28.07.2013 Views

Forskere krydser lande - Aarhus Universitetshospital

Forskere krydser lande - Aarhus Universitetshospital

Forskere krydser lande - Aarhus Universitetshospital

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

dforsk<br />

OM fOrskning på århus universitetshOspital<br />

TEMA<br />

<strong>Forskere</strong> <strong>krydser</strong><br />

<strong>lande</strong>- og faggrænser<br />

i hidtil uset omfang<br />

...og Danmark er et attraktivt land,<br />

når det gælder sundhedsforskning<br />

Diagnose gav rask baby og viden om alderdommen<br />

1. halvår 2010


udforsk<br />

Århus Univer si tets hospital<br />

Århus Univer si tets hospital er et samarbejde mellem<br />

Det Sundheds viden ska b e lige Fakul tet ved <strong>Aarhus</strong><br />

Uni versi tet, Region Midtjylland, Region Nordjylland og<br />

følgende hospitaler under Århus <strong>Universitetshospital</strong>:<br />

Århus Sygehus<br />

Skejby<br />

Aalborg Sygehus,<br />

Risskov<br />

Aalborg Psykiatriske Sygehus<br />

Børne- og Ung doms psykiatrisk Regionscenter, Risskov<br />

Redaktionsudvalg<br />

Århus Sygehus<br />

Cheflæge Anne Thomassen, (fmd. og ansvarsh. i.h.t.<br />

presseloven)<br />

Journalist, MPH Anne Westh<br />

<strong>Aarhus</strong> Universitet<br />

Prodekan Else Tønnesen<br />

Region Midtjylland<br />

AC-fuldmægtig Mette Byrgiel Bach<br />

Skejby<br />

Informationschef Lars Elgård Pedersen<br />

Journalist Anne-Mette Siem<br />

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center<br />

Kommunikationsmedarbejder Finn Marsbøll<br />

Psykiatri og Social, Region Midtjylland<br />

Kommunikationsmedarbejder Mette Kristensen<br />

Aalborg Sygehus<br />

Kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen<br />

Aalborg Psykiatriske Sygehus<br />

Projektsygeplejerske Heidi Borup<br />

Redaktør<br />

Journalist Gudrun Haller<br />

Henvendelse om bladet til:<br />

Århus <strong>Universitetshospital</strong><br />

Tlf.: 87284436<br />

Lay-out<br />

Birgit Stenou<br />

Kommunikationsafdelingen,<br />

Århus <strong>Universitetshospital</strong>, Århus Sygehus<br />

Forsidefoto<br />

Ole Hein Pedersen/Ken Kragsfeldt<br />

Udgiver<br />

Århus <strong>Universitetshospital</strong><br />

Oplag<br />

4.700<br />

Artikler må citeres med angivelse af kilde<br />

Tryk<br />

DeFacto<br />

Tryksagen kan genbruges<br />

ISSN: 1904-1748<br />

Titel: Udforsk : om forskning på Århus <strong>Universitetshospital</strong><br />

2 · udforsk<br />

Bryd grænserne!<br />

Anne Thomassen<br />

Cheflæge<br />

Århus <strong>Universitetshospital</strong>, Århus Sygehus<br />

Dette nummer af Udforsk rummer en lang række eksempler på gevinster for forskningen<br />

og for den enkelte, når grænser brydes, når konkurrence erstattes af samarbejde,<br />

og når forsigtighed erstattes af mod.<br />

Det kræver mod – og tillid – at bryde grænser. Både egne personlige, såvel som grænser<br />

mellem fag, afdelinger, institutioner og <strong>lande</strong>. Det kræver åbenhed, nysgerrighed<br />

og fordomsfrihed at tage godt imod ”de andre”.<br />

Dette blad illustrerer hvor flot det er lykkedes både enkelt forskere, afdelinger og<br />

institutioner at etablere et frugtbart tværfagligt og internationalt forskningsmiljø til<br />

stor gavn for samfundet såvel som den enkelte patient. Og hvorledes en vigtig stor<br />

forskningsinstitution som Århus Universitet gennem sine organisationsændringer<br />

netop understøtter udviklingen af ”Den grænseløse forskning”.<br />

Det gamle danske ordsprog ”Man skal yde før man kan nyde” gælder dog stadig –<br />

også inden for forskningens verden. En forudsætning for at et tværfagligt og internationalt<br />

forskningssamarbejde fører til nye videnskabelige gennebrud er at hver<br />

af de deltagende parter bidrager med den største viden og den højeste kompetence<br />

indenfor deres felt.<br />

Heldigvis står Danmark nu med dets forskere og forskningsmiljøer stærkt, som det<br />

også fremgår af bladet. Dette takket være en mangeårig stærk tradition for dataregistrering<br />

og for forsker-uddannelse. En tradition vi bør fastholde og udbygge – trods<br />

økonomis ke krisetider. Og måske især netop i denne situation, da forskningen og det<br />

internationale samarbejde er en meget vigtig del af vores fremtidssikring og udvikling.<br />

Det kræver åbenhed,<br />

nysgerrighed og fordomsfrihed<br />

at tage godt imod<br />

”de andre“


4<br />

En ualmindelig almindelig baby<br />

Familien Rossing i Skagen har mistet to<br />

drenge født med Cockayne Syndrom,<br />

type 2 b. Nu har genetisk testning hjulpet<br />

dem til at få en rask lille pige<br />

6 Vejen til en rask baby<br />

Molekylærbiolog Tinna Stevnsner studerer Cockayne<br />

Syndrome for at forstå, hvordan vi ældes<br />

8 Tværfaglig fokus på flimrende hjerter<br />

Professor Erik Berg Schmidt er spidsen for et forskningsprojekt,<br />

der skal afdække årsagerne til atrieflimren<br />

9 Udtrykt<br />

30 Kontrol med blære og tarm med ny nervebane<br />

Århusianske læger har været i Kina og lært en ny<br />

metode til at hjælpe rygmarvsskadede<br />

33 En salamander man kan lære af<br />

Læs forskeren Henrik Lauridsens beretning om den<br />

mexicanske salamander axolotlen<br />

35 Nye forskningsresultater<br />

41 Forskning i gang<br />

42 Kort nyt<br />

Bagside<br />

Forskerportræt: Hans Gregersen<br />

Danmark er et enestående attraktivt land at<br />

forske i, når det drejer sig om sundhedsforskning.<br />

Derfor får vi de ypperste<br />

eksperter her til, og det giver værdi<br />

til det danske samfund.<br />

Professor Henrik Toft Sørensen<br />

TEMA<br />

Forskning<br />

uden grænser<br />

12 Patientdata på rejse<br />

Patientdata fra andre <strong>lande</strong> har hjulpet professor<br />

Peter Hokland til et gennembrud inden for<br />

leukæmi forskning<br />

14 Nordisk samarbejde redder kræftsyge børn<br />

Det er lykkedes at mindske børnenes risiko for at<br />

dø af deres kræftsygdom markant<br />

16 Efter Sidney<br />

Overlæge Henning Grønbæk tog hele familien<br />

med til Australien<br />

18 Hvis du vil forske i ud<strong>lande</strong>t<br />

19 Vi har ikke længere et valg<br />

Nødvendigt med store konsortier, hvis vi skal<br />

bryde koden til meget komplekse sygdomme,<br />

mener professor Ole Mors<br />

20 Amerikansk kræftekspert forsker på danske data<br />

Danmark er et meget attraktivt land at forske i,<br />

siger professor Tim Lash fra Boston<br />

22 Gæsteforskere fra Kina<br />

Ingeniør Donghua Liao<br />

og læge Jingbo Zhao har<br />

i en halv snes år forsket<br />

på Aalborg Sygehus<br />

24 Attraktive Danmark<br />

Tre udenlandske forskere<br />

fortæller, hvorfor de er<br />

at finde i Dansk NeuroforskningsCenter<br />

26 Superansøgninger giver<br />

millioner til kræftforskning<br />

Masser af muligheder for at få finansieret<br />

forskningsprojekter via EU<br />

28 Her kan du få hjælp<br />

28 Danske forskere går glip af EU millioner<br />

Danskere er ikke gode nok til at søge EU­penge,<br />

oplever læge Hans Stødkilde­Jørgensen, der er<br />

formand for en stor EU­komite<br />

Indhold<br />

udforsk · 3


Hjulpet af nyeste forskning<br />

4 · udforsk<br />

Alexander på knapt fire et halvt år er en<br />

lille dreng, men samtidigt en træt gammel<br />

mand. Hans krop er præget af sygdommen.<br />

Kort tid efter Udforsks besøg sov<br />

Alexander stille ind i sit hjem omgivet af<br />

sin familie<br />

Af Anne-Mette Siem Foto Ole Hein Pedersen<br />

Der er kommet rækværk for trappen og<br />

legetøj på gulvet i stuen. Tydelige tegn på<br />

at Caroline på ti måneder er blevet en del<br />

af familien Rossing i Skagen.<br />

For to år siden, da Udforsk mødte<br />

familien for første gang, havde de to<br />

små børn i huset. Det har de stadig,<br />

da vi besøger dem igen, men storebror<br />

Jakob er siden død. Nu sidder Caroline<br />

på gulvet i legerummet og pludrer. Rund<br />

og rødkindet og dobbelt så stor som<br />

sin storebror Alexander. Sammen med<br />

Jakob er han de to eneste danske børn<br />

født med det ekstremt sjældne Cockayne<br />

Syndrom, type 2B; et aldringsyndrom,<br />

der gør, at kroppen ældes på rekordtid,<br />

En ualmindelig<br />

Caroline er det første barn i verden, der som foster er blevet testet for den<br />

sjældne sygdom Cockayne Syndrom, type 2B. Hun blev pure frikendt som<br />

bærer af sygdommen. Det gør hende til en ualmindelig almindelig baby med<br />

to meget ualmindelige brødre.<br />

fordi dna’et ikke kan genopbygge sig<br />

selv. Børnene er multihandicappede<br />

og bliver ikke ret gamle, fordi kroppen<br />

stiger af.<br />

Legesagerne i legerummet bliver flittigt<br />

brugt af Caroline, der er ved at vokse<br />

fra flere af tingene. Det kommer ikke til at<br />

ske for Alexander, hvis udvikling er stoppet<br />

for længst.<br />

Historien om Caroline og hendes<br />

brødre er en historie med både solskin,<br />

sorg og smerte. Det er også historien om<br />

et forældrepar, der har måttet igennem<br />

tab og tunge diagnoser, men som har<br />

valgt at kæmpe for det gode liv, både for<br />

deres børn og dem selv. Efter diagnosen<br />

på drengene har de vidst, at de ikke ville<br />

få lov til at beholde dem længe.<br />

– Det er med at leve i nuet og nyde<br />

dem, mens vi kan, fortæller forældrene.<br />

– Vi er blevet hurtigere ældre og mere<br />

vise og kloge og har lært at pille spildtiden<br />

væk til fordel for koncentreret livskvalitet.<br />

Hård diagnose skabte Håb<br />

Der gik tre år før Henrik og Louise Rossing<br />

fik en diagnose på deres to små<br />

drenge. En diagnose, der fratog dem<br />

håbet for en fremtid med drengene, men<br />

som samtidigt gav dem mulighed for en<br />

fremtid med et raskt barn.


Diagnosen blev stillet af professor John<br />

Østergaard fra Center for Sjældne Sygdomme<br />

på Århus <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

Skejby og verificeret af Edward G. Neilan<br />

fra Children´s Hospital Boston, hvis<br />

labo ratorium var et af de få, der kunne<br />

lave en gentest på Cockayne Syndrom<br />

2B. Med familiens gener kortlagt var det<br />

muligt at teste et kommende barn for<br />

sygdommen, og dermed måske opfylde<br />

forældrenes største ønske; at få et raskt<br />

barn.<br />

en særlig baby<br />

Tabet af Jakob var forventeligt, men<br />

hårdt. Jakobs krop var så skrøbelig til<br />

sidst, at en lungebetændelse slog ham<br />

helt ud af kurs. Kort tid efter hans død<br />

blev Louise Rossing gravid.<br />

– Uvisheden var værst. Ventetiden til<br />

jeg kunne få taget en moderkagebiopsi og<br />

få svar på om fosteret var raskt, bombede<br />

os tilbage til tiden, før drengene fik diagnosen,<br />

mindes Louise Rossing.<br />

Også dagene, da prøven var taget,<br />

og familien ventede på svaret, var lange.<br />

Men de var ventetiden værd. Prøverne<br />

frikendte pure Caroline, som end ikke er<br />

bærer af sygdommen.<br />

– Det var så stor en dag. Jeg turde<br />

næsten ikke tro på det, siger Louise Rossing.<br />

Hun kunne forsætte graviditeten i<br />

forvisning om, at hun ventede et raskt<br />

barn. Caroline kom til verden to dage<br />

før Jakobs fødselsdag. En helt almindelig<br />

baby, men den første i verden, der<br />

som foster er blevet testet for Cockayne<br />

Syndrom 2B.<br />

– Det var tydeligt fra starten, at hun<br />

var rask, mindes forældrene.<br />

– Hendes gråd var anderledes, og<br />

hun sprællede.<br />

sommerfuglebørn<br />

Familien føler sig meget privilegerede<br />

over at have fået muligheden for at få<br />

et raskt barn. De er medlemmer af det<br />

internationale netværk for Cockaynefamilier<br />

og aktive deltagere i foreningens<br />

halvårlige træf i USA.<br />

I USA kommer både økonomiske og<br />

religiøse spørgsmål i vejen for fosterdiagnostik<br />

af ufødte søskende til Cockaynebørn,<br />

og familierne har generelt ikke den<br />

Om Cockayne Syndrom, type 2B<br />

Cockayne Syndrom type 2B er et sjældent aldringssyndrom.<br />

Begge forældre skal være bærere af genet for at få et barn<br />

med syndromet. Kun en ud af en million er bærer af genet.<br />

Som bærer har man 25% risiko for at få et barn med syndromet,<br />

50% risiko for at barnet er bærer af syndromet og<br />

25% sandsynlighed for, at barnet går helt fri.<br />

Dna’et hos børn med Cockayne Syndrom type 2B kan ikke<br />

genopbygge sig selv, så kroppen bliver hele tiden dårligere.<br />

Børnene bliver sjældent mere end 7 år.<br />

Læs mere om Cockayne Syndrom på www.cockaynesyndrome.dk<br />

almindelig baby<br />

støtte fra det offentlige, som familien i<br />

Skagen nyder godt af.<br />

For at kunne hjælpe andre Cockaynefamilier<br />

og forskningen i sygdommen,<br />

har Henrik og Louise Rossing startet en<br />

Cockayne­forening i Danmark. Foreningen<br />

samler penge ind til arbejdet med<br />

Cockayne og arrangerede i efteråret en<br />

butterfly walk til minde om de døde<br />

Cockayne­børn, der bliver kaldt sommerfugle<br />

(butterflies).<br />

Over hundrede mennesker gik langs<br />

stranden i Skagen og bidrog gennem<br />

deres deltagerbidrag til foreningen.<br />

Planen er at gentage arran gementet en<br />

gang årligt.<br />

en lille gammel mand<br />

Alexander er – under vores besøg hos<br />

familien – en lille bitte dreng. Samtidig<br />

er han en træt gammel mand. Siden jul<br />

har han trukket sig mere og mere ind<br />

i sig selv og orker mindre og mindre.<br />

Hans krop er ældet; han taber håret, har<br />

problemer med tænder og øjne, og hans<br />

ansigt er sunket mere sammen. Som<br />

knapt fire et halvt­årig er han allerede<br />

><br />

udforsk · 5


6 · udforsk<br />

flere måneder ældre, end hans bror blev.<br />

Som led i at kunne beholde Alexander<br />

længst muligt har forældrene gjort en stor<br />

indsats for at skærme ham fra infektioner.<br />

En simpel forkølelse er nok til at slå hans<br />

skrøbelige krop ud af kurs. Derfor bliver besøgende<br />

bedt om at spritte hænder, når de<br />

kommer og om at holde sig væk, hvis de er<br />

syge. Det betyder et sygdomsfrit hjem, men<br />

også en til tider meget isoleret tilværelse.<br />

Caroline har endnu aldrig været syg, fordi<br />

hun også bliver holdt væk fra potentielle<br />

smittekilder.<br />

en Helt almindelig familie<br />

Alexander har ikke mange år tilbage, og<br />

derfor er tankerne om hans død og tiden<br />

efter en daglig følgesvend for Henrik og<br />

Louise. Det er med en vemodig blanding<br />

at sorg og glæde, de tænker på tiden, når<br />

Alexander ikke er mere.<br />

På den ene side længes de efter et helt<br />

almindeligt familieliv med snotnæser og<br />

legekammerater på besøg. På den anden<br />

siden frygter de dagen, hvor de skal sige<br />

farvel til deres unikke lille dreng og alt det,<br />

han og hans bror har ført med sig.<br />

– Jeg ville aldrig have ønsket, at de var<br />

raske, for så havde vi ikke haft det liv, vi<br />

har. Og jeg ville ikke have undværet drengene,<br />

siger Louise Rossing.<br />

– Selv når drengene er væk, vil vi stadig<br />

være en Cockayne­familie og deltage i det<br />

fællesskab, vi har med de andre familier.<br />

– Jeg har en større sorg nu over, hvordan<br />

Alexander har det, end jeg har over at<br />

have mistet Jakob. Nu skal jeg ikke bekymre<br />

mig for ham længere. Han har det godt der,<br />

hvor han er.<br />

Den dag Alexander ikke er her mere,<br />

vil jeg være lettet – både på mine og hans<br />

vegne, siger Henrik Rossing.<br />

– Så skal Caroline prøve at være syg,<br />

og vi skal fylde huset med venner og børn.<br />

Det bliver mærkeligt, for det bliver normalt,<br />

og det har vi aldrig prøvet før, siger Louise<br />

Rossing.<br />

Red: Kort tid efter Udforsk besøgte familien<br />

Rossing, døde Alexander<br />

Hjulpet af nyeste forskning<br />

Af Anne-Mette Siem Foto Ole Hein Pedersen<br />

Der gik tre år, før Henrik og Louise Rossing fra Skagen havde<br />

en diagnose på, hvad der var i vejen med deres to drenge. Først<br />

da de kom til professor John Østergaard på Center for Sjældne<br />

Sygdomme på Århus <strong>Universitetshospital</strong>, Skejby, fik de at vide,<br />

hvad drengene fejlede. Det er snart tre år siden, at John Østergaard<br />

pejlede sig frem til den kliniske diagnose; at drengene<br />

led af Cockayne Syndrom type 2B, et meget sjældent aldringssyndrom.<br />

Diagnosen blev verificeret på John Hopkins Hospital<br />

i Boston; et af de få steder i verden, hvor man kan foretage<br />

genetisk testning for Cockayne Syndrom.<br />

Med familiens gener kortlagt var vejen til et raskt barn banet.<br />

– Med den genetiske diagnose kunne vi tilbyde familien<br />

fosterdiagnostik på grundlag af en moderkagebiopsi. Så kunne<br />

vi i løbet af ingen tid vide, om fosteret havde sygdommen, fortæller<br />

John Østergaard.<br />

genetisk mutation til årHus<br />

Vejen<br />

En moderkagebiopsi og nogle entusiastiske læger og forskere<br />

er hovedingredienserne i, hvordan det er lykkedes at sikre<br />

familien Rossing et raskt barn, efter at de har fået to svært<br />

handicappede drenge. Familien hjælper nu forskningen ved<br />

at stille deres genmateriale til rådighed.<br />

Da Louise Rossing blev gravid med Caroline, valgte laboratoriet<br />

i Boston med Edward G. Neilan i spidsen helt usædvanligt at<br />

udlevere beskrivelsen af den genetiske mutation i familien til<br />

genetikerne på <strong>Aarhus</strong> Universitet, så de kunne sætte analysen<br />

op. Så nu kan man også stille den genetiske diagnose i Århus.


til en rask baby<br />

– Edward G. Neilan har gerne villet hjælpe familien, fortæller<br />

John Østergaard om udleveringen af genbeskrivelsen.<br />

– For ham er arbejdet med Cockayne Syndrom også noget<br />

con amore. Han ringede selv og snakkede med familien, da han<br />

i sin tid verificerede diagnosen. Han føler noget særligt for dem.<br />

Følelsen er gensidig; da fosterdiagnostikken afslørede et<br />

sundt barn, blev der fluks sendt et scanningsbillede og en stor<br />

tak fra familien Rossing til den amerikanske læge.<br />

Moderkagebiopsien blev taget på Århus <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

Skejby og derefter sendt til Klinisk Genetisk Afdeling. Med<br />

den genetiske mutation kortlagt var selve analysen ikke kompliceret,<br />

men resultatet var unikt. Det er nemlig første gang, at der<br />

bliver født et barn, der har været gennem fosterdiagnostik for<br />

Cockayne Syndrome type 2B.<br />

Viden om aldring<br />

Familien blev hjulpet af forskerne, men har valgt også selv at<br />

hjælpe forskerne.<br />

Det gør de blandt andet ved at stille hele familiens genmateriale<br />

til rådighed for forskningen. Det er de glade for på Dansk<br />

Center for Molekylær Gerontologi på <strong>Aarhus</strong> Universitet. Her<br />

forsker molekylærbiolog lektor Tinna Stevnsner i Cockayne Syndrom,<br />

fordi syndromet kan bidrage til vores viden om aldring.<br />

Hun stødte på familien Rossing første gang, mens John Østergaard<br />

var i færd med at stille diagnosen på de to drenge. Han<br />

havde mistanke om, at de led af Cockayne Syndrom, og brugte<br />

Tinna Stevnsners ekspertise til at få bekræftet mistanken.<br />

Familien Rossing har ladet forskerne få adgang til en hudbiopsi<br />

fra de to syge drenge og blodprøver fra hele familien.<br />

– Det er helt unikt materiale, fordi vi har to brødre med sygdommen<br />

og en rask lillesøster, samt to forældre, der er bærere<br />

af sygdommen. De er alle tæt forbundne genetisk, og det gør,<br />

at vi kan se på den øvrige genetiske baggrund ved at sammenligne<br />

drengenes gener med resten af familien. Det giver et bedre<br />

materiale i forhold til at se, hvad ændringerne i det defekte gen<br />

fører med sig, siger Tinna Stevnser.<br />

det sjældne bidrager til os alle<br />

Tinna Stevnsner arbejder på at karakterisere det protein og den<br />

gendefekt, der er årsag til Cockayne Syndrom. Det gør hun af<br />

grundvidenskabelige årsager for at forstå, hvordan vi ældes.<br />

Hos Cockayne­patienter går aldringsprocessen hurtigt, og<br />

derfor kan det meget sjældne være med til at fortælle noget om<br />

det generelle:<br />

– For os er sygdommen også et redskab til at forstå noget<br />

generelt, siger Tinna Stevnsner.<br />

Hun og verdens øvrige aldringsforskere trækker på cellebanker<br />

med genmateriale, men da Cockayne Syndrom er meget<br />

sjældent, og da mutationen i genet kan være lidt forskellig, er<br />

donationer af genmateriale af stor værdi.<br />

– Jo flere prøver vi har, jo mere totalt billede af sygdommen<br />

kan vi danne os, siger Tinna Stevnsner.<br />

– Det er vigtigt, for at forskningen kan komme videre, at der<br />

er nogen, der vil donere prøver til os. Så vi er dybt taknemmelige.<br />

Familiens åbenhed om sygdommen er også en hjælp for<br />

forskerne.<br />

– En familie, der så beredvilligt fortæller om sygdommen,<br />

er jo med til at understrege vigtigheden af at forske i den, siger<br />

Tinna Stevnsner. Jo mere opmærksomhed, jo lettere bliver det<br />

også at få midler til forskningen.<br />

Hjælp til selVHjælp<br />

For familien Rossing har det været helt naturligt at kunne<br />

hjælpe forskerne til større viden om sygdommen.<br />

– Jeg synes, vi har et ansvar for at gøre det, fordi det er så<br />

sjældent, siger Henrik Rossing. – Hvis vi ikke bidrager, hvem<br />

gør så. Det kan være, at mit genmateriale kan være med til at<br />

fortælle noget om aldring i fremtiden. På den måde er vi noget<br />

lidt specielt, og det er jo ikke skidt, siger han.<br />

For nylig deltog familien Rossing i et international aldringssymposium<br />

på <strong>Aarhus</strong> Universitet, som Tinna Stevnsner var<br />

med til at arrangere. Det blev til et sjældent møde mellem lægmænd<br />

og fagfolk, da Henrik Rossing holdt oplæg om familiens<br />

liv med drengene.<br />

Her gik forskerne pludseligt fra mikro til makro.<br />

– I dagligdagen beskæftiger vi os med de molekylærbiologiske<br />

aspekter. Det er fjernt fra patienterne. Så er det godt at blive<br />

mindet om, at det handler om mennesker og at høre og se fra de<br />

folk, vores forskning drejer sig om, siger Tinna Stevnsner.<br />

– Det er hjælp til selvhjælp for begge parter, siger Henrik<br />

Rossing.<br />

– Både vi og forskerne er interesserede i, at der genereres<br />

mest mulig viden om aldring.<br />

udforsk · 7


8 · udforsk<br />

flimrende hjerter<br />

Anja Andersen, Ronaldo, Bent Bendtsen<br />

og Bill Clinton er blandt de mange mennesker,<br />

som har fået konstateret sygdommen<br />

atrieflimren. Nu vil et forskerhold ved<br />

Aalborg Sygehus belyse sygdommen fra<br />

stort set alle tænkelige vinkler – for blandt<br />

andet at komme nærmere en forklaring<br />

på, hvorfor den opstår.<br />

Af Peter Friis Jeppesen Foto Helene Bagger<br />

Mere end 13.000 danskere må hvert år en tur på hospitalet,<br />

fordi hjertet slår uregelmæssigt, og op imod 100.000 lever med<br />

generne. Atrieflimren eller hjerteflimmer er en rytmeforstyrrelse<br />

af hjertet, som ofte giver sig til kende i form af hjertebanken,<br />

åndenød og træthed, og som øger risikoen for invaliderende<br />

slagtilfælde markant.<br />

Med godt 20 millioner kroner i ryggen fra det Strategiske<br />

Forskningsråd er forskere ved Århus <strong>Universitetshospital</strong>, Aalborg<br />

Sygehus gået i gang med et projekt, der ikke blot skal søge<br />

at kortlægge årsagerne til sygdommen, men også skal undersøge<br />

dens konsekvenser nærmere.<br />

– Det er målet, at vi får en bedre forståelse af årsagerne<br />

til atrieflimren, hvordan det kan undgås og bedst behandles,<br />

fortæller leder af projektet, professor ved Kardiologisk Afdeling,<br />

Erik Berg Schmidt.<br />

– Dermed kan vi bidrage til at reducere de meget store personlige<br />

og samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet<br />

med sygdommen. Det er vigtigt – ikke mindst fordi risikoen for<br />

atrieflimren stiger med alderen, og der bliver flere og flere ældre.<br />

Projektets styrke ligger ifølge projektlederen i, at det samler<br />

dygtige forskere fra forskellige afdelinger og faggrupper. Det gør<br />

det muligt at belyse sygdommen fra langt flere vinkler:<br />

– Med kapaciteter fra sygehusets kardiologiske, biokemiske<br />

og hjerte­lunge­kirurgiske afdelinger har vi gode forudsætninger<br />

for f.eks. at undersøge, hvilken betydning samspillet af gener,<br />

Tværfagligt fokus på<br />

kost og livsstil har for udvikling af sygdommen. Vi kan desuden<br />

belyse blodets størkningsforhold, effekten af fiskeolie, nye<br />

operationstyper og behandlingsformer, statistiske modeller samt<br />

patienternes tilfredshed med de forskellige behandlingstyper.<br />

samarbejde med internationale sVærVægtere<br />

Projektet er bygget op omkring syv ph.d.­forløb, som skal gennemføres<br />

af fem læger, en sygeplejerske og en biostatistiker. Hovedparten<br />

af de syv har fået mulighed for at tilbringe en del af<br />

forløbet i stærke forskningsmiljøer på Birmingham University,<br />

Boston University og Harvard Medical School.<br />

– Vi er stolte over, at det er lykkedes os at etablere et tæt<br />

samarbejde med nogle af de internationale sværvægtere inden<br />

for hjerteområdet. Det er et kvalitetsstempel på den forskning,<br />

vi bedriver hos os, fortæller Erik Berg Schmidt, der tilføjer, at<br />

samarbejdet også giver forskerne adgang til værdifulde data fra<br />

udenlandske forskningsregistre.<br />

Projektet, der begyndte ved årsskiftet, er i første omgang<br />

planlagt til at strække sig over de næste fem år.<br />

– Det her er kun begyndelsen. Vi kan allerede nu se, at der<br />

vil udspringe nye projekter, efterhånden som vores forskning<br />

skrider frem, og det lover derfor godt for vores ambition om at<br />

gøre Aalborg Sygehus til et center for forskning i atrieflimren,<br />

mener Erik Berg Schmidt.


Den grænseløse forskning<br />

<strong>Aarhus</strong> Universitet er i gang med den mest<br />

omfattende reorganisering i universitetets<br />

historie. Fakultets- og institutstrukturer<br />

brydes op, administrative funktioner<br />

gentænkes, og fysiske omflytninger finder<br />

sted. Og det sker alt sammen for at styrke<br />

<strong>Aarhus</strong> Universitets position på et globalt<br />

marked, hvor adgangen til den nyeste viden<br />

og tilstedeværelsen af de dygtigste forskere<br />

er forudsætningen for at være et universitet i<br />

den europæiske top.<br />

For forskningen er grænseløs. Både i tid og<br />

rum. Grænserne for den menneskelige erkendelse<br />

sprænges konstant, og forskningen<br />

<strong>krydser</strong> uhindret <strong>lande</strong>grænser.<br />

Vores aktuelle udfordring er at skabe de<br />

bedste rammer for en forskning, som på de<br />

indre linjer er grænseløs. Det er nødvendigt,<br />

fordi de stærkeste forskningsmiljøer udvikles<br />

i grænsefelterne mellem flere forskellige<br />

forskningsområder. Derfor har <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />

behov for at skabe brede og smidige<br />

strukturer, hvor ny viden skabes frit på tværs<br />

af traditionelle faggrupper.<br />

Set i et internationalt perspektiv har vi en<br />

national styrkeposition, når det gælder<br />

tværfagligt forskningssamarbejde. Det<br />

gælder ikke mindst samarbejdet omkring<br />

sundhedsforskning, hvor Århus <strong>Universitetshospital</strong><br />

og <strong>Aarhus</strong> Universitet har et udbredt<br />

samarbejde på tværs af mange fagområder.<br />

Hjerneforskningen og nanoforskningen ved<br />

<strong>Aarhus</strong> Universitet er blot et par eksempler<br />

udtrykt<br />

af rektor Lauritz B. Holm-Nielsen,<br />

<strong>Aarhus</strong> Universitet<br />

på, at vi har internationalt førende forskningsmiljøer,<br />

som spænder over mange<br />

forskningsfelter, og som formår at tiltrække<br />

topforskere fra hele verden. Mange udlændinge<br />

misunder os vores evne til at samle<br />

forskere fra vidt forskellige fagområder og<br />

<strong>lande</strong> om store, fælles forskningsprojekter,<br />

hvor grundforskning og anvendt forskning<br />

smelter sammen og bryder nye grænser for<br />

vores viden.<br />

Og vi står over for en kolossal udfordring<br />

med at skabe forskningsområder, som har<br />

international tyngde. For kraftcentrene for<br />

forskning flytter sig i disse år. Vi ser et Kina,<br />

som gennemfører investeringer i forskning<br />

og udvikling uden sidestykke i historien. Og<br />

mange andre <strong>lande</strong> i Fjernøsten og i Latinamerika<br />

følger trop. De gamle kraftcentre i<br />

USA og Europa er sat under pres, og der er<br />

behov for, at Europa sætter nye målsætninger<br />

for forskning og udvikling. Alvoren<br />

i dette scenarie er senest kommet til udtryk<br />

gennem de nye målsætninger, som EU<br />

lancerede i rapporten fra The European<br />

Research Area’s Board (2009). Her præsenteres<br />

målsætningerne om, at Europa i 2030<br />

skal afsætte 3,3% af bruttonationalproduktet<br />

til uddannelse og 5 % af bruttonationalproduktet<br />

til forskning og udvikling.<br />

Det er scenariet, hvis Europa fortsat skal<br />

være et globalt kraftcenter for forskning og<br />

udvikling.<br />

Derfor er det internationale samarbejde<br />

højt prioriteret ved <strong>Aarhus</strong> Universitet. Vi<br />

har ca. 2.400 internationale studerende på<br />

hele uddannelser på <strong>Aarhus</strong> Universitet,<br />

hvortil kommer godt 1.100 udvekslingsstuderende,<br />

der typisk er her i et eller to<br />

semestre. På forskersiden er der ansat 260<br />

udenlandske forskere, og hvert år er der<br />

desuden ca. 600 gæsteforskere, som er her i<br />

kortere perioder. Disse tal vil vokse markant<br />

i de kommende år, og vi skal gøre vores<br />

bedste for at inspirere både forskere og studerende<br />

til at flytte sig og krydse grænser.<br />

Og det handler ikke blot om at tiltrække<br />

udenlandske studerende og forskere. Mobiliteten<br />

skal også gå den anden vej.<br />

For der sker noget, når vi flytter os til nye og<br />

uvante omgivelser. Vore vaner og tankesæt<br />

bliver udfordret. Pludselig bliver der sat<br />

spørgsmålstegn ved det, som vi ellers betragtede<br />

som givet. Vore sanser skærpes, og<br />

nysgerrigt fokuserer vi på det, som vi endnu<br />

ikke helt forstår. Vi ser det gang på gang<br />

med mange af vore udenlandske ph.d.studerende,<br />

hvor vi undrer os over, hvordan<br />

de både formår at tilpasse sig de nye omgivelser<br />

og samtidig have overskud til at yde<br />

en formidabel forskningsindsats. Men det<br />

kommer af at flytte sig. Det lægger beslag på<br />

vores fulde koncentration og skaber et fokus.<br />

Det er i mødet med det nye og ukendte, at<br />

overskuddet bobler, og kreativiteten sætter<br />

os fri. Derfor skal vi inspirere både forskere<br />

og studerende til at flytte sig og krydse<br />

grænser – fysiske såvel som faglige grænser.<br />

Kun derved kan vi sprænge nye grænser for<br />

den menneskelige erkendelse.<br />

udforsk · 9


10 · udforsk<br />

TEMA<br />

Forskning<br />

uden grænser<br />

Forskningen er i dag grænseoverskridende i hidtil<br />

ukendt omfang.<br />

Det er ikke blot forskerne, der <strong>krydser</strong> <strong>lande</strong>grænser.<br />

Data og vævsprøver gør det også.<br />

Og det er ikke kun <strong>lande</strong>grænser, der krydses.<br />

Faggrænser overskrides, og tværfagligt forskningssamarbejde<br />

blomstrer.<br />

Illustration Ole Hein Pedersen/Ken Kragsfeldt


Det er tvingende nødvendigt at samarbejde<br />

i store internationale konsortier<br />

for at bryde koden til meget komplekse<br />

sygdomme som for eksempel skizofreni.<br />

Professor Ole Mors<br />

Der er ikke meget international forskning,<br />

der er så velorganiseret som børneonkologi.<br />

Vi har været drevet til at samarbejde,<br />

fordi sygdommen er så sjælden.<br />

Overlæge Henrik Hasle<br />

I Danmark kan jeg koncentrere<br />

mig om at forske.<br />

Kinesisk læge Jingbo Zhao<br />

Der er nogle <strong>lande</strong>, som er meget gode<br />

til at skaffe penge til deres forskere<br />

via eu-systemerne. Danmark kunne<br />

godt være langt bedre repræsenteret.<br />

Lektor, dr.med. Hans Stødkilde-Jørgensen<br />

udforsk · 11


TEMA: Forskning uden grænser<br />

Patientdata på rejse<br />

12 · udforsk<br />

Professor Peter Hokland fra Århus <strong>Universitetshospital</strong><br />

har fået et gennembrud inden for sin leukæmifors<br />

k ning. Et gennembrud, der er godt hjulpet på vej<br />

af patientdata fra andre <strong>lande</strong>.<br />

Af Anne Westh Foto Ole Hein Pedersen<br />

Leukæmi er en frygtet sygdom. Og heldigvis<br />

også en sjælden sygdom. Nogle undertyper<br />

af leukæmi forekommer der kun<br />

et eller to nye tilfælde af årligt i Danmark.<br />

Det er til gengæld et problem, når man<br />

vil forske i sygdommen. For det kan tage<br />

årevis, før man har indsamlet data nok til<br />

et videnskabeligt studie.<br />

Det problem er leukæmi­professor<br />

Peter Hokland udmærket klar over. Så da<br />

en af hans ph.d.­studerende, Hans Beier<br />

Ommen, havde udviklet nogle banebrydende<br />

statistiske modeller til at forudsige<br />

tilbagefald af leukæmi, kontaktede han<br />

sine faste samarbejdspartnere i London<br />

og München.<br />

– Og i løbet af to dage havde vi fået<br />

tilsendt datafiler inden for de undertyper<br />

af leukæmi, som vi havde brug for, fortæller<br />

Peter Hokland, professor på Hæmatologisk<br />

Afdeling på Århus Sygehus.<br />

Netop de datafiler gjorde, at Hans<br />

Beier Ommen kunne færdiggøre sine videnskabelige<br />

analyser. Og dermed skabe<br />

et gennembrud inden for forudsigelsen<br />

af, hvorvidt den enkelte patient vil opleve<br />

et tilbagefald af sin leukæmi.<br />

international celletrafik i 30 år<br />

Men udvekslinger af data går ikke kun<br />

den ene vej. I 30 år har Hæmatologisk<br />

Afdeling på Århus Sygehus drevet en<br />

biobank, hvor man har indsamlet knoglemarvsprøver<br />

fra leukæmipatienter.<br />

Biobanken med tilhørende database er<br />

godkendt af de danske myndigheder, og<br />

patienterne har alle givet tilladelse til,<br />

at deres knoglemarv kan anvendes til<br />

forskning.<br />

Disse knoglemarvsprøver sendes<br />

flittigt ud af <strong>lande</strong>t, når andre forskere<br />

har brug for dem. F.eks. til Ohio i USA,<br />

der for nylig fik tilsendt en flamingokasse<br />

med ampuller, som indeholdt nedfrosset<br />

knoglemarv fra anonymiserede danske<br />

leukæmi­patienter. De amerikanske<br />

forskere var interesserede i knoglemarv<br />

fra en speciel type af kronisk leukæmi,<br />

som kan udvikle sig til akut leukæmi. Og<br />

netop denne type havde Peter Hokland i<br />

sin biobank. Resultatet af anstrengelserne<br />

viste sig i marts i form af en artikel i et<br />

anerkendt videnskabeligt tidsskrift, hvor<br />

Peter Hokland er medforfatter.<br />

– Vores arbejde med biobanken kommer<br />

mange gange tilbage til os, fordi vi<br />

kommer med på internationale, videnskabelige<br />

arbejder, siger Peter Hokland.<br />

– Vi tager ikke penge for at sende<br />

knoglemarvsprøverne til ud<strong>lande</strong>t, og det<br />

håber jeg, vi kan blive ved med. For jeg vil<br />

gerne have, at vores materiale bliver brugt<br />

– og kommer forskningen til gode.


„Det kan tage årevis,<br />

før man har indsamlet<br />

data nok til et videnskabeligt<br />

studie.“<br />

Mange former for leukæmi<br />

Leukæmi er en kræftsygdom, der opstår i<br />

knoglemarvens bloddannende stamceller.<br />

Når man har leukæmi, kan knoglemarven<br />

ikke danne blodceller på normal vis.<br />

Der findes en lang række forskellige leukæmier.<br />

De enkelte typer viser sig på forskellig<br />

måde, og behandlingen er også forskellig.<br />

Peter Hoklands forskningsgennembrud er<br />

sket inden for den undertype af leukæmi,<br />

der kaldes akut myeloid leukæmi. Denne<br />

type har et meget hurtigt forløb, og patienten<br />

vil dø inden for få måneder, hvis han<br />

eller hun ikke kommer i behandling.<br />

I første omgang behandles akut myeloid<br />

leukæmi typisk med kemoterapi, som<br />

hjælper 70-80 procent af patienterne. Men<br />

over halvdelen af disse patienter oplever<br />

tilbagefald, og det er her, at Peter Hoklands<br />

forskning er yderst anvendelig, da den kan<br />

forudsige tilbagefald op til et år før patienten<br />

selv kan mærke det.<br />

udforsk · 13


TEMA: Forskning uden grænser<br />

14 · udforsk<br />

Takket være forældrenes villighed til<br />

at lade deres kræftsyge børn deltage<br />

i videnskabelige behandlingsforsøg<br />

og dele sygdomsforløb og behandlingsresultater<br />

med alle nordiske<br />

børnekræftlæger, er det lykkedes at<br />

mindske børnenes risiko for at dø af<br />

deres kræftsygdom markant.<br />

Af Maria Evald Foto Ole Hein Pedersen<br />

Ingrid Lange er otte år og lider af den<br />

relativt sjældne blodkræftsygdom AML,<br />

som hvert år rammer cirka fem børn i<br />

Danmark. Hun skal netop i gang med sin<br />

femte og andensidste ordinære kemokur,<br />

da børnekræftlæge Henrik Hasle tilbyder<br />

Ingrid en ekstra kemokur.<br />

”Dit barn anmodes hermed om at deltage<br />

i en videnskabelig undersøgelse. Vi<br />

beder om tilladelse til at give behandling<br />

med Mylotarg efter lodtrækningsprincip”,<br />

står der i de første linjer i det papir,<br />

som Henrik Hasle udleverer til Ingrids<br />

forældre, da de mødes på børnekræftafdelingen<br />

på Århus <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

Skejby.<br />

udskyder beslutningen<br />

Forud er gået et seks måneders langt, intensivt<br />

og belastende behandlingsforløb.<br />

Det er normalt nu, man plejer at stoppe<br />

behandlingen. 30 procent får imidlertid<br />

tilbagefald. Og i håb om at minimere risikoen<br />

for det, bliver Ingrid Lange derfor<br />

tilbudt at deltage i den internationale<br />

undersøgelse, der går ud på at afdække,<br />

om en ekstra kemokur reducerer tilbagefaldsprocenten.<br />

På dette tidspunkt har familien ikke<br />

overskud til at tænke på, om de skal<br />

sige ja eller nej til forsøgsbehandlingen.<br />

Nordisk<br />

samarbejde<br />

redder<br />

kræftsyge børn<br />

Informationspapiret og samtykkeerklæringen<br />

får derfor lov til at ligge ulæst på<br />

familiens skrivebord hjemme i Vamdrup<br />

syd for Kolding.<br />

forældrenes Vilje til at Hjælpe er<br />

stor<br />

På et lille kontor på en lang mørk gang<br />

på Århus <strong>Universitetshospital</strong>, Skejby,<br />

sidder overlæge Henrik Hasle. Han er en<br />

af Danmarks førende børnekræftlæger<br />

og leder kemo­forsøget. Det gennemføres<br />

som en undersøgelse, hvor børnene efter<br />

en lodtrækning, som foregår i Stockholm,<br />

enten får forsøgsbehandlingen eller den<br />

traditionelle behandling. Ifølge Henrik<br />

Hasle siger langt de fleste forældre og<br />

deres børn ja til at deltage:<br />

– De har en forventning om, at behandlingen<br />

er den rigtige for deres barn,<br />

og de kan se meningen med, at de bidrager<br />

med viden, der kan hjælpe andre.<br />

redder liV<br />

For 50 år siden var leukæmi en sygdom<br />

uden behandling, og hvor alle døde.<br />

I dag viser undersøgelser, at over 75<br />

procent af de kræftsyge børn er i live fem<br />

år efter, at de har fået stillet diagnosen.<br />

Samtidig viser undersøgelser, at hvis<br />

man overlever de første fem år, er chancen<br />

for at leve ligeså lang tid som resten<br />

af befolkningen mindst 90 procent.<br />

Danmark ligger dermed i verdenseliten,<br />

når det gælder helbredelsen af kræftsyge<br />

børn. Og det tilskriver overlæge Henrik<br />

Hasle det gode nordiske samarbejde:<br />

– Der er ikke meget international<br />

medicinsk forskning, der er så velorganiseret<br />

som børneonkologi. Vi har været<br />

Al behandling har status<br />

som forsøg<br />

Siden 1980’erne har behandlingen af<br />

børnekræft været centraliseret på særlige<br />

kræftafsnit på nogle få børneafdelinger i<br />

Danmark. Udviklingen af behandlingerne<br />

foregår i et meget kontrolleret internationalt<br />

samarbejde mellem de fem nordiske<br />

<strong>lande</strong>. Al behandling af børn med kræft<br />

har status som forsøg, og forældrene skal<br />

derfor skrive under på, at de accepterer,<br />

at deres barn er med i forsøget. Ønsker<br />

forældrene ikke at skrive under, får<br />

barnet alligevel den samme behandling,<br />

fordi lægerne skønner, at det er den<br />

bedste behandling. Den eneste forskel<br />

er altså, om lægerne fra de nordiske<br />

<strong>lande</strong> må bruge oplysninger fra barnets<br />

sygdomsforløb til at blive klogere samt<br />

anvende barnets blodprøver og knoglemarvsprøver.


Kræftsyge Ingrid Lange på otte år lægger<br />

gerne krop til et videnskabeligt forsøg<br />

for at finde ud af, om en ekstra kemokur<br />

kan nedbringe risikoen for tilbagefald.<br />

Hendes mor Dagny Lange har stor tillid<br />

til overlæge Henrik Hasle fra Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>, Skejby, som samarbejder<br />

med andre nordiske børnekræftlæger<br />

om den videnskabelige forsøgsbehandling<br />

drevet til at samarbejde, fordi sygdommen<br />

er så alvorlig og så sjælden.<br />

Ifølge Henrik Hasle er det ikke synd<br />

at bruge børn i forsøg. Det er synd at lade<br />

være.<br />

– Grunden til, at vi i dag er blevet<br />

så gode til at behandle og helbrede de<br />

kræftsyge børn, er, at vi har samarbejdet<br />

internationalt om at følge fælles behandlingsprotokoller,<br />

som bygger på den<br />

nyeste viden.<br />

ja tak til forsøgsbeHandlingen<br />

Fjorten dage efter at Udforsk talte med familien<br />

Lange første gang, har de endelig<br />

bestemt sig for at sætte deres underskrift<br />

på samtykkeerklæringen.<br />

– Vi ser det som en mulighed, siger<br />

Dagny Lange, der har taget orlov fra sit job<br />

som mejerichef i Arla Foods for at passe<br />

sin kræftsyge datter.<br />

– Ingrid har taget fint imod de andre<br />

kemokure, så derfor regner vi med, at<br />

hun også kan klare en syvende kur. Men<br />

selvom vi siger ja til lodtrækningen, så<br />

er det jo langt fra sikkert, at vi kommer<br />

med.<br />

Ingrid kan ikke høre, hvad hendes<br />

mor siger. Hun ligger på sofaen med et<br />

tæppe over sig og med sin sølvfarvede<br />

iPod i hænderne og lytter til sangen<br />

”Toxic” med Britney Spears. Ved siden<br />

af hende sidder en sygeplejerske på<br />

hug, mens hun leder 20 ml bredspektret<br />

antibiotika ind i en sonde i brystkassen<br />

på den otteårige pige.<br />

På døren ind til patientværelset<br />

hænger et billede af en smilende Ingrid<br />

med lyst hår på hovedet. Børnekræftaf­<br />

„Hvis det kan<br />

bidrage til at<br />

hjælpe andre,<br />

så skal vi sige ja“<br />

Ingrid Lange<br />

delingen på Århus <strong>Universitetshospital</strong><br />

i Skejby er blevet familiens andet hjem.<br />

Med cirka en uges mellemrum er Ingrid<br />

og hendes mor Dagny indlagt her, enten<br />

fordi Ingrid skal modtage kemokure, eller<br />

fordi hun skal behandles med intensive<br />

antibiotika­kure som følge af bivirkninger.<br />

Alligevel lægger den unge pige gerne krop<br />

til endnu en kemokur – hvis lodtrækningen<br />

vel og mærke peger på hende.<br />

– Hun har den overbevisning, at hvis<br />

det kan bidrage til at hjælpe andre, og til<br />

at man internationalt bliver klogere på behandlingen,<br />

så skal vi sige ja, siger Dagny<br />

Lange og kigger kærligt på sin datter.<br />

Ingrid glæder sig til i aften, for så kommer<br />

hendes to ældre søskende og far på besøg<br />

på patientværelset. Så skal de se X Factor<br />

i fjernsynet og hygge sig.<br />

udforsk · 15


TEMA: Forskning uden grænser<br />

16 · udforsk<br />

Vi <strong>lande</strong>de om torsdagen,<br />

mandag havde vi et hus,<br />

tirsdag en bil, og så var<br />

familien oppe at fungere...<br />

Efter<br />

Tre måneders ophold i Australien<br />

gav nye forskningssamarbejder og<br />

en mulighed for at studere en større<br />

patientgruppe. Rejsen bragte også<br />

Henning Grønbæks familie tættere på<br />

hinanden.


Sidney...<br />

Af Maria Wind Retoft Foto Ole Hein Pedersen<br />

– Vi har helt sikkert fået opfyldt vores forventninger. Både fagligt<br />

og personligt, fortæller overlæge på Århus Sygehus, Medicinsk­<br />

Hepato­Gastroenterologisk Afdeling V, Henning Grønbæk, som<br />

sammen med sin familie har været tre måneder i Sidney.<br />

Da muligheden for en tur til den anden side af jordkloden<br />

bød sig, var familien ikke længe om at takke ja:<br />

– For fem år siden var vi i USA, og vi havde snakket om, at<br />

vi gerne ville af sted igen, så da både min kone og jeg havde<br />

fået etableret kontakter i Australien, så var det bare med at<br />

komme i gang med planlægningen, forklarer han.<br />

god planlægning og et åbent sind<br />

Familien, bestående af tvillingedøtre på 11, en datter på 13<br />

og hustru, klinisk genetiker, Ida Vogel, prioriterede højt at<br />

have styr på alt det praktiske, inden de tog af sted. På<br />

den måde kunne de hurtigt få opbygget sig en hverdag<br />

i det nye land, fortæller Henning Grønbæk:<br />

– Vi <strong>lande</strong>de om torsdagen, mandag havde vi<br />

et hus, tirsdag en bil, og så familien var oppe at<br />

fungere. Onsdag blev børnene sendt i skole.<br />

Familien faldt hurtigt til i lokalsamfundet –<br />

for har man et åbent sind, bliver tingene meget<br />

nemmere, lyder erfaringen.<br />

– Og når man går på arbejde hver eneste<br />

dag, så møder man jo også folk i deres sociale liv,<br />

tilføjer overlægen.<br />

traVl HVerdag – fritid som turist<br />

Hverdagene i Australien bestod mest af arbejde:<br />

– Jeg tog ud af døren klokken syv om<br />

morgenen og var hjemme igen klokken halv<br />

seks. Ida arbejdede tilsvarende på Klinisk<br />

Genetisk Afdeling, Westmead Hospital.<br />

Der var mere arbejde end i Danmark,<br />

og jeg havde en del transporttid. Og<br />

så havde børnene jo lektier, når de kom hjem fra skole, fortæller<br />

Henning Grønbæk.<br />

Aftenerne blev brugt på hjemlig hygge, og i weekenderne<br />

var der masser af tid til at se de lokale seværdigheder og opleve<br />

det land, familien var kommet til:<br />

– Vi tog især ud i naturen. Til stranden. Og så var vi på hvalsafari,<br />

det var vi vilde med.<br />

familien kom tættere på Hinanden<br />

– Børnene kan godt lide at komme ud og opleve verden. Derfor<br />

var vi sikre på, det nok skulle gå, siger Henning Grønbæk.<br />

– Hvis de nu havde sagt, at det var det mest forfærdelige,<br />

de nogensinde havde oplevet, så ville det have været svært at få<br />

til at hænge sammen. At være væk fra Danmark i tre måneder<br />

har givet dem rigtig meget selvtillid i forhold til at kunne klare<br />

sig i et fremmed land. Verden er blevet meget mindre, supplerer<br />

han og tilføjer, at rejsen faktisk har bragt familien tættere på<br />

hinanden:<br />

– Man får en fælles referenceramme i en periode, som man<br />

kan tænke tilbage på. Når man er et fremmed sted, så er det hos<br />

familien, man har det trygt og godt.<br />

andre muligHeder for forskning<br />

Også på det faglige plan, tog overlægen hjem med gode oplevelser<br />

i bagagen.<br />

Ida Vogel fik et indblik i arvelige sygdomme inden for<br />

knoglemisdannelser, mens Henning Grønbæk havde taget en<br />

del af sine egne videnskabelige resultater med til Sidney. Dem<br />

kunne han bearbejde og skrive sammen til artikler og derefter<br />

vise frem på Royal Prince Alfred Hospital i Sidney, hvor han var<br />

tilknyttet.<br />

– Jeg tog ud og holdt foredrag på afdelinger og institutter,<br />

og bagefter kunne man så sætte sig ned og diskutere, hvilke<br />

fælles projekter, vi kunne finde ud af, forklarer han. Håbet med<br />

samarbejderne er, at finde ud af noget mere om, hvad inflam­ ><br />

udforsk · 17


TEMA: Forskning uden grænser<br />

Sidney...<br />

18 · udforsk<br />

mationsprocessen betyder for udviklingen<br />

af skrumpelever og komplikationer<br />

hertil bl.a. hos patienter med fedtlever.<br />

I Australien har mulighederne været<br />

langt større for at studere netop denne<br />

gruppe af patienter, da hyppigheden er<br />

større end i Danmark, forklarer han og<br />

tilføjer:<br />

– Jeg har fået nogle personlige<br />

kon takter. Man kan komme langt med<br />

internettet, men det der med at komme<br />

ud, holde foredrag og tale med folk,<br />

sidde overfor dem og diskutere problemstillinger<br />

er noget helt andet. Nu skal jeg<br />

så sørge for at holde kontakterne ved lige.<br />

gør det!<br />

Opfordringen fra Henning Grønbæk er<br />

klokkeklar: Har man lyst, så er det bare<br />

med at komme afsted.<br />

– Man skal selvfølgelig vide, at der<br />

er opbakning fra ens ledelse, og der er<br />

backup på de funktioner, som man har<br />

til hverdag. Men det er vigtigt, at der er<br />

nogen, der rejser ud. På den måde kan<br />

man kombinere det bedste, de kan præstere<br />

ude i verden, med det bedste, vi kan<br />

præstere herhjemme, forklarer han.<br />

– Jeg tror, at man forskningsmæssigt<br />

skal udnytte den ekspertise, der er – også<br />

på tværs af <strong>lande</strong>grænser.<br />

Og tanken om en ny tur for familien<br />

Grønbæk ud i den store verden afskrækker<br />

absolut ikke overlægen.<br />

– Vi har ingen planer lige nu, men<br />

jeg kunne godt tænke mig at komme af<br />

sted igen. Det er simpelthen en kæmpe<br />

oplevelse. Men det er vigtigt at være velforberedte<br />

og have tænkt igennem, hvad<br />

hverdagen skal indebære af udfordringer<br />

for alle i familien. Alle skal have noget<br />

ud af at være af sted – både børn og<br />

voksne.<br />

Hvis du vil forske i ud<strong>lande</strong>t<br />

1<br />

2<br />

3<br />

4<br />

5<br />

6<br />

7<br />

8<br />

9<br />

10<br />

Mål med opholdet – inden du tager af sted, skal du finde en kontaktinstitution<br />

og have lagt dig fast på et mål for dit ophold. Hvad er det<br />

egentlig, du gerne vil have ud af projektet.<br />

Bolig i ud<strong>lande</strong>t – forhør værtsuniversitetet, om de hjælper med at<br />

skaffe bolig. Ellers sæt god tid af til at finde en bolig. Fremlej evt. din<br />

egen bolig i Danmark.<br />

Visum og opholds- og arbejdstilladelse – hør ambassaden om<br />

reglerne for opholds­ og arbejdstilladelse/visum. Særligt for ph.d.studerende<br />

gælder det, at man skal undersøge, om man i ud<strong>lande</strong>t<br />

betragtes som studerende eller ansat i forhold til, om man skal have<br />

arbejdstilladelse eller ej. Søg også forskningstilladelse, hvis man skal<br />

lave feltarbejde.<br />

Skatteforhold og told – hvis du skal arbejde i ud<strong>lande</strong>t, vil der være<br />

en række skattemæssige spørgsmål, der skal tages stilling til. Det er<br />

derfor en rigtig god idé at kontakte SKAT inden rejsen. Undersøg også<br />

reglerne for told ved import og eksport af personlige ejendele (inkl.<br />

medicin), og forskningsudstyr og prøver.<br />

Medfølgende familie – undersøg reglerne for opholds­ og arbejdstilladelse<br />

for medfølgende ægtefæller samt børn (herunder forsikring og<br />

evt. skolegang).<br />

Brug nettet – I dag kan man typisk finde rigtig mange informationer<br />

om universitet, byen, boligmuligheder osv. på nettet. Det er en rigtig<br />

god måde at forberede sig til opholdet på.<br />

Forsikring – tegn en forsikring under dit ophold i ud<strong>lande</strong>t.<br />

Sprog og kultur – tag evt. sprogundervisning hjemmefra eller<br />

undersøg mulighederne for sprogundervisning under opholdet. Vær<br />

også opmærksom på, at arbejdskulturen kan være anderledes i andre<br />

<strong>lande</strong>, f.eks. at der kan være en anden dresscode.<br />

Økonomi – undersøg hvilke legater, du evt. kan søge. Tal med din<br />

bank om, hvilke muligheder der er for pengeoverførsler i ud<strong>lande</strong>t.<br />

Opret evt. en konto i et lokalt pengeinstitut.<br />

Hold modet oppe – giv ikke op, hvis du ikke føler dig totalt integreret<br />

i det nye land efter en måned. Ting tager tid. I et fremmed land kan det<br />

være en omstændig affære at oprette en telefon eller tage et kørekort.<br />

Og det kan tage lang tid, før du kommer ind på livet af de lokale.<br />

Kilde: International Centre <strong>Aarhus</strong> University og overlæge Henning Grønbæk.


Det er tvingende nødvendigt at<br />

samarbejde i store konsortier for at<br />

bryde koden til meget komplekse<br />

sygdomme som for eksempel skizofreni,<br />

mener professor Ole Mors<br />

Vi har ikke<br />

længere et valg<br />

Af Mette Kristensen Foto Ole Hein Pedersen<br />

Sidste sommer publicerede tidsskriftet<br />

Nature tre artikler om genforskning og<br />

skizofreni. Som medforfattere på den ene<br />

artikel stod professor og speciallæge i<br />

psykiatri Ole Mors og et forskerhold fra<br />

<strong>Aarhus</strong> Universitet.<br />

Holdet deltog i et stort forskningsprojekt<br />

i et konsortium med 12 europæiske<br />

<strong>lande</strong>. Resultatet var epokegørende, fordi<br />

det lykkedes at bekræfte en hypotese,<br />

man havde haft i mange år, om at der<br />

findes flere tusinde genvarianter, der<br />

alle har en lille effekt på udviklingen af<br />

skizofreni. Og mange af genvarianterne<br />

er ret hyppige i befolkningen.<br />

– Samarbejdet i de store konsortier<br />

har allerede haft en effekt. For nu kan<br />

vi slå fast, at skizofreni ikke er forårsaget<br />

af et eller to gener. Det er en meget<br />

kompleks sygdom, og mange forskellige<br />

signalveje i hjernen, kan være ramt på<br />

forskellig vis hos forskellige patienter.<br />

Men det interessante er, at de tre artikler<br />

i Nature alle pegede i samme retning, og<br />

nogle af de genvarianter, der blev omtalt<br />

i de tre artikler, var ens. Så selvom forskningen<br />

ikke fandt selve sygdomsmekanismen<br />

bag skizofreni, så er opdagelsen<br />

af de mange genvarianter i forskningsmaterialet<br />

et skridt videre i at forstå den<br />

genetiske baggrund for sygdommen,<br />

forklarer Ole Mors.<br />

forskerHold lærer af Hinanden<br />

For ti til tyve år siden var forskning<br />

ofte omgivet af en forholdsvis paranoid<br />

forestilling om, at andre kunne stjæle<br />

forskningsresultater og dermed komme<br />

først i kapløbet om at løse for eksempel<br />

skizofreniens gåde. Sådan er det ikke<br />

længere, fortæller Ole Mors.<br />

– I takt med at vi har fundet ud af,<br />

hvor kompleks genetikken er for mange<br />

sygdomme herunder skizofreni, er det<br />

ikke længere et spørgsmål om at samarbejde<br />

med andre, fordi det er en god ide –<br />

samarbejdet er tvingende nødvendigt for<br />

at kunne producere et troværdigt resultat.<br />

Vi har ikke længere et valg, siger han.<br />

Derfor foregår en stor del af forskningen i<br />

dag i store internationale konsortier med<br />

mange forskerhold tilknyttet.<br />

– Det betyder blandt andet, at man<br />

har et langt større datamateriale til<br />

rådighed. I det projekt vi var en del af,<br />

arbejdede vi med data fra godt 39.000<br />

mennesker, og det er langt mere, end vi<br />

selv ville kunne indsamle, forklarer han.<br />

Derudover fremhæver Ole Mors, at<br />

der er flere ressourcer i et stort konsortium<br />

med deltagere fra mange forskellige<br />

<strong>lande</strong>, og at samarbejdet også har<br />

den fordel, at gruppen hele tiden kan<br />

udvælge de bedste til at udføre delelementer<br />

i forskningen, ligesom grupperne<br />

kan lære af hinanden undervejs.<br />

Det næste store skridt i forskningen<br />

af skizofreni vil være at gå hele arvemassen<br />

igennem, mener Ole Mors. Det er<br />

teknologisk muligt, men endnu meget<br />

dyrt. Endvidere vil analysearbejdet af de<br />

astronomiske mængder af data, arvemassen<br />

består af, kræve samarbejde i endnu<br />

større konsortier.<br />

udforsk · 19


TEMA: Forskning uden grænser<br />

20 · udforsk<br />

Af Gudrun Haller Foto Ole Hein Pedersen<br />

Har et bestemt gen og/eller indtagelse af medicin mod depression<br />

indflydelse på, hvordan kvinder med brystkræft reagerer<br />

på behandling med hormonmidlet tamoxifen? Det undersøges i<br />

øjeblikket af forskere fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, KEA<br />

og Patologisk Institut, ved Århus <strong>Universitetshospital</strong>. I spidsen<br />

for undersøgelsen er Professor Tim Lash, tidligere ansat ved<br />

Boston University.<br />

Den amerikanske kræftekspert har i seks år samarbejdet<br />

med leder af KEA, professor Henrik Toft Sørensen samt professor<br />

Stephen Hamilton­Dutoit, Patologisk Institut, om forskning<br />

i brystkræft, og den 1. august 2009 tiltrådte han en stilling som<br />

professor ved KEA. Tim Lash’s forskning fokuserer på brystkræft,<br />

årsager til sygdommen, behandling samt bivirkninger ved<br />

behandling af brystkræft. Henrik Toft Sørensen har siden 2004<br />

været tilknyttet Boston University som adjungeret professor.<br />

Forskningsprojektet, der undersøger genetiske faktorer,<br />

tamoxifen og samtidig behandling med andre lægemidler og<br />

effekten ved brystkræft gennemføres i Danmark og er baseret på<br />

registerdata samt analyse af vævsprøver fra danske brystkræftpatienter.<br />

Det sker på baggrund af en løbende og meget omfattende,<br />

befolkningsbaseret undersøgelse af brystkræftpatienter, heraf<br />

900 tilfælde af tilbagefald og 900 matchede kontroller uden<br />

tilbagefald.<br />

de ypperste eksperter kommer Her til<br />

Når en internationalt anerkendt forsker som Tim Lash og mange<br />

andre med ham samarbejder med Klinisk Epidemiologisk Afdeling,<br />

skyldes det, at Danmark er et enestående, attraktivt land<br />

Forskning<br />

To tredjedele af alle brystkræftpatienter kan hormonbehandles<br />

med lægemidlet tamoxifen, som reducerer<br />

risikoen for tilbagefald med 50 procent. Men hos nogle<br />

kvinder er behandlingen tilsyneladende uden virkning.<br />

På baggrund af danske data og i samarbejde med danske<br />

forskere kan amerikanske Tim Lash snart give det endelige<br />

svar på hvorfor.<br />

at forske i, når det drejer sig om sundhedsforskning, fortæller<br />

leder af KEA professor Henrik Toft Sørensen.<br />

– Det skyldes blandt andet, at hver eneste dansker siden<br />

1968 har været udstyret med sit eget unikke personnummer,<br />

som sammen med kliniske databaser, registre og biobanker<br />

giver forskere mulighed for at følge patienter over en meget<br />

lang tidsperiode. Denne mulighed findes ikke andre steder i<br />

verden.<br />

– Det er en god situation at være i, som betyder, at vi får<br />

de ypperste eksperter her til, og det giver værdi til det danske<br />

samfund, understreger Henrik Toft Sørensen. Desuden anfører<br />

Tim Lash, at de danske læger, forskere og statistikere er højt<br />

uddannede og gode til at samarbejde.<br />

Tim Lashs aktuelle forskning baserer sig således på verdens<br />

største biobank over kvinder, der har fået tilbagefald efter<br />

brystkræft. DBCG, Danish Breast Cancer Group, har siden 1976<br />

indsamlet og genereret data fra alle kvinder i Danmark med<br />

brystkræft, det være sig brystkræfttype, behandling og resultat<br />

af behandling. DBCG har helt enkelt den bedste database over<br />

brystkræft i verden. Det bliver unikt, når det kobles med andre<br />

registre, påpeger Henrik Toft Sørensen.<br />

– De danske databaser, registre og biobanker er på et højt<br />

internationalt niveau med meget høj kvalitet, og det er enestående,<br />

at vi kan følge patienten fra vugge til grav.<br />

Vi kan gøre det endnu bedre<br />

Men Danmark er også attraktivt af andre grunde, fortæller Henrik<br />

Toft Sørensen og nævner i flæng et velfungerende samfund,<br />

flade hierarkier, et sundt konkurrencemiljø, veluddannet perso­


på danske data<br />

nale på alle niveauer, og at det er forholdsvis let at få penge til<br />

at starte forskning i Danmark.<br />

Tim Lash giver Toft Sørensen ret og tilføjer, at der også var<br />

god hjælp at hente på det praktiske plan, da han med hele<br />

familien bestående af hustru, to børn og tre hunde slog sig ned i<br />

Århus i august sidste år.<br />

– Men det kan vi gøre endnu bedre, mener Henrik Toft Sørensen.<br />

Sygehus og universitet burde gå sammen om at hjælpe<br />

folk, der kommer hertil med alt det praktiske.<br />

For Tim Lash og familien er planen, at opholdet i Danmark<br />

skal vare to til tre år. For der er børnenes skolegang og den<br />

øvrige familie derhjemme at tage hensyn til. Men dermed slutter<br />

samarbejdet ikke. Tim Lash er i gang med 30 studier, og der er<br />

forhåbentligt lagt op til en deltidsansættelse ved KEA, når familien<br />

drager tilbage til Staterne.<br />

KEA kunne fordoble aktiviteterne<br />

KEA (Klinisk Epidiologisk Afdeling) har som opgave<br />

at drive fri og uafhængig forskning på højeste<br />

internationale niveau. Klinisk epidemiologi forener<br />

klinik, epidemiologi, biostatistik og medicinsk<br />

informatik med henblik på at gennemføre forskning<br />

af betydning for diagnostik, behandling og prognosticering<br />

af patienter. Klinisk epidemiologi går på<br />

tværs af de kliniske specialer.<br />

KEA har 50 ansatte i Århus og 10 i Ålborg. De ansatte<br />

tæller personalegrupper som læger, biostatistikere,<br />

administrative medarbejdere og andre faggrupper.<br />

Der er ansatte fra mange <strong>lande</strong> bl.a. i Ungarn,<br />

Tyskland, Irland, Spanien, Rusland og USA. Desuden<br />

er syv ph.d.-studerende indskrevet ved Boston<br />

University, men som arbejder med danske data.<br />

Her er udviklingspotentiale til mindst en<br />

fordobling af aktiviteten, hvis KEA havde<br />

seniorforskere og en klar strategi fra fagets<br />

interessenter i ryggen, anslår leder af KEA<br />

professor Henrik Toft Sørensen.<br />

Spørgsmålet om tamoxifen<br />

Tim Lash aktuelle studie vil give svaret på, om genetiske<br />

markører kan anvendes til at forudsige, hvilke kvinder med<br />

brystkræft, der sandsynligvis ikke vil få gavn af behandling<br />

med tamoxifen, og derfor bør behandles med andre midler.<br />

Man ved, at to tredjedele af brystkræftpatienter kan hormonbehandles<br />

med lægemidlet tamoxifen, og at lægemidlet<br />

reducerer risikoen for tilbagefald med 50 procent. Men det<br />

skal aktiveres i kroppen for at virke effektivt.<br />

Nogle kvinder har imidlertid genetiske mutationer eller tager<br />

medicin mod depression, og begge disse faktorer kan reducere<br />

kvindernes evne til at omsætte lægemidlet i kroppen.<br />

Forskningsprojektet vil sammenligne risikoen for tilbagefald<br />

hos brystkræftpatienter, som har mutationen, med risikoen<br />

hos dem, der ikke har. Ligeledes vil projektet sammenligne<br />

risikoen for tilbagefald hos brystkræftpatienter, som tager<br />

medicin mod depression, med risikoen hos dem, som ikke<br />

tager denne type medicin.<br />

- Resultatet af projektet er lige på trapperne. Der er allerede<br />

skrevet fem artikler om det. Og om emnet foreligger der i<br />

forvejen 10 resultater, men vi kommer med det endelige,<br />

som bliver offentliggjort inden for et par måneder,<br />

fortæller Tim Lash.<br />

De to professorer Henrik Toft<br />

Sørensen (tv), leder af KEA og<br />

amerikanske Tim Lash<br />

udforsk · 21


TEMA: Forskning uden grænser<br />

22 · udforsk<br />

Jingbo Zhao<br />

Ingeniør Donghua Liao og læge Jingbo Zhao er gæsteforskere<br />

på Aalborg Sygehus – Århus <strong>Universitetshospital</strong>.<br />

”Gæster” er måske så meget sagt, for de har været<br />

her i henholdsvis 10 og 9 år og er således en velintegreret<br />

del af forskningsmiljøet på sygehuset.<br />

Gæsteforskere<br />

Af Maria Lundtoft Svendsen Foto Ole Hein Pedersen<br />

Da Ingeniør Donghua Liao og læge Jingbo Zhao første gang<br />

kom til Danmark, kendte de ikke andet til det lille land end det<br />

vel nok mest famøse nationalklenodie; H. C. Andersen. Men<br />

efter en årrække i Danmark er Jingbo og Liao faldet godt til og<br />

bidrager med en yderst aktiv indsats til forskningen på Aalborg<br />

Sygehus.<br />

At forskerkarrieren skulle bringe de to kinesere til Danmark<br />

var lidt af en tilfældighed:<br />

– Jeg var netop blevet færdig med min ph.d. fra Xi’an Jiaotong<br />

University i Kina og havde fået ansættelse som lektor ved<br />

Department of Biomedical Engineering på Beijing University<br />

of Technology, da jeg i 2000 mødte Hans Gregersen – forskningschef<br />

på Aalborg Sygehus. Min professor og Hans havde et<br />

godt samarbejde, og det ville de gerne fortsætte. Derfor fik jeg<br />

tilbuddet om at komme til Aalborg og arbejde på nogle af Hans’<br />

projekter i to år – og jeg sagde: ”Ja okay, hvorfor ikke!”, fortæller<br />

Liao.<br />

Hun rejste således til Aalborg med henblik på at udarbejde<br />

computersimulationer af de indre organer – specielt i mavetarm­systemet.<br />

Jingbo havde i mange år arbejdet som læge i patologi og<br />

som professor på China­Japan Friendship Hospital i Beijing,<br />

da han fik interesse for forskning. I den forbindelse mødte han<br />

Hans Gregersen, som var på besøg på hospitalet. De faldt i<br />

snak, og Jingbo blev tilbudt at komme til Danmark.<br />

– Det lød interessant, så jeg takkede ja. Jeg var derefter på<br />

Skejby Sygehus i to år, hvor jeg primært forskede i diabetes,<br />

fortæller Jingbo.<br />

Efter de to år vendte Jingbo tilbage til Kina. Her var han dog<br />

blot i et halvt år, da han atter fik et godt tilbud i Danmark.<br />

– Jeg vidste, at hvis jeg tog tilbage til Danmark i længere tid,<br />

så ville jeg miste mit job i Kina. Så det var en svær beslutning at<br />

tage. Men Hans Gregersen var en rar person at arbejde med, og<br />

jeg befandt mig godt i Danmark, så jeg besluttede at tage af sted<br />

igen, fortæller Jingbo.


fra Kina<br />

Jingbo arbejder på en række projekter, men hans fokusområder<br />

er morfologiske og biomekaniske forandringer ved eksperimentel<br />

diabetes. Han arbejder udelukkende med dyreforsøg, som<br />

foregår i Biomedicinsk Laboratorium ved Patologisk Institut.<br />

bedre forskningsmiljø<br />

Jingbo og Liao har i mødet med den danske forskningskultur<br />

oplevet en række forskelle i forhold til deres forskningserfaringer<br />

fra Kina.<br />

– Jeg synes, forskningsmiljøet i Danmark er<br />

meget bedre. I Kina skulle jeg bruge meget af min<br />

tid på andet end forskning, f.eks. politiske ting.<br />

Men i Danmark kan jeg koncentrere mig om at<br />

forske, fortæller Jingbo og fortsætter:<br />

– Vi taler også meget mere sammen både med<br />

kollegaer og også med vores arbejdsgiver. Der er<br />

et mere afslappet og uformelt forhold mellem arbejdsgiver<br />

og den ansatte. Her er ikke det samme<br />

hierarki som i Kina.<br />

Liao tilføjer:<br />

– Mulighederne for finansiering af forskning<br />

er også meget bedre her i Danmark. Ud over støtte<br />

fra det nationale videnskabsministerium er der i<br />

Danmark mange private fonde og EU­puljer. Det er der<br />

ikke i Kina.<br />

stadig tæt forbindelse til kina<br />

Selvom Jingbo og Liao har boet i Danmark i snart mange år, har<br />

de begge bibeholdt forbindelsen til Kina – en forbindelse, som<br />

er med til at styrke samarbejdet mellem Aalborg Sygehus og<br />

kinesiske samarbejdsorganisationer.<br />

Liao fortæller:<br />

– Vi vil gerne være med til at opbygge netværk mellem ><br />

Donghua Liao<br />

udforsk · 23


TEMA: Forskning uden grænser<br />

...Gæsteforskere fra Kina<br />

24 · udforsk<br />

Danmark og Kina – og her har vi jo nogle åbenlyse fordele i og<br />

med, vi er kinesere. Jingbo supplerer:<br />

– Jeg har for eksempel stadig tæt forbindelse til det hospital,<br />

jeg arbejdede på i Kina. Vi har en del forskningssamarbejde<br />

og laver mange fælles projekter.<br />

Aalborg Sygehus har samarbejdet med China­Japan<br />

Friendship Hospital siden 1999 om udveksling af studenter,<br />

personale og sundhedsteknologi – en aftale, som blev udvidet<br />

yderligere i 2009, hvor ledelsesrepræsentanter fra det kinesiske<br />

hospital og også den kinesiske sundhedsstyrelse var på besøg<br />

på Aalborg Sygehus.<br />

Ud over forskningssamarbejdet tager Jingbo og Liao til<br />

Beijing for at lære fra sig:<br />

– Der er stor interesse i det kinesiske sundhedsvæsen for at<br />

lære fra de højteknologiske danske universiteter, så sammen med<br />

Hans Gregersen og resten af ”Rejseholdet” fra Mech­Sense på Aalborg<br />

Sygehus tager vi til Beijing og underviser, forklarer Jingbo.<br />

Har Vænnet sig til maden<br />

Både Jingbo og Liao har planer om at blive i Danmark i nogen<br />

tid endnu sammen med deres familier.<br />

Liaos mand har job som ingeniør hos Danfoss, og sammen<br />

har de to sønner på seks og to år, som er født i Danmark og går i<br />

danske institutioner.<br />

– Jeg vil gerne blive i Danmark – i hvert fald indtil mine<br />

børn er blevet voksne, fortæller Liao.<br />

– De er jo født her, og det er mit ansvar, at de forbliver i deres<br />

velkendte miljø, indtil de er voksne og selv kan bestemme.<br />

Jingbos kone er uddannet sygeplejerske, men det har været<br />

svært for hende at få job som sygeplejerske i Danmark – også<br />

selvom hun har lært at tale flydende dansk. Derfor arbejder hun<br />

som hjemmehjælper på et plejehjem. Jingbo har desuden en<br />

datter på 19 år, som skal begynde på universitetet i Danmark.<br />

– Jeg vil gerne blive i Danmark, indtil hun bliver færdig på<br />

universitetet. Men jeg har mange brødre og søstre i Kina, så<br />

måske kunne jeg finde på at tage tilbage engang, siger Jingbo.<br />

Selvom de to kinesere ikke nødvendigvis har planer om<br />

at blive i Danmark for altid, så er de meget glade for at bo og<br />

arbejde her.<br />

– Vores familier er faldet rigtig godt til, og vi har fået mange<br />

gode venner her i Danmark. Selv maden har vi vænnet os til,<br />

griner de.<br />

Det vrimler med fremmede sprog og spændende<br />

kulturer i Dansk Neuroforsknings Center,<br />

som sidste år åbnede på Århus Sygehus.<br />

Specielt CFIN (Center of Functionally Integrative<br />

Neuroscience) tiltrækker mange udenlandske<br />

forskere. Her arbejder 90 medarbejdere, og 15<br />

af dem er udlændinge. Udforsk har spurgt tre<br />

af dem, hvorfor det er attraktivt for dem at<br />

komme til Danmark.<br />

Af Anne Westh Foto Ole Hein Pedersen<br />

Eduardo adrián Garza VillarrEal, 28 år,<br />

læGE oG ph.d.-studErEndE fra MExico:<br />

– Der er flere muligheder i forskningen her i Danmark<br />

end i Mexico. Hvis du er smart, så kan du<br />

skaffe penge til din forskning og vise resultater, som<br />

vil blive anerkendt. I Mexico er forskningsmiljøet<br />

mere lukket. Man er nødt til at følge den linje, som<br />

ens vejleder har lagt, og der er ikke samme åbenhed<br />

over for nye idéer.<br />

Samtidig er lønnen for ph.d.­studerende her i<br />

Danmark god. I Mexico er den meget lavere, så man<br />

er nødt til at bo hos sine forældre eller finde et job,<br />

mens man laver ph.d.<br />

Eduardo Adrián Garza Villarreal forsker i, hvordan<br />

musik kan have en smertestillende effekt. Han lader<br />

sine forsøgspersoner lytte til forskellige typer af musik,<br />

mens han måler deres fysiologiske symptomer og<br />

scanner musikkens påvirkning af hjernen.


Attraktive<br />

Danmark<br />

yi cHing lynn Ho, 34 år,<br />

pH.d.-studerende fra singapore:<br />

– Jeg kom til Århus, fordi her er bedre muligheder<br />

for at tage ph.d.­kurser i neuroscience end ved mit<br />

tekniske universitet i Singapore. Jeg har lavet mit<br />

forskningsprojekt i Singapore og taget mine ph.d.kurser<br />

i Århus. CFIN har et meget fleksibelt program<br />

med tilbud om mange relevante kurser. Samtidig<br />

har jeg mødt forskere her, som jeg kan diskutere min<br />

forskning med – og som kan give mig gode idéer til,<br />

hvordan den kan forbedres.<br />

Yi Ching Lynn Ho forsker i, hvordan blodkarrene i<br />

hjernen reagerer, når hjernen bliver udsat for forskellige<br />

fysiologiske forhold så som ændringer i den<br />

neuronale aktivitet og farmakologiske påvirkninger.<br />

Det gør hun ved at scanne forsøgspersoner, som bliver<br />

udsat for simple synspåvirkninger og et lavt indhold<br />

af oxygen i blodet eller et højt indhold af kuldioxid.<br />

micaH allen, 24 år,<br />

pH.d.-studerende fra usa:<br />

– Jeg blev tiltrukket af den meget interdisciplinære<br />

forskning, som foregår på CFIN. Det er meget vigtigt<br />

for mig, som har en humanistisk baggrund inden for<br />

psykologi og filosofi. Godt nok er der mange penge i<br />

forskning i USA, men det er svært at lave den samme<br />

tværfaglige form for forskning derovre. Og samtidig<br />

er der bedre muligheder for at komme ud og prøve<br />

forskningen af. Her får jeg lov til at komme med til<br />

kurser og konferencer, hvor jeg kan se forskningen i<br />

stedet for blot at læse om den.<br />

Micah Allen forsker i, hvordan forskellige sociale<br />

påvirkninger kan ændre hjernens struktur og funktion.<br />

Det gør han ved at scanne en gruppe personer før og<br />

efter, at de har gennemgået et meditationskursus.<br />

Desuden undersøger han, hvorvidt sociale medier<br />

som Facebook og Twitter kan ændre hjernens funktioner.<br />

udforsk · 25


TEMA: Forskning uden grænser<br />

– Vi bruger rigtig meget tid på at<br />

skrive ansøgninger. Konkurrencen<br />

er blevet skarpere og niveauet<br />

højere, siger professor og kræftforsker<br />

Torben Ørntoft, der er den mest<br />

EU-støttede kræftforsker i Danmark<br />

26 · udforsk<br />

Superansøgninger<br />

til kræftforskning<br />

Konkurrencen er blevet<br />

skarpere og niveauet højere.<br />

Alligevel er der masser af muligheder<br />

for at få finansieret<br />

store forskningsprojekter via<br />

EU. Det mener en af Danmarks<br />

førende kræftforskere professor<br />

Torben Ørntoft<br />

Ørntofts gode råd til at opnå Eu støtte:<br />

- saml eller bliv en del af et internationalt<br />

stjernehold<br />

Af Maria Evald Foto Ole Hein Pedersen<br />

Det seneste projekt, professor Torben<br />

Ørntoft søgte og fik EU­støtte til, omhandler<br />

et stort blærekræftprojekt til 22<br />

mio. kr. Torben Ørntoft er koordinator på<br />

projektet, som udføres i samarbejde med<br />

seks andre anerkendte forskningsinstitutioner<br />

i Europa. Projektet placerer ham<br />

som den største danske bevillingsmodtager<br />

af EU­penge til kræftforskning.<br />

– Vi bruger meget tid på at skrive ansøgninger<br />

til EU. Også for meget, hvis du<br />

spørger mig, men det er vi nødt til for at<br />

kunne få råd til at forske, fortæller Torben<br />

Ørntoft, der har budt indenfor i sit store<br />

lyse hjørnekontor med udsigt til markerne<br />

omkring Århus Universitetshos pital ved<br />

- sæt dig grundigt ind i kriterierne i opslaget<br />

for at få støtte<br />

- Målret din ansøgning til de foreskrevne kriterier<br />

- få en administrator til at tage sig af det<br />

administrative arbejde eller brug forskningsstøtteenheden<br />

ved århus universitetshospital/århus<br />

universitet


giver millioner<br />

Skejby for at fortælle, hvordan han bærer<br />

sig ad med at trylle så store bevillinger til<br />

forskning frem.<br />

– Man skal være flittig og dygtig.<br />

Mange kan fantasere sig til et godt<br />

projekt, men de færreste kan gennemføre<br />

det. Ansøgningen skal bestå af de rigtige<br />

partnere, man skal samle eller være en<br />

del af et stjernehold, og så skal man sætte<br />

sig grundigt ind i kriterierne for at få<br />

støtte. Det nytter altså ikke noget at sende<br />

en ansøgning af sted, som falder udenfor<br />

kriterierne, siger han.<br />

danmarksmester i eu-beVillinger<br />

til kræftopdagelser<br />

Udover at være en af Danmarks førende<br />

kræftforskere er Torben Ørntoft også<br />

leder af Molekylær Medicinsk Afdeling,<br />

i daglig tale kaldet MOMA. Her arbejder<br />

50­60 forskere, bioanalytikere, studerende<br />

samt en fast stab af medarbejdere,<br />

der blandt andet producerer molekylære<br />

rutineanalyser for primært Region Midtjyllands<br />

hospitaler.<br />

Forskergruppen gør opdagelser inden<br />

for blære­, prostata­ og tarmkræft. MOMA<br />

bruger 12 mio. kr. om året til at lønne<br />

forskerne, til udstyr og meget andet.<br />

Disse penge søges fra private og offentlige<br />

midler. En tredjedel til en fjerdedel af<br />

pengene henter Torben Ørntoft fra EU’s 7.<br />

rammeprogram.<br />

Ifølge tal fra Europa­Kommissionens<br />

E­Corda database er Torben Ørntoft<br />

nummer to på top­ti listen over de største<br />

danske bevillingsmodtagere af EU’s 7.<br />

rammeprogram indenfor sundhed. I kategorien<br />

kræftforskning er han den største<br />

bevillingsmodtager, oplyser Forsknings­<br />

og Innovationsstyrelsens EuroCenter.<br />

– At jeg figurerer højt på listen over<br />

danske modtagere skyldes dels, at jeg<br />

er en af de få, der er projektkoordinator,<br />

dvs. jeg er hovedansvarlig for gennemførelsen<br />

og for budgettet. Derfor er<br />

EU ­ bevillingen til mig relativ stor, men en<br />

del af pengene skal uddeles til de andre<br />

i konsortiet undervejs, forklarer Torben<br />

Ørntoft, der har ansat en forskningsadministrator<br />

til at holde styr på udbetalinger,<br />

projektgennemførelse og afrapportering i<br />

forbindelse med EU­projektbevillingerne.<br />

får også afVist ansøgninger<br />

Men selv erfarne ansøgere af EU­støtte<br />

rammer ikke plet hver gang.<br />

– Konkurrencen er blevet skarpere<br />

og niveauet højere i de seks år, hvor jeg<br />

har søgt penge til kræftforskning via<br />

EU’s rammeprogrammer. Vi får afvist<br />

ansøgninger ligesom alle andre forskere i<br />

størrelsesordenen tre ud af fire, fordi der<br />

er ansøgninger, som er bedre end vores.<br />

Alligevel mener Torben Ørntoft, at<br />

mulighederne er mange for at få EU til at<br />

betale store forskningsprojekter.<br />

– Der er gode muligheder for at få EUstøtte<br />

til forskning, men jeg synes godt, at<br />

rammerne kunne være friere, konstaterer<br />

den 57­årige professor og kræftforsker.<br />

EU’s 7. rammeprogram<br />

Det syvende rammeprogram (FP7) er EU’s<br />

absolut største forskningssatsning. Fra<br />

2007 til 2013 uddeler EU i alt 380 milliarder<br />

kroner til forskning indenfor blandt<br />

andet sundhedsområdet. Via programmet<br />

har danske virksomheder, forskere<br />

og forskningsinstitutioner mulighed for<br />

– mod en mindre egenbetaling – at få<br />

finansieret større forskningsprojekter i<br />

samarbejde med udenlandske partnere.<br />

EuroCenter under Videnskabsministeriet<br />

hjælper med at ansøge EU om forskningsmidler.<br />

På EuroCentrets hjemmeside<br />

opslås EU’s arbejdsprogrammer for<br />

projektforslag og tidsfrister, ligesom<br />

der er en ansøgningsvejledning og en<br />

database ved navn PartnerMatch.dk, hvis<br />

man leder efter partnere til et forskningsprojekt.<br />

Om Torben Ørntoft:<br />

Professor Torben Ørntoft er en af<br />

Danmarks førende kræftforskere og den<br />

første herhjemme, som indførte den<br />

såkaldte genchip-diagnostik. Det er en<br />

avanceret molekylærbiologisk teknik,<br />

hvor man helt nede på genplanet er i<br />

stand til at afsløre forekomsten af kræft.<br />

Til daglig er den 57-årige kræftforsker<br />

leder af Molekylær Medicinsk Afdeling<br />

(MOMA) ved Århus <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

Skejby. For nylig opdagede MOMAs forskergruppe<br />

nogle meget små molekyler<br />

i vævet fra blæresvulster, som kan slå<br />

kræftceller ihjel på 48 timer. En opdagelse,<br />

der endte på forsiden af verdens<br />

førende kræftforskningstidsskrift ”Cancer<br />

Research.”<br />

udforsk · 27


TEMA: Forskning uden grænser<br />

28 · udforsk<br />

HER KAN DU FÅ HJÆLP<br />

forskningsstøtteenHeden<br />

Forskningsstøtteenheden bistår forskere ved <strong>Aarhus</strong> Universitetet,<br />

Århus Sygehus, Psykiatrisk Hospital i Risskov og<br />

Skejby Sygehus, samt visse regionshospitaler med søgning<br />

af ekstern finansiering af forsknings­ og udviklingsprojekter.<br />

Enheden ledes af John Westensee. Derudover arbejder 12<br />

AC­fuldmægtige, en databaseudvikler og 2 forskningsbibliotekarer<br />

i enheden.<br />

De 12 AC­fuldmægtige fungerer som fundraisere og rådgivere<br />

om hjemtagning af eksterne forskningsmidler, informerer<br />

om ansøgningsmuligheder og giver input i udarbejdelsen af<br />

ansøgninger. I enheden udvikles og vedligeholdes desuden<br />

en database til søgning af fonde.<br />

Århus Sygehus, Bygning 14A, stuen, Peter Sabroes Gade 12 og<br />

Tage-Hansens Gade 2 (forskningsbiblioteket)<br />

http://kortlink.dk/7hnb<br />

fundraising- og projektadministrationsenHeden<br />

(fupa)<br />

Fundraising­ og projektadministrationsenheden hjælper<br />

primært ansatte ved Aalborg Sygehus i forbindelse med<br />

hjemtagning af finansiering til større projekter. Enheden<br />

varetages af to AC­fuldmægtige, som yder konsulentbistand<br />

ved udarbejdelse af ansøgninger og budgetter og formidler<br />

information om blandt andet internationale forskningspuljer.<br />

Enheden tilbyder også i samarbejde med den enkelte afdeling<br />

at lægge en langsigtet fundraisingstrategi.<br />

Ved større (især EU­finansierede) projekter tilbyder FUPA at<br />

varetage opgaver, der knytter sig til projektadministration.<br />

Enheden kan for eksempel være at være med til at sikre<br />

sammenhængen i projektets økonomi, og at den fornødne<br />

dokumentation og afrapportering sker efter reglerne.<br />

Aalborg Sygehus, Forskningens Hus, Sdr. Skovvej 15, Aalborg<br />

www.forskningenshus.dk/fupa<br />

Læge Hans Stødkilde-Jørgensen er formand<br />

for en 34 mand stor EU-komité,<br />

der årligt uddeler 28 mio. kr. til medicinske<br />

forskere. – Hvorfor er der ikke<br />

flere danskere, der søger, spørger han<br />

Polske, engelske, tyske, franske og italienske<br />

forskere er gode til at søge og opnå<br />

penge via EU-systemerne, men for danske<br />

forskere kniber det tilsyneladende.


Danske forskere går<br />

glip af EU millioner<br />

Af Maria Evald Foto Ole Hein Pedersen<br />

Hans Stødkilde­Jørgensen er formand<br />

for en EU­komité, der hvert år uddeler 28<br />

mio. kroner til op mod 2000 medicinske<br />

forskere inden­ og udenfor EU. Men mærkeligt<br />

nok er der kun ganske få danske<br />

forskere blandt disse pengemodtagere.<br />

– Ud af de cirka 70 projektforslag,<br />

vi hvert halve år modtager, kommer kun<br />

meget sjældent nogle fra danske initiativtagere.<br />

Hvorfor er der ikke flere danskere,<br />

som springer på vognen, spørger Hans<br />

Stødkilde­Jørgensen og bladrer i bunken<br />

af nyligt ankomne forskningsansøgninger<br />

til den biomedicinske del af EU<br />

støtteprogrammet COST. Et hurtigt kig<br />

i bunken viser, at italienske, engelske,<br />

franske, polske og tyske navne er stærkt<br />

repræsenteret.<br />

– Der er nogle <strong>lande</strong>, som er meget<br />

gode til at skaffe penge til deres forskere<br />

via EU­systemerne. Danmark kunne godt<br />

være langt bedre repræsenteret, siger<br />

COST­formanden.<br />

et nåleøje<br />

De seneste år er forskningsansøgninger<br />

til EU­støtteprogrammet COST vokset<br />

voldsomt. Bevillingsprocenten er under<br />

ti, og på trods af en række velbeskrevne<br />

retningslinjer og kriterier, som skal<br />

opfyldes, før projektet kan godkendes og<br />

dermed finansieres, falder mange ansøgninger<br />

uden for kriterierne og må derfor<br />

frasorteres.<br />

– Jeg kan hurtigt se hvilke projekter, der<br />

er gode og hvilke, der ikke har gang på<br />

jord, fortæller COST­formanden gennem<br />

de seneste fire år, Hans Stødkilde­<br />

Jørgensen, der også er lægelig forsker ved<br />

MR­Centret på Århus <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

Skejby.<br />

Han oplever tit, at forskerne ikke har<br />

sat sig ordentligt ind i kriterierne for at<br />

få støtte, inden de søger, og derfor må<br />

frasorteres.<br />

– Det virker som om, at mange kunne<br />

få langt mere ud af deres indsats ved<br />

først at kontakte rådgivere i Forsknings­<br />

og Innovationsstyrelsen, som kan yde<br />

værdifuld hjælp i at lave en god ansøgning.<br />

ikke gårdsdagens forskning<br />

Forskning i infektionssygdomme, arvelige<br />

sygdomme, livsstilssygdomme, kræft,<br />

hjernesygdomme og forsøgsdyrs­velfærd<br />

er nogle af de emner, som COST­programmet<br />

gennem årene har kastet EU­millioner<br />

efter. For at komme i betragtning skal<br />

forskerne have en klar defineret videnskabelig<br />

problemstilling og overbevise<br />

den 34 mand store støttekomité i, at de<br />

er i stand til at gennemføre projektet.<br />

Samtidig skal projektet involvere unge<br />

forskere, og typisk foregår projektet som<br />

et samarbejde mellem forskere fra ti til 20<br />

forskellige <strong>lande</strong>.<br />

– Sammenlignet med EU­rammepro­<br />

grammerne er det ikke mange penge,<br />

vi har at dele ud af, men vi kan betale<br />

for forskernes rejse­ og opholdsudgifter<br />

i forbindelse med deltagelse i møder<br />

eller udvekslingsophold, oplyser Hans<br />

Stødkilde­Jørgensen.<br />

COST – penge til koordinering<br />

Forkortelsen COST står for European<br />

Cooperation in the field of Scientific and<br />

Technical Research, på dansk betyder det<br />

Europæisk samarbejde indenfor videnskabelig<br />

og teknologisk forskning. COST er et<br />

af de ældste støtteprogrammer finansieret<br />

af EU. Via COST kan forskere fra hele verden<br />

dele arbejdsresultater, visioner og<br />

arbejdsmetoder med hinanden. COST giver<br />

ikke penge til forskning, men finansierer<br />

alene udgifterne ved koordinering<br />

af forskningsaktiviteter. Det drejer sig<br />

primært om at dække rejse- og opholdsudgifter<br />

i forbindelse med deltagelse i<br />

møder eller udvekslingsophold for yngre<br />

forskere. COST giver altså ikke penge til<br />

køb af nyt apparatur, lønninger eller<br />

arbejde i videnskabelige selskaber.<br />

Læs mere på www.cost.esf.org<br />

udforsk · 29


30 · udforsk<br />

Kontrol over blære og<br />

med ny nervebane<br />

Læger på Århus <strong>Universitetshospital</strong> vil i det kommende år som led i et<br />

forskningsprojekt hjælpe 15 til 20 patienter med rygmarvsskade til at få<br />

kontrol over vandladning og afføring ved at etablere en ny nervebane.<br />

Af Gudrun Haller Foto Helene Bagger<br />

Inden sommerferien vil fem patienter<br />

med skadet rygmarv og deraf følgende<br />

lammelse som de første i Danmark få<br />

etableret en ny nervebane, der giver dem<br />

mulighed for at kontrollere vandladning<br />

og afføring. Operationerne foretages af<br />

speciallæge Dorte Clemmensen på Neurokirurgisk<br />

Afdeling NK på Århus <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

Århus Sygehus. Hun har<br />

sammen med tre andre forskere fra Århus<br />

været i Kina for at studere metoden – og<br />

for hendes vedkommende lære at udføre<br />

operationen.<br />

Metoden med at skabe en ny nervebane<br />

er nemlig udviklet af den kinesiske<br />

professor Chuan­Guo Xiao. Hans teori<br />

og operation går ud på, at man ved et<br />

kirurgisk indgreb i lænderyggen kan<br />

skabe en ny refleksbue til blære, tarm og<br />

bækkenbund.<br />

den kinesiske metode<br />

– Rent teknisk finder man i lænderyggen<br />

en specifik nerve (L5), der går ud til<br />

skinnebenet og foden. Nerven adskilles<br />

i en motorisk og en sensorisk del, og så<br />

klipper man den motoriske del af nerven<br />

over, og bevarer den sensoriske del af<br />

nerven. Den motoriske ende sammenfø­<br />

jes med en motorisk nerve, der forsyner<br />

blære, tarm og bækkenbund (S2), forklarer<br />

Dorte Clemmensen og forsætter:<br />

– Rygmarven har som bekendt ikke<br />

mulighed for at vokse ud igen. Men<br />

nerver, der er afgået fra rygmarven, kan<br />

vokse ud efter overskæring. Det betyder,<br />

at den overskårne nerve fra benet vil<br />

begynde at vokse ind i nerven til blære,<br />

tarm og bækkenbund. Man må dog<br />

forvente, at der går minimum et år, inden<br />

nerven er vokset helt ud til organerne og<br />

dermed kan fungere.<br />

Ideen er så, at patienten ved at<br />

stimulere huden på skinnebenet –<br />

kan sende et signal op igennem<br />

den bevarede sensoriske<br />

del af nerven, og i stedet<br />

for at få en refleks i<br />

benet, kan sende<br />

signalet ud i den<br />

nydannede nerve<br />

og dermed give signal/<br />

refleks til blære, tarm<br />

og bækkenbund og<br />

dermed tømme<br />

blære og tarm.<br />

– Vi tror,<br />

at muligheden<br />

for at stimulere<br />

blære og tarm ofte kan afhjælpe de tarmproblemer,<br />

som mange rygmarvsskadede<br />

oplever. Det, vi efterfølgende<br />

kommer til at arbejde<br />

rigtig meget med, bliver<br />

den grad af stimulering,<br />

der skal til,<br />

når først refleksen<br />

er der. Man kan<br />

udsætte sit<br />

Ph.d.-studerende Mikkel Mylius<br />

Rasmussen og speciallæge Dorte<br />

Clemmensen ved operationsbordet,<br />

hvor de er i gang med at etablere<br />

en ny nervebane hos en rygmarvsskadet<br />

patient


tarm<br />

ben for almindelig berøring uden at sætte<br />

gang i vandladning og afføring, der skal<br />

et kraftigere og længerevarende stimulus<br />

til, forklarer Dorte Clemmensen og ph.d.studerende<br />

Mikkel Mylius Rasmussen.<br />

de kan komme med i projektet<br />

Alle rygmarvsskadede fra Jylland<br />

og Fyn vurderes med henblik på,<br />

om de egner sig til at være med i<br />

projektet. De, der gør, får tilbudt<br />

en nærmere udredning, som<br />

består i en stribe undersøgelser<br />

på diverse specialafdelinger,<br />

specielt skal nævnes en omfat­<br />

tende kortlægning af nervernes funktion,<br />

før, under og efter operationen af Neurofysiologisk<br />

Afdeling, Århus Sygehus<br />

ved afdelingslæge ph.d. Hatice Tankisi<br />

og Professor dr. med Anders Fuglsang­<br />

Frederiksen.<br />

De patienter, der tilbydes operationen<br />

i forbindelse med projektet, vil komme<br />

ind til kontrol efter tre måneder, et år og<br />

alle de præoperative undersøgelser vil<br />

blive gentaget efter 1 ½ år. Forsøgsdeltagerne<br />

vil desuden blive fulgt i årene frem<br />

over.<br />

– Vi regner med at være klar med<br />

resultaterne i 2013, og hvis de er gode,<br />

vil 30 til 40 patienter årligt få gavn af<br />

behandlingen. Udover rygmarvsskadede<br />

håber vi også at sclerosepatienter og<br />

patienter med godartede svulster, diskusprolapser<br />

i nakke og øvre del af ryggen<br />

samt misdannelser i rygmarven kan<br />

profitere af behandlingen, siger Dorte<br />

Clemmensen.<br />

Den typiske patient, der i første<br />

omgang vil få tilbudt operationen, vil<br />

være en patient over 18 år, der har<br />

brækket øvre del af ryggen eller<br />

nakken som følge af en trafikulykke<br />

eller arbejdsskade. ><br />

udforsk · 31


...Kontrol over blære og tarm med ny nervebane<br />

Speciallæge Dorte Clemmensen fra<br />

Neurokirurgisk Afdeling NK på Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>, Århus Sygehus<br />

har været i Kina sammen med tre<br />

andre forskere for at studere metoden<br />

og – for hendes vedkommende<br />

– lære at udføre operationen<br />

Med to millioner kr. i støtte fra<br />

Lundbeckfonden har forskningsgruppen<br />

fået mulighed for at tilknytte<br />

Mikkel Mylius Rasmussen til projektet<br />

som ph.d.-studerende. Han er samtidig<br />

i gang med sin hoveduddannelse<br />

i neurokirurgi<br />

32 · udforsk<br />

For at deltage i projektet skal patienten<br />

være komplet lammet og ikke have<br />

kontrol over vandladning og afføring.<br />

Skaden skal være mindst et år gammel,<br />

så man er sikker på, at skaden ikke<br />

bedres. Desuden må skaden ikke være<br />

i den nederste del af rygmarven, hvor<br />

refleksbuen er.<br />

djurHuus er manden bag projektet<br />

– Initiativet til forskningsprojektet er<br />

kommet i stand takket være professor<br />

Jens Chr. Djurhuus fra Klinisk Institut<br />

Skejby, fortæller Dorte Clemmensen, som<br />

glæder sig over, at der for en gang skyld<br />

nu er et område, hvor Danmark er foran<br />

amerikanerne.<br />

– Da Djurhuus hørte om den kinesiske<br />

metode, samlede han et hold på<br />

fire speciallæger, der alle i hverdagen<br />

beskæftiger sig med rygmarvsskadede<br />

patienter og forskning og bad den vurdere<br />

metoden.<br />

Gruppen består af afdelingslæge<br />

ph.d. dr.med Klaus Krogh fra Mavetarmmedicinsk<br />

Afdeling og Tarmforskningsafdeling,<br />

afdelingslæge ph.d., dr.med<br />

Peter Christensen fra Mavetarmkirurgisk<br />

Afdeling og Tarmforskningsafdeling, afdelingslæge<br />

ph.d. Yazan Rawashdeh fra<br />

Urinvejskirurgisk Afdeling og afdelingslæge<br />

Dorte Clemmensen fra Neurokirurgisk<br />

Afdeling NK.<br />

Inden gruppen for alvor gik i gang<br />

med at beskæftige sig med behandlingen,<br />

opstillede den en række krav, som<br />

skulle være opfyldt, før behandlingen<br />

kunne blive aktuel for danske patienter.<br />

Disse krav kunne efter en grundigere<br />

undersøgelse af metoden opfyldes. Og så<br />

var gruppen klar til det næste skridt: Et<br />

studieophold hos professor Xiao i Wuhan<br />

i Kina, der har opereret mere end 1500<br />

patienter med denne metode.<br />

i samarbejde med finland og<br />

australien<br />

Den århusianske forskergruppe besøgte<br />

Kina samtidig med en gruppe special­<br />

læger fra Finland og en fra Australien.<br />

Det gav alle deltagerne en enestående<br />

mulighed for hver aften under opholdet<br />

at diskutere metoden.<br />

Under det fem dages ophold i Wuhan<br />

overværede gruppen fem operationer, så<br />

patienterne efter operationen og havde<br />

rig lejlighed til at diskutere med professor<br />

Xiao.<br />

– Alle tre forskningsgrupper konkluderede<br />

efter besøget, at de tror på, man<br />

kan opnå et positivt resultat af behandlingen,<br />

fortæller Dorte Clemmensen.<br />

Når metoden virker så godt, er det<br />

Dorte Clemmensens teori, at det skyldes<br />

et rent held, at professor Xiao valgte den<br />

pågældende nerve til foden. Der er nemlig<br />

flere smertefibre og dermed kraftige<br />

reflekser i nerver til fødder og hænder,<br />

og det er hendes bud, at det er smertefibrene,<br />

der forårsager tømning af blære og<br />

tarm. Men det vil fremtiden vise.<br />

fælles protokol<br />

Lægerne fra Australierne besluttede efter<br />

opholdet i Kina at tilbyde operationen<br />

til børn med medfødte rygmarvsmisdannelser,<br />

mens lægerne fra Finland og<br />

Danmark i første omgang besluttede at<br />

tilbyde metoden til voksne rygmarvsskadede.<br />

Der er nu udarbejdet en fælles<br />

protokol, så der er mulighed for at kunne<br />

sammenligne data fra alle tre <strong>lande</strong>.<br />

I Danmark er en 60 sider lang protokol<br />

godkendt af Videnskabsetisk Komite<br />

i september 2009, og den århusianske<br />

forskergruppe har fået to millioner kr. i<br />

støtte fra Lundbeckfonden.<br />

Det har givet gruppen mulighed for<br />

at tilknytte et ph.d.­ forløb til projektet,<br />

hvor Mikkel Mylius Rasmussen er ansat<br />

som sådan i en kombinationsstilling med<br />

en igangværende hoveduddannelse i<br />

neurokirurgi.<br />

Projektet forventes afsluttet i 2013.


Af Stud. Cand. Scient. i biologi Henrik Lauridsen<br />

Specialestuderende ved MR-Centret, <strong>Aarhus</strong> universitetshospital, Skejby og<br />

Zoofysiologi, Biologisk Institut, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />

Søstjerner kan gøre det. Zebrafisk kan<br />

gøre det. Haletudser og salamandere<br />

kan i særdeleshed gøre det, men alle os<br />

pattedyr vi kan ikke. Regenerere!<br />

En salamander<br />

man kan lære af<br />

Foto Ole Hein Pedersen<br />

Med den tvivlsomme undtagelse af Særimner,<br />

galten, der altid gendannede nye<br />

bøffer efter slagtning, besidder pattedyr<br />

ikke evnen til at regenerere komplicerede<br />

kropsstrukturer så som hale og lemmer.<br />

Dette gælder naturligvis også for vor egen<br />

middelstore og opretgående pattedyrsart,<br />

og mister vi en hånd eller et ben, må vi<br />

slå os til tåls med proteser eller andre<br />

mekaniske hjælpemidler. Hvorfor det<br />

forholder sig sådan, at visse dyregrupper,<br />

vi normalt anser som primitive og simple,<br />

er i stand til at gendanne så komplekse<br />

strukturer som arme og ben uden videre<br />

besvær, er i dag stadig et mysterium, men<br />

dog et mysterium, der gennem megen<br />

forskning i regenerativ medicin rundt<br />

omkring i verden lige så stille er under<br />

opklaring.<br />

Målet er naturligvis en fremtid, hvor<br />

patienter med den rette behandling selv<br />

vil være i stand til at regenerere mistede<br />

lemmer eller organer. Det lyder måske<br />

lige så utopisk i moderne ører, som en<br />

hjertetransplantation gjorde i starten af<br />

sidste århundrede, men noget tyder på,<br />

at visionen slet ikke er så utopisk endda.<br />

Behandles den tilbageværende stump af<br />

en mistet fingerspids på rette vis, har det<br />

vist sig, at selv vi mennesker er i stand til<br />

at regenerere en ny fingerspids næsten<br />

lige så perfekt som skovfirbenet, der la­<br />

der halen vokse ud<br />

igen efter et lidt for<br />

nærgående møde med en<br />

børnehaveklasse på skovtur.<br />

Henrik Lauridsen foran MR-skanneren<br />

med to af de axolotler, han bruger til at<br />

studere regenerative processer<br />

axolotlen, en salamander med<br />

imponerende egenskaber<br />

Den mexicanske salamander axolotlen<br />

(Ambystoma mexicanum) har igennem<br />

halvandet århundrede været et yndet<br />

modeldyr i regenerative studier grundet<br />

dens imponerende evne til at regenerere<br />

tabt væv og hele selv store sår uden<br />

nogen form for ardannelse. Et mistet<br />

ben, hale eller kæbe er intet problem for<br />

><br />

udforsk · 33


...en salamander man kan lære af<br />

34 · udforsk<br />

axolotlen, den regenererer blot et nyt, og<br />

selv små stykker af hjertet og centralnervesystemet<br />

er dette sælsomme dyr i<br />

stand til at gendanne.<br />

Oprindeligt bragt til Naturhistorisk<br />

Museum i Paris i året 1863 i kun syv<br />

eksemplarer har axolotlen fundet vej<br />

til et stadigt stigende antal laboratorier<br />

rundt omkring i verden som et modeldyr<br />

i regenerativ biologi. Alt dette<br />

imens den eneste naturlige<br />

bestand af axolotler i<br />

søerne Xochimilco og<br />

Chalco lige så stille er<br />

svundet ind<br />

til et<br />

minimum<br />

som følge<br />

af Mexico<br />

Citys gradvise<br />

omslutning<br />

og afvanding<br />

af disse søer.<br />

Axolotlen er således<br />

en art, der på trods af<br />

næsten total udryddelse i<br />

naturen, klarer sig forbavsende<br />

godt antalsmæssigt alligevel og kan tælles<br />

i titusinder som forsøgsdyr i alverdens<br />

laboratorier.<br />

kan man lære af axolotlen?<br />

Et samarbejde mellem MR­Centret på<br />

<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong> og Zoofysiologi<br />

på Biologisk Institut forsøger<br />

i øjeblikket at belyse klinisk interessante<br />

aspekter i regenerativ biologi med<br />

udgangspunkt i axolotlens imponerende<br />

egenskaber.<br />

Projektet koordineres af biologistuderende<br />

Henrik Lauridsen, der benytter<br />

dette modeldyr til belysning af fundamentale<br />

processer i regenererende væv.<br />

En af de store udfordringer, man møder,<br />

når man forsøger at beskrive forløbet af<br />

den 2­3 måneder lange regeneration af<br />

et tabt lem i axolotlen, er muligheden<br />

for at visualisere processen på vævs­ og<br />

celleniveau.<br />

Nok kan man se, at med udgangspunkt<br />

i en ansamling af stamceller på<br />

tippen af det amputerede lem, vokser benet<br />

lige så stille ud igen, men hvad sker<br />

der cellerne imellem? Er alle celletyper<br />

i benet dvs. celler fra muskel­, knogle­,<br />

nerve­ og bindevæv i stand til at omstille<br />

sig til en stamcellelignede tilstand, hvorfra<br />

de kan udvikle sig til nyt væv?<br />

Med andre ord kan det, der før var en<br />

hudcelle, blive til en muskelcelle, kan en<br />

nervecelle blive til en knoglecelle osv.,<br />

og kan cellerne huske deres strukturelle<br />

placering, så kun den del af benet, der<br />

mangler, regenereres?<br />

Spørgsmål som disse er vanskelige at<br />

besvare uden at udtage og undersøge nydannet<br />

væv midt under regenerationen.<br />

Dette forstyrrer imidlertid regenerationsprocessen<br />

markant og er således ikke optimalt.<br />

Projektet fokusområde er derfor<br />

at undersøge anvendelsesmuligheden<br />

af MR­skanninger, der uden at forstyrre<br />

regenerationsprocessen kan synliggøre<br />

bløddele såvel som knogler, og dermed<br />

er særligt velegnede til at visualisere<br />

gendannelsen af et nyt ben.<br />

Ved at indlejre relativt nyudviklede<br />

MR­kontraststoffer baseret på jernholdige<br />

nanopartikler i bestemte celleansamlinger<br />

er det sandsynligvis muligt at<br />

følge disse cellers udvikling og bidrag<br />

til det nydannede ben ved hjælp af MRskanninger,<br />

der er uskadelige og kan<br />

gentages igen og igen.<br />

For at denne ide kan blive en succes,<br />

er det dog helt essentielt, at de celler,<br />

der mærkes med nanopartikler, opfører<br />

sig lige som umærkede celler, dvs. har<br />

samme levedygtighed og delingsrate. Om<br />

det forholder sig således er for øjeblikket<br />

i særlig fokus i projektet, og i et<br />

samarbejde med forskere på Ortopædisk<br />

Forskningslaboratorium, Nørrebrogade,<br />

der har erfaring med mærkning af blandt<br />

andet bruskceller med nanopartikler,<br />

dyrkes axolotlceller netop nu i cellekulturer<br />

få at studere dette spørgsmål<br />

nærmere.<br />

Sideløbende optimeres procedurerne<br />

omkring MR­skanningen af axolotlen, så<br />

muligheden for at visualisere selv meget<br />

små strukturer bliver bedst mulig. Lykkes<br />

det at visualisere den komplette regenerationsproces<br />

i axolotlen ved hjælp<br />

af nanopartikler og MR­skanninger, er<br />

vejen banet for fremtidige regenerative<br />

studier på både axolotlen og andre<br />

modeldyr, og i sidste ende kan teknikken<br />

vise sig anvendelig i opfølgningen på<br />

fremtidige regenerative behandlinger i<br />

mennesker.<br />

Et samarbejde som dette kan kun<br />

opstå, når forskning går over grænserne<br />

mellem forskellige institutter og enheder,<br />

således at ekspertise inden for MR­teknik<br />

ved MR­Centret, går hånd i hånd med<br />

knowhow i dyrkning af celler mærket<br />

med nanopartikler på Ortopædisk<br />

Forskningslaboratorium, og kombineres<br />

i en symfoni omkring et meget specielt<br />

modeldyr fra biologiens forunderlige og<br />

nogle gange lidt oversete verden.


Nye forskningsresultater<br />

Hjerteopererede børn rapporterer om<br />

godt helbred<br />

Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>, Skejby<br />

Resultaterne af operation for medfødt hjertesygdom<br />

er væsentligt forbedret de seneste 50 år, så<br />

de fleste børn i dag overlever. Der er derfor et<br />

stigende behov for at vurdere resultaterne ikke<br />

blot som overlevelse, men også efterfølgende<br />

sygelighed og livskvalitet.<br />

Et nyt forskningsprojekt har undersøgt kort- og<br />

langtidsresultaterne hos børn, som blev hjerteopereret<br />

på Århus <strong>Universitetshospital</strong>, Skejby<br />

(1996-2002), ved brug af lokale databaser,<br />

nationale registre samt spørgeskemaundersøgelse<br />

blandt patienter i alderen 10-20 år.<br />

Sammenfattende viser studiet, at overlevelsen på<br />

Skejby er på et internationalt sammenligneligt<br />

niveau, samt at de overlevende børns opfattelse<br />

af eget helbred på de fleste områder svarer til<br />

ikke-hjerteopererede børn.<br />

Ph.d.-studerende Signe Holm Larsen.<br />

Tlf. 89 49 54 86.<br />

Mavesårsmedicin nedsætter effekten af<br />

blodfortyndende medicin<br />

Hjertemedicinsk Afdeling B og Klinisk Biokemisk<br />

Afdeling, Århus <strong>Universitetshospital</strong>, Skejby<br />

Hjertemagnyl virker blodfortyndende og nedsætter<br />

derved risikoen for blodprop i hjertet.<br />

Desværre øger hjertemagnyl samtidig risikoen for<br />

mavesår, og mange mennesker behandles derfor<br />

med både hjertemagnyl og mavesårsmedicin.<br />

I undersøgelsen deltog i alt 418 patienter med<br />

åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. Alle<br />

patienter var i blodfortyndende behandling med<br />

hjertemagnyl for at forebygge blodprop i hjertet.<br />

51 patienter var derudover i behandling med<br />

mavesårsmedicin af typen syrepumpehæmmere.<br />

Alle patienter fik taget en blodprøve, som blev<br />

undersøgt for, hvor aktive patienternes blodplader<br />

var, og hvor hurtigt de klumpede sammen.<br />

Hos de 51 patienter, som udover hjertemagnyl<br />

var i behandling med syrepumpehæmmere,<br />

klumpede blodpladerne hurtigere sammen og var<br />

væsentlig mere aktive end hos de patienter, som<br />

udelukkende var i behandling med hjertemagnyl.<br />

Ledende overlæge, ph.d. Anne-Mette Hvas,<br />

tlf. 89 49 51 00<br />

miR145 – Et lille molekyle men med<br />

stor betydning<br />

Molekylærmedicinsk Afdeling, Århus<br />

Universitets hospital, Skejby<br />

MicroRNA er en nyopdaget klasse af små RNAmolekyler,<br />

der regulerer aktiviteten af andre<br />

gener i cellen. Der er fundet i hundredvis af<br />

microRNA-gener i menneskets arveanlæg, som<br />

har vist sig at kontrollere en lang række vigtige<br />

processer såsom cellevækst, formering og udvikling.<br />

Ny undersøgelse viser, at microRNA molekylet<br />

”miR145” findes i normalt væv i den indre overflade<br />

af blæren, men forsvinder i tumorvæv. Når<br />

miR145 overføres til blære-kræftceller i kultur,<br />

dør disse celler. Det interessante er, at de ikke<br />

bare dør på almindelig vis, men at der også sker<br />

en aktivering af en alternativ dødsmekanisme.<br />

Undervejs i dødsprocessen slukker miR145 en<br />

række gener i cellerne. Dette fingeraftryk af gener<br />

har forskerne kunnet genfinde i blæretumorer,<br />

der har lavt niveau af miR145 og dermed højt<br />

niveau af de regulerede gener.<br />

Molekylærbiolog Marie Stampe Ostenfeld,<br />

tlf. 89 49 94 16, MARIE.STAMPE@KI.AU.DK<br />

Patienter, som opereres for blærekræft,<br />

skal have fjernet flere lymfeknuder<br />

Urinvejskirurgisk Afdeling K, Århus <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

Skejby<br />

Ved operation for kræft i urinblæren fjernes, ud<br />

over urinblæren, også lymfeknuderne i nærheden<br />

af blæren. Ligeledes har en såkaldt udvidet fjernelse<br />

af lymfeknuderne langs med de store blodkar<br />

i bækkenet vist sig at gøre behandlingen mere<br />

effektiv. Der er dog internationalt ikke enighed<br />

om, hvor omfattende en udvidet lymfeknudefjernelse<br />

bør være.<br />

En ny undersøgelse omfatter 170 patienter, der i<br />

forbindelse med operation for kræft i urinblæren<br />

har fået fjernet lymfeknuder i bækkenet og langs<br />

de store blodkar til et godt stykke oppe i maven.<br />

Nye forskningsresultater<br />

Den udvidede lymfeknudefjernelse på patienterne<br />

i studiet afslører 50 % flere patienter med spredning<br />

af sygdommen på operationstidspunktet.<br />

Disse patienter kan have gavn af det udvidede<br />

indgreb på såvel kort som langt sigt i form af<br />

bedre overlevelse og bedre udvælgelse af efterbehandling.<br />

Studiet viser dog også, at en omfattende lymfeknudefjernelse<br />

kan begrænses til at omfatte lymfeknuderne<br />

langs de store kar i bækkenet.<br />

Læge Jørgen Bjerggaard Jensen,<br />

tlf. 89 49 59 20 eller 26 13 37 90<br />

Ny viden om forbrug af morfin kan<br />

forbedre smertebehandling<br />

Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>, Skejby<br />

Patienterne oplever smerter efter operation for<br />

tragtbryst vidt forskelligt, og behovet for smertestillende<br />

medicin er ikke ens.<br />

I en ny undersøgelse har forskere sammenholdt<br />

forbrug af morfin og morfinlignede midler med<br />

sværhedsgrad af tragtbryst hos 236 patienter<br />

opereret for tragtbryst. Undersøgelsen viser, at<br />

tragtbrystopereredes forbrug af morfin og morfinlignende<br />

midler blandt andet er påvirket af<br />

sværhedsgraden af deres tragtbryst.<br />

Den nye viden vil kunne hjælpe personalet med<br />

forudsige den enkelte patients behov for stærk<br />

smertestillende medicin.<br />

Ph.d.-studerende Kasper Grosen,<br />

kasper.grosen@ki.au.dk<br />

Resistens mod hiv-medicin er mere<br />

udbredt end hidtil antaget<br />

Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>, Skejby<br />

En gennemgang af hivprøver fra 2002 til 2006<br />

på Skejby med en følsom metode til påvisning af<br />

medicinresistens viser, at flere nysmittede hivpatienter<br />

bærer medicinresistente stammer, end<br />

de gængse testmetoder kan vise (33% versus 13%,<br />

p=0.015).<br />

I studiet anvendtes metoden HIV-SNaPshot,<br />

udforsk · 35


Nye forskningsresultater<br />

36 · udforsk<br />

der benytter sig af teknikken ’multiplex primer<br />

extention’. HIV-SNaPshot afslører flere resistente<br />

virus-varianter og giver bedre og mere korrekte<br />

svar på resistensanalyserne end de gængse metoder<br />

til at påvise resistens.<br />

Resultaterne blev efterfølgende sammenholdt<br />

med patienternes behandlingsforløb. Her blev<br />

det klart, at patienter, som startede en optimal<br />

behandling, og dernæst fulgte behandlingsvejledningen<br />

fra lægerne, sjældent oplevede, at<br />

behandlingen svigtede efter opstart, selvom de<br />

bar medicinresistente virusstammer.<br />

Postdoc, ph.d. Martin Roelsgaard Jakobsen,<br />

tlf. +61-3-8506 2345, mrj@burnet.edu.au<br />

Pulsårernes inderside fornys ved<br />

celledeling<br />

Hjertemedicinsk Afdeling B og Klinisk Institut,<br />

Århus <strong>Universitetshospital</strong>, Skejby<br />

De celler, som beklæder pulsårernes inderside,<br />

endotelcellerne, er af afgørende betydning for<br />

udviklingen af åreforkalkning. I det seneste årti<br />

har den fremherskende teori været, at gamle og/<br />

eller beskadigede endotelceller bliver fornyet af<br />

stamceller (endotelprogenitorceller), der dannes<br />

i knoglemarven og via blodet føres til de steder,<br />

hvor der er brug for dem.<br />

Nu viser et nyt studie, at teorien er forkert.<br />

I en række eksperimenter undersøgte forskerne<br />

udviklingen af åreforkalkning i genmodificerede<br />

mus. Ved at transplantere knoglemarv og pulsårer<br />

mellem mus, hvor enten donor eller modtager<br />

bar et let genkendeligt fluorescerende markørprotein,<br />

var det muligt at spore kilden til nydannede<br />

endotelceller. Resultaterne viste entydigt,<br />

at fornyelse af endotelcellelaget sker ved lokal<br />

celledeling i karvæggen og ikke ved rekruttering<br />

af cirkulerende stamceller fra blodet.<br />

Mette K. Hagensen, tlf. 40 79 39 71<br />

Risiko for dødfødsel er fire gange<br />

højere efter kunstig befrugtning sammenlignet<br />

med naturlig graviditet<br />

Børneafdeling A og Gynækologisk-Obstetrisk<br />

Afdeling Y, Århus <strong>Universitetshospital</strong>, Skejby<br />

Kvinder, der har opnået grviditet efter IVFbehandling<br />

eller mikroinsemination, har fire<br />

gange øget risiko for at føde et dødfødt barn<br />

sammenlignet med kvinder, der er blevet spontant<br />

gravide.<br />

Forskerne har analyseret oplysninger fra et stort<br />

register (Den Århusianske Fødselskohorte) med<br />

oplysninger om graviditeter og fødsler i Århus. I<br />

undersøgelsen indgik 20.166 førstegangsgravide.<br />

I undersøgelsen indgik kun kvinder, der var gravide<br />

med et enkelt foster.<br />

I alt var der registreret 86 dødfødsler, hvilket<br />

tilsammen giver en risiko for dødfødsel på 4,3<br />

promille.<br />

Risikoen for dødfødsel hos kvinder efter IVFbehandling<br />

eller mikroinsemination var 16,2 promille.<br />

Hos kvinder, som havde fået andre former<br />

for barnløshedsbehandling, var den 2,3 promille.<br />

For kvinder, der var blevet gravide efter mindre<br />

end et års forsøg, var risikoen 3,7 promille, og hos<br />

dem, der havde måttet bruge mere end et år, var<br />

den 5,4 promille.<br />

Forskerne fortsætter med at indsamle data for at<br />

se, om de kan finde årsager til sammenhængen<br />

mellem dødfødsler og fertilitetsbehandling.<br />

Afdelingslæge Kirsten Wisborg,<br />

tlf. 89 49 55 66 – bed om kode 6740<br />

En blodtryksmanchet begrænser skaderne<br />

på hjertet efter en akut blodprop<br />

Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

Skejby<br />

I en undersøgelse har forskerne derfor efterprøvet,<br />

om iltmangel i en arm kan have en beskyttende<br />

effekt og reducere skaderne på hjertet hos<br />

patienter, der er ramt af en akut blodprop og på<br />

vej til ballonbehandling på et hjertecenter.<br />

Behandlingen består i, at ambulanceredderen<br />

spænder en blodtryksmanchet om patientens<br />

overarm og pumper manchetten op flere gange,<br />

så blodtilførslen til armen afbrydes i korte perioder.<br />

Behandlingen kaldes perkonditionering og<br />

udføres i ambulancen, mens patienten er på vej<br />

til et hjertecenter til akut ballonbehandling.<br />

I alt 333 patienter med akut blodprop i hjertet fik<br />

efter lodtrækning enten standardbehandlingen,<br />

der er en akut ballonbehandling på et hjertecenter,<br />

eller perkonditionering i ambulancen inden<br />

ballonbehandlingen.<br />

I gennemsnit fik de patienter, der blev behandlet<br />

med perkonditionering, reddet 30% mere hjertevæv<br />

end patienter, der fik standardbehandling.<br />

Størst fordel af perkonditionering havde de<br />

patienter, hvor blodproppen truede med at ødelægge<br />

en meget stor del af hjertemusklen. Disse<br />

patienter fik reddet 50% mere hjertevæv ved<br />

perkonditionering.<br />

Professor Hans Erik Bøtker,<br />

tlf. 89 49 61 16, heb@dadlnet.dk<br />

Danske grise med hjertefejl<br />

Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>, Skejby<br />

Alene i Danmark bliver omkring 300 børn hvert år<br />

opereret for medfødte hjertefejl. Det er imidlertid<br />

ikke altid, at hjertefejlene kan korrigeres fuldstændigt.<br />

Ofte resulterer operationen i en mere<br />

eller mindre utæt hjerteklap – som regel klappen<br />

mellem hjertet og lungerne, den såkaldte pulmonalklap.<br />

Erfaringen viser, at et hjerte med en<br />

utæt pulmonalklap vil svigte i løbet af nogle år,<br />

hvis man ikke indsætter en kunstig klap.<br />

Man ved meget lidt om, hvorfor disse patienters<br />

hjerter svigter over tid, forskerne har derfor<br />

opfundet en metode, der gør det muligt at<br />

undersøge, hvordan hjertesvigt udvikler sig hos<br />

grise med utæt hjerteklap.<br />

Metoden består i at genskabe hjertefejlen<br />

på grise, hvis hjerte har stor lighed med det<br />

menneske lige.<br />

Forskernes undersøgelser har indtil videre påvist,<br />

at det primært er hjertets evne til at afslappes,<br />

der er hæmmet som følge af den utætte klap.<br />

Forskningsassistent Peter Agger, tlf. 26 25 15 15<br />

Ballonudvidelse er bedst – også på<br />

lang sigt<br />

Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>, Skejby<br />

I årene 1997 til 2001 lavede en stor gruppe danske<br />

hjertelæger en undersøgelse af patienter med<br />

blodprop i hjertet. I DANAMI II, som undersøgelsen<br />

hed, sammenlignede de danske hjertelæger<br />

ballonudvidelse med medicinsk behandling, og<br />

undersøgelsen viste, at ballonudvidelse nedsatte<br />

antallet af nye blodpropper.<br />

I den nye undersøgelse har man fulgt DANAMI<br />

II-patienterne i gennemsnitligt 8 år. Af de<br />

patienter, som blev overflyttet med henblik på<br />

ballonudvidelse, var 73% i live efter 8 år i forhold<br />

til 67% af de patienter, der blev behandlet med<br />

blodpropsopløsende medicin.<br />

Afdelingslæge Michael Mæng,<br />

tlf. 89 49 55 66 – bed om kode 6141, michael.<br />

maeng@ki.au.dk


IVF-børn bliver oftere født for tidligt<br />

Børneafdeling A og Gynækologisk-Obstetrisk<br />

Afdeling Y, Århus <strong>Universitetshospital</strong>, Skejby<br />

En ny dansk undersøgelse af over 20.000 gravide<br />

afslører, at kvinder, der har opnået graviditet<br />

efter IVF behandling eller mikroinsemination, har<br />

50% øget risiko for at føde for tidligt og mere end<br />

dobbelt så stor risiko for at føde meget for tidligt.<br />

Forskerne har analyseret oplysninger fra et<br />

stort register; Den Århusianske Fødselskohorte.<br />

Registeret indeholder oplysninger om en lang<br />

række faktorer i relation til graviditet og fødsel.<br />

Forskerne fandt, at kvinder, der var blevet gravide<br />

efter IVF eller mikroinsemination havde en<br />

statistisk signifikant øget risiko for at føde for<br />

tidligt sammenlignet med kvinder, som var blevet<br />

spontant gravide efter at have forsøgt at blive<br />

gravid i mindre end 12 måneder.<br />

Afdelingslæge Kirsten Wisborg,<br />

tlf. 89 49 55 66 – bed om kode 6740<br />

Ny hjertering kan gøre det lettere at<br />

reparere utætte hjerteklapper<br />

Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>, Skejby<br />

Patienter med en utæthed i hjerteklappen mellem<br />

venstre for- og hovedkammer, som kaldes<br />

mitralklappen, behandles ofte ved at sy en ring<br />

ind i hjertet, der strammer klappen sammen, så<br />

den bliver tæt.<br />

For at minimere operationstiden og smerterne<br />

efter operationen har man udviklet minimalt<br />

invasive kirurgiske teknikker, hvor man gennem<br />

et 5-10 cm langt snit i højre brystvæg får<br />

direkte adgang til mitralklappen. For yderligere<br />

at reducere operationstiden er en ny type hjertering<br />

(Medtentia Double Helix Mitral Annuloplasty<br />

System), der kan implanteres med den minimalt<br />

invasive teknik, blevet udviklet.<br />

<strong>Forskere</strong> ved Århus <strong>Universitetshospital</strong>, Skejby,<br />

har implanteret denne nye hjertering på seks<br />

grise med den minimalt invasive teknik, og alle<br />

dyr overlevede 10 uger uden nogen komplikationer.<br />

Medtentiaringen er nu gået videre til klinisk<br />

afprøvning på patienter med utætte mitralklapper.<br />

1. reservelæge, ph.d. Henrik Jensen,<br />

tlf. 89 49 55 66 - bed om kode 5447,<br />

hjensen@dadlnet.dk<br />

Hjertemagnyl er ikke lige effektiv hos<br />

alle patienter<br />

Hjertemedicinsk Afdeling B og Klinisk Biokemisk<br />

Afdeling, Århus <strong>Universitetshospital</strong>, Skejby<br />

Hjertemagnyl (acetylsalicylsyre) forebygger slagtilfælde<br />

og blodpropper i hjertet, og det er på<br />

verdensplan det hyppigst anvendte lægemiddel.<br />

En række undersøgelser har vist, at den blodfortyndende<br />

effekt af hjertemagnyl ikke er lige<br />

udtalt hos alle. Det er foreslået, at man ved en<br />

simpel blodpladetest kan fastslå, om hjertemagnyl<br />

er virksomt eller ej, og der er udviklet<br />

forskellige blodpladetests, som anvendes i en<br />

lang række igangværende forskningsprojekter.<br />

Imidlertid har man manglet grundige sammenligninger<br />

af disse blodpladetests.<br />

Den aktuelle undersøgelse sammenlignede den<br />

klassiske referencemetode med nye, hurtige blodpladetests<br />

og måling af hjertemagnyls forskellige<br />

omsætningsprodukter.<br />

Undersøgelsen viste blandt andet, at den hidtidige<br />

referencemetode er overraskende upræcis, hvorimod<br />

nogle af de nye tests overraskede positivt.<br />

Læge Erik Lerkevang Grove, tlf. 61 78 90 91<br />

Indsættelse af en ring i hjertet er<br />

måske ikke nok til at behandle utætte<br />

hjerteklapper efter en blodprop<br />

Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>, Skejby<br />

Hvis hjertet forstørres, kan hjerteklappen mellem<br />

venstre for- og hovedkammer, mitralklappen,<br />

blive utæt, fordi mitralklappens tilhæftninger i<br />

venstre hovedkammer, papillærmusklerne, bliver<br />

strukket på en uhensigtsmæssig måde.<br />

Behandlingen af denne sygdom er at sætte en<br />

ring fast omkring hjerteklappen, så klappen<br />

snævres ind og bliver tæt igen. Desværre oplever<br />

ca. 30% af patienterne, at deres hjerteklap igen<br />

bliver utæt trods implantation af en ring. Der er<br />

ueninghed om, hvorvidt implantation af denne<br />

ring medfører formændringer i venstre hjertekammer,<br />

herunder om der sker en ændring af<br />

papillærmusklernes position.<br />

Derfor har forskerne undersøgt seks grise med<br />

utætte mitralklapper efter en blodprop i hjertet.<br />

Disse undersøgelser afslørede, at ringen ikke<br />

medfører en varig ændring på formen på venstre<br />

hjertekammer, samt at den ikke ændrer papillærmusklernes<br />

position i hjertet.<br />

1. reservelæge, ph.d. Henrik Jensen,<br />

tlf. 89 49 55 66 - bed om kode 5447,<br />

hjensen@dadlnet.dk<br />

Hospitalsinfektioner kan overvåges via<br />

registreringer af analyser, diagnoser og<br />

behandlinger<br />

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og<br />

Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y, Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>, Skejby<br />

Resultaterne af et nyt ph.d.-studie om infektioner<br />

efter kejsersnit viser, at elektronisk registrerede<br />

data om antibiotika, mikrobiologiske dyrkningsresultater<br />

samt procedure- og diagnose-koder var<br />

i stand til at finde 77 procent af de postoperative<br />

sårinfektioner, som blev diagnosticeret under<br />

hospitalsindlæggelse eller ved ambulant besøg<br />

efter udskrivelse.<br />

Af postoperative sårinfektioner, som blev diagnosticeret<br />

ved besøg hos patientens praktiserende<br />

læge, kunne data om antibiotika og mikrobiologiske<br />

dyrkningsresultater identificere 69 procent.<br />

De tilsvarende tal for urinvejsinfektioner var henholdsvis<br />

80 procent og 76 procent.<br />

En løbende elektronisk overvågning vil kunne<br />

give et kontinuerligt billede af infektionsrater<br />

over tid i enkelte afdelinger samt på hospitalsniveau,<br />

og det vil kunne være en vigtig faktor i<br />

forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner.<br />

Rita Andersen Leth, tlf. 89 49 56 47<br />

Frie radikaler involveret i fedtforbrændingssygdom<br />

Molekylærmedicinsk Forskningsenhed, Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>, Skejby<br />

De fejl, der er fundet i SCAD-genet hos patienter<br />

med fedtforbrændingssygdommen SCAD-mangel,<br />

har vist sig at føre til SCAD-proteiner med nedsat<br />

enzymaktivitet på grund af, at de ikke kan folde<br />

korrekt.<br />

<strong>Forskere</strong> ved Molekylærmedicinsk Forskningsenhed<br />

har i et nyt studie vist, at der er en<br />

sammenhæng mellem misfoldede, måske aggregerede,<br />

SCAD proteiner og produktionen af frie<br />

radikaler (oxidativt stress), når de bliver overført<br />

til hjerneceller i kultur.<br />

Produktionen af frie radikaler resulterer i, at<br />

cellens energiproducerende enheder, mitokondrierne,<br />

forandrer form og bliver mindre aktive.<br />

udforsk · 37


Nye forskningsresultater<br />

38 · udforsk<br />

Disse ændringer har vist sig at kunne modvirkes<br />

ved tilsætning af en antioxidant, hvilket i fremtiden<br />

måske kunne tænkes at indgå som en del af<br />

behandlingen af disse patienter.<br />

MSc Stinne Schmidt, tlf 89 49 51 52, stinne@ki.au.<br />

dk eller professor Niels Gregersen, tlf: 89 49 51 40,<br />

nig@ki.au.dk<br />

Dyreforsøg godkender nyt produkt til<br />

at stoppe blødninger<br />

Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>, Skejby<br />

TachoSil® er en medicinsk svamp, som kan<br />

anvendes på hospitaler for at standse blødninger<br />

under operationer. Skejbyforskere har<br />

testet TachoSil®, der er en videreudvikling af<br />

TachoComb®. Produkterne er testet på bedøvede<br />

grise, hvor man har lavet kontrollerede blødninger<br />

og efterfølgende har anvendt de to produkter<br />

til at stoppe blødningen.<br />

Resultaterne viser, at TachoSil® er lige så anvendeligt<br />

som sin forgænger, samt at det kan benyttes<br />

som en hjælp til at stoppe selv kraftige blødninger.<br />

Tilmed har TachoSil® ikke de samme bivirkninger<br />

i form af allergiske reaktioner, som det i sjældne<br />

tilfælde ses ved brug af TachoComb®.<br />

Ydermere har forskerne påvist, at når blødninger<br />

påvirkes af blodfortyndende medicin, tager det 75<br />

til 80% længere tid, før produkternes fulde effekt<br />

er opnået.<br />

Forskningsassistent Peter Agger Nielsen,<br />

tlf. 26 25 15 15<br />

Sund livsstil især vigtig ved arvelig<br />

tendens til blodpropper<br />

Klinisk Biokemisk Afdeling og Klinisk<br />

Epidemiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus –<br />

Århus <strong>Universitetshospital</strong><br />

Ny forskning fra Aalborg Sygehus, Århus Universitets<br />

hospital viser, at risikoen for blodpropper i<br />

venerne mangedobles hos overvægtige og rygere,<br />

hvis de samtidig har en forøget arvelig tendens til<br />

blodpropper.<br />

Det er konklusionen på den forskning, som læge<br />

ph.d. Marianne Tang Severinsen har fået offentliggjort<br />

i det britiske lægetidsskrift ”British Journal of<br />

Haematology”. Hun har i en årrække forsket i sammenhængen<br />

mellem forskellige livsstilsfaktorer og<br />

risikoen for at blive ramt af en veneblodprop.<br />

Undersøgelsen peger derfor på, at omlægning til<br />

en sundere livsstil er særligt vigtig for de 7% af<br />

befolkningen, som har arvelig tendens til blodpropper.<br />

Læge, ph.d. Marianne Tang Severinsen,<br />

tlf.: 99 32 69 19, e-mail: m.severinsen@rn.dk<br />

Blodtransfusion og bypasskirurgi<br />

Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling og<br />

Kardiovaskulært Forskningscenter, Aalborg<br />

Sygehus – Århus <strong>Universitetshospital</strong><br />

Ledende overlæge ved Hjerte-Lungekirurgisk<br />

Afdeling, Jan Jesper Andreasen har i et ph.d.-studie<br />

undersøgt muligheden for at anvende blodbesparende<br />

foranstaltninger i forbindelse med<br />

bypasskirurgi. Målet har været at skabe ny viden,<br />

som kan indgå i den samlede baggrundsviden for<br />

udvikling og revision af de kliniske retningslinjer<br />

på området.<br />

Jan Jesper Andreasens studie har bestået af et<br />

klinisk randomiseret studie og tre observationsstudier.<br />

Blandt resultaterne er, at transfusion<br />

med erytrocytter lagret i mere end 14 dage i<br />

blodbanken er associeret med en dosisafhængig<br />

2,5 gange forøget risiko for udvikling af svære<br />

postoperative infektioner sammenlignet med<br />

ikke-transfunderede patienter.<br />

Ledende overlæge, ph.d. Jan Jesper Andreasen,<br />

tlf. 99 32 29 64, jja@rn.dk<br />

Infusion af n-3 fedtsyrer og effekten<br />

på pludselig hjertedød<br />

Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus – Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong><br />

Fra tidligere forskning ved man, at n-3 fedtsyrer<br />

(fiskeolie) har en forebyggende virkning på<br />

hjerterytmeforstyrrelser. Med udgangspunkt i<br />

denne viden har 1. reservelæge Trine Madsen,<br />

Kardiologisk Afdeling, i et ph.d.-studie, undersøgt<br />

effekten af infusion af n-3 fedtsyrer og dets<br />

effekt på pludselig uventet hjertedød.<br />

Patienter der er i kronisk hæmodialyse-behandling<br />

pga. nyresvigt har høj risiko for at dø pludseligt<br />

som følge af hjerterytmeforstyrrelser. I et af<br />

projektets to delstudier blev således undersøgt,<br />

om n-3 fedtsyrer givet direkte ind blodbanen i<br />

forbindelse med hæmodialysen har en akut gunstig<br />

virkning på hjerterytmen. Der blev ikke påvist<br />

nogen effekt.<br />

Et andet delstudie viste imidlertid en mulig akut<br />

antiarytmisk effekt af intravenøs infusion af n-3<br />

fedtsyrer hos ICD-patienter, men forskellen på<br />

n-3 PUFA og placebo (P


loddyrkede patienter, og i forhold til patienter<br />

med negativ bloddyrkning har patienter med<br />

bakteriæmi kun en lettere forøget dødelighed.<br />

Både alder og komorbiditet er forbundet med<br />

dårlig prognose, hvilket bør vække bekymring, da<br />

gennemsnitslevealderen er stigende.<br />

Cand. med. vet. ph.d. Mette Søgaard,<br />

mette.soegaard@rn.dk<br />

Socio-økonomi og mortalitet hos personer<br />

med Turner syndrom<br />

Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling<br />

MEA, Århus <strong>Universitetshospital</strong>, Århus<br />

Sygehus og Epidemiologisk Afdeling, Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>, Århus Sygehus<br />

Personer med Turner syndrom har en øget risiko<br />

for tidlig død i forhold til den kvindelige baggrundsbefolkning.<br />

Årsagerne er kun delvis afklaret,<br />

herunder er det uvist om en eventuel ændret<br />

socio-økonomi har indflydelse herpå.<br />

Ved at benytte de danske registre har vi identificeret<br />

alle personer i Danmark diagnosticeret<br />

med Turner syndrom (n=977) og sammenlignet<br />

dem med den kvindelige baggrundsbefolkning<br />

(n=94,833), matchet på fødselsår og -måned.<br />

Sammenlignet med baggrundsbefolkningen har<br />

kun en lille del af kvinder med Turner syndrom<br />

indgået partnerskab og færre endnu har født et<br />

barn. Indtil kvinderne med Turner syndrom var<br />

sidst i tyverne, var deres årlige totale indkomst<br />

reduceret i forhold til den kvindelige baggrundsbefolkning,<br />

men herefter forsvandt forskellen.<br />

Uddannelsesniveauet var sammenligneligt i de to<br />

grupper.<br />

Mortalitet var signifikant øget hos kvinder med<br />

Turner syndrom og ændredes ikke ved justering<br />

for uddannelsesniveau og partnerskab.<br />

1. reservelæge Kirstine Stochholm,<br />

kstochholm@yahoo.dk<br />

D-vitamin status, livskvalitet og<br />

muskelfunktion hos tidligere patienter<br />

med primær hyperparathyroidisme i<br />

forhold til raske<br />

Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling MEA, Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>, Århus Sygehus<br />

Lav D-vitamin, nedsat muskelkraft og livskvalitet<br />

samt øget BMI er velkendte symptomer hos<br />

patienter med primær hyperparathyroidisme<br />

(PHPT). De underliggende mekanismer bag<br />

D-vitaminmanglen og den øgede BMI kendes<br />

endnu ikke, ej heller om de ændrer sig efter<br />

patienterne er blevet opereret og helbredt.<br />

Tidligere forskningsresultater har vist, at både<br />

muskelstyrke og livskvalitet stiger efter opera-<br />

tionen, men hvorvidt disse faktorer genvindes<br />

helt på niveau med baggrundsbefolkningen vides<br />

ikke.<br />

Som et forskningsårsprojekt på medicinstudiet<br />

under udarbejdelse på Medicinsk-Endokrinologisk<br />

Afdeling på Århus Sygehus indkaldte man derfor i<br />

februar og marts 2009 51 tidligere patienter samt<br />

et tilsvarende antal køns- og aldersmatchede<br />

kontroller.<br />

Forsøget fandt sted i Osteoporoseklinikken, og<br />

deltagerne fik målt D-vitamin, muskelstyrke og<br />

de udfyldte spørgeskemaer om livskvalitet.<br />

Det viste sig, at patienterne efter helbredelse for<br />

PHPT ikke længere havde D-vitamin mangel eller<br />

andre forskelligheder i biokemien i forhold til<br />

de raske kontroller. De tidligere patienter havde<br />

imidlertid stadig et højere BMI og dårligere livskvalitet.<br />

Muskelstyrken var delvis genvundet med<br />

undtagelse af musklerne, der styrer bøjning af<br />

knæet. Her var de kvindelige patienter svagere<br />

end de kvindelige kontroller.<br />

Resultaterne viste, at D-vitamin-niveauet normaliserede<br />

sig efter helbredelse for PHPT, hvilket<br />

tyder på, at D-vitamin-manglen er et resultat<br />

af sygdommen og ikke en årsag til sygdomsudvikling.<br />

BMI forblev imidlertid forhøjet. Hvorvidt<br />

dette skyldes den nedsatte muskelstyrke og livskvalitet<br />

eller omvendt, den nedsatte muskelstyrke<br />

og livskvalitet forårsagede fedme kræver videre<br />

undersøgelse.<br />

Stud. med, Anne Kristine Amstrup,<br />

anne_kristine_am@hotmail.com<br />

Uforudsigelig vækst af hovedpulsåren<br />

blandt unge kvinder med Turner syndrom<br />

Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling MEA, Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>, Århus Sygehus i samarbejde<br />

med Forskningslaboratorier, MR-Centret,<br />

Hjertemedicinsk Afdeling B (Skejby), Radiologisk<br />

Afdeling (Skejby), Århus <strong>Universitetshospital</strong><br />

Piger og kvinder født med Turner syndrom har en<br />

over 100-fold øget risiko for at dø i ung alder som<br />

følge af bristning af hovedpulsåren. Årsagen her-<br />

til og forløbet af hovedpulsåresygdommen over<br />

tid er uudforsket.<br />

På tværs af afdelinger ved Århus <strong>Universitetshospital</strong><br />

har vi derfor set på hjerte og kar ved<br />

Turner syndrom. I perioden 2003 til 2010 besøgte<br />

102 kvinder med Turner syndrom afdelingerne<br />

tre gange, og 65 raske kvinder er blevet set en<br />

gang. De er alle undersøgt med ekkokardiografi,<br />

MR-scanning, ultralyd af halskarrene, ekg, pulsmåling,<br />

cykeltest, døgnblodtryk og blodprøver.<br />

I de første resultater viste det sig, at over halvdelen<br />

af kvinderne med Turner syndrom har en<br />

svært forstørret hovedpulsåre. Yderligere kunne<br />

man se, at visse medfødte hjertefejl og forhøjet<br />

blodtryk øger risikoen for hovedpulsåreforstørrelse.<br />

Samstemmende med den kliniske erfaring<br />

er det yderst vanskeligt at forudsige hos hvilke<br />

kvinder hovedpulsåren vokser hurtigst.<br />

Som de første foreslår vi grænser for forstørrelse<br />

og normal vækst ved Turner syndrom til brug i<br />

klinikken.<br />

Afdelingslæge Claus Højbjerg Gravholt,<br />

ch.gravholt@dadlnet.dk<br />

Kolesterolsænkende medicin relateret<br />

til bedre overlevelse hos intensivpatienter<br />

Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong> & Anæstesiologisk-intensiv<br />

Afdelingerne, Århus <strong>Universitetshospital</strong>, Århus,<br />

Skejby og Aalborg<br />

Patienter, der tager statiner mod forhøjet kolesterol,<br />

har lavere dødelighed efter indlæggelse på<br />

intensivafdeling end andre patienter. Det viser<br />

nyt dansk studie af mere end 12.000 patienter,<br />

der har været indlagt på intensivafdelinger inden<br />

for Århus <strong>Universitetshospital</strong>s-samarbejdet.<br />

Forbruget af de kolesterolsænkende statiner er steget<br />

kraftigt i Danmark, og op imod 10% af befolkningen<br />

tager i øjeblikket disse lægemidler dagligt.<br />

Ud over at sænke kolesterol virker statinerne også<br />

betændelseshæmmende og stabiliserer blodkarrene.<br />

<strong>Forskere</strong> verden over har derfor store forhåbninger<br />

til, at stofferne også kan have effekt<br />

på andre sygdomme end hjerte-kar-sygdomme,<br />

f.eks. svære infektioner og kritisk sygdom.<br />

Forskerne fandt, at de patienter, der var i<br />

be hand ling med statiner, havde en dødelighed<br />

på 22% inden for 30 dage efter indlæggelse, mens<br />

25% af ikke-statinbrugere var døde. Efter justering<br />

for en lang række andre forklarende variable<br />

var dødeligheden 24% lavere hos statinbrugerne.<br />

Resultaterne er lovende, men studiet kan ikke<br />

endeligt bevise statinernes effekt.<br />

Læge, ph.d. Steffen Christensen, sc@dce.au.dk.<br />

udforsk · 39


Nye forskningsresultater<br />

40 · udforsk<br />

Fedme øger risikoen for lungebetændelse<br />

Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong> & Kardiovaskulært<br />

Forskningscenter og Kardiologisk Afdeling,<br />

Aalborg Sygehus, Århus <strong>Universitetshospital</strong> &<br />

Kræftens Bekæmpelse, København.<br />

Mænd med fedme har en øget risiko for lungebetændelse<br />

sammenlignet med normalvægtige<br />

mænd. Det fremgår af et nyt studie baseret på<br />

data fra den danske Kost, Kræft og Helbredundersøgelse.<br />

Forskerne fandt, at mænd med moderat fedme<br />

havde en 40% større risiko for lungebetændelse<br />

end normalvægtige mænd, mens risikoen var<br />

fordoblet hos mænd med svær fedme (body mass<br />

index, BMI >35).<br />

Studiet kunne også påvise, at risikoen ikke skyldtes<br />

selve overvægten, men derimod de kroniske sygdomme,<br />

der ofte er forbundet med fedme, herunder<br />

hjerte-kar-sygdom. Fedme øgede ikke risikoen<br />

for lungebetændelse blandt kvinder, måske pga.<br />

den ændrede fedtfordeling i forhold til mændene.<br />

Læge, ph.d. Jette B Kornum, j.kornum@rn.dk<br />

Høj dødelighed når milten fjernes<br />

Klinisk Epidemiologisk Afdeling og<br />

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>, Aalborg Sygehus & Amgen,<br />

United States and UK.<br />

Danskere, der får fjernet milten (såkaldt splenektomi),<br />

har en markant forøget dødelighed i<br />

forhold til almenbefolkningen. Dødeligheden er<br />

dog ikke øget i forhold til patienter med samme<br />

underliggende sygdomme som de miltfjernede.<br />

Det viser verdens hidtil største studie af denne<br />

sammenhæng.<br />

<strong>Forskere</strong> fra Århus <strong>Universitetshospital</strong> har<br />

fulgt næsten 4000, personer der fik fjernet<br />

milten, typisk pga. ulykkestilfælde, kræft eller<br />

blodsygdomme. Patienter med fjernet milt<br />

blev sammenlignet med 2 kontrolgrupper:<br />

Normalbefolkningen, og personer med lignende<br />

underliggende tilstande, som de miltopererede.<br />

Inden for de første 90 dage efter splenektomi var<br />

den relative risiko for død hos patienterne 33,6<br />

gange højere end hos almenbefolkningen efter<br />

justering for forskelle i alder, køn og komorbiditet.<br />

Dødeligheden var fortsat forhøjet efter et år (RR:<br />

2,3). Ved sammenligning med patienter, der havde<br />

samme sygdomme og ikke var blevet splenektomerede,<br />

kunne forskerne påvise, at det meste af<br />

den forøgede dødelighed skyldtes den underliggende<br />

sygdom, der havde ført til splenektomi.<br />

Afdelingslæge, lektor, ph.d. Reimar W. Thomsen,<br />

r.thomsen@rn.dk<br />

Ny viden om alkohol og drikkesammenhænge<br />

Klinisk Epidemiologisk Afdeling og<br />

Forsknings enhed for Klinisk Sygepleje, Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>, Aalborg Sygehus & Statens<br />

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet<br />

Undersøgelsen anvendte data fra Sundheds- og<br />

Sygelighedsundersøgelsen 2005 til at beskrive<br />

sammenhænge for alkoholbrug ud fra alder og<br />

køn, herunder de sammenhænge hvor storforbrug<br />

(overskridelse af Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser)<br />

foregår.<br />

Resultaterne viste, at mere end 68% af studiepopulationen<br />

drak alkohol i sociale sammenhænge;<br />

fx. hos familie og venner eller i festsammenhænge.<br />

Alkoholbrug var jævnt fordelt mellem mænd<br />

og kvinder, men der var en overvægt af mænd,<br />

der angav at drikke i forbindelse med arbejde og<br />

fritid. Generelt var der aldersmæssige forskelle på<br />

drikkesammenhænge.<br />

De fleste storforbrugere drak ligeledes alkohol i<br />

sociale sammenhænge. Alkoholbrug alene blandt<br />

storforbrugere var 8 gange mere udbredt blandt<br />

aldersgruppen 45-64 sammenlignet med aldersgruppen<br />

16-20.<br />

Undersøgelsen og dens fokus på storforbrug skaber<br />

mulighed for bedre at iværksætte folkesundhedsmæssige<br />

tiltag for risikogrupper.<br />

Sygeplejerske, ph.d.-studerende Mette Grønkjær,<br />

mette.groenkjaer@rn.dk


Forskning i gang<br />

Diagnostik og behandling af svær<br />

blødning hos børn efter operation for<br />

medfødt hjertefejl<br />

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I og Klinisk<br />

Biokemisk Afdeling, Århus <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

Skejby<br />

I Håndtering af blødningskomplikationer hos børn<br />

efter operation for medfødt hjertefejl kræves en<br />

hurtig og målrettet behandling for at undgå risiko<br />

for volumenbelastning af det nyopererede hjerte.<br />

For at optimere behandlingen er der planlagt fire<br />

delstudier, som skal belyse nye analysemetoder<br />

til monitorering af børns koagulationsevne. Den<br />

første metode er en dynamisk fuldblodskoagulationsanalyse,<br />

trombelastometri (RoTEM®),<br />

som har forbedret diagnostik og behandling af<br />

blødningskomplikationer hos voksne. Derudover<br />

vil trombocytfunktionen blive undersøgt med<br />

Multiplate®. I studiet indgår hjertebørn, som får<br />

taget blodprøver før og efter operation. Desuden<br />

deltager raske nyfødte og børn


Nyt om navne ...og andet nyt<br />

42 · udforsk<br />

Nyt om navne<br />

Doktorgraden<br />

Lektor, dr. med. Ming Ding, ph.d.: ”Micro architec<br />

tural adaptions in aging and osteoarthritic<br />

subchondral bone tissues”.<br />

Reservelæge, dr. med. Ida Vogel, ph.d.:<br />

”Predicting preterm-ending-pregnancies”<br />

Overlæge, dr. med. Søren Tang Knudsen, ph.d.:<br />

”Ambulatory blood pressure, endothelial perturbation,<br />

and microvascular complications in type<br />

2 diabetes”.<br />

1. reservelæge, dr. med. Niels Holmark Andersen,<br />

ph.d.: ”Subclinical left ventricular dysfunction<br />

in hypertension and diabetes assessed by tissue<br />

Doppler imaging”.<br />

Nye professorer<br />

Overlæge, dr. med. Francesco D’Amore,<br />

Hæmatologisk Afdeling R, Århus <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

Århus Sygehus, er pr. 1. februar<br />

2010 udnævnt til klinisk professor ved Det<br />

Sundhedsvidenskabelige Fakultet i maligne lymfoproliferative<br />

sygdomme.<br />

2. Overlæge, dr. med. Lars Iversen, dermatologisk<br />

Afdeling S, Århus <strong>Universitetshospital</strong>,<br />

Århus Sygehus, er pr. 1. april 2010 udnævnt til<br />

klinisk professor ved Det Sundhedsvidenskabelige<br />

Fakultet i inflammatoriske hudsygdomme.<br />

Overlæge, dr. med., ph.d. Erik Sloth er pr.<br />

1. maj 2010 blevet udnævnt som professor<br />

i klinisk og eksperimentel ultralydsdiagnostik<br />

ved Anæstesiologisk Afdeling I, Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>, Skejby og Klinisk Institut,<br />

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, <strong>Aarhus</strong><br />

Universitet.<br />

Overlæge, dr. med. Torben Steiniche er blevet<br />

udnævnt som klinisk professor i patologi ved<br />

Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige<br />

Fakultet, <strong>Aarhus</strong> Universitet og Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>, Århus Sygehus.<br />

Forskningsadjunkt, post.doc. Robert Fenton er<br />

blevet udnævnt til professor mso ved Anatomisk<br />

Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,<br />

<strong>Aarhus</strong> Universitet.<br />

Overlæge, ph.d. Kim Overvad er blevet udnævnt<br />

som professor i epidemiologi ved Institut for<br />

Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige<br />

Fakultet, <strong>Aarhus</strong> Universitet.<br />

Overlæge, dr.med. Bent Deleuran er blevet<br />

udnævnt til professor (mso) ved Institut for<br />

Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Det<br />

Sundhedsvidenskabelige Fakultet, <strong>Aarhus</strong><br />

Universitet. Ved siden af sit professorat arbejder<br />

Bent Deleuran som overlæge ved Reumatologisk<br />

afdeling U, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>, Århus<br />

Sygehus.<br />

Lektor, ph.d., læge Helle Prætorius er blevet<br />

udnævnt til professor mso ved Institut for<br />

Fysiologi og Biofysik, Det Sundhedsvidenskabelige<br />

Fakultet, <strong>Aarhus</strong> Universitet.<br />

Dr.med., ph.d., læge Jeppe Prætorius er blevet<br />

udnævnt til professor mso i epitelial cellebiologi<br />

for en femårig periode ved Anatomisk Institut,<br />

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, <strong>Aarhus</strong><br />

Universitet.<br />

Afdelingslæge, ph.d., dr. med. Henrik<br />

Birn er udnævnt til professor mso ved Det<br />

Sundhedsvidenskabelige Fakultet, <strong>Aarhus</strong><br />

Universitet, hvor han er tilknyttet Anatomisk<br />

Institut. Han er samtidig nyrelæge og arbejder<br />

ved Nyremedicinsk afdeling på Skejby Sygehus,<br />

Århus <strong>Universitetshospital</strong>.<br />

Adjunkt, lektor, dr.med., ph.d. Henrik Vorum er<br />

blevet udnævnt til klinisk professor ved <strong>Aarhus</strong><br />

Universitet med funktion ved FBE Øjenafdelingen,<br />

Aalborg Sygehus, Århus <strong>Universitetshospital</strong>.<br />

Ny institutleder<br />

Professor, dr.med. Per Höllsberg er nyudnævnt<br />

institutleder ved Institut for Medicinsk<br />

Mikrobiologi og Immunologi, Det<br />

Sund hedsvidenskabelige Fakultet på <strong>Aarhus</strong><br />

Universitet. Blandt mange opgaver vil han i<br />

fremtiden forsøge at fokusere forskningen på<br />

instituttet.<br />

Visionær millionsatsning på fremtidens<br />

medicin<br />

<strong>Aarhus</strong> Universitet har fra Lundbeckfonden<br />

modtaget en bevilling på 30 mio. kroner til<br />

opbygning af et forskningscenter (LUNA) inden<br />

for nanomedicin. Den fælles centerledelse består<br />

af Allan Flyvbjerg, der er professor og overlæge<br />

ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, <strong>Aarhus</strong><br />

Universitet og Århus <strong>Universitetshospital</strong> og Jørgen<br />

Kjems, der er professor på Molekylærbiologisk<br />

Institut, Interdisciplinære Nanoscience Center<br />

(iNANO).<br />

Det tværfaglige forskningssamarbejde skal skabe<br />

ny viden, som vil kunne anvendes til individualiseret<br />

forebyggelse og behandling af hjertekarsygdomme<br />

og sygdomme i bevægeapparatet.<br />

Århus med i stort samarbejde om<br />

diabetesforskning<br />

Det Strategiske Forskningsråd har bevilget 40 mio.<br />

kr. til et nyt forskningscenter, som skal forske i<br />

type 2-diabetes. Centret er et stort samarbejde<br />

mellem diabetesspecialister fra hospitaler og universiteter<br />

i Danmarks tre største byer.<br />

Bag forskningscentret står et stort hold af<br />

diabetes specialister fra både Århus, Odense og<br />

København. Projektet skal ledes af Henning<br />

Beck-Nielsen fra Syddansk Universitet. Fra Århus<br />

indgår, udover Jens Sandahl Christiansen, professorerne<br />

Jørgen Rungby og Henrik Toft Sørensen<br />

samt Allan Flyvbjerg som repræsentant for<br />

Diabetesforeningen.<br />

Torsten Toftegaard Nielsen modtager<br />

Hagedorn-prisen<br />

Professor, overlæge, dr.<br />

med. Torsten Toftegaard<br />

Nielsen får Hagedorn-<br />

Prisen 2010, som er på<br />

250.000 kr. og gives som<br />

belønning for en fremragende<br />

videnskabelig indsats<br />

inden for et område<br />

af intern medicin.<br />

Torsten Toftegaard<br />

Nielsen er overlæge ved<br />

Hjertemedicinsk Afdeling B, Skejby og professor i<br />

kardiologi ved <strong>Aarhus</strong> Universitet.<br />

Toftegaard Nielsens omfattende forskning har<br />

belyst centrale aspekter af kroppens, og særligt<br />

myokardiets stofskifte. Dette har ført til en lang<br />

række internationalt publicerede arbejder og til<br />

disputatsen ’plasma citrate in relation to glucose<br />

and free fatty acid metabolism in man’, samt<br />

dannet baggrund for etableringen af den myokardiemetaboliske<br />

forskningsgruppe.<br />

Forskningsgruppen indgår i dag i et internationalt<br />

samarbejde med bl.a. Oxford og Toronto med<br />

fokus på kardioprotektion ved hjælp af prækonditionering.


Erling Falk modtager Marie og August<br />

Krogh Prisen<br />

Professor, dr.med. Erling<br />

Falk ved Hjertemedicinsk<br />

Afdeling B, Skejby, er<br />

årets modtager af Marie<br />

og August Krogh Prisen<br />

på 250.000 kr., som blev<br />

uddelt på DMS’ årsmøde<br />

den 29. januar 2010.<br />

Erling Falk er en af <strong>lande</strong>ts<br />

mest kendte forskningsformidlere<br />

indenfor<br />

iskæmisk hjerte-kar-sygdom. I de sidste 10 år er<br />

der flere end 80 inviterede indlæg som foredragsholder<br />

bl.a. ved de største internationale kongresser<br />

i hjerte-kar-sygdomme. Publikationslisten<br />

omfatter endvidere omkring 200 arbejder i flere<br />

af de førende tidsskrifter. Erling Falk er medlem<br />

af redaktionen for flere internationale tidsskrifter<br />

og har tidligere modtaget flere prestigefyldte<br />

danske og internationale priser for sit videnskabelige<br />

virke.<br />

Erling Falk har i sine arbejder bidraget væsentligt<br />

til beskrivelsen og forståelsen af patogenese og<br />

patofysiologi ved iskæmisk hjerte-kar-sygdom,<br />

specielt betydningen af plaque-ruptur og udvikling<br />

af akut koronart syndrom. Denne viden har<br />

haft stor betydning for forebyggelse og behandling<br />

af iskæmisk hjerte-kar-sygdom.<br />

Ung forsker får nordisk epilepsi-legat<br />

Ph.d. studerende, cand. med. Line Bie Mertz,<br />

Børneafdelingen, Skejby, har modtaget UCB Nordic<br />

Epilepsy Grant 2010 på 15.000 euro for projektet:<br />

Angelman syndrom i Danmark. Korrelation mellem<br />

genotype og fænotype.<br />

Ny forskningschef til Aalborg Sygehus<br />

Overlæge, lektor, ph.d., FESC Lars Hvilsted<br />

Rasmussen er pr. 1. april konstitueret som<br />

forskningschef ved Aalborg Sygehus - Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>.<br />

Lars Hvilsted Rasmussen har været ansat som<br />

overlæge ved Kardiologisk Afdeling, Aalborg<br />

Sygehus - Århus <strong>Universitetshospital</strong> siden 1998 –<br />

heraf otte år som ledende overlæge. Siden februar<br />

2008 har han været leder af det nyetablerede<br />

Trombosecenter på Aalborg Sygehus og var i 2009<br />

vicecheflæge på Aalborg Sygehus. Han har stor<br />

erfaring med internationalt forskningssamarbejde<br />

og med arbejde i nationale og internationale<br />

videnskabelige selskaber. Han har repræsenteret<br />

Region Nordjylland i Sundhedsstyrelsens<br />

Hjertefølgegruppe og er lægelig næstformand<br />

for Hjerteforeningens hovedbestyrelse. Lars<br />

Hvilsted Rasmussen skal foruden forskningsledelse<br />

også varetage ledelsen af Afdelingen for<br />

<strong>Universitetshospital</strong>sanliggender.<br />

Eliteforskerpris til ung kolesterolforsker<br />

Forsker ved Kardiologisk Afdeling, Aalborg<br />

Sygehus, Majken Karoline Jensen, har modtaget<br />

Det Frie Forskningsråds ”Ung Eliteforskerpris” for<br />

sin forskning i kolesterols betydning for hjerte/<br />

karsygdomme.<br />

Majken Karoline Jensens forskning beskæftiger sig<br />

med den type kolesterol, der går under betegnelsen<br />

HDL. HDL-kolesterol har i modsætning til<br />

LDL-kolesterol traditionelt været opfattet som<br />

det ”gode” kolesterol, da studier har vist, at det<br />

modvirker åreforkalkning i blodårerne og dermed<br />

mindsker risikoen for hjerte/karsygdomme. Ny<br />

forskning har dog rejst tvivl om denne opfattelse.<br />

Hun undersøger derfor, hvornår HDL-kolesterol<br />

reelt har en beskyttende effekt på hjerte/karsygdomme,<br />

og hvornår virkningen måske ligefrem<br />

er modsat.<br />

Majken Karoline Jensen modtog som ph.d.studerende<br />

tilbage i 2007 Det Frie Forskningsråds<br />

EliteForsk-rejselegat.<br />

Ruth Østerby og Allan Flyvbjerg<br />

Diabetesforeningens formand, professor, overlæge<br />

Allan Flyvbjerg, tildeles den europæisk forskerpris<br />

for sit arbejde inden for forskning i diabetiske<br />

nyrekomplikationer.<br />

Professor, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg er<br />

den tredje danske diabetesforsker, som tildeles<br />

Ruth Østerby Prisen. Prisen, der er opkaldt efter<br />

den århusianske nyreforsker Ruth Østerby, er den<br />

mest prestigefyldte internationale anerkendelse<br />

inden for forskning i diabetiske nyrekompli-<br />

HM Dronning Ingrids Festforelæsning<br />

Professor, dr.med. Allan Flyvbjerg fra<br />

Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling MEA, Århus<br />

<strong>Universitetshospital</strong>, Århus Sygehus er udpeget<br />

af Sygehus Sønderjylland til at give den 17. HM<br />

Dronning Ingrids Festforelæsning i 100 året for<br />

Dronning Ingrids fødsel.<br />

Festforelæserne udvælges blandt de fremmeste,<br />

forskningsaktive klinisk arbejdende læger i det<br />

danske sundhedsvæsen, og gives for ottende gang<br />

til en læge ansat ved <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitetshospital</strong>.<br />

Hæderslegater/priser til Radiologisk<br />

Afdeling<br />

Grundet den stigende forskningsaktivitet på<br />

Radiologisk Afdeling, Århus Sygehus, specielt<br />

inden for onkologisk og reumatologisk radiologi er<br />

afdelingen hædret med adskillige legater/priser.<br />

Carl Krebs’ fødselsdagslegat 2010 modtages af<br />

overlæge, dr. med. Finn Rasmussen den 28. april<br />

2010, og er tidligere givet til overlæge Hans Henrik<br />

Torp Madsen, overlæge, dr. med. Niels Egund og<br />

overlæge, dr. med. Anne Grethe Jurik.<br />

I 2009 modtog overlæge, dr. med. Erik Morre<br />

Pedersen Nordisk Radiologi Pris.<br />

Allan Flyvbjerg modtager Ruth Østerby Prisen<br />

kationer. Prisen tildeles af den Europæiske<br />

Studiegruppe for Diabetiske Nyrekomplikationer<br />

(EDNSG), under det 23. årsmøde i Poitiers, Frankrig<br />

den 20-22. maj.<br />

Allan Flyvbjerg forsker i nye måder, hvorpå<br />

diabetiske nyrebeskadigelser kan forebygges og<br />

behandles.<br />

Med prisen følger, at Allan Flyvbjerg skal give en<br />

forelæsning om sin forskning under EDNSG årsmødet<br />

i Frankrig i maj.<br />

udforsk · 43<br />

Fotos og illustration: Lars Kruse, Tonny Foghmar, Philippe Petitjean m.fl.


Hans Gregersen<br />

• født i 1962<br />

• medicinsk embedseksamen fra <strong>Aarhus</strong><br />

Universitet i 1988<br />

• dr. med i 1994, professor i biomekanik siden<br />

1999<br />

• master i strategisk ledelse (MPM) fra<br />

Syddansk Universitet i 1999<br />

• forskningschef ved Aalborg Sygehus 2001-<br />

2010<br />

• fra april 2010 direktør for Det Danske<br />

Universitetscenter i Beijing, Kina<br />

• interesserer sig for Corvetter, løb og snowboarding<br />

Af Peter Friis Jeppesen Foto Helene Bagger<br />

Interessen for forskning blev vakt, da Hans Gregersen som lægestuderende<br />

blev involveret i forskningsprojekter om mavetarm­kanalens<br />

funktion ved Klinisk Institut, <strong>Aarhus</strong> Universitet. Allerede i studietiden<br />

formåede han at samle en forskergruppe på 10­12 personer.<br />

Den store interesse for at lede og opbygge forskningsnetværk<br />

har bragt Hans Gregersen vidt omkring. Blandt andet til USA, hvor<br />

han som gæsteprofessor ved University of California San Diego i<br />

1994­1996 blev optaget af biomekanisk forskning.<br />

I 2001 blev han udnævnt til forskningschef ved Aalborg Sygehus.<br />

Her var opgaven at organisere forskningen og dermed sikre, at<br />

sygehuset to år senere blev en del af Århus <strong>Universitetshospital</strong>.<br />

De internationale relationer bliver holdt ved lige med omkring<br />

120 rejsedage årligt. I 2003 etablerede Hans Gregersen – i samarbejde<br />

med professor Asbjørn Drewes ”Mech­Sense” – et tværfagligt<br />

forskningscenter, som med base i Aalborg har udviklet sig til at<br />

være førende inden for visceral mekanosensorisk forskning. Centret<br />

har i dag forgreninger til Kina, USA, Norge, Sverige, Irland, England<br />

og Tyskland og tæller godt 25 medarbejdere alene i Aalborg. En<br />

stor anerkendelse har været tildelingen af ”The Walton Award”<br />

benævnt efter den irske Nobelprismodtager i fysik ETS Walton.<br />

Portræt af en forsker<br />

For Hans Gregersen har det altid været vigtigt, at<br />

forskningen blev omsat til praksis. Det har ført til fire bæredygtige<br />

spin­off virksomheder og udviklingen af nye diagnostiske<br />

teknologier, som nu er at finde på det amerikanske og europæiske<br />

marked.<br />

Han mener også, at innovation i sundhedsvæsenet er<br />

forudsætningen for en konstant udvikling af bedre og mere<br />

skånsomme behandlingsmetoder. Derfor fik Aalborg Sygehus<br />

en Idéklinik i 2009.<br />

1. april forlod Hans Gregersen Aalborg Sygehus for at<br />

blive direktør for Det Danske Universitetscenter i Beijing, Kina<br />

(SDC). Her skal han stå i spidsen for at opbygge og koordinere<br />

forskningskonsortier på tværs af de otte danske universiteter og<br />

for oprettelsen af forskeruddannelser og fælles dansk­kinesiske<br />

kandidatuddannelser.<br />

– Det er en fantastisk spændende opgave og en oplagt<br />

mulighed for at arbejde med et område, jeg holder meget af;<br />

at være med til at bygge noget nyt op fra bunden, siger Hans<br />

Gregersen.<br />

Tema næste nummer: Etik og forskning<br />

„Det har altid været vigtigt<br />

for mig, at forskningen<br />

blev omsat til praksis.“

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!