Kulturhistorisk Museum Randers - Randers Kommune

ammer betyder således, at der ikke kan være tale om en direkte forlængelse. Bygningerne lå i et
noget rodet og ikke nærmere erkendeligt mønster, ligesom de var af meget varierende
bevaringsgrad og håndværksmæssigt kvalitet. Dette besværliggjorde en endelig udredning af
bebyggelsens struktur. Det var heller ikke muligt at afgrænse udstrækningen af bebyggelsen, da den
mod øst blev overskåret af den gamle Skanderborg landevej (se Landskab afsnit) og mod nordvest
af Thor Trans grunden, hvor eventuelle anlæg i dag ikke længere vil være bevarede. I forbindelse
med bygningerne blev også fundet en samtidig brønd.
Fig. 13: Særligt velbevaret hus med tilhørende hegn, C14 dateret til 687-779 e.kr.
En stor del af udgravningens registrerede bopladsspor stammer fra vikingetiden. Der blev registeret
mindste seks huse fra 900-tallet og ét lidt tvivlsomt vægforløb, der muligvis også stammer fra et
krumvægget hus, 12 grubehuse, et større område med væggrøfter og stolehuller, som det desværre
ikke var muligt at erkende noget system i, et funktionsområde med forskellige typer gruber og to
brønde. Bebyggelsen formodes at være fuld afdækkes.
Tre af de registrerede langhuse må ud fra dimensionerne betegnes som hovedhuse, men da
ingen af gårdene har bevarede hegn, er det svært med sikkerhed at fastslå deres indbyrdes
kronologiske relationer. Umiddelbart synes de at ligge for tæt til at kunne være samtidige, og C14
dateringerne af to af husene peger også i retning af, at der er en genration imellem dem.
Vikingetidens gårde karakteriseres ved deres meget store tofteareal, hvilket sandsynliggør, at der er
tale om et hovedhus i tre faser. Ligeledes tolkes området med væggrøfter og stolehuller som
værende en gård. Grubehusenes koncentration i to klynger synes ligeledes at passe bedst med, at
hver klynge stammer fra den samme gård. Ud fra C14 dateringerne at dømme har disse to gårde
været beboet igennem hele 900-tallet.
13