Smålbørn - Center for Autisme

Barnets selvstændige aktiviteter og færden i miljøet er en god indikator for, om
det er lykkedes at skabe mening for barnet, og om barnet har fået de rigtige hjælperedskaber.
På samme måde er barnets almene psykiske velbefindende en god indikator for,
om vi både strukturelt og indholdsmæssigt har ramt noget, som også barnet synes
er interessant og sjovt, tydeligt og forudsigeligt.
Strukturering af barnets dagligdag
Mange børn med Autisme Spektrum Forstyrrelse synes at have trukket sig tilbage
fra en verden, som for dem virker truende og uforudsigelig. De yder modstand
mod indlæring og forandringer, foretrækker ofte isolation frem for menneskelig
kontakt og har vanskeligheder ved at engagere sig i målrettet beskæftigelse, når de
er overladt til sig selv. Når vi skaber struktur omkring dem, er det for at få orden i
deres ellers kaotiske virkelighedsbillede. Midlet er en velstruktureret daglig rytme
med aktiviteter, som de kan regne med, lære at kende og bruge som basis for
videre udvikling. Med andre ord ønsker vi at skabe struktur, overblik, forudsigelighed,
tydelighed, synlighed, klarhed og forventelighed for børnene (Haracopos,
1988).
Det handler om at skabe gode rutiner i dagligdagen, tydeliggøre hvor man gør
hvad, lave en plan, en rækkefølge, en oversigt over hvornår man skal hvad, hvornår
man selv kan bestemme, og hvornår andre bestemmer, hvornår der er aktiviteter,
og hvornår der er pauser.
Det er overordentlig vigtigt, at man har et sammenhængende, detaljeret og individualiseret
pædagogisk system til at sikre alt dette i barnets dagligdag. I oversigtsform
kunne det tage udgangspunkt i:
• Fysisk struktur, dvs. den fysiske indretning af miljøet
• Dag-skemaer, dvs. strukturering af barnets aktivitetsforløb i tid og rum
• Arbejdssystemer, dvs. hjælp til at gennemføre selvstændige aktiviteter
• Visualisering, dvs. alle konkretiserede og visualiserede hjælpemidler, der kan
”opfindes” for at understøtte barnets handlen, indlæring, kommunikation og
interesser
38 National Autisme Plan