Forskere krydser lande - Aarhus Universitetshospital

dforsk 

OM fOrskning på århus universitetshOspital 

TEMA 

Forskere krydser 

lande- og faggrænser 

i hidtil uset omfang 

...og Danmark er et attraktivt land, 

når det gælder sundhedsforskning 

Diagnose gav rask baby og viden om alderdommen 

1. halvår 2010

udforsk 

Århus Univer si tets hospital 

Århus Univer si tets hospital er et samarbejde mellem 

Det Sundheds viden ska b e lige Fakul tet ved Aarhus 

Uni versi tet, Region Midtjylland, Region Nordjylland og 

følgende hospitaler under Århus Universitetshospital: 

Århus Sygehus 

Skejby 

Aalborg Sygehus, 

Risskov 

Aalborg Psykiatriske Sygehus 

Børne- og Ung doms psykiatrisk Regionscenter, Risskov 

Redaktionsudvalg 

Århus Sygehus 

Cheflæge Anne Thomassen, (fmd. og ansvarsh. i.h.t. 

presseloven) 

Journalist, MPH Anne Westh 

Aarhus Universitet 

Prodekan Else Tønnesen 

Region Midtjylland 

AC-fuldmægtig Mette Byrgiel Bach 

Skejby 

Informationschef Lars Elgård Pedersen 

Journalist Anne-Mette Siem 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center 

Kommunikationsmedarbejder Finn Marsbøll 

Psykiatri og Social, Region Midtjylland 

Kommunikationsmedarbejder Mette Kristensen 

Aalborg Sygehus 

Kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen 

Aalborg Psykiatriske Sygehus 

Projektsygeplejerske Heidi Borup 

Redaktør 

Journalist Gudrun Haller 

Henvendelse om bladet til: 

Århus Universitetshospital 

Tlf.: 87284436 

Lay-out 

Birgit Stenou 

Kommunikationsafdelingen, 

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus 

Forsidefoto 

Ole Hein Pedersen/Ken Kragsfeldt 

Udgiver 


Oplag 

4.700 

Artikler må citeres med angivelse af kilde 

Tryk 

DeFacto 

Tryksagen kan genbruges 

ISSN: 1904-1748 

Titel: Udforsk : om forskning på Århus Universitetshospital 

2 · udforsk 

Bryd grænserne! 

Anne Thomassen 

Cheflæge 

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus 

Dette nummer af Udforsk rummer en lang række eksempler på gevinster for forskningen 

og for den enkelte, når grænser brydes, når konkurrence erstattes af samarbejde, 

og når forsigtighed erstattes af mod. 

Det kræver mod – og tillid – at bryde grænser. Både egne personlige, såvel som grænser 

mellem fag, afdelinger, institutioner og lande. Det kræver åbenhed, nysgerrighed 

og fordomsfrihed at tage godt imod ”de andre”. 

Dette blad illustrerer hvor flot det er lykkedes både enkelt forskere, afdelinger og 

institutioner at etablere et frugtbart tværfagligt og internationalt forskningsmiljø til 

stor gavn for samfundet såvel som den enkelte patient. Og hvorledes en vigtig stor 

forskningsinstitution som Århus Universitet gennem sine organisationsændringer 

netop understøtter udviklingen af ”Den grænseløse forskning”. 

Det gamle danske ordsprog ”Man skal yde før man kan nyde” gælder dog stadig – 

også inden for forskningens verden. En forudsætning for at et tværfagligt og internationalt 

forskningssamarbejde fører til nye videnskabelige gennebrud er at hver 

af de deltagende parter bidrager med den største viden og den højeste kompetence 

indenfor deres felt. 

Heldigvis står Danmark nu med dets forskere og forskningsmiljøer stærkt, som det 

også fremgår af bladet. Dette takket være en mangeårig stærk tradition for dataregistrering 

og for forsker-uddannelse. En tradition vi bør fastholde og udbygge – trods 

økonomis ke krisetider. Og måske især netop i denne situation, da forskningen og det 

internationale samarbejde er en meget vigtig del af vores fremtidssikring og udvikling. 

Det kræver åbenhed, 

nysgerrighed og fordomsfrihed 

at tage godt imod 

”de andre“

4 

En ualmindelig almindelig baby 

Familien Rossing i Skagen har mistet to 

drenge født med Cockayne Syndrom, 

type 2 b. Nu har genetisk testning hjulpet 

dem til at få en rask lille pige 

6 Vejen til en rask baby 

Molekylærbiolog Tinna Stevnsner studerer Cockayne 

Syndrome for at forstå, hvordan vi ældes 

8 Tværfaglig fokus på flimrende hjerter 

Professor Erik Berg Schmidt er spidsen for et forskningsprojekt, 

der skal afdække årsagerne til atrieflimren 

9 Udtrykt 

30 Kontrol med blære og tarm med ny nervebane 

Århusianske læger har været i Kina og lært en ny 

metode til at hjælpe rygmarvsskadede 

33 En salamander man kan lære af 

Læs forskeren Henrik Lauridsens beretning om den 

mexicanske salamander axolotlen 

35 Nye forskningsresultater 

41 Forskning i gang 

42 Kort nyt 

Bagside 

Forskerportræt: Hans Gregersen 

Danmark er et enestående attraktivt land at 

forske i, når det drejer sig om sundhedsforskning. 

Derfor får vi de ypperste 

eksperter her til, og det giver værdi 

til det danske samfund. 

Professor Henrik Toft Sørensen 

TEMA 

Forskning 

uden grænser 

12 Patientdata på rejse 

Patientdata fra andre lande har hjulpet professor 

Peter Hokland til et gennembrud inden for 

leukæmi forskning 

14 Nordisk samarbejde redder kræftsyge børn 

Det er lykkedes at mindske børnenes risiko for at 

dø af deres kræftsygdom markant 

16 Efter Sidney 

Overlæge Henning Grønbæk tog hele familien 

med til Australien 

18 Hvis du vil forske i udlandet 

19 Vi har ikke længere et valg 

Nødvendigt med store konsortier, hvis vi skal 

bryde koden til meget komplekse sygdomme, 

mener professor Ole Mors 

20 Amerikansk kræftekspert forsker på danske data 

Danmark er et meget attraktivt land at forske i, 

siger professor Tim Lash fra Boston 

22 Gæsteforskere fra Kina 

Ingeniør Donghua Liao 

og læge Jingbo Zhao har 

i en halv snes år forsket 

på Aalborg Sygehus 

24 Attraktive Danmark 

Tre udenlandske forskere 

fortæller, hvorfor de er 

at finde i Dansk NeuroforskningsCenter 

26 Superansøgninger giver 

millioner til kræftforskning 

Masser af muligheder for at få finansieret 

forskningsprojekter via EU 

28 Her kan du få hjælp 

28 Danske forskere går glip af EU millioner 

Danskere er ikke gode nok til at søge EUpenge, 

oplever læge Hans StødkildeJørgensen, der er 

formand for en stor EUkomite 

Indhold 

udforsk · 3

Hjulpet af nyeste forskning 

4 · udforsk 

Alexander på knapt fire et halvt år er en 

lille dreng, men samtidigt en træt gammel 

mand. Hans krop er præget af sygdommen. 

Kort tid efter Udforsks besøg sov 

Alexander stille ind i sit hjem omgivet af 

sin familie 

Af Anne-Mette Siem Foto Ole Hein Pedersen 

Der er kommet rækværk for trappen og 

legetøj på gulvet i stuen. Tydelige tegn på 

at Caroline på ti måneder er blevet en del 

af familien Rossing i Skagen. 

For to år siden, da Udforsk mødte 

familien for første gang, havde de to 

små børn i huset. Det har de stadig, 

da vi besøger dem igen, men storebror 

Jakob er siden død. Nu sidder Caroline 

på gulvet i legerummet og pludrer. Rund 

og rødkindet og dobbelt så stor som 

sin storebror Alexander. Sammen med 

Jakob er han de to eneste danske børn 

født med det ekstremt sjældne Cockayne 

Syndrom, type 2B; et aldringsyndrom, 

der gør, at kroppen ældes på rekordtid, 

En ualmindelig 

Caroline er det første barn i verden, der som foster er blevet testet for den 

sjældne sygdom Cockayne Syndrom, type 2B. Hun blev pure frikendt som 

bærer af sygdommen. Det gør hende til en ualmindelig almindelig baby med 

to meget ualmindelige brødre. 

fordi dna’et ikke kan genopbygge sig 

selv. Børnene er multihandicappede 

og bliver ikke ret gamle, fordi kroppen 

stiger af. 

Legesagerne i legerummet bliver flittigt 

brugt af Caroline, der er ved at vokse 

fra flere af tingene. Det kommer ikke til at 

ske for Alexander, hvis udvikling er stoppet 

for længst. 

Historien om Caroline og hendes 

brødre er en historie med både solskin, 

sorg og smerte. Det er også historien om 

et forældrepar, der har måttet igennem 

tab og tunge diagnoser, men som har 

valgt at kæmpe for det gode liv, både for 

deres børn og dem selv. Efter diagnosen 

på drengene har de vidst, at de ikke ville 

få lov til at beholde dem længe. 

– Det er med at leve i nuet og nyde 

dem, mens vi kan, fortæller forældrene. 

– Vi er blevet hurtigere ældre og mere 

vise og kloge og har lært at pille spildtiden 

væk til fordel for koncentreret livskvalitet. 

Hård diagnose skabte Håb 

Der gik tre år før Henrik og Louise Rossing 

fik en diagnose på deres to små 

drenge. En diagnose, der fratog dem 

håbet for en fremtid med drengene, men 

som samtidigt gav dem mulighed for en 

fremtid med et raskt barn.

Diagnosen blev stillet af professor John 

Østergaard fra Center for Sjældne Sygdomme 

på Århus Universitetshospital, 

Skejby og verificeret af Edward G. Neilan 

fra Children´s Hospital Boston, hvis 

labo ratorium var et af de få, der kunne 

lave en gentest på Cockayne Syndrom 

2B. Med familiens gener kortlagt var det 

muligt at teste et kommende barn for 

sygdommen, og dermed måske opfylde 

forældrenes største ønske; at få et raskt 

barn. 

en særlig baby 

Tabet af Jakob var forventeligt, men 

hårdt. Jakobs krop var så skrøbelig til 

sidst, at en lungebetændelse slog ham 

helt ud af kurs. Kort tid efter hans død 

blev Louise Rossing gravid. 

– Uvisheden var værst. Ventetiden til 

jeg kunne få taget en moderkagebiopsi og 

få svar på om fosteret var raskt, bombede 

os tilbage til tiden, før drengene fik diagnosen, 

mindes Louise Rossing. 

Også dagene, da prøven var taget, 

og familien ventede på svaret, var lange. 

Men de var ventetiden værd. Prøverne 

frikendte pure Caroline, som end ikke er 

bærer af sygdommen. 

– Det var så stor en dag. Jeg turde 

næsten ikke tro på det, siger Louise Rossing. 

Hun kunne forsætte graviditeten i 

forvisning om, at hun ventede et raskt 

barn. Caroline kom til verden to dage 

før Jakobs fødselsdag. En helt almindelig 

baby, men den første i verden, der 

som foster er blevet testet for Cockayne 

Syndrom 2B. 

– Det var tydeligt fra starten, at hun 

var rask, mindes forældrene. 

– Hendes gråd var anderledes, og 

hun sprællede. 

sommerfuglebørn 

Familien føler sig meget privilegerede 

over at have fået muligheden for at få 

et raskt barn. De er medlemmer af det 

internationale netværk for Cockaynefamilier 

og aktive deltagere i foreningens 

halvårlige træf i USA. 

I USA kommer både økonomiske og 

religiøse spørgsmål i vejen for fosterdiagnostik 

af ufødte søskende til Cockaynebørn, 

og familierne har generelt ikke den 

Om Cockayne Syndrom, type 2B 

Cockayne Syndrom type 2B er et sjældent aldringssyndrom. 

Begge forældre skal være bærere af genet for at få et barn 

med syndromet. Kun en ud af en million er bærer af genet. 

Som bærer har man 25% risiko for at få et barn med syndromet, 

50% risiko for at barnet er bærer af syndromet og 

25% sandsynlighed for, at barnet går helt fri. 

Dna’et hos børn med Cockayne Syndrom type 2B kan ikke 

genopbygge sig selv, så kroppen bliver hele tiden dårligere. 

Børnene bliver sjældent mere end 7 år. 

Læs mere om Cockayne Syndrom på www.cockaynesyndrome.dk 

almindelig baby 

støtte fra det offentlige, som familien i 

Skagen nyder godt af. 

For at kunne hjælpe andre Cockaynefamilier 

og forskningen i sygdommen, 

har Henrik og Louise Rossing startet en 

Cockayneforening i Danmark. Foreningen 

samler penge ind til arbejdet med 

Cockayne og arrangerede i efteråret en 

butterfly walk til minde om de døde 

Cockaynebørn, der bliver kaldt sommerfugle 

(butterflies). 

Over hundrede mennesker gik langs 

stranden i Skagen og bidrog gennem 

deres deltagerbidrag til foreningen. 

Planen er at gentage arran gementet en 

gang årligt. 

en lille gammel mand 

Alexander er – under vores besøg hos 

familien – en lille bitte dreng. Samtidig 

er han en træt gammel mand. Siden jul 

har han trukket sig mere og mere ind 

i sig selv og orker mindre og mindre. 

Hans krop er ældet; han taber håret, har 

problemer med tænder og øjne, og hans 

ansigt er sunket mere sammen. Som 

knapt fire et halvtårig er han allerede 

> 

udforsk · 5

6 · udforsk 

flere måneder ældre, end hans bror blev. 

Som led i at kunne beholde Alexander 

længst muligt har forældrene gjort en stor 

indsats for at skærme ham fra infektioner. 

En simpel forkølelse er nok til at slå hans 

skrøbelige krop ud af kurs. Derfor bliver besøgende 

bedt om at spritte hænder, når de 

kommer og om at holde sig væk, hvis de er 

syge. Det betyder et sygdomsfrit hjem, men 

også en til tider meget isoleret tilværelse. 

Caroline har endnu aldrig været syg, fordi 

hun også bliver holdt væk fra potentielle 

smittekilder. 

en Helt almindelig familie 

Alexander har ikke mange år tilbage, og 

derfor er tankerne om hans død og tiden 

efter en daglig følgesvend for Henrik og 

Louise. Det er med en vemodig blanding 

at sorg og glæde, de tænker på tiden, når 

Alexander ikke er mere. 

På den ene side længes de efter et helt 

almindeligt familieliv med snotnæser og 

legekammerater på besøg. På den anden 

siden frygter de dagen, hvor de skal sige 

farvel til deres unikke lille dreng og alt det, 

han og hans bror har ført med sig. 

– Jeg ville aldrig have ønsket, at de var 

raske, for så havde vi ikke haft det liv, vi 

har. Og jeg ville ikke have undværet drengene, 

siger Louise Rossing. 

– Selv når drengene er væk, vil vi stadig 

være en Cockaynefamilie og deltage i det 

fællesskab, vi har med de andre familier. 

– Jeg har en større sorg nu over, hvordan 

Alexander har det, end jeg har over at 

have mistet Jakob. Nu skal jeg ikke bekymre 

mig for ham længere. Han har det godt der, 

hvor han er. 

Den dag Alexander ikke er her mere, 

vil jeg være lettet – både på mine og hans 

vegne, siger Henrik Rossing. 

– Så skal Caroline prøve at være syg, 

og vi skal fylde huset med venner og børn. 

Det bliver mærkeligt, for det bliver normalt, 

og det har vi aldrig prøvet før, siger Louise 

Rossing. 

Red: Kort tid efter Udforsk besøgte familien 

Rossing, døde Alexander 

Hjulpet af nyeste forskning 

Af Anne-Mette Siem Foto Ole Hein Pedersen 

Der gik tre år, før Henrik og Louise Rossing fra Skagen havde 

en diagnose på, hvad der var i vejen med deres to drenge. Først 

da de kom til professor John Østergaard på Center for Sjældne 

Sygdomme på Århus Universitetshospital, Skejby, fik de at vide, 

hvad drengene fejlede. Det er snart tre år siden, at John Østergaard 

pejlede sig frem til den kliniske diagnose; at drengene 

led af Cockayne Syndrom type 2B, et meget sjældent aldringssyndrom. 

Diagnosen blev verificeret på John Hopkins Hospital 

i Boston; et af de få steder i verden, hvor man kan foretage 

genetisk testning for Cockayne Syndrom. 

Med familiens gener kortlagt var vejen til et raskt barn banet. 

– Med den genetiske diagnose kunne vi tilbyde familien 

fosterdiagnostik på grundlag af en moderkagebiopsi. Så kunne 

vi i løbet af ingen tid vide, om fosteret havde sygdommen, fortæller 

John Østergaard. 

genetisk mutation til årHus 

Vejen 

En moderkagebiopsi og nogle entusiastiske læger og forskere 

er hovedingredienserne i, hvordan det er lykkedes at sikre 

familien Rossing et raskt barn, efter at de har fået to svært 

handicappede drenge. Familien hjælper nu forskningen ved 

at stille deres genmateriale til rådighed. 

Da Louise Rossing blev gravid med Caroline, valgte laboratoriet 

i Boston med Edward G. Neilan i spidsen helt usædvanligt at 

udlevere beskrivelsen af den genetiske mutation i familien til 

genetikerne på Aarhus Universitet, så de kunne sætte analysen 

op. Så nu kan man også stille den genetiske diagnose i Århus.

til en rask baby 

– Edward G. Neilan har gerne villet hjælpe familien, fortæller 

John Østergaard om udleveringen af genbeskrivelsen. 

– For ham er arbejdet med Cockayne Syndrom også noget 

con amore. Han ringede selv og snakkede med familien, da han 

i sin tid verificerede diagnosen. Han føler noget særligt for dem. 

Følelsen er gensidig; da fosterdiagnostikken afslørede et 

sundt barn, blev der fluks sendt et scanningsbillede og en stor 

tak fra familien Rossing til den amerikanske læge. 

Moderkagebiopsien blev taget på Århus Universitetshospital, 

Skejby og derefter sendt til Klinisk Genetisk Afdeling. Med 

den genetiske mutation kortlagt var selve analysen ikke kompliceret, 

men resultatet var unikt. Det er nemlig første gang, at der 

bliver født et barn, der har været gennem fosterdiagnostik for 

Cockayne Syndrome type 2B. 

Viden om aldring 

Familien blev hjulpet af forskerne, men har valgt også selv at 

hjælpe forskerne. 

Det gør de blandt andet ved at stille hele familiens genmateriale 

til rådighed for forskningen. Det er de glade for på Dansk 

Center for Molekylær Gerontologi på Aarhus Universitet. Her 

forsker molekylærbiolog lektor Tinna Stevnsner i Cockayne Syndrom, 

fordi syndromet kan bidrage til vores viden om aldring. 

Hun stødte på familien Rossing første gang, mens John Østergaard 

var i færd med at stille diagnosen på de to drenge. Han 

havde mistanke om, at de led af Cockayne Syndrom, og brugte 

Tinna Stevnsners ekspertise til at få bekræftet mistanken. 

Familien Rossing har ladet forskerne få adgang til en hudbiopsi 

fra de to syge drenge og blodprøver fra hele familien. 

– Det er helt unikt materiale, fordi vi har to brødre med sygdommen 

og en rask lillesøster, samt to forældre, der er bærere 

af sygdommen. De er alle tæt forbundne genetisk, og det gør, 

at vi kan se på den øvrige genetiske baggrund ved at sammenligne 

drengenes gener med resten af familien. Det giver et bedre 

materiale i forhold til at se, hvad ændringerne i det defekte gen 

fører med sig, siger Tinna Stevnser. 

det sjældne bidrager til os alle 

Tinna Stevnsner arbejder på at karakterisere det protein og den 

gendefekt, der er årsag til Cockayne Syndrom. Det gør hun af 

grundvidenskabelige årsager for at forstå, hvordan vi ældes. 

Hos Cockaynepatienter går aldringsprocessen hurtigt, og 

derfor kan det meget sjældne være med til at fortælle noget om 

det generelle: 

– For os er sygdommen også et redskab til at forstå noget 

generelt, siger Tinna Stevnsner. 

Hun og verdens øvrige aldringsforskere trækker på cellebanker 

med genmateriale, men da Cockayne Syndrom er meget 

sjældent, og da mutationen i genet kan være lidt forskellig, er 

donationer af genmateriale af stor værdi. 

– Jo flere prøver vi har, jo mere totalt billede af sygdommen 

kan vi danne os, siger Tinna Stevnsner. 

– Det er vigtigt, for at forskningen kan komme videre, at der 

er nogen, der vil donere prøver til os. Så vi er dybt taknemmelige. 

Familiens åbenhed om sygdommen er også en hjælp for 

forskerne. 

– En familie, der så beredvilligt fortæller om sygdommen, 

er jo med til at understrege vigtigheden af at forske i den, siger 

Tinna Stevnsner. Jo mere opmærksomhed, jo lettere bliver det 

også at få midler til forskningen. 

Hjælp til selVHjælp 

For familien Rossing har det været helt naturligt at kunne 

hjælpe forskerne til større viden om sygdommen. 

– Jeg synes, vi har et ansvar for at gøre det, fordi det er så 

sjældent, siger Henrik Rossing. – Hvis vi ikke bidrager, hvem 

gør så. Det kan være, at mit genmateriale kan være med til at 

fortælle noget om aldring i fremtiden. På den måde er vi noget 

lidt specielt, og det er jo ikke skidt, siger han. 

For nylig deltog familien Rossing i et international aldringssymposium 

på Aarhus Universitet, som Tinna Stevnsner var 

med til at arrangere. Det blev til et sjældent møde mellem lægmænd 

og fagfolk, da Henrik Rossing holdt oplæg om familiens 

liv med drengene. 

Her gik forskerne pludseligt fra mikro til makro. 

– I dagligdagen beskæftiger vi os med de molekylærbiologiske 

aspekter. Det er fjernt fra patienterne. Så er det godt at blive 

mindet om, at det handler om mennesker og at høre og se fra de 

folk, vores forskning drejer sig om, siger Tinna Stevnsner. 

– Det er hjælp til selvhjælp for begge parter, siger Henrik 

Rossing. 

– Både vi og forskerne er interesserede i, at der genereres 

mest mulig viden om aldring. 

udforsk · 7

8 · udforsk 

flimrende hjerter 

Anja Andersen, Ronaldo, Bent Bendtsen 

og Bill Clinton er blandt de mange mennesker, 

som har fået konstateret sygdommen 

atrieflimren. Nu vil et forskerhold ved 

Aalborg Sygehus belyse sygdommen fra 

stort set alle tænkelige vinkler – for blandt 

andet at komme nærmere en forklaring 

på, hvorfor den opstår. 

Af Peter Friis Jeppesen Foto Helene Bagger 

Mere end 13.000 danskere må hvert år en tur på hospitalet, 

fordi hjertet slår uregelmæssigt, og op imod 100.000 lever med 

generne. Atrieflimren eller hjerteflimmer er en rytmeforstyrrelse 

af hjertet, som ofte giver sig til kende i form af hjertebanken, 

åndenød og træthed, og som øger risikoen for invaliderende 

slagtilfælde markant. 

Med godt 20 millioner kroner i ryggen fra det Strategiske 

Forskningsråd er forskere ved Århus Universitetshospital, Aalborg 

Sygehus gået i gang med et projekt, der ikke blot skal søge 

at kortlægge årsagerne til sygdommen, men også skal undersøge 

dens konsekvenser nærmere. 

– Det er målet, at vi får en bedre forståelse af årsagerne 

til atrieflimren, hvordan det kan undgås og bedst behandles, 

fortæller leder af projektet, professor ved Kardiologisk Afdeling, 

Erik Berg Schmidt. 

– Dermed kan vi bidrage til at reducere de meget store personlige 

og samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet 

med sygdommen. Det er vigtigt – ikke mindst fordi risikoen for 

atrieflimren stiger med alderen, og der bliver flere og flere ældre. 

Projektets styrke ligger ifølge projektlederen i, at det samler 

dygtige forskere fra forskellige afdelinger og faggrupper. Det gør 

det muligt at belyse sygdommen fra langt flere vinkler: 

– Med kapaciteter fra sygehusets kardiologiske, biokemiske 

og hjertelungekirurgiske afdelinger har vi gode forudsætninger 

for f.eks. at undersøge, hvilken betydning samspillet af gener, 

Tværfagligt fokus på 

kost og livsstil har for udvikling af sygdommen. Vi kan desuden 

belyse blodets størkningsforhold, effekten af fiskeolie, nye 

operationstyper og behandlingsformer, statistiske modeller samt 

patienternes tilfredshed med de forskellige behandlingstyper. 

samarbejde med internationale sVærVægtere 

Projektet er bygget op omkring syv ph.d.forløb, som skal gennemføres 

af fem læger, en sygeplejerske og en biostatistiker. Hovedparten 

af de syv har fået mulighed for at tilbringe en del af 

forløbet i stærke forskningsmiljøer på Birmingham University, 

Boston University og Harvard Medical School. 

– Vi er stolte over, at det er lykkedes os at etablere et tæt 

samarbejde med nogle af de internationale sværvægtere inden 

for hjerteområdet. Det er et kvalitetsstempel på den forskning, 

vi bedriver hos os, fortæller Erik Berg Schmidt, der tilføjer, at 

samarbejdet også giver forskerne adgang til værdifulde data fra 

udenlandske forskningsregistre. 

Projektet, der begyndte ved årsskiftet, er i første omgang 

planlagt til at strække sig over de næste fem år. 

– Det her er kun begyndelsen. Vi kan allerede nu se, at der 

vil udspringe nye projekter, efterhånden som vores forskning 

skrider frem, og det lover derfor godt for vores ambition om at 

gøre Aalborg Sygehus til et center for forskning i atrieflimren, 

mener Erik Berg Schmidt.

Den grænseløse forskning 

Aarhus Universitet er i gang med den mest 

omfattende reorganisering i universitetets 

historie. Fakultets- og institutstrukturer 

brydes op, administrative funktioner 

gentænkes, og fysiske omflytninger finder 

sted. Og det sker alt sammen for at styrke 

Aarhus Universitets position på et globalt 

marked, hvor adgangen til den nyeste viden 

og tilstedeværelsen af de dygtigste forskere 

er forudsætningen for at være et universitet i 

den europæiske top. 

For forskningen er grænseløs. Både i tid og 

rum. Grænserne for den menneskelige erkendelse 

sprænges konstant, og forskningen 

krydser uhindret landegrænser. 

Vores aktuelle udfordring er at skabe de 

bedste rammer for en forskning, som på de 

indre linjer er grænseløs. Det er nødvendigt, 

fordi de stærkeste forskningsmiljøer udvikles 

i grænsefelterne mellem flere forskellige 

forskningsområder. Derfor har Aarhus Universitet 

behov for at skabe brede og smidige 

strukturer, hvor ny viden skabes frit på tværs 

af traditionelle faggrupper. 

Set i et internationalt perspektiv har vi en 

national styrkeposition, når det gælder 

tværfagligt forskningssamarbejde. Det 

gælder ikke mindst samarbejdet omkring 

sundhedsforskning, hvor Århus Universitetshospital 

og Aarhus Universitet har et udbredt 

samarbejde på tværs af mange fagområder. 

Hjerneforskningen og nanoforskningen ved 

Aarhus Universitet er blot et par eksempler 

udtrykt 

af rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, 

Aarhus Universitet 

på, at vi har internationalt førende forskningsmiljøer, 

som spænder over mange 

forskningsfelter, og som formår at tiltrække 

topforskere fra hele verden. Mange udlændinge 

misunder os vores evne til at samle 

forskere fra vidt forskellige fagområder og 

lande om store, fælles forskningsprojekter, 

hvor grundforskning og anvendt forskning 

smelter sammen og bryder nye grænser for 

vores viden. 

Og vi står over for en kolossal udfordring 

med at skabe forskningsområder, som har 

international tyngde. For kraftcentrene for 

forskning flytter sig i disse år. Vi ser et Kina, 

som gennemfører investeringer i forskning 

og udvikling uden sidestykke i historien. Og 

mange andre lande i Fjernøsten og i Latinamerika 

følger trop. De gamle kraftcentre i 

USA og Europa er sat under pres, og der er 

behov for, at Europa sætter nye målsætninger 

for forskning og udvikling. Alvoren 

i dette scenarie er senest kommet til udtryk 

gennem de nye målsætninger, som EU 

lancerede i rapporten fra The European 

Research Area’s Board (2009). Her præsenteres 

målsætningerne om, at Europa i 2030 

skal afsætte 3,3% af bruttonationalproduktet 

til uddannelse og 5 % af bruttonationalproduktet 

til forskning og udvikling. 

Det er scenariet, hvis Europa fortsat skal 

være et globalt kraftcenter for forskning og 

udvikling. 

Derfor er det internationale samarbejde 

højt prioriteret ved Aarhus Universitet. Vi 

har ca. 2.400 internationale studerende på 

hele uddannelser på Aarhus Universitet, 

hvortil kommer godt 1.100 udvekslingsstuderende, 

der typisk er her i et eller to 

semestre. På forskersiden er der ansat 260 

udenlandske forskere, og hvert år er der 

desuden ca. 600 gæsteforskere, som er her i 

kortere perioder. Disse tal vil vokse markant 

i de kommende år, og vi skal gøre vores 

bedste for at inspirere både forskere og studerende 

til at flytte sig og krydse grænser. 

Og det handler ikke blot om at tiltrække 

udenlandske studerende og forskere. Mobiliteten 

skal også gå den anden vej. 

For der sker noget, når vi flytter os til nye og 

uvante omgivelser. Vore vaner og tankesæt 

bliver udfordret. Pludselig bliver der sat 

spørgsmålstegn ved det, som vi ellers betragtede 

som givet. Vore sanser skærpes, og 

nysgerrigt fokuserer vi på det, som vi endnu 

ikke helt forstår. Vi ser det gang på gang 

med mange af vore udenlandske ph.d.studerende, 

hvor vi undrer os over, hvordan 

de både formår at tilpasse sig de nye omgivelser 

og samtidig have overskud til at yde 

en formidabel forskningsindsats. Men det 

kommer af at flytte sig. Det lægger beslag på 

vores fulde koncentration og skaber et fokus. 

Det er i mødet med det nye og ukendte, at 

overskuddet bobler, og kreativiteten sætter 

os fri. Derfor skal vi inspirere både forskere 

og studerende til at flytte sig og krydse 

grænser – fysiske såvel som faglige grænser. 

Kun derved kan vi sprænge nye grænser for 

den menneskelige erkendelse. 

udforsk · 9

10 · udforsk 

TEMA 

Forskning 

uden grænser 

Forskningen er i dag grænseoverskridende i hidtil 

ukendt omfang. 

Det er ikke blot forskerne, der krydser landegrænser. 

Data og vævsprøver gør det også. 

Og det er ikke kun landegrænser, der krydses. 

Faggrænser overskrides, og tværfagligt forskningssamarbejde 

blomstrer. 

Illustration Ole Hein Pedersen/Ken Kragsfeldt

Det er tvingende nødvendigt at samarbejde 

i store internationale konsortier 

for at bryde koden til meget komplekse 

sygdomme som for eksempel skizofreni. 

Professor Ole Mors 

Der er ikke meget international forskning, 

der er så velorganiseret som børneonkologi. 

Vi har været drevet til at samarbejde, 

fordi sygdommen er så sjælden. 

Overlæge Henrik Hasle 

I Danmark kan jeg koncentrere 

mig om at forske. 

Kinesisk læge Jingbo Zhao 

Der er nogle lande, som er meget gode 

til at skaffe penge til deres forskere 

via eu-systemerne. Danmark kunne 

godt være langt bedre repræsenteret. 

Lektor, dr.med. Hans Stødkilde-Jørgensen 

udforsk · 11

TEMA: Forskning uden grænser 

Patientdata på rejse 

12 · udforsk 

Professor Peter Hokland fra Århus Universitetshospital 

har fået et gennembrud inden for sin leukæmifors 

k ning. Et gennembrud, der er godt hjulpet på vej 

af patientdata fra andre lande. 

Af Anne Westh Foto Ole Hein Pedersen 

Leukæmi er en frygtet sygdom. Og heldigvis 

også en sjælden sygdom. Nogle undertyper 

af leukæmi forekommer der kun 

et eller to nye tilfælde af årligt i Danmark. 

Det er til gengæld et problem, når man 

vil forske i sygdommen. For det kan tage 

årevis, før man har indsamlet data nok til 

et videnskabeligt studie. 

Det problem er leukæmiprofessor 

Peter Hokland udmærket klar over. Så da 

en af hans ph.d.studerende, Hans Beier 

Ommen, havde udviklet nogle banebrydende 

statistiske modeller til at forudsige 

tilbagefald af leukæmi, kontaktede han 

sine faste samarbejdspartnere i London 

og München. 

– Og i løbet af to dage havde vi fået 

tilsendt datafiler inden for de undertyper 

af leukæmi, som vi havde brug for, fortæller 

Peter Hokland, professor på Hæmatologisk 

Afdeling på Århus Sygehus. 

Netop de datafiler gjorde, at Hans 

Beier Ommen kunne færdiggøre sine videnskabelige 

analyser. Og dermed skabe 

et gennembrud inden for forudsigelsen 

af, hvorvidt den enkelte patient vil opleve 

et tilbagefald af sin leukæmi. 

international celletrafik i 30 år 

Men udvekslinger af data går ikke kun 

den ene vej. I 30 år har Hæmatologisk 

Afdeling på Århus Sygehus drevet en 

biobank, hvor man har indsamlet knoglemarvsprøver 

fra leukæmipatienter. 

Biobanken med tilhørende database er 

godkendt af de danske myndigheder, og 

patienterne har alle givet tilladelse til, 

at deres knoglemarv kan anvendes til 

forskning. 

Disse knoglemarvsprøver sendes 

flittigt ud af landet, når andre forskere 

har brug for dem. F.eks. til Ohio i USA, 

der for nylig fik tilsendt en flamingokasse 

med ampuller, som indeholdt nedfrosset 

knoglemarv fra anonymiserede danske 

leukæmipatienter. De amerikanske 

forskere var interesserede i knoglemarv 

fra en speciel type af kronisk leukæmi, 

som kan udvikle sig til akut leukæmi. Og 

netop denne type havde Peter Hokland i 

sin biobank. Resultatet af anstrengelserne 

viste sig i marts i form af en artikel i et 

anerkendt videnskabeligt tidsskrift, hvor 

Peter Hokland er medforfatter. 

– Vores arbejde med biobanken kommer 

mange gange tilbage til os, fordi vi 

kommer med på internationale, videnskabelige 

arbejder, siger Peter Hokland. 

– Vi tager ikke penge for at sende 

knoglemarvsprøverne til udlandet, og det 

håber jeg, vi kan blive ved med. For jeg vil 

gerne have, at vores materiale bliver brugt 

– og kommer forskningen til gode.

„Det kan tage årevis, 

før man har indsamlet 

data nok til et videnskabeligt 

studie.“ 

Mange former for leukæmi 

Leukæmi er en kræftsygdom, der opstår i 

knoglemarvens bloddannende stamceller. 

Når man har leukæmi, kan knoglemarven 

ikke danne blodceller på normal vis. 

Der findes en lang række forskellige leukæmier. 

De enkelte typer viser sig på forskellig 

måde, og behandlingen er også forskellig. 

Peter Hoklands forskningsgennembrud er 

sket inden for den undertype af leukæmi, 

der kaldes akut myeloid leukæmi. Denne 

type har et meget hurtigt forløb, og patienten 

vil dø inden for få måneder, hvis han 

eller hun ikke kommer i behandling. 

I første omgang behandles akut myeloid 

leukæmi typisk med kemoterapi, som 

hjælper 70-80 procent af patienterne. Men 

over halvdelen af disse patienter oplever 

tilbagefald, og det er her, at Peter Hoklands 

forskning er yderst anvendelig, da den kan 

forudsige tilbagefald op til et år før patienten 

selv kan mærke det. 

udforsk · 13


14 · udforsk 

Takket være forældrenes villighed til 

at lade deres kræftsyge børn deltage 

i videnskabelige behandlingsforsøg 

og dele sygdomsforløb og behandlingsresultater 

med alle nordiske 

børnekræftlæger, er det lykkedes at 

mindske børnenes risiko for at dø af 

deres kræftsygdom markant. 

Af Maria Evald Foto Ole Hein Pedersen 

Ingrid Lange er otte år og lider af den 

relativt sjældne blodkræftsygdom AML, 

som hvert år rammer cirka fem børn i 

Danmark. Hun skal netop i gang med sin 

femte og andensidste ordinære kemokur, 

da børnekræftlæge Henrik Hasle tilbyder 

Ingrid en ekstra kemokur. 

”Dit barn anmodes hermed om at deltage 

i en videnskabelig undersøgelse. Vi 

beder om tilladelse til at give behandling 

med Mylotarg efter lodtrækningsprincip”, 

står der i de første linjer i det papir, 

som Henrik Hasle udleverer til Ingrids 

forældre, da de mødes på børnekræftafdelingen 

på Århus Universitetshospital, 

Skejby. 

udskyder beslutningen 

Forud er gået et seks måneders langt, intensivt 

og belastende behandlingsforløb. 

Det er normalt nu, man plejer at stoppe 

behandlingen. 30 procent får imidlertid 

tilbagefald. Og i håb om at minimere risikoen 

for det, bliver Ingrid Lange derfor 

tilbudt at deltage i den internationale 

undersøgelse, der går ud på at afdække, 

om en ekstra kemokur reducerer tilbagefaldsprocenten. 

På dette tidspunkt har familien ikke 

overskud til at tænke på, om de skal 

sige ja eller nej til forsøgsbehandlingen. 

Nordisk 

samarbejde 

redder 

kræftsyge børn 

Informationspapiret og samtykkeerklæringen 

får derfor lov til at ligge ulæst på 

familiens skrivebord hjemme i Vamdrup 

syd for Kolding. 

forældrenes Vilje til at Hjælpe er 

stor 

På et lille kontor på en lang mørk gang 

på Århus Universitetshospital, Skejby, 

sidder overlæge Henrik Hasle. Han er en 

af Danmarks førende børnekræftlæger 

og leder kemoforsøget. Det gennemføres 

som en undersøgelse, hvor børnene efter 

en lodtrækning, som foregår i Stockholm, 

enten får forsøgsbehandlingen eller den 

traditionelle behandling. Ifølge Henrik 

Hasle siger langt de fleste forældre og 

deres børn ja til at deltage: 

– De har en forventning om, at behandlingen 

er den rigtige for deres barn, 

og de kan se meningen med, at de bidrager 

med viden, der kan hjælpe andre. 

redder liV 

For 50 år siden var leukæmi en sygdom 

uden behandling, og hvor alle døde. 

I dag viser undersøgelser, at over 75 

procent af de kræftsyge børn er i live fem 

år efter, at de har fået stillet diagnosen. 

Samtidig viser undersøgelser, at hvis 

man overlever de første fem år, er chancen 

for at leve ligeså lang tid som resten 

af befolkningen mindst 90 procent. 

Danmark ligger dermed i verdenseliten, 

når det gælder helbredelsen af kræftsyge 

børn. Og det tilskriver overlæge Henrik 

Hasle det gode nordiske samarbejde: 

– Der er ikke meget international 

medicinsk forskning, der er så velorganiseret 

som børneonkologi. Vi har været 

Al behandling har status 

som forsøg 

Siden 1980’erne har behandlingen af 

børnekræft været centraliseret på særlige 

kræftafsnit på nogle få børneafdelinger i 

Danmark. Udviklingen af behandlingerne 

foregår i et meget kontrolleret internationalt 

samarbejde mellem de fem nordiske 

lande. Al behandling af børn med kræft 

har status som forsøg, og forældrene skal 

derfor skrive under på, at de accepterer, 

at deres barn er med i forsøget. Ønsker 

forældrene ikke at skrive under, får 

barnet alligevel den samme behandling, 

fordi lægerne skønner, at det er den 

bedste behandling. Den eneste forskel 

er altså, om lægerne fra de nordiske 

lande må bruge oplysninger fra barnets 

sygdomsforløb til at blive klogere samt 

anvende barnets blodprøver og knoglemarvsprøver.

Kræftsyge Ingrid Lange på otte år lægger 

gerne krop til et videnskabeligt forsøg 

for at finde ud af, om en ekstra kemokur 

kan nedbringe risikoen for tilbagefald. 

Hendes mor Dagny Lange har stor tillid 

til overlæge Henrik Hasle fra Århus 

Universitetshospital, Skejby, som samarbejder 

med andre nordiske børnekræftlæger 

om den videnskabelige forsøgsbehandling 

drevet til at samarbejde, fordi sygdommen 

er så alvorlig og så sjælden. 

Ifølge Henrik Hasle er det ikke synd 

at bruge børn i forsøg. Det er synd at lade 

være. 

– Grunden til, at vi i dag er blevet 

så gode til at behandle og helbrede de 

kræftsyge børn, er, at vi har samarbejdet 

internationalt om at følge fælles behandlingsprotokoller, 

som bygger på den 

nyeste viden. 

ja tak til forsøgsbeHandlingen 

Fjorten dage efter at Udforsk talte med familien 

Lange første gang, har de endelig 

bestemt sig for at sætte deres underskrift 

på samtykkeerklæringen. 

– Vi ser det som en mulighed, siger 

Dagny Lange, der har taget orlov fra sit job 

som mejerichef i Arla Foods for at passe 

sin kræftsyge datter. 

– Ingrid har taget fint imod de andre 

kemokure, så derfor regner vi med, at 

hun også kan klare en syvende kur. Men 

selvom vi siger ja til lodtrækningen, så 

er det jo langt fra sikkert, at vi kommer 

med. 

Ingrid kan ikke høre, hvad hendes 

mor siger. Hun ligger på sofaen med et 

tæppe over sig og med sin sølvfarvede 

iPod i hænderne og lytter til sangen 

”Toxic” med Britney Spears. Ved siden 

af hende sidder en sygeplejerske på 

hug, mens hun leder 20 ml bredspektret 

antibiotika ind i en sonde i brystkassen 

på den otteårige pige. 

På døren ind til patientværelset 

hænger et billede af en smilende Ingrid 

med lyst hår på hovedet. Børnekræftaf 

„Hvis det kan 

bidrage til at 

hjælpe andre, 

så skal vi sige ja“ 

Ingrid Lange 

delingen på Århus Universitetshospital 

i Skejby er blevet familiens andet hjem. 

Med cirka en uges mellemrum er Ingrid 

og hendes mor Dagny indlagt her, enten 

fordi Ingrid skal modtage kemokure, eller 

fordi hun skal behandles med intensive 

antibiotikakure som følge af bivirkninger. 

Alligevel lægger den unge pige gerne krop 

til endnu en kemokur – hvis lodtrækningen 

vel og mærke peger på hende. 

– Hun har den overbevisning, at hvis 

det kan bidrage til at hjælpe andre, og til 

at man internationalt bliver klogere på behandlingen, 

så skal vi sige ja, siger Dagny 

Lange og kigger kærligt på sin datter. 

Ingrid glæder sig til i aften, for så kommer 

hendes to ældre søskende og far på besøg 

på patientværelset. Så skal de se X Factor 

i fjernsynet og hygge sig. 

udforsk · 15


16 · udforsk 

Vi landede om torsdagen, 

mandag havde vi et hus, 

tirsdag en bil, og så var 

familien oppe at fungere... 

Efter 

Tre måneders ophold i Australien 

gav nye forskningssamarbejder og 

en mulighed for at studere en større 

patientgruppe. Rejsen bragte også 

Henning Grønbæks familie tættere på 

hinanden.

Sidney... 

Af Maria Wind Retoft Foto Ole Hein Pedersen 

– Vi har helt sikkert fået opfyldt vores forventninger. Både fagligt 

og personligt, fortæller overlæge på Århus Sygehus, Medicinsk 

HepatoGastroenterologisk Afdeling V, Henning Grønbæk, som 

sammen med sin familie har været tre måneder i Sidney. 

Da muligheden for en tur til den anden side af jordkloden 

bød sig, var familien ikke længe om at takke ja: 

– For fem år siden var vi i USA, og vi havde snakket om, at 

vi gerne ville af sted igen, så da både min kone og jeg havde 

fået etableret kontakter i Australien, så var det bare med at 

komme i gang med planlægningen, forklarer han. 

god planlægning og et åbent sind 

Familien, bestående af tvillingedøtre på 11, en datter på 13 

og hustru, klinisk genetiker, Ida Vogel, prioriterede højt at 

have styr på alt det praktiske, inden de tog af sted. På 

den måde kunne de hurtigt få opbygget sig en hverdag 

i det nye land, fortæller Henning Grønbæk: 

– Vi landede om torsdagen, mandag havde vi 

et hus, tirsdag en bil, og så familien var oppe at 

fungere. Onsdag blev børnene sendt i skole. 

Familien faldt hurtigt til i lokalsamfundet – 

for har man et åbent sind, bliver tingene meget 

nemmere, lyder erfaringen. 

– Og når man går på arbejde hver eneste 

dag, så møder man jo også folk i deres sociale liv, 

tilføjer overlægen. 

traVl HVerdag – fritid som turist 

Hverdagene i Australien bestod mest af arbejde: 

– Jeg tog ud af døren klokken syv om 

morgenen og var hjemme igen klokken halv 

seks. Ida arbejdede tilsvarende på Klinisk 

Genetisk Afdeling, Westmead Hospital. 

Der var mere arbejde end i Danmark, 

og jeg havde en del transporttid. Og 

så havde børnene jo lektier, når de kom hjem fra skole, fortæller 

Henning Grønbæk. 

Aftenerne blev brugt på hjemlig hygge, og i weekenderne 

var der masser af tid til at se de lokale seværdigheder og opleve 

det land, familien var kommet til: 

– Vi tog især ud i naturen. Til stranden. Og så var vi på hvalsafari, 

det var vi vilde med. 

familien kom tættere på Hinanden 

– Børnene kan godt lide at komme ud og opleve verden. Derfor 

var vi sikre på, det nok skulle gå, siger Henning Grønbæk. 

– Hvis de nu havde sagt, at det var det mest forfærdelige, 

de nogensinde havde oplevet, så ville det have været svært at få 

til at hænge sammen. At være væk fra Danmark i tre måneder 

har givet dem rigtig meget selvtillid i forhold til at kunne klare 

sig i et fremmed land. Verden er blevet meget mindre, supplerer 

han og tilføjer, at rejsen faktisk har bragt familien tættere på 

hinanden: 

– Man får en fælles referenceramme i en periode, som man 

kan tænke tilbage på. Når man er et fremmed sted, så er det hos 

familien, man har det trygt og godt. 

andre muligHeder for forskning 

Også på det faglige plan, tog overlægen hjem med gode oplevelser 

i bagagen. 

Ida Vogel fik et indblik i arvelige sygdomme inden for 

knoglemisdannelser, mens Henning Grønbæk havde taget en 

del af sine egne videnskabelige resultater med til Sidney. Dem 

kunne han bearbejde og skrive sammen til artikler og derefter 

vise frem på Royal Prince Alfred Hospital i Sidney, hvor han var 

tilknyttet. 

– Jeg tog ud og holdt foredrag på afdelinger og institutter, 

og bagefter kunne man så sætte sig ned og diskutere, hvilke 

fælles projekter, vi kunne finde ud af, forklarer han. Håbet med 

samarbejderne er, at finde ud af noget mere om, hvad inflam > 

udforsk · 17


Sidney... 

18 · udforsk 

mationsprocessen betyder for udviklingen 

af skrumpelever og komplikationer 

hertil bl.a. hos patienter med fedtlever. 

I Australien har mulighederne været 

langt større for at studere netop denne 

gruppe af patienter, da hyppigheden er 

større end i Danmark, forklarer han og 

tilføjer: 

– Jeg har fået nogle personlige 

kon takter. Man kan komme langt med 

internettet, men det der med at komme 

ud, holde foredrag og tale med folk, 

sidde overfor dem og diskutere problemstillinger 

er noget helt andet. Nu skal jeg 

så sørge for at holde kontakterne ved lige. 

gør det! 

Opfordringen fra Henning Grønbæk er 

klokkeklar: Har man lyst, så er det bare 

med at komme afsted. 

– Man skal selvfølgelig vide, at der 

er opbakning fra ens ledelse, og der er 

backup på de funktioner, som man har 

til hverdag. Men det er vigtigt, at der er 

nogen, der rejser ud. På den måde kan 

man kombinere det bedste, de kan præstere 

ude i verden, med det bedste, vi kan 

præstere herhjemme, forklarer han. 

– Jeg tror, at man forskningsmæssigt 

skal udnytte den ekspertise, der er – også 

på tværs af landegrænser. 

Og tanken om en ny tur for familien 

Grønbæk ud i den store verden afskrækker 

absolut ikke overlægen. 

– Vi har ingen planer lige nu, men 

jeg kunne godt tænke mig at komme af 

sted igen. Det er simpelthen en kæmpe 

oplevelse. Men det er vigtigt at være velforberedte 

og have tænkt igennem, hvad 

hverdagen skal indebære af udfordringer 

for alle i familien. Alle skal have noget 

ud af at være af sted – både børn og 

voksne. 

Hvis du vil forske i udlandet 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

Mål med opholdet – inden du tager af sted, skal du finde en kontaktinstitution 

og have lagt dig fast på et mål for dit ophold. Hvad er det 

egentlig, du gerne vil have ud af projektet. 

Bolig i udlandet – forhør værtsuniversitetet, om de hjælper med at 

skaffe bolig. Ellers sæt god tid af til at finde en bolig. Fremlej evt. din 

egen bolig i Danmark. 

Visum og opholds- og arbejdstilladelse – hør ambassaden om 

reglerne for opholds og arbejdstilladelse/visum. Særligt for ph.d.studerende 

gælder det, at man skal undersøge, om man i udlandet 

betragtes som studerende eller ansat i forhold til, om man skal have 

arbejdstilladelse eller ej. Søg også forskningstilladelse, hvis man skal 

lave feltarbejde. 

Skatteforhold og told – hvis du skal arbejde i udlandet, vil der være 

en række skattemæssige spørgsmål, der skal tages stilling til. Det er 

derfor en rigtig god idé at kontakte SKAT inden rejsen. Undersøg også 

reglerne for told ved import og eksport af personlige ejendele (inkl. 

medicin), og forskningsudstyr og prøver. 

Medfølgende familie – undersøg reglerne for opholds og arbejdstilladelse 

for medfølgende ægtefæller samt børn (herunder forsikring og 

evt. skolegang). 

Brug nettet – I dag kan man typisk finde rigtig mange informationer 

om universitet, byen, boligmuligheder osv. på nettet. Det er en rigtig 

god måde at forberede sig til opholdet på. 

Forsikring – tegn en forsikring under dit ophold i udlandet. 

Sprog og kultur – tag evt. sprogundervisning hjemmefra eller 

undersøg mulighederne for sprogundervisning under opholdet. Vær 

også opmærksom på, at arbejdskulturen kan være anderledes i andre 

lande, f.eks. at der kan være en anden dresscode. 

Økonomi – undersøg hvilke legater, du evt. kan søge. Tal med din 

bank om, hvilke muligheder der er for pengeoverførsler i udlandet. 

Opret evt. en konto i et lokalt pengeinstitut. 

Hold modet oppe – giv ikke op, hvis du ikke føler dig totalt integreret 

i det nye land efter en måned. Ting tager tid. I et fremmed land kan det 

være en omstændig affære at oprette en telefon eller tage et kørekort. 

Og det kan tage lang tid, før du kommer ind på livet af de lokale. 

Kilde: International Centre Aarhus University og overlæge Henning Grønbæk.

Det er tvingende nødvendigt at 

samarbejde i store konsortier for at 

bryde koden til meget komplekse 

sygdomme som for eksempel skizofreni, 

mener professor Ole Mors 

Vi har ikke 

længere et valg 

Af Mette Kristensen Foto Ole Hein Pedersen 

Sidste sommer publicerede tidsskriftet 

Nature tre artikler om genforskning og 

skizofreni. Som medforfattere på den ene 

artikel stod professor og speciallæge i 

psykiatri Ole Mors og et forskerhold fra 

Aarhus Universitet. 

Holdet deltog i et stort forskningsprojekt 

i et konsortium med 12 europæiske 

lande. Resultatet var epokegørende, fordi 

det lykkedes at bekræfte en hypotese, 

man havde haft i mange år, om at der 

findes flere tusinde genvarianter, der 

alle har en lille effekt på udviklingen af 

skizofreni. Og mange af genvarianterne 

er ret hyppige i befolkningen. 

– Samarbejdet i de store konsortier 

har allerede haft en effekt. For nu kan 

vi slå fast, at skizofreni ikke er forårsaget 

af et eller to gener. Det er en meget 

kompleks sygdom, og mange forskellige 

signalveje i hjernen, kan være ramt på 

forskellig vis hos forskellige patienter. 

Men det interessante er, at de tre artikler 

i Nature alle pegede i samme retning, og 

nogle af de genvarianter, der blev omtalt 

i de tre artikler, var ens. Så selvom forskningen 

ikke fandt selve sygdomsmekanismen 

bag skizofreni, så er opdagelsen 

af de mange genvarianter i forskningsmaterialet 

et skridt videre i at forstå den 

genetiske baggrund for sygdommen, 

forklarer Ole Mors. 

forskerHold lærer af Hinanden 

For ti til tyve år siden var forskning 

ofte omgivet af en forholdsvis paranoid 

forestilling om, at andre kunne stjæle 

forskningsresultater og dermed komme 

først i kapløbet om at løse for eksempel 

skizofreniens gåde. Sådan er det ikke 

længere, fortæller Ole Mors. 

– I takt med at vi har fundet ud af, 

hvor kompleks genetikken er for mange 

sygdomme herunder skizofreni, er det 

ikke længere et spørgsmål om at samarbejde 

med andre, fordi det er en god ide – 

samarbejdet er tvingende nødvendigt for 

at kunne producere et troværdigt resultat. 

Vi har ikke længere et valg, siger han. 

Derfor foregår en stor del af forskningen i 

dag i store internationale konsortier med 

mange forskerhold tilknyttet. 

– Det betyder blandt andet, at man 

har et langt større datamateriale til 

rådighed. I det projekt vi var en del af, 

arbejdede vi med data fra godt 39.000 

mennesker, og det er langt mere, end vi 

selv ville kunne indsamle, forklarer han. 

Derudover fremhæver Ole Mors, at 

der er flere ressourcer i et stort konsortium 

med deltagere fra mange forskellige 

lande, og at samarbejdet også har 

den fordel, at gruppen hele tiden kan 

udvælge de bedste til at udføre delelementer 

i forskningen, ligesom grupperne 

kan lære af hinanden undervejs. 

Det næste store skridt i forskningen 

af skizofreni vil være at gå hele arvemassen 

igennem, mener Ole Mors. Det er 

teknologisk muligt, men endnu meget 

dyrt. Endvidere vil analysearbejdet af de 

astronomiske mængder af data, arvemassen 

består af, kræve samarbejde i endnu 

større konsortier. 

udforsk · 19


20 · udforsk 

Af Gudrun Haller Foto Ole Hein Pedersen 

Har et bestemt gen og/eller indtagelse af medicin mod depression 

indflydelse på, hvordan kvinder med brystkræft reagerer 

på behandling med hormonmidlet tamoxifen? Det undersøges i 

øjeblikket af forskere fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, KEA 

og Patologisk Institut, ved Århus Universitetshospital. I spidsen 

for undersøgelsen er Professor Tim Lash, tidligere ansat ved 

Boston University. 

Den amerikanske kræftekspert har i seks år samarbejdet 

med leder af KEA, professor Henrik Toft Sørensen samt professor 

Stephen HamiltonDutoit, Patologisk Institut, om forskning 

i brystkræft, og den 1. august 2009 tiltrådte han en stilling som 

professor ved KEA. Tim Lash’s forskning fokuserer på brystkræft, 

årsager til sygdommen, behandling samt bivirkninger ved 

behandling af brystkræft. Henrik Toft Sørensen har siden 2004 

været tilknyttet Boston University som adjungeret professor. 

Forskningsprojektet, der undersøger genetiske faktorer, 

tamoxifen og samtidig behandling med andre lægemidler og 

effekten ved brystkræft gennemføres i Danmark og er baseret på 

registerdata samt analyse af vævsprøver fra danske brystkræftpatienter. 

Det sker på baggrund af en løbende og meget omfattende, 

befolkningsbaseret undersøgelse af brystkræftpatienter, heraf 

900 tilfælde af tilbagefald og 900 matchede kontroller uden 

tilbagefald. 

de ypperste eksperter kommer Her til 

Når en internationalt anerkendt forsker som Tim Lash og mange 

andre med ham samarbejder med Klinisk Epidemiologisk Afdeling, 

skyldes det, at Danmark er et enestående, attraktivt land 

Forskning 

To tredjedele af alle brystkræftpatienter kan hormonbehandles 

med lægemidlet tamoxifen, som reducerer 

risikoen for tilbagefald med 50 procent. Men hos nogle 

kvinder er behandlingen tilsyneladende uden virkning. 

På baggrund af danske data og i samarbejde med danske 

forskere kan amerikanske Tim Lash snart give det endelige 

svar på hvorfor. 

at forske i, når det drejer sig om sundhedsforskning, fortæller 

leder af KEA professor Henrik Toft Sørensen. 

– Det skyldes blandt andet, at hver eneste dansker siden 

1968 har været udstyret med sit eget unikke personnummer, 

som sammen med kliniske databaser, registre og biobanker 

giver forskere mulighed for at følge patienter over en meget 

lang tidsperiode. Denne mulighed findes ikke andre steder i 

verden. 

– Det er en god situation at være i, som betyder, at vi får 

de ypperste eksperter her til, og det giver værdi til det danske 

samfund, understreger Henrik Toft Sørensen. Desuden anfører 

Tim Lash, at de danske læger, forskere og statistikere er højt 

uddannede og gode til at samarbejde. 

Tim Lashs aktuelle forskning baserer sig således på verdens 

største biobank over kvinder, der har fået tilbagefald efter 

brystkræft. DBCG, Danish Breast Cancer Group, har siden 1976 

indsamlet og genereret data fra alle kvinder i Danmark med 

brystkræft, det være sig brystkræfttype, behandling og resultat 

af behandling. DBCG har helt enkelt den bedste database over 

brystkræft i verden. Det bliver unikt, når det kobles med andre 

registre, påpeger Henrik Toft Sørensen. 

– De danske databaser, registre og biobanker er på et højt 

internationalt niveau med meget høj kvalitet, og det er enestående, 

at vi kan følge patienten fra vugge til grav. 

Vi kan gøre det endnu bedre 

Men Danmark er også attraktivt af andre grunde, fortæller Henrik 

Toft Sørensen og nævner i flæng et velfungerende samfund, 

flade hierarkier, et sundt konkurrencemiljø, veluddannet perso

på danske data 

nale på alle niveauer, og at det er forholdsvis let at få penge til 

at starte forskning i Danmark. 

Tim Lash giver Toft Sørensen ret og tilføjer, at der også var 

god hjælp at hente på det praktiske plan, da han med hele 

familien bestående af hustru, to børn og tre hunde slog sig ned i 

Århus i august sidste år. 

– Men det kan vi gøre endnu bedre, mener Henrik Toft Sørensen. 

Sygehus og universitet burde gå sammen om at hjælpe 

folk, der kommer hertil med alt det praktiske. 

For Tim Lash og familien er planen, at opholdet i Danmark 

skal vare to til tre år. For der er børnenes skolegang og den 

øvrige familie derhjemme at tage hensyn til. Men dermed slutter 

samarbejdet ikke. Tim Lash er i gang med 30 studier, og der er 

forhåbentligt lagt op til en deltidsansættelse ved KEA, når familien 

drager tilbage til Staterne. 

KEA kunne fordoble aktiviteterne 

KEA (Klinisk Epidiologisk Afdeling) har som opgave 

at drive fri og uafhængig forskning på højeste 

internationale niveau. Klinisk epidemiologi forener 

klinik, epidemiologi, biostatistik og medicinsk 

informatik med henblik på at gennemføre forskning 

af betydning for diagnostik, behandling og prognosticering 

af patienter. Klinisk epidemiologi går på 

tværs af de kliniske specialer. 

KEA har 50 ansatte i Århus og 10 i Ålborg. De ansatte 

tæller personalegrupper som læger, biostatistikere, 

administrative medarbejdere og andre faggrupper. 

Der er ansatte fra mange lande bl.a. i Ungarn, 

Tyskland, Irland, Spanien, Rusland og USA. Desuden 

er syv ph.d.-studerende indskrevet ved Boston 

University, men som arbejder med danske data. 

Her er udviklingspotentiale til mindst en 

fordobling af aktiviteten, hvis KEA havde 

seniorforskere og en klar strategi fra fagets 

interessenter i ryggen, anslår leder af KEA 

professor Henrik Toft Sørensen. 

Spørgsmålet om tamoxifen 

Tim Lash aktuelle studie vil give svaret på, om genetiske 

markører kan anvendes til at forudsige, hvilke kvinder med 

brystkræft, der sandsynligvis ikke vil få gavn af behandling 

med tamoxifen, og derfor bør behandles med andre midler. 

Man ved, at to tredjedele af brystkræftpatienter kan hormonbehandles 

med lægemidlet tamoxifen, og at lægemidlet 

reducerer risikoen for tilbagefald med 50 procent. Men det 

skal aktiveres i kroppen for at virke effektivt. 

Nogle kvinder har imidlertid genetiske mutationer eller tager 

medicin mod depression, og begge disse faktorer kan reducere 

kvindernes evne til at omsætte lægemidlet i kroppen. 

Forskningsprojektet vil sammenligne risikoen for tilbagefald 

hos brystkræftpatienter, som har mutationen, med risikoen 

hos dem, der ikke har. Ligeledes vil projektet sammenligne 

risikoen for tilbagefald hos brystkræftpatienter, som tager 

medicin mod depression, med risikoen hos dem, som ikke 

tager denne type medicin. 

- Resultatet af projektet er lige på trapperne. Der er allerede 

skrevet fem artikler om det. Og om emnet foreligger der i 

forvejen 10 resultater, men vi kommer med det endelige, 

som bliver offentliggjort inden for et par måneder, 

fortæller Tim Lash. 

De to professorer Henrik Toft 

Sørensen (tv), leder af KEA og 

amerikanske Tim Lash 

udforsk · 21


22 · udforsk 

Jingbo Zhao 

Ingeniør Donghua Liao og læge Jingbo Zhao er gæsteforskere 

på Aalborg Sygehus – Århus Universitetshospital. 

”Gæster” er måske så meget sagt, for de har været 

her i henholdsvis 10 og 9 år og er således en velintegreret 

del af forskningsmiljøet på sygehuset. 

Gæsteforskere 

Af Maria Lundtoft Svendsen Foto Ole Hein Pedersen 

Da Ingeniør Donghua Liao og læge Jingbo Zhao første gang 

kom til Danmark, kendte de ikke andet til det lille land end det 

vel nok mest famøse nationalklenodie; H. C. Andersen. Men 

efter en årrække i Danmark er Jingbo og Liao faldet godt til og 

bidrager med en yderst aktiv indsats til forskningen på Aalborg 

Sygehus. 

At forskerkarrieren skulle bringe de to kinesere til Danmark 

var lidt af en tilfældighed: 

– Jeg var netop blevet færdig med min ph.d. fra Xi’an Jiaotong 

University i Kina og havde fået ansættelse som lektor ved 

Department of Biomedical Engineering på Beijing University 

of Technology, da jeg i 2000 mødte Hans Gregersen – forskningschef 

på Aalborg Sygehus. Min professor og Hans havde et 

godt samarbejde, og det ville de gerne fortsætte. Derfor fik jeg 

tilbuddet om at komme til Aalborg og arbejde på nogle af Hans’ 

projekter i to år – og jeg sagde: ”Ja okay, hvorfor ikke!”, fortæller 

Liao. 

Hun rejste således til Aalborg med henblik på at udarbejde 

computersimulationer af de indre organer – specielt i mavetarmsystemet. 

Jingbo havde i mange år arbejdet som læge i patologi og 

som professor på ChinaJapan Friendship Hospital i Beijing, 

da han fik interesse for forskning. I den forbindelse mødte han 

Hans Gregersen, som var på besøg på hospitalet. De faldt i 

snak, og Jingbo blev tilbudt at komme til Danmark. 

– Det lød interessant, så jeg takkede ja. Jeg var derefter på 

Skejby Sygehus i to år, hvor jeg primært forskede i diabetes, 

fortæller Jingbo. 

Efter de to år vendte Jingbo tilbage til Kina. Her var han dog 

blot i et halvt år, da han atter fik et godt tilbud i Danmark. 

– Jeg vidste, at hvis jeg tog tilbage til Danmark i længere tid, 

så ville jeg miste mit job i Kina. Så det var en svær beslutning at 

tage. Men Hans Gregersen var en rar person at arbejde med, og 

jeg befandt mig godt i Danmark, så jeg besluttede at tage af sted 

igen, fortæller Jingbo.

fra Kina 

Jingbo arbejder på en række projekter, men hans fokusområder 

er morfologiske og biomekaniske forandringer ved eksperimentel 

diabetes. Han arbejder udelukkende med dyreforsøg, som 

foregår i Biomedicinsk Laboratorium ved Patologisk Institut. 

bedre forskningsmiljø 

Jingbo og Liao har i mødet med den danske forskningskultur 

oplevet en række forskelle i forhold til deres forskningserfaringer 

fra Kina. 

– Jeg synes, forskningsmiljøet i Danmark er 

meget bedre. I Kina skulle jeg bruge meget af min 

tid på andet end forskning, f.eks. politiske ting. 

Men i Danmark kan jeg koncentrere mig om at 

forske, fortæller Jingbo og fortsætter: 

– Vi taler også meget mere sammen både med 

kollegaer og også med vores arbejdsgiver. Der er 

et mere afslappet og uformelt forhold mellem arbejdsgiver 

og den ansatte. Her er ikke det samme 

hierarki som i Kina. 

Liao tilføjer: 

– Mulighederne for finansiering af forskning 

er også meget bedre her i Danmark. Ud over støtte 

fra det nationale videnskabsministerium er der i 

Danmark mange private fonde og EUpuljer. Det er der 

ikke i Kina. 

stadig tæt forbindelse til kina 

Selvom Jingbo og Liao har boet i Danmark i snart mange år, har 

de begge bibeholdt forbindelsen til Kina – en forbindelse, som 

er med til at styrke samarbejdet mellem Aalborg Sygehus og 

kinesiske samarbejdsorganisationer. 

Liao fortæller: 

– Vi vil gerne være med til at opbygge netværk mellem > 

Donghua Liao 

udforsk · 23


...Gæsteforskere fra Kina 

24 · udforsk 

Danmark og Kina – og her har vi jo nogle åbenlyse fordele i og 

med, vi er kinesere. Jingbo supplerer: 

– Jeg har for eksempel stadig tæt forbindelse til det hospital, 

jeg arbejdede på i Kina. Vi har en del forskningssamarbejde 

og laver mange fælles projekter. 

Aalborg Sygehus har samarbejdet med ChinaJapan 

Friendship Hospital siden 1999 om udveksling af studenter, 

personale og sundhedsteknologi – en aftale, som blev udvidet 

yderligere i 2009, hvor ledelsesrepræsentanter fra det kinesiske 

hospital og også den kinesiske sundhedsstyrelse var på besøg 

på Aalborg Sygehus. 

Ud over forskningssamarbejdet tager Jingbo og Liao til 

Beijing for at lære fra sig: 

– Der er stor interesse i det kinesiske sundhedsvæsen for at 

lære fra de højteknologiske danske universiteter, så sammen med 

Hans Gregersen og resten af ”Rejseholdet” fra MechSense på Aalborg 

Sygehus tager vi til Beijing og underviser, forklarer Jingbo. 

Har Vænnet sig til maden 

Både Jingbo og Liao har planer om at blive i Danmark i nogen 

tid endnu sammen med deres familier. 

Liaos mand har job som ingeniør hos Danfoss, og sammen 

har de to sønner på seks og to år, som er født i Danmark og går i 

danske institutioner. 

– Jeg vil gerne blive i Danmark – i hvert fald indtil mine 

børn er blevet voksne, fortæller Liao. 

– De er jo født her, og det er mit ansvar, at de forbliver i deres 

velkendte miljø, indtil de er voksne og selv kan bestemme. 

Jingbos kone er uddannet sygeplejerske, men det har været 

svært for hende at få job som sygeplejerske i Danmark – også 

selvom hun har lært at tale flydende dansk. Derfor arbejder hun 

som hjemmehjælper på et plejehjem. Jingbo har desuden en 

datter på 19 år, som skal begynde på universitetet i Danmark. 

– Jeg vil gerne blive i Danmark, indtil hun bliver færdig på 

universitetet. Men jeg har mange brødre og søstre i Kina, så 

måske kunne jeg finde på at tage tilbage engang, siger Jingbo. 

Selvom de to kinesere ikke nødvendigvis har planer om 

at blive i Danmark for altid, så er de meget glade for at bo og 

arbejde her. 

– Vores familier er faldet rigtig godt til, og vi har fået mange 

gode venner her i Danmark. Selv maden har vi vænnet os til, 

griner de. 

Det vrimler med fremmede sprog og spændende 

kulturer i Dansk Neuroforsknings Center, 

som sidste år åbnede på Århus Sygehus. 

Specielt CFIN (Center of Functionally Integrative 

Neuroscience) tiltrækker mange udenlandske 

forskere. Her arbejder 90 medarbejdere, og 15 

af dem er udlændinge. Udforsk har spurgt tre 

af dem, hvorfor det er attraktivt for dem at 

komme til Danmark. 

Af Anne Westh Foto Ole Hein Pedersen 

Eduardo adrián Garza VillarrEal, 28 år, 

læGE oG ph.d.-studErEndE fra MExico: 

– Der er flere muligheder i forskningen her i Danmark 

end i Mexico. Hvis du er smart, så kan du 

skaffe penge til din forskning og vise resultater, som 

vil blive anerkendt. I Mexico er forskningsmiljøet 

mere lukket. Man er nødt til at følge den linje, som 

ens vejleder har lagt, og der er ikke samme åbenhed 

over for nye idéer. 

Samtidig er lønnen for ph.d.studerende her i 

Danmark god. I Mexico er den meget lavere, så man 

er nødt til at bo hos sine forældre eller finde et job, 

mens man laver ph.d. 

Eduardo Adrián Garza Villarreal forsker i, hvordan 

musik kan have en smertestillende effekt. Han lader 

sine forsøgspersoner lytte til forskellige typer af musik, 

mens han måler deres fysiologiske symptomer og 

scanner musikkens påvirkning af hjernen.

Attraktive 

Danmark 

yi cHing lynn Ho, 34 år, 

pH.d.-studerende fra singapore: 

– Jeg kom til Århus, fordi her er bedre muligheder 

for at tage ph.d.kurser i neuroscience end ved mit 

tekniske universitet i Singapore. Jeg har lavet mit 

forskningsprojekt i Singapore og taget mine ph.d.kurser 

i Århus. CFIN har et meget fleksibelt program 

med tilbud om mange relevante kurser. Samtidig 

har jeg mødt forskere her, som jeg kan diskutere min 

forskning med – og som kan give mig gode idéer til, 

hvordan den kan forbedres. 

Yi Ching Lynn Ho forsker i, hvordan blodkarrene i 

hjernen reagerer, når hjernen bliver udsat for forskellige 

fysiologiske forhold så som ændringer i den 

neuronale aktivitet og farmakologiske påvirkninger. 

Det gør hun ved at scanne forsøgspersoner, som bliver 

udsat for simple synspåvirkninger og et lavt indhold 

af oxygen i blodet eller et højt indhold af kuldioxid. 

micaH allen, 24 år, 

pH.d.-studerende fra usa: 

– Jeg blev tiltrukket af den meget interdisciplinære 

forskning, som foregår på CFIN. Det er meget vigtigt 

for mig, som har en humanistisk baggrund inden for 

psykologi og filosofi. Godt nok er der mange penge i 

forskning i USA, men det er svært at lave den samme 

tværfaglige form for forskning derovre. Og samtidig 

er der bedre muligheder for at komme ud og prøve 

forskningen af. Her får jeg lov til at komme med til 

kurser og konferencer, hvor jeg kan se forskningen i 

stedet for blot at læse om den. 

Micah Allen forsker i, hvordan forskellige sociale 

påvirkninger kan ændre hjernens struktur og funktion. 

Det gør han ved at scanne en gruppe personer før og 

efter, at de har gennemgået et meditationskursus. 

Desuden undersøger han, hvorvidt sociale medier 

som Facebook og Twitter kan ændre hjernens funktioner. 

udforsk · 25


– Vi bruger rigtig meget tid på at 

skrive ansøgninger. Konkurrencen 

er blevet skarpere og niveauet 

højere, siger professor og kræftforsker 

Torben Ørntoft, der er den mest 

EU-støttede kræftforsker i Danmark 

26 · udforsk 

Superansøgninger 

til kræftforskning 

Konkurrencen er blevet 

skarpere og niveauet højere. 

Alligevel er der masser af muligheder 

for at få finansieret 

store forskningsprojekter via 

EU. Det mener en af Danmarks 

førende kræftforskere professor 

Torben Ørntoft 

Ørntofts gode råd til at opnå Eu støtte: 

- saml eller bliv en del af et internationalt 

stjernehold 


Det seneste projekt, professor Torben 

Ørntoft søgte og fik EUstøtte til, omhandler 

et stort blærekræftprojekt til 22 

mio. kr. Torben Ørntoft er koordinator på 

projektet, som udføres i samarbejde med 

seks andre anerkendte forskningsinstitutioner 

i Europa. Projektet placerer ham 

som den største danske bevillingsmodtager 

af EUpenge til kræftforskning. 

– Vi bruger meget tid på at skrive ansøgninger 

til EU. Også for meget, hvis du 

spørger mig, men det er vi nødt til for at 

kunne få råd til at forske, fortæller Torben 

Ørntoft, der har budt indenfor i sit store 

lyse hjørnekontor med udsigt til markerne 

omkring Århus Universitetshos pital ved 

- sæt dig grundigt ind i kriterierne i opslaget 

for at få støtte 

- Målret din ansøgning til de foreskrevne kriterier 

- få en administrator til at tage sig af det 

administrative arbejde eller brug forskningsstøtteenheden 

ved århus universitetshospital/århus 

universitet

giver millioner 

Skejby for at fortælle, hvordan han bærer 

sig ad med at trylle så store bevillinger til 

forskning frem. 

– Man skal være flittig og dygtig. 

Mange kan fantasere sig til et godt 

projekt, men de færreste kan gennemføre 

det. Ansøgningen skal bestå af de rigtige 

partnere, man skal samle eller være en 

del af et stjernehold, og så skal man sætte 

sig grundigt ind i kriterierne for at få 

støtte. Det nytter altså ikke noget at sende 

en ansøgning af sted, som falder udenfor 

kriterierne, siger han. 

danmarksmester i eu-beVillinger 

til kræftopdagelser 

Udover at være en af Danmarks førende 

kræftforskere er Torben Ørntoft også 

leder af Molekylær Medicinsk Afdeling, 

i daglig tale kaldet MOMA. Her arbejder 

5060 forskere, bioanalytikere, studerende 

samt en fast stab af medarbejdere, 

der blandt andet producerer molekylære 

rutineanalyser for primært Region Midtjyllands 

hospitaler. 

Forskergruppen gør opdagelser inden 

for blære, prostata og tarmkræft. MOMA 

bruger 12 mio. kr. om året til at lønne 

forskerne, til udstyr og meget andet. 

Disse penge søges fra private og offentlige 

midler. En tredjedel til en fjerdedel af 

pengene henter Torben Ørntoft fra EU’s 7. 

rammeprogram. 

Ifølge tal fra EuropaKommissionens 

ECorda database er Torben Ørntoft 

nummer to på topti listen over de største 

danske bevillingsmodtagere af EU’s 7. 

rammeprogram indenfor sundhed. I kategorien 

kræftforskning er han den største 

bevillingsmodtager, oplyser Forsknings 

og Innovationsstyrelsens EuroCenter. 

– At jeg figurerer højt på listen over 

danske modtagere skyldes dels, at jeg 

er en af de få, der er projektkoordinator, 

dvs. jeg er hovedansvarlig for gennemførelsen 

og for budgettet. Derfor er 

EU bevillingen til mig relativ stor, men en 

del af pengene skal uddeles til de andre 

i konsortiet undervejs, forklarer Torben 

Ørntoft, der har ansat en forskningsadministrator 

til at holde styr på udbetalinger, 

projektgennemførelse og afrapportering i 

forbindelse med EUprojektbevillingerne. 

får også afVist ansøgninger 

Men selv erfarne ansøgere af EUstøtte 

rammer ikke plet hver gang. 

– Konkurrencen er blevet skarpere 

og niveauet højere i de seks år, hvor jeg 

har søgt penge til kræftforskning via 

EU’s rammeprogrammer. Vi får afvist 

ansøgninger ligesom alle andre forskere i 

størrelsesordenen tre ud af fire, fordi der 

er ansøgninger, som er bedre end vores. 

Alligevel mener Torben Ørntoft, at 

mulighederne er mange for at få EU til at 

betale store forskningsprojekter. 

– Der er gode muligheder for at få EUstøtte 

til forskning, men jeg synes godt, at 

rammerne kunne være friere, konstaterer 

den 57årige professor og kræftforsker. 

EU’s 7. rammeprogram 

Det syvende rammeprogram (FP7) er EU’s 

absolut største forskningssatsning. Fra 

2007 til 2013 uddeler EU i alt 380 milliarder 

kroner til forskning indenfor blandt 

andet sundhedsområdet. Via programmet 

har danske virksomheder, forskere 

og forskningsinstitutioner mulighed for 

– mod en mindre egenbetaling – at få 

finansieret større forskningsprojekter i 

samarbejde med udenlandske partnere. 

EuroCenter under Videnskabsministeriet 

hjælper med at ansøge EU om forskningsmidler. 

På EuroCentrets hjemmeside 

opslås EU’s arbejdsprogrammer for 

projektforslag og tidsfrister, ligesom 

der er en ansøgningsvejledning og en 

database ved navn PartnerMatch.dk, hvis 

man leder efter partnere til et forskningsprojekt. 

Om Torben Ørntoft: 

Professor Torben Ørntoft er en af 

Danmarks førende kræftforskere og den 

første herhjemme, som indførte den 

såkaldte genchip-diagnostik. Det er en 

avanceret molekylærbiologisk teknik, 

hvor man helt nede på genplanet er i 

stand til at afsløre forekomsten af kræft. 

Til daglig er den 57-årige kræftforsker 

leder af Molekylær Medicinsk Afdeling 

(MOMA) ved Århus Universitetshospital, 

Skejby. For nylig opdagede MOMAs forskergruppe 

nogle meget små molekyler 

i vævet fra blæresvulster, som kan slå 

kræftceller ihjel på 48 timer. En opdagelse, 

der endte på forsiden af verdens 

førende kræftforskningstidsskrift ”Cancer 

Research.” 

udforsk · 27


28 · udforsk 

HER KAN DU FÅ HJÆLP 

forskningsstøtteenHeden 

Forskningsstøtteenheden bistår forskere ved Aarhus Universitetet, 

Århus Sygehus, Psykiatrisk Hospital i Risskov og 

Skejby Sygehus, samt visse regionshospitaler med søgning 

af ekstern finansiering af forsknings og udviklingsprojekter. 

Enheden ledes af John Westensee. Derudover arbejder 12 

ACfuldmægtige, en databaseudvikler og 2 forskningsbibliotekarer 

i enheden. 

De 12 ACfuldmægtige fungerer som fundraisere og rådgivere 

om hjemtagning af eksterne forskningsmidler, informerer 

om ansøgningsmuligheder og giver input i udarbejdelsen af 

ansøgninger. I enheden udvikles og vedligeholdes desuden 

en database til søgning af fonde. 

Århus Sygehus, Bygning 14A, stuen, Peter Sabroes Gade 12 og 

Tage-Hansens Gade 2 (forskningsbiblioteket) 

http://kortlink.dk/7hnb 

fundraising- og projektadministrationsenHeden 

(fupa) 

Fundraising og projektadministrationsenheden hjælper 

primært ansatte ved Aalborg Sygehus i forbindelse med 

hjemtagning af finansiering til større projekter. Enheden 

varetages af to ACfuldmægtige, som yder konsulentbistand 

ved udarbejdelse af ansøgninger og budgetter og formidler 

information om blandt andet internationale forskningspuljer. 

Enheden tilbyder også i samarbejde med den enkelte afdeling 

at lægge en langsigtet fundraisingstrategi. 

Ved større (især EUfinansierede) projekter tilbyder FUPA at 

varetage opgaver, der knytter sig til projektadministration. 

Enheden kan for eksempel være at være med til at sikre 

sammenhængen i projektets økonomi, og at den fornødne 

dokumentation og afrapportering sker efter reglerne. 

Aalborg Sygehus, Forskningens Hus, Sdr. Skovvej 15, Aalborg 

www.forskningenshus.dk/fupa 

Læge Hans Stødkilde-Jørgensen er formand 

for en 34 mand stor EU-komité, 

der årligt uddeler 28 mio. kr. til medicinske 

forskere. – Hvorfor er der ikke 

flere danskere, der søger, spørger han 

Polske, engelske, tyske, franske og italienske 

forskere er gode til at søge og opnå 

penge via EU-systemerne, men for danske 

forskere kniber det tilsyneladende.

Danske forskere går 

glip af EU millioner 


Hans StødkildeJørgensen er formand 

for en EUkomité, der hvert år uddeler 28 

mio. kroner til op mod 2000 medicinske 

forskere inden og udenfor EU. Men mærkeligt 

nok er der kun ganske få danske 

forskere blandt disse pengemodtagere. 

– Ud af de cirka 70 projektforslag, 

vi hvert halve år modtager, kommer kun 

meget sjældent nogle fra danske initiativtagere. 

Hvorfor er der ikke flere danskere, 

som springer på vognen, spørger Hans 

StødkildeJørgensen og bladrer i bunken 

af nyligt ankomne forskningsansøgninger 

til den biomedicinske del af EU 

støtteprogrammet COST. Et hurtigt kig 

i bunken viser, at italienske, engelske, 

franske, polske og tyske navne er stærkt 

repræsenteret. 

– Der er nogle lande, som er meget 

gode til at skaffe penge til deres forskere 

via EUsystemerne. Danmark kunne godt 

være langt bedre repræsenteret, siger 

COSTformanden. 

et nåleøje 

De seneste år er forskningsansøgninger 

til EUstøtteprogrammet COST vokset 

voldsomt. Bevillingsprocenten er under 

ti, og på trods af en række velbeskrevne 

retningslinjer og kriterier, som skal 

opfyldes, før projektet kan godkendes og 

dermed finansieres, falder mange ansøgninger 

uden for kriterierne og må derfor 

frasorteres. 

– Jeg kan hurtigt se hvilke projekter, der 

er gode og hvilke, der ikke har gang på 

jord, fortæller COSTformanden gennem 

de seneste fire år, Hans Stødkilde 

Jørgensen, der også er lægelig forsker ved 

MRCentret på Århus Universitetshospital, 

Skejby. 

Han oplever tit, at forskerne ikke har 

sat sig ordentligt ind i kriterierne for at 

få støtte, inden de søger, og derfor må 

frasorteres. 

– Det virker som om, at mange kunne 

få langt mere ud af deres indsats ved 

først at kontakte rådgivere i Forsknings 

og Innovationsstyrelsen, som kan yde 

værdifuld hjælp i at lave en god ansøgning. 

ikke gårdsdagens forskning 

Forskning i infektionssygdomme, arvelige 

sygdomme, livsstilssygdomme, kræft, 

hjernesygdomme og forsøgsdyrsvelfærd 

er nogle af de emner, som COSTprogrammet 

gennem årene har kastet EUmillioner 

efter. For at komme i betragtning skal 

forskerne have en klar defineret videnskabelig 

problemstilling og overbevise 

den 34 mand store støttekomité i, at de 

er i stand til at gennemføre projektet. 

Samtidig skal projektet involvere unge 

forskere, og typisk foregår projektet som 

et samarbejde mellem forskere fra ti til 20 

forskellige lande. 

– Sammenlignet med EUrammepro 

grammerne er det ikke mange penge, 

vi har at dele ud af, men vi kan betale 

for forskernes rejse og opholdsudgifter 

i forbindelse med deltagelse i møder 

eller udvekslingsophold, oplyser Hans 

StødkildeJørgensen. 

COST – penge til koordinering 

Forkortelsen COST står for European 

Cooperation in the field of Scientific and 

Technical Research, på dansk betyder det 

Europæisk samarbejde indenfor videnskabelig 

og teknologisk forskning. COST er et 

af de ældste støtteprogrammer finansieret 

af EU. Via COST kan forskere fra hele verden 

dele arbejdsresultater, visioner og 

arbejdsmetoder med hinanden. COST giver 

ikke penge til forskning, men finansierer 

alene udgifterne ved koordinering 

af forskningsaktiviteter. Det drejer sig 

primært om at dække rejse- og opholdsudgifter 

i forbindelse med deltagelse i 

møder eller udvekslingsophold for yngre 

forskere. COST giver altså ikke penge til 

køb af nyt apparatur, lønninger eller 

arbejde i videnskabelige selskaber. 

Læs mere på www.cost.esf.org 

udforsk · 29

30 · udforsk 

Kontrol over blære og 

med ny nervebane 

Læger på Århus Universitetshospital vil i det kommende år som led i et 

forskningsprojekt hjælpe 15 til 20 patienter med rygmarvsskade til at få 

kontrol over vandladning og afføring ved at etablere en ny nervebane. 

Af Gudrun Haller Foto Helene Bagger 

Inden sommerferien vil fem patienter 

med skadet rygmarv og deraf følgende 

lammelse som de første i Danmark få 

etableret en ny nervebane, der giver dem 

mulighed for at kontrollere vandladning 

og afføring. Operationerne foretages af 

speciallæge Dorte Clemmensen på Neurokirurgisk 

Afdeling NK på Århus Universitetshospital, 

Århus Sygehus. Hun har 

sammen med tre andre forskere fra Århus 

været i Kina for at studere metoden – og 

for hendes vedkommende lære at udføre 

operationen. 

Metoden med at skabe en ny nervebane 

er nemlig udviklet af den kinesiske 

professor ChuanGuo Xiao. Hans teori 

og operation går ud på, at man ved et 

kirurgisk indgreb i lænderyggen kan 

skabe en ny refleksbue til blære, tarm og 

bækkenbund. 

den kinesiske metode 

– Rent teknisk finder man i lænderyggen 

en specifik nerve (L5), der går ud til 

skinnebenet og foden. Nerven adskilles 

i en motorisk og en sensorisk del, og så 

klipper man den motoriske del af nerven 

over, og bevarer den sensoriske del af 

nerven. Den motoriske ende sammenfø 

jes med en motorisk nerve, der forsyner 

blære, tarm og bækkenbund (S2), forklarer 

Dorte Clemmensen og forsætter: 

– Rygmarven har som bekendt ikke 

mulighed for at vokse ud igen. Men 

nerver, der er afgået fra rygmarven, kan 

vokse ud efter overskæring. Det betyder, 

at den overskårne nerve fra benet vil 

begynde at vokse ind i nerven til blære, 

tarm og bækkenbund. Man må dog 

forvente, at der går minimum et år, inden 

nerven er vokset helt ud til organerne og 

dermed kan fungere. 

Ideen er så, at patienten ved at 

stimulere huden på skinnebenet – 

kan sende et signal op igennem 

den bevarede sensoriske 

del af nerven, og i stedet 

for at få en refleks i 

benet, kan sende 

signalet ud i den 

nydannede nerve 

og dermed give signal/ 

refleks til blære, tarm 

og bækkenbund og 

dermed tømme 

blære og tarm. 

– Vi tror, 

at muligheden 

for at stimulere 

blære og tarm ofte kan afhjælpe de tarmproblemer, 

som mange rygmarvsskadede 

oplever. Det, vi efterfølgende 

kommer til at arbejde 

rigtig meget med, bliver 

den grad af stimulering, 

der skal til, 

når først refleksen 

er der. Man kan 

udsætte sit 

Ph.d.-studerende Mikkel Mylius 

Rasmussen og speciallæge Dorte 

Clemmensen ved operationsbordet, 

hvor de er i gang med at etablere 

en ny nervebane hos en rygmarvsskadet 

patient

tarm 

ben for almindelig berøring uden at sætte 

gang i vandladning og afføring, der skal 

et kraftigere og længerevarende stimulus 

til, forklarer Dorte Clemmensen og ph.d.studerende 

Mikkel Mylius Rasmussen. 

de kan komme med i projektet 

Alle rygmarvsskadede fra Jylland 

og Fyn vurderes med henblik på, 

om de egner sig til at være med i 

projektet. De, der gør, får tilbudt 

en nærmere udredning, som 

består i en stribe undersøgelser 

på diverse specialafdelinger, 

specielt skal nævnes en omfat 

tende kortlægning af nervernes funktion, 

før, under og efter operationen af Neurofysiologisk 

Afdeling, Århus Sygehus 

ved afdelingslæge ph.d. Hatice Tankisi 

og Professor dr. med Anders Fuglsang 

Frederiksen. 

De patienter, der tilbydes operationen 

i forbindelse med projektet, vil komme 

ind til kontrol efter tre måneder, et år og 

alle de præoperative undersøgelser vil 

blive gentaget efter 1 ½ år. Forsøgsdeltagerne 

vil desuden blive fulgt i årene frem 

over. 

– Vi regner med at være klar med 

resultaterne i 2013, og hvis de er gode, 

vil 30 til 40 patienter årligt få gavn af 

behandlingen. Udover rygmarvsskadede 

håber vi også at sclerosepatienter og 

patienter med godartede svulster, diskusprolapser 

i nakke og øvre del af ryggen 

samt misdannelser i rygmarven kan 

profitere af behandlingen, siger Dorte 

Clemmensen. 

Den typiske patient, der i første 

omgang vil få tilbudt operationen, vil 

være en patient over 18 år, der har 

brækket øvre del af ryggen eller 

nakken som følge af en trafikulykke 

eller arbejdsskade. > 

udforsk · 31

...Kontrol over blære og tarm med ny nervebane 

Speciallæge Dorte Clemmensen fra 

Neurokirurgisk Afdeling NK på Århus 

Universitetshospital, Århus Sygehus 

har været i Kina sammen med tre 

andre forskere for at studere metoden 

og – for hendes vedkommende 

– lære at udføre operationen 

Med to millioner kr. i støtte fra 

Lundbeckfonden har forskningsgruppen 

fået mulighed for at tilknytte 

Mikkel Mylius Rasmussen til projektet 

som ph.d.-studerende. Han er samtidig 

i gang med sin hoveduddannelse 

i neurokirurgi 

32 · udforsk 

For at deltage i projektet skal patienten 

være komplet lammet og ikke have 

kontrol over vandladning og afføring. 

Skaden skal være mindst et år gammel, 

så man er sikker på, at skaden ikke 

bedres. Desuden må skaden ikke være 

i den nederste del af rygmarven, hvor 

refleksbuen er. 

djurHuus er manden bag projektet 

– Initiativet til forskningsprojektet er 

kommet i stand takket være professor 

Jens Chr. Djurhuus fra Klinisk Institut 

Skejby, fortæller Dorte Clemmensen, som 

glæder sig over, at der for en gang skyld 

nu er et område, hvor Danmark er foran 

amerikanerne. 

– Da Djurhuus hørte om den kinesiske 

metode, samlede han et hold på 

fire speciallæger, der alle i hverdagen 

beskæftiger sig med rygmarvsskadede 

patienter og forskning og bad den vurdere 

metoden. 

Gruppen består af afdelingslæge 

ph.d. dr.med Klaus Krogh fra Mavetarmmedicinsk 

Afdeling og Tarmforskningsafdeling, 

afdelingslæge ph.d., dr.med 

Peter Christensen fra Mavetarmkirurgisk 

Afdeling og Tarmforskningsafdeling, afdelingslæge 

ph.d. Yazan Rawashdeh fra 

Urinvejskirurgisk Afdeling og afdelingslæge 

Dorte Clemmensen fra Neurokirurgisk 

Afdeling NK. 

Inden gruppen for alvor gik i gang 

med at beskæftige sig med behandlingen, 

opstillede den en række krav, som 

skulle være opfyldt, før behandlingen 

kunne blive aktuel for danske patienter. 

Disse krav kunne efter en grundigere 

undersøgelse af metoden opfyldes. Og så 

var gruppen klar til det næste skridt: Et 

studieophold hos professor Xiao i Wuhan 

i Kina, der har opereret mere end 1500 

patienter med denne metode. 

i samarbejde med finland og 

australien 

Den århusianske forskergruppe besøgte 

Kina samtidig med en gruppe special 

læger fra Finland og en fra Australien. 

Det gav alle deltagerne en enestående 

mulighed for hver aften under opholdet 

at diskutere metoden. 

Under det fem dages ophold i Wuhan 

overværede gruppen fem operationer, så 

patienterne efter operationen og havde 

rig lejlighed til at diskutere med professor 

Xiao. 

– Alle tre forskningsgrupper konkluderede 

efter besøget, at de tror på, man 

kan opnå et positivt resultat af behandlingen, 

fortæller Dorte Clemmensen. 

Når metoden virker så godt, er det 

Dorte Clemmensens teori, at det skyldes 

et rent held, at professor Xiao valgte den 

pågældende nerve til foden. Der er nemlig 

flere smertefibre og dermed kraftige 

reflekser i nerver til fødder og hænder, 

og det er hendes bud, at det er smertefibrene, 

der forårsager tømning af blære og 

tarm. Men det vil fremtiden vise. 

fælles protokol 

Lægerne fra Australierne besluttede efter 

opholdet i Kina at tilbyde operationen 

til børn med medfødte rygmarvsmisdannelser, 

mens lægerne fra Finland og 

Danmark i første omgang besluttede at 

tilbyde metoden til voksne rygmarvsskadede. 

Der er nu udarbejdet en fælles 

protokol, så der er mulighed for at kunne 

sammenligne data fra alle tre lande. 

I Danmark er en 60 sider lang protokol 

godkendt af Videnskabsetisk Komite 

i september 2009, og den århusianske 

forskergruppe har fået to millioner kr. i 

støtte fra Lundbeckfonden. 

Det har givet gruppen mulighed for 

at tilknytte et ph.d. forløb til projektet, 

hvor Mikkel Mylius Rasmussen er ansat 

som sådan i en kombinationsstilling med 

en igangværende hoveduddannelse i 

neurokirurgi. 

Projektet forventes afsluttet i 2013.

Af Stud. Cand. Scient. i biologi Henrik Lauridsen 

Specialestuderende ved MR-Centret, Aarhus universitetshospital, Skejby og 

Zoofysiologi, Biologisk Institut, Aarhus Universitet 

Søstjerner kan gøre det. Zebrafisk kan 

gøre det. Haletudser og salamandere 

kan i særdeleshed gøre det, men alle os 

pattedyr vi kan ikke. Regenerere! 

En salamander 

man kan lære af 

Foto Ole Hein Pedersen 

Med den tvivlsomme undtagelse af Særimner, 

galten, der altid gendannede nye 

bøffer efter slagtning, besidder pattedyr 

ikke evnen til at regenerere komplicerede 

kropsstrukturer så som hale og lemmer. 

Dette gælder naturligvis også for vor egen 

middelstore og opretgående pattedyrsart, 

og mister vi en hånd eller et ben, må vi 

slå os til tåls med proteser eller andre 

mekaniske hjælpemidler. Hvorfor det 

forholder sig sådan, at visse dyregrupper, 

vi normalt anser som primitive og simple, 

er i stand til at gendanne så komplekse 

strukturer som arme og ben uden videre 

besvær, er i dag stadig et mysterium, men 

dog et mysterium, der gennem megen 

forskning i regenerativ medicin rundt 

omkring i verden lige så stille er under 

opklaring. 

Målet er naturligvis en fremtid, hvor 

patienter med den rette behandling selv 

vil være i stand til at regenerere mistede 

lemmer eller organer. Det lyder måske 

lige så utopisk i moderne ører, som en 

hjertetransplantation gjorde i starten af 

sidste århundrede, men noget tyder på, 

at visionen slet ikke er så utopisk endda. 

Behandles den tilbageværende stump af 

en mistet fingerspids på rette vis, har det 

vist sig, at selv vi mennesker er i stand til 

at regenerere en ny fingerspids næsten 

lige så perfekt som skovfirbenet, der la 

der halen vokse ud 

igen efter et lidt for 

nærgående møde med en 

børnehaveklasse på skovtur. 

Henrik Lauridsen foran MR-skanneren 

med to af de axolotler, han bruger til at 

studere regenerative processer 

axolotlen, en salamander med 

imponerende egenskaber 

Den mexicanske salamander axolotlen 

(Ambystoma mexicanum) har igennem 

halvandet århundrede været et yndet 

modeldyr i regenerative studier grundet 

dens imponerende evne til at regenerere 

tabt væv og hele selv store sår uden 

nogen form for ardannelse. Et mistet 

ben, hale eller kæbe er intet problem for 

> 

udforsk · 33

...en salamander man kan lære af 

34 · udforsk 

axolotlen, den regenererer blot et nyt, og 

selv små stykker af hjertet og centralnervesystemet 

er dette sælsomme dyr i 

stand til at gendanne. 

Oprindeligt bragt til Naturhistorisk 

Museum i Paris i året 1863 i kun syv 

eksemplarer har axolotlen fundet vej 

til et stadigt stigende antal laboratorier 

rundt omkring i verden som et modeldyr 

i regenerativ biologi. Alt dette 

imens den eneste naturlige 

bestand af axolotler i 

søerne Xochimilco og 

Chalco lige så stille er 

svundet ind 

til et 

minimum 

som følge 

af Mexico 

Citys gradvise 

omslutning 

og afvanding 

af disse søer. 

Axolotlen er således 

en art, der på trods af 

næsten total udryddelse i 

naturen, klarer sig forbavsende 

godt antalsmæssigt alligevel og kan tælles 

i titusinder som forsøgsdyr i alverdens 

laboratorier. 

kan man lære af axolotlen? 

Et samarbejde mellem MRCentret på 

Aarhus Universitetshospital og Zoofysiologi 

på Biologisk Institut forsøger 

i øjeblikket at belyse klinisk interessante 

aspekter i regenerativ biologi med 

udgangspunkt i axolotlens imponerende 

egenskaber. 

Projektet koordineres af biologistuderende 

Henrik Lauridsen, der benytter 

dette modeldyr til belysning af fundamentale 

processer i regenererende væv. 

En af de store udfordringer, man møder, 

når man forsøger at beskrive forløbet af 

den 23 måneder lange regeneration af 

et tabt lem i axolotlen, er muligheden 

for at visualisere processen på vævs og 

celleniveau. 

Nok kan man se, at med udgangspunkt 

i en ansamling af stamceller på 

tippen af det amputerede lem, vokser benet 

lige så stille ud igen, men hvad sker 

der cellerne imellem? Er alle celletyper 

i benet dvs. celler fra muskel, knogle, 

nerve og bindevæv i stand til at omstille 

sig til en stamcellelignede tilstand, hvorfra 

de kan udvikle sig til nyt væv? 

Med andre ord kan det, der før var en 

hudcelle, blive til en muskelcelle, kan en 

nervecelle blive til en knoglecelle osv., 

og kan cellerne huske deres strukturelle 

placering, så kun den del af benet, der 

mangler, regenereres? 

Spørgsmål som disse er vanskelige at 

besvare uden at udtage og undersøge nydannet 

væv midt under regenerationen. 

Dette forstyrrer imidlertid regenerationsprocessen 

markant og er således ikke optimalt. 

Projektet fokusområde er derfor 

at undersøge anvendelsesmuligheden 

af MRskanninger, der uden at forstyrre 

regenerationsprocessen kan synliggøre 

bløddele såvel som knogler, og dermed 

er særligt velegnede til at visualisere 

gendannelsen af et nyt ben. 

Ved at indlejre relativt nyudviklede 

MRkontraststoffer baseret på jernholdige 

nanopartikler i bestemte celleansamlinger 

er det sandsynligvis muligt at 

følge disse cellers udvikling og bidrag 

til det nydannede ben ved hjælp af MRskanninger, 

der er uskadelige og kan 

gentages igen og igen. 

For at denne ide kan blive en succes, 

er det dog helt essentielt, at de celler, 

der mærkes med nanopartikler, opfører 

sig lige som umærkede celler, dvs. har 

samme levedygtighed og delingsrate. Om 

det forholder sig således er for øjeblikket 

i særlig fokus i projektet, og i et 

samarbejde med forskere på Ortopædisk 

Forskningslaboratorium, Nørrebrogade, 

der har erfaring med mærkning af blandt 

andet bruskceller med nanopartikler, 

dyrkes axolotlceller netop nu i cellekulturer 

få at studere dette spørgsmål 

nærmere. 

Sideløbende optimeres procedurerne 

omkring MRskanningen af axolotlen, så 

muligheden for at visualisere selv meget 

små strukturer bliver bedst mulig. Lykkes 

det at visualisere den komplette regenerationsproces 

i axolotlen ved hjælp 

af nanopartikler og MRskanninger, er 

vejen banet for fremtidige regenerative 

studier på både axolotlen og andre 

modeldyr, og i sidste ende kan teknikken 

vise sig anvendelig i opfølgningen på 

fremtidige regenerative behandlinger i 

mennesker. 

Et samarbejde som dette kan kun 

opstå, når forskning går over grænserne 

mellem forskellige institutter og enheder, 

således at ekspertise inden for MRteknik 

ved MRCentret, går hånd i hånd med 

knowhow i dyrkning af celler mærket 

med nanopartikler på Ortopædisk 

Forskningslaboratorium, og kombineres 

i en symfoni omkring et meget specielt 

modeldyr fra biologiens forunderlige og 

nogle gange lidt oversete verden.

Nye forskningsresultater 

Hjerteopererede børn rapporterer om 

godt helbred 

Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus 

Universitetshospital, Skejby 

Resultaterne af operation for medfødt hjertesygdom 

er væsentligt forbedret de seneste 50 år, så 

de fleste børn i dag overlever. Der er derfor et 

stigende behov for at vurdere resultaterne ikke 

blot som overlevelse, men også efterfølgende 

sygelighed og livskvalitet. 

Et nyt forskningsprojekt har undersøgt kort- og 

langtidsresultaterne hos børn, som blev hjerteopereret 

på Århus Universitetshospital, Skejby 

(1996-2002), ved brug af lokale databaser, 

nationale registre samt spørgeskemaundersøgelse 

blandt patienter i alderen 10-20 år. 

Sammenfattende viser studiet, at overlevelsen på 

Skejby er på et internationalt sammenligneligt 

niveau, samt at de overlevende børns opfattelse 

af eget helbred på de fleste områder svarer til 

ikke-hjerteopererede børn. 

Ph.d.-studerende Signe Holm Larsen. 

Tlf. 89 49 54 86. 

Mavesårsmedicin nedsætter effekten af 

blodfortyndende medicin 

Hjertemedicinsk Afdeling B og Klinisk Biokemisk 

Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby 

Hjertemagnyl virker blodfortyndende og nedsætter 

derved risikoen for blodprop i hjertet. 

Desværre øger hjertemagnyl samtidig risikoen for 

mavesår, og mange mennesker behandles derfor 

med både hjertemagnyl og mavesårsmedicin. 

I undersøgelsen deltog i alt 418 patienter med 

åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. Alle 

patienter var i blodfortyndende behandling med 

hjertemagnyl for at forebygge blodprop i hjertet. 

51 patienter var derudover i behandling med 

mavesårsmedicin af typen syrepumpehæmmere. 

Alle patienter fik taget en blodprøve, som blev 

undersøgt for, hvor aktive patienternes blodplader 

var, og hvor hurtigt de klumpede sammen. 

Hos de 51 patienter, som udover hjertemagnyl 

var i behandling med syrepumpehæmmere, 

klumpede blodpladerne hurtigere sammen og var 

væsentlig mere aktive end hos de patienter, som 

udelukkende var i behandling med hjertemagnyl. 

Ledende overlæge, ph.d. Anne-Mette Hvas, 

tlf. 89 49 51 00 

miR145 – Et lille molekyle men med 

stor betydning 

Molekylærmedicinsk Afdeling, Århus 

Universitets hospital, Skejby 

MicroRNA er en nyopdaget klasse af små RNAmolekyler, 

der regulerer aktiviteten af andre 

gener i cellen. Der er fundet i hundredvis af 

microRNA-gener i menneskets arveanlæg, som 

har vist sig at kontrollere en lang række vigtige 

processer såsom cellevækst, formering og udvikling. 

Ny undersøgelse viser, at microRNA molekylet 

”miR145” findes i normalt væv i den indre overflade 

af blæren, men forsvinder i tumorvæv. Når 

miR145 overføres til blære-kræftceller i kultur, 

dør disse celler. Det interessante er, at de ikke 

bare dør på almindelig vis, men at der også sker 

en aktivering af en alternativ dødsmekanisme. 

Undervejs i dødsprocessen slukker miR145 en 

række gener i cellerne. Dette fingeraftryk af gener 

har forskerne kunnet genfinde i blæretumorer, 

der har lavt niveau af miR145 og dermed højt 

niveau af de regulerede gener. 

Molekylærbiolog Marie Stampe Ostenfeld, 

tlf. 89 49 94 16, MARIE.STAMPE@KI.AU.DK 

Patienter, som opereres for blærekræft, 

skal have fjernet flere lymfeknuder 

Urinvejskirurgisk Afdeling K, Århus Universitetshospital, 

Skejby 

Ved operation for kræft i urinblæren fjernes, ud 

over urinblæren, også lymfeknuderne i nærheden 

af blæren. Ligeledes har en såkaldt udvidet fjernelse 

af lymfeknuderne langs med de store blodkar 

i bækkenet vist sig at gøre behandlingen mere 

effektiv. Der er dog internationalt ikke enighed 

om, hvor omfattende en udvidet lymfeknudefjernelse 

bør være. 

En ny undersøgelse omfatter 170 patienter, der i 

forbindelse med operation for kræft i urinblæren 

har fået fjernet lymfeknuder i bækkenet og langs 

de store blodkar til et godt stykke oppe i maven. 


Den udvidede lymfeknudefjernelse på patienterne 

i studiet afslører 50 % flere patienter med spredning 

af sygdommen på operationstidspunktet. 

Disse patienter kan have gavn af det udvidede 

indgreb på såvel kort som langt sigt i form af 

bedre overlevelse og bedre udvælgelse af efterbehandling. 

Studiet viser dog også, at en omfattende lymfeknudefjernelse 

kan begrænses til at omfatte lymfeknuderne 

langs de store kar i bækkenet. 

Læge Jørgen Bjerggaard Jensen, 

tlf. 89 49 59 20 eller 26 13 37 90 

Ny viden om forbrug af morfin kan 

forbedre smertebehandling 



Patienterne oplever smerter efter operation for 

tragtbryst vidt forskelligt, og behovet for smertestillende 

medicin er ikke ens. 

I en ny undersøgelse har forskere sammenholdt 

forbrug af morfin og morfinlignede midler med 

sværhedsgrad af tragtbryst hos 236 patienter 

opereret for tragtbryst. Undersøgelsen viser, at 

tragtbrystopereredes forbrug af morfin og morfinlignende 

midler blandt andet er påvirket af 

sværhedsgraden af deres tragtbryst. 

Den nye viden vil kunne hjælpe personalet med 

forudsige den enkelte patients behov for stærk 

smertestillende medicin. 

Ph.d.-studerende Kasper Grosen, 

kasper.grosen@ki.au.dk 

Resistens mod hiv-medicin er mere 

udbredt end hidtil antaget 

Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus 


En gennemgang af hivprøver fra 2002 til 2006 

på Skejby med en følsom metode til påvisning af 

medicinresistens viser, at flere nysmittede hivpatienter 

bærer medicinresistente stammer, end 

de gængse testmetoder kan vise (33% versus 13%, 

p=0.015). 

I studiet anvendtes metoden HIV-SNaPshot, 

udforsk · 35


36 · udforsk 

der benytter sig af teknikken ’multiplex primer 

extention’. HIV-SNaPshot afslører flere resistente 

virus-varianter og giver bedre og mere korrekte 

svar på resistensanalyserne end de gængse metoder 

til at påvise resistens. 

Resultaterne blev efterfølgende sammenholdt 

med patienternes behandlingsforløb. Her blev 

det klart, at patienter, som startede en optimal 

behandling, og dernæst fulgte behandlingsvejledningen 

fra lægerne, sjældent oplevede, at 

behandlingen svigtede efter opstart, selvom de 

bar medicinresistente virusstammer. 

Postdoc, ph.d. Martin Roelsgaard Jakobsen, 

tlf. +61-3-8506 2345, mrj@burnet.edu.au 

Pulsårernes inderside fornys ved 

celledeling 

Hjertemedicinsk Afdeling B og Klinisk Institut, 

Århus Universitetshospital, Skejby 

De celler, som beklæder pulsårernes inderside, 

endotelcellerne, er af afgørende betydning for 

udviklingen af åreforkalkning. I det seneste årti 

har den fremherskende teori været, at gamle og/ 

eller beskadigede endotelceller bliver fornyet af 

stamceller (endotelprogenitorceller), der dannes 

i knoglemarven og via blodet føres til de steder, 

hvor der er brug for dem. 

Nu viser et nyt studie, at teorien er forkert. 

I en række eksperimenter undersøgte forskerne 

udviklingen af åreforkalkning i genmodificerede 

mus. Ved at transplantere knoglemarv og pulsårer 

mellem mus, hvor enten donor eller modtager 

bar et let genkendeligt fluorescerende markørprotein, 

var det muligt at spore kilden til nydannede 

endotelceller. Resultaterne viste entydigt, 

at fornyelse af endotelcellelaget sker ved lokal 

celledeling i karvæggen og ikke ved rekruttering 

af cirkulerende stamceller fra blodet. 

Mette K. Hagensen, tlf. 40 79 39 71 

Risiko for dødfødsel er fire gange 

højere efter kunstig befrugtning sammenlignet 

med naturlig graviditet 

Børneafdeling A og Gynækologisk-Obstetrisk 

Afdeling Y, Århus Universitetshospital, Skejby 

Kvinder, der har opnået grviditet efter IVFbehandling 

eller mikroinsemination, har fire 

gange øget risiko for at føde et dødfødt barn 

sammenlignet med kvinder, der er blevet spontant 

gravide. 

Forskerne har analyseret oplysninger fra et stort 

register (Den Århusianske Fødselskohorte) med 

oplysninger om graviditeter og fødsler i Århus. I 

undersøgelsen indgik 20.166 førstegangsgravide. 

I undersøgelsen indgik kun kvinder, der var gravide 

med et enkelt foster. 

I alt var der registreret 86 dødfødsler, hvilket 

tilsammen giver en risiko for dødfødsel på 4,3 

promille. 

Risikoen for dødfødsel hos kvinder efter IVFbehandling 

eller mikroinsemination var 16,2 promille. 

Hos kvinder, som havde fået andre former 

for barnløshedsbehandling, var den 2,3 promille. 

For kvinder, der var blevet gravide efter mindre 

end et års forsøg, var risikoen 3,7 promille, og hos 

dem, der havde måttet bruge mere end et år, var 

den 5,4 promille. 

Forskerne fortsætter med at indsamle data for at 

se, om de kan finde årsager til sammenhængen 

mellem dødfødsler og fertilitetsbehandling. 

Afdelingslæge Kirsten Wisborg, 

tlf. 89 49 55 66 – bed om kode 6740 

En blodtryksmanchet begrænser skaderne 

på hjertet efter en akut blodprop 

Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital, 

Skejby 

I en undersøgelse har forskerne derfor efterprøvet, 

om iltmangel i en arm kan have en beskyttende 

effekt og reducere skaderne på hjertet hos 

patienter, der er ramt af en akut blodprop og på 

vej til ballonbehandling på et hjertecenter. 

Behandlingen består i, at ambulanceredderen 

spænder en blodtryksmanchet om patientens 

overarm og pumper manchetten op flere gange, 

så blodtilførslen til armen afbrydes i korte perioder. 

Behandlingen kaldes perkonditionering og 

udføres i ambulancen, mens patienten er på vej 

til et hjertecenter til akut ballonbehandling. 

I alt 333 patienter med akut blodprop i hjertet fik 

efter lodtrækning enten standardbehandlingen, 

der er en akut ballonbehandling på et hjertecenter, 

eller perkonditionering i ambulancen inden 

ballonbehandlingen. 

I gennemsnit fik de patienter, der blev behandlet 

med perkonditionering, reddet 30% mere hjertevæv 

end patienter, der fik standardbehandling. 

Størst fordel af perkonditionering havde de 

patienter, hvor blodproppen truede med at ødelægge 

en meget stor del af hjertemusklen. Disse 

patienter fik reddet 50% mere hjertevæv ved 

perkonditionering. 

Professor Hans Erik Bøtker, 

tlf. 89 49 61 16, heb@dadlnet.dk 

Danske grise med hjertefejl 



Alene i Danmark bliver omkring 300 børn hvert år 

opereret for medfødte hjertefejl. Det er imidlertid 

ikke altid, at hjertefejlene kan korrigeres fuldstændigt. 

Ofte resulterer operationen i en mere 

eller mindre utæt hjerteklap – som regel klappen 

mellem hjertet og lungerne, den såkaldte pulmonalklap. 

Erfaringen viser, at et hjerte med en 

utæt pulmonalklap vil svigte i løbet af nogle år, 

hvis man ikke indsætter en kunstig klap. 

Man ved meget lidt om, hvorfor disse patienters 

hjerter svigter over tid, forskerne har derfor 

opfundet en metode, der gør det muligt at 

undersøge, hvordan hjertesvigt udvikler sig hos 

grise med utæt hjerteklap. 

Metoden består i at genskabe hjertefejlen 

på grise, hvis hjerte har stor lighed med det 

menneske lige. 

Forskernes undersøgelser har indtil videre påvist, 

at det primært er hjertets evne til at afslappes, 

der er hæmmet som følge af den utætte klap. 

Forskningsassistent Peter Agger, tlf. 26 25 15 15 

Ballonudvidelse er bedst – også på 

lang sigt 

Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus 


I årene 1997 til 2001 lavede en stor gruppe danske 

hjertelæger en undersøgelse af patienter med 

blodprop i hjertet. I DANAMI II, som undersøgelsen 

hed, sammenlignede de danske hjertelæger 

ballonudvidelse med medicinsk behandling, og 

undersøgelsen viste, at ballonudvidelse nedsatte 

antallet af nye blodpropper. 

I den nye undersøgelse har man fulgt DANAMI 

II-patienterne i gennemsnitligt 8 år. Af de 

patienter, som blev overflyttet med henblik på 

ballonudvidelse, var 73% i live efter 8 år i forhold 

til 67% af de patienter, der blev behandlet med 

blodpropsopløsende medicin. 

Afdelingslæge Michael Mæng, 

tlf. 89 49 55 66 – bed om kode 6141, michael. 

maeng@ki.au.dk

IVF-børn bliver oftere født for tidligt 

Børneafdeling A og Gynækologisk-Obstetrisk 

Afdeling Y, Århus Universitetshospital, Skejby 

En ny dansk undersøgelse af over 20.000 gravide 

afslører, at kvinder, der har opnået graviditet 

efter IVF behandling eller mikroinsemination, har 

50% øget risiko for at føde for tidligt og mere end 

dobbelt så stor risiko for at føde meget for tidligt. 

Forskerne har analyseret oplysninger fra et 

stort register; Den Århusianske Fødselskohorte. 

Registeret indeholder oplysninger om en lang 

række faktorer i relation til graviditet og fødsel. 

Forskerne fandt, at kvinder, der var blevet gravide 

efter IVF eller mikroinsemination havde en 

statistisk signifikant øget risiko for at føde for 

tidligt sammenlignet med kvinder, som var blevet 

spontant gravide efter at have forsøgt at blive 

gravid i mindre end 12 måneder. 

Afdelingslæge Kirsten Wisborg, 

tlf. 89 49 55 66 – bed om kode 6740 

Ny hjertering kan gøre det lettere at 

reparere utætte hjerteklapper 



Patienter med en utæthed i hjerteklappen mellem 

venstre for- og hovedkammer, som kaldes 

mitralklappen, behandles ofte ved at sy en ring 

ind i hjertet, der strammer klappen sammen, så 

den bliver tæt. 

For at minimere operationstiden og smerterne 

efter operationen har man udviklet minimalt 

invasive kirurgiske teknikker, hvor man gennem 

et 5-10 cm langt snit i højre brystvæg får 

direkte adgang til mitralklappen. For yderligere 

at reducere operationstiden er en ny type hjertering 

(Medtentia Double Helix Mitral Annuloplasty 

System), der kan implanteres med den minimalt 

invasive teknik, blevet udviklet. 

Forskere ved Århus Universitetshospital, Skejby, 

har implanteret denne nye hjertering på seks 

grise med den minimalt invasive teknik, og alle 

dyr overlevede 10 uger uden nogen komplikationer. 

Medtentiaringen er nu gået videre til klinisk 

afprøvning på patienter med utætte mitralklapper. 

1. reservelæge, ph.d. Henrik Jensen, 

tlf. 89 49 55 66 - bed om kode 5447, 

hjensen@dadlnet.dk 

Hjertemagnyl er ikke lige effektiv hos 

alle patienter 

Hjertemedicinsk Afdeling B og Klinisk Biokemisk 

Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby 

Hjertemagnyl (acetylsalicylsyre) forebygger slagtilfælde 

og blodpropper i hjertet, og det er på 

verdensplan det hyppigst anvendte lægemiddel. 

En række undersøgelser har vist, at den blodfortyndende 

effekt af hjertemagnyl ikke er lige 

udtalt hos alle. Det er foreslået, at man ved en 

simpel blodpladetest kan fastslå, om hjertemagnyl 

er virksomt eller ej, og der er udviklet 

forskellige blodpladetests, som anvendes i en 

lang række igangværende forskningsprojekter. 

Imidlertid har man manglet grundige sammenligninger 

af disse blodpladetests. 

Den aktuelle undersøgelse sammenlignede den 

klassiske referencemetode med nye, hurtige blodpladetests 

og måling af hjertemagnyls forskellige 

omsætningsprodukter. 

Undersøgelsen viste blandt andet, at den hidtidige 

referencemetode er overraskende upræcis, hvorimod 

nogle af de nye tests overraskede positivt. 

Læge Erik Lerkevang Grove, tlf. 61 78 90 91 

Indsættelse af en ring i hjertet er 

måske ikke nok til at behandle utætte 

hjerteklapper efter en blodprop 



Hvis hjertet forstørres, kan hjerteklappen mellem 

venstre for- og hovedkammer, mitralklappen, 

blive utæt, fordi mitralklappens tilhæftninger i 

venstre hovedkammer, papillærmusklerne, bliver 

strukket på en uhensigtsmæssig måde. 

Behandlingen af denne sygdom er at sætte en 

ring fast omkring hjerteklappen, så klappen 

snævres ind og bliver tæt igen. Desværre oplever 

ca. 30% af patienterne, at deres hjerteklap igen 

bliver utæt trods implantation af en ring. Der er 

ueninghed om, hvorvidt implantation af denne 

ring medfører formændringer i venstre hjertekammer, 

herunder om der sker en ændring af 

papillærmusklernes position. 

Derfor har forskerne undersøgt seks grise med 

utætte mitralklapper efter en blodprop i hjertet. 

Disse undersøgelser afslørede, at ringen ikke 

medfører en varig ændring på formen på venstre 

hjertekammer, samt at den ikke ændrer papillærmusklernes 

position i hjertet. 

1. reservelæge, ph.d. Henrik Jensen, 

tlf. 89 49 55 66 - bed om kode 5447, 

hjensen@dadlnet.dk 

Hospitalsinfektioner kan overvåges via 

registreringer af analyser, diagnoser og 

behandlinger 

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og 

Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y, Århus 


Resultaterne af et nyt ph.d.-studie om infektioner 

efter kejsersnit viser, at elektronisk registrerede 

data om antibiotika, mikrobiologiske dyrkningsresultater 

samt procedure- og diagnose-koder var 

i stand til at finde 77 procent af de postoperative 

sårinfektioner, som blev diagnosticeret under 

hospitalsindlæggelse eller ved ambulant besøg 

efter udskrivelse. 

Af postoperative sårinfektioner, som blev diagnosticeret 

ved besøg hos patientens praktiserende 

læge, kunne data om antibiotika og mikrobiologiske 

dyrkningsresultater identificere 69 procent. 

De tilsvarende tal for urinvejsinfektioner var henholdsvis 

80 procent og 76 procent. 

En løbende elektronisk overvågning vil kunne 

give et kontinuerligt billede af infektionsrater 

over tid i enkelte afdelinger samt på hospitalsniveau, 

og det vil kunne være en vigtig faktor i 

forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. 

Rita Andersen Leth, tlf. 89 49 56 47 

Frie radikaler involveret i fedtforbrændingssygdom 

Molekylærmedicinsk Forskningsenhed, Århus 


De fejl, der er fundet i SCAD-genet hos patienter 

med fedtforbrændingssygdommen SCAD-mangel, 

har vist sig at føre til SCAD-proteiner med nedsat 

enzymaktivitet på grund af, at de ikke kan folde 

korrekt. 

Forskere ved Molekylærmedicinsk Forskningsenhed 

har i et nyt studie vist, at der er en 

sammenhæng mellem misfoldede, måske aggregerede, 

SCAD proteiner og produktionen af frie 

radikaler (oxidativt stress), når de bliver overført 

til hjerneceller i kultur. 

Produktionen af frie radikaler resulterer i, at 

cellens energiproducerende enheder, mitokondrierne, 

forandrer form og bliver mindre aktive. 

udforsk · 37


38 · udforsk 

Disse ændringer har vist sig at kunne modvirkes 

ved tilsætning af en antioxidant, hvilket i fremtiden 

måske kunne tænkes at indgå som en del af 

behandlingen af disse patienter. 

MSc Stinne Schmidt, tlf 89 49 51 52, stinne@ki.au. 

dk eller professor Niels Gregersen, tlf: 89 49 51 40, 

nig@ki.au.dk 

Dyreforsøg godkender nyt produkt til 

at stoppe blødninger 



TachoSil® er en medicinsk svamp, som kan 

anvendes på hospitaler for at standse blødninger 

under operationer. Skejbyforskere har 

testet TachoSil®, der er en videreudvikling af 

TachoComb®. Produkterne er testet på bedøvede 

grise, hvor man har lavet kontrollerede blødninger 

og efterfølgende har anvendt de to produkter 

til at stoppe blødningen. 

Resultaterne viser, at TachoSil® er lige så anvendeligt 

som sin forgænger, samt at det kan benyttes 

som en hjælp til at stoppe selv kraftige blødninger. 

Tilmed har TachoSil® ikke de samme bivirkninger 

i form af allergiske reaktioner, som det i sjældne 

tilfælde ses ved brug af TachoComb®. 

Ydermere har forskerne påvist, at når blødninger 

påvirkes af blodfortyndende medicin, tager det 75 

til 80% længere tid, før produkternes fulde effekt 

er opnået. 

Forskningsassistent Peter Agger Nielsen, 

tlf. 26 25 15 15 

Sund livsstil især vigtig ved arvelig 

tendens til blodpropper 

Klinisk Biokemisk Afdeling og Klinisk 

Epidemiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus – 


Ny forskning fra Aalborg Sygehus, Århus Universitets 

hospital viser, at risikoen for blodpropper i 

venerne mangedobles hos overvægtige og rygere, 

hvis de samtidig har en forøget arvelig tendens til 

blodpropper. 

Det er konklusionen på den forskning, som læge 

ph.d. Marianne Tang Severinsen har fået offentliggjort 

i det britiske lægetidsskrift ”British Journal of 

Haematology”. Hun har i en årrække forsket i sammenhængen 

mellem forskellige livsstilsfaktorer og 

risikoen for at blive ramt af en veneblodprop. 

Undersøgelsen peger derfor på, at omlægning til 

en sundere livsstil er særligt vigtig for de 7% af 

befolkningen, som har arvelig tendens til blodpropper. 

Læge, ph.d. Marianne Tang Severinsen, 

tlf.: 99 32 69 19, e-mail: m.severinsen@rn.dk 

Blodtransfusion og bypasskirurgi 

Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling og 

Kardiovaskulært Forskningscenter, Aalborg 

Sygehus – Århus Universitetshospital 

Ledende overlæge ved Hjerte-Lungekirurgisk 

Afdeling, Jan Jesper Andreasen har i et ph.d.-studie 

undersøgt muligheden for at anvende blodbesparende 

foranstaltninger i forbindelse med 

bypasskirurgi. Målet har været at skabe ny viden, 

som kan indgå i den samlede baggrundsviden for 

udvikling og revision af de kliniske retningslinjer 

på området. 

Jan Jesper Andreasens studie har bestået af et 

klinisk randomiseret studie og tre observationsstudier. 

Blandt resultaterne er, at transfusion 

med erytrocytter lagret i mere end 14 dage i 

blodbanken er associeret med en dosisafhængig 

2,5 gange forøget risiko for udvikling af svære 

postoperative infektioner sammenlignet med 

ikke-transfunderede patienter. 

Ledende overlæge, ph.d. Jan Jesper Andreasen, 

tlf. 99 32 29 64, jja@rn.dk 

Infusion af n-3 fedtsyrer og effekten 

på pludselig hjertedød 

Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus – Århus 

Universitetshospital 

Fra tidligere forskning ved man, at n-3 fedtsyrer 

(fiskeolie) har en forebyggende virkning på 

hjerterytmeforstyrrelser. Med udgangspunkt i 

denne viden har 1. reservelæge Trine Madsen, 

Kardiologisk Afdeling, i et ph.d.-studie, undersøgt 

effekten af infusion af n-3 fedtsyrer og dets 

effekt på pludselig uventet hjertedød. 

Patienter der er i kronisk hæmodialyse-behandling 

pga. nyresvigt har høj risiko for at dø pludseligt 

som følge af hjerterytmeforstyrrelser. I et af 

projektets to delstudier blev således undersøgt, 

om n-3 fedtsyrer givet direkte ind blodbanen i 

forbindelse med hæmodialysen har en akut gunstig 

virkning på hjerterytmen. Der blev ikke påvist 

nogen effekt. 

Et andet delstudie viste imidlertid en mulig akut 

antiarytmisk effekt af intravenøs infusion af n-3 

fedtsyrer hos ICD-patienter, men forskellen på 

n-3 PUFA og placebo (P

loddyrkede patienter, og i forhold til patienter 

med negativ bloddyrkning har patienter med 

bakteriæmi kun en lettere forøget dødelighed. 

Både alder og komorbiditet er forbundet med 

dårlig prognose, hvilket bør vække bekymring, da 

gennemsnitslevealderen er stigende. 

Cand. med. vet. ph.d. Mette Søgaard, 

mette.soegaard@rn.dk 

Socio-økonomi og mortalitet hos personer 

med Turner syndrom 

Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling 

MEA, Århus Universitetshospital, Århus 

Sygehus og Epidemiologisk Afdeling, Århus 


Personer med Turner syndrom har en øget risiko 

for tidlig død i forhold til den kvindelige baggrundsbefolkning. 

Årsagerne er kun delvis afklaret, 

herunder er det uvist om en eventuel ændret 

socio-økonomi har indflydelse herpå. 

Ved at benytte de danske registre har vi identificeret 

alle personer i Danmark diagnosticeret 

med Turner syndrom (n=977) og sammenlignet 

dem med den kvindelige baggrundsbefolkning 

(n=94,833), matchet på fødselsår og -måned. 

Sammenlignet med baggrundsbefolkningen har 

kun en lille del af kvinder med Turner syndrom 

indgået partnerskab og færre endnu har født et 

barn. Indtil kvinderne med Turner syndrom var 

sidst i tyverne, var deres årlige totale indkomst 

reduceret i forhold til den kvindelige baggrundsbefolkning, 

men herefter forsvandt forskellen. 

Uddannelsesniveauet var sammenligneligt i de to 

grupper. 

Mortalitet var signifikant øget hos kvinder med 

Turner syndrom og ændredes ikke ved justering 

for uddannelsesniveau og partnerskab. 

1. reservelæge Kirstine Stochholm, 

kstochholm@yahoo.dk 

D-vitamin status, livskvalitet og 

muskelfunktion hos tidligere patienter 

med primær hyperparathyroidisme i 

forhold til raske 

Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling MEA, Århus 


Lav D-vitamin, nedsat muskelkraft og livskvalitet 

samt øget BMI er velkendte symptomer hos 

patienter med primær hyperparathyroidisme 

(PHPT). De underliggende mekanismer bag 

D-vitaminmanglen og den øgede BMI kendes 

endnu ikke, ej heller om de ændrer sig efter 

patienterne er blevet opereret og helbredt. 

Tidligere forskningsresultater har vist, at både 

muskelstyrke og livskvalitet stiger efter opera- 

tionen, men hvorvidt disse faktorer genvindes 

helt på niveau med baggrundsbefolkningen vides 

ikke. 

Som et forskningsårsprojekt på medicinstudiet 

under udarbejdelse på Medicinsk-Endokrinologisk 

Afdeling på Århus Sygehus indkaldte man derfor i 

februar og marts 2009 51 tidligere patienter samt 

et tilsvarende antal køns- og aldersmatchede 

kontroller. 

Forsøget fandt sted i Osteoporoseklinikken, og 

deltagerne fik målt D-vitamin, muskelstyrke og 

de udfyldte spørgeskemaer om livskvalitet. 

Det viste sig, at patienterne efter helbredelse for 

PHPT ikke længere havde D-vitamin mangel eller 

andre forskelligheder i biokemien i forhold til 

de raske kontroller. De tidligere patienter havde 

imidlertid stadig et højere BMI og dårligere livskvalitet. 

Muskelstyrken var delvis genvundet med 

undtagelse af musklerne, der styrer bøjning af 

knæet. Her var de kvindelige patienter svagere 

end de kvindelige kontroller. 

Resultaterne viste, at D-vitamin-niveauet normaliserede 

sig efter helbredelse for PHPT, hvilket 

tyder på, at D-vitamin-manglen er et resultat 

af sygdommen og ikke en årsag til sygdomsudvikling. 

BMI forblev imidlertid forhøjet. Hvorvidt 

dette skyldes den nedsatte muskelstyrke og livskvalitet 

eller omvendt, den nedsatte muskelstyrke 

og livskvalitet forårsagede fedme kræver videre 

undersøgelse. 

Stud. med, Anne Kristine Amstrup, 

anne_kristine_am@hotmail.com 

Uforudsigelig vækst af hovedpulsåren 

blandt unge kvinder med Turner syndrom 


Universitetshospital, Århus Sygehus i samarbejde 

med Forskningslaboratorier, MR-Centret, 

Hjertemedicinsk Afdeling B (Skejby), Radiologisk 

Afdeling (Skejby), Århus Universitetshospital 

Piger og kvinder født med Turner syndrom har en 

over 100-fold øget risiko for at dø i ung alder som 

følge af bristning af hovedpulsåren. Årsagen her- 

til og forløbet af hovedpulsåresygdommen over 

tid er uudforsket. 

På tværs af afdelinger ved Århus Universitetshospital 

har vi derfor set på hjerte og kar ved 

Turner syndrom. I perioden 2003 til 2010 besøgte 

102 kvinder med Turner syndrom afdelingerne 

tre gange, og 65 raske kvinder er blevet set en 

gang. De er alle undersøgt med ekkokardiografi, 

MR-scanning, ultralyd af halskarrene, ekg, pulsmåling, 

cykeltest, døgnblodtryk og blodprøver. 

I de første resultater viste det sig, at over halvdelen 

af kvinderne med Turner syndrom har en 

svært forstørret hovedpulsåre. Yderligere kunne 

man se, at visse medfødte hjertefejl og forhøjet 

blodtryk øger risikoen for hovedpulsåreforstørrelse. 

Samstemmende med den kliniske erfaring 

er det yderst vanskeligt at forudsige hos hvilke 

kvinder hovedpulsåren vokser hurtigst. 

Som de første foreslår vi grænser for forstørrelse 

og normal vækst ved Turner syndrom til brug i 

klinikken. 

Afdelingslæge Claus Højbjerg Gravholt, 

ch.gravholt@dadlnet.dk 

Kolesterolsænkende medicin relateret 

til bedre overlevelse hos intensivpatienter 

Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus 

Universitetshospital & Anæstesiologisk-intensiv 

Afdelingerne, Århus Universitetshospital, Århus, 

Skejby og Aalborg 

Patienter, der tager statiner mod forhøjet kolesterol, 

har lavere dødelighed efter indlæggelse på 

intensivafdeling end andre patienter. Det viser 

nyt dansk studie af mere end 12.000 patienter, 

der har været indlagt på intensivafdelinger inden 

for Århus Universitetshospitals-samarbejdet. 

Forbruget af de kolesterolsænkende statiner er steget 

kraftigt i Danmark, og op imod 10% af befolkningen 

tager i øjeblikket disse lægemidler dagligt. 

Ud over at sænke kolesterol virker statinerne også 

betændelseshæmmende og stabiliserer blodkarrene. 

Forskere verden over har derfor store forhåbninger 

til, at stofferne også kan have effekt 

på andre sygdomme end hjerte-kar-sygdomme, 

f.eks. svære infektioner og kritisk sygdom. 

Forskerne fandt, at de patienter, der var i 

be hand ling med statiner, havde en dødelighed 

på 22% inden for 30 dage efter indlæggelse, mens 

25% af ikke-statinbrugere var døde. Efter justering 

for en lang række andre forklarende variable 

var dødeligheden 24% lavere hos statinbrugerne. 

Resultaterne er lovende, men studiet kan ikke 

endeligt bevise statinernes effekt. 

Læge, ph.d. Steffen Christensen, sc@dce.au.dk. 

udforsk · 39


40 · udforsk 

Fedme øger risikoen for lungebetændelse 

Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus 

Universitetshospital & Kardiovaskulært 

Forskningscenter og Kardiologisk Afdeling, 

Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital & 

Kræftens Bekæmpelse, København. 

Mænd med fedme har en øget risiko for lungebetændelse 

sammenlignet med normalvægtige 

mænd. Det fremgår af et nyt studie baseret på 

data fra den danske Kost, Kræft og Helbredundersøgelse. 

Forskerne fandt, at mænd med moderat fedme 

havde en 40% større risiko for lungebetændelse 

end normalvægtige mænd, mens risikoen var 

fordoblet hos mænd med svær fedme (body mass 

index, BMI >35). 

Studiet kunne også påvise, at risikoen ikke skyldtes 

selve overvægten, men derimod de kroniske sygdomme, 

der ofte er forbundet med fedme, herunder 

hjerte-kar-sygdom. Fedme øgede ikke risikoen 

for lungebetændelse blandt kvinder, måske pga. 

den ændrede fedtfordeling i forhold til mændene. 

Læge, ph.d. Jette B Kornum, j.kornum@rn.dk 

Høj dødelighed når milten fjernes 

Klinisk Epidemiologisk Afdeling og 

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus 

Universitetshospital, Aalborg Sygehus & Amgen, 

United States and UK. 

Danskere, der får fjernet milten (såkaldt splenektomi), 

har en markant forøget dødelighed i 

forhold til almenbefolkningen. Dødeligheden er 

dog ikke øget i forhold til patienter med samme 

underliggende sygdomme som de miltfjernede. 

Det viser verdens hidtil største studie af denne 

sammenhæng. 

Forskere fra Århus Universitetshospital har 

fulgt næsten 4000, personer der fik fjernet 

milten, typisk pga. ulykkestilfælde, kræft eller 

blodsygdomme. Patienter med fjernet milt 

blev sammenlignet med 2 kontrolgrupper: 

Normalbefolkningen, og personer med lignende 

underliggende tilstande, som de miltopererede. 

Inden for de første 90 dage efter splenektomi var 

den relative risiko for død hos patienterne 33,6 

gange højere end hos almenbefolkningen efter 

justering for forskelle i alder, køn og komorbiditet. 

Dødeligheden var fortsat forhøjet efter et år (RR: 

2,3). Ved sammenligning med patienter, der havde 

samme sygdomme og ikke var blevet splenektomerede, 

kunne forskerne påvise, at det meste af 

den forøgede dødelighed skyldtes den underliggende 

sygdom, der havde ført til splenektomi. 

Afdelingslæge, lektor, ph.d. Reimar W. Thomsen, 

r.thomsen@rn.dk 

Ny viden om alkohol og drikkesammenhænge 

Klinisk Epidemiologisk Afdeling og 

Forsknings enhed for Klinisk Sygepleje, Århus 

Universitetshospital, Aalborg Sygehus & Statens 

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 

Undersøgelsen anvendte data fra Sundheds- og 

Sygelighedsundersøgelsen 2005 til at beskrive 

sammenhænge for alkoholbrug ud fra alder og 

køn, herunder de sammenhænge hvor storforbrug 

(overskridelse af Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser) 

foregår. 

Resultaterne viste, at mere end 68% af studiepopulationen 

drak alkohol i sociale sammenhænge; 

fx. hos familie og venner eller i festsammenhænge. 

Alkoholbrug var jævnt fordelt mellem mænd 

og kvinder, men der var en overvægt af mænd, 

der angav at drikke i forbindelse med arbejde og 

fritid. Generelt var der aldersmæssige forskelle på 

drikkesammenhænge. 

De fleste storforbrugere drak ligeledes alkohol i 

sociale sammenhænge. Alkoholbrug alene blandt 

storforbrugere var 8 gange mere udbredt blandt 

aldersgruppen 45-64 sammenlignet med aldersgruppen 

16-20. 

Undersøgelsen og dens fokus på storforbrug skaber 

mulighed for bedre at iværksætte folkesundhedsmæssige 

tiltag for risikogrupper. 

Sygeplejerske, ph.d.-studerende Mette Grønkjær, 

mette.groenkjaer@rn.dk

Forskning i gang 

Diagnostik og behandling af svær 

blødning hos børn efter operation for 

medfødt hjertefejl 

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I og Klinisk 

Biokemisk Afdeling, Århus Universitetshospital, 

Skejby 

I Håndtering af blødningskomplikationer hos børn 

efter operation for medfødt hjertefejl kræves en 

hurtig og målrettet behandling for at undgå risiko 

for volumenbelastning af det nyopererede hjerte. 

For at optimere behandlingen er der planlagt fire 

delstudier, som skal belyse nye analysemetoder 

til monitorering af børns koagulationsevne. Den 

første metode er en dynamisk fuldblodskoagulationsanalyse, 

trombelastometri (RoTEM®), 

som har forbedret diagnostik og behandling af 

blødningskomplikationer hos voksne. Derudover 

vil trombocytfunktionen blive undersøgt med 

Multiplate®. I studiet indgår hjertebørn, som får 

taget blodprøver før og efter operation. Desuden 

deltager raske nyfødte og børn

Nyt om navne ...og andet nyt 

42 · udforsk 

Nyt om navne 

Doktorgraden 

Lektor, dr. med. Ming Ding, ph.d.: ”Micro architec 

tural adaptions in aging and osteoarthritic 

subchondral bone tissues”. 

Reservelæge, dr. med. Ida Vogel, ph.d.: 

”Predicting preterm-ending-pregnancies” 

Overlæge, dr. med. Søren Tang Knudsen, ph.d.: 

”Ambulatory blood pressure, endothelial perturbation, 

and microvascular complications in type 

2 diabetes”. 

1. reservelæge, dr. med. Niels Holmark Andersen, 

ph.d.: ”Subclinical left ventricular dysfunction 

in hypertension and diabetes assessed by tissue 

Doppler imaging”. 

Nye professorer 

Overlæge, dr. med. Francesco D’Amore, 

Hæmatologisk Afdeling R, Århus Universitetshospital, 

Århus Sygehus, er pr. 1. februar 

2010 udnævnt til klinisk professor ved Det 

Sundhedsvidenskabelige Fakultet i maligne lymfoproliferative 

sygdomme. 

2. Overlæge, dr. med. Lars Iversen, dermatologisk 

Afdeling S, Århus Universitetshospital, 

Århus Sygehus, er pr. 1. april 2010 udnævnt til 

klinisk professor ved Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet i inflammatoriske hudsygdomme. 

Overlæge, dr. med., ph.d. Erik Sloth er pr. 

1. maj 2010 blevet udnævnt som professor 

i klinisk og eksperimentel ultralydsdiagnostik 

ved Anæstesiologisk Afdeling I, Århus 

Universitetshospital, Skejby og Klinisk Institut, 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus 

Universitet. 

Overlæge, dr. med. Torben Steiniche er blevet 

udnævnt som klinisk professor i patologi ved 

Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet, Aarhus Universitet og Århus 

Universitetshospital, Århus Sygehus. 

Forskningsadjunkt, post.doc. Robert Fenton er 

blevet udnævnt til professor mso ved Anatomisk 

Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 

Aarhus Universitet. 

Overlæge, ph.d. Kim Overvad er blevet udnævnt 

som professor i epidemiologi ved Institut for 

Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet, Aarhus Universitet. 

Overlæge, dr.med. Bent Deleuran er blevet 

udnævnt til professor (mso) ved Institut for 

Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Det 

Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus 

Universitet. Ved siden af sit professorat arbejder 

Bent Deleuran som overlæge ved Reumatologisk 

afdeling U, Aarhus Universitetshospital, Århus 

Sygehus. 

Lektor, ph.d., læge Helle Prætorius er blevet 

udnævnt til professor mso ved Institut for 

Fysiologi og Biofysik, Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet, Aarhus Universitet. 

Dr.med., ph.d., læge Jeppe Prætorius er blevet 

udnævnt til professor mso i epitelial cellebiologi 

for en femårig periode ved Anatomisk Institut, 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus 

Universitet. 

Afdelingslæge, ph.d., dr. med. Henrik 

Birn er udnævnt til professor mso ved Det 

Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus 

Universitet, hvor han er tilknyttet Anatomisk 

Institut. Han er samtidig nyrelæge og arbejder 

ved Nyremedicinsk afdeling på Skejby Sygehus, 

Århus Universitetshospital. 

Adjunkt, lektor, dr.med., ph.d. Henrik Vorum er 

blevet udnævnt til klinisk professor ved Aarhus 

Universitet med funktion ved FBE Øjenafdelingen, 

Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital. 

Ny institutleder 

Professor, dr.med. Per Höllsberg er nyudnævnt 

institutleder ved Institut for Medicinsk 

Mikrobiologi og Immunologi, Det 

Sund hedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus 

Universitet. Blandt mange opgaver vil han i 

fremtiden forsøge at fokusere forskningen på 

instituttet. 

Visionær millionsatsning på fremtidens 

medicin 

Aarhus Universitet har fra Lundbeckfonden 

modtaget en bevilling på 30 mio. kroner til 

opbygning af et forskningscenter (LUNA) inden 

for nanomedicin. Den fælles centerledelse består 

af Allan Flyvbjerg, der er professor og overlæge 

ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus 

Universitet og Århus Universitetshospital og Jørgen 

Kjems, der er professor på Molekylærbiologisk 

Institut, Interdisciplinære Nanoscience Center 

(iNANO). 

Det tværfaglige forskningssamarbejde skal skabe 

ny viden, som vil kunne anvendes til individualiseret 

forebyggelse og behandling af hjertekarsygdomme 

og sygdomme i bevægeapparatet. 

Århus med i stort samarbejde om 

diabetesforskning 

Det Strategiske Forskningsråd har bevilget 40 mio. 

kr. til et nyt forskningscenter, som skal forske i 

type 2-diabetes. Centret er et stort samarbejde 

mellem diabetesspecialister fra hospitaler og universiteter 

i Danmarks tre største byer. 

Bag forskningscentret står et stort hold af 

diabetes specialister fra både Århus, Odense og 

København. Projektet skal ledes af Henning 

Beck-Nielsen fra Syddansk Universitet. Fra Århus 

indgår, udover Jens Sandahl Christiansen, professorerne 

Jørgen Rungby og Henrik Toft Sørensen 

samt Allan Flyvbjerg som repræsentant for 

Diabetesforeningen. 

Torsten Toftegaard Nielsen modtager 

Hagedorn-prisen 

Professor, overlæge, dr. 

med. Torsten Toftegaard 

Nielsen får Hagedorn- 

Prisen 2010, som er på 

250.000 kr. og gives som 

belønning for en fremragende 

videnskabelig indsats 

inden for et område 

af intern medicin. 

Torsten Toftegaard 

Nielsen er overlæge ved 

Hjertemedicinsk Afdeling B, Skejby og professor i 

kardiologi ved Aarhus Universitet. 

Toftegaard Nielsens omfattende forskning har 

belyst centrale aspekter af kroppens, og særligt 

myokardiets stofskifte. Dette har ført til en lang 

række internationalt publicerede arbejder og til 

disputatsen ’plasma citrate in relation to glucose 

and free fatty acid metabolism in man’, samt 

dannet baggrund for etableringen af den myokardiemetaboliske 

forskningsgruppe. 

Forskningsgruppen indgår i dag i et internationalt 

samarbejde med bl.a. Oxford og Toronto med 

fokus på kardioprotektion ved hjælp af prækonditionering.

Erling Falk modtager Marie og August 

Krogh Prisen 

Professor, dr.med. Erling 

Falk ved Hjertemedicinsk 

Afdeling B, Skejby, er 

årets modtager af Marie 

og August Krogh Prisen 

på 250.000 kr., som blev 

uddelt på DMS’ årsmøde 

den 29. januar 2010. 

Erling Falk er en af landets 

mest kendte forskningsformidlere 

indenfor 

iskæmisk hjerte-kar-sygdom. I de sidste 10 år er 

der flere end 80 inviterede indlæg som foredragsholder 

bl.a. ved de største internationale kongresser 

i hjerte-kar-sygdomme. Publikationslisten 

omfatter endvidere omkring 200 arbejder i flere 

af de førende tidsskrifter. Erling Falk er medlem 

af redaktionen for flere internationale tidsskrifter 

og har tidligere modtaget flere prestigefyldte 

danske og internationale priser for sit videnskabelige 

virke. 

Erling Falk har i sine arbejder bidraget væsentligt 

til beskrivelsen og forståelsen af patogenese og 

patofysiologi ved iskæmisk hjerte-kar-sygdom, 

specielt betydningen af plaque-ruptur og udvikling 

af akut koronart syndrom. Denne viden har 

haft stor betydning for forebyggelse og behandling 

af iskæmisk hjerte-kar-sygdom. 

Ung forsker får nordisk epilepsi-legat 

Ph.d. studerende, cand. med. Line Bie Mertz, 

Børneafdelingen, Skejby, har modtaget UCB Nordic 

Epilepsy Grant 2010 på 15.000 euro for projektet: 

Angelman syndrom i Danmark. Korrelation mellem 

genotype og fænotype. 

Ny forskningschef til Aalborg Sygehus 

Overlæge, lektor, ph.d., FESC Lars Hvilsted 

Rasmussen er pr. 1. april konstitueret som 

forskningschef ved Aalborg Sygehus - Århus 

Universitetshospital. 

Lars Hvilsted Rasmussen har været ansat som 

overlæge ved Kardiologisk Afdeling, Aalborg 

Sygehus - Århus Universitetshospital siden 1998 – 

heraf otte år som ledende overlæge. Siden februar 

2008 har han været leder af det nyetablerede 

Trombosecenter på Aalborg Sygehus og var i 2009 

vicecheflæge på Aalborg Sygehus. Han har stor 

erfaring med internationalt forskningssamarbejde 

og med arbejde i nationale og internationale 

videnskabelige selskaber. Han har repræsenteret 

Region Nordjylland i Sundhedsstyrelsens 

Hjertefølgegruppe og er lægelig næstformand 

for Hjerteforeningens hovedbestyrelse. Lars 

Hvilsted Rasmussen skal foruden forskningsledelse 

også varetage ledelsen af Afdelingen for 

Universitetshospitalsanliggender. 

Eliteforskerpris til ung kolesterolforsker 

Forsker ved Kardiologisk Afdeling, Aalborg 

Sygehus, Majken Karoline Jensen, har modtaget 

Det Frie Forskningsråds ”Ung Eliteforskerpris” for 

sin forskning i kolesterols betydning for hjerte/ 

karsygdomme. 

Majken Karoline Jensens forskning beskæftiger sig 

med den type kolesterol, der går under betegnelsen 

HDL. HDL-kolesterol har i modsætning til 

LDL-kolesterol traditionelt været opfattet som 

det ”gode” kolesterol, da studier har vist, at det 

modvirker åreforkalkning i blodårerne og dermed 

mindsker risikoen for hjerte/karsygdomme. Ny 

forskning har dog rejst tvivl om denne opfattelse. 

Hun undersøger derfor, hvornår HDL-kolesterol 

reelt har en beskyttende effekt på hjerte/karsygdomme, 

og hvornår virkningen måske ligefrem 

er modsat. 

Majken Karoline Jensen modtog som ph.d.studerende 

tilbage i 2007 Det Frie Forskningsråds 

EliteForsk-rejselegat. 

Ruth Østerby og Allan Flyvbjerg 

Diabetesforeningens formand, professor, overlæge 

Allan Flyvbjerg, tildeles den europæisk forskerpris 

for sit arbejde inden for forskning i diabetiske 

nyrekomplikationer. 

Professor, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg er 

den tredje danske diabetesforsker, som tildeles 

Ruth Østerby Prisen. Prisen, der er opkaldt efter 

den århusianske nyreforsker Ruth Østerby, er den 

mest prestigefyldte internationale anerkendelse 

inden for forskning i diabetiske nyrekompli- 

HM Dronning Ingrids Festforelæsning 

Professor, dr.med. Allan Flyvbjerg fra 


Universitetshospital, Århus Sygehus er udpeget 

af Sygehus Sønderjylland til at give den 17. HM 

Dronning Ingrids Festforelæsning i 100 året for 

Dronning Ingrids fødsel. 

Festforelæserne udvælges blandt de fremmeste, 

forskningsaktive klinisk arbejdende læger i det 

danske sundhedsvæsen, og gives for ottende gang 

til en læge ansat ved Aarhus Universitetshospital. 

Hæderslegater/priser til Radiologisk 

Afdeling 

Grundet den stigende forskningsaktivitet på 

Radiologisk Afdeling, Århus Sygehus, specielt 

inden for onkologisk og reumatologisk radiologi er 

afdelingen hædret med adskillige legater/priser. 

Carl Krebs’ fødselsdagslegat 2010 modtages af 

overlæge, dr. med. Finn Rasmussen den 28. april 

2010, og er tidligere givet til overlæge Hans Henrik 

Torp Madsen, overlæge, dr. med. Niels Egund og 

overlæge, dr. med. Anne Grethe Jurik. 

I 2009 modtog overlæge, dr. med. Erik Morre 

Pedersen Nordisk Radiologi Pris. 

Allan Flyvbjerg modtager Ruth Østerby Prisen 

kationer. Prisen tildeles af den Europæiske 

Studiegruppe for Diabetiske Nyrekomplikationer 

(EDNSG), under det 23. årsmøde i Poitiers, Frankrig 

den 20-22. maj. 

Allan Flyvbjerg forsker i nye måder, hvorpå 

diabetiske nyrebeskadigelser kan forebygges og 

behandles. 

Med prisen følger, at Allan Flyvbjerg skal give en 

forelæsning om sin forskning under EDNSG årsmødet 

i Frankrig i maj. 

udforsk · 43 

Fotos og illustration: Lars Kruse, Tonny Foghmar, Philippe Petitjean m.fl.

Hans Gregersen 

• født i 1962 

• medicinsk embedseksamen fra Aarhus 

Universitet i 1988 

• dr. med i 1994, professor i biomekanik siden 

1999 

• master i strategisk ledelse (MPM) fra 

Syddansk Universitet i 1999 

• forskningschef ved Aalborg Sygehus 2001- 

2010 

• fra april 2010 direktør for Det Danske 

Universitetscenter i Beijing, Kina 

• interesserer sig for Corvetter, løb og snowboarding 

Af Peter Friis Jeppesen Foto Helene Bagger 

Interessen for forskning blev vakt, da Hans Gregersen som lægestuderende 

blev involveret i forskningsprojekter om mavetarmkanalens 

funktion ved Klinisk Institut, Aarhus Universitet. Allerede i studietiden 

formåede han at samle en forskergruppe på 1012 personer. 

Den store interesse for at lede og opbygge forskningsnetværk 

har bragt Hans Gregersen vidt omkring. Blandt andet til USA, hvor 

han som gæsteprofessor ved University of California San Diego i 

19941996 blev optaget af biomekanisk forskning. 

I 2001 blev han udnævnt til forskningschef ved Aalborg Sygehus. 

Her var opgaven at organisere forskningen og dermed sikre, at 

sygehuset to år senere blev en del af Århus Universitetshospital. 

De internationale relationer bliver holdt ved lige med omkring 

120 rejsedage årligt. I 2003 etablerede Hans Gregersen – i samarbejde 

med professor Asbjørn Drewes ”MechSense” – et tværfagligt 

forskningscenter, som med base i Aalborg har udviklet sig til at 

være førende inden for visceral mekanosensorisk forskning. Centret 

har i dag forgreninger til Kina, USA, Norge, Sverige, Irland, England 

og Tyskland og tæller godt 25 medarbejdere alene i Aalborg. En 

stor anerkendelse har været tildelingen af ”The Walton Award” 

benævnt efter den irske Nobelprismodtager i fysik ETS Walton. 

Portræt af en forsker 

For Hans Gregersen har det altid været vigtigt, at 

forskningen blev omsat til praksis. Det har ført til fire bæredygtige 

spinoff virksomheder og udviklingen af nye diagnostiske 

teknologier, som nu er at finde på det amerikanske og europæiske 

marked. 

Han mener også, at innovation i sundhedsvæsenet er 

forudsætningen for en konstant udvikling af bedre og mere 

skånsomme behandlingsmetoder. Derfor fik Aalborg Sygehus 

en Idéklinik i 2009. 

1. april forlod Hans Gregersen Aalborg Sygehus for at 

blive direktør for Det Danske Universitetscenter i Beijing, Kina 

(SDC). Her skal han stå i spidsen for at opbygge og koordinere 

forskningskonsortier på tværs af de otte danske universiteter og 

for oprettelsen af forskeruddannelser og fælles danskkinesiske 

kandidatuddannelser. 

– Det er en fantastisk spændende opgave og en oplagt 

mulighed for at arbejde med et område, jeg holder meget af; 

at være med til at bygge noget nyt op fra bunden, siger Hans 

Gregersen. 

Tema næste nummer: Etik og forskning 

„Det har altid været vigtigt 

for mig, at forskningen 

blev omsat til praksis.“

Forskere krydser lande - Aarhus Universitetshospital

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?