Smålbørn - Center for Autisme

diagnose og barnets særlige behov, når der udarbejdes retningslinjer for indsatsen.
Komorbiditet samt lærings-, opførsels- og medicinmæssige problemer er almindelige
og ofte de vigtigste emner at håndtere.
Handicap – funktionsnedsættelse
Sondringen mellem funktionsnedsættelse og handicap er afgørende for det såkaldte
miljø- eller samfundsrelaterede handicapbegreb. Med det miljørelaterede
handicapbegreb flyttes fokus væk fra individet over til samfundets indretning.
Handicappolitik handler i mindre omfang om diagnoser, fejlfinding og ”reparation”
af den enkelte og i stigende omfang om at forandre omgivelserne, så der i
videst muligt omfang tages hensyn til, at mennesker med funktionsnedsættelser
også er en del af den befolkning, som skal fungere i samfundet.
Forskydningen i handicapdefinitionen fra den individcentrerede til den mere
samfundsorienterede definition betyder, at det handicappolitiske fokus er flyttet
fra en snæver sygdoms- og behandlingsbetragtningsmåde til en langt bredere indsats,
som ikke alene handler om at ”helbrede” det enkelte individ, men om - for
nu at blive i sprogbrugen - at helbrede samfundet. (Status over udviklingen i ligebehandlingen
af handicappede, Årsberetning 1998, Center for Ligebehandling af
Handicappede).
Integration - inklusion
Når man taler om at integrere eller inkludere i normalmiljøet bør man være opmærksom
på forskellen mellem begreberne.
Social integration i et fællesskab kan optræde som integration på majoritetens
præmisser eller som en fragmenteret integration uden, at deltagelsesmulighederne
i fællesskabet ændres. Eksempelvis børn og unge med ASF med behov for særlig
støtte, der tilbydes deltagelse, hvor dette er muligt på fællesskabets præmisser,
men i andre sammenhænge udelukkes, fordi deres deltagelsesmuligheder ikke kan
tilgodeses.
At inkludere betyder at medregne. Når fokus flyttes fra det enkelte barn eller
ung til læringsmiljøer og sociale fællesskaber bliver inklusion en proces med
14 National Autisme Plan