Smålbørn - Center for Autisme

More documents

Recommendations

Info

Forældresamarbejde Fagfolk og forældre bør være i løbende dialog om behandling og beslutninger vedrørende barnet. Fagfolk kan bidrage med deres ekspertise og erfaring på området. Forældrene kan tilføre samarbejdet engagement samt omfattende kendskab til og omsorg for barnet. Man bør arbejde på at give forældrene en grundlæggende viden om autisme, samspil og kommunikation samt analyse- og handleredskaber til håndtering af adfærd. Medarbejderne bør have indsigt i, hvad det vil sige at være forældre og søskende til et barn med autisme. Dette indebærer, at samarbejdet også tager udgangspunkt i forældrenes ønsker, forudsætninger og interesser. Mange familier vil have behov for hjælp til søskendes problemer og behov (Haracopos, 1988). Empowerment-programmer Det er væsentligt, at der tilbydes rådgivning og undervisning (viden) til forældrene, efter diagnosen er stillet. Direkte oversat betyder ”empower” ”at bemyndige” eller ”sætte i stand til”. Disse programmer har dels til hensigt at give forældre grundlæggende viden om autisme, og dels at give dem brugbare redskaber til at håndtere vanskeligheder hos barnet i form af uhensigtsmæssig eller bizar adfærd. Programmet kan være et tilbud til en gruppe forældre eller til forældre og pædagoger i fællesskab. I tilgift har forældre stor glæde af at tale sammen og udveksle bekymringer og idéer. For at sikre implementering af viden og erfaringer er disse programmer af længere tids varighed (3-6 mdr.). Individuelle vejledningsforløb Nogle familier får i perioder behov for specifikke rådgivnings- og vejledningsforløb. Vejledningen kan foregå i hjemmet alene med forældrene og/eller i barnets institution sammen med en kontaktpædagog. Omfanget af vejledningsforløbet afklares i samråd med forældrene. Der skal naturligvis tages hensyn til forældrenes motivation, ressourcer og baggrund. Ekstern vejledning af det pædagogiske personale kan i denne sammenhæng også komme på tale. Forældresamtalegrupper De fleste forældre har ofte i lang tid inden diagnosticeringen haft fornemmelse af, at ikke alt er, som det skal være. De har måske længe gået med en bekymring, 44 National Autisme Plan
som de har haft svært ved at sætte ord på. Velmenende familie og venner vil ofte have forsøgt at berolige, hvis de er blevet inddraget. Hvis familien har konsulteret forskellige eksperter, har de måske fået henholdende svar, og det kan have forstærket usikkerheden eller fået dem til at føle sig som dårlige forældre. Mange har derfor et stort behov for at kunne mødes med andre i samme situation og udveksle erfaringer på godt og ondt. Det er vigtigt at få mulighed for at være sammen med ligesindede. Derigennem kan man opleve, at man ikke er den eneste i verden, der har det svært med at have et lille autistisk barn i hjemmet. Man forstår, at man ikke er en dårlig forælder, fordi man nogle gange har svært ved at overskue alle de ting, man skal sætte sig ind i og gøre, når ens barn får en diagnose inden for ASF. I starten kan forældregruppen være styret af en professionel, der sikrer, at alle får mulighed for at komme frem med deres særlige problemer. Vedkommende sørger også for, at de relevante problemstillinger løbende tages op. Der bør etableres grupper for nye forældre enten i tilknytning til den udredende instans eller kommunen. Alternativt – eller eventuelt samtidigt – kan forældrene sættes i kontakt med netværksgrupperne under Landsforeningen Autisme. Støtte- og kursusforløb for forældre De fleste forældre har behov for løbende opdatering af viden på autismeområdet. Dette bør tilbydes i forskellige former for kurser, konferencer, workshops, temadage etc. Hvis barnet inkluderes i almindelig daginstitution, må det anbefales, at både forældre og pædagoger får rådgivning og undervisning, f.eks. gennem kursusforløb rettet mod begge parter. Støtte- og kursusforløb for søskende At være søster eller bror til et barn med ASF kan være svært. Samvær og samtale med andre børn og unge i samme situation kan hjælpe søsteren eller broderen til både at forstå og at blive forstået. Når der tages hånd om søskendes oplevelser, tanker og fantasier, kan det være med til at sikre deres trivsel (Roeyers, 1995). De bør have adgang til eksempelvis: Tidlig indsats for småbørn med ASF 45
Page 1: Tidlig indsats for småbørn med AS
Page 4 and 5: National Autisme Plan - Tidlig inds
Page 6 and 7: Forord: National Autisme Plan Alle
Page 8 and 9: Hvem står bag den Nationale Autism
Page 10 and 11: Den fagkyndige komité Formand Mort
Page 12 and 13: Disse tre områder benævnes i dag
Page 14 and 15: Forstyrrelser for de tilstande, der
Page 16 and 17: diagnose og barnets særlige behov,
Page 18 and 19: Forekomst Studier af forekomst er e
Page 20 and 21: Nogle grundlæggende principper Sam
Page 22 and 23: Tidlig indsats for småbørn med AS
Page 24 and 25: 22 National Autisme Plan er en mål
Page 26 and 27: 24 National Autisme Plan Forældre
Page 28 and 29: 2. Målgruppen Vi har i denne rappo
Page 30 and 31: Forældre og pædagoger har brug fo
Page 32 and 33: Relevante redskaber i vurderingen T
Page 34 and 35: 4. Visitation af barnet Den kendsge
Page 36 and 37: Efter yderligere et halvt års forl
Page 38 and 39: Et barn med svært nedsat funktions
Page 40 and 41: Barnets selvstændige aktiviteter o
Page 42 and 43: • Fælles forståelse, ”at vi t
Page 44 and 45: ning af funktionelle færdigheder (
Page 48 and 49: • Søskendegrupper for deres egen
Page 50 and 51: Fagfolks viden bør opdateres og ud
Page 52 and 53: Kilder og referencer Autismebladet,
Page 54: Rodrigue, J.R., Morgan, S.B. &Geffk

Smålbørn - Center for Autisme

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?