Udkast til miljøgodkendelse - Vesthimmerlands Kommune

________ 

Udkast 

Miljøgodkendelse 

af husdyrbrug 

Soldalsgård 

Aarsvej 44 

9670 Løgstør 

Godkendelsesdato: 

xx. august 2013

Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør 

Indholdsfortegnelse 

1 Afgørelse ...................................................................................................................... 3 

2 Sammendrag ............................................................................................................... 4 

3 Vilkår ........................................................................................................................... 5 

3.1 Generelle forhold ......................................................................................................................5 

3.2 Anlæg ..........................................................................................................................................6 

3.3 Arealer ........................................................................................................................................8 

3.4 Bedst tilgængelige teknik ..........................................................................................................8 

3.5 Tilsyn, kontrol og egenkontrol ............................................................................................. 10 

3.6 Ophør ...................................................................................................................................... 11 

4 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering ....................................................................... 12 

4.1 Generelle forhold ................................................................................................................... 12 

4.2 Anlæg ....................................................................................................................................... 13 

4.3 Arealer ..................................................................................................................................... 20 

4.4 Bedst tilgængelige teknologi (BAT) ..................................................................................... 23 

4.5 Tilsyn, kontrol og egenkontrol ............................................................................................ 25 

4.6 Alternativer ............................................................................................................................. 27 

4.7 Ophør ...................................................................................................................................... 27 

5 Øvrige oplysninger: .................................................................................................... 28 

5.1 Andre tilladelser ..................................................................................................................... 28 

5.2 Retsbeskyttelse ....................................................................................................................... 28 

5.3 Offentliggørelse...................................................................................................................... 28 

5.4 Tilsynsmyndighed .................................................................................................................. 28 

5.5 Klage og søgsmål ................................................................................................................... 28 

5.6 Underretning .......................................................................................................................... 29 

6 Bilagsliste ................................................................................................................... 29 

2 

13.10.2011 Version 7 bno


1 Afgørelse 

Vesthimmerlands Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse til husdyrbruget efter § 12 i 

husdyrbrugloven 1 til at udvide besætningen på Aarsvej 44, 9670 Løgstør. 

Godkendelsen omfatter 

Godkendelsen omfatter anlægget på Aarsvej 44 på matr. nr. 6o, Brøndum By, Skarp Salling. 

Herunder omfattes ejede og forpagtede arealer under ejendommen. 

Der meddeles dispensation til at opføre den nye staldbygning inkl. foderlade 10 meter fra 

naboskel og 4 meter til privat fællesvej. 

Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser – også selv om 

disse regler måtte være skærpende i forhold til denne godkendelse. 

Godkendelsen bortfalder, hvis projektet ikke er påbegyndt inden 2 år fra denne afgørelses 

meddelelse. 

Vurdering 

Vesthimmerlands Kommune vurderer, at udvidelsen af dyreholdet fra 162 DE til 478 DE i 

smågrise og slagtesvin, ikke vil medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger, når de anførte 

vilkår overholdes. Kommunen vurderer i øvrigt, at husdyrbruget kan drives på en måde, som er 

forenelig med hensynet til omgivelserne. 

Det vurderes endvidere, at projektet ikke vil forringe tilstanden af beskyttede naturtyper såvel i 

som uden for Natura 2000 områder. På baggrund af den eksisterende viden om arternes 

udbredelse vurderes det derfor, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for plante- og 

dyrearter. 

Ansøgningsmaterialet er gennemgået, vurderet og fundet tilfredsstillende i forhold til 

husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 2 bilag 3. 

Vesthimmerlands Kommune 

D. 12. juni 2013 

Bente Nors 

agronom 

1 Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (Lov nr. 1572 af 20/12/2006). 

2 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 294 af 31.03.2009 

3 



2 Sammendrag 

Mads Højgaard ønsker at udvide svinebesætningen på Aarsvej 44 fra 162 DE til 478 DE. 

Svinestalden forlænges tilsvarende og der opføres ny gyllebeholder, foderlade og to stålsiloer. 

Til ejendommen hører et udspredningsareal på 118 ha. 

Ejendommen skal indgå i samarbejde med det kommende biogasanlæg i Nørager. Det er 

planlagt at der skal foretages separering af gylle og ca. 2/3 af ejendommens husdyrgødning skal 

afsættes til biogasanlægget samt til to lokale aftagere. 

Ud over en FRATS-produktion, er der lavet beregninger på henholdsvis en produktion 411 DE 

i smågrise og 474 DE i slagtesvin. Denne fleksibilitet er bygget ind i miljøgodkendelsen. 

For at leve op til miljøgodkendelseslovens krav til at begrænse belastningen af miljøet vil Mads 

Højgaard sætte fast overdækning på gylletankene. Der etableres gyllekøling i de nye staldafsnit. 

Der er valgt at optimere foderets indhold af råprotein til slagtesvin. Ved en smågriseproduktion 

anvendes benzoesyre i foderet. Det er endvidere valgt at anvende et sædskifte med 10 % 

frøgræsareal eller øget andel af efterafgrøder. 

Vesthimmerlands Kommune vurderer, at den beskrevne udvidelse af svinebruget med de 

projekttilpasninger, der er foretaget, og vilkår, der er stillet, ikke medfører væsentlige 

miljømæssige påvirkninger, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet på en måde, som er 

forenelig med hensynet til omgivelserne. 

4 



3 Vilkår 

3.1 Generelle forhold 

Drift og indretning 

1. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, 

der er givet til kommunen (projektbeskrivelsen og ansøgningsskema nr. 20153 ver. 5, 20578 

ver.4 eller 20579 ver.4) samt i overensstemmelse med godkendelsens vilkår. 

2. Arealerne omkring bygningerne skal holdes ryddelige og fri for affald. 

Årsproduktion - staldbelægning 

3. Husdyrholdets sammensætning og staldindretningen skal følge én af de tre planer, der er 

beskrevet herunder: 

Husdyrproduktion ifølge skema 20153 (Smågrise og FRATS) 

Antal prod. Dyrehold Staldtype Sti- 

22.100 

13.010 

Smågrise (7,3-32 kg) 

Slagtesvin (32-108 kg) 

To-klimast. delvis 

spaltegulv 

Delvis spaltegulv, 25-49 

% fast gulv 

5 

13.10.2011 Version 7 bno 

pladser 

2.978 

2.779 

Eller: 

Husdyrproduktion ifølge skema 20578 (Smågrise) 


82.200 Smågrise (7,3-32 kg) 

To-klimast. delvis 

spaltegulv 

pladser 

Eller: 

Husdyrproduktion ifølge skema 20579 (Slagtesvin) 


16.775 Slagtesvin (32-108 kg) 

Delvis spaltegulv, 25-49 

% fast gulv 

Der kan kun følges én produktionsplan af gangen. 

Total 

vægt, kg 

58.518 

194.530 

DE 

110,5 

367,9 

253.048 478,4 

Total 

vægt, kg 

DE 

11.360 223.224 411,0 

pladser 

Total 

vægt, kg 

DE 

3.647 255.290 474,4 

4. Den samlede vægt af svin på stald på en gang må ikke overstige de angivne totalvægte 

angivet i overstående skema. 

5. Mindst 60 % af produktionen skal ske i den nye stald, der har størst afstand fra Brøndum 

og via gyllekøling har mindst ammoniaktab.


6. Afgangsvægten på smågrise må varierer mellem 30 og 34 kg, så længe det samlede antal DE 

for smågrisene ikke overstiges, ifølge vilkår 3. Andre variationer skal forinden godkendes af 

kommunen. 

7. Afgangsvægten på slagtesvinene må varierer mellem 103 og 113 kg, så længe det samlede 

antal DE for slagtesvinene ikke overstiges, ifølge vilkår 3. Andre variationer skal forinden 

godkendes af kommunen. 

8. Kommunen skal informeres forud for, der sker skift mellem smågrise (skema nr. 20578) og 

de to øvrige to produktionsplaner (skema nr. 20153 og 20579). 

Information og ændringer på virksomheden 

9. Ændringer i ejerforhold og den ansvarlige for driften skal meddeles til kommunen. 

10. Den driftsansvarlige skal underrette tilsynsmyndigheden om besætningens størrelse og 

sammensætning pr. x. august 2016. 

3.2 Anlæg 

Opbevaring af husdyrgødning og ensilage 

11. Der skal altid være en opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning på mindst 9 

måneder til rådighed for husdyrbruget. Er opbevaringskapaciteten sikret gennem løbende 

afsætning til et biogasanlæg skal dette kunne dokumenteres ved en plan for afsætningen 

(F.eks. en lagerberegning fra ejendommens markbog). 

Spildevand 

12. Spildevand fra vask af stalde, inventar og andre staldremedier skal afledes til gyllebeholder. 

Håndtering af husdyrgødning 

13. Såfremt der skal ske gylleseparation på ejendommen ved et mobilt anlæg, skal det ske på 

fast plads med afløb til gyllebeholder. 

14. Væskefraktion fra gylleseparering skal opbevares i gyllebeholder med fast overdækning. 

15. Fraktioner med højt tørstofindhold skal opbevares som fast husdyrgødning og holdes 

overdækket med tætsluttende låg, plastik eller tilsvarende. 

Transport af husdyrgødning mv. 

16. Transport af gylle skal ske ad rute, som fremgår af bilag 4. 

17. Transport af gylle og gennem Brøndum må kun foregå mandag til fredag mellem 07.00 og 

22.00 samt lørdage mellem 07.00 og 14.00. 

18. Transport af gylle til biogasanlægget (eller aftalearealer over 10 km væk) skal ske med lastbil 

eller gyllevogn uden udspredningsudstyr. 

6 



Lugt 

19. Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes til at 

være væsentligt større end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen kan 

kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for 

afhjælpende foranstaltninger. 

Støv 

20. Transport på grusveje skal ske på en måde, som begrænser støvgener for omboende. 

Støj 

21. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende 

værdier: 

 

Mandag – fredag 

7 – 18 

Lørdag 7 - 14 

7 


Mandag – fredag 

18 – 22 

Lørdag 14 – 22 

Søn- og helligdage 

7 – 22 

Alle dage 

22 – 7 

Støjgrænse 55 dB(A) 45 dB(A) 40 dB(A) 

Referencetidsrum 

(det mest støjbelastede 

tidsrum på X timer) 

8 timer 1 time ½ time 

Maksimal værdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 dB(A). 

22. Virksomheden skal for egen regning dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis 

tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene 

kan være i form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift) eller 

kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles 

nordiske beregningsmodel for industristøj. 

Skadedyr 

23. Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i 

overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. 

24. Der skal til enhver tid være opsat bekæmpelsesstationer for rotter eller lignende på 

ejendommen efter aftale med autoriseret bekæmpelsesfirma. 

Uheld eller risici 

25. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkelig 

at anmelde dette til Alarmcentralen på 112 og følgende straks at underrette 

Tilsynsmyndigheden, Vesthimmerlands Kommune Miljøafdeling 99 66 70 00. 

26. Der skal udarbejdes en beredskabsplan eller driftsforskrift, der fortæller, hvornår og 

hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det omgivende 

miljø. Beredskabsplanen skal til enhver tid som minimum indeholde:


Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet 

og begrænse udbredelsen. 

Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres 

og hvordan. 

Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer 

og vandløb mm. 

En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med 

kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling 

af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser på det eksterne miljø. 

27. Planen skal være udarbejdet senest 2 år efter godkendelsen er meddelt, og skal løbende 

revideres og gennemgås sammen med tilsynsmyndigheden ved det ordinære tilsyn. 

3.3 Arealer 

28. Sædskiftevilkår ved FRATS-produktion (it-skema 20153). 

Frøgræs skal indgå i sædskiftet med mere end 10 % af arealet. 

Alternativ: Bedriften kan vælge at anvende 22 % efterafgrøder ud over det til enhver tid 

lovpligtige krav. (Disse efterafgrøder følger de samme regler, som gælder for de lovpligtige 

efterafgrøder). 

Sædskiftevilkår ved smågrise-produktion (it-skema 20578). 

Frøgræs skal indgå i sædskiftet med mere end 10 % af arealet, samt 1 % efterafgrøder. 




Sædskiftevilkår ved slagtesvineproduktion (it-skema 20579). 

Frøgræs skal indgå i sædskiftet med mere end 10 % af arealet. 




29. Udnyttelsesprocenten for kvælstof i væskefraktionen fra gylleseparering, skal som 

minimum sættes til 81 %. 

3.4 Bedst tilgængelige teknik 

Staldinventar- og drift 

30. I stalden skal stierne indrettes med mellem 25 og 50 % fast gulv. Det resterende areal i 

stierne skal være spaltegulv. 

Gyllekøling 

31. Gyllekanalerne i staldafsnit 1.1.2 - i alt 255,5 m 2 - skal forsynes med køleslanger, der 

forbindes med en varmepumpe. 

32. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst 25.291 kWh (≈ 11,3 W/m 2 ). Ved 

ren smågriseproduktion (skema 20578) skal der leveres en årlig køleydelse på mindst 62.445 

kWh (≈ 27,9 W/m 2 ). 

8 



33. Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal 

være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den månedlige og årlige køleydelse 

målt i KWh. 

34. Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en 

sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. 

Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk. 

35. Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens 

vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 

Fodring 

36. Der skal anvendes fasefodring. 

37. Foderet skal tilsættes fytase, svarende minimum til producentens anbefalede dosis med 

tilsvarende reduktion af fosfor i foderet. 

38. Fodervilkår ved FRATS-produktion (it-skema 20153). 

Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som N ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal 

producerede slagtesvin skal være mindre end 37.794 kg N pr. år. 

Fodervilkår ved slagtesvine-produktionen (it-skema 20579): 

Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som N ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal 

producerede slagtesvin skal være mindre end 48.272 kg N pr. år. 

”N ab dyr pr. slagtesvin” beregnes ud fra følgende ligning: 

N ab dyr pr. slagtesvin = 

(( afgangsvægt – indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram råprotein pr. FEsv / 6250) 

– ((afgangsvægt – indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst), 

hvor afgangsvægt = slagtevægt x 1,31. 

Fodervilkår ved smågrise-produktionen (it-skema 20578): 

Foder til smågrise skal tilsættes 5 gram benzoesyre pr. kg foder. 

Husdyrgødning 

39. Begge gyllebeholdere skal have fast overdækning. 

40. Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af 

gylle. 

Ressourceforbrug 

41. Bedriften skal gennemgås af energikonsulent i forbindelse med planlægningen af byggeriet 

og igen 7 år efter, at der er meddelt godkendelse. 

42. Den mekaniske ventilation i den eksisterende stald skal vedligeholdes og rengøres (efter 

hvert hold grise) således, at det altid fungerer optimalt, og der ikke bruges energi på 

unødigt ventilation. 

9 



43. Drikkevandsinstallationer skal rengøres jævnligt for at undgå spild. 

Tilsyn, kontrol og egenkontrol 

44. Skift mellem de tre produktionsformer skal fremgå tydeligt af et skema/kalender eller lign. i 

logbog. Det skal være klart for både driftsansvarlige og kommunens kontrollant at afgøre 

hvilken periode, der har været produceret FRATS, slagtesvin eller smågrise. 

45. På samme måde skal opgørelse af gyllekøleanlæggets køleeffekt (kWh), samt data til 

produktionskontrollen, være opgjort på en måde, så det er muligt at kontrollere hver enkelt 

periode for sig. 

Egenkontrol af gyllekøling 

46. Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller 

tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. 

Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: 

- afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt 

sikkerhedsanordningen 

- kontrol af kølekredsens ydelse. 

47. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. 

Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end 5 

hverdage. 

48. Registreringen fra datalogger, logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige 

kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem 

år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 

Dokumentation af fodring 

49. Der skal føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå; 

- antal producerede dyr 

- gennemsnitlige vægtintervaller (indgangs- og afgangsvægt/slagtevægt) 

- foderforbrug pr. kg tilvækst 

- det gennemsnitlige indhold af råprotein pr. FEsv i foderblandingerne. 

50. N ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes 

for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september år (for 

eksempel 2012) til 15. februar i år (for eksempel 2014). – Dog, har en produktion af 

FRATS+smågrise varet i kun 9 mdr., hvorefter der skiftes til slagtesvineproduktion, da 

opgøres denne 9 måneders periode for sig. 

51. Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned eller hver gang 

foderblandingerne ændres, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. 

10 



52. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle 

blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på 

tilsynsmyndighedens forlangende. 

Ressourceforbrug 

53. De udarbejdede rapporter fra energikonsulent skal opbevares i 3 år og forevises 

kommunen på forlangende. 

54. Tidspunkter for vedligehold af ventilation og drikkevandsinstallationer skal noteres på 

tjekskema eller i logbog. 

3.6 Ophør 

55. Ved ophør af virksomheden skal stalde og opbevaringsanlæg tømmes for husdyrgødning 

og anvendes i overensstemmelse med husdyrbekendtgørelsen. 

11 



4 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering 

Historik 

Svinebesætningen er tidligere udflyttet fra Aalborgvej 153 i Brøndum. Aalborgvej 153 har i 

februar 2003 gennem en screeningsafgørelse fra Nordjyllands Amt fået tilladelse til at udvidelse 

fra svinebesætningen fra 66 DE til 163,3 DE. 

Løgstør Kommune meddelte april 2003 landzonetilladelse til opførelse af stald, gyllebeholder 

samt 4 siloer på ejendommens matr. nr. 6o Brøndum By, Skarp Salling, beliggende Aalborgvej 

67. (Adressen er senere ændret til Aarsvej 44). 

I november 2010 Vesthimmerlands Kommune har modtaget ansøgning om udvidelse af 

svinebesætningen på Aarsvej 44 til 491,4 DE og opførelse af ny svinestald, foderlade, silo og 

gyllebeholder. 

Vesthimmerlands har endvidere for Aarsvej 44 modtaget en anmeldelse om ”fulde stalde” efter 

den nye anmeldeordning 3 , som er færdigbehandlet inden nærværende afgørelse. 

4.1 Generelle forhold 

Det er vigtigt, at den ansvarlige for driften til enhver tid har en god kontakt med kommunen 

som tilsynsmyndighed. Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i 

forhold til godkendelsen, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommunen 

vurderer så, om det kan ske inden for godkendelsens rammer. Medarbejderne skal være bekendt 

med indholdet i nærværende godkendelse og løbende underrettes om og medvirke til 

miljømæssige forbedringer af bedriften. 

Husdyrgødningsaftaler 

Der er planlagt en afsætning af husdyrgødning til enkelte naboarealer og til Nørager Bio- og 

Miljøanlæg. Biogasanlægget er endnu ikke i drift. Da husdyrtrykket i Vesthimmerlands 

Kommune generelt er stigende er det nødvendigt, at også arealer uden for bedriften, der skal 

aftage husdyrgødning herfra, skal godkendes. Kun herigennem kan det sikres den øgede 

produktion på bedriften ikke belaster Natura 2000 områder i Limfjorden. 

Fleksibilitet i dyrehold 

Med ansøgningen er indsendt beregninger for tre mulige produktioner på ejendommen: 

A. Produktion af 9.090 smågrise + 13.010 FRATS (skema nr. 20153) svarende til 478,4 DE 

B. Produktion af 82.200 smågrise (skema nr. 20578) svarende til 411,0 DE 

C. Produktion af 16.775 slagtesvin (skema nr. 20579) svarende til 474,4 DE 

Mads Højgaard ønsker mulighed for at kunne skifte mellem produktionerne for at kunne 

tilpasse sig markedet. 

3 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Bek. nr. 291 af 

06/04/2011). 

12 



Det er for de tre beregninger sikret at lugtgeneafstande og grænser for ammoniakemission fra 

anlægget kan overholdes. Det vurderes at denne fleksibilitet i dyreholdet kan tillades uden risiko 

for omgivelserne. 

Bedriftens tilladte dyrehold er angivet i vilkår nr. 3. Det er antallet af producerede dyr og ikke 

antal dyreenheder (DE), der angiver den maksimale grænse for dyreholdet. Efterfølgende 

ændringer til Husdyrgødningsbekendtgørelsen 4 m.h.t. beregningen af DE ændrer således ikke på 

godkendt dyrehold. 

Tidsplan 

Det tillades at ændringerne på Aarsvej 44 gennemføres over 3 år efter den skitserede plan: 

År 1: Indhentning af tilbud på byggeri, leveringskontrakt og udarbejdelse af tegninger 

År 2: Opstart af byggeri 

År 3: Færdiggørelse af byggeri – dyrehold sættes ind til max. DE 

4.2 Anlæg 

Bygninger og opbevaringsanlæg 

Eksisterende svinestald og gyllebeholder er opført i 2004. Nuværende anlæg er således 

forholdsvis nyt og velfungerende. Nuværende stald er indrettet med 4 adskilte staldafsnit. 

Stierne er indrettet med delvis spaltegulv med 40 % fast gulv og 60 % spalteareal. Mads 

Højgaard vil lave en tilbygning med samme staldsystem. Den nye tilbygning bliver 1/3 længere 

end den eksisterende, således at der bliver 6 nye staldafsnit. 

Beregningerne er lavet, så lugtgeneafstand til Brøndum netop er overholdt, når det drejer sig om 

smågrise+FRATS-scenariet. Det er derfor vigtigt, at ikke mere end 40 % af den maksimale 

produktion placeres i den første stald, der er tættest på Brøndum. Da der endvidere etableres 

teknologi til reduktion af ammoniaktab i form af gyllekøling i den nye stald, vil der være mindst 

ammoniaktab herfra. For at forudsætningerne for beregningerne skal være overholdt(m.h.t. 

BAT), skal minimum 60 % af produktionen ske her. 

I forbindelse med udvidelsen skal der opføres en ny gyllebeholder på 3750 m 3 . Med nuværende 

kapacitet vil der være en opbevaringskapacitet på 5,4 måneder. Mads Højgaard forventer at 

kunne afsætte godt halvdelen af husdyrgødningen til Nørager Bio- og Miljøanlæg (der endnu 

ikke er i drift). Han forventer ved en løbende afsætning at kunne have tilstrækkelig 

opbevaringskapacitet. Hvis kommunens krav om en opbevaringskapacitet på 9 måneder ikke er 

opfyldt skal der foreligge skriftlige aftaler om opbevaringskapacitet. Når levering til 

biogasanlægget er i gang, bør der ligge anden dokumentation for at opbevaringskapaciteten kan 

opfyldet. F.eks. en lagerberegning fra ejendommens markbog. 

Ved udvidelsen bliver det rentabelt at blande foderet på bedriften. Den planlagte foderlade skal 

indeholde foderanlæg og der er planlagt at opføre en stor stålsilo (amerikaner silo) til opbevaring 

af korn. Foderet blandes af korn samt indkøbte råvare (soja, mineraler, vitaminer m.m. ). Der er 

angivet to placeringer af foderladen på beliggenhedsplanen bilag 3. 

4 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK nr. 

1695 af 19/12/2006) 

13 



Beliggenhed 

Minimumsafstandskrav på 50 m ved en etablering, udvidelse eller ændring af anlægget til 

nabobeboelse, byzone, sommerhusområde og områder i landzonen, der er udlagt til beboelse 

eller rekreativt formål, er overholdt. Fra den nye gyllebeholder vil der være ca. 220 m til 

nærmeste nabobeboelse på Aalborgvej 74. 

Anlægget er placeret mere end 300 m fra § 7-beskyttede naturtyper. 

Ved etablering af den ny stald og gyllebeholder følgende afstandskrav i § 8 overholdes: 

Ikke-almene 

vandforsyningsanlæg 

Afstandskrav (m) 

14 


Aktuel 

afstand (m) 

Ny stald 

Aktuel 

afstand (m) 

Ny gyllebeholder 

25 230 190 

Almene vandforsyningsanlæg 50 667 640 

Vandløb, dræn og søer 

Offentlige vej og privat 

fællesvej 

15 

(for gyllebeholder; 100 m) 

880 890 

15 4 54 

Levnedsmiddelvirksomhed 25 >25 >25 

Beboelse på samme ejendom 15 1070 1040 

Naboskel 30 10 60 

For staldbygningen er der søgt dispensation fra afstandskrav til privat fællesvej og til naboskel. 

I miljøgodkendekendelsen dispenseres der fra afstandskrav til at lægge staldbygningen 4 m fra en 

privat fællesvej, der forløber langs markskellet mod syd og evt. har været adgang til mat. 6c. Det 

fremgår af luftfoto langt tilbage, at vejen har været nedlagt tilbage til 60’erne. Charlotte 

Leonhard Jensen, der ejer arealet, har adgang fra Møllevej. 

Der gives ligeledes dispensation fra afstandskrav til at opføre staldbygningen 10 m fra naboskel 

mod syd til arealer ejet af Kornum Østergård ApS, Aalborgvej 55. I forhold til arealer ejet af 

Gunnar Holm Sørensen, Møllevej 28 dispenseres til 23 m. Der er skønnet at placeringen ikke 

giver gener for ejer af naboarealerne, da der er tale om dyrkede arealer og der er over 300 m til 

beboelsen på Møllevej 28. 

Øvrige afstandskrav i § 8 anses for værende opfyldt. 

Landskabelige hensyn 

Ejendommen består af to bygningssæt. Stuehus, maskinhus og ældre driftsbygninger, hvor der 

ikke længere er produktion, er beliggende på Aalborgvej 153 i landsbyen Brøndum i den 

nordlige del af kommunen. Staldanlæg, fodersiloer og gyllebeholder på Aarsvej 44 ligger i det 

åbne land med spredt bebyggelse, vest for Brøndum. Det vurderes at staldanlægget på Aarsvej 

44 kan betragtes som ejendommens ’hidtidige bebyggelsesareal’ i og med Løgstør Kommune i 

2003 har givet landzonetilladelse til at placere en væsentlig del af ejendommens bygningsmasse


og produktion her i det åbne land. Det må være naturligt, at opføre den nye stald i tilknytning 

hertil. 

Den nye staldbygning, gyllebeholder, foderlade og silo planlægges opført i umiddelbart 

tilknytning til det eksisterende. Det er således ikke nødvendigt at give landzonetilladelse til de 

nye anlæg. Der er endvidere truffet aftale om at Mads Højgaard planter læhegn hele vejen rundt 

om det bebyggede areal, hvilket vil skærme for indsyn og give et samlet helhedsindtryk. 

Anlægget ligger i fjernbeskyttelseszone til Næsborg Kirke. Det er vurderet at udvidelsen på 

ejendommen ikke vil forstyrre indsynet til kirken. Viborg Stiftsøvrighed er hørt i sagen og har 

ikke haft indsigelser mod udvidelsen. 

Det planlagte byggeri ligger uden for kystområder og værdifulde kulturmiljøer samt områder 

med særlig landskabelig værdi og område udpeget som lavbundsareal. 

Det ligger ligeledes uden for kirke-, skov-, sø, å- og strandbeskyttelseslinje. Det ligger ligeledes 

uden for fredede fortidsminder samt beskyttet natur og diger. 

Anlægget og det nye byggeri ligger i et område, der efter Kommuneplanen er jordbrugsområde 

og uden for planlægningsområder, hvor der tages særlige naturhensyn. 

Placeringen af bygningerne som ansøgt kan accepteres af kommunen. 

Spildevand og overfladevand 

Al rengøring af inventar, foderrekvisitter og lign. fra produktionen foregår i stalden og 

spildevand ledes til gyllekanal. Regnvand fra taget ledes til faskiner. Der er ingen befæstede 

arealer. Aarsvej 44 eller Aalborgvej ligger ikke i områder med særlige drikkevandsinteresser. 

Afledning af spildevand og overfladevand vurderes at være tilfredsstillende. 

Affald 

Affald skal så vidt muligt bortskaffes løbende og må ved oplag på ejendommen ikke være til 

gene for miljø og omkringboende. Det vurderes muligt for driften af ejendommen. 

De beskrevne forhold om affald, herunder opbevaring og bortskaffelse er i øvrigt vurderet 

tilfredsstillende. Opbevaring af døde dyr vurderes ligeledes at være tilfredsstillende. 

Olie og andre hjælpestoffer 

Opbevaring af olie og kemikalier sker på Aalborgvej 153. Der opbevares kun fyringsolie på 

Aarsvej 44. 

Uheld og risicis 

På en landbrugsbedrift er der mange muligheder for små og større uheld, og det er kommunens 

opfattelse, at en beredskabsplan kan være til stor hjælp, hvis uheldet skulle være ude. I 

forbindelse med nærværende ansøgning er der derfor udarbejdet en beredskabsplan, der 

beskriver hvad der skal gøres, når uheldet er ude. Planen bør være et aktivt led i bedriften og bør 

gennemgås mindst en gang om året og vil også blive gennemgået i forbindelse med kommunens 

tilsyn på bedriften. Medarbejderne bør indgå aktivt i denne proces. 

15 



Gener fra husdyrbruget 

Transportgener 

Antallet af transporter af foder og dyr til og fra ejendommen vil være næsten uændret efter 

udvidelsen. Indkøb af fuldfoderblandinger erstattes af indkøbt soja. Opbevaring af egen avl af 

korn flyttes fra Aalborgvej 153 til Aarsvej 44 hvilket evt. vil flytte lidt transport væk fra 

Brøndum i høst. 

Med udvidelsen øges produktionen af husdyrgødning imidlertid til ca. det tredobbelte. Hvis 

biogasanlægget i Nørager kommer i gang som planlagt, er det planen at der skal ske en 

separering af gylle ved et mobilt anlæg på Aarsvej 44. Fiberfraktionen (10 % af rumfanget) 

transporteres til biogasanlægget og ca. halvdelen af væskefraktionen (45 %) leveres til Nørager 

Biogas- og Miljøanlæg. Der er en transportvej på ca. 36 km. Der stilles i miljøgodkendelsen 

vilkår om, at denne transport forbi Aars sker med lastbil for at begrænse gener. 

Miljøgodkendelsen åbner dog også mulighed for at den overskydende husdyrgødningsmængde 

kan afsættes via nye gylleaftaler. Vælges dette er det nødvendigt at kommunen først godkender 

de nye aftalearealer, herunder foretager en vurdering af transportveje. 

Den resterende mængde husdyrgødning udbringes på bedriftens arealer. Flere udbringningsarealer 

ligger på den anden side af Brøndum, der ikke er byzone, men transporterne går her forbi 

flere beboelser, der ligger under 50 m fra vejen. Her kan transporten være til nogen gene. 

For at begrænse transportgener er der indsat vilkår for transport af husdyrgødning gennem 

Brøndum i godkendelsen. Der henstilles til at øvrige transporter af husdyrgødning så vidt muligt 

også overholder de anførte tidsrum. Af ansøgningen fremgår det, at man er opmærksom på 

hensynet til de omkringboende. 

Ved trafik med landbrugsmaskiner fra mark til offentlig vej er det endvidere vigtigt, at der er 

fokus på renholdelse af vejen. 

Lugt 

Lugt fra et svinebrug hidrører primært fra staldanlægget. Lugtgener kan bl.a. begrænses ved 

hyppig og grundig rengøring. For at sikre naboer mod væsentlige lugtgener skal miljøgodkendte 

husdyrbrug overholde lugtgeneafstande beregnet i it-ansøgningen. 

Lugtgeneafstande fremgår af it-ansøgningen for henholdsvis byzone, samlet bebyggelse på 

landet og enkeltboliger på landet uden landbrugspligt. De beregnede lugtgeneafstande ved tre 

scenarier er sammenstillet i skemaet herunder. Den aktuelle afstand er målt fra centrum af 

staldene. 

16 



Produktionsplan 

(scenarie) 

Områdetype 

Enkelt bolig uden 

landbrugspligt 

Ukorrigeret geneafstand* (m) 

Samlet bebyggelse Byzone 

FRATS-produktion 259 (Ny) 560 (Ny) 740 (Ny) 

Smågriseproduktion 215 (Ny) 523 (Ny) 719 (Ny) 

Slagtesvinsproduktion 270 (Ny) 556 (Ny) 727 (Ny) 

Aktuel afstand til 

nærmeste 

290 m til 

Aalborgvej 74 

*) Beregningsmetode, FMk eller Ny, er vist i parentes 

562 m til Aalborgvej 

106 i Brøndum 

17 


2800 m til Løgstør 

Lugtgeneafstande til by, samlet bebyggelse og enkeltbolig på landet kan netop overholdtes ved 

de valgte antal smågrise/slagtesvin i de tre produktionsplaner. Lugtgeneafstandene er den faktor 

der sætter begrænsningen for produktionen på stedet. 

Lugtgeneafstandene er beregnet ud fra svinenes gennemsnitsvægt og antal stipladser. 

Produktionen hos Mads Højgaard forløber kontinuerligt, ved at der løbende sættes nye grise ind. 

Det bør derfor ikke være et problem, at der regnes i gennemsnitsvægte. For yderligere at sikre 

naboer mod, at der periodevis skal opstå væsentlige lugtgener, er der i godkendelsen sat vilkår 

om maksimum for den samlede vægt af svin på stald på en gang. Herigennem vurderes det ikke 

at give væsentlige lugtgener for de nærmest boende. 

Gylleseparering: Ifølge Miljøstyrelsens teknologiblade om gylleseparering, kan der forekomme 

lugt fra selve skruepressen under driften. Styrken heraf er ukendt, men man vurderer den dog til 

at være relativt lille i forhold til det samlede lugtbidrag fra anlægget (stald og lager). Ligeledes kan 

øget omrøring af fortanken give anledning til øgede lugtgener. Udbringningen af 

væskefraktionen i marken giver dog færre lugtgener. Kommunens vurdering er, at for de fleste 

naboer til ejendommen må gyllesepareringen i forhold til ingen separering betyde færre 

lugtgener. 

Støv 

Transport til og fra ejendommen vil øges lidt med det udvidede dyrehold og hermed evt. 

støvgener fra grusvejen. Der er allerede fokus på at begrænse støvgener på ejendommen. De 

gode hensigter er fastholdt med vilkår. Det vurderes at støvgener vil være på et acceptabelt 

niveau. 

Støj 

Væsentligste støjgener forekommer fra ventilationsanlæg og korntørring. Korntørringen flyttes 

fra Aalborgvej 153 ud på Aarsvej 44 og således længere væk fra samlet bebyggelse i Brøndum. 

Der må dog forventes lidt mere støj fra bygninger på Aarsvej 44. Med den større afstand til 

naboer her, skønnes dette dog ikke at give væsentlige gener for naboer. Anlægget skal overholde 

grænser for industristøj. 

Lys 

Det vurderes, at gener fra udendørsbelysning og stald vil være begrænset. Etablering af læhegn 

rundt om ejendommen vil medvirke til at begrænse lysgener.


Skadedyr 

God orden samt tiltag mod fluer og rotte på ejendommen sikre at gener fra skadedyr begrænses. 

For at fastholde de gode tiltag er der i godkendelsen givet vilkår om bekæmpelsesstationer for 

rotter og fluebekæmpelse ifølge retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. 

Ammoniakfordampning 

Den eksisterende stald er indrettet med delvis spaltegulv, hvilket Mads Højgaard også ønsker at 

anvende i den nye stald. Dette svarer til referencestaldsystem ifølge Hudyrbrugloven. For at leve 

op til det generelle krav om 25 % reduktion af ammoniak, samt og krav om at anvende bedste 

tilgængelige teknologi (BAT), har han valgt at have fast overdækning på gylletanke, samt at 

etablere gyllekøling i den nye del af stalden. 

Det har yderligere været nødvendigt at reduceret protein i foder ved slagtesvin ved FRATS- og 

slagtesvineproduktionen for at nå BAT-kravet (emissionsgrænseværdierne). Ved 

produktionsplanen med smågrise skal der tilsættes benzoesyre til foderet for at kunne opnå det 

generelle krav på 25 %’s reduktion af ammoniak. 

Det fremgår af it-ansøgningen, at udvidelsen kan foretages med en meremission på 3292 kg 

N/år for FRATS-produktionen - det scenarie, der har størst ammoniakemission. Der er herefter 

en samlet emission fra anlægget på 5988 kg NH 3-N/år. 

Emissionen for de tre scenarier fremgår af følgende skema: 


(scenarie) 

Ammoniakemission ved ansøgt drift 

Kg/N pr. år 

Mer-emission 

18 


Samlet emission 

FRATS+smågrise 478 DE 3267 5988 

Smågrise 411 DE 2401 5123 

Slagtesvin 474 DE 2977 5599 

Naturvurdering 

Kommunen har beregnet overslag på den ammoniakafsætning, der sker til nærliggende natur; 

dels den samlede afsætning fra anlægget (total deposition) og den forøgelse, der sker ved 

udvidelsen husdyrholdet på ejendommen (merdeposition). Det er den højeste emission ved 

FRATS-produktionen, der er anvendt i beregningen. Der er langt fra ejendommens anlæg til 

beskyttet natur og den beregnede påvirkning af ammoniak fra anlægget til naturpunkter er meget 

lav. Se skemaet nedenfor samt kortbilag x og y vedr. naturpunkter. (Beregnet i SimpelDep ≈ 

husdyrgodkendelse.dk’s gamle beregningsmotor).


Naturpunkt 

Naturområde 

Lovmæssig 

beskyttelse 

Afstand 

(m) 

19 


Retning 

fra 

anlægget 

Merdeposition 

Kg/N ha år 

Tot. 

deposition 

Kg/N ha år 

1 Sø Naturbe. lov 5 § 3 850 Ø 0,14 0,2 

2 Overdrev Naturbe. lov § 3 2150 V 0,07 0,11 

3 

Eng Naturbe. lov § 3 1350 V 0,16 0,3 

4 Overdrev Husd.b.lov1 § 7 1920 N 0,07 0,12 

5 

Strandeng ved 

Løgstør 

Natura 2000 

Bredning 

6 3800 NØ 0,018 0,03 

6 

Vindblæs 

Hede 

Natura 2000 4600 SSV 0,007 0,01 

7 Oudrup Hede Natura 2000 5100 SV 0,015 0,03 

Baggrundsbelastningen i området er mellem 13, 7 og 14,2 kg N/ha/år. 

Tålegrænse 

Kg N/ha/år 

Sure overdrev Kalkoverdrev Enge Søer 

10-20 15-25 15-25 -* 

*Mange søer er eutrofieret som følge af næringsstoptilførsel fra andre kilder. 

1) Nærmeste naturområder er to søer ca. 800 m vest for stalden. Den ene sø ligger i dyrket 

mark, den anden i et lille græsareal mellem tre veje. Der er ingen registreringer fra søerne. 

Totaldeposition til søerne er beregnet til 0,2 kg N/ha/år. 

2) Overdrev ca. 2300 m øst for stalden er et veludviklet overdrev. Artssammensætningen gør, at 

naturtypen kan betegnes som habitatnaturtypen, surt overdrev (6230). På lokaliteten findes arter 

som humle-sneglebælg, liden klokke, håret høgeurt, almindelig pimpinelle, knold-ranunkel, fåresvingel, 

gul-snerre og kornet-stenbræk. Totaldepositionen til overdrevet er beregnet til 0,11 kg 

N/ha/år. 

4) Nærmeste naturtype omfattet af § 7 er et overdrev i Næsborg ca. 2 km nord for stalden. 

Overdrevet er på det høje tørre parti et kalkoverdrev (6210) og de lidt lavere liggende arealer 

surt overdrev (6230). Af arter kan nævnes: almindelig knopurt, dunet vejbred, gul snerre, liden 

klokke og håret høgeurt. Totaldepositionen er beregnet til 0,12 kg N/ha/år. 

3) Højeste totalbelastning fra stalden til en naturtype er til engen 1350 m øst for stalden. Den får 

en totaldeposition beregnet til 0,3 kg N/ha/år. 

Der er inden for en radius på 1000 m fra stalden ikke registreret bilag IV, sjældne, fredede eller 

ansvarsarter. Det ser heller ikke ud til, at der inden for 1000 m er egnede levesteder for nogen af 

disse arter. 800-1400 m vest for stalden er 4 søer. De kan være ynglesteder for salamandre, frøer 

eller tudser, men der er ikke egnede levesteder i nærheden af søerne. Der kan leve flagermus i de 

høje træer ved ejendommene Aalborgvej 50, 54 og 55, men der er ikke egnede fourageringsteder 

i nærheden. 

5 Lov om naturbeskyttelse (Lov nr. 749 af 21/06/2007) 

6 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af 

visse arter (Bek. nr. 408 af 01/05/2007)


5) Nærmeste Natura 2000 område ligger ca. 3,7 km mod nordvest. Habitatområde nr. 16: 

Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Fuglebeskyttelsesområde nr. 12: Løgstør Bredning, 

Livø, Feggesund og Skarrehage. 

Kommunens naturafdeling vurderer, at udvidelsen ikke vil få væsentlig negativ effekt på 

naturtyperne, Natura 2000 området, eventuelle bilag IV arter eller deres levesteder. 

Nabokommune 

Staldanlægget er beliggende 3,8 km fra Aalborg Kommunes grænse. Et enkelt areal grænser dog 

op til Aalborg Kommune. Det er vurderet, at afstanden til naturarealer i nabokommunen er så 

stor, at der ikke forekommer nævneværdig påvirkning med ammoniak. Alle udbringningsarealer 

er beliggende i Vesthimmerlands Kommune. Nabokommuner er af den grund ikke hørt i sagen. 

4.3 Arealer 

Ejendommens ejede og lejede arealer udgør 118,43 ha. Der indgår desuden 60,65 ha med 

husdyrgødningsaftaler. Arealerne er beliggende omkring Brøndum. Enkelte marker er dog 

beliggende syd for Kornum (afstand fra anlæg ca. 3 km) og enkelte marker er beliggende øst for 

Brøndum i Nørrekær Enge (afstand fra anlæg ca. 4 – 5 km). 

Ingen af udspredningsarealerne er omfattet af naturbeskyttelse. Der er heller ikke sammenfald 

med beskyttede diger eller fredede fortidsminder. 

Ingen af arealerne grænser op til følsom natur. Afstanden fra ejendommens udspredningsarealer 

til Natura 2000 og ammoniakfølsom natur beskyttet efter § 7 i Husdyrbrugloven 1 er over 1000 

m. Driften af arealerne vil derfor ikke kunne påvirke disse naturområder med næringsstoffer. 


Der indgår to aftaler om afsætning af husdyrgødning. Aftalearealerne ligger indenfor 2 km til 

anlægget. Det er nødvendigt, at aftagere har en miljøgodkendelse af deres arealer, inden de 

modtager af husdyrgødning fra anlægget. En godkendelse af arealerne er nødvendig, da de ligger 

i et område, der afvander til sårbare områder i Limfjorden og hvor husdyrtrykket samtidig er 

stigende. 

Den mængde husdyrgødning, der overstiger harmonikravet på maksimalt 1,4 DE/ha skal 

afsættes til de to aftagere af husdyrgødning samt til Nørager Bio- og Miljøanlæg. 165,79 DE 

anvendes på ejendommens ejede og forpagtede arealer. Indholdet af N og P varierer lidt 

afhængigt af om der produceres FRATS-grise, smågrise eller slagtesvin på ejendommen. Data fra 

de tre it-beregninger er samlet i følgende skema. Skemaet viser den samlede mængde kvælstof og 

fosfor, der er til rådighed for ejede/lejede arealer ved de tre scenarier: 

20 




(scenarie) 

Svinegylle (uforarbejdet) til rådighed for ejede og lejede arealer 

Kvælstof 

kg i alt (kg/ha) 

21 


Fosfor 

kg i alt (kg/ha) 

FRATS+smågrise 16.804 (142) 3.513 (29,7) 

Antal DE 

165,79 

Smågrise 18.274 (154) 4.676 (39,2) 165,79 

Slagtesvin 15.687 (132) 3.164 (26,7) 165,79 

Væskefraktion fra 

gylleseparering 

19896 (168) - 165,79 

Der er i beregningerne regnet med uforarbejdet svinegylle. Det er pt. ikke muligt at regne på 

forarbejdet husdyrgødning i Miljøstyrelsens internetbaserede ansøgningssystem. Ved Nørager 

Bio- og Miljøanlæg er planen dog, at der skal ske en fraktionering af gyllen. Fiberfraktionen og 

ca. halvdelen af væskefraktionen afsættes til biogasanlægget og aftalearealerne. 

Ved fraktionering vil det være væskefraktionen fra fraktioneringen, der bliver anvendt på ejede 

og forpagtede arealer. Ifølge gødningsreglerne er det ved forarbejdning af husdyrgødning tilladt, 

at lade op til 120 kg N pr. DE indgå i en af fraktionerne. D.v.s. der kan tildeles op til 168 kg 

N/ha med væskefraktionen, når de generelle gødningsregler følges. (Vist i grå felt i overstående 

skema). Det er kommunens vurdering, at der ikke vil være større tab af N fra arealerne, når N i 

væskefraktionen udnyttes med mindst 81 %. (Ifølge de generelle gødningsregler er der en 

udnyttelsesprocent på 75 % for uforarbejdet svinegylle. Teoretisk set bliver 35 kg, 39 kg og 33 

kg af husdyrgødningens indhold af N ikke udnyttet ved henholdsvis FRATS+smågrise, smågrise 

og slagtesvineproduktion. Sættes udnyttelsesprocenten til 81 % ved væskefraktionen er den 

uudnyttede mængde kun 32 kg/ha). 

Næringsstoffer til overfladevand. 

En eventuel påvirkning af Limfjorden fra husdyrbruget, herunder Natura 2000 områder i 

Limfjorden, ville være en generel eutrofiering via udledning af næringsstofferne kvælstof og 

fosfor. Det vurderes, at der ikke vil være andre påvirkningsmuligheder. 

Kvælstof 

Udbringningsarealerne afvander via Dybvad Å til Aggersund (øst for Aggersundbroen) som 

ifølge Husdyrgodkendelsesloven betragtes som et mindre kvælstofsårbart område i Limfjorden, 

hvor der er flere Natura 2000 områder (Området arealerne ligger i er klassificeret som 

nitratklasse 0 og 1). I hele oplandet for Nibe-Gjøl Bredning, herunder Aggersund (øst for 

Aggersundbroen) har husdyrtrykket været stigende fra 2007 til 2012 (usikker tendens). 

En mindre del af udbringningsarealerne (mark 6-0, 7-0 m.f.) afvander via Smak Mølleå til 

Løgstør Bredning, som ifølge Husdyrgodkendelsesloven betragtes som et meget kvælstofsårbart 

Natura 2000 område i Limfjorden. (Området er klassificeret som nitratklasse 3). Løgstør 

Bredning er en del af EU-habitatområde nr. 16. I oplandet for Løgstør Bredning har 

husdyrtrykket været stigende fra 2007 til 2012 (usikker tendens). 

Der udbringes husdyrgødning fra 1,4 dyreenheder (DE) pr. ha. Af ansøgningsmaterialet 

fremgår det, at der vil blive anvendt et frøavlssædskifte (S6) + 1 % efterafgrøder. Der er 

alternativt regnet på sædskifte med 22 % ekstra efterafgrøder (henholdsvis 25 % og 19 % ved


henholdsvis smågrise- og slagtesvinescenarierne). Begge tiltag sikrer ifølge beregninger i 

husdyrgodkendelse.dk, at den samlede udvaskning af kvælstof fra rodzonen reduceres fra et 

niveau, der svarer til udbringning af husdyrgødning med 1,4 DE/ha ned til et niveau, der ligger 

noget under det maksimale dyretryk på 1,24 DE/ha. Miljøgodkendelsen overholder således 

Husdyrgodkendelses-bekendtgørelsens beskyttelsesniveau for kvælstofudvaskning i forhold til 

nitratklasser m.v. er således også overholdt. 

Der er beregnet kvælstofudvaskning for følgende kombinationer af afgrøder og husdyrscenarier: 

Skema 20153 FRATS + smågrise frøgræssædskifte 49,1 kg N/ha 

Skema 20153 FRATS + smågrise 22 % efterafgrøder 49,3 kg N/ha 

Skema 20153 Smågrise frøgræssædskifte + 1 % efterafgrøde: 48,4 kg N/ha 

Skema 20153 Smågrise 25 % efterafgrøde: 49,4 kg N/ha 

Skema 20153 Slagtesvin frøgræssædskifte: 48,7 kg N/ha 

Skema 20153 Slagtesvin 19 % efterafgrøde: 49,4 kg N/ha 

Med de valgte tiltag er udvaskningen væsentligt mindre end udvaskningen fra et handelsgødet 

sædskifte på de samme jordtyper, der er beregnet til 48,4 kg N/ha. I forhold til et handelsgødet 

sædskifte medfører husdyrbruget altså ikke et ekstra bidrag, der kan tilskrives husdyrgødning. 

Husdyrbruget medfører således hverken i sig selv eller i kumulation med andre husdyrbrug en 

påvirkning af Limfjorden. Udvaskningsberegningerne fremgår af bilag 9a – 9g. 

Fosfor 

Løgstør Bredning betragtes ifølge Husdyrgodkendelsesloven endvidere som et område, der er 

overbelastet med fosfor. Derfor skal det sikres, at udledning af fosfor ikke vil påvirke området 

væsentligt. En eventuel påvirkning er vurderet i forhold til hele oplandet for Løgstør Bredning 

(Natura 2000 afgrænsningen). 

Ca. 1/6 af arealet (markerne 6-0, 7-0 a og b) ligger i et område der afvander til Løgstør 

Bredning. De ligger dog i område med sandjord på højbund, der har lav risiko for udledning af 

fosfor (fosforklasse 0). Der er heller ikke skrånende arealer eller andre forhold, der medfører 

stor risiko for udledning af fosfor. 

De øvrige arealer afvander til Aggersund. Aggersund (øst for Aggersundbroen) betragtes som et 

mindre sårbart Natura 2000 område i forhold til fosfor og området er klassificeret som 

fosforklasse 0. Det vurderes på den baggrund, at udledning af fosfor fra bedriftens arealer 

samlet set vil være lav og ikke vil være nævneværdigt forskellig fra udvaskningen fra et 

handelsgødet planteavlssædskifte. 

Ifølge det seneste udkast af ”Vandplan for Limfjorden” skal udledningen af kvælstof til 

Limfjorden nedbringes med 1911 ton i forhold til den forventede udledning i 2015 på 10.844 

tons pr. år. I den forventede udledning i 2015 er indregnet allerede implementerede tiltag, 

herunder Husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau via nitratklassificeringen. For fosfor er 

der ikke anført konkrete reduktionskrav. Den yderligere nedbringelse af kvælstof og fosfor skal 

ske ved tiltag, som er uafhængige af godkendelsen af det enkelte husdyrbrug. Disse yderligere 

tiltag vil komme til at fremgå af de endelige handleplaner for Limfjorden, og vil komme til at 

omfatte områdebestemte efterafgrøder, 10 meter bræmmer og vådområder m.v. 

22 



Det vurderes derfor samlet, at det er sikret, at påvirkning med kvælstof og fosfor til 

overfladevand ikke overskrider lovens beskyttelsesniveau for de beskrevne arealer. Det vurderes 

endvidere som tilstrækkeligt til at sikre, at Natura 2000 områder i Limfjorden ikke påvirkes. 

Nitrat til grundvand 

En del af mark 3-0 er indvindingsopland til Brøndum Vandværk, der er nitratfølsomt 

indvindingsområde(NFI). Vandværkets boring har i mere end 20 år leveret vand med 

overskridelser af drikkevandskravet for nitrat (50 mg/l) og er på vej til at blive taget ud af drift. 

Der vil blive etableret en ny boring lidt sydligere, men indvindingsområdet hertil er endnu 

ukendt. Andre af ejendommens arealer kan blive berørt, men da det endnu er ukendt, er der 

valgt ikke at stille særlige krav til enkelte arealer. 

Med det valgte tiltag med frøgræssædskifte falder udvaskningen fra rodzonen (fra mark 3-0) med 

7 mg/l til 52 mg/l. Ved 25 % ekstra efterafgrøder falder udvaskningen til 50 mg/l. 

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau for grundvand er således overholdt. 

Kommunen har endnu ikke en indsatsplan m.h.t. grundvand for området. 

4.4 Bedst tilgængelige teknologi (BAT) 

Når der søges om udvidelse af et husdyrbrug, skal det ifølge Husdyrbrugloven sikres at ansøger 

har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved 

anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. 

Ammoniaktab fra stald og lager 

Især ammoniakemission fra stald og lager ses som et miljøproblem, idet det bidrager til en højere 

baggrundsbelastning af ammoniak fra luften, der påvirker kvælstoffattig natur i negativ retning. 

Flere tekniske og fodringsmæssige løsninger er valgt i det ansøgte projekt, for at reducere 

ammoniaktab fra anlægget. 

Kravet til den reduktion af ammoniak fra stald og lager, der skal opnås gennem anvendelse af 

BAT følger Miljøstyrelsens ”Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af 

den bedste tilgængelige teknik (BAT)”. Beregningen findes som bilag 6. Emissionsgrænseværdierne 

er beregnet til 6001 kg N, 5810 kg N og 5708 kg N for henholdsvis FRATS-, 

smågrise- og slagtesvins-produktionen. 

Emissionsgrænseværdierne er opnået gennem at etablere gyllekøling i den nye stald, fast 

overdækning på begge gylletanke og fodertiltag. Effekten af de enkelte tiltag (fra itberegningerne) 

er sammenstillet i følgende skema: 


(scenarie) 

Gyllekøling i 

ny stald 

Effekt af tiltag (kg N/år) 

Fast overdækning 

af 

gyllebeholdere 

23 


Råprotein til 

slagtesvin 

Benzoesyre 

til smågrise 

FRATS-produktion 451 468 1124 - 

Smågriseproduktion 974 527 - 1088 

Slagtesvinsproduktion 453 423 1451 -


Staldsystem 

I den nye stald har Mads Højgaard valgt staldsystem med 40 % fast gulv, som i den eksisterende 

stald. Det svarer til referencestaldsystem efter bekendtgørelsen. 2 Til slagtesvin og smågrise har 

staldsystemer med 50-75 % fast gulv efter normerne den laveste ammoniakfordampning og 

bliver betragtet som BAT. Mads Højgaard har derfor måttet finde en reduktion af ammoniak 

andre steder. Staldsystemet er valgt med den begrundelse at det er mere driftssikkert med 

mindre risiko for svineri. 

Husdyrgødningslager 

Mads Højgaard har valgt at sætte fast overdækning på den nye gylletank. Der er allerede fast 

overdækning på den eksisterende tank. 

Fodring 

Ved de to scenarier med FRATS-produktion og slagtesvinsproduktion er der valgt at reducere 

indholdet af råprotein i foderet til slagtesvin. Ved scenariet med smågriseproduktion er 

tilsætning af benzoesyre valgt som fodertiltag. 

Ved den øgede produktion bliver der etableret et foderblandeanlæg. Herved er der bedre 

mulighed for foderoptimering gennem hele grisens levetid. 

Gyllekøling 

I den nye stald etableres gyllekøling. Effekten på ammoniakemission afhænger af anlæggets 

køleeffekt. Af it-beregningerne fremgår at der er valgt en ammoniakeffekt på 10,8 % for 

FRATS- og slagtesvinescenariet. For smågriseproduktionen er det nødvendigt med en 

køleeffekt, der er omkring dobbelt så stor som ved de to øvrige scenarier, således at 24,8 % 

ammoniakeffekt opnås. For smågriseproduktionen er det ikke BAT-krav til ammoniak der sætter 

grænsen, men det lovens generelle krav om en reduktion på 25 %. 

Fosfor 

Tilførsel af fosfor til arealerne udover afgrødernes behov anses for uheldigt, da risikoen for tab 

til vandmiljøet øges ved en fortsat ophobning af fosfor i landbrugsjorden. 

Ved anvendelse af den uforarbejdede svinegylle på ejendommens arealer vil der være et 

overskud omkring 15 kg P/ha pr. år, hvis produktionen baseres alene på smågrise. Ved en 

FRATS- eller slagtesvinsproduktion er overskuddet væsentlig mindre (5 og 2 kg P/ha pr. år). 

Dette bør dog ikke være et problem, her hvor risikoen for udvaskning er lav. Fasefodring og 

tilsætning af fytase til foderet, kan reducere fosforindholdet i husdyrgødningen. 

Ved gyllefraktionering sker der en opkoncentrering af fosfor i fiberfraktionen. Under 

forudsætning af at fiberfraktionen afsættes og det kun er væskefraktionen, der anvendelse på 

arealerne, vil den årlige tilførslen til af fosfor være på 16 kg ved FRATS, 13 kg ved smågrise og x 

kg ved slagtesvinsproduktionen. Det vil normalt betyde underskud af fosfor på markniveau og 

behov for tilførsel af fosfor via handelsgødning. 

24 



Nitrat 

Udbringning af husdyrgødning er efter husdyrgødningsbekendtgørelsen 7 stærkt reguleret m.h.t. 

udbringningsmetoder, afgrødebevoksning og tid på året. Denne lov skærpes gradvist 

efterhånden som bedre metoder vinder indpas i landbruget. Landbruget er således på dette 

område i forvejen stærkt holdt oppe på at leve op til den bedste tilgængelige teknik. Det 

vurderes at man ved at følge de generelle regler på området lever op til BAT. 

Forbrug af vand og energi 

Energi- og vandbesparende tiltag er tænkt ind i projektet. Bl.a. skal varme fra gyllekøling 

udnyttes til opvarmning af hvilearealerne i stalden. Herved spares strøm og varme. El til 

ventilationsanlægget skønnes at være en betydelig post og der stilles krav om rengøring og 

vedligehold. Der er i godkendelsen endvidere stillet vilkår om at få ejendommen gennemgået af 

energikonsulent for at vurdere hvilke energibesparende tiltag, der kan iværksættes. Det skønnes 

at der herved kan opnås besparelser. 

Genbrug af tagvand til iblødsætning af stalde før vask, samt anvendelse af højtryksrenser til 

vask, reducere forbruget af rent grundvand. Jævnligt vedligehold af drikkevandsinstallationer og 

opfølgning ved logbog/tjekskema er sat som vilkår. 

Det vurderes at projektet herigennem lever op til BAT m.h.t. vand- og energiforbrug. 

Management 

Det vurderes, at man med de ledelsesredskaber, der anvendes, lever op til nutidens krav til en 

moderne produktion. 

Samlet BAT - vurdering 

Vesthimmerlands Kommune vurderer, at driften med de stillede vilkår og med henvisning til 

BAT- redegørelsen og projektbeskrivelsen(bilag 2) lever op til BAT. 

4.5 Tilsyn, kontrol og egenkontrol 

Bedriften og vilkårene i denne miljøgodkendelse vil løbende og mindst hvert 3. år ved tilsyn 

blive gennemgået af tilsynsmyndighederne sammen med ejeren. Sker der uregelmæssigheder, der 

har en betydende indvirkning på omgivelserne, kontaktes tilsynsmyndighederne. 

Gyllekøling 

Gyllekøling er et væsentligt tiltag for at nedsætte ammoniaktab fra anlægget. Det er derfor vigtigt 

at driften af anlægget og evt. kan dokumenteres ved kommunens tilsyn. Driftsstop i 5 dage, 

betyder et tab på 13 kg N (ved smågriseproduktion). Kan anlægget ikke komme i drift inde for 

denne tidsfrist, bør kommunen kontaktes. 

Fodring 

Som fodertiltag er valgt at reducere indholdet af råprotein i foderet til slagtesvin til 147,7 

g/FEsv. For at give fleksibilitet og mulighed for at rette op ved sygdom og lignende, bliver dette 

reguleret i miljøgodkendelsen ved en sammenvejning af faktorerne i nedenstående skema. 

7 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning og ensilage m.v. (BEK 

nr. 1695 af 19/12/2006) 

25 



Faktor 

26 


Produktionsplan (scenarie) 

FRATS, herunder 

Slagtesvin 

Slagtesvin 

Antal producerede slagtesvin 13.010 16.775 

Indgangsvægt 32 32 

Afgangsvægt 108 108 

FEsv pr. kg tilvækst 2,87* 2,87* 

Gram råprotein pr. FEsv 147,7 147,7 

kg N ab dyr pr. slagtesvin 2,91 2,91 

Max. kg N ab dyr for anlægget 

* 2005/06 normtal 

Beregning af N ab dyr for anlægget: 

37.794 

48.732 

Ud fra de nævnte faktorer beregnes kg N ab dyr. (Det er den mængde kvælstof, som dyrene teoretisk 

udskiller). 

”N ab dyr pr. slagtesvin” beregnes ud fra følgende ligning: 

N ab dyr pr. slagtesvin = 

(( afgangsvægt – indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram råprotein pr. FEsv / 6250) 

– ((afgangsvægt – indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst) 

For at kunne dokumentere at fodernormerne overholdes, er det nødvendigt, at der laves 

produktionskontrol på ejendommen. 

Dokumentation for beregningen af N ab dyr pr dyr følger reglerne for type 2 korrektion i 

gødningsregnskabet. Dvs. dokumentationen skal mindst dække en sammenhængende periode på 

350 dage (i perioden 15. september år 1 (fx 2009) til 15. februar år 3 (fx 2011). Det skal som 

hovedregel være i form af produktionskontrol og logbog over de anvendte foderblandinger. 

Fremgår foderets indhold af råprotein ikke, men er indholdet af kvælstof (N) angivet, så kan 

foderets indhold af råprotein udregnes ved at gange indholdet af N med 6,25. Ved blanding og 

udfodring af foder på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein 

ikke fremgår af medfølgende deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. 

foderenhed anvendes, jf. standardværdier for svin ifølge vejledning til gødningsregnskab. 

Standardværdier findes også på Videncenter for Svineproduktions hjemmeside. For byg og 

hvede anvendes analyser fra årets høst i det relevante år, som angivet i vejledningen til 

gødningsregnskabet.


4.6 Alternativer 

Alternative placeringer af stald er beskrevet i ansøgningen. Den planlagte placering i forbindelse 

med det eksisterende anlæg på Aarsvej 44 vurderes af kommunen at være hensigtsmæssig i 

forhold til naboer. Det sidste alternativ er uændret drift. Den nuværende drift forventes ikke at 

være økonomisk rentabel i længden. 

4.7 Ophør 

De beskrevne tiltag med rengøring af stalde, tømning af gødningsopbevaringsanlæg, fjernelse af 

bygninger m.v. ved ophør af produktionen er vurderet til at være tilfredsstillende. 

27 



5 Øvrige oplysninger: 

5.1 Andre tilladelser 

Denne miljøgodkendelse omhandler kun godkendelse efter miljølovgivningen. Anmeldelse og 

godkendelse efter f. eks. byggelovgivningen er ikke omfattet heraf, evt. byggeri og ændringer skal 

derfor anmeldes særskilt med tilhørende nødvendige beskrivelser og tegningsmaterialer. 

5.2 Retsbeskyttelse 

Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog under særlige 

omstændigheder ændres inden efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug § 40 

stk. 2. 

Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse 

mv. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første 

regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. 

5.3 Offentliggørelse 

Projektet har været i forhøring i 3 uger. Dette er sket gennem annoncering i lokalaviserne i uge 

12 - 2011. Vesthimmerlands Kommune har ikke modtaget bemærkninger i den forbindelse med 

denne tidlige høringsperiode. 

Udkastet vil være i høring hos ansøger, naboer og bortforpagtere i 6 uger i perioden 12-06-13 til 

24-07-13. Indkommet bemærkninger til udkastet vil blive vurderet og i fornødent omfang 

indarbejdet i godkendelsen. 

5.4 Tilsynsmyndighed 

Vesthimmerlands Kommune er tilsynsmyndighed og har ret og pligt til, på et hvert tidspunkt at 

kontrollere, at ovennævnte vilkår og forudsætninger i miljøgodkendelsen overholdes. 

5.5 Klage og søgsmål 

Du kan klage over kommunens afgørelse indtil 4 uger efter modtagelse. Alle, der har væsentlig 

individuel interesse i sagen, samt en række foreninger og organisationer kan klage over 

kommunens afgørelse. Hvis vi modtager en klage, vil du blive orienteret. 

Klagen skal være skriftlig og sendes til kommunen, som videresender klagen til Natur- og 

miljøklagenævnet. Vi skal have modtaget klagen senest d. dd. måned 2013 kl. 15.30. 

Det kan være belagt med gebyr at klage. Reglerne om dette fremgår af Natur- og 

Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. 

Hvis Kommunens afgørelse ønskes afprøvet ved en domstol, skal et evt. sagsanlæg i henhold til 

loven være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. 

Vi gør opmærksom på, at du, som part i sagen, har ret til fuld aktindsigt. 

28 



5.6 Underretning 

Ejer: Mads Højgaard, Aarsvej 44, 9670 Løgstør 

Konsulent: Tina Madsen, tim@agrinord.dk 

Ejere af forpagtede arealer: 

Anna Zielinska Tolstrupvej 24 9670 Løgstør 

Bent Holmgård Bjørumsletvej 30 9670 Løgstør 

Charlotte Leonhard Jensen Aarsvej 40 9670 Løgstør 

Henrik Hjort Knudsen Povtrupvej 30 9670 Løgstør 

Niels Peter Vejby Nielsen Aalborgvej 125 9670 Løgstør 

Aftaleparter: 

Bent Haaning Kornumvej 55 9670 Løgstør 

Hans Peter Holm Sørensen Aalborgvej 152 9670 Løgstør 

Godkendelsen er endvidere jfr. generelle bestemmelser i loven sendt til: 

Naturstyrelsen, Aalborg nst@nst.dk 

Danmarks Naturfredningsforening dn@dn.dk 

DN Vesthimmerland vesthimmerland@dn.dk 

Sundhedsstyrelsen, Nordjylland nord@sst.dk 

Det Økologiske Råd, husdyr@ecocouncil.dk 

Danmarks Sportsfiskerforbund post@sportsfiskerforbundet.dk 

Dansk Ornitologisk Forening natur@dof.dk 

DOF – Nordjylland vesthimmerland@dof.dk 

Danmarks Fiskeriforening mail@dkfisk.dk 

Ferskvandsfiskeriforening nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk 

6 Bilagsliste 

Bilag 1 Registreringsblad 

Bilag 2 Projektbeskrivelse 

Bilag 3 Beliggenhedsplan 

Bilag 4 Udspredningsarealer med transportveje 

Bilag 5 Beskyttet natur (3 §) nær anlægget 

Bilag 6 Natura 2000 nær anlægget 

Bilag 7a – 7c Beregning af emissionsgrænseværdier for ammoniak 

Bilag 8 Indkomne bemærkninger 

Bilag 9a IT ansøgningen 

Bilag 9b – 9g Scenarieberegninger for afgrødetiltag (ikke medtaget på hjemmesiden – kan 

rekvireres) 

29 


Bilag 1 Registreringsblad 

Titel Miljøgodkendelse - Sag: 10/36663 

Godkendelsesdato xx. august 2013 

Husdyrbrugets navn Soldalsgård 

Adresse Aarsvej 44, 9670 Løgstør 

Husdyrbrugets ejere Mads Højgaard, Aalborgvej 153, Brøndum, 9670 Løgstør 

CVR-nr. og evt. p-nr. 28177151 

CHR-nr. 110984 

Matr. Nr. 6o, Brøndum By, Skarp Salling 

Telefon og E-mail 20911212, mdoss74@msn.com 

Ansøger Mads Højgaard, Aalborgvej 153, Brøndum, 9670 Løgstør 

Ansøgers konsulent Tina Madsen, Agri Nord 

Tilsynsmyndighed Vesthimmerlands Kommune 

Udarbejdet af Bente Nors 

Kontrolleret af: Flemming Andersen


Bilag 5 Beskyttet natur (§ 3) 

Beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens § 3 

For beskyttede natur typer gælder, at der ikke må foretages ændringer 

af tilstanden. 

Beskyttede overdrev og ferske enge er udpeget i 1992. Å-bræmmer er 

ligeledes fredet i 1992. Fredning af åer, moser, søer og heder kan gå 

længere tilbage. 

1 : Naturpunkt – henviser til tabel vedrørende ammoniakdeposition (afsnit om ammoniak fra 

anlæg). 

31 

09.08.2011 Version 5 - llb


Bilag 6 Natura 2000 områder 

1 : Naturpunkt – henviser til tabel vedrørende ammoniakdeposition (afsnit om ammoniak fra 

anlæg). 

32 

09.08.2011 Version 5 - llb


Bilag 8 Indkomne bemærkninger 

Fra: Viborg Stift [mailto:KMVIB@KM.DK] 

Sendt: 12. juni 2012 08:12 

Til: Bente Nors. Natur og Miljø 

Emne: Vedr. høring om udvidelse af svinebrug i fjernbeskyttelseszone til Næsborg Kirke 10/36663 

Kære Bente Nors, 

Stiftet har nu haft sagen i høring hos menighedsråd og provstiudvalg. 

På baggrund af deres tilbagemeldinger har vi ingen indsigelser mod udvidelsen. 

Med venlig hilsen 

Dorthe Kristensen Høgh 

Assistent 

VIBORG STIFT 

Tlf. 86 62 09 11 / 87 26 21 71 (Direkte) 

kmvib@km.dk / www.viborgstift.dk 

33 

09.08.2011 Version 5 - llb

Projektbeskrivelse 

og 

oplysninger til IT-ansøgning 

for 

Soldalsgård 

Mads Højgaard 

Aarsvej 44 


Version 5. 

01. juni 2013

Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Indholdsfortegnelse .................................................................................................................. 

1 Resumé og samlet vurdering ...................................................................................... 

1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse ............................................................................................ 

1.2 ikke teknisk resumé ..................................................................................................................... 

2 Generelle forhold ............................................................................................................ 

2.1 Beskrivelse af husdyrbruget ..................................................................................................... 

2.2 Meddelelsespligt – anlæg, arealer, ejerforhold ................................................................. 

2.3 Gyldighed ......................................................................................................................................... 

3 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold ....................................... 

3.1 Bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv. .................................................................... 

3.2 Placering i landskabet ................................................................................................................. 

4 Husdyrhold, staldanlæg og drift ................................................................................ 

4.1 Husdyrhold og staldindretning ................................................................................................. 

4.2 Ventilation ........................................................................................................................................ 

4.3 Fodring .............................................................................................................................................. 

4.4 Ensilage ........................................................................................................................................... 1 

4.5 Energi- og vandforbrug ............................................................................................................. 1 

4.6 Spildevand herunder regnvand .............................................................................................. 1 

4.7 Affald ................................................................................................................................................. 1 

4.8 Råvarer og hjælpestoffer .......................................................................................................... 1 

4.9 Driftsforstyrrelser eller uheld .................................................................................................. 1 

5 Gødningsproduktion og -håndtering ........................................................................ 

5.1 Gødningstyper og mængder .................................................................................................... 1 

5.2 Flydende husdyrgødning ........................................................................................................... 1 

5.3 Gylleforsuring ................................................................................................................................ 1 

5.4 Luftvasker ....................................................................................................................................... 1 

5.5 Gylleseparering ............................................................................................................................. 1 

1


5.6 Gyllekøling ...................................................................................................................................... 2 

5.7 Fast gødning inkl. dybstrøelse ................................................................................................ 2 

5.8 Anden organisk gødning ............................................................................................................ 2 

6 Forurening og gener fra husdyrbruget ................................................................... 

6.1 Ammoniak og natur .................................................................................................................... 2 

6.2 Lugt ................................................................................................................................................... 2 

6.3 Fluer og skadedyr ........................................................................................................................ 2 

6.4 Transport ......................................................................................................................................... 2 

6.5 Støj fra anlægget og maskiner ............................................................................................... 2 

6.6 Støv fra anlæg og maskiner .................................................................................................... 2 

6.7 Lys ..................................................................................................................................................... 2 

7 Påvirkning fra arealerne .............................................................................................. 

7.1 Udbringningsarealerne ............................................................................................................... 2 

7.2 Påvirkninger af søer og vandløb ............................................................................................ 2 

7.3 Kvælstof og fosfor til fjord & hav........................................................................................... 2 

7.4 Påvirkning af arter med særligt strenge Beskyttelseskrav (Bilag IV 

arter) 29 

7.5 Kvælstof til grundvand............................................................................................................... 2 

8 Bedste tilgængelige teknik (BAT) ............................................................................. 

9 Alternative løsninger og 0-alternativet .................................................................. 

9.1 Alternative løsninger ................................................................................................................... 3 

9.2 0-alternativ ..................................................................................................................................... 3 

10 Husdyrbrugets ophør..................................................................................................... 

11 Egenkontrol og dokumentation ................................................................................. 

12 Bilag ..................................................................................................................................... 

2


1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 

1.1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 

Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør, søger hermed om i 

henhold til lov nr. 1572 af 20. december 2006, at få miljøgodkendt husdyrbruget 

på adressen Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør med de til bedriften 

tilhørende arealer. Mads Højgaard har bopælsadresse på Aalborgvej 153, 9670 

Løgstør 

Ansøgningen og beregningerne er udført i det elektroniske ansøgningssystem på 

www.husdyrgodkendelse.dk, interface version 4.0.6, uploadet 26. november 

2008, FarmN version 3.2, beregningsmotor 4.4, skemanr. 20153. 

1.2 IKKE TEKNISK RESUMÉ 

Mads Højgaard driver og ejer svineproduktionen på Soldalsgård, Aarsvej 44, 

9670 Løgstør, i Vesthimmerlands Kommune. Den nuværende produktion er 

godkendt til 163,3 DE, fordelt på 5.612 smågrise og 4.814 slagtesvin til 107 kg. 

Der ønskes en udvidelse af smågrise og slagtesvin. Fordelingen af de enkelte 

dyregrupper vil variere mellem tre scenarier for at produktionen kan optimeres 

alt efter leverancemuligheder. Der er foretaget ”Worst case-beregninger” for alle 

scenarier, således at lugtgenekrav og ammoniakfordampningskrav alle er opfyldt 

ved alle produktionstyperne: 

411 DE fordelt på 82.200 stk. Smågrise. 

478,39 DE fordelt på 13.010 stk. FRATS grise. 

462,88 DE fordelt på 16.775 stk. Slagtesvin. 

Udvidelsen omfatter at der opføres stald, foderlade, 2 stk amerikanersilo og 

gyllebeholder. 

Der er foretaget projekttilpasninger indenfor fodring, gyllekøling og telt på 

gyllebeholder for at opfylde krav om reduceret ammoniakfordampning fra 

anlægget. 

Der er foretaget projekttilpasninger indenfor ændret sædskifte og ekstra 

efterafgrøder ud over de lovpligtige, for at sikre at der ikke sker en øget 

udvaskning af kvælstof og fosfor til overfladevand og grundvand. 

Beregninger foretaget på baggrund af ovenstående projekttilpasninger gennem 

www.husdyrgodkendelse.dk resulterer i, at kravene om hensyn til natur og miljø 

overholdes. Beregninger viser ligeledes at lugtgenerne fra den ansøgte 

produktion ikke vurderes at påvirke omkringboende væsentligt. 

3


Den ansøgte udvidelse opfylder således de krav, der er fastlagt i lov om 

miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 1 . 

2 GENERELLE FORHOLD 

2.1 BESKRIVELSE AF HUSDYRBRUGET 

Ansøgningen om godkendelse omfatter de landbrugsmæssige aktiviteter på 

ejendommen Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør. Mads Højgaard ønsker at 

udvide den nuværende besætning på 4850 FRATS grise til de førnævnte 

scenarier (præcisering af husdyrholdets størrelse og afvigelser ses af fremgår af 

afsnit 4.1) 

2.2 MEDDELELSESPLIGT – ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD 

Mads Højgaard er bekendt med, at udskiftning af arealer kræver, at 

kommunen underrettes. 

2.3 GYLDIGHED 

Mads Højgaard ønsker at have tre år til at udnytte miljøgodkendelsen efter, at 

kommunens endelige godkendelse er givet. Det skyldes bl.a. følgende forhold: 

1) Hvis den endelige miljøgodkendelse og byggetilladelse foreligger sidst på 

året, vil man formodentlig ikke kunne få bygget før foråret. 

2) Der er en vis sandsynlighed for, at byggeriet ikke kan påbegyndes straks 

efter den endelige godkendelse er givet. Det er således forventeligt, at 

håndværkerne har andre byggeprojekter, der først skal færdiggøres eller 

passes ind i planlægningen af det ønskede byggeri. 

3) Byggeriet i sig selv tager mellem tre og ni måneder, da det omfatter stalde, 

gylletanke, befæstede arealer/veje samt læbeplantning etc. 

4) Grundet byggeriets størrelse har flere landmænd det bedst med at selv 

kunne overskue processen, dvs. at dele den ud over flere år. Andre hjælper 

selv med til byggeriet, hvorved det naturligt tager længere tid. Slutteligt er 

der også et økonomisk aspekt i det for enkelte. 

5) Til en produktion af denne størrelse, kræves der også en stor og stabil 

leverandør af grise. Denne leverandør har ligeledes brug for en vis tid til at 

opbygge en volumen der matcher ansøgers. Grundet smitterisiko indkøbes 

der helst kun fra en enkelt besætning – afvigelser kan dog forekomme. 

1 Lov nr. 1572 af 20/12/2006 

4


Mads Højgaard forventer, at udvidelsen i hovedtræk kommer til at forløbe 

således: 

År 1: Indhentning af tilbud på byggeri, leveringskontrakt og udarbejdelse af 

tegninger 

År 2: Opstart af byggeri 

År 3: Færdiggørelse af byggeri – dyrehold sættes ind til max. DE 

3 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE 

FORHOLD 

3.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINIER, FREDNINGER MV. 

Husdyrbruget er placeret i landzone, med ca. 290 meter til nærmeste beboelse, 

der ligger nordvest for de nye staldbygninger. Denne bebyggelse er også 

nærmeste nabo uden landbrugspligt. Nærmeste område, som er udlagt til 

boligområde (samlet bebyggelse) er Brøndum, der er beliggende ca. 550 meter 

nordøst for ejendommens anlæg. Der er 2,7 kilometer til nærmeste byzone, 

Løgstør. 

I øvrigt skal der i henhold til lovens 2 § 8 redegøres for en række afstande, som 

vist i tabellen nedenfor. 

Tabel 3.1 Afstandskrav og faktiske afstande i forhold til det planlagte byggeri. 

Ikke-almene 

vandforsyningsanlæg 

Afstandskrav (m) Aktuel afstand (m) 

Min. 25 Mere end 25 m 

Almene vandforsyningsanlæg Min. 50 610 

Vandløb, herunder dræn og søer Min. 15 820 

Offentlig vej og privat fællesvej Min. 15 317 (10 m) 

Levnedsmiddelvirksomhed Min. 25 Mere end 25 

Beboelse på samme ejendom Min. 15 Ingen beboelse 

Naboskel Min. 30 10* 

*Vejen er ikke eksisterende. ** Der er tale om en eksisterende byggeri, som forlænges og der anmodes 

hermed om dispensation fra afstandskravet til skel, idet byggeriet er placeret i det åbne landskab uden 

umiddelbare naboer. Naboskellet grænser op til store åbne marker og vil derfor ikke udgøre nogen visuel gene 

for en nær nabo. Der er desuden tale om en koteforskel på ca. 5 m, hvis tilbygningen skulle placeres længere 

væk fra den nuværende stald. 

Det ansøgte anlægs placering inklusiv det projekterede byggeri er vurderet i 

forhold til en række bygge- og beskyttelseslinjer, hvilket der er redegjort for i 

Bilag 9 vedr. arealinfokonflikt. 

2 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20/12 2006 

5


Der søges dispensation for afstand til fælles privat vej og naboskel i en separat 

ansøgning. Den private fællesvej har dog været nedlagt i en lang årrække, men 

den er dog ikke fjernet i tinglysningsbogen. 

Det lokale kulturhistoriske museum, Vesthimmerlands Museum 3 , er underrettet 

om det planlagte byggeri med henblik på en vurdering af, om der kan være 

fortidsminder inden for byggefeltet. 

3.2 PLACERING I LANDSKABET 

Der er tale om en eksisterende bedrift, som er beliggende i det åbne land i et 

område med spredt bebyggelse. I forbindelsen med udvidelsen skal den 

eksisterende stald forlænges mod vest, således at bygningsmassen fremstår 

som en helhed. Nord for den eksisterende bygning skal den nye gyllebeholder 

placeres lige vest for den eksisterende. Se i øvrigt bilag 2 for mere info. 

Terrænet omkring ejendommen er lettere kuperet. Området er præget af 

dyrkede marker med spredte småbiotoper uden vandløb, søer eller skov i 

umiddelbar nærhed. 

Beskyttet § 3-natur og Natura 2000 

Der er stort set ingen vejledende § 3-upegninger i nærheden af stalden. 

Nærmeste vejledende udpegning nær ejendommen er en sø beliggende ca. 900 

meter syd/vest for de eksisterende bygninger. Inden for en afstand af 1000 

meter fra ejendommen ligger der kun den føromtalte sø sydvest for anlægget. 

Et vejledende § 3-udpeget overdrev (større end 2,5 ha) er placeret ca. 1150 

meter i sydøstlig retning. Der er ingen moser, åer, heder eller andet § 3- og 7natur 

i nærheden af anlægget. 

Nærmeste § 7-område ligger 2 km mod nord. Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1 

vedr. ammoniakfordampning. 

4 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT 

4.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING 

Den nuværende produktion er godkendt til 161,7 DE, fordelt på 5.612 smågrise 

og 4.814 slagtesvin til 107 kg. Der ønskes en udvidelse til et fleksibelt dyrehold, 

som vil kunne fordele sig på de tre følgende scenarier: 

Scenarie a: 411 DE fordelt på 82.200 stk. Smågrise. 

Scenarie b: 478,39 DE fordelt på 22.100 stk. smågrise og 13.010 stk. 

slagtesvin. 

Scenarie c: 474,36 DE 16.775 slagtesvin til 108 kg. 

3 Vesthimmerlands Museum, Søndergade 44, 9600 Aars, mail@museumscenteraars.dk 

6


Der er lavet ”Worst case” konsekvensberegninger på alle tre scenarier igennem 

Miljøstyrelsens ansøgningssystem 4 for at sikre, at alle krav er opfyldt i fht. lugt, 

ammoniak og udledning fra arealerne. 

Husdyrholdets størrelse efter udvidelsen, fordelt på stalde, stipladser og 

staldsystemer. Numrene på staldafsnittene refererer til IT-ansøgningssystemet. 

DYREHOLD OG STALDTYPE 

FOR ANSØGT DRIFT 

Staldafsnit 

nr. 

Vægt- 

/aldersgrænser 

i 

kg 

Antal 

årsdyr 

Stipladser DE 

Smågrise 1.1.1. 7,3-32 32.880 4.504 164,4 

Smågrise 1.1.2. 7,3-32 49.320 6.756 246,6 

Dyreenheder i alt 411,00 

Tabel 4.1: Scenarie a 



Smågrise 

Slagtesvin 

Smågrise 

Slagtesvin 

Staldafsnit 

nr. 

Vægt- 


i 

kg 

1.1.1. 7,3-108 

1.1.2. 7,3-108 

Antal 

årsdyr 

8.840 

+5.200 

13.260 

+7.810 

Stipladser DE 

1.191 

+1.111 

1.787 

+1.668 

191,24 

287,15 


Tabel 4.2: Scenarie b 



Staldafsnit 

nr. 

Vægt- 


i 

kg 

Antal 

årsdyr 

Stipladser DE 

Slagtesvin 1.1.1. 32-108 6.710 1.459 189,74 

Slagtesvin 1.1.2. 32-108 10.665 2.188 284,62 


Tabel 4.2: Scenarie c 

Udvidelsen kræver en tilbygning identisk med den eksisterende stald i 

materialevalg og højde. Stalden bygges dog 1/3 del større således at 2/5 af 

produktionen efter udvidelse sker i eksisterende bygning, stald 1.1.1 (ST-62578) 

og 3/5 af produktionen sker i den nye stald, stald 1.1.2 (ST-62579). 

4 Skema nr. 20153, 20578 og 20579. 

7


I forlængelse af stalden bygges en foderlade. Foderladen vil blive placeret 

mellem den eksisterende og nye stald. Der er dog ikke indregnet en foderlade 

ved beregningerne af lugtgeneafstanden. Staldbygningen er således indsat med 

værst tænkelige placering. 

Alle tre dyregrupper kan gå på én og samme gulvtype; delvist spaltegulv med 

mulighed for to-klima indretning. Ændringen fra slagtesvin til smågrise i stierne 

er en overdækning i en del af stien. 

I det følgende er de enkelte bygninger på ejendommen beskrevet. 

BAT 

Mads Højgaard vil i øvrigt henlede opmærksomheden på flg. forhold: 

Bedriftens ansvarlige har konstant fokus på hvilke staldsystemer der er 

bedst anvendelig i relation til miljø og dermed ammoniak til omgivelserne. 

Der følges løbende op på udviklingen på staldsystemer der giver den 

mindst mulige miljøbelastning. 

Ansøgningen og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der 

tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter, og der vil løbende blive 

indhentet opdateret viden, med henblik på forbedringer der lever op til 

nutidens miljøkrav. 

Sigtet med anlægget er at der ud fra et proportionalitetssynspunkt 

konstant vil blive indhentet ny og bedste viden, der gør anlægget til en 

fremtidssikret virksomhed. 

Ved hvert miljøtilsyn vil der blive orienteret om hvilke overvejelser der er 

foretaget med henblik på bedriftens fremtid i relation til den teknologi der 

giver det største miljøhensyn. 

Fravalg af BAT 

Til slagtesvinene er to tredjedele fast gulv er fravalgt ud fra risikoen for svineri i 

stierne. I farestalde og normalt også smågrisestalde kan man få en stor andel af 

fast gulv til at fungere uden svineri. I slagtesvinestalde er problemstillingen, at 

man dags dato ikke kan give garanti for, at det kan fungere uden svineri i 

specielt sommerperioden. Der er dog store variationer i praksis, hvor nogle 

svineproducenter har større succes med at holde stien fri for svineri end andre. 

Gulvtypen kan under alle omstændigheder ikke betegnes som driftssikker – det 

understøttes også i BAT-bladet for gulvtyper. 

4.2 VENTILATION 

Både den eksisterende stald og tilbygningen har ventilationsanlæg af typen 

Combi-Diffust undertryk. 

8


Der er på den eksisterende bygning skorstene med en højde på ca. 1,5 m til 

udsugning placeret i kip jævnt fordelt hen over tagfladen og indsugningsventiler 

spredt ud over loftet inde i stalden. Sidstnævnte er dog ikke synlige udefra. 

Der er ikke overdækning på ventilationsskorstenene, hvorved luften kastes mere 

lige op. 

På den nye bygning vil ventilationen enten blive lig den eksisterende eller 

med delvis gulvudsugning. Synsmæssigt vil der ingen forskel være. 

Ventilationsanlægget er fuldautomatisk reguleret og der er monteret alarmanlæg 

der automatisk lukker op for spjældene i tilfælde af strømsvigt. 

BAT 

BAT for svinestalde er at reducere energiforbruget ved at gøre alt det følgende: 

• optimering af udformningen af ventilationssystemet i hver stald for at 

tilvejebringe god temperaturkontrol samt opnå minimumsventilation om 

vinteren. 

• undgå modstand i ventilationssystemer gennem hyppigt eftersyn og 

rengøring af luftkanaler og fans 

Efter hvert hold svin vaskes ventilatoren i staldafsnittene sammen med det 

øvrige staldinventar. Herved fjernes snavs mv. der kan yde modstand og forøge 

strømforbruget. 

Al ventilation er styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at 

ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og elforbruget. 

4.3 FODRING 

Foderanlægget skal ved FRATS-produktion kunne håndtere tre foderblandinger 

Det vil derfor i denne produktion være oplagt at fodre med de mest 

hensigtsmæssige blandinger indenfor de enkelte vægtintervaller uanset hvilket 

scenarie der produceres efter. 

Hvor vidt foderanlægget er tør- eller vådfodring er endnu ikke fastlagt. Foderet 

vil dog være hjemmeblandet. 

Foderet opbevares i foderlade samt i udendørs siloer. Fodersiloen er integreret i 

staldbyggeriet. Der er allerede i dag udendørs siloer til indkøbte fodermidler. 

Derudover skal der opføres to amerikanersiloer på 14 meter i diameter og 14 

meter i højden. Siloerne vil blive opført øst for gylletankene. 

BAT 

BREF-dokumentets resumé fremhæver flg.: 

Med hensyn til fosfor, er det basis for BAT at fodre dyr (fjerkræ eller svin) med 

9


successiv foder (fasefodring) med lavere samlet fosforindhold. I dette foder skal 

der bruges højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase med henblik 

på at garantere et tilstrækkeligt indhold af fordøjeligt fosfor. 

I alle tre scenarier gælder følgende: 

Scenarie a: 

Der er foretaget fodringstiltag for at opfylde ammoniakreduktionskravet. 

Der kan anvendes op til tre foderblandinger i produktionsperioden. 

Der anvendes fytasetilsætning 

Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse 

af nyeste viden inden for svinefodring 

Der udarbejdes effektivitetsrapport 

Der tilsættes 5 g benzoesyre pr. FE til smågrisene. Tiltaget øger fordøjeligheden 

hos grisene, og er dermed med til at reducerer ammoniakfordampningen fra 

stalden. I Danmark er der gennemført tre forsøg for at fastlægge effekten af 

benzoesyre på tilvækst og foderudnyttelse hos smågrise. I gennemsnit har 

effekten været ca. 3 % forbedret foderudnyttelse og 8-10 procent højere 

tilvækst. Når man regner med aktuelle prisrelationer for foder og smågrise, kan 

anvendelsen af benzoesyre stort set være økonomisk neutralt til smågrise – det 

er dog ikke altid sikkert. 

Scenarie b og c: 

Der er indregnet fodringstiltag svarende til en fodring med 2,87 FE/kg tilvækst 

og 147,7 g råprotein/FE. Ingen tilsætning af benzoesyre. 

4.4 ENSILAGE 

Ingen ensilage på ejendommen. 

4.5 ENERGI- OG VANDFORBRUG 

Energi 

Elektricitet anvendes til ventilation, udfodring, gyllepumpning samt belysning. 

Bedriftens årlige elforbrug til gårdens drift forventes at stige fra: 

Smågrise: 106.920 kWh til 822.000 kWh. 

FRATS: 106.920 kWh til 377.000 kWh. 

Slagtesvin: 106.920 kWh til 189.720 kWh. 

Efter udvidelsen forventes elforbruget at stige ud over de beregnede normtal, 

da der vil blive anvendt gyllekøling i den nye stald. Til gengæld falder forbruget 

af fyringsolie til nul, da det forventes, at en del af den indvundne varme 

10


genbruges til at opvarme staldene når grisene er små, samt i kolde perioder. 

Fyringsolien vil herefter kun blive anvendt, såfremt varmen fra 

gyllekølingsanlægget ikke er tilstrækkelig eller svigter i en periode. 

Ansøger har en vindmølle, men al strømmen sælges til el-selskabet og den 

mængde, der bliver behov for i ansøgt drift købes tilbage igen. 

Tabel 4.1 Energiforbrug for hvert af de tre mulige scenarier baseret på normtal. 

(beregnet forbrug u/gyllekøling) Nudrift Efter udvidelse 

Smågrise 106.920 kWh 822.000 kWh 

FRATS 106.920 kWh 377.000 kWh 

Slagtesvin 106.920 kWh 189.720 kWh 

Energibesparende foranstaltninger: 

På ejendommen minimeres elforbruget ved at: 

Der er lavet en energirapport. 

Der er opsat lysstofrør og sparepærer hvor det er muligt i staldene. 

Genanvendelse af varme fra gyllekøling - bruges til opvarmning af 

hvilearealerne i staldene. 

Foderblandingsanlæg med lavt energiforbrug 

Automatisk styret belysning med timere i staldene samt fotoceller styret 

lys udendørs. 

Pumper med lavt energiforbrug 

God og vedligeholdt isolering af stalde 

Udendørs belysning er dagslysstyret eller med bevægelsessensorer 

Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er 

indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer 

energiforbruget. 

Al ventilation er styret af et temperaturreguleret styringssystem, som 

sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i 

staldene og el-forbruget. 

I staldene er der combi-diffus ventilation. Der er p.t. ikke planer om at 

udskifte ventilationen i de øvrige stalde. Bliver der behov for det, vil der 

blive valgt et strømbesparende system, såfremt det er foreneligt med 

ventilationsbehovet i stalden. Efter hvert hold svin vaskes ventilatoren i 

staldafsnittene sammen med det øvrige staldinventar. Herved fjernes 

snavs mv. der kan yde modstand og forøge strømforbruget. 

Se evt. www.lr.dk/energirapport 

Vand 

Stalden forsynes af vand fra Brøndum vandværk. Vandforbruget er 

beregnet ud fra normværdier og er vist i tabel 4.3, 4.4 og 4.5. 

11


Markmaskiner hører hjemme på anden ejendom, derfor ingen vaskevand til 

maskiner. 

Tabel 4.2 Beregnet vandforbrug før udvidelsen pr. produceret dyr (m 3 ). 

Beregningerne er foretaget pba. normtal angivet i DJF-rapport nr. 36. 

Nudrift Antal 

Drikkevand, m 3 

Drikkevandsspild, m 3 

Vaskevand, m 3 

Norm Forbrug Norm Forbrug Norm Forbrug 

Årssøer 0 4,89 0 0 0 0,34 0 

Smågrise 4860 0,117 569 0,015 73 0,02 97 

Slagtesvin 4860 0,459 2.231 0,075 365 0,025 122 

Sub total 2.799 437 219 

Total 3.455 

Tabel 4.2: Smågrise; Beregnet vandforbrug efter udvidelsen pr. produceret dyr 

(m 3 ). Beregningerne er foretaget pba. normtal angivet i DJF-rapport nr. 36. 

Efter Antal 





Årssøer 0 4,89 0 0 0 0,34 0 

Smågrise 82200 0,117 9617,4 0,015 1233 0,02 1644 

Slagtesvin 0 0,459 0 0,075 0 0,025 0 

Sub total 9617,4 1233 1644 

Total 12494,4 

Tabel 4.3: FRATS; Beregnet vandforbrug efter udvidelsen pr. produceret dyr (m 3 ). 

Beregningerne er foretaget pba. normtal angivet i DJF-rapport nr. 36. 

Efter Antal 





Årssøer 0 4,89 0 0 0 0,34 0 

Smågrise 22100 0,117 2585,7 0,015 331,5 0,02 442 

Slagtesvin 13010 0,459 5971,59 0,075 975,75 0,025 325,25 

Sub total 8557,29 1307,25 767,25 

Total 10631,79 

12


Tabel 4.4: Slagtesvin; Beregnet vandforbrug efter udvidelsen pr. produceret dyr 

(m 3 ). Beregningerne er foretaget pba. normtal angivet i DJF-rapport nr. 36. 

Efter Antal 



Årssøer 0 4,89 0 0 0 0,34 0 

Smågrise 0 0,117 0 0,015 0 0,02 0 

Slagtesvin 16775 0,459 7699,725 0,075 1258,125 0,025 419,375 

Sub total 7699,725 1258,125 419,375 

Total 9377,225 

Vandbesparende foranstaltninger: 



Ifølge BREF-dokumentet er det BAT at reducere vandforbruget ved at finde en 

balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. 

Mads Højgaard lever op til BAT mht. vandforbrug på følgende punkter: 

Udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå 

spild 

Daglig eftersyn af vandkopper/ventiler samt kar. 

Genanvendelse af tagvand til iblødsætning af stalde før vask. 

Få eller ingen drikkeventiler uden opsamling af spild, fx ved at ventilerne 

sidder over fodertruget og derved er integreret i foderautomaten. 

Iblødsætning og vask med højtryksrenser - hvorefter staldene vaskes med 

højtryksrenser med koldt vand. Både iblødsætning og vask med 

højtryksrenser er vandbesparende. 

Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med 

henblik på at undgå spild. 

Vandforbruget registreres eller tjekkes løbende. 

Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. 

Rørsamlinger er synlige 

4.6 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND 

Spildevand fra produktionen udgøres af vand fra rengøring af stalde. Mængden 

af spildevand øges ikke væsentligt efter udvidelsen. Spildevandet ledes til 

gyllebeholder. Der er ingen befæstede arealer omkring staldene. Tagvandet 

opsamles og genanvendes til iblødsætning af stalde før vask. 

Ejendommens vandforbrug er vist i afsnit 4.5. 

Sanitært spildevand fra stalde ledes til septiktank og derfra til nedsivningsanlæg. 

13


Sprøjtning håndteres fra anden ejendom. 

4.7 AFFALD 

Klinisk risikoaffald i form af medicin glas og rester samt kanyler afleveres til 

Reno Vest. Opbevares i separat rum i stalden – se bygningsoversigten. 

Der er ikke de store mængder affald ved den daglige drift i stalden, da foder 

kommer i løs vægt. Der vil dog være mindre mængder af papir og pap. 

Ejendommens mængder og 

håndtering af affald.EAK – koder 

16 01 03 Udtjente dæk - 

16 01 17 Jernholdigt metal - 

16 01 18 Ikke jernholdigt metal - 

16 01 19 Plast - 

16 01 20 Glas - 

16 01 06 Blyakkumulatorer - 

13 02 04 Mineralsk ikke chlorede 

motor, gear og smøreolier 

16 01 07 Oliefiltre - 

02 01 09 

Landbrugskemikalieaffald 

15 01 01 Papir og pap - 

emballage 

Mængde Opbevaring Bortskaffelse 

- 

- 

100 kg Affaldsposer 

Spraydåser 100 kg Affaldsposer 

Klinisk risikoaffald (medicinglas 

og -rester samt kanyler) 

Landbrugsplastic 

Rengjorte kemikaliedunke 

- Leverandør 

- 

- 

- 

- 

- 

Værksted 

Produkthandel 

Produkthandel 

Kommunens genbrugsplads 



- Kommunens genbrugsplads 

Værksted 


- 

Værksted 


Leverandør 

Afleveres til Reno Vest 

Afleveres til Reno Vest 

200 kg Kanyler i spand Afleveres til Reno Vest 

- 

- 


- Dagrenovation 

Byggeaffald - - Entreprenør 

Husholdningsaffald - - Dagrenovation 

Brændbart affald 50 kg Affaldsposer Afleveres til Reno Vest 

Tabel 4.4 Ejendommens produktion af affald. 

Al sprøjtning håndteres fra anden ejendom. Andet affald opsamles og opbevares 

på bedriften inden det afleveres til behørig modtagestation. 

14


Døde dyr (EAK-kode 02 01 02) 

Døde dyr placeres på et befæstet og afdækket areal i henhold til 

bekendtgørelsen 5 om opbevaring af døde dyr (se Bilag 3). Dyrene skal hæves 

over jorden, typisk på en udtjent spalte/palle. En eventuel overdækning 6 skal 

være fast, fx i form af en kadaverkappe. De tilmeldes destruktionsanstalt inden 

for et døgn. Dyrene opbevares i henhold til bekendtgørelsen i skygge og på en 

placering, der ligger i passende afstand fra offentlig vej. Smågrise placeres i en 

container. 

EAK-kode 020109 Landbrugskemikalieaffald 

05.12 Sprøjtemiddelsrester og emballage opbevares på anden ejendom. 

05.13 Lægemiddelsrester opbevares i staldbygningen. Brugte kanyler opbevares 

i kanylespand. Affaldet afleveres til Reno Vest. 

EAK-kode 050105 Oliespild: der anvendes ikke fyringsolie i ansøgt drift. 

06.00 Spildolie opbevares i tønder i maskinhus på anden ejendom. 

4.8 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER 

Korn, tilskudsfoder og sojaskrå opbevares i siloer. Der anvendes omkring 2500 

tons korn om året. Mineraler opbevares som pallevarer i lade. Der kan 

forekomme støv ved håndtering af foder. 

Placering af siloer er angivet på oversigtstegning. 

5 

Bkg. om opbevaring af døde dyr, nr. 439 af 11/5-07 

6 

Bekendtgørelsen stiller ikke krav om overdækning, men kun, at evt. overdækning skal være fast. Ifølge 

DAKAs hjemmeside kan overdækning ske med specialpresenning med rør i siderne. Denne kan ikke flyve væk 

og sprede smitte. Se evt. http://www.dakabio-industries.dk/page536.asp 

15


4.9 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD 

Tabel 4.3 Typer og håndtering af driftsforstyrrelser på ejendommen. 

Type Forebyggende foranstaltninger Akut håndtering af uheld 

Gylleudslip 

Strømsvigt 

Der er tilbageløb på gyllevognen 

Der er ikke fast pumpe på 

gyllebeholderen 

Gyllebeholdere tilses jævnligt og 

bliver kontrolleret hver 10. år. 

Nødgenerator på ansøgers anden 

ejendom 

Nød-opluk i alle staldafsnit 

Automatisk opkald til ejers mobiltelefon 

ved strømsvigt 

Inddæmning af gylle forsøges 

Alarmberedskab underrettes 

Tilsynsmyndighederne 

underrettes 

Nødgenerator hentes 

Døre m.v. åbnes 

Evt. overbrusning af dyr 

Sker der uheld der kan medføre alvorlige påvirkninger af natur om miljø vil 

alarmcentralen straks blive kontaktet. Ligeledes vil kommunens Tekniske 

Forvaltning efterfølgende blive underrettet. Der er udarbejdet en beredskabsplan 

for driftsuheld. Medarbejder, ejer og andre med fast adgang til bedriften bliver 

vejledt i beredskabsplanen, der er vedlagt som Bilag 8. 

16


5 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING 

5.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER 

Bedriftens produktion samt evt. modtagelse og afsætning af 

husdyrgødning fordelt på typer med oplysninger om indhold af N og P 

fremgår af IT-ansøgningsskemaet. 

5.2 FLYDENDE HUSDYRGØDNING 

Tabel 5.1 Opbevaring af flydende husdyrgødning på ejendommen. Numrene på 

gyllebeholderne refererer til numrene i IT-ansøgningsskemaet og Bilag 2. 

Beholder 

Beholder 

nr. 

Kapacitet 

(m 3 ) 

Dimension, 

m 

(højde 

over og 

under 

jorden) 

Byggeår 

Kontrolår 

Overdækning 

Pumpesystem 

fra 

beholder 

til 

gyllevogn 

Gyllebeholder 1.1.3. 2500 2 + 2 2004 2014 Ja Suges 

Gyllebeholder 1.1.4. 3750 2 + 2 - - Ja Suges 

Kanaler (nu) 500 

Kanaler 

(efter) 

700 

I alt 7450 

Den nye gylletank er med keglebund. En gylletank med keglebund kan rumme 

mere ved den samme diameter. Visuelt er den nye gyllebeholder derfor ikke 

væsentlig større end den eksisterende beholder på trods af rumfangsforskellen. 

Ved smågriseproduktionen er der en gødningsmængde på 11.262 m3. 

Overdækning af lageret reducerer med 10 % til 10.136 m3. Der er således en 

kapacitet på over 8,8 mdr. 9 mdr. opbevaringskapacitet kræver 7.610 m3 lager. 

Såfremt dette scenarie vælges skal der enten ske en afsætning løbende til 

biogasanlæg eller der skal lejes 160 m3 kapacitet i en anden lagertank. 

Ved fratsproduktionen er der en gødningsmængde på 9.095 m3. Overdækning af 

lageret reducerer med 10 % til 8.186 m3. Der er således en kapacitet på 10,9 

mdr. 

17


Ved slagtesvineproduktionen er der en gødningsmængde på 8.700 m3. 

Overdækning af lageret reducerer med 10 % til 6.854 m3. Der er således en 

kapacitet på over 10,2 mdr. 

Beregning af normproduktionen er vedlagt som bilag 6. 

BAT 

Godt landmandskab er en vigtig del af BAT herunder at planlægge gødning af 

markerne korrekt. Det er således også BAT at udforme lagringsfaciliteterne for 

svinegødning med tilstrækkelig kapacitet, indtil yderligere behandling eller 

tilførsel på markerne kan udføres 7 . Mads Højgaard har tilstrækkelig 

opbevaringskapacitet og lever derudover op til andre aspekter af BAT mht. 

opbevaring af flydende husdyrgødning. Driften og indretningen af bedriften lever 

således op til BAT ved: 

At den flydende husdyrgødning opbevares i en stabil beholder, der kan 

modstå mekaniske, termiske, samt kemiske påvirkninger 

At beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring 

At beholderen tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og 

vedligeholdelse, fortrinsvist hvert år 

At der først sker omrøring af gyllebeholderen kort tid før beholderen skal 

tømmes f.eks. ved udspredning. 

At der bruges dobbelte ventiler til alle ventiludgange fra lageret 

At beholderen dækkes ved at bruge et fast låg, tag eller en teltstruktur – 

sidstnævnte gør sig gældende i denne ansøgning. 

Overdækning af gyllebeholder, som ansøger etablerer, har derudover den 

sideeffekt, at der kan spares diesel til udkørsel på marken, da der er et mindre 

volumen i gyllebeholderen. 

Den gennerelle lovgivning i danmark er BAT for opbevaring af husdyrgødning. 

Praksis vedr. udbringning af flydende husdyrgødning lever op til BAT på 

nedenstående punkter. Det er således BAT: 

at minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at 

afbalancere mængden af gødningen med afgrødens forventede krav 

at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres 

gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, 

jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og 

kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder 

vekseldrift. Det sker bl.a. ved udarbejdelse af mark- og gødningsplaner 

samt gennemgang af markerne med en planteavlskonsulent. 

at man afstemmer den producerede husdyrgødning med 

udspredningsarealet og afgrødens gødningsbehov og i forhold til anvendt 

kunstgødning og frigivelse af næringsstoffer fra jorden. Det kan bl.a. ske 

ved 

o mark- og gødningsplanlægning 

7 BREF-resumé, s. v og xvi 

18


o jordbundsanalyser 

o at analysere gyllen for indhold af kvælstof og fosfor 

at reducere forurening af vand ved navnlig at gøre alt det følgende: 

o ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker 

o ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at 

efterlade et stykke jord ubehandlet) 

o at sprede gødning så tæt så muligt før den maksimale 

afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted 

o ikke at tilføre gødning til jorden, når marken er vandmættet, 

oversvømmet, frossen eller snedækket 

at udbringe husdyrgødning på tidspunkter hvor kun få naboer berøres 

(primært indenfor alm arbejdstid), så lugtgener mindskes 

Den gennerelle lovgivning i danmark er BAT for udbringning af husdyrgødning. 

5.3 GYLLEFORSURING 


Er fravalgt, da teknikken er dyr. 

5.4 LUFTVASKER 

Der er pt. to godkendte aktører på markedet. Løsningen er dog dyr i forhold til 

de valgte tiltag. 

5.5 GYLLESEPARERING 

Husdyrgødning skal separeres enten på ejendommen eller på biogasanlæg. 

Såfremt det skal ske på ejendommen vil der blive støbt en plads med afløb til 

gyllebeholderen, hvorpå separatoren er placeres. Alternativt kan separatoren 

blive placeret i en container hvorfra der ligeledes er afløb til gyllebeholderen. 

Løsningen afhænger af hvilken type separator der indkøbes. 

19


5.6 GYLLEKØLING 

I tilbygningen bliver der indlagt gyllekølingsslanger i alle kanaler svarende til 

256,5 m2. Effekten af gyllekølingen afpasses primært efter varmebehov. Derfor 

er der forskellig effekt ved de enkelte scenarier. 


Gyllekøling er fravalgt i den eksisterende stald, da installering vil kræve at hele 

stalden tømmes og gulvene brydes op. Det vil svare til en totalrenovering af 

stalden, hvilket ikke er økonomisk realistisk i så ny en stald. 

5.7 FAST GØDNING INKL. DYBSTRØELSE 

Der produceres ikke fast gødning eller dybstrøelse på bedriften. 

5.8 ANDEN ORGANISK GØDNING 

Der anvendes ikke anden organisk gødning, f.eks. spildevandsslam, 

kartoffelfrugtsaft, e.l. 

6 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET 

6.1 AMMONIAK OG NATUR 

Mads Højgaard har således til dyregrupperne i de tre beregningsscenarier valgt 

et delvist fast gulv, hvor andelen af fast gulv udgør 25-49 %. Derudover vælger 

Mads Højgaard at overdække begge de eksisterende gyllebeholdere med et telt, 

hvilket reducerer ammoniakfordampningen med 50 % pr. beholder. 

Ud over ovenstående tiltag reduceres fordampningen yderligere. 

Ammoniakreducerende tiltag i de enkelte scenarier ud over delvis fast gulv og 

teltoverdækning. 

Scenarie a (Smågriseproduktionen skemanr. 20578): 

Fodring ved smågrisene med sker en tilsætning af 5 g benzoesyre. Derudover 

skal der gyllekøles i den nye stald svarende til en reduktion af 

ammoniakfordampningen på 24,8 %. Den totale fordampning fra anlægget er 

dermed på 5.122,52 kg N og BAT-kravet er på 5.810 kg N. I dette scenarie er 

begrænsningen det generelle ammoniakkrav, som er opfyldt med 0,85 kg N. 

Scenarie b (Fratsproduktionen skemanr. 20153): 

Fodring ved slagtesvinene med sker ved en type 2 korrektion med input på 

147,7 g råprotein/FE og 2,87 FE/kg tilvækst. Derudover skal der gyllekøles i den 

20


nye stald svarende til en reduktion af ammoniakfordampningen på 10,8 %. Den 

totale fordampning fra anlægget er dermed på 6.006 kg N og BAT-kravet er på 

6.013 kg N. 

Scenarie c (Slagtesvineproduktionen skemanr. 20579): 

Fodring ved slagtesvinene med sker ved en type 2 korrektion med input på 

147,7 g råprotein/FE og 2,87 FE/kg tilvækst. Derudover skal der gyllekøles i den 

nye stald svarende til en reduktion af ammoniakfordampningen på 10,8 %. Den 

totale fordampning fra anlægget er dermed på 5.699 kg N og BAT-kravet er på 

5.708 kg N. Det er BAT for slagtesvin som er den begrænsende faktor i forhold 

til FRATS-scenariet. 

Natur 

Nærmeste § 7-naturområde ligger 2 km mod nord i form af et 

hede/overdrevsområde. Pga. den store afstand er der ikke behov for 

projekttilpasninger for at sikre, at ammoniakkravet i forhold til bufferzoner overholdes. 

IT-ansøgningssystemet på www.husdyrgodkendelse.dk viser da også, at 

den beregnede merdeposition af ammoniak til § 7-området er 0 kg N om året 

per ha. 

6.2 LUGT 

Beregning af lugtgeneafstande er baseret på tons dyr på stald. 

Lugtgeneafstanden beregnes som den maksimale belastning og ikke et 

gennemsnit over tid. 

Ved den ansøgte produktion er lugtgeneafstanden beregnet efter antal snuder 

på stald og den gennemsnitsvægt dyrene har fra indsættelse til 

slagtning/tømning af stalden. 

I scenarie a er forudsætningen for beregningen en rotation på 7,42 hvilket 

svarer til en daglig tilvækst på 500 g for smågrisene. 

I scenarie b er forudsætningen for beregningen en rotation på hhv. 7,42 og 

4,68, hvilket svarer til en daglig tilvækst på 500 g for smågrisene og 975 g for 

slagtesvinene. 

I scenarie c er forudsætningen for beregningen en rotation på 4,6 hvilket svarer 

til en daglig tilvækst på 958 g for slagtesvinene. 

Ansøgningen er baseret på holddrift og IKKE en ”alt ind alt ud” produktion. 

Ifølge bedriftens effektivitetskontrol er den daglige tilvækst for slagtesvin over 

1000 g pr dag og ved smågrisen 572 g pr dag. 

21


Miljøstyrelsens ansøgningssystem på www.husdyrgodkendelse.dk har beregnet 

hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, 

se tabellen nedenfor. Her ses også de målte afstande til den nærmeste beboelse 

inden for hver type. På kortet i Bilag 4 ses bl.a. hvilke konkrete beboelser, det 

drejer sig om. 

Tabel 6.1 Afstandskrav og faktiske afstande fra ejendommen. 

OMRÅDETYPE 

Byzone / 

sommerhusområde 

Samlet bebyggelse 

Enkelt bolig 

Faktiske afstand 

(m) 

(geneafstanden)* 

720 (scenarie a) 

740 (scenarie b) 

728 (scenarie c) 







Den vægtede 

gennemsnitsafstand 

(m) 

2,7 km Løgstør 

560,61 

561,22 

560,01 

294,74 

Bemærkning 

Aalborgvej 106, 


Aalborgvej 74, 


*Den faktiske geneafstand er listet med tre tal fra oven smågrise, FRATS-scenariet, og 

nederst slagtesvinescenariet. 

Nærmeste samlede bebyggelse er Brøndum mod øst. Definitionen på om en 

beboelsesejendom ligger i samlet bebyggelse er formuleret i husdyrgødningsbekendtgørelsens 

8 § 4, st. 3, nr. 1: ”Ved en samlet bebyggelse forstås, at der 

inden for en afstand af 200 m fra beboelsesbygningen ligger mere end 6 andre 

beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom, jf. § 2 i lov om 

udstykning og anden registrering i matriklen. Beboelsesbygninger på ejendomme 

med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der 

ejes af driftsherren, medregnes ikke.” Beboelsen på Aalborgvej 106, 9670 

Løgstør er nærmeste hus i en samlet bebyggelse. 

Lugtgeneafstandene er beregnet som for fuld besætning i de tre scenarier, så 

der opnås sikkerhed for, at ”Worst case” er beregnet. Der er således indsendt 

hele tre IT-ansøgninger, hvoraf de to er fiktive hjælpeskemaer. Alle eksisterende 

og nye stalde indgår i beregningerne. 

Lugtens udbredelse i nærområde, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og 

geografisk placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. I den samlede 

vurdering af lugtgenerne fra husdyrbruget skal påvirkningen fra eventuelle 

andre husdyrbrug større end 75 DE inddrages, hvis Mads Højgaards staldanlæg 

er beliggende tættere end 300 meter fra byzone/sommerhusområde, samlet 

8 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., nr. 814 af 13/07 2006 

22


bebyggelse/visse lokalplaner i landzone eller tættere end 100 meter fra en 

enkeltbolig. Der er imidlertid ikke andre husdyrbrug inden for hhv. 300 eller 100 

m, så lugtgenegrænserne er ikke skærpede af denne årsag. 

6.3 FLUER OG SKADEDYR 

Bekæmpelse af rotter og mosegrise sker i henhold til Statens 

Skadedyrlaboratoriums retningslinjer. Ejer har certifikat til bekæmpelse af 

mosegrise. 

Generel bekæmpelse af skadedyr 

Der er god orden i og omkring staldanlægget. Derudover er der et højt 

hygiejneniveau. 

Fluegener 

Fluer bekæmpes med rovfluer. 

Rottebekæmpelse 

Rotter bekæmpes ved udlægning af rottegift. Scankill står for bekæmpelsen og 

aftalen resulterer i faste årlige besøg. 

6.4 TRANSPORT 

Transport af både levende dyr og hjælpestoffer, herunder korn og tilskudsfoder, 

transporteres ad den lille stikvej der har indkørsel fra Aarsvej og ind til 

ejendommen. Transporter af døde dyr foregår dog kun et mindre stykke af den 

første del af vejen - se oversigtstegning for DAKA-plads. Transportveje til de 

enkelte udspredningsarealer er vist i Bilag 1. 

23


Tabel 6.2 Tabel over transporter til og fra ejendommen før og efter udvidelsen. 

Art 

Antal transporter Kapacitet Tidsrum for trans 

Før Efter Før Efter Før Efte 

Levering af sojaskrå 5 12 - 32 t 

Egen foderproduktion 200 500 0 32 t 

Levering af brændstof 5 2 1500 l 0 

Indlevering af dyr 12 12 - - 

Dyr til slagteri 52 52 - - 

Udbringning af gylle 140 140-170 20 m 3 

Afsætning af gylle til 

gylleaftale 

Afsætning af gylle til 

biogasanlæg (lastbil) 

Afsætning af gylle uden for 

sæson (til opbevaring på 

andre ejendomme) 

Modtagelse af gylle uden for 

sæson (produceret på andre 

ejendomme) 

20 m 3 

14 - - - 

- 120 - 40 m3 

- - - - 

- - - - 

Døde dyr 52 52 - - 

Alle transporter 

foregå indenfor no 

arbejdstid – dog vi 

forekomme 

sæsonbetonet arbe 

som vil ligge uden 

dette tidsrum. 

Hovedparten af transporterne sker indenfor normal arbejdstid. Ligeledes er 

hovedparten af arealerne placeret således at gyllekørsel sker på interne veje 

eller vejstrækninger hvor der kun er få beboelser. 

Der udsendes sms til naboer og andre omkringboende, når der køres gylle ud, 

for at advisere om eventuelle lugtgener. Der tages størst muligt hensyn til 

eventuelle begivenheder, der kunne blive særligt ramt af gyllekørsel, så som 

konfirmationer m.v. 

Soldalsgård kan ved etableringen af de interne køreveje og siloanlægget 

håndtere langt størstedelen af foderet på fast underlag. Foruden at det bevirker 

til en højere udnyttelse af ressourcerne, vil det lette arbejdet med rengøring og 

dermed at minimere skadedyrenes muligheder. 

6.5 STØJ FRA ANLÆGGET OG MASKINER 

Beskrivelse af støjkilder 

Ejendommens støjkilder er hovedsageligt korntørringsanlæg, ventilation, 

foderanlæg, kompressor samt transporter til/fra ejendommen. 

Driftsperiode for støjkilder 

24


Ventilationsanlægget er konstant i drift. Korntørringsanlægget anvendes i 

forbindelse med høst juli/oktober. I denne perioden er det ofte i drift. 

Tiltag mod støjkilder 

Ventilationsanlægget optimeres afhængig af hvor meget ventilation, der er 

behov for. 

Det er vurderet, at der ikke er støjgener der kan erkendes udenfor ejendommen, 

derfor skønnes det ikke nødvendigt med tiltag mod støj. Mads Højgaard er ikke 

bekendt med om ejendommens støj skulle have været påklaget på et tidligere 

tidspunkt. 

6.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER 

I forbindelse med levering af kraftfoder og mineraler kan der opstå støvgener, 

hvilket dog oftest er af begrænset karakter. Ved udvidelsen vil foderforbruget 

stige, men da blandingen i sig selv ikke forårsager væsentlige støvgener, vil der 

derfor ikke ske en forøgelse af eventuelle støvgener ved udvidelsen. 

Ved beboelser langs grusveje er der ved transport med gylle og grovfoder megen 

opmærksomhed rettet mod disse. Der køres efter forholdene. 

Da der sker en mindre stigning i antallet af transporter, kan det ikke udelukkes, 

at der kan forekomme lidt flere støvgener, men en forøgelse i støvgener vil være 

vanskelig at måle. 

6.7 LYS 

Staldene er etableret uden lysplader, og der er installeret automatisk tænd/sluk 

funktion i alle staldafsnit, således lyset automatisk er slukket i tidsrummet 23.00 

– 06.00. Arbejdslys skal manuelt aktiveres i denne periode. 

I staldene er lyset tændt i arbejdstiden efter behov. Derudover er lyset tændt 

ved udfodring udenfor arbejdstiden og i en kort perioden efter udfodringen. 

Lyset tændes og slukkes automatisk. 

Facadebelysning er markeret på anlægstegningen (Bilag 3). 

Der er ingen udendørs lys som kan virke generende for naboer eller passerende 

trafik. 

25


7 PÅVIRKNING FRA AREALERNE 

7.1 UDBRINGNINGSAREALERNE 

Mads Højgaard råder over arealerne vist i Bilag 1. Ejet ejendomme i ansøgningen 

er Bjørumsletvej 20, 9670 Løgstør, samt Aalborgvej 153 og 169, 9670 Løgstør. 

Derudover er der en forpagtning på Bjørumsletvej 30, 9670 Løgstør. 

Af de ejede og forpagtede arealer ligger nogle inden for nitratklasse I og II, samt 

i nitratfølsomme indvindingsområder. 

Gylleaftalearealerne ligger robust i forhold til udpegning af nitratklasser, 

grundvand og fosfor. Gylleaftalearealerne ligger dog i vandopland med stigende 

husdyrtryk, hvorfor der skal laves en miljøgodkendelse på den baggrund. 

Alle udspredningsarealer, ejede, forpagtede og aftalearealer, er fremsendt som 

GIS-filer til kommunen. 

Der er 118,43 ha udbringningsareal på ejendommen inkl. forpagtningen i 

markplan 2013. Derudover er der en gylleaftale på 60,65 ha. Bedriftens 

jordtilliggende kan således aftage produktionen i nudriften samt nogle få DE 

ekstra. Der er ikke tilstrækkelig jord i bedriften til udbringning af hovedparten af 

husdyrgødningen fra udvidelsen. Der er således krav om flere gylleaftaler 

og/eller afsætning til biogasanlæg. 

26


Ansøger ønsker på sigt enten at afsætte rågyllen eller at separere 

husdyrgødningen og afsætte fiberfraktionen samt en del af rågyllen til 

biogasanlæg uden tilbageførsel. Væskefraktionen udbringes på bedriftens og 

gylleaftalens arealer. 

På de ejede og forpagtede arealer udbringes husdyrgødning i forholdet 1,4 

DE/ha. Der kan således udbringes 165,8 DE i husdyrgødning eller 19.896 kg N 

(120 kg N/DE) i væskefraktion, såfremt separeringen opfylder kravene til at 

kunne gøre brug af 120 kg N/DE reglen. 

I beregningerne er husdyrgødningen udbragt som rågylle. Der ansøges dog også 

om mulighed for udbringning af en væskefraktion fremkommet ved separering af 

husdyrgødning. Tabet af kvælstof ved udbragt væskefraktion afhænger af 

udnyttelsesprocenten. I tabel 7.1 er minimumskravet til udnyttelsesprocenten 

for udbragt væskefraktion listet. Tabet fra ubearbejdet husdyrgødning er mellem 

33,1 og 38,6 kg N/ha. Forskellen skyldes en stor variation på normerne i itansøgningen. 

Tabet vil være 35 kg N/ha ved en udnyttelse på 75 % og 100 kg 

N/DE i forhold til en væskefraktion, hvor tildelingen er 168 kg N med en 

udnyttelse minimum 80 %, her er tabet 33,6 kg N/ha. 

Tabet fra væskefraktionen vil ligeledes kunne variere efter udnyttelsesprocent, 

kvælstof udbragt pr ha er antaget til det maksimale mulige. 

I tabel 7.1 er alle projekttilpasningerne listet, samt krav til udnyttelse af udbragt 

kvælstof. 

Scenarier Tildeling N totalt 


Smågriseproduktionen 


FRATSproduktionen 


Slagtesvineproduktionen 

75 % udnyttelse 

Antal DE 

18273,96 kg N 

165,79 DE 

16803,55 kg N 

165,79 DE 

15687 kg N 

165,79 DE 

Tildeling N/ha 


Antal DE/ha 

154,3 kg N 

1,4 DE/ha 

141,89 kg N 

1,4 DE/ha 

132,46 kg N 

1,4 DE/ha 

Tildeling N/ha 

Væskefraktion 

Antal DE/ha 

168 kg N 

1,4 DE/ha 

168 kg N 

1,4 DE/ha 

168 kg N 

1,4 DE/ha 

Tab kg N/ha 

rågylle 

38,6 kg N/ha 

ved 75 % 

udnyttelse 

35,5 N/ha ved 

75 % 

udnyttelse 

33,1 N/ha ved 

75 % 

udnyttelse 

Tab kg N/ha 

væskefraktion 

37 kg N/ha 

ved 78 % 

udnyttelse 

35,3 kg N/ha 

ved 79 % 

udnyttelse 

31,9 kg N/ha 

ved 81 % 

udnyttelse 

27


7.2 PÅVIRKNINGER AF SØER OG VANDLØB 

Ingen af ejendommens jorder ligger vandløbsnært. 

7.3 KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL FJORD & HAV 

Fosfor 

Bedriftens ejede og forpagtede udspredningsarealer ligger alle uden for fosforoverbelastede 

oplande til marine Natura 2000-områder. Inden for fosforoverbelastede 

oplande til marine Natura 2000-områder kan der stilles specielle krav til 

fosforoverskuddet, hvis arealerne desuden ligger i et udpeget lavbundsområde 

med okkerklasse 2 eller derover. Ingen af Mads Højgaards arealer ligger i 

udpeget lavbundsområde med okkerklasse 2 eller derover. 

Det afgørende mht. fosforregulering er dog, om arealet er detailafvandet i form 

af dræn eller grøfter. Mads Højgaards arealer er ikke drænede, så udvidelsesplanerne 

giver ikke anledning til at stille krav til fosforoverskuddet. Da risikoen 

for udvaskning af fosfor til marine Natura2000-områder derfor er meget lille, 

stilles der ikke specielle krav til fosforoverskuddet. Beregningen i 

www.husdyrgodkendelse.dk viser at kravet til fosforoverskud er overholdt ved 

udbringning af ubehandlet husdyrgødning. 

Ved separation fjernes størstedelen af gyllens. Det forventes således, at 45 % af 

rågyllens fosforindhold forsvinder fra bedriften med fiberfraktionen. Ved hver 

separering bliver der udført analyser, som opgør det præcise indhold af N og P i 

de enkelte fraktioner. Den fosforrige fiberfraktion bruges ikke til udspredning på 

Mads Højgaards marker, men indgår i biogasproduktionen. 

Kvælstof 

Bedriften har udspredningsarealer ligger inden for nitratklasse 1 og 3, så der 

stilles skærpede krav til kvælstofudvaskningen til marine Natura 2000-områder. 

Den maksimale udvaskning må derfor ifølge et vægtet gennemsnit svare til den 

udvaskning, som tilførsel af 87,45 % af harmonitrykket vil give anledning til. 

Ønsker Mads Højgaard at øge husdyrtrykket fra 87,45 % af 1,4 DE/ha, dvs. 1,22 

DE/ha, skal han enten øge andelen af efterafgrøder, reducere i N-kvoten, vælge 

et andet sædskifte eller en kombination af disse. Husdyrtrykket i den ansøgte 

drift er på 1,4 DE/ha, og der skal derfor projekttilpasses i forhold til 

udvaskningen. 

I henhold til afgørelse og notat af 22. december 2011 fra NMKN er udvaskningen 

af kvælstof vurderet i forhold til stigende husdyrtryk. Udbringningsarealerne 

ligger i opland til Løgstør Bredding som har stigende husdyrtryk. 

Produktionsbygningerne ligger i opland med stigende husdyrtryk. Der er derfor 

28


lavet en udvaskningsberegning efter miljøstyrelsens vejledning. Det er sket i it- 

ansøgningssystemet nr. 37268. Udvaskningen er på 49,4 kg N/ha ved et 

planteavlssædskifte. Kravet til udvaskningen i forhold til stigende husdyrtryk 

overstiger kravet i forhold til nitratklasserne, hvorfor det er husdyrtrykket som er 

den begrænsende faktor. 

For alle scenarierne er der lavet to typer projekttilpasninger. 1) En tilpasning 

med frit sædskiftevalg kombineret med ekstra efterafgrøder og eller nedsat 

kvælstofkvote og 2) en tilpasning med et sædskifte indeholdende mindst 10 % 

frøgræs. 

I tabel 7.2 er alle projekttilpasningerne listet. Derudover kan det uddrages at der ikke 

skal stilles yderligere krav i forhold til grundvand eller nitratklasserne ved de valgte 

projekttilpasninger. 

Scenarier Planteavlsudvaskning 


Smågriseproduktionen 


FRATSproduktionen 


Slagtesvineproduktionen 

kg N/ha 

49,4 kg 

N/ha 

49,4 kg 

N/ha 

49,4 kg 

N/ha 

Nitratklasseudpegningen 

og grundvand 

Kg N/ha 

Krav 54,8 kg 

N/ha 

-8 mg nitrat/liter 

Krav 53,5 kg 

N/ha 


Krav 52,3 kg 

N/ha 


Tildeling N og P 


Antal DE 

18273,96 kg N 

4676,17 kg P 

165,79 DE 

16803,55 kg N 

3514 kg P 

165,79 DE 

15687 kg N 

3165,55 kg P 

165,79 DE 

Reference 

sædskifte 

% ekstra 

efterafgrøder 

25 % efterafg 

=49,3 kg N/ha 

22 % efterafg 

=49,3 kg N/ha 

19 % efterafg 

= 49,4 kg N/ha 

S6-sædskifte 

% ekstra 

efterafgrøder 

1 % efterafg 

=48,4 kg N/ha 

0 % efterafg 

=49,1 kg N/ha 

0 % efterafg 

= 48,7 kg N/ha 

Alle scenarieberegningerne er vedlagt som en PDF-udskrift eller ligger i 

indsendte beregning. 

7.4 PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYT- 

TELSESKRAV (BILAG IV ARTER) 

Mht. bilag IV-arter henvises der til kommunens beskrivelse og 

vurdering. 

7.5 KVÆLSTOF TIL GRUNDVAND 

Inden for nitratfølsomme områder, hvor der foretages vandindvinding til 

vandværker, må udvaskningen af nitrat ikke forøges i forhold til udvaskningen i 

nudriften, hvis nitratudvaskningen overstiger 50 mg/l. En stigning kan således 

29


accepteres, hvis både nitratudvaskningen før og efter udvidelsen ligger under 50 

mg/l. 

Der er ingen arealer indenfor nitratfølsomme indvindingsområder. Beregningerne 

viser dog at såfremt det er tilfældet falder udvaskningen generelt fra bedriftens 

arealer, hvorved krav til nitratfølsomme områder er opfyldt. 

8 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) 

I forløbet frem mod denne konkrete ansøgning om udvidelse af dyreholdet, er 

der foretaget forskellige økonomiske og miljømæssige beregninger på udvidelsen 

af dyreholdet. Det endelige ansøgningsmateriale, beror på projekttilpasninger 

der for nogens vedkommende er at betegne som BAT. I forløbet er der fravalgt 

nogle teknologier og projekttilpasninger der ligeledes er BAT. 

Mads Højgaard mener, at hans drift lever op til BAT på bl.a. nedenstående seks 

punkter, der skal behandles i forbindelse med en ansøgning om § 12miljøgodkendelse 

(jf. Miljøstyrelsens FAQ nr. 56 9 ): 

Management (ledelses- og kontrolrutiner): Se de øvrige delafsnit hvor 

dette er nærmere beskrevet. 

Foder: se nedenstående 

Staldindretning: I den ansøgte drift vil dyrene gå på gulvtyper, der er at 

betegne som BAT. 

Forbrug af vand og energi: Se afsnit 4.5 

Opbevaring/behandling: alle gyllebeholdere er udformet så de lever op til 

BAT. Der anvendes gyllenedfælder og gyllevogne med sugekran, så 

utilsigtet start af elektriske pumper minimeres. Se i øvrigt afsnit 5. 

Udbringning: den generelle lovgivning. 

BAT-kravet for smågriseproduktionen er udregnet til 5.810 kg N. BAT-niveauet 

for ammoniak opfyldes ved at overdække de to gyllebeholdere (100 % lager), 

gyllekøle i den nye stald med 10,8 %. Når kravet til BAT for denne produktion er 

opfyldt er det generelle ammoniakkrav dog ikke opfyldt. Til opfyldelse af det 

generelle ammoniakkrav er det påkrævet med overdækning af 100 % af lageret, 

gyllekøle i den nye stald med 24,8 %, og tilsætning af 5 gram/FE benzoesyre til 

foderet ved alle smågrisene. Dermed bliver den totale fordampning på 5.122 kg 

N. 

BAT-kravet for FRATS-produktionen er udregnet til 6.013 kg N. BAT-niveauet for 

ammoniak opfyldes ved at overdække de to gyllebeholdere (100 % lager), 

gyllekøle i den nye stald med 10,8 %, justere fodringsniveau til slagtesvinene 

med 147,7 g råprotein, 2,87 FE/kg tilvækst. 

BAT-kravet for slagtesvineproduktionen er udregnet til 5.708 kg N. BAT-niveauet 

for ammoniak opfyldes ved at overdække de to gyllebeholdere (100 % lager), 

9 http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/D3772E02-2202-4782-B9B1-E557ED2497C3/54794/BAToplysning.pdf 

30


gyllekøle i den nye stald med 10,8 %, justere fodringsniveau til slagtesvinene 

med 147,7 g råprotein, 2,87 FE/kg tilvækst. 

9 ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIVET 

9.1 ALTERNATIVE LØSNINGER 

Et alternativ til den valgte placering af den nye slagtesvinestald på ejendommen 

kunne være at placere stalden syd for de eksisterende stalde, men da det ikke er 

jord ejet af ansøger vil denne mulighed derfor ikke være til stede. En placering 

øst for eksisterende byggeri vil medføre, at lugtcentrum vil blive rykket nærmere 

Brøndum by, hvilket ikke er hensigtsmæssigt grundet risiko for større lugtgener i 

forhold til beboelserne der. 

En placering nord for en eksisterende bygning er også overvejet, men her spiller 

bl.a. koteforskelle i landskabet ind som en vigtig faktor og idet, at landskabet 

stiger nogle meter mod nord, samt at geneafstanden til nærmeste nabo 

forringes, er denne løsning valgt fra. Der er i øvrigt placeret en nyere 

gyllebeholder på denne placering i nord, hvilket ville medføre nedrivning af 

denne og uforholdsmæssigt store udgifter til genopbygning, såfremt stalden 

skulle placeres her. 

Vision 

Mads Højgaard har udarbejdet en vision for sin og Soldalgårds fremtid. 

Soldalsgård skal være blandt de få svinebedrifter, der er tilbage om ti år. 

Landbruget skal være rationelt og bæredygtigt økonomisk og skal give ejeren og 

ansatte en spændende hverdag. Mads Højgaard skal også i fremtiden deltage i 

det daglige arbejde på bedriften. Der skal også være tid og overskud til familien 

samt tid til at engagere sig i fritidsaktiviteter og landbrugsfaglige organisationer. 

Bedriften skal drives, så miljøregler overholdes og det gode forhold til 

lokalsamfundet skal plejes. 

Målsætninger 

Konkret står Mads Højgaard som alle andre landmænd over for, at faldende 

afregningspriser og stigende omkostninger udhuler økonomien i den nuværende 

produktion. Det betyder, at der tjenes mindre per gris og antallet må øges for at 

kunne holde et stabilt overskud. De strategiske overvejelser skal danne 

baggrund for driften i de kommende år og være ledetråden i Mads Højgaards 

beslutninger i det daglige arbejde. 

Økonomisk set vil flere dyr skabe et større dækningsbidrag og give væsentlige 

stordriftsfordele. Dette vil resultere i et mere solidt økonomisk fundament. 

Samtidig bliver der skabt rammer og mulighed for at investere i produktions- og 

miljøfremmende forhold, som kan give øget arbejdsglæde og dyrevelfærd. 

Mads Højgaard ser en vigtig opgave i at præsentere landbrugserhvervet og sin 

egen bedrift på en god måde, for folk udefra. Han gør en aktiv indsats for at 

31


have et godt forhold til lokalsamfundet, bl.a. ved at advisere sine naboer med 

sms om gyllekørsel og andet, der kunne have indflydelse på, eller genere dem. 

Det ligger ham også meget på sinde, at miljøregler og hensynene til 

dyrevelfærden varetages på bedste vis. Bedriften vises dog ikke frem til 

udefrakommende, da der er tale om en MS-besætning med blå status. Dette 

betyder, at der er en meget stor grad af smittebeskyttelse på ejendommen. 

Grisenes immunforsvar ikke har været udsat for smitte i det lukkede MS-system 

og Mads Højgaard kan derfor ikke risikere, at fremmede kommer i stalden med 

smitte. 

For Mads Højgaards familie- og fritidsliv vil udvidelsen give mulighed for større 

frihed. Der vil blive skabt en eller måske to arbejdspladser. Det vil give Mads 

Højgaard større fleksibilitet, som gør det muligt at lave en arbejdsdag, der bedre 

kan kombineres med familieliv og fritidsinteresser. Netop at kunne tiltrække og 

fastholde dygtige medarbejdere bliver vigtigere og vigtigere i landbruget, 

efterhånden som bedrifternes størrelse stiger. 

At have ansatte er en nødvendighed på en bedrift af den størrelse, som 

Soldalsgård udvikler sig til. For Mads Højgaard er det imidlertid ikke kun en 

nødvendighed at have ansatte. Han ser det som en positiv udfordring og 

forpligtelse at være med til at lære unge medarbejdere op. På den måde 

bidrager han til at sikre kvalificeret arbejdskraft inden for landbrugserhvervet. 

Bedriften skal være et attraktivt sted at arbejde, så den spændende dagligdag 

skal hjælpe til at tiltrække de bedst muligt kvalificerede medarbejdere. I 

vurderingen af kvalifikationer tæller det personlige engagement og udstråling 

mest, men de faglige kundskaber skal naturligvis også være i orden. 

Ansvarsfølelse og selvstændighed er vigtige egenskaber. Mads Højgaard skal 

kunne omgås personen i dagligdagen og have tillid til hans eller hendes indsats. 

Eksempelvis kan en elev tidligt i sit uddannelsesforløb godt foretrækkes med den 

ekstra oplæring det giver, frem for en mindre engageret, der har mere erfaring. 

Den enkelte ansattes faglige interesser og evner skal afgøre, hvilke ansvars- og 

arbejdsopgaver han eller hun får. 

9.2 0-ALTERNATIV 

0-alternativet er lig med den eksisterende produktion. En statisk tilstand er 

oftest ikke et udtryk for noget positivt, da der er ensbetydende med at hjulene 

er gået i stå. Dette er også tilfældet i landbruget. Det er derfor uundgåeligt, at 

landbruget hele tiden må ændres i takt med omgivelserne. 

I alle virksomheder er der løbende krav til at tilpasse og optimere driften efter 

markedsforholdende. Inden for landbrugerhvervet er det en realitet, at 

landmanden står over for faldende afregningspriser i forhold til inflationen 

samtidigt med, at omkostningerne stiger. Derfor vil det være uundgåeligt, at 

produktionen løbende skal optimeres og udvides. 

Hvis produktionen ikke optimeres, smuldrer det økonomiske grundlag for 

virksomheden. Et konstant produktionsniveau er reelt en begyndende afvikling af 

32


produktionen med de personlige, samfundsmæssige og landskabelige 

konsekvenser, det giver. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet derfor betyde færre 

arbejdspladser dels på slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder 

(vognmænd, foderstoffer m.m.), og som følge af dette må det kunne forventes 

at samfundets indkomstdannelse mindskes. 

10 HUSDYRBRUGETS OPHØR 

I forbindelse med ophør vil der blive truffet de nødvendige foranstaltninger med 

henblik på at overlevere anlægget i forsvarlig miljømæssig tilstand. Der vil 

således blive tilkaldt en slamsuger for at tømme gyllebeholderen samt 

gyllekummerne. Derudover vil der blive gennemført en rengøring af anlægget, 

således at der ikke forekommer forurening herfra. Spildevandet vil blive kørt ud 

på dyrkede arealer i henhold til lovgivningen. Udtjent inventar og andet metal vil 

blive leveret til produkthandleren og elektronisk udstyr vil blive leveret til 

genbrug. Andet affald vil blive afhændet efter miljølovens forskrifter. 

Bygningsmassen vil helt eller delvis blive fjernet. Det sker i henhold til 

lovgivningen. I hvor stor en grad, at bygningerne fjernes, afhænger af deres 

tilstand og mulighed for anden udnyttelse. Gylletankene vil blive fjernet, når de 

ikke længere er brugbare for denne eller anden bedrift. 

11 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION 

Management 

Bedriften bliver drevet efter de principper der er opstillet i begrebet ”godt 

landmandskab”. Begrebet ”godt landmandskab” indeholder en målsætning om 

inddragelse af principperne for integreret produktion. Hensynet til de mere bløde 

værdier bliver derved en integreret del af planlægningsprocessen. De bløde 

værdier er i denne sammenhæng defineret som etisk betingede hensyn, 

herunder hensyn til medarbejdere, naboerne til bedriften, forbrugerne samt til 

husdyrvelfærd, naturen, landskabet og miljøet. Ved anvendelse af denne 

helhedsorienterede managementform forventes kravene fra det omgivende 

samfund at blive efterlevet, sideløbende med de økonomiske krav. 

Besætningen er godkendt efter DANISH-produktstandarden. Standarden sikrer, 

at besætningen lever op til dansk og EU-lovgivning omkring dyrevelfærd, miljø 

og fødevaresikkerhed. 

Der tilbydes diverse videre- og efteruddannelsestilbud for ansatte. 

Er med i en erfagruppe for bedriften. 

33


Egenkontrol 

I forbindelse med udvidelsen af bedriften er der udarbejdet et forslag til 

egenkontrol af driften. Kontrollen vil omfatte følgende punkter. 

Rengøring: 

Vand: 

Ventilering: 

Vask og fejning af gange for at sikre et højt hygiejne niveau og minimer 

støvgener. 

Periodevis rengøring af svinestier for at minimere støvgener. 

Tilsyn af drikkekopper og -ventiler m.m. for lækager. 

Alarmanlæg kontrolleres/afprøves. 

Rengøring af ventilationsanlæg 

Kontrol af temperatur- og fugtighedsmålere 

Generel vedligeholdelse og kontrol af ventileringssystem efter fabrikantens 

anvisning. 

Foderformalings- og blandingsanlæg: 

Kontrol af kileremme, remskiver 

Kædetræk renses og smøres 

Miljømæssige foranstaltninger: 

Tilsyn med teltoverdækken på gyllebeholdere 

Renholdelse af stier 

Gene-/forureningsforanstaltninger: 

Generel vedligeholdelse og kontrol af tekniske systemer efter fabrikantens 

anvisning. 

Registrering af: 

Elforbrug 

Foderforbrug (E-kontrol) 

Medicinforbrug og type af medikamenter 

Opbevaring af indlægssedler på foder 

DAKA 

I henhold til DANISH-produktstandarden skal Mads Højgaard som minimum følge 

nedenstående punkter vedr. egenkontrol i svinebesætningen: 

34


Der skal i CHR være ajourførte optegnelser og dokumentation over 

besætningens til- og afgang af grise. 

Ved indkøb af smågrise fra en fast leverandør skal producenten sikre sig, 

at griseringsaftalen er registreret i CHR. 

Der skal være modtagekontrol af foder i form af følge- og indlægssedler. 

Faktura gemmes i 5 år. 

Der skal være dokumentation for foderets sammensætning. 

Vejledning om god produktionspraksis – en branchekode skal være 

udfyldt og underskrevet. 

Der skal være dokumentation for alle udførte dyrlægebesøg. 

Besøgsrapporterne gemmes i 5 år. 

Hvis der er indgået en sundhedsrådgivningsaftale, skal denne kunne 

fremvises. 

Ved anvendelse af medicin skal der føres behandlingsbog, og skriftlige 

anvisninger fra dyrlægen skal foreligge. 

Antibiotika og kemoterapeutikaholdige lægemidler må ikke findes på 

bedriften efter ordinationsperioden medmindre de er genordineret af 

dyrlægen. 

Behandlede svin skal mærkes individuelt eller på stiniveau, så de kan 

identificeres inden for tilbageholdelsesperioden. 

Funktioner af mekanisk og automatisk udstyr, der har betydning for 

svinenes sundhed og velfærd, skal kontrolleres hver dag, og eventuelle 

fejl eller mangler skal snarest afhjælpes. 

Der skal være dokumentation for, at døde dyr afhentes af godkendt 

destruktionsvirksomhed. 

12 BILAG 

Bilag 1. Arealoversigt og transportveje 

Bilag 2. Bygningsoversigt 

Bilag 3. Anlægsoplysninger 

Bilag 4. Afstandskort § 8-afstande 

Bilag 5. Kapacitetserklæring 

Bilag 6 Beredskabsplan 

35

Foderlade 

Udleveringsrampe 

Stald 1.1.2 

0 

Silo 

Silo 

Beholder 2 

40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 meter meter meter meter meter 

meter meter meter meter meter meter meter meter 

Stald 1.1.1 

Beholder 1 

Udleveringsrampe 

Pumpebrønd 

Servicebygning 

AGRI NORD 

Natur & Miljø 

Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV 

Tlf. 96345274 Fax. 96345280 


J.Nr. 

Bygninger 

Målforhold: 1:800 

Dato: 10.06.2013 / 13:20:17 Init.: tim

Rød: Ejet 

Blå: Forpagtet 

Gul: Gylleaftaler 

7-0a 

7-0a 

7-0a 

7-0a 

7-0a 

7-0a 

7-0a 

7-0a 

6-0 

6-0 

6-0 

6-0 6-0 6-0 6-0 6-0 6-0 6-0 6-0 6-0 6-0 

6-0 

6-0 

6-0 

6-0 

7-0b 

7-0b 

7-0b 

7-0b 

7-0b 

7-0b 7-0b 7-0b 7-0b 7-0b 7-0b 7-0b 7-0b 7-0b 7-0b 7-0b 7-0b 

7-0b 

7-0b 

7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 

7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 

7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 

7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 

7-0 

7-0 7-0 7-0 7-0 

7-0 7-0 7-0 

7-0 

5-0 

5-0 

5-0 

5-0 

5-0 

5-0 

5-0 

5-0 

4-0 4-0 4-0 

4-0 

4-0 4-0 

4-0 4-0 4-0 

4-0 

4-0 

4-0 4-0 

4-0 4-0 

0 

Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt jord jord jord jord jord jord jord jord 2 

2 

2 

2 

2 

2 

2 

2 

104 104 104 

104 

104 

104 

104 

104 104 104 

104 

104 

3-0 

3-0 

3-0 

3-0 

3-0 

3-0 

3-0 

3-0 

101 

101 

101 101 101 

101 

101 

101 

101 

101 101 101 

1-0 1-0 1-0 

1-0 1-0 1-0 

1-0 1-0 1-0 1-0 1-0 

1-0 

1-0 

1-0 1-0 1-0 

1-0 1-0 1-0 1-0 1-0 

1-0 1-0 1-0 

102 102 102 

102 102 102 

102 

102 

102 

102 

102 102 102 

102 

114 

114 114 114 

114 

114 

114 

114 

114 114 114 

114 

2-0 2-0 2-0 

2-0 

2-0 2-0 2-0 

2-0 2-0 2-0 

2-0 

2-0 2-0 2-0 

2-0 2-0 

2-0 2-0 2-0 

103 103 103 

103 

103 

103 103 103 

103 

103 103 103 

103 

103 103 103 

10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter 

meter meter meter meter meter meter 

9-0a+b 

9-0a+b 9-0a+b 9-0a+b 

9-0a+b 

9-0a+b 

9-0a+b 

9-0a+b 9-0a+b 9-0a+b 

9-0a+b 9-0a+b 9-0a+b 9-0a+b 9-0a+b 

9-0a+b 

18-0 

18-0 

18-0 

18-0 

18-0 

18-0 

18-0 

18-0 

8-0 8-0 8-0 

8-0 8-0 8-0 

8-0 8-0 8-0 

8-0 8-0 8-0 8-0 8-0 

8-0 

8-0 8-0 8-0 

8-0 8-0 8-0 

8-0 

AGRI NORD 

Natur & Miljø 

Hobrovej 437, 9200 Aalborg 

Tlf. 96345274 Fax. 96345151 

15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 

15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 

15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 

15-0 15-0 15-0 15-0 

15-0 

15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 

15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 

15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 

13-0a 

13-0a 

13-0a 

13-0a 13-0a 

13-0a 

13-0a 

13-0a 

13-0a 13-0a 13-0a 13-0a 13-0a 

14-0 

14-0 

14-0 

14-0 

14-0 

14-0 

14-0 

14-0 

13-0b 13-0b 13-0b 

13-0b 

13-0b 

13-0b 13-0b 13-0b 

13-0b 

13-0b 13-0b 13-0b 13-0b 13-0b 13-0b 13-0b 13-0b 13-0b 13-0b 13-0b 13-0b 

13-0b 13-0b 13-0b 

13-0b 


J.Nr. 

Marker 

Målforhold: 1:209 

Dato: 06.06.2013 / 09:38:32 Init.: tic

NYE stalde - Indtast kun i de gule felter!! 

Antal DE sl.svin (210-750) Resultat 

0 0,32 

0,4 0 0 

0,35 5200 1820 

0,29 0 0 

Slagtesvin - DE Antal prod. sl. Svin* Amm.niveau ukorrigeret (kg N) 

1820,0 

Under 210 7810 2264,9 

210-750 

Over 750 

0 

0 

0,0 

0,0 

Referenceligning for korrektionsfaktor på vægtinterval 3594,6 

I alt 2264,9 

Indgangsvægt sl.svin 

Udgangsvægt sl. svin 

32 

110 

- 

- 

Samlet niveau for gl. slagtesvinestalde 2050,8 

*I fht. Normtal 05/06 Indgangsvægt sl.svin: 32 

Afgangsvægt sl.svin: 110 

Antal DE Smågrise (250-750) Resultat 

0 0,06 

Smågrise - DE Antal prod. smågrise* Amm.niveau ukorrigeret (kg N) 

Under 250 13260 795,6 

250-750 0 0,0 

Over 750 0 0,0 

I alt 795,6 

Indgangsvægt smågrise 7,3 - 

Udgangsvægt smågrise 32 - 

*I fht. Normtal 05/06 

Antal DE Søer (210-750) Resultat 

0 2,90 Løbe/dr.stald 

Indgangsvægt smågrise 7,3 

Afgangsvægt smågrise 32 

Individuel opstaldning, fuldspalter 2,55 

0 0 

Individuel opst, delv. Spaltegulv 1,87 

0 0 

Søer - DE Antal søer Amm.niveau ukorrigeret (kg N) Løsgående, delvist spaltegulv 2,21 

0 0 

Under 210 0 0,0 Farestald 

210-750 0 0,0 Kassestier, fuldspaltegulv 1,53 

0 0 

Over 750 0 0,0 Kassestier, delvist spaltegulv 0,8 

0 0 

Samlet korrigeret niveau for alle nye stalde: 

Samlet ammoniakniveau for alle gl. stalde: Max. HN-3 tab for ALLE stalde *Enkel verision på ark 2 -> 

Slagtesvin 2552,1 2050,8 4602,9 

Smågrise 873,2 688,9 1562,1 

Søer 0,00 0,0 0,0 

I alt 3425,4 2739,7 6165 

Tjekboks for antal dyr 

Besætningstotal Antal 

Søer 0 

Smågrise 22100 

Slagtesvin 13010 

Samlet resultat 

Gl. stalde - Indtast kun i de gule felter!! 

Gulvtyper - Slagtesvin 

Drænet gulv 

Delvist fast gulv 25-49 % 


Gulvtyper - Smågrise 

Drænet gulv 

Delvist fast gulv 

Referenceligning for NYE sl.svin: 3594,552 Referenceligning for gl. slagtesvin: 

Referenceligning for NYE smågrise: 689,28067 referenceligning for gl. smågrise: 

Gulvtyper - Søer 

Referenceligning for korrektionsfaktor på vægtinterval 

Kg N / årsso 

3594,6 

689,3 

Kg N / sl.svin 

Kg N / smågris 

0,0943 

0,071 

Antal sl. svin i gl. 

stalde 

Antal smågrise i 

gl. stalde 

0 

8840 

Resultat 

627,64 

627,6 

689,3 

Samlet niveau for gl. smågrisestalde 688,9 

Antal søer i gl. 

stalde 

Samlet niveau for gl. sostalde 

Resultat 

0 

Resultat 

0,0



0 0,32 

0,4 0 0 

0,35 0 0 

0,29 0 0 


0,0 

Under 210 0 0,0 

210-750 

Over 750 

0 

0 

0,0 

0,0 


I alt 0,0 



32 

110 

- 

- 





0 0,06 


Under 250 49320 2959,2 

250-750 0 0,0 

Over 750 0 0,0 

I alt 2959,2 









0 0 


0 0 


0 0 



0 0 


0 0 



Slagtesvin 0,0 0,0 0,0 

Smågrise 3248,0 2562,3 5810,2 

Søer 0,00 0,0 0,0 

I alt 3248,0 2562,3 5810 



Søer 0 

Smågrise 82200 

Slagtesvin 0 




Drænet gulv 




Drænet gulv 






Kg N / årsso 

3594,6 

689,3 



0,0943 

0,071 


stalde 


gl. stalde 

0 

32880 

Resultat 

2334,48 

2334,5 

689,3 



stalde 


Resultat 

0 

Resultat 

0,0



231,44 0,29 

0,4 0 0 

0,35 6710 2348,5 

0,29 0 0 


2348,5 

Under 210 0 0,0 

210-750 

Over 750 

10065 

0 

2890,9 

0,0 


I alt 2890,9 



32 

108 

- 

- 





0 0,06 


Under 250 0 0,0 

250-750 0 0,0 

Over 750 0 0,0 

I alt 0,0 









0 0 


0 0 


0 0 



0 0 


0 0 



Slagtesvin 3149,6 2558,7 5708,3 

Smågrise 0,0 0,0 0,0 

Søer 0,00 0,0 0,0 

I alt 3149,6 2558,7 5708 



Søer 0 

Smågrise 0 

Slagtesvin 16775 




Drænet gulv 




Drænet gulv 





3475,5 

686,9 



0,0943 

0,071 


stalde 


gl. stalde 

0 


Kg N / årsso 


stalde 


Resultat 

Resultat 


0 

0 

0 

0,0 

686,9 

Resultat 

0,0

Type §12 Godkendelse 

Ansøgningsnummer 20153 

Version 5 

Dato 06-06-2013 00:00:00 

Navn Mads Højgaard 

Adresse Aalborgvej 153 

Telefon 20911212 

Mobil 20911212 

E-Mail mdoss74@msn.com 

Kort beskrivelse 

Aarsvej 44 - FRATS-grise, Mads Højsgaard 

husdyrgodkendelse.dk 

Ansøgningsskema

Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsnummer: 20153 

1.1 Ejer og driftsforhold 3 

1.2 Godkendelsespligt 3 

1.3 Godkendelsens omfang 3 

1.3.1 Projektets omfang 3 

1.3.2 Tidligere godkendelser 4 

1.3.3. Biaktiviteter 4 

1.3.4 Husdyrbrugets ophør 4 

1.4.1 Offentlighed og høring 4 

1.4.2 Ikketeknisk resumé 4 

2.1. Dyrehold og management 4 

2.2. Lokalisering 6 

2.2.1 Faste afstandskrav 6 

2.2.2 Landskabet og planforhold 6 

2.3.1 Energiforbrug 6 

2.3.2 Vandforbrug 6 

2.4.1 Lugt 6 

2.4.2 Støj 7 

2.4.3 Lys 7 

2.4.4 Fluer og skadedyr 7 

2.4.5 Støv 8 

2.4.6 Transport 8 

2.5.1 Spildevand 8 

2.5.2 Husdyrgødning og foder 8 

2.5.3 Affald og kemikalier 9 

2.5.4.1 Ammoniaktab 9 

2.5.4.2 Påvirkning af natur 10 

3.1 Markoplysninger 11 

3.2 Gødningsregnskab 12 

3.3 Nitrat (overfladevand) 13 

3.4 Nitrat (grundvand) 13 

3.5 Fosfor 13 

3.6 Ammoniak fra udbringning 14 

3.7 Gener fra udbringning 14 

Side 2 / 14


1.1 Ejer og driftsforhold 

Dette afsnit indeholder ansøgers kontaktoplysninger samt oplysninger til identifikation af husdyrbruget. 

Ansøger tekst: 

Kommunikationsemail 

Email adresse der bliver brugt til kommunikation mellem ansøger og sagsbehandler: 

tim@agrinord.dk 

Ejendomme og ejendomsnumre 

Navn Ejendomsnummer CVR/P nummer 

Unavngivet Ejendom 8200006663 28177151 

Adresse Postnummer By 

Aarsvej 44 9670 Løgstør 

Matrikler på ejendom Unavngivet Ejendom 

Ejerlav Matrikel nummer 

Skarp Salling By, Skarp Salling 10g 

Skarp Salling By, Skarp Salling 10f 

Skarp Salling By, Skarp Salling 10a 

Skarp Salling By, Skarp Salling 10h 

Tolstrup By, Næsborg 43c 

CHR på ejendom Unavngivet Ejendom 

CHR 

Ansøger 


Aalborgvej 153 


Tlf.nr.: 20911212 Mobil: 20911212 

mdoss74@msn.com 

Konsulent 

Tina Madsen 

Hobrovej 437 

9200 Aalborg SØ 

Tlf.nr.: 96345275 Mobil: 40615275 

tim@agrinord.dk 

Kontaktperson på bedriften 

Tlf.nr.: Mobil: 

Bedriftsoplysninger 

Unavngivet bedrift 

Aarsvej 44 


CVR nummer: 28177151 

1.2 Godkendelsespligt 

Herunder gøres der rede for, hvorfor projektet kræver godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven. 


1.3 Godkendelsens omfang 

I dette afsnit gøres der rede for projektets overordnede forhold, som ikke direkte har med miljøpåvirkningen at gøre. Der gøres rede for, hvad projektet omfatter, dvs. hvilke 

ejendomme og bygninger, hvilket dyrehold, hvilke arealer samt eventuelle biaktiviteter. Der oplyses desuden om tidligere godkendelser af husdyrbruget og om hvad der skal 

ske i tilfælde af husdyrbrugets ophør. 


1.3.1 Projektets omfang 

Side 3 / 14



Beskrivelse af projektets omfang: 

Beskrivelse af projektets datoer: 

Starttidspunkt for byggeriet: 

Sluttidspunkt for byggeriet: 

Starttidspunkt for driften: 

1.3.2 Tidligere godkendelser 


1.3.3. Biaktiviteter 


1.3.4 Husdyrbrugets ophør 


1.4.1 Offentlighed og høring 

Der gøres her rede for inddragelse af offentligheden og lovpligtige høringer. 


1.4.2 Ikketeknisk resumé 

Projektet og dets miljømæssige konsekvenser beskrives i et ikketeknisk resumé, der gør det muligt for offentligheden at få indblik i projektet og konsekvenserne af 

godkendelsen af projektet. 


2.1. Dyrehold og management 

I dette afsnit oplyses der om dyr og staldsystemer, der indgår i ansøgningen, samt om management og brug af bedste tilgængelige staldteknologi på husdyrbruget. 

I tabellerne vises oversigter af staldafsnit, dyr og staldsystemer, og der bruges korte koder for staldafsnit samt for kombinationer af dyretype og staldsystem. 


Beskrivelse af anlægget: 

Husdyrbrugets samlede anlæg 

08‐09‐2010 

Staldoversigt med angivelse af StaldID for staldnavn 

Ud for betegnelsen for hvert staldafsnit er der angivet et staldID, der efterfølgende erstatter det oplyste navn på staldafsnittet. 

StaldID 

Staldafsnit navn 

ST‐61050 Stald 1.1.1 

ST‐61051 Ny stald 1.1.2 

08‐09‐2010 

08‐09‐2010 

Oversigt over dyretyper og staldsystemer der indgår i ansøgningen 

Tabellen viser hvilke kombinationer af dyretyper og staldsystemer (dyrekategorier), der indgår i ansøgningen. Koden for dyretype og staldsystem (staldsystemkode) erstatter 

efterfølgende den fulde betegnelse. 

Staldsystem 

kode 

Navn på dyretype og staldsystem Nudrift/ 

ansøgt 

SvSm01 Smågrise fra 7,2 kg, Toklimastald, delvis spaltegulv Nudrift 5612 27,95 

Ansøgt 22100 110,50 

SvSl02 Slagtesvin, Delvis spaltegulv, 25‐49% fast gulv Nudrift 4814 133,72 

Ansøgt 13010 367,89 

Produktionsoversigt med angivelse af kode for dyrekategori 

Antal 

dyr 

Antal 

DE 

Side 4 / 14


Tabellen viser hvilke dyrekategorier, der indgår i ansøgningen i henholdsvis nudrift og ansøgt drift. StaldID og staldsystemkoder er forklaret i de ovenstående to tabeller.Tal i 

kursiv er standardtal (normtal), som anvendes i beregningerne, når ansøger ikke har oplyst andet. Når et tal ikke vises i kursiv, betyder det, at ansøger har indtastet sine egne 

oplysninger. 

StaldID Godk. pligtig 

renovering 

* Ændret fravænningsvægt i alt per årsso er beregnet efter formlen: Ændret fravænningsvægt per årsso = ((Indtastet vægt ved fravænning 7,3) x aktuelt antal 

fravænnede smågrise per årsso). Hvor antal fravænnede smågrise per årsso enten er den indtastede værdi eller det aktuelle antal smågrise ifølge nyeste Nnormer (dvs. 

systemets standardtal). 

Oplysninger om udegående dyr 

Produktioner som ikke fremgår af denne tabel er ikke udegående 

Der er ingen udegående dyr på ejendommen 

Oplysninger om mink 

Staldsystem 

kode 

Der er ingen mink på ejendommen. 

Normer for beregning af produktionseffektivitet og fodring samt oplysninger om fravænning i soproduktioner 

Tal i kursiv er standardtal (normtal), som anvendes i beregningerne når ansøger ikke har oplyst andet. Når et tal ikke vises i kursiv, betyder det, at ansøger har indtastet sine 

egne oplysninger. 

Bedste tilgængelige foderteknologi 

Produktioner fordelt på dyrekategorier 

Nudrift/ 

ansøgt 

Antal 

dyr 

Antal 

Stipladser 

Evt. vægt ﴾kg﴿/alder ﴾mdr.﴿ 

Ind 

Ud 

Evt. 

mælkeydelse /ændret 

fravænningsvægt 

i alt per årsso* 

ST‐61050 Nej SvSm01 Nudrift 5612 756 7,40 32,00 27,95 

Ansøgt 8840 1191 7,30 32,00 44,20 

SvSl02 Nudrift 4814 1215 32,00 107,00 133,72 

Ansøgt 5200 1111 32,00 108,00 147,04 

ST‐61051 Nej SvSm01 Nudrift 0 0 7,40 32,00 0,00 

Ansøgt 13260 1787 7,30 32,00 66,30 

SvSl02 Nudrift 0 0 32,00 107,00 0,00 

Ansøgt 7810 1668 32,00 108,00 220,85 

Sum Nudrift 161,67 

Ansøgt 478,39 

Ændring alle produktioner: 316,73 

StaldID Staldsystem 

kode 

Nudrift / 

ansøgt 

FE / dyr eller 

kg 

foder per dyr 

﴾mink/fjerkræ﴿ 

Gram 

råprotein 

per FE / 

Protein % 

i foder 

Gram P per 

FE / fosfor % i 

foder 

﴾fjerkræ﴿ 


ST‐61050 SvSm01 Nudrift 2,03 164,80 5,20 

Ansøgt 2,03 164,80 5,20 

SvSl02 Nudrift 2,87 157,60 4,40 

Ansøgt 2,87 147,70 4,40 

ST‐61051 SvSm01 Nudrift 2,03 164,80 5,20 

Ansøgt 2,03 164,80 5,20 

SvSl02 Nudrift 2,87 157,60 4,40 

Ansøgt 2,87 147,70 4,40 

Management 

Rengøring og desinficering 

Overbrusning i svinestalde 

Bedste tilgængelige staldteknologi 

StaldID ProduktionsID Staldsystem 

kode 

ST‐61050 PR‐114836 SvSm01 

PR‐114838 SvSl02 

ST‐61051 PR‐114837 SvSm01 

PR‐114839 SvSl02 

Dyrekategorier 

Proteinprocent Antal 

i mælk / kg æg fravænnede 

per høne grise per årsso 

﴾fjerkræ﴿ / kg tilvækst 

per enhed 


Bedste tilgængelige 

foderteknologi 

Nudrift/ansøgt drift Antal Dyreenheder 

Antal 

DE 

Fravænnings‐ 

vægt 

Kvæg Nudrift 0,00 

Ansøgt 0,00 

Ændring ‐ Kvæg 0,00 

Fjerkræ og andre dyr Nudrift 0,00 

Ansøgt 0,00 

Ændring ‐ Fjerkræ og andre dyr 0,00 

Svin Nudrift 161,67 


Ændring ‐ Svin 316,73 

Sum Nudrift 161,67 


Side 5 / 14


Ændring – I alt 316,73 

Kort over staldafsnit 

2.2. Lokalisering 

I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets lokalisering. Det vil sige hvordan husdyrbruget er placeret i forhold til steder, hvor der efter lovgivningen gælder et fast 

afstandskrav samt placeringen i landskabet. 


2.2.1 Faste afstandskrav 

I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets placering i forhold til de faste afstandskrav, der gælder efter husdyrgodkendelseslovens §§ 6 og 8. 


2.2.2 Landskabet og planforhold 

I dette afsnit gøres der rede for placeringen af husdyrbrugets bygninger i landskabet, og hvordan de påvirker landskabet. 


2.3.1 Energiforbrug 

Der gøres her rede for husdyrbrugets energiforbrug. 


Energiforbrug på anlæg 

Energiteknologi på anlæg 

2.3.2 Vandforbrug 

Der gøres her rede for husdyrbrugets vandforbrug. 


Vandforbrug på anlæg 

Vandteknologi på anlæg 

2.4.1 Lugt 

I dette afsnit gøres der rede for lugtemissionen fra husdyrbruget og geneafstandene for lugt til naboer og områder, som er omfattet af beskyttelsesniveauet for lugt. 

I tabellen ”Samlet resultat af lugtberegning” vises de beregnede geneafstande for lugt til naboer og områder, som er omfattet af husdyrgodkendelseslovens 

beskyttelsesniveau, og det oplyses om genekriterierne er overholdt til naboer og områder, som er omfattet af beskyttelsesniveauet. 

I de efterfølgende tabeller vises der detaljer om lugtberegningerne. Der oplyses om de enkelte staldafsnits afstand og placering i forhold til naboer og områder omfattet af 

beskyttelsesniveauet, den beregnede lugtemission fra hvert staldafsnit, samt forudsætninger for beregningerne af emissionen, herunder effekten af eventuel 

lugtbegrænsende teknologi. Hvis der står ”Ingen data” i en tabel betyder det, at der ikke er relevante data at vise om emnet i dette tilfælde. Det kan f.eks. være, hvis der 

ikke indgår særlig miljøteknologi til begrænsning af lugten. 


Samlet resultat af lugtberegning 

Lugtgeneberegninger – Detaljer om staldafsnit 

Byzone 

Område Andre 

ejendomme 

med mere 

end 

75 DE﴾antal﴿ 

Eksisterende eller 

fremtidig byzone 

Samlet 

bebyggelse 

Beregnings 

model 

Samlet 

ukorrigeret 

Korrigeret 

geneafstand 

﴾ansøgt drift﴿ 

Korrigeret 

geneafstand 

﴾nudrift﴿ 

Vægtet 

gennemsnits 

afstand 

Genekriterie 

overholdt 

0 Ny 739,89 0,00 0,00 0,00 Genekriterie overholdt. Ingen 

nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 

gange geneafstand. 

0 Ny 559,52 559,52 239,99 561,22 Genekriterie overholdt. Korrigeret 

geneafstand kortere end vægtet 

gennemsnitsafstand. 

Enkelt bolig 0 Ny 259,28 259,28 117,43 294,74 Genekriterie overholdt. Korrigeret 

geneafstand kortere end vægtet 

gennemsnitsafstand. 

StaldID Afstand til område﴾meter﴿ Placering 300‐60 grader Indgår staldafsnit i beregning 

Side 6 / 14


﴾ja/nej﴿ for område ﴾ja/nej﴿ 

ST‐61050 2808,65 Nej Nej 

ST‐61051 2765,16 Nej Nej 

Samlet bebyggelse 

StaldID Afstand til område﴾meter﴿ Placering 300‐60 grader 

﴾ja/nej﴿ 

Enkelt bolig 

Lugtemission fra produktioner 

Effekt af miljøteknologi til begrænsning af lugt 

Oplysninger om ventilation (ansøgt drift) 

Afkasttype og øvrige bemærkninger 

2.4.2 Støj 

I dette afsnit gøres der rede for hvilke støjkilder, der er på husdyrbruget, hvilke tidspunkter de er i drift og hvilke tiltag, der skal begrænse eller forhindre støjgener for 

naboerne. 


Beskrivelse af støjkilder 

Beskrivelse af driftsperiode 

Beskrivelse af støjkildetiltag 

2.4.3 Lys 

I dette afsnit beskrives mulige gener fra belysning på anlægget og eventuelle genebegrænsende foranstaltninger. 


2.4.4 Fluer og skadedyr 

I dette afsnit beskrives bekæmpelse og forebyggelse af fluer og skadedyr. 


Generel beskrivelse skadedyr 

Beskrivelse af gener fra fluer 

Beskrivelse af rottebekæmpelse 

Indgår staldafsnit i beregning 

for område ﴾ja/nej﴿ 

ST‐61050 518,46 Nej Ja 

ST‐61051 589,71 Nej Ja 

StaldID Afstand til område﴾meter﴿ Placering 300‐60 grader 

﴾ja/nej﴿ 

Indgår staldafsnit i beregning 

for område ﴾ja/nej﴿ 

ST‐61050 292,63 Nej Ja 

ST‐61051 296,14 Nej Ja 

StaldID Kode for 

staldsystem 

Antal 

dyr 

Antal 

stipladser 

Ton dyr 

på stald 

Antal 

måneder 

udegående 

Lugt fra 

produktion 

﴾LE﴿ 

Lugt fra 

produktion 

﴾OU﴿ 

Effekt af 

teknologi 

﴾%﴿ 

Faktisk lugt 

emmision fra 

produktion 

﴾LE﴿ 

Faktisk lugt 

emmision fra 

produktion 

﴾OU﴿ 

ST‐61050 SvSm01 8840,00 1191,00 23,40 0,00 4914,66 8893,20 0,00% 4914,66 8893,20 

SvSl02 5200,00 1111,00 77,77 0,00 11665,50 23331,00 0,00% 11665,50 23331,00 

ST‐61051 SvSm01 13260,00 1787,00 35,11 0,00 7374,06 13343,53 0,00% 7374,06 13343,53 

SvSl02 7810,00 1668,00 116,76 0,00 17514,00 35028,00 0,00% 17514,00 35028,00 

StaldID Nudrift 

ansøgt drift 

ST‐61050 Ingen data 


StaldID Naturlig 

ventilation 



StaldID Afkast 

type 

ST‐61050 

ST‐61051 

Relevante oplysninger 

Supplerende 

teknologi 

Drifts 

effekt ﴾%﴿ 

Indtastet 

lugt effekt 

Driftstimer 

pr. år 

Driftstimer 

pr. år 

Resulterende 

reduktion 

﴾%﴿ 

Højde på 

afkast 

Type og øvrige 

bemærkninger 

Side 7 / 14


2.4.5 Støv 

I dette afsnit beskrives mulige støvgener fra husdyrbruget og eventuelle genebegrænsende foranstaltninger. 


2.4.6 Transport 

I dette afsnit gøres der rede for til og frakørselsforhold til husdyrbruget, mulige gener fra transporter samt eventuelle genebegrænsende tiltag 


2.5.1 Spildevand 


Beskrivelse af mængde af spildevand 

Beskrivelse af tilledning af spildevand 

Beskrivelse af afledning af spildevand 

2.5.2 Husdyrgødning og foder 

I dette afsnit gøres der rede for mængden af produceret husdyrgødning og opbevaringen af husdyrgødningen. Der gøres desuden rede for eventuel forurening fra 

foderoplag samt tiltag til begrænsning af forureningen. 

I tabellerne vises oplysninger om anlæggene til opbevaring af husdyrgødning. Der bruges en kort kode for hvert opbevaringslager. 

Den første tabel viser en oversigt af de anlæg til opbevaring af husdyrgødning, der indgår i ansøgningen. Ud for betegnelsen for hvert opbevaringslager er der angivet en 

kode, der efterfølgende erstatter det oplyste navn på opbevaringslageret. De følgende tabeller viser detaljerede oplysninger om opbevaringslagrene i henholdsvis nudrift og 

ansøgt drift. 


Oversigt over opbevaringslagre 

Kode for 

opbevaringslager 

LA‐39976 Beholder 1 

LA‐39977 Beholder 2 

Detaljer om opbevaringslagre 

Kode for 


Detaljer om fast lager 

Detaljer om flydende lager 

Beskrivelse af risici 

Beskrivelse af mulige uheld 

Beskrivelse af risikominimering 

Navn på opbevaringslager Beskrivelse af opbevaringslager 

Nyt/eksisterende 


LA‐39976 Eksisterende Nudrift Flydende 

husdyrgødningslager 

Ansøgt drift Flydende 


LA‐39977 Eksisterende Nudrift Flydende 


Ansøgt drift Flydende 


Beskrivelse af gener i forbindelse med uheld 

Drifttype Lagertype Dimension Kapacitet 

2500,00 

2500,00 

0,00 

3750,00 

Kode for 

Drifttype Lagerandel 

Andel af dybstrøelse der køres direkte ud og pløjes ned 


fast i % 

LA‐39976 Nudrift 0,00 0 

Ansøgt 0,00 0 

LA‐39977 Nudrift 0,00 0 

Ansøgt 0,00 0 

Kode for 

Drifttype Lagerandel 

Virkemiddel 


flydende i % 

LA‐39976 Nudrift 100,00 Ingen virkemiddel ﴾f.eks. naturligt flydelag eller tilsvarende﴿ 

Ansøgt drift 40,00 Fast overdækning ﴾betonlåg, teltoverdækning eller tilsvarende﴿ 

LA‐39977 Nudrift 0,00 Ingen virkemiddel ﴾f.eks. naturligt flydelag eller tilsvarende﴿ 

Ansøgt drift 60,00 Fast overdækning ﴾betonlåg, teltoverdækning eller tilsvarende﴿ 

Side 8 / 14


Beskrivelse af opbevaring af ensilage og foder 

2.5.3 Affald og kemikalier 

I dette afsnit gøres der rede for opbevaring og bortskaffelse af affald, miljøfarlige stoffer og døde dyr på husdyrbruget. 


Beskrivelse af døde dyr 

Beskrivelse af fast affald 

Beskrivelse af kemikalier generelt 

Beskrivelse af pesticider 

Beskrivelse af oliekemikalier 

Beskrivelse af øvrige kemikalier 

Beskrivelse af egenkontrol 

2.5.4.1 Ammoniaktab 

I dette afsnit gøres der rede for ammoniakemissionen fra husdyrbruget, samt hvordan emissionen begrænses. 

I den første tabel vises, på baggrund af ansøgningssystemets beregninger, om det lovpligtige krav om ammoniakreduktion er overholdt 

I den anden tabel vises det beregnede tab af ammoniak fordelt på forskellige typer af kilder på husdyrbruget. 

I de følgende tabeller vises der oplysninger om ammoniakemission og begrænsning af emissionen for de enkelte staldafsnit. Det er bl.a. vist, hvor meget forskellige tiltag 

bidrager til at begrænse ammoniakemissionen i forhold til emissionen fra referencesystemet. 


Resultat af beregninger på generelt ammoniakreduktionskrav 

Grovfoderrationen for kvægproduktionen på anlægget er baseret på min. 40 % græs Nej 

Er det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager opfyldt? Ja 

Eventuel yderligere reduktion nødvendig for at opfyld kravet 718,40 kgN/år 

Ammoniaktab i nudift og ansøgt drift fordelt på staldsystemer og opbevaringslagre 

Ansøgt(kgN/år) 

Ammoniaktab fra staldsystemer mv. ikke omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav: 0 

Ammoniaktab fra staldafsnit og lagre omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav, men 

eksisterende uændret produktion: 1976,62 

Ammoniaktab fra husdyrproduktion omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav (etableringer 

udvidelser, ændringer): 3543,64 

Ammoniaktab fra lagre af flydende husdyrgødning: 467,91 

Ammoniaktab fra lagre af fast husdyrgødning: 0,00 

Resultat af beregninger af ammoniaktab på produktionsniveau 

StaldID Kode for Ammoniak‐ Ammoniak‐ Effekt af Effekt af Effekt af Effekt af Effekt af Faktisk 

staldsystem tab fra tab fra valgt valgt miljø‐ foder‐ miljøtiltag ammoniak‐ 

reference valgt staldsystem staldsystem teknologi optimering lager tab fra stald 

staldsystem staldsystem ﴾kgN/år﴿ ﴾%﴿ ﴾kgN/år﴿ m.m. ﴾kgN/år﴿ og lager 

﴾kgN/år﴿ ﴾kgN/år﴿ 

﴾kgN/år﴿ 

﴾kgN/år﴿ 

ST‐61050 SvSm01 454,25 456,86 ‐2,61 ‐0,57% 0,00 0,00 0,00 456,86 

717,99 722,12 ‐4,12 ‐0,57% 0,00 0,00 55,43 666,69 

SvSl02 2268,54 2264,41 4,13 0,18% 0,00 0,00 0,00 2264,41 

2492,76 2488,22 4,54 0,18% 0,00 479,28 130,19 1878,75 

ST‐61051 SvSm01 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0,00 

1076,99 1083,18 ‐6,19 ‐0,57% 99,02 ‐1,98 84,13 902,00 

SvSl02 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0,00 

3743,93 3737,12 6,82 0,18% 351,78 646,43 198,17 2540,74 

Sum Nudrift 2722,79 2721,27 1,52 0,00 0,00 0,00 2721,27 

Ansøgt 8031,67 8030,64 1,05 450,80 1123,73 467,92 5988,18 

Ammoniaktab pr. DE og pr. produktionsenhed 

StaldID Kode for 

staldsystem 

Ammoniaktab 

pr. produktionsenhed 

﴾kgN/år﴿ 

Ammoniaktab 

pr. DE 

﴾kgN/år﴿ 

ST‐61050 SvSm01 0,07 16,35 

0,07 15,08 

SvSl02 0,44 16,93 

0,34 12,78 

ST‐61051 SvSm01 0,00 0,00 

0,07 13,60 

SvSl02 0,00 0,00 

0,33 11,50 

Effekt af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning (miljøteknologi) 

StaldID Nudrift 

Ansøgt drift 

Supplerende 

teknologi 

Indtastet 

ammoniak 


Driftstimer 

per år / 

Benzoesyre 

﴾gr﴿ 

Reduceret 

ammoniak‐ 

fordampning 

﴾kgN/år﴿ 


ST‐61051 Nudrift Gyllekøling 0,00% 0,00 0,00 

Side 9 / 14


Effekt af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning fra lager (miljøteknologi og andel dybstrøelse direkte ud) 

2.5.4.2 Påvirkning af natur 

I dette afsnit gøres der rede for ammoniakemissionens påvirkning af naturområder. Udgangspunktet for vurderingen af påvirkningen af ammoniakfølsomme naturområder er 

bl.a. størrelsen af ammoniakdepositionen på områderne. Indledende oplyses der derfor om en række faktorer, som har betydning for beregningen af ammoniakdepositionen. 


Nøgletal emission 

Beskrivelse af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning 

Beskrivelse af ammoniakdeposition i naturområderne 

Oversigt over beregninger på ammoniakpåvirkning af natur 

Maksimale depositioner 

Ansøgt Gyllekøling 10,80% 8760,00 451,00 

Beskrivelse af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning 

Effekt af foderoptimering og antal fravænnede smågrise 

StaldID Kode for Nudrift FE Gram Gram P Antal Fravænnings‐ Effekt foderoptimering 

staldsystem Ansøgt drift 

råprotein pr. FE fravænnede vægt 

pr. FE 

grise 

ST‐61050 SvSl02 Nudrift 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 

Ansøgt 2,87 147,70 0,00 0,00 0,00 479,28 

ST‐61051 SvSl02 Nudrift 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 

Ansøgt 2,87 147,70 0,00 0,00 0,00 646,43 

Beskrivelse af foderoptimeringstiltag til begrænsning af ammoniakfordampning 

LagerID Lager 

type 

LA‐39976 Flydende 


Flydende 


LA‐39977 Flydende 


Flydende 


Nudrift 

Ansøgt drift 

Tiltag Indtastet 

emmisions 


Andel af 

dybstrøelse 

direkte ud 

Reduceret 

ammoniak‐ 

fordampning 

﴾kgN/år﴿ 

Nudrift Ingen 0,00% 0,00 0,00 

Ansøgt Overdækning fast 50,00% 0,00 187,00 

Nudrift Ingen 0,00% 0,00 0,00 

Ansøgt Overdækning fast 50,00% 0,00 281,00 

kgN/år 

Samlet emission fra stald og lager 5988,18 

Meremission fra stald og lager 3266,91 

Naturpunkt 

﴾navngivet 

efter 

nærmeste 

stald/lager﴿ 

Kilde for 

ammoniak‐ 

fordampning 

﴾stald/lager﴿ 

Kildes andel af 

merdepostion i 

naturpunktet 

Kildes andel af 

totaldepostion i 

naturpunktet ﴾kildes andel + 

de andre kilders andele﴿ 

Total merdepostion i 

naturpunktet ﴾kildes 

andel + de andre kilders 

andele﴿ 

Totaldeposition i 

naturpunkt ﴾kildes andel 

+ de andre kilders andele﴿ 

LA‐39976 ST‐61051 0,0 0,0 0,0 0,1 

LA‐39976 LA‐39977 0,0 0,0 

LA‐39976 ST‐61050 0,0 0,0 

LA‐39976 LA‐39976 0,0 0,0 

LA‐39977 ST‐61051 0,0 0,0 0,0 0,1 

LA‐39977 LA‐39977 0,0 0,0 

LA‐39977 ST‐61050 0,0 0,0 

LA‐39977 LA‐39976 0,0 0,0 

ST‐61050 ST‐61051 0,0 0,0 0,0 0,1 

ST‐61050 LA‐39977 0,0 0,0 

ST‐61050 ST‐61050 0,0 0,0 

ST‐61050 LA‐39976 0,0 0,0 

ST‐61051 ST‐61051 0,0 0,0 0,0 0,1 

ST‐61051 LA‐39977 0,0 0,0 

ST‐61051 ST‐61050 0,0 0,0 

ST‐61051 LA‐39976 0,0 0,0 

kgN 

Højeste merdeposition i naturområdet 0,0 

Side 10 / 14


Højeste totaldeposition i naturområdet 0,1 

Naturlinje oversigt 

Kilde for 

ammoniak‐ 

fordampning 

﴾stald/lager﴿ 

3.1 Markoplysninger 

I dette afsnit oplyses der om en række generelle forhold om driften af husdyrbrugets udbringningsarealer, og i tabellerne vises oplysninger om de enkelte marker, som udgør 

udbringningsarealet. Oplysningerne er grundlaget for beregninger af nitratudvaskning og fosforoverskud samt kommunens vurdering af miljøpåvirkningen. 


Grundlæggende arealoplysninger 

Antal DE kvæg, får og geder på bedriften inkl. DE på andre bedrifter, der afsættes grovfoder til beregnet 

ud fra 3000 FE/DE: 0,00 DE 

Er antal af andre DE udbragt på bedriften større end det før angivne antal DE kvæg, får og geder: Ja 

Anvender og efterlever bedriften husdyrgødningsbek. bilag 2 jf. § 28 stk. 3 om forhøjet harmonital på 2,3 for visse kvægbedrifter: Nej 

Er bedriften et økologisk landbrug: Nej 

% af samlet areal med efterafgrøder udover PDkrav: 0,00 % 

Reduceret kvælstofnorm: 0,00 % 

Arealoplysninger 

Udbringningsarealer 

Naturpunkt 

﴾navngivet 

efter nærmeste 

stald/lager﴿ 

Kildehøjde 

meter 

Retning fra 

naturpunkt til 

kilde ﴾grader﴿ 

Afstand fra 

stald/lager 

til naturpunkt 

﴾meter﴿ 

Ruhed 

opland 

LA‐39976 LA‐39976 6 176,47 2018,04 L Bn 

LA‐39976 LA‐39977 6 176,47 2018,04 L Bn 

LA‐39976 ST‐61050 6 176,47 2018,04 L Bn 

LA‐39976 ST‐61051 6 176,47 2018,04 L Bn 

LA‐39977 LA‐39976 6 177,14 2025,85 L Bn 

LA‐39977 LA‐39977 6 177,14 2025,85 L Bn 

LA‐39977 ST‐61050 6 177,14 2025,85 L Bn 

LA‐39977 ST‐61051 6 177,14 2025,85 L Bn 

ST‐61050 LA‐39976 6 175,59 2033,95 L Bn 

ST‐61050 LA‐39977 6 175,59 2033,95 L Bn 

ST‐61050 ST‐61050 6 175,59 2033,95 L Bn 

ST‐61050 ST‐61051 6 175,59 2033,95 L Bn 

ST‐61051 LA‐39976 6 177,20 2056,17 L Bn 

ST‐61051 LA‐39977 6 177,20 2056,17 L Bn 

ST‐61051 ST‐61050 6 177,20 2056,17 L Bn 

ST‐61051 ST‐61051 6 177,20 2056,17 L Bn 

Navn Ha Drænet Jb.Type Vandet 

Sæd‐ 

skifte 

Ref. 

Sæd‐ 

skifte 

N‐kl. 

0﴾ha﴿ 

4‐0 6,16 Nej JB4 Nej S6 S4 6,16 0,00 0,00 0,00 0,00 6,16 0,00 0,00 0,00 

3‐0 3,64 Nej JB4 Nej S6 S4 3,64 0,00 0,00 0,00 1,12 3,64 0,00 0,00 0,00 

8‐0 9,60 Nej JB1 Nej S6 S4 9,60 0,00 0,00 0,00 0,00 9,60 0,00 0,00 0,00 

13‐0a 12,40 Nej JB11 Nej S6 S2 0,00 12,40 0,00 0,00 0,00 12,40 0,00 0,00 0,00 

13‐0b 3,19 Nej JB11 Nej S6 S2 0,00 3,19 0,00 0,00 0,00 3,19 0,00 0,00 0,00 

15‐0 2,65 Nej JB11 Nej S6 S2 0,00 2,65 0,00 0,00 0,00 2,65 0,00 0,00 0,00 

14‐0 4,38 Nej JB11 Nej S6 S2 0,00 4,38 0,00 0,00 0,00 4,38 0,00 0,00 0,00 

1‐0 11,76 Nej JB8 Nej S6 S2 11,03 0,73 0,00 0,00 0,00 11,76 0,00 0,00 0,00 

2‐0 8,89 Nej JB8 Nej S6 S2 7,92 0,97 0,00 0,00 0,00 8,89 0,00 0,00 0,00 

6‐0 8,71 Nej JB4 Nej S6 S4 1,96 0,00 0,00 6,76 0,00 8,71 0,00 0,00 0,00 

7‐0a 3,13 Nej JB8 Nej S6 S2 0,32 0,00 0,00 2,81 0,00 3,13 0,00 0,00 0,00 

9‐0a+b 19,42 Nej JB11 Nej S6 S2 0,00 19,42 0,00 0,00 0,00 19,42 0,00 0,00 0,00 

7‐0b 2,66 Nej JB8 Nej S6 S2 1,17 0,00 0,00 1,49 0,00 2,66 0,00 0,00 0,00 

7‐0 5,15 Nej JB8 Nej S6 S2 1,94 0,00 0,00 3,22 0,00 5,15 0,00 0,00 0,00 

18‐0 0,41 Nej JB4 Nej S6 S4 0,41 0,00 0,00 0,00 0,00 0,41 0,00 0,00 0,00 

5‐0 7,39 Nej JB4 Nej S6 S4 7,39 0,00 0,00 0,00 0,00 7,39 0,00 0,00 0,00 

Nyt jord 2 8,87 Nej JB4 Nej S6 S4 8,87 0,00 0,00 0,00 0,00 8,87 0,00 0,00 0,00 

Total 118,43 60,41 43,75 0,00 14,27 1,12 118,43 0,00 0,00 0,00 

N‐kl. 

1﴾ha﴿ 

N‐kl. 

2﴾ha﴿ 

N‐kl. 

3﴾ha﴿ 

Ruhed 

natur 

G.vand 

﴾ha﴿ 

P‐kl. 

0﴾ha﴿ 

P‐kl. 

1﴾ha﴿ 

P‐kl. 

2﴾ha﴿ 

P‐kl. 

3﴾ha﴿ 

Side 11 / 14


De stjernemarkerede (*) arealer er manuelt redigerede af ansøger til at være beliggende i andre beskyttelseområder for fosfor, nitrat og grundvand end det fremgår af 

kortværket til husdyrgodkendelse.dk. 

Arealerne kan også redigeres manuelt til at ligge udenfor beskyttelsesområderne. 

I de efterfølgende beregninger bliver arealerne som er markeret med * behandlet efter de manuelt indtastede oplysninger i arealtabellen. 

Aftalearealeraler 

Navn ha Områder omfattet af N‐ eller P‐klasse 1‐ 3? 

3.2 Gødningsregnskab 

I dette afsnit vises et regnskab over produceret, tilført og fraført husdyrgødning på den bedrift, som husdyrbruget hører under, og der gøres rede for teknologi anvendt til 

udbringning af husdyrgødning. 


Nudrift 

Produceret husdyrgødning 

Tilført husdyrgødning 

Afsat husdyrgødning 

Total husdyrgødning 

Beregning af harmonital 

Harmonital: 1,4 DE/ha 

Ansøgt drift 

Produceret husdyrgødning 

Har modtageren en arealgodkendelse til 

modtagelse af de tilførte mængder? 

114 6,86 Nej Nej 

101 35,73 Nej Nej 

102 7,97 Nej Nej 

103 9,33 Nej Nej 

104 0,76 Nej Nej 

Total 60,65 

Anlæg Gødningstype KgN KgP 

DE ‐ kvæg, 

kår, geder 

DE ‐ svin og 

andre dyr 

Husdyrbrugets samlede anlæg Fjerkrægylle 0,00 0,00 0,00 0,00 

Husdyrbrugets samlede anlæg Svinegylle 17684,76 3348,13 0,00 161,66 

Husdyrbrugets samlede anlæg Kvæggylle 0,00 0,00 0,00 0,00 

Husdyrbrugets samlede anlæg Minkgylle 0,00 0,00 0,00 0,00 

Husdyrbrugets samlede anlæg Dybstrøelse 0,00 0,00 0,00 0,00 

Husdyrbrugets samlede anlæg Fast gødning 0,00 0,00 0,00 0,00 

Husdyrbrugets samlede anlæg Ajle 0,00 0,00 0,00 0,00 

Husdyrbrugets samlede anlæg Afsat ved græsning 0,00 0,00 0,00 0,00 

Anlæg Gødningstype KgN KgP Antal DE 

Ingen data 


Ingen data 

Gødningstype KgN KgP 

DE ‐ kvæg, 

får, geder 

DE ‐ kvæg, 

får, geder 

Svinegylle 17684,76 3348,13 0 161,66 

Total 17684,76 3348,13 0 161,66 


DE ‐ kvæg, 

kår, geder 


andre dyr 


andre dyr 


andre dyr 

Husdyrbrugets samlede anlæg Fjerkrægylle 0,00 0,00 0,00 0,00 


Side 12 / 14


Husdyrbrugets samlede anlæg Kvæggylle 0,00 0,00 0,00 0,00 

Husdyrbrugets samlede anlæg Minkgylle 0,00 0,00 0,00 0,00 

Husdyrbrugets samlede anlæg Dybstrøelse 0,00 0,00 0,00 0,00 

Husdyrbrugets samlede anlæg Fast gødning 0,00 0,00 0,00 0,00 

Husdyrbrugets samlede anlæg Ajle 0,00 0,00 0,00 0,00 

Husdyrbrugets samlede anlæg Afsat ved græsning 0,00 0,00 0,00 0,00 

Tilført husdyrgødning 

Anlæg Gødningstype KgN KgP Antal DE 

Ingen data 

Afsat husdyrgødning 


Total husdyrgødning 

Beregning af harmonital 

Harmonital: 1,4 DE/ha 

Udbringningsteknologi 

3.3 Nitrat (overfladevand) 

Dette afsnit drejer sig om nitratudvaskning til overfladevand. Ansøgningssystemet har beregnet nedenstående fem parametre, som indgår i kommunens vurdering af 

udvaskning af nitrat til overfladevand. 


DE reduktionsprocent: 88,43%. 

Beregning af det maksimale dyretryk DE max og det reelle dyretryk DE reel for ansøgt drift: 

DE max : 1,2381 DE/ha. 

DE reel : 1,4 DE/ha. 

Beregning af udvaskning af N via FarmN (kg N/ha DE max uden virkemidler og kg N/ha DE reel med virkemidler): 

KgN/ha DE max : 53,4 kgN/ha. 

KgN/ha DE reel : 49,1 kgN/ha. 

Beregning af Nudvaskning for arealer med nitratfølsomme indvindingsområder via FarmN. 

Ansøgt 

l 30: 52 mg nitrat pr. liter. 

Merbelastning (Ansøgt Nudrift) 

l 30: 7 mg nitrat pr. liter. 

3.4 Nitrat (grundvand) 


Resultat af FarmN beregningerne på nitrat (Grundvand) findes på foregående side 3.3. Nitrat (overfladevand) 

3.5 Fosfor 

Dette afsnit drejer sig om påvirkningen af overfladevand med fosfor. I ansøgningssystemet er udbringningsarealernes fordeling i fosforklasser opgjort, som det fremgår af 

nedenstående tabel, og der er foretaget beregninger, som indgår i kommunens vurdering af miljøpåvirkningen. 


DE ‐ kvæg, 

får, geder 


andre dyr 


Gødningstype KgN KgP 

DE ‐ kvæg, 

får, geder 

Svinegylle 16803,55 6812,92 0 165,79 

Total 16803,55 6812,92 0 165,79 


andre dyr 

Klasser vedrørende fosforophobning Antal ha Før‐situation Efter‐situation = krav 

Pt < 4,0 eller udrænet eller ikke afvander til Natura 2000 eller afvander til 

Natura 2000, der ikke er overbelastet med fosfor 

118,43 ha 4,1 kg P/ha/år 33,3 kg P/ha/år 

Side 13 / 14


Pt 4,0 ‐ 6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, 

der er overbelastet med fosfor 

Lavbundsjorde og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 

område, der er overbelastet med fosfor 

Pt > 6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er 

overbelastet med fosfor 

Krav om Poverskud overholdt: Ja 

Evt. yderligere reduktion nødvendig for at overholde kravet: 0,3 kg P. 

Maksimalt tilladt Poverskud/ha/år i gennemsnit for hele bedriften (ifølge tabel) : 33,3 kg P/ha/år. 

P tilført pr. ha/år i ansøgt drift: 57,5 kg P/ha/år. 

Pfraførsel per ha/år i ansøgt drift (arealvægtet gennemsnit): 24,2 kg P/ha/år. 

Poverskud/ha/år for ansøgt projekt: 33,3 kg P/ha/år. 

Kommentar fosfor 

3.6 Ammoniak fra udbringning 

I dette afsnit gøres der rede for påvirkning af natur som følge af ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning. 


3.7 Gener fra udbringning 





Side 14 / 14

Udkast til miljøgodkendelse - Vesthimmerlands Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?