…….“
Vi vil ønske jer rigtig god arbejdslyst.
Kærlige hilsner fra fysioterapeuterne på Afsnit A4
Helle Stegger
Karina L. Thomsen
Gitte Platz
Side 24

motion
afsnit a4s idrætstime
Vi vil gerne invitere børn og unge, der er indlagt her på afdelingen
og som er over 5 år til „Idrætstimen“.
Det foregår hver torsdag kl. 11–12 i gymnastiksalen i kælderen
i Fysioterapien.
Vi kommer og henter dig i skolestuen eller i opholdsstuen: Din mor og far må også gerne følge dig,
men skal de deltage, skal de møde op i træningstøj og deltage aktivt – ellers må de blive på Afsnit
A4, og tage sig en kop kaffe.
Vi forventer, at vi skal have det sjovt og bruge kroppen aktivt, og så gør det selvfølgelig ikke noget,
at vi får lidt sved på panden. Det er ingen hindring, at du sidder i kørestol, ligger i sengen eller bruger
stokke – det vigtigste er, at du har lyst til at bruge din krop.
Vi ses i Fysioterapien torsdag kl. 11.00
Kærlige hilsner fra fysioterapeuterne på Afsnit A4
Helle Stegger
Karina L. Thomsen
Gitte Platz
Side 25

hygiejne generelt
Den daglige hygiejne er vigtig for
børn med kræftsygdomme, der
er i behandling med kemoterapi.
Behandlingen bevirker, at immunforsvaret
bliver nedsat, og at risikoen for
infektioner øges.
Daglig bad / vask mindsker risikoen for,
at barnet får infektion.
Vær opmærksom på, at barnets badedyr ikke er fyldt med vand
fra sidste bad. I gammelt vand findes der mange bakterier, der
kan give barnet feber, hvis det drikker af det.
Det kan være en god idé at anskaffe sig legetøj til badekarret,
som kan tørres helt af efter hvert bad.
For at skåne huden er det godt at bruge en mild sæbe uden
parfume og smøre hele kroppen i fugtighedscreme dagligt.
Det stimulerer også blodcirkulationen, huden bliver mere
smidig og dermed også mere modstandsdygtig. I det hele taget
forbedres den almene tilstand, og nogle af børnene oplever
stor tryghed ved den tætte kontakt.
Plejepersonalet hjælper gerne med den daglige hygiejne, hvor
der er behov for det.
håndhygiejne/vask af hænder
Når du er indlagt med dit barn, er det af stor betydning, at
du overholder en god håndhygiejne ( gælder hele familien og
besøgende ).
Vask og sprit hænderne, også når du forlader stuen, ligeledes
før du tager noget fra skabe, køleskab og før du tager isterninger.
Vær især opmærksom på, at barnet får vasket hænder før og
efter måltiderne, efter leg og efter toiletbesøg.
Undersøgelser har vist, at sprit er mere effektiv mod sygdomsfremkaldende
bakterier end håndvask alene, når man er på
sygehuset.
Side 26

hygiejne generelt
hjemme
I hjemmet er barnet i sine egne bakterier,
og der skal ikke bruges sprit her, men en
god håndhygiejne med sæbe og vand. Lad
barnet få sit eget håndklæde, som vi anbefaler
skiftes 1 gang dagligt.
Med hensyn til sengetøj anbefaler vi skift 1
gang ugentlig.
For rengøring i hjemmet er der ingen specielle regler.
Blebarn
Bruger barnet ble, skal barnet skiftes tit under kemobehandlingerne,
huden skal vaskes og smøres med salve efter hvert bleskift for
at forebygge hudirritation.
Kemoterapien udskilles blandt andet via urinen, derfor skal du
bruge handsker ved bleskift, de våde bleer kommes i en plasticpose
og derefter i den gule affaldssæk med låg, der er på stuen.
Kemoterapien er udskilt efter 5 dage.
affald med opkast
Som med bleerne kommes alt affald i en plasticpose og derefter i
den gule sæk med låg, der står på stuen.
Bækken, potter og urinkolber
Låg sættes på, og de tømmes straks efter brug i det urene skyllerum.
Sæt dem i bækkenkogeren som startes med det samme.
Side 27

mund- og tandpleje
tandpleje
Når barnet behandles med kemoterapi
eller stråler, kan der komme forandringer
i tænder, kæbe og mundhulen.
Slimhinden i munden er meget følsom,
og kemoterapi gør den ekstra
tynd og sårbar, hvilket betyder at der
kan komme ømhed og sår.
Kroppens immunforsvar svækkes, og det øger risikoen for infektion
i munden.
Infektionen skyldes ofte bakterier, som normalt findes i munden,
men der kan også opstå svampe og virusinfektioner.
Bakterie- og svampeinfektioner kan spredes fra mundhule til
blodbanen gennem sår i slimhinden, det er derfor vigtigt at
infektionerne behandles hurtigt.
Tandpleje er specielt vigtig for børn med kræft, idet en god
mundhygiejne er med til at mindske gener fra mundhulen
under og efter behandlingen.
Når barnet bliver indlagt, skal der foregå en del undersøgelser
før barnet starter sin behandling.
En af undersøgelserne er en tandundersøgelse med henblik på
en skjult infektion, der gemmer sig ved tænderne og i mundhulen
inden behandlingen opstartes.
Forebyggende behandling
For at holde munden ren børstes tænder to gange om dagen
med en blød tandbørste. Munden kigges efter hver dag for at
opdage eventuelle forandringer.
Foretrækker barnet sukkerholdig mad og drikke, anbefales
tandbørstning 3–4 gange om dagen.
Tandbørstningen kan i perioder suppleres med klorhexidin
mundskylning eller Klorhexidin dental gel, som nedsætter
antallet af bakterier i munden (aftales nærmere med personalet).
Har barnet hyppige opkastninger, skylles munden med vand
eller danskvand efter hver opkastning for at fugte slimhinden
og rense munden.
hvad skal man kigge efter ?
Forandringer i munden kan være:
– Blister eller hvide belægninger
– Smerter
– Rødme
– Hævelse
– Feber
– Blødning
Side 28

mund- og tandpleje
hvornår kan generne generelt forventes ?
Cirka 8 –10 dage nogle gange lidt før, efter at barnet har fået sin kemokur.
Kontakt afsnittet hvis barnet får mundproblemer.
ved blødningstendens
Når blodpladerne er 20 eller derunder samt ved udtalt blødningstendens bruges den silkebløde TePe
tandbørste der udleveres en af de første dage I er i afsnittet.
Munden kan renses op med skumtandbørste hvis barnet ikke kan skylle mund før tænderne børstes
med den silkebløde TePe tandbørste.
Det er vigtigt at bruge barnets egen tandbørste igen, når blodpladerne er stigende og blødningerne
aftaget.
Barnets egen tandbørste er bedre end den bløde TePe tandbørste til at fjerne de bakteriebelægninger
på tænderne der kan medføre tandkødsbetændelse.
vejledning
Generel vejledning i tandbørstning
Brug altid en blød børste med lille børstehoved.
Brug kun 1 cm tandpasta eller Klorhexidin gel og start med at fordele det let over tandfladerne.
Almindelig tandbørste
Brug altid en blød børste med lille børstehoved.
Superbruch ABC tandbørste
Er en tandbørste med tre børstehoveder. Den er især god til de børn, der ikke vil have børstet tænder
da den tager alle tre flader på en gang.
Udleveres i Afsnit A4.
Special care tandbørste fra Te Pe
Er en tandbørste der er udviklet specielt til børn der behandles med kemoterapi. Bruges når blodpladerne
er under 20, og ved blødning eller svær mundbetændelse. Børstehovedet er silkeblød
blød og er skånsomt ved tandkødet. Det er vigtigt at overgå til almindelig tandbørste så snart det er
muligt, da den mekaniske rensning er mindre end ved brug af almindelig tandbørste. Udleveres i
Afsnit A4.
Tandpasta
Zendium tandpasta kan anbefales, da det er lavtskummende og dermed mindre kvalmefremprovokerende.
Desuden virker det forebyggende mod blistedannelse. Zendium er også den eneste tandpasta
der ikke ophæver virkningen af klorhexidin og kan derfor bruges umiddelbart inden brug af
klorhexidin mundskyllevæske eller klorhexidin dental gel.
Bruges der anden tandpasta mærker skal der altid gå ½ time fra barnet har børstet tænder til klorhexidin
mundskyl eller gel kan bruges.
Side 29

mund- og tandpleje
Børstning af tændernes inderside
Børsten anbringes med børstespidserne mod tandkødet. Børsten
presses så langt ind mellem tænderne som muligt og flyttes kun
én tand frem ad gangen. Samtidig foretages små gnubbebevægelser.
Børstning af tændernes yderside
Børsten anbringes igen med børstespidserne mod tandkødet. Igen
presses børsten langt ind mellem tænderne og flyttes kun én tand
frem ad gangen. Samtidig foretages de små gnubbebevægelser.
Børstning af tyggefladerne
Man børster med et let tryk og med små gnubbebevægelser så
børsterne når ned i furerne på kindtænderne.
system
Når man børster systematisk, er man sikker på at få alle flader
på indersiden, ydersiden og tyggefladen børstet.
Børst underkæben for sig og overkæben for sig.
Hvis det er vanskeligt at komme ind på tændernes inderside,
fordi barnet ikke gaber ordentlig op, kan du lægge din pegefinger
på den hånd der er fri, ind bag den bagerste kindtand.
hvordan børstes tænderne
Børn op til 6 år
Lad barnet ligge ned på sengen, sofaen eller i dit skød. Hold
barnets hoved med den frie arm. Din frie hånd kan evt. bruges
til at holde barnets hænder med.
Større børn står foran, med ryggen til og støtter baghovedet
mod dig.
vejledning i brug af klorhexidin mundskyllevæske
og klorhexidin dental gel
Klorhexidin mundskyllevæske og klorhexidin dental gel
Virker bakteriedræbende. Det bruges forebyggende mod
mundbetændelse.
Har en virkning på 12 timer og bruges morgen og aften.
Klorhexidin mundskyllevæske kan bruges som supplement
til eller erstatning for tandpasta
– Munden skylles med vand .
– Kan barnet gurgle mund skylles med 10 ml klorhexidin
mundskyllevæske
– skyl i 1 minut og spyt derefter ud. Der må ikke skylles med
vand efterfølgende.
– Kan barnet ikke gurgle mund kan den silke bløde TePe
Side 30

mund- og tandpleje
tandbørste bruges til at fordele mundskyllevæsken rundt i munden.
Undlad at spise og drikke den næste halve time.
Klorhexidin dental gel (Ligner mere tandpasta)
Barnet kan vælge mellem klorhexidin mundskyllevæske og klorhexidin dental
gel da det har samme virkning.
Klorhexidin dental gel kan bruges som supplement til eller erstatning
for tandpasta
– Munden skylles med vand
– Brug ikke almindelig tandpasta ½ time før. Zendium tandpasta kan bruges
umiddelbart inden brug af klorhexidin.
– Kan barnet bruge sin egen tandbørste bruges den ellers bruges den silkebløde
TePe tandbørste se afsnittet om TePe tandbørsten.
– Klorhexidin dental gel smøres på rene tænder og kan forsigtigt duppes på
eventuelle sår
– Spyt overskydende klorhexidin ud.
– Undlad at spise og drikke den næste halve time.
Foretages morgen og aften.
Får barnet en svampeinfektion og skal behandles lokalt i munden, kan det gøres
umiddelbart efter klorhexidin mundskyl eller corsodyl gel.
Klorhexidin kan misfarve tænderne, men det kan let fjernes af tandlægen.
hygiejne af tandbørsten:
Den almindelig tandbørste og Super bruch tandbørsten:
– Bør skiftes hver 3. måned eller når børstehårene stritter ud til siden eller er
gnavet flade.
– Børsten skal skylles grundigt for at få tandpasta fjernet fra børsten efter brug.
– Børsten skal lufttørre, inden den lægges ned i hylster.
TePe tandbørsten:
– Skiftes efter behov.
– Børsten skoldes og lufttørres før den kommer i hylster
Skiftes efter behov. Nogle børn bruger den tit andre sjælden
hygiejne ved brug af sut/sutteflaske:
Sutterne/ sut til flaske renses dagligt. Gnides med salt og overhældes bagefter
med kogende vand. Vandet hældes efterfølgende fra og sutterne opbevares tørt.
Børn med næsesonde:
Her bruges kogt afkølet vand, hvor der ellers bruges vand fra vandhanen.
11 12 1
10
2
9
3
8
4
7 6 5
11 12 1
10
2
9
3
8
4
7 6 5
Klorhexidin
Dental Gel
Side 31

hygiejne i ForBindelse med operation
For at mindske risikoen for betændelse i operationssåret, er det nødvendigt at begrænse bakteriemængden
på huden. Bakterierne findes overalt på huden, derfor er det vigtigt, at barnet får et
bad aftenen før eller om morgenen på operations dagen.
– Følg vejledning punkt 1– 6
– Hårvask efter behov
– Undgå creme på kroppen. Det hindrer virkningen af den huddesenfektion som foretages på
operationsstuen.
1. Skyl hele kroppen. 2. Vask håret.
Derefter ansigt
og hals.
4. Fortsæt med lysken
og skridtet.
Vask til sidst benene
og fødderne.
5. Skyl hele kroppen
grundig under rindende
vand.
3. Fortsæt med overkroppen
og vask omhyggeligt under
armene og omkring navlen.
Navlen renses med vatpinde.
6. Tør godt og tag
rent tøj på.
Side 32

isolation
isolationsregler
Alle børn der får behandling med kemoterapi, over længere
tid, er isolerede. Kemoterapi svækker immunforsvaret, og
der er stor risiko for infektioner. Det betyder:
I afsnittet
Jeres barn kan ved feber blive isoleret på en enestue i afsnittet,
hvis lægen vurderer, at jeres barn kan smitte andre børn.
Er jeres barn isoleret på stuen, må det ikke komme ud i
afsnittet, men må gerne være udendørs. Aftal med personalet,
hvis I skal på legepladsen. På enestuer er der to døre.
Disse må ikke være åbne samtidigt. I må gerne modtage
besøg selvom jeres barn er isoleret.
I kan møde børn og forældre fra Afsnit A3 i perioder. Her
gælder samme regler for at færdes i Afsnit A4, som for jer.
Hjemme
Hjemme er jeres barn isoleret for at beskytte det imod infektioner fra andre personer. I må gerne få
besøg af familie og venner, såfremt disse er raske. Det aftales med lægen på Afsnit A4, hvor mange
der må komme på besøg. Jeres barn må ikke benytte offentlige transportmidler, må ikke komme i
butikker, biografer, institutioner eller andre indendørs steder, hvor mange mennesker er samlede.
Udendørs må jeres barn være sammen med alle.
Side 33

centralt venekateter – cvk
Inden dit barn starter behandling anlægges et centralt venekateter,
kaldet CVK. En blød slange føres under huden foran på brystet, op
på siden af halsen og ind i en stor central blodåre. Anlæggelsen foregår
i fuld bedøvelse. Barnet kan efter anlæggelsen være øm omkring
indstiksstedet og på halsen, derfor giver vi hyppigt smertestillende
medicin i to til tre døgn efter.
Kateteret giver en nem adgang til blodbanen og bruges i behandlingen
ved tilførsel af kemoterapi, blodprodukter og andre væsker.
Ligeledes anvendes det også til blodprøver. Det kan dog i enkelte
tilfælde blive nødvendigt at tage blodprøver på almindelig vis, dvs.
hvor barnet skal stikkes
cvk-typer i aFsnit a4
I Afsnit A4 har vi flere typer centrale venekatetre og hvilken type dit barn får anbefalet, afhænger af barnets
alder, sygdommens karakter og hvilken behandling barnet skal have. Dette afgøres af afdelingens
overlæger, sygeplejersker og kirurgen, der anlægger dem. Der er ofte flere muligheder og I vil blive taget
med på råd, når behandlingsplanerne er lagt.
CVK type 1: Kaldet „Subclavia“. Dette kateter benyttes kun som et midlertidigt
kateter. Det kan bruges på samme måde som de andre typer, men kan
pga. risiko for infektion ikke ligge i så lang tid. Kateteret munder ud
på siden af halsen og er lavet af et lidt stift plastmateriale.
Det er fastgjort med en lille tråd i huden og skal altid dækkes af en
steril forbinding.
CVK type 2: Kaldes for en „Port“ og kan ligge i flere år. Porten har et eller
to kamre, der er opereret ind under huden i stedet for en synlig
udvendig slange. Adgang til blodbanen sker ved anlæggelse af
en kort nål. Til dette anvendes hyppigt lokal bedøvende creme.
Nålen fjernes, når barnet skal hjem mellem behandlingerne. Der
kræves kun forbinding, når porten er i brug.
CVK type 3: Kaldes et „Cook“ kateter og kan ligge i op til 2 år. Kateteret er
lavet af blødt silikone materiale og har en eller to synlige udvendige
slanger. Kateteret har en „cuff“ lige inden for huden, som
sikrer det mod at glide ud og er yderligere fastgjort med en lille
tråd. Dette kateter skal altid være dækket af en steril forbinding.
Side 34

centralt venekateter – cvk
pleje og brug af det centrale venekateter
At dit barn har et CVK betyder, at du som forælder har forskellige observationer at gøre hver dag.
Pga. det svækkede immunforsvar vil dit barn være udsat for infektioner. Blodforgiftning opstår, hvis
der kommer bakterier eller svampe direkte i blodbanen. Feber og kulderystelser vil være tegn på en
sådan infektion, samtidig med at barnet som regel vil føle sig skidt tilpas. En infektion i blodbanen
er en meget alvorlig komplikation og kræver derfor altid indlæggelse. I nogle tilfælde kan det blive
nødvendigt at fjerne kateteret. Den vigtigste forebyggelse mod infektioner er god håndhygiejne og
korrekt håndtering af kateteret.
vær opmærksom på og kontakt afsnittet ved:
– feber
– smerter
– rødme, hævelse og smerter ved porten
– rødme, hævelse ved indstiksstedet eller langs tunnelen
– udsivning af væske fra indstikssted (vævsvæske, blod)
– hvis trådene går op
– utæt, snavset eller utilstrækkelig forbinding
Afsnit A4 bruger et plaster, der hedder Opsite 3000. Dette er et meget hudvenligt plaster, og barnet
kan brusebade uden at dække plasteret til – blot der ikke bruses direkte på plasteret. Er der tale om
et mindreårigt barn, der gerne vil sidde i badekar, skal man være opmærksom på, at badevandet kun
må gå op til navlen og at kateterslangerne ikke må hænge ned i vandet. Slangerne skal hæftes op på
skulderen med plastertape.
Side 35

centralt venekateter – cvk
Den nyanlagte Port er dækket af forbinding, og der er sat 5-7
sting ovenover selve portstedet. Stingene fjernes ca. 3 uger
efter anlæggelsen. Plejepersonalet vil rense og skifte forbindingen.
Når såret er vokset sammen, er det ikke nødvendigt med
nogen forbinding.
Et tunnelleret CVK skal altid have en steril forbinding over
indstiksstedet, og her vil de første skift ninger blive udført af
plejepersonalet. Med tiden vil de forældre, der ønsker det,
blive oplært i proceduren.
Alt materiale der skal anvendes til forbindskiftning fås i en
færdig pakke, som udleveres på Afsnit A4, når hjemkommunen
har bevilliget den.
Side 36

ForBeredelse til Bedøvelse
Forberedelse til bedøvelse på afsnit a4’s operationsstue.
Når jeres barn skal bedøves, er der nogle forberedelser, der skal gøres.
– Møder I hjemmefra, skal jeres barn komme fastende i afsnittet kl. 09.00 eller efter aftale.
– Når I møder på afsnittet, skal jeres barn have hospitalsskjorte på. Derefter bliver det koblet til et
drop.
– På dagen skal jeres barn i bad ( se afsnittet om hygiejne s. 32 ).
– På operationsstuen får jeres barn påsat elektroder, før det sover. Det er af hensyn til forsvarlig
overvågning.
– Når barnet køres til operationsstuen, bliver det hentet af personalet fra operationsstuen, der også
vil være hos barnet i og under bedøvelsen. Forældre følger med på operationsstuen.
– Jeres barn må ikke have smykker og neglelak på. Det sidste er for at man skal kunne iagttage
neglenes naturlige farve, mens barnet er bedøvet.
– Når bedøvelsen indledes, skal jeres barn ligge på den briks, der er på operationsstuen.
– Mens barnet er bedøvet, kan I vente i forældreopholdsstuen eller tage en kop kaffe i køkkenet.
I vil blive hentet, når jeres barn køres på opvågningsstuen.
På afsnittet har vi en kasse med masker, slanger, elektroder osv. så I kan forberede børnene på
bedøvelsen /operationen.
Faste betyder, at jeres barn ikke må spise fast føde seks timer før bedøvelsen,
men må drikke vand eller saft op til to timer før bedøvelsen.
Forberedelse til bedøvelse uden for afsnit a4
Skal barnet opereres, sker det på en operationsafdeling udenfor afsnittet, her er forberedelserne
til bedøvelse lidt anderledes.
– Aftenen før, eller på selve dagen, får barnet skrevet narkosejournal.
– På dagen skal barnet i bad og have hospitalsskjorte på ( se afsnittet om hygiejne s. 32 ).
– Møder I hjemmefra, skal jeres barn komme fastende kl. 7.30 .
– Når barnet køres til operationsafdelingen, følger en fra plejepersonalet og forældrene med.
– Jeres barn må ikke have smykker og neglelak på. Det sidste er for at man skal kunne iagttage
neglenes naturlige farve, mens barnet er bedøvet.
– Når bedøvelsen indledes, skal jeres barn ligge på den briks, der er på operationsstuen.
– Mens barnet er bedøvet, kan I vente i opholdsstuen eller tage tilbage til Afsnit A4 og vente der.
I vil blive kontaktet, når jeres barn er ved at vågne.
Side 37

udskrivelse
Ved udskrivelsen laves en plan for næste blodprøver, hvilken
medicin jeres barn skal tage og hvornår I skal komme i afsnittet
igen.
Når I er hjemme, skal I selv observere jeres barn:
Temperaturen
Skal måles, hvis I har mistanke om, at jeres barn er varm.
– ved temperaturer højere end 38° kontaktes Afsnit A4.
– ved temperaturer højere end +38,5° skal barnet indlægges i
Afsnit A4 efter telefonisk kontakt.
– er det nødvendigt at give Panodil, skal temperaturen måles
inden pga. den temperaturnedsættende effekt Panodil har.
Blødninger
Hvis barnet har blødninger, kontakt Afsnit A4.
Blødninger ses ofte fra næse, hud, mund eller fra endetarmen.
Andre symptomer
Er jeres barn ked af det, grædende, opgivende, har hovedpine,
bleghed, træthed kan det være et tegn på, at jeres barn mangler
blod. Kontakt Afsnit A4.
Ved almindelig utilpashed eller smerter kontakt Afsnit A4.
Mad og væske
Hvis I synes, at jeres barn drikker og spiser for lidt, kontakt da
Afsnit A4.
Kateteret
Plasteret ved kateteret skal skiftes hver 3. dag. Hvis I synes, at
det er svært for jer, kan en hjemmesygeplejerske komme og
gøre det. Dette aftales via Afsnit A4. På side 34 (CVK-siden)
kan I læse mere om jeres barns kateter.
Side 38

netværksmøder pÅ aFsnit a4
En families netværk består af f.eks. familiens egen læge, sundhedsplejerske,
klasselærer, personale fra daginstitutioner, sagsbehandler, familie og venner.
Netværksmøderne afholdes to gange i et behandlingsforløb. Første gang
cirka en måned efter diagnosen er stillet, og anden gang når behandlingen
afsluttes.
Formålet med det første netværksmøde er at orientere jeres netværk om
jeres barns sygdom og behandling samt tale om den betydning sygdom og
behandling har for hele jeres familiære situation.
Til mødet kan I invitere personer fra jeres omgangskreds ( familie og venner ). Desuden inviteres
jeres læge og sagsbehandler. Hvis I ønsker det kan en lærer, børnehavepædagog eller sundhedsplejerske
inviteres med. Fra afsnittet deltager jeres kontaktlæge, en sygeplejerske eller social- og
sundhedsassistent fra teamet, afsnittets socialrådgiver og eventuelt psykolog og lærer, hvis dette er
relevant. Ved mødet vil vi tale om, hvordan vi bedst kan yde jer den bedst mulige sociale støtte,
samt hvordan jeres netværk kan hjælpe under barnets sygdom og behandlingsforløb. Vi vil tale om
forhold vedrørende barnets isolation, pasning, skolegang, forhold til søskende, forældrerelationer
med mere.
Den afsluttende samtale afholdes ved afslutning af behandlingen. Den holdes for at informere
deltagerne om, hvordan de fremtidige kontroller forløber samt hvilke relationer/problemer, der
eventuelt kan komme i forbindelse med at vende tilbage til en normal hverdag. Derfor er det vigtigt,
at skolelæreren/pædagog/dagplejemor får mulighed for at deltage. Ligeledes er jeres læge vigtig,
da vedkommende overtager kontakten til jer fremover. I tages selvfølgelig med i beslutningen om,
hvem der skal inviteres. Fra afsnittet deltager jeres kontaktlæge, kontaktsygeplejerske eller social- og
sundhedsassistent, ambulatoriesygeplejerske samt lærer eller pædagog, hvor dette er relevant.
Samtalen skal gøre overgangen til ambulatoriet lettere for jer, således at det ikke opleves, som om
„sikkerhedsnettet“ bliver trukket væk under jer, på dette tidspunkt hvor jeres tætte kontakt til
afsnittet forsvinder.
Side 39

Velkommen en tur rundt på afsnittet, hvor vi har rigtig gode muligheder.
Overfor skranken, midt på gangen, finder du vores spisestue. I skabene
her er der spil til børn i alle aldre. I det mindre skab findes cd-rom og
PlayStation spil.Til højre for døren ud til legepladsen står bøger, vores stereoanlæg
og Cd’er.
I køkkenet ved siden af, er alle vore DVD og videobånd, der spænder vidt fra
Pippi, til vilde voksne film. Alle stuerne har TV og på de fleste er der Play
Station 2.
Fra køkkenet kan du gå ud til vores legeplads, som vi
deler med børnene fra Afsnit A3 og A7. Den byder på
lidt af hvert, et legehus, rutschebane, en skildpadde,
sand og gynger. Du kan også lægge dig på en af vores
to små halvmåner af græsplæner og se op i skyerne.
For enden af gangen har vi puder og en tavle til kridt.
Den store mellemgang er blevet vores nye PLAY
ROOM her kan du spille WII spil med hele familien
eller med andre børn på afsnittet og Play Stations 3. Her
står vores banan cykel, trehjulede cykler i flere størrelser, traktore osv. hop op og du kommer hurtigere
frem. Har du en dukke, har vi dukkevogne. Er du til fodboldspil eller dart findes det også her.
Er du mere til at slappe af, er der en sofa.
På afsnittet har vi en Netcafe vi kalder „Værelset“. Det tilhører indlagte børn på 8 år og opefter.
Du må godt invitere gæster. Mindre børn kan inviteres af større børn.
I „Værelset“ har du en god sofa, B&O TV og cd-afspiller og 3 computer hvor du f.eks kan spille
World of Warcraft.
På afnittet har vi en legestue. I legestuen finder du mange forskellige ting. På hylderne står Lego,
farlige folk, hånddukker, biler, spil, puslespil og meget mere. Det kan godt være, du hellere vil male,
så findes der farver og papir i reolen, eller du er måske lige i humør til at save og hamre. Det er der
også råd for. Vi har en høvlebænk, der er i skolestuen ved siden af.
I det røde køkken kan kaffen koges og dukkerne mades. Du kan bare gå på opdagelsesrejse, og se
hvad du finder.
Vi har et bordtennisbord som står på gangen mellen legestue og skolestue som kan slås ud, hvis du
har lyst til at spille. Bat, net og bolde findes i skabet med babylegetøj til højre for bordtennisbordet.
Slå bordet sammen efter brug.
Til sidst er der noget, vi lige må tilføje på grund af økonomi og sikkerhed: Materialer er fortrinsvis
til de indlagte børn. DVD, Cd-rom og PlayStation må ikke lånes med hjem. Vi er så glade for at vi
har så meget at tilbyde børnene der er indlagte.
For at vi alle kan trives og have det godt og rart på afdelingen, er det en rigtig god ide at hjælpe børnene
med rydde op efter sig. Det er jo så nemt her, for alting har sin plads.
Du ønskes endnu engang rigtig hjertelig velkommen til os. Vi glæder os meget til at få mange gode
timer sammen med dig.
Kærlig hilsen
Anne Grete og Helle
aktiviteter – leg, spil, netcaFé osv.
Side 40

Banken
Banken ved hovedindgangen har åbent
mandag til fredag 09.30 –1600.
Besøg
Vi har ingen faste besøgstider. Det er dog vigtigt at tage
hensyn til både dem der besøges og andre indlagte børn. Vi
har god erfaring med, at I ser jeres nærmeste familie f.eks
bedsteforældre under indlæggelsen. Det kan skabe glæde og
forandring i hverdagen, når I er indlagt. Søskende er velkommen
i afsnittet. Men ikke andre børn – har I brug for
at søskende – rent undtagelsesvis – skal overnatte her, skal
dette aftales med personalet.
Personalet i afsnittet har ikke mulighed for at passe raske søskende. Er det et mindre barn, kan det
være en god idé at lave en aftale med en fra jeres netværk, der kan være her og passe barnet. I specielle
situationer kan det aftales med personalet, at en kammerat må komme i afsnittet.
Blodprøver
Når barnet er indlagt: I vil få blodprøvesvaret, når det er set af en læge.
Når barnet er hjemme: Lægen ser først blodprøvesvaret over middag dagen efter blodprøven er
taget. Lægen skal herefter lægge en plan for næste blodprøvekontrol, kurstart osv. Har I ikke hørt
fra os dagen efter, at blodprøverne er taget, kan I ringe til afsnittets telefon tlf: 89 49 68 41 og få
svar mellem kl. 13 og 14.
Blomster:
Potteplanter må pga. jordbakterier ikke være på afsnittet, hvor børn færdes. Afskårne blomster må pga.
infektionsrisiko ikke være på stuerne. Dette gælder kun på sygehuset, ikke hjemme.
cafeteria
Cafeteriet ved hovedindgangen er åbent
mandag til fredag 07.30 –20.00
lørdag og søndag fra 10.00–20.00 + helligdage
(varm mad til kl. 19.00)
praktiske oplysninger
cykel
Afsnit A4 ejer to voksencykler og en barnecykel, der kan benyttes. Den ene voksencykel har barnestol,
den anden kan påsættes en „efterløber“. Cyklerne findes i cykelskuret uden for Afsnit A4. Nøglerne
udleveres hos sekretærerne.
Barne- og klapvogne
Afsnittet har barne- og klapvogne, der kan benyttes, når I er her. Personalet vil informere mere om hvilke
regler. der er herfor i forhold til hygiejne.
Foto
I løbet af de første uger på afsnittet vil vi bede vores fotograf om at tage et portrætbillede af barnet.
Dette billede vil blive placeret i journalen.
Som personale på A4 finder vi det værdifuldt at have et billede af barnet ved sygdomsstart. Vi bruger
billedet til at støtte vores hukommelse, når vi igen ser eller tænker på barnet flere år senere.
Behandlingen kan medføre ændret udseende, og her er det værdifuldt at kende udgangspunktet.
I visse situationer anvender vi billedet i forbindelse med uddannelsen af plejepersonale og læger.
Forældre får udleveret et foto.
Side 41

praktiske oplysninger
Forældremad
Den ene forælder, som er indlagt sammen med barnet, kan spise med i afdelingen. Vi henviser den
anden forælder samt søskende til at gå i kantinen. Man kan enten vælge at tage maden med tilbage
eller spise i kantinen.
kateter
Plasteret ved kateteret skal skiftes hver 3. dag. Hvis I synes, at det er svært for jer, kan en
hjemmesyge plejerske komme og gøre det. Dette aftales via Afsnit A4.
På side 34 (CVK-siden) kan I læse mere om jeres barns kateter.
kiosk
Kiosken ved hovedindgangen er åbent
mandag til fredag fra kl. 09.00–18.00
lørdag og søndag fra kl. 09.00–17.00
helligdage fra kl. 11.00–16.00
kontanten
mandag til lørdag kl. 06.00–00.00
søndag fra kl. 06.00–22.00
kontaktkort
I forbindelse med den første udskrivelse får alle familier udleveret et kontaktkort. Af kontaktkortet
fremgår det hvem der er jeres kontaktlæge og hvilket plejeteam I er tilknyttet. Af kontaktkortet vil
afsnittets træffetider fremgå. I bedes ringe indenfor træffetiderne.Ved akutte opstået problemer kan
I kontakte afsnittet uden for træffetiderne.
Afsnittets telefontid er 8.30 – 9.00 og igen kl. 13.00 – 14.00.
legestue
På afsnittet findes en legestue, som kan benyttes døgnet rundt. Se børnesiden.
mobiltelefon
Mobiltelefoner skal være slukket inde på Skejby. Vi ved, at der på andre hospitaler er åben for brug
af mobiltelefon. På Skejby må der ikke bruges mobiltelefoner, da de kan gå ind og påvirke infusionspumperne,
som giver dit barn medicin.
parkering
På Skejby er der overvåget parkering på størstedelen af parkeringspladserne. Der er enkelte gratis
parkeringspladser. Se pjecen bagerst i mappen.
Parkerer I ved Afsnit A4, er det vigtigt at sætte parkeringsskiven og oveholde de to timers parkering.
Overskrides tiden risikerer I at få en parkeringsbøde, som I ikke kan få refunderet.
Kan I ikke komme til at flytte bilen inden for de to timer, vil EuroPark gerne være behjælpelig.
I skal blot ringe til vagten, så kommer de og flytter bilen for jer.
Personalet i Afsnit A4 hjælper jer.
patienthotel
Der er i begrænset omfang mulighed for at leje et hotelværelse. Nærmere oplysninger kan I få hos
pleje personalet.
Side 42

praktiske oplysninger
vis hensyn
Tænk over hvad samtaleemnet er ude i køkkenet, hvor alle er samlet til f.eks. spisning. Nogle børn
kan ikke holde ud at sidde med ved bordet, hvis der snakkes om sygdom.
Ved overnatning tænk over at du færdes hvor der er mange andre mennesker såvel forældre, børn
og unge som personale – klæd dig så du ikke krænker andres blufærdighed.
regler i køkkenet
For at køkkenet kan fungere og være et hyggeligt og hjemligt samlingssted, har vi nogle regler, der
skal følges:
Spisetider
Morgenmad fra kl. 08.00–10.00
Frokost fra kl. 12.00 –13.30
Aftensmad fra kl. 17.30 –ca. 19.00
Servering
På hverdage er det Susanne, der står for at arrangere morgenmad, frokost og mellemmåltider.
Oprydning
Forældrene skyller selv af og sætter opvasken i bakkerne, der står på rullebordet. Efter kl. 20.00
vasker forældrene selv op og sætter på plads. I perioder hvor barnet kræver forældrene fuldt ud, sørger
de andre forældre for køkkentjansen.
solfaktor
Vi anbefaler solcreme med mindst solfaktor 15, da børnenes hud bliver meget lysfølsom ved kemoterapibehandling.
stearinlys
Sterinlys må ikke være tændt på stuerne på grund af iltapparaterne i vægpanelet.
Side 43

praktiske oplysninger
telefon
Ved hver seng er der en patienttelefon. Kort til at åbne telefonen udleveres hos sekretærerne.
Takstprisen er højere end normal takst. Se nærmere oplysninger i den udleverede folder om patienttelefon.
termometer
Den type digital termometer, der bruges i afsnittet, skal også bruges i hjemmet. Undersøgelser har
vist, at det er det mest stabile termometer.
Vi har ikke mulighed for at udlåne termometre til hjemmebrug. I må i stedet købe dem på Skejbys
Apotek udsalg i Skejby Centret. Udgiften refunderes af hjemkommunen.
transport
I vil kunne få transport til behandling på Skejby. Det er jeres hjemregion, som skal betale for befordringen,
og der udleveres en køreseddel hos sekretærerne, som I skal sende til befordringsafsnittet
på jeres lokale sygehus. Ved nogle regioner er det muligt selv at bestille befordringen, men ellers
kontaktes sekretærerne på Afsnit A4.
I skal være opmærksomme på, at der ofte er ventetid på transporten, og det er meget forskelligt fra
region til region. I skal også være opmærksom på, at nogle amter stiller en barnestol til rådighed,
mens andre ikke gør det. Hvis I er i tvivl så spørg sekretæren.
Der skal altid bestilles solotransport, således det kun er jer, der er med i taxaen.
Hvis jeres barn er under antibiotikabehandling, kan I kun få godtgjort kørsel ved indlæggelse og
igen ved udskrivelse. Ture I kører mellem antibiotikabehandlingerne er for egen regning.
Ved besøg på sygehuset har I også mulighed for at få godtgjort denne kørselsudgift. Det sker gennem
jeres sagsbehandler i hjemkommunen.
Når jeres barn overgår til ambulant kontrol, gælder det der hedder 50 km-reglen. Det betyder, at
har I under 50 km fra bopæl til Århus Universitetshospital, Skejby, er I ikke berettiget til at få dækket
befordringen. I vil evt. kunne få kørslen dækket via hjemkommunen.
universitetshospital
Fordi Skejby er et universitetshospital uddanner vi studerende og elever i afsnittet. Dem vil I møde i
dagligdagen. Der foregår en række projekter for at udvikle vores viden. I deltager kun i disse, hvis I er
blevet spurgt herom.
vaskemaskine og tørretumbler
Vaskemaskinen/tørretumbleren findes i afsnittet i det urene skyllerum.
Her findes også vaskepulver til fri afbenyttelse.
Side 44

nyttige adresser
Børnecentret SIV
Alfred Sørensensvej 4
3520 Farum
Tlf.: 44 95 00 66
www.bornecentretsiv.dk
Folder findes ved Solsikken og i køkkenet på Afsnit A4.
Børnecancerfonden
Blegdamsvej 27
Postbox 847
2100 København Ø
Tlf.: 35 55 17 33
www.boernecancerfonden.dk
Kræftens Bekæmpelse
Kræftrådgivningen i Århus Amt
Nørrebrogade 44, bygn. 12
8000 Århus C
Tlf.: 86 19 88 11
Kræftlinien
Tlf.: 80 30 10 30
Familie med kræftramte børn
Århusvej 195
Postbox 55
8464 Galten
Tlf.: 86 94 69 30
www.foraeldreforeningen.dk
Foreningen cancerramte børn
Karlslunde Strandvej 56
2690 Karlslunde
Tlf.: 20 30 09 05
www.foraeldreforeningen.dk
Side 45

ambulant kontrol
Når jeres barn har afsluttet den intensive behandling, og fået fjernet
sit centrale venekateter overgår barnet til kontrol i vores ambulatorium.
Børneonkologisk Ambulatorium ligger ved indgang 9 ved Afsnit A3.
Inden den første kontrol vil I blive forbedret på kontrolforløbet ved en
afsluttende netværssamtale.
Ved den ambulante kontrol møder I en læge og en af sygeplejerskerne som I tidligere har mødt i
dagafsnittet. Jeres barn vil blive undersøgt, og vi vil høre hvordan det går og besvare jeres spørgsmål.
Ved kontrollen vil vi planlægge de nødvendige røntgen- og andre undersøgelser.
I forbindelse med den ambulante kontrol skal jeres barn have taget blodprøver. Disse tages af en
bianalytiker på AY-laboratoriet.
Vi planlægger sammen med jer det næste kontrolbesøg. Hvis I har spørgsmål imellem kontrolbesøgende
rettes de til sekretærerne i Onkologisk Ambulatorium.
Telefontider i Børneonkologisk Ambulatorium
Telefon 89 49 68 58
mandag–fredag kl. 08.00 –09.00
Med venlig hilsen
Inger N. Christensen
Inge Elbek
Lisbeth Rytter
Børneonkologisk amBulatorium
Side 46

teleFonliste
telefon:
Børneonkologisk Afsnit A4 .......................................................................................................89 49 68 41
Dagafsnit .....................................................................................................................................89 49 68 56
Børneonkologisk Ambulatorium, sekretær ..............................................................................89 49 68 58
Telefax .........................................................................................................................................89 49 68 50
Hospitalspræst, Helle Rørbæk Hørby ......................................................................................89 49 62 99
Psykolog, Birgit Vestergård ........................................................................................................89 49 90 60
Socialrådgiver, Bente Have ........................................................................................................89 49 83 36
Diætist Anne Mørch ..................................................................................................................89 49 67 34
Århus Universitetshospital, Skejby ...........................................................................................89 49 55 66
Parkering.....................................................................................................................................89 49 62 95
Side 47

pjecer i aFsnit a4
kemomanden kasper
mad til børn med kræft
Far, mor og cancer
Side 48

Ide og tilrettelægges:
Afsnit A4 og Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby
Illustration og layout:
Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby
sksinf@rm.dk