20. september 2011 - LRØ

More documents

Recommendations

Info

8 Tema: Ejerskifte 20. september 2011 Generationsskifte og selskaber Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning Af skattekonsulent Anna Boel, tlf. 7658 7671, e-mail: ABO@lro.dk I landbruget anvender vi kun selskaber i begrænset omfang. Andre erhverv har en langt højere andel af selskabsejede virksomheder. Det er der mange årsager til. En vægtig begrundelse har været økonomi, herunder skat. Hvis man f.eks. har en landbrugsejendom på 50-100 ha med et godt stuehus, er det billigere at bo i stuehuset under selvejet. Der vil også være en fordel ved avanceopgørelsen ved salg at landbrugsejendommen. Valget af Hvem skal overtage din virksomhed? Et generationsskifte kræver idérigdom og nytænkning for alle parter Af rådgivningschef Carsten K. Paulsen, tlf. 7658 7520, e-mail ckp.@lro.dk virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle forhold bliver overvejet og vurderet – herunder økonomiske og skattemæssige forhold. Der er en række muligheder for at anvende selskaber i forbindelse med et generationsskifte, både når generationsskiftet sker i familien, og når den sker udenfor familien til tredje part. Måske vil vi i fremtiden se flere selskaber i landbruget, idet selskabsformen også byder på fordele. Modellen kan være, at sælger inden salget af landbrugsvirksomheden foretager en skattefri virksomhedsomdannelse, så landbrugsejendommen bliver ejet af et selskab, som landmanden ejer aktier i. Landbrugsejendommen kan derved flyttes over i selskabet, uden at dette udløser skat. På den måde bliver hele den udskudte skat på jorden, driftsbygninger og andre aktiver flyttet over dels i selskabet dels på de aktier, som landmanden kommer til at eje. Landmanden kan herefter sælge aktierne i landbrugsselskabet til den nye landmand og eventuelle andre investorer. Der var engang, hvor et ejerskifte af en stor produktionsejendom gik hurtigt. Sælger satte et ”til salg-skilt” ved vejen, og tre måneder efter var gården solgt til en god pris. Jo større ejendommen var, des større var efterspørgslen. Den model for ejerskifte fungerer af gode grunde ikke særlig godt i øjeblikket. Sælger og køber er i dag nødsaget til at tænke nye former for ejerskifte, når de større produktionsejendomme skal handles. Det er en udfordring for alle involverede parter. Det kræver iderigdom og nytænkning for Dette kan ske samlet eller løbende over en årrække. Hvis den nye landmand køber aktierne med succession, kan han overtage hele den latente skat. Hvis køber ikke kan købe med succession i avancen på aktierne, kan køber dog overtage den latente skat, som selskabet har på den faste ejendom. Den latente skat er jo reelt et rente- og afdragsfrit lån til skattevæsenet, der jo selvsagt som udgangspunkt er værd at beholde. Fordele Der kan være en række fordele ved brug af selskab, f.eks.: • Begrænset hæftelse (bliver dog illusorisk hvis banker mm kræver personlig hæftelse) • Man kan få en del af den latente skat ind i selskabet og lade køber overtage denne skat • Man kan overdrage aktierne og dermed virksomheden over en periode uden særlig store omkostninger • Ledende medarbejdere kan blive medejere af landbruget ved at købe aktier i selskabet • Handel med landbrugs- sælger, køber, rådgiver og den finansielle sektor. Både hos køber og sælger skal der tages og gives mere end tidligere, idet et ejerskifte som i gamle dage er yderst vanskeligt. Sælger skal simpelthen gøre en større indsats end tidligere for at få ejerskiftet virksomheden. Årsagen er bl.a. det aktuelle marked med knaphed på kapital og en presset indtjening i erhvervet, men også størrelsen på de ejendomme der fremover skal ejerskiftes, gør det vanskeligt for en ny ejer alene at løfte opgaven kapital- og kompetencemæssigt. En model fremover kan være, at sælger tilbyder sin Der er mulighed for at anvende selskaber i forbindelse med generationsskifte. virksomheden er ”kun” en handel med aktier, der har få omkostninger • Mulighed for at tiltrække eksterne investorer - en investor køber aktier og ikke direkte andel af landbrugsvirksomheden • Man kan stifte et holdingselskab og overføre skattefri udbytte hertil • Bedre styring - regler for struktureret ledelse viden og kompetencer til virksomheden i en årrække. F.eks. som bestyrelsesmedlem, sparringspartner eller ansat og samtidig lader noget tålmodig kapital stå i virksomheden i form af aktier eller et sælgerpantebrev. En anden model, kan være det glidende generationsskifte, som vi kender det. Hvor den ældre part er medejer i en årrække og herefter overdrager hele virksomheden. Modellen er velkendt og har været en god løsning i rigtig mange ejerskiftesager. Der er flere, der har overvejet og forsøgt denne model, men når de skulle til at træffe de vanskelige beslutninger, fandt de, at Omvendt kan der også være en række ulemper forbundet med selskaber, f.eks.: • Ingen modregningsmulighed ved underskud i selskabet og positiv indkomst i privatområdet, f.eks. hustruens løn • Skat udbetales ikke hvis man tidligere har haft overskud og senere har underskud (ingen carry back) • Omkostningerne er ofte et helsalg af virksomheden var den bedste og også nemmeste løsning. Det var dengang. Det kan man ikke mere. Styrken ved de beskrevne modeller er, at sælger fortsat er engageret i den virksomhed der har været hans livsværk og dermed kan videregive den erfaring og viden, han besidder. Det økonomiske incitament ved modellerne er også i alles interesse. Virksomheden skal have økonomisk succes. Derved kan sælgers option i form af den stående kapital trækkes ud til kurs 100, og virksomheden har frihed til at udvikle sig fremover, hvilket er et mål for både køber og sælger. større til stiftelse og løbende revision • Stuehuset skal lejes af selskabet til beboelse • Ingen mulighed for lån til ejeren • Regnskaber offentliggøres • Formalitetskrav I fremtiden skal langt flere landmænd igennem sådanne overvejelser, når de skal ejerskifte og samtidig ønsker en god pris for deres ejendom. Det kræver noget af den enkelte, men det er muligt. Ser man rundt i andre erhverv er det velkendt, at sælger ofte har aktier i foretagendet efter et salg, eller indgår i et glidende generationsskifte. Kære landmand, tag udfordringen. Så opnår du de bedste muligheder for et godt ejerskifte på trods af knaphed på kapital og en presset indtjening i erhvervet.
20. september 2011 Tema: Ejerskifte - Godt at være to om beslutningerne Peter Andersen og Jacob Rasmussen forberedte sig godt, inden de traf beslutning om at drive landbrug i fælles ejerskab Af Lene Tingleff Selv om Peter Andersen og Jacob Rasmussen har kendt hinanden siden de var drenge og gennem mange år har arbejdet sammen, forberedte de sig meget grundigt, inden de traf beslutning om at blive kompagnoner. - En ting er at være gode venner, noget andet er at være ”gift” med hinanden rent økonomisk. Derfor var det vigtigt for os begge, at vi fik snakket det hele godt igennem og at vi fik forberedt os godt og grundigt, inden vi traf beslutningen om fælles ejerskab, siger Jacob Rasmussen, 39 år. Han har siden 1. januar 2010 drevet I/S Tornegård i Brædstrup sammen med Peter Andersen, 38 år. Det sker efter en model i et interessentskab, hvor Peter Andersen ejer 80 procent og Jacob Rasmussen ejer 20 procent. Tornegård og tilhørende ejendomme var tidligere ejet af Peters far, Preben Andersen, og i 2001, da Peter var 28 år, tog far og søn fat på generationsskiftet og stiftede et I/S, hvor Peter havde 80 procent og Preben 20 procent. - Jeg har altid været glad for at vi var to om at træffe beslutningerne, og derfor ville jeg gerne finde en model, hvor det kunne fortsætte, fortæller Peter. Enkel aftale Jakob er 9. generation på ”Vestergård”, hvor han i dag bor sammen med sin kone, Lisa, der er sygeplejerske, og deres tre drenge på seks, fire og to år. De ejer selv gården, og de ca. 30 hektar er lejet ud til I/S’et. Peter bor på ”Bakkegården” sammen med sin kone, Lotte, der er frisør, og parrets to børn på seks og tre år. Hertil hører også ca. 30 hektar, som de selv ejer. Resten indgår i det fælles ejerskab. Tilsammen ejer de ca. 230 hektar og de har hertil forpagtet ca. 200 hektar. De har fire produktionsejendomme, heraf én lejet, og de har svineproduktion med 550 søer og produktion af ca. 15.000 slagtesvin. Der er fem ansatte plus løs hjælp i spidsbelastninger og efter behov. Ejerforholdet i I/S-kontrakten er 80-20 procent. - Vi får begge den samme løn af I/S’et, og resten deles efter hvor meget vi ejer. Gælden ligger også i samme forhold. Går det skidt, tager jeg skraldet og går det godt, får jeg en større andel. Sådan er tingene i al sin enkelhed aftalt, fortæller Peter. Kendte stedet godt Idéen om at arbejde sammen i et fælles ejerskab udviklede sig hen over årene. - Jeg er kommet her meget som dreng, fortæller Jacob, der blev agrarøkonom i 1995. Han valgte at læse videre til ingeniør samtidig med at han arbejdede for Peter og Preben, Efter en periode i erhvervslivet vendte han i 2006 tilbage til landbruget, som han savnede. Han fik arbejde hos Peter og Preben igen, hvor han gennem årene har været tilknyttet ”on and off”. - Vi snakkede af og til om, at et fælles ejerskab kunne være en mulighed, og det lå lidt i luften og kom efterhånden til at fylde mere og mere. Vi kunne jo godt se, at det gik godt med at samarbejde, siger Peter og tilføjer, at hans far også kunne se, at det ville være fornuftigt med en kompagnon. - Jeg kunne faktisk ikke helt forestille mig andet, siger Peter, der sammen med sin far og Jacob for alvor kom i gang med processen omkring ejerskiftet i 2008, efter at han og Jacob havde arbejdet sammen fast i et par år. Processen vigtig Selv om parterne kender hinanden godt og aftalen er rimelig enkel, er processen forud for beslutningen ikke mindre vigtig, understreger de to kompagnoner. Via LRØ gik de i gang med forløbet ”Dynamisk Strategi”, hvor de i fællesskab formulerede mål og visioner for landbruget og samarbejdet, og hvor de arbejdede med de ting, der skulle til for at det kunne lykkes. - Vi var igennem nogle forløb, hvor vi fik afprøvet holdninger og hvor vi var omkring vores personlighed og måder at reagere på. Det var en god proces, også selv om vi kendte hinanden godt, siger Jacob. - Vi kom ud i noget, hvor det var godt, at der var en styring på. Det var måske lidt mere langhåret end vi selv mente var nødvendigt, men bagefter kunne vi se, at det var en stor styrke, at vi var igennem denne proces, siger Peter. - Det var godt for os, men også godt for dem, vi skulle låne penge af, for vi fik formuleret og beskrevet nogle ting, som er afgørende for vores samarbejde og vores landbrug, siger de. - Senere i processen bevægede vi os fra de bløde værdier til økonomien og de hårde fakta, og her fik vi en god rådgivning og fik belyst, Peter og Jacob synes begge, at der er langt flere fordele end ulemper ved at arbejde sammen i et fælles ejerskab. hvilke muligheder, der er, siger Peter og Jacob. De fortæller at et I/S i første omgang ikke var deres udgangspunkt, men at det viste sig at være den bedste mulighed. - Vi valgte at etablere I/S’et midt i krisen, og derfor havde vi brug for at kunne dokumentere mange ting. Vi blev målt og vejet, og der blev stillet store krav til forberedelsen, fortæller de. Styrker hinanden Som et led i forberedelserne til ejerskiftet var definering af ansvarsområder og arbejds- fordeling. Peter er tovholder på sohold og Jacob har den daglige ledelse på slagtesvin. Markarbejdet er de fælles om, og det administrative arbejder de også begge med. - Vi vender tingene og planlægger dagens gang hver morgen, når vi alle mødes. Vi drøfter alle de store beslutninger i fællesskab, og ellers handler vi hver især ud fra vores fælles målsætning, siger Peter. - Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi styrker hinanden i beslutningerne, tilføjer han. Jacob oplever også, at fællesskabet er en styrke. 9 - To par øjne ser mere end ét. Som eneejer er man kun sig selv. Det er en stor fordel, at man har én at drøfte tingene med, siger han. Begge ser det som en fordel, at de har hvert sit sted, som er deres ejet. - Vi respekterer hinanden som familier, sådan skal det være. Der skal være plads til forskellighed, lyder det fra de to, der er enige i, at man ikke skal hænge sig i småting, hvis man går ind i et ejerfællesskab. Avlsdyrsformidling Ønsker du at købe eller sælge dyr, da kontakt nedenstående formidler: RDM, SDM og DRH Holger Schønning, Fredericia, Telefon 75 94 27 15
Page 1 and 2: Fælles ejerskab Jacob Rasmussen (t
Page 3 and 4: 20. september 2011 Debat Det mener
Page 5 and 6: 20. september 2011 Mark Tag jordpr
Page 7: 20. september 2011 Tema: Ejerskifte
Page 11 and 12: 20. september 2011 Tema: Ejerskifte
Page 13 and 14: 20. september 2011 Økonomi Nye mul
Page 15 and 16: 20. september 2011 Miljø Anmeldeor
Page 17 and 18: 20. september 2011 Socialt Gik det
Page 19 and 20: 20. september 2011 Annoncer Lederku

20. september 2011 - LRØ

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?